Mandag den 16. november

Weekendens og mandagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Farvel til chefstrateg tænder spinkelt håb
Flere af weekendens og dagens aviser skriver om brexitforhandlingerne og om Dominic Cummings, der hidtil har været toprådgiver for den britiske premierminister, Boris Johnson. Cummings har valgt at opsige sin stilling og blev fredag aften set forlade forlade Downing Street 10 med en papkasse i hænderne. Få dage forinden havde kommunikationschefen, Lee Cain, ligeledes sagt op. De har begge spillet en nøglerolle i rådgivningen af Boris Johnson, siden han blev premierminister i juli 2019.

I en analyse i Børsen mandag skriver journalist Louise With om Dominic Cummings om, hvad hans afgang kan betyde for forhandlingerne: "Cummings var blevet en næsten mytisk figur: Han var chefarkitekt bag Leave-kampagnens choksejr i 2016, og han har de seneste år været betragtet som hjernen bag Boris Johnsons regering. Kontroversiel, hadet og elsket. Af nogle endda set som mere magtfuld end chefen selv. I brexit-processen har han været kendt som en hardliner. [...] Hvad betyder det så for den vigtige handelsaftale mellem EU og briterne? Deadline på deadline er overskredet uden tegn på gennembrud. Og på EU-siden er der stor frustration over det, man opfatter som manglende britisk vilje og bevægelse. [...] Forhandlingerne fortsætter mandag i Bruxelles, og det nævnes stadig som en mulighed, at der kan nås en aftale i denne uge, så EU-lederne kan godkende den på deres næste videotopmøde torsdag aften. Det kan også trække ud - endnu en gang - og så er vi fremme ved slut november eller start december. [...] Hvis Boris Johnson beslutter sig for at gå efter en aftale to minutter i lukketid, så burde der i teorien være mere fleksibilitet nu, hvor Cummings er fortid. Også Joe Bidens valgsejr i USA burde anspore Johnson til at lukke en aftale nu, hvor han ikke længere kan regne med at drage nytte af sit gode personlige forhold til Præsident Trump. Men omvendt kan Johnson overfor sin egen højrefløj ikke tåle at fremstå som en, der pludselig er parat til at give for mange indrømmelser. [...] Hvis det skal lykkes, så kræver det, at begge parter strækker sig til det yderste og får bygget bro over de sidste udeståender. Inden for de næste seks uger ved vi, om det gik op - eller ned."

I en analyse i Jyllands-Posten søndag skriver korrespondent Carsten Ellegaard ligeledes om Dominic Cummings. Man kan blandt andet læse: "Den kontroversielle toprådgiver og brexit-strateg Dominic Cummings måtte fredag aften forlade sit kontor. Det diskuteres nu, om det får indflydelse på brexit-forhandlingerne. [...] Tidligere på ugen sagde kommunikationschefen, Lee Cain, op. Også han blev bedt sendt hjem med det samme. [...] De to toprådgivere er kendt for at være nogle af de mest indflydelsesrige brexiteers, tilhængere af brexit, i Storbritannien. Og det var samtidig forventningen, at flere brexiteers, der arbejder for regeringen, var på vej ud. Det har straks fået gang i spekulationerne om, hvorvidt briterne vil bløde op på handelsforhandlingerne med EU. De to parter står - her helt op til en planlagt deadline i næste uge - stadig langt fra hinanden på afgørende punkter. [...] En talsmand for Boris Johnson sagde sent fredag aften til The Telegraph, at man ikke skulle forvente ændringer i briternes positioner under de kommende dages forhandlinger. Så det håb, som mange nærede, blev altså i første omgang skudt ned. Men med nye folk omkring Boris Johnson - og ikke mindst med den konfrontatoriske Dominic Cummings afgang - kan der være en smule opblødning på vej fra London. [...] Opbakningen til premierministeren er faldet markant i befolkningen de seneste måneder, og Boris Johnson har måttet lide den tort at se Labour-lederen, Keir Starmer, blive vurderet som mere troværdig og den foretrukne premierminister i flere popularitetsmålinger."

Den britiske miljøminister, George Eustice, sagde til Sky News søndag, at der skal ske fremskridt i brexitforhandlingerne med EU i den kommende uge, ellers løber tiden ud. Det skriver Ekstra Bladet og B.T. mandag. Toldmure mellem Storbritannien og EU vil skyde op i starten af det nye år, hvis parterne ikke kan enes om en handelsaftale. Michel Barnier, EU's chefforhandler, kommer i dag til nye forhandlinger i London med den konservative britiske regerings forhandler, David Frost, og torsdag afholder EU' stats- og regeringschefer et virtuelt topmøde. Mange medier gætter på, at det kan være sidste mulighed for en aftale mellem EU og Storbritannien.

Berlingske skriver lørdag, at fiskeriet bliver ved med at volde problemer mellem Storbritannien og EU. Det er ikke tilstrækkeligt med løfter og god vilje. EU skal have mulighed for at slå til hurtigt, hvis Storbritannien indfører regler, der giver britiske virksomheder en konkurrencefordel. Ud over brexit oplever landet andre problemer, som på nuværende tidspunkt fylder mere i medierne i Storbritannien end brexit. Som det første europæiske land passerede Storbritannien 50.000 coronadøde, og England befinder sig en uge inde i en månedlang nedlukning. Derudover har britisk økonomi det skidt med en stigende bekymring for, at der nu venter en bølge af arbejdsløshed og konkurser i hælene på den nye nedlukning.
Kilder: Børsen, mandag, s. 22, Jyllands-Posten, søndag, s. 16; Berlingske, lørdag, s. 16-17, søndag, s. 18; mandag; B.T., mandag, s. 7; Ekstra Bladet, mandag, s. 9

Institutionelle anliggender: Stor brexit-operation: Briter i Danmark skal aflevere fingeraftryk for at blive
Flere af weekendens og dagens aviser skriver om konsekvenserne ved brexit. Når brexit bliver virkelighed i Danmark, skal 15 embedsmænd udstede opholdskort til herboende britere, så de i løbet af 2021 kan få et nyt lovligt grundlag til fortsat at bo i Danmark efter brexit. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Udlændinge- og Integrationsministeriet har oprettet en særlig brexit-enhed, og de forventer at skulle udstede omkring 20.000 kort. "Jeg tror, vi alle sammen har fulgt brexit i fjernsynet, og det har virket lidt teknisk og abstrakt, men nu bliver det altså alvor og virkelighed for mange tusinde mennesker: vores naboer og kollegaer. Og det er jo folk, vi er rigtigt glade for, så vi forsøger at gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at disse mennesker skal opleve et højt serviceniveau fra de danske myndigheder og få lyst til at blive i Danmark," lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye om den store registreringsmanøvre.

Hos Toldstyrelsen i Danmark forbereder man sig også på brexit, skriver Jyllands-Posten søndag. Selvom EU og Storbritannien fortsat kan nå at blive enige om en handelsaftale, har Styrelsen nu skudt en ny kampagne i gang. I kampagnen advarer Styrelsen de danske forbrugere om, at priserne kan tage et gevaldigt hop, når effekterne af brexit træder i kraft om halvanden måned. "Vi vil meget nødig have, at danskerne bliver taget på sengen. Og det er vi bekymret for, fordi så mange jævnfør stikprøven ikke ved ret meget om told- og momsgrænser på nethandel. Vores forberedelser har handlet om at udvise rettidig omhu, og det er kampagnens tidsplan så også et udtryk for," siger pressechef i styrelsen Jesper Moll. Jyllands-Posten skriver, at det kan blive vanskeligt at beregne den endelige pris på en vare købt i England. For mens momsen ligger fast på 25 procent, så varierer tolden fra produkt til produkt. Ifølge satserne fra Verdenshandelsorganisationen, WTO, har en lædersko eksempelvis 8 procent told, mens en gummisko har 17 procent. Det er ikke kun forbrugerne, der vil blive ramt, hvis det ender uden en handelsaftale. Også mange virksomheder vil mærke ændringerne. Det vil betyde øgede omkostningerne for de dele af erhvervslivet, der importerer derfra, og det vil påvirke virksomhedernes indtjening. Hvis parterne skal nå at komme frem til en handelsaftale, skal det ske inden nytår, da den britiske regering har udelukket muligheden for at forlænge overgangsperioden.

Børsen skriver mandag om virksomheden Trifork, hvor Jørn Larsen er stifter, medejer og administrerende direktør. Ifølge Larsen var håbet, at virksomheden kunne blive børsnoteret i London, men det stak brexit en kæp i hjulet for. "Vi har hovedsæde i Schweiz, og med hensyn til regler osv., er det stort set de samme som i EU. Men man kan godt frygte, at et brexit gør, at Storbritannien bevæger sig væk fra det nuværende regelsæt, og det vil give problemer, hvis man har domicil ét sted og er børsnoteret et andet sted, hvor reglerne er anderledes. Så Storbritannien er nok også udelukket på lang sigt," fortæller han.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 8, mandag, s. 10; Børsen, mandag, s. 6-7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Tidligere ambassadør i USA og Kina kigger i krystalkuglen: Sådan bliver verden under Biden
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om det overståede præsidentvalg i USA og dets indflydelse verden over. I Politiken lørdag kan man læse et interview med Friis Arne Petersen, tidligere ambassadør i USA og Kina. I interviewet udtaler han blandt andet: "America First-æraen, som Biden hele tiden har opfattet som America Alone, er forbi. USA kan ifølge Biden ikke stå alene uden for Paris-aftalen, så vi vil se ham distancere sig klart fra den unilaterale nationalisme, som Trump har ført, og forsøge at tage det internationale lederskab i klimakampen ved at føre an på teknologi, innovation og samarbejde." Om betydningen for Europa siger han: "Europa vil under Biden igen blive betragtet som en vigtig allieret, der vil blive hørt og inddraget i samarbejde med USA's præsident. Vi vil opleve Biden se EU som en styrke for USA i det globale samarbejde, både når det gælder cybersikkerhed, militæret og handel. I Nato vil vi få et mere normaliseret samarbejde. Men Trump viste, at der i den amerikanske befolkning er et ønske om en mere fair byttefordeling i Nato. Det vil Biden køre videre med. Men vi vil ikke længere være i tvivl om sikkerhedsgarantien fra Nato's musketered. Moskva ved godt, at Biden står fast på forpligtelsen til Europa."

Information lørdag bringer en oversigt over, hvad valget af Biden betyder for Danmark på tre centrale områder: Arktis, sikkerhedspolitik og økonomi. Avisen har talt med tre eksperter, som giver deres bud. "Hvis man skal tage det positive først, så bliver det nemmere for Danmark på klimaområdet, hvor USA igen bliver en væsentlig medspiller. Joe Biden har allerede udmeldt, at USA vil genindtræde i Paris-aftalen. Det er godt for Danmark, dels politisk, dels i forhold til eksporten, når verdens største økonomi får et stærkere fokus på grøn teknologi. Og i forhold til kvinders rettigheder og menneskerettigheder gør det en kæmpe forskel med Biden. Han vil som præsident ligge værdipolitisk tættere på Danmark og Europa og bliver på den måde en værdipolitisk medspiller for Danmark," siger Jessica Larsen, postdoc ved DIIS og ekspert i udenrigspolitik og diplomati. Hun mener dog, at Danmark må skubbe på for, at EU bliver en sikkerhedspolitisk magt i sig selv - ikke kun over for Kina, men også i forhold til USA. "Det er nødvendigt at huske, at 70 millioner mennesker stemte på Trump. Hvis den vrede vokser, og der om fire år sidder en ny Trump i Det Hvide Hus, så bliver det svært for Danmark. Vi skal flytte os i retning af EU, så vi ikke ender som en lus i klemme mellem USA og Kina," siger Jessica Larsen. I forhold til Aktis er der tre ting, som man skal se på. Det mener Mikkel Runge Olesen, som er seniorforsker ved DIIS og ekspert i udenrigspolitik og diplomati med fokus på blandt andet Arktis. "I forhold til Arktis er der tre ting, vi skal se efter: klimaforandringerne, de oprindelige folk og sikkerhedspolitikken. Jeg forventer ikke et stort skifte i den amerikanske sikkerhedspolitiske tilgang til Arktis, men jeg forventer et stort skifte med hensyn til klimaet, og jeg forventer et stort skifte med hensyn til de oprindelige folk." Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen fortæller, at valget af Biden også vil påvirke Danmarks økonomi. "Danmark har gavn af, at USA har en stærk økonomi. I den sammenhæng er det ikke oplagt, at Biden vil være en fordel for Danmark sammenlignet med Trump. USA's økonomi var faktisk stærk, indtil coronaen ramte, så Trump har haft en positiv effekt på den amerikanske økonomi siden han trådte til i 2017. Når USA kører godt, så smitter det af på alle andre lande, og man kan ikke udelukke, at økonomien ville blive bedre, hvis Trump var blevet genvalgt."

Mandag skriver Jyllands-Posten, at Donald Trumps tilhængere i Europa skal omstille sig til nye tider efter valget af Joe Biden som USA's næste præsident. "Spillet er ikke slut, før vi har været ude i forlænget spilletid," sagde Marine Le Pen, leder af Rassemblement National, til franske medier, hvor hun gjorde det klart, at hun på ingen måde vil sige tillykke til Joe Biden. Matteo Salvini, Italiens tidligere indenrigsminister og leder af Lega, har heller ikke lykønsket Joe Biden, og heppede på Donald Trump under valgkampen. "Jeg tror ikke, at Trump spiller nogen stor rolle for de europæiske populisters opstigen og fald. Det kan snarere knyttes sammen med migrationskrisen i 2015 end hans valgsejr," siger Pawel Zerka fra Tænketanken European Council on Foreign Relations til Jyllands-Posten. Omvendt mener europaredaktør Paul Taylor i Politico, at Europas populister mister en cheerleader i Det Hvide Hus. Trumps fald er dårligt nyt for Ungarns premierminister, Viktor Orban, og for Polens Jaroslaw Kaczynski, den egentlige leder af Lov- og Retfærdighedspartiet. "De har mistet en ven i Det Hvide Hus," siger Paul Taylor.

I Jyllands-Posten mandag kan man læse et debatindlæg af Ian Bremmer, direktør for konsulentvirksomheden Eurasia Group. Han skriver blandt andet: "Den amerikanske præsident, Donald Trump, nægter fortsat at erkende, at han har tabt præsidentvalget. Det er karakteristisk for ham, men ikke for det amerikanske demokrati. [...] De kinesiske ledere er fuldkommen klar over, at den aggressive holdning til Kina er en af de få ting, der samler politikerne i Washington lige for tiden. Nogle af Kinas politiske beslutningstagere nærer dog håb om, at Beijing vil kunne samarbejde mere konstruktivt med USA, hvis præsidenten hedder Joe Biden. [...] Bortset fra USA selv var Iran det land, der umiddelbart havde mest på spil med hensyn til udfaldet af det nyligt afholdte præsidentvalg. Iran havde også en klar foretrukken vinder, nemlig Joe Biden, i lyset af landets desperate behov for økonomisk hjælp. [...] Et andet land, der muligvis vil konkludere, at der ikke er megen tid at spilde, mens det venter på Bidens tiltrædelse, er Tyrkiet. Landets økonomi forværres konstant, hvilket er blevet understreget den seneste uges tid, hvor både landets centralbankdirektør og finansminister er sat ud af spillet. Desuden er landets præsident, Recep Tayyip Erdogan, blevet mere og mere aggressiv i udlandet, bl.a. i det østlige Middelhav og i Kaukasus, for slet ikke at tale om den langvarige tyrkiske indblanding i Syrien og Libyen. Alle disse træk og deres potentielle eftervirkninger har gjort EU nervøs. Det er til glæde for præsident Erdogan, mens præsident Trump tilsyneladende er ligeglad. Som præsident ville Joe Biden imidlertid med stor sandsynlighed stå på EU's side og føre en hårdere linje over for Tyrkiet."

På Altinget søndag kan man læse et debatindlæg af Søren Riishøj, lektor emeritus ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet. Han skriver blandt andet: "Senest har præsidentvalget i USA afsløret, at det gamle liberale demokrati er kriseramt. At selv en siddende præsident i USA først taber og efterfølgende afviser at gå af, taler sit tydelige sprog. Joe Biden vandt, men "trumpismen" overlever. [...] Det liberale "mainstream" - bestående af partier, professionelle meningsdannere og "eksperter" - bekæmper ihærdigt "afvigende" regimer. Men de glemmer ofte, at de omtalte forudsætninger for at indføre det liberale demokrati ikke er til stede. Lande har forskellige historier og politiske kulturer. Ungarn og Polen rammes af EU-sanktioner, og det er selvom forholdene for demokratiet, herunder retssystemerne, kan være slemme eller måske værre i andre EU-lande som for eksempel Bulgarien, Rumænien, Grækenland og Italien. Den sorte skole har taget over. De "uartige" i EU's klasse kommer i skammekrogen, får frataget lommepenge eller det, der er værre: De får regulære tæv. [...] Med Joe Biden som præsident i USA er der måske skabt et lille håb. Biden har været og er forhåbentlig stadig tilhænger af våbenbegrænsningsaftaler. Hans problem kan blive at få Kongressen med på idéen. Der er hårdt brug for en tredjevejstænkning i Europa, bort fra troen på unipolaritet og vestlig dominans."

Niklas Hessel, journalist på Information, skriver i en analyse lørdag blandt andet: "Trumps sejr i 2016 blev ikke startskuddet til et Populistisk Internationale, sådan som liberale iagttagere frygtede. Men hans nederlag bør ikke få os til at udskifte en karikeret undergangsvision med en skråsikker sejrsfortælling. [...] Blandt liberalt sindede har Trumps fald både udløst en forventelig skadefryd og en lyst til at se nederlaget som et tegn på mørkere tider for populismen generelt. 'Enden på Trump-æraen er et hårdt slag mod højrepopulistiske ledere over hele verden,' lød en overskrift i The Guardian. 'Trumps nederlag kan være begyndelsen på enden, også for den højreradikale populismes triumf i Europa,' tweetede Donald Tusk, tidligere formand for Det Europæiske Råd. 'USA-valgets anden taber: Europæiske populister,' sekunderede en kommentar i Politico Europe. [...] Den generelt lave opbakning til Trump i Vesteuropa indikerer også, at hans nederlag næppe vil gøre stort fra eller til for kontinentets højrefløjspartier, hvis styrke snarere afhænger af indenrigspolitiske forhold. [...] Hvis de amerikanske erfaringer kan fortælle os noget, er det altså ikke, hvor skrøbelig populismen er i mødet med virkeligheden, men snarere hvor effektivt den kan forme folks virkelighedsopfattelse, hvis den politiske polarisering er intens nok."
Kilder: Politiken, lørdag, s. 3; Information, lørdag, s. 4, 8-9; Jyllands-Posten, mandag, s. 12-13, 22; Altinget

Andre EU-historier

Landbrug: Forsker til L&F: Omstilling til mere plantebaseret fødevareproduktion afvikler ikke landbruget
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Christian Bugge Henriksen, lektor og forskergruppeleder ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "En omstilling til mere plantebaseret fødevareproduktion er på ingen måde en afvikling af landbruget, men derimod en nødvendig udvikling og effektivisering af landbruget set i lyset af de globale og nationale udfordringer, vi står over for med hensyn til klima, sundhed og biodiversitet. [...] Det er ikke en naturlov, at svineproduktionen i Danmark skal blive ved med at fylde så meget, som den gør i dag. Især ikke hvis det ikke er miljømæssigt, sundhedsmæssigt og økonomisk bæredygtigt. [...] Der findes fremskrivninger som viser en stigende efterspørgsel på kød, men ser man på de initiativer, som myldrer frem både politisk og i fødevarebranchen, er der rigtigt meget, der peger i en anden retning - en plantebaseret retning: EU's nye Farm to Fork Strategy fremhæver behovet for et mere bæredygtigt fødevareforbrug med sundere og mere plantebaserede fødevarer. 14 storbyer i C40-netværket har underskrevet Good Food Cities Declaration, hvor de forpligter sig til at understøtte et mere plantebaseret fødevareforbrug."
Kilde: Altinget, mandag

Konkurrence: Forslag til ny konkurrencelov har store mangler
I Berlingskes leder mandag kan man blandt andet læse: "Regeringen har foranlediget af et EU-direktiv fremsat et lovforslag til skærpelse af konkurrenceloven. Det er en heftig sag på 415 sider, der øger konkurrencemyndighedernes beføjelser og indfører nye sanktionsmuligheder over for virksomhederne. Det er prisværdigt med en skrap konkurrencelov. Fri og åben konkurrence nationalt og på tværs af landegrænser er en af de vigtigste drivkræfter til fremme af velstand. [...] Håndhævelsen af konkurrenceloven kræver stærke konkurrencemyndigheder med mulighed for at gribe ind over for virksomheder, der ikke holder sig på dydens smalle sti. Med myndighedernes mulighed for voldsomme indgreb mod virksomhederne med potentielt store konsekvenser bør også følge krav til retssikkerheden. Virksomheder er trods alt, ligesom drabs- og voldsmænd, uskyldige indtil det modsatte er bevist. Her halter lovforslaget, retssikkerhedsgarantierne er ikke gode nok. Det er ikke kun erhvervsorganisationerne, der mener det, det gør den uafhængige tænketank Justitia også. [...] Det er afgørende for retssikkerheden for de virksomheder, der bliver genstand for konkurrencemyndighedernes undersøgelser og afgørelser, at de er uafhængige af regeringen, anden politisk indflydelse og af andre interessenter. Uafhængighed er i øvrigt også krævet i EU-direktivet. Det er den samme form for uafhængighed, som vi ønsker hos domstolene. Det lever regeringens lovforslag ikke op til. Der skal sikres personlig uafhængighed for Konkurrencerådets medlemmer og Konkurrencestyrelsens direktør og medarbejdere. [...] Forslaget til konkurrencelov skal kort sagt undergå store ændringer, før det vedtages, hvis det skal leve op til rimelig retssikkerhed."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 4

Klima: Nordsøens vindmølleeventyr bliver århundredets største anlægsprojekt
Berlingske bringer en kommentar af Morten Helveg Petersen, MEP og næstformand i Europaparlamentets industri- og energiudvalg. Han skriver blandt andet: "Et areal på størrelse med Danmark fyldt med havvindmøller. Det skal der findes plads til i Nordsøen, hvis EU-kommissionens strategi for havvind, som offentliggøres i næste uge, bliver så ambitiøs som muligt. Kommissionen har tidligere meldt ud, at EU om 30 år producerer 230-450 gigawatt (GW) havvind for at opfylde Den Europæiske Grønne Pagts målsætning om at gøre EU klimaneutralt i 2050. Ender det tal i den høje ende, vil det indebære en tyvedobling af den kapacitet, som produceres i dag. [...] Ifølge den danske klimaplan skal der etableres en energiø og havvind med en kapacitet på 3 GW i Nordsøen inden år 2030. Herefter skal der frem til 2050 etableres mere end 20 GW havvind i Nordsøen, hvis visionerne om at gøre Danmark til storeksportør af grøn energi skal virkeliggøres. Tager vi en EU-målsætning om 212 GW havvind i Nordsøen med i samme regnestykke, skal der fra 2030 og frem installeres 10 GW havvind eller en vindmøllepark på størrelse med to tredjedele af Fyn om året. Et så enormt byggeri kræver en enorm logistik. Der skal etableres to nye havne rundt om Nordsøen, som kan stå for håndtering og udskibning af havvindmøllerne. Her er Danmark så heldigt stillet, at vi i Esbjerg Havn har Europas førende havn netop på det område. [...] De danske vindressourcer i Nordsøen er så gode, at vi kan drømme om et nyt nordsøeventyr. Men selvom vi er dygtige til vind i Danmark, skal vi ikke hvile på laurbærrene. For de andre EU-lande omkring Nordsøen og Storbritannien vil også satse på havvind. Fremtiden tegner lys for Esbjerg Havn, men den vil også få hård konkurrence. For efter Brexit har premierminister i Storbritannien Boris Johnson meldt ud, at der skal satses massivt på havvind. Samtidig vil han oprette ti nye britiske frihavne. Det skal den danske regering lige tænke over. [...] Teknologien til at omdanne vindmøllestrøm til flydende brændstoffer er endnu langtfra på plads, og der skal mere forskning og udvikling til, før vi tager det første spadestik til en dansk energiø. Men regeringen må tænke stort og europæisk, hvis vi skal have vores del af Nordsøeventyret."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 24-25

Klima: Salg af elbiler betyder, at der kan sælges flere benzinslugere
EU har både indført store bøder til bilfabrikker, der sælger for mange forurenende biler, samt regler, der betyder, at de samme fabrikker kan slippe for bøderne, hvis de slutter sig sammen med fabrikker, der sælger mange el- eller hybridbiler. Jyllands-Posten skriver mandag, at klimaministeren, Cepos og Greenpeace kritiserer, at bilfabrikkerne kan handle med CO2-udledning og på den måde slippe for store bøder. Klimaminister Dan Jørgensen vil i EU arbejde for at få reglerne ændret. "Det her er selvsagt helt uacceptabelt. Og det bør ændres. Vi skal have set på den mekanisme, som gør det muligt for producenter at gå sammen for at opfylde deres CO2-krav," lyder det i et skriftligt svar fra ministeren. Otto Brøns-Petersen, som er analysechef hos den borgerlig-liberale tænketank Cepos, betegner EU-modellen som "meget uheldig". "Fordi vi i Danmark gennem afgiftssystemet giver et stort tilskud til elbiler, betyder det, at vi på denne måde reelt subsidierer salget af store benzin- og dieselbiler i Europa. Det er uheldigt. Og det er ikke en effektiv måde at begrænse udledningen af drivhusgasser på," siger han. Hos Greenpeace mener man, at EU helt skal stoppe salget af nye fossile biler i 2028. "Man er nødt til at få nogle reduktioner, der ikke kun findes på papiret, men som kan ses i atmosfæren," siger klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace Helene Hagel. Seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, Jeppe Juul, mener at EU-modellen som udgangspunkt giver god mening. "Ved at bytte udledninger med konkurrenterne kan de, der producerer elbiler som Tesla, få en betydelig indtægt fra dem, der producerer fossile biler. Det er med til at understøtte salget af elbiler. Men når det handler om hybridbiler - der også tælles med i regnskabet - så får man det værste fra begge biler. Man får en bil med et alt for lille batteri, der samtidig har en forbrændingsmotor," siger han.

Berlingske skriver lørdag, at det gennemsnitlige udslip af CO2 fra bilfabrikkernes produkter fra næste år må være på maks 95 gram per kilometer. Ellers risikerer fabrikanterne at få store EU-bøder. Der er stor forskel på, hvor langt de forskellige producenter er fra at opfylde kravene. Det viser en rapport fra EU organisationen Transport & Environment (T&E). I rapporten kan man læse, at nogle af de producenter, der ikke klarer sig alt for godt, køber overskydende kvoter hos andre fabrikanter, som klarer sig bedre. Således har FCA-gruppen (Fiat, Chrysler og Alfa Romeo) købt sig ind hos Tesla, der slet ikke har nogen CO2-udledning, fordi EU-reglerne ikke medregner den CO2, der knytter sig til produktion af strøm og heller ikke de store mængder CO2, det koster at fremstille lithium-batterier. Også Volvo/Poolestar og Renault overvejer at sælge CO2-kvoter.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 1, 8-9; Berlingske, lørdag, s. 2

Institutionelle anliggender: Fri os fra konventionerne
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Morten Messerschmidt, cand.jur., medlem af Folketinget, DF, blandt andet: "Konventionerne har sat sig tungt på flere og flere af de emner, der normalt har været et spørgsmål for politikernes demokratiske diskussion. Det bør vi som demokrater blive bekymret over. [...] De seneste 30 år har konventionerne fyldt stadig mere i den politiske debat. Ikke for det gode, men som begrænsninger for politikerne. Vi må ikke. Eller måske snarere - vi tør ikke! Siden 1992 har Den Europæiske Menneskerettighedskonvention været en del af dansk ret. Det har medført en lang række afgørelser, hvor danske domstole i anvendelsen af danske love er blevet underkendt. Spørgsmålet er, hvad disse menneskerettigheder og deres stadig mere fremtrædende rolle i den politiske debat egentlig gør ved vores demokrati. [...] Tysk-amerikanske Yascha Mounk har forsøgt at sætte ord på: "Selv om parlamentet afspejler folkets vilje, så har det stadig mindre magt, fordi rigtig mange ting afgøres af domstole, centralbanker, handelsaftaler og internationale institutioner. I min analyse er EU den form, som problemet antager i Europa." Mounk taler om en følelse af magtesløshed. Og mon ikke mange vælgere kan genkende denne følelse? [...] Men de fleste politikere tøver alligevel med at sige, at demokratiet og vælgernes indflydelse er begrænset. I stedet tales der om "det liberale demokrati" som en særlig demokratiform, hvor demokrati og menneskerettigheder er smeltet sammen. På papiret et demokrati med valgdage og folkevalgte parlamenter, men vel at mærke parlamenter og regeringer med stærkt begrænsede beføjelser, hvor den egentlige magt i vidt omfang er overladt til dommere, eksperter eller embedsmænd. Det gælder i Danmark, men i særdeleshed i EU. Dette internationale system er det, der kaldes det liberale demokrati. Men i virkeligheden burde det nok kaldes menneskerettighedsstyret. For i varierende grad er det, hvad der er tale om, hvad end det handler om "Den Europæiske Menneskerettighedskonvention" med tilhørende domstol i Strasbourg eller om EU's "grundlæggende værdier" og "Charter om Grundlæggende Rettigheder" med tilhørende domstol i Luxembourg. Over en kam kalder jeg det for liberaldemokratiet. Liberalt demokrati i traditionel forstand er der netop ikke tale om. Derimod er der tale om en politisk ideologi, hvor menneskeret og politiske værdier er sammensmeltet med demokratiet som styreform. Men at sætte lighedstegn mellem menneskeret og demokrati er paradoksalt. Menneskerettighederne handler jo om at begrænse magtudøvelsen - herunder den demokratiske."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 23

Retlige anliggender: EU-Domstolen: Forlig i patenttvister kan være i modstrid med to forbud
Med afsæt i en engelsk sag fastlægger EU-Domstolen kriterierne for, i hvilke tilfælde et forlig i en tvist mellem en indehaver af et patent på et lægemiddel og en producent af generiske lægemidler, det vil sige kopipræparater, er i strid med EU-konkurrenceretten. Det skriver Jyllands-Posten mandag. EU-Domstolen fastslog blandt andet, at en "pay for delay" aftale kan kategoriseres som en aftale, der har til formål at begrænse konkurrencen på et marked, ligesom den kan udgøre et misbrug af en dominerende stilling, hvorfor den kan være i strid med de EU-retlige konkurrenceregler.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 12

Grundlæggende rettigheder: Overvågning kan øge vores frihed
To af Danmarks førende forkæmpere for henholdsvis borgernes rettigheder og dataetik, mener, at regeringen bør øge dataindsamling i et forsøg på at vinde kampen mod corona, skriver Politiken mandag. Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia, der værner om grundlæggende retsprincipper og frihedsrettigheder, og Hanne Marie Motzfeldt, lektor i digital forvaltning på Københavns Universitet og en af landets førende juridiske eksperter inden for dataetik og databeskyttelse, er normalt blandt de skarpeste kritikere af regeringen og myndighederne, når de indsamler data om danskerne. "Men øget dataindsamling kan give borgerne større frihed til at bevæge sig rundt, mødes med folk og gå på arbejde. Det kan muligvis være et bedre trade-off, der samlet set giver større frihed," lyder det fra Jacob Mchangama, som ikke er imponeret af den danske kontaktopsporing. Hanne Marie Motzfeldt er enig. "Den overvågning, der skal til, vil være ulovlig i alle mulige andre sammenhænge. Men EU's databeskyttelse rummer en undtagelse for lige præcis den situation, vi står i nu. Og det er med god grund," siger hun.
Kilde: Politiken, mandag, s. 1

Finansielle anliggender: Forsikring & Pension: Samling af cybertiltag i EU skal rumme forskelle
I et debatindlæg i Altinget mandag skriver Peder Herbo, underdirektør for it og digitalisering, Forsikring & Pension, blandt andet: "I dag er cyberangreb en af de mest alvorlige trusler mod det danske samfund. Et angreb kan i værste fald medføre, at vores samfund ikke kan fungere i længere perioder. Derfor er det også positivt, at EU-Kommissionen har præsenteret deres tanker om en fælles strategi, der skal øge modstandsdygtigheden over for cyberangreb i den finansielle sektor i hele EU. Formålet er at skabe en robust og sikker finansiel sektor med ensartet regulering på tværs af EU - til gavn for erhvervslivet og borgerne. [...] EU vil samle den eksisterende regulering, så der kommer én samlet tilgang til regler og lovgivning på området for cyber- og informationssikkerhed på det finansielle område. Det er gode tanker, da det vil styrke den finansielle sektor generelt ved at løfte robustheden på tværs af landegrænserne. Derfor støtter de danske forsikrings- og pensionsselskaber de europæiske tanker, da det vil bidrage til at øge modstandsdygtigheden over for cyberangreb i den finansielle sektor. [...] Samtidig er det også vigtigt at holde sig for øje, at der er forskel på, hvordan angreb mod finansbranchen kan true den finansielle stabilitet. Der er eksempelvis forskel på forsikring og bank. Hele samfundet er meget afhængige af, at banksektoren konstant er tilgængelig. Derfor er det vigtigt, at Dora anvender proportionalitetsprincippet i forhold til forskellige dele af den finansielle sektor, så den afspejler, at sikkerhedsniveauet er tårnhøjt, men forskelligt fra forsikring til bank."
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: EU-barsel kan blive skidt for ligestillingen
Det risikerer at skabe større ulighed mellem forældrene, når Danmark om mindre end to år skal indføre den øremærkede barsel til forældre, som EU har pålagt os. Det skriver Børsen mandag. Det skyldes at en løsning kan være, at lægge de pålagte to måneder oven i de i forvejen øremærkede uger til hver forældre, hvilket vil betyde, at vi står tilbage med 23 ugers øremærket barsel til mor og 11 øremærkede uger til far efter fødsel. "Det skaber en fuldstændig ulige situation, hvor mor har mere øremærket barsel, end hun har i dag, og det er i vores optik et skridt tilbage for ligestillingen," lyder det fra næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Majbrit Berlau.
Kilde: Børsen, mandag, s. 20

Institutionelle anliggender: EU-lande afviste Frankrig og Østrigs hårde terrorkurs
På femårsdagen for det blodige terrorangreb i Paris blev Danmark og de øvrige EU-lande enige om en erklæring for at styrke bekæmpelse af terror på tværs af grænser. Det skriver Berlingske søndag. Nogle af landene ønskede dog at gå meget længere, og flere lande mener, at "signalet" i EU-erklæringen ikke blev tilstrækkelig utvetydigt. Den østrigske kansler, Sebastian Kurz, mener, at politisk islam er problemet, og at EU bør sige det højt og tydeligt. I erklæringen optræder ordet islamistisk én gang i forbindelse med ordlyden: "Det islamistiske angreb på en lærer i Frankrig". EU-landene er blevet enige om at øge samarbejdet om sikkerhed i Schengen-området og lade de relevante myndigheder vide, hvem der rejser ind over de fælles grænser. Erklæringen indeholder desuden en kontroversiel opfordring til, at EU opvejer data-kryptering og ret til hemmeligholdelse af kommunikation i forhold til behovet for at have adgang til information for efterforskning og terrorbekæmpelse. "Terrorister og deres afskyelige handlinger er en trussel mod hele det europæiske samfund. Derfor er jeg også glad for den fælles erklæring om terrorindsatsen i EU," skriver justitsminister Nick Hækkerup (S) i en kommentar til Berlingske efter EU-mødet.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 8

Migratation: Tilbageerobringen af den fulde ytringsfrihed i Europa står og falder med Macron og Kurz
I en kommentar i Berlingske søndag skriver Henrik Dahl, sociolog, forfatter og MF (LA), blandt andet: "Der eksisterer stadig enkelte modstandslommer fra 1990erne, der ikke kan se problemerne ved indvandring fra Stormellemøsten. Det så man senest udstillet i dagbladet Politiken, hvor 21 fremtrædende forskere, som næsten ingen har hørt om, argumenterede mod regeringens initiativer til af forhindre antisocial adfærd. Men ellers er alvoren efterhånden gået op for de fleste. De 47 lande, der har islamisk befolkningsflertal - og navnlig dem, der har en islamisk forfatning, hører i en række væsentlige dimensioner til blandt de værste i verden, når man betragter dem samlet. [...] Jeg tror imidlertid, der er forandringer på vej. At den franske præsident Macron og den østrigske forbundskansler Kurz har fået nok af de islamiske anslag mod ytringsfriheden og den vestlige levevis, virker efter den seneste bølge af terror troværdigt. Men spørgsmålet er: Har de to statsledere, når det kommer til stykket, den fornødne kraft til at vende udviklingen? Det er ikke helt små forhindringer, der skal ryddes på vejen frem mod en rekonstruktion af de borgerlige rettigheder og den moderne, verdslige levevis i Europa. For det første skal Europas ydre grænser lukkes effektivt. Det har Macron for længst gjort klart. Men kan han overtale Tyskland og Tysklands forlængede arm - EU-kommissionen - til det? [...] For det andet skal fremmede stater høre op med at blande sig i de europæiske landes indre anliggender. Her er det igen Macron, der går i spidsen med sit opgør med Tyrkiet og ikke mindst landets direktorat for religiøse anliggender, Diyanet. Kravet om ophør af indblanding går langt videre. Men i kraft af den store gruppe af mennesker i Europa, der har tyrkisk baggrund, er han selvfølgelig startet et fornuftigt sted. Men tør Macron gennemføre sit opgør med Tyrkiet? Der formentlig ender med at røre ved helt centrale forhold som landets medlemskab af NATO og den samarbejdsaftale mellem det daværende EF og Tyrkiet, der går helt tilbage til 1963? Og givetvis også vil få konsekvenser for den aftale, som EU indgik med landet i 2015 vedrørende flygtninge. Tilbageerobringen af den fulde ytringsfrihed overalt i Europa står og falder med, at Macron og Kurz holder fast. Derfor er det af den allerstørste vigtighed, at Danmark yder de to lande den fornødne moralske og politiske opbakning."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 44

Klima: Forskere: Fem tiltag skal muliggøre borgernes energifællesskaber
Ulrik Jørgensen, Frede Hvelplund og Per Bromand Nørgaard, henholdsvis forsker og rådgiver, professor ved Aalborg Universitet og seniorudviklingsingeniør ved DTU, skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: "I første del af dette debatindlæg præsenterede vi, hvordan Energistyrelsen i det netop fremlagte forslag til Elforsyningslov modarbejder inddragelsen af borgerne i energiomstillingen og dermed deres bidrag til nedbringelsen af CO2-udledningerne. Konklusionen var, at hensynet til den eksisterende organisering af elsektoren i Danmark med net-virksomheder, der opererer som monopoler, og kommerciel elhandel, vejer tungere end behovet for borgerinddragelse trods regeringens udsagn om, at borgerne skal inddrages i klimaomstillingen, og EU's nye direktiver, som netop fremmer denne inddragelse ved at foreskrive ændringer til elsektorens organisering. Det kan undre, at der i dag og - ifølge Energistyrelsen også i fremtiden - skal være så stor forskel mellem den måde de kollektive fjernvarmenet og elnet er organiseret på. [...] Giver denne forskel mening? Nej, det gør den faktisk ikke, da de lokale fordelingsnet både for el og varme reelt er etableret, finansieret, ejet og driftet af boligejendommen eller virksomheden inden for den eller de matrikler, de ejer. Derfor bør denne forskel ophæves, ved at de forbrugerejede netværksmonopolers jurisdiktion afgrænses til at stoppe ved de forbrugere, som de forsyner, hvad enten disse er enkelte husholdninger eller et fællesskab af disse organiseret som energifællesskab, som så udgør 'forbrugeren' i relation til net-virksomheden."
Kilde: Altinget, mandag

Migration: En storm af spørgsmål til Frontex om migranter
Presset på EU's grænseagentur, Frontex, stiger, selv om agenturet endnu en gang afviser en række dokumenterede medierapporter om såkaldte pushbacks, skriver Jyllands-Posten søndag. Ifølge rapporter skulle Frontexskibe og -fly havde deltaget i og set passitvt til, mens gummibåde med migranter er blevet bremset af europæiske flådefartøjer i Det Ægæiske Hav, før de kunne nå frem til Grækenland. Flere europæiske institutioner stiller spørgsmålstegn til både til Frontex' håndtering af de konkrete episoder og til agenturets interne undersøgelse af sagen. I sidste uge så Jyllands-Posten et brev fra Frontexdirektør Fabrice Leggeri til EU-Kommissionen. Der står blandt andet: "De foreløbige resultater af undersøgelsen konkluderer, at der ikke er nogen beviser for direkte eller indirekte deltagelse i påståede "pushbacks" af Frontex' personale eller officerer udsendt af medlemsstater til Frontexoperationer." I tirsdags besluttede Frontex' bestyrelse at nedsætte et særligt udvalg, der nu skal undersøge forløbet grundigere. Derudover blev det aftalt at sende en række skriftlige spørgsmål afsted til Frontex, som skal besvares inden for 14 dage. EU-kommissær Ylva Johansson erklærede fredag, at hun har tillid til, at den proces vil skabe klarhed over, hvad der er foregået. "Det siger sig selv, at ethvert EU-agentur selvfølgelig skal følge EU-lov og international lov om fundamentale rettigheder. Når der er påstande om pushbacks, er det derfor selvfølgelig nødvendigt, at de bliver undersøgt grundigt, så vi ved, hvad der faktisk er sket," lød det fra EU-kommissæren. Europa-Parlamentet er ligeledes opmæksomme på sagen. "Der er en enorm mangel på gennemsigtighed om, hvordan Frontex har håndteret de konkrete episoder, og mere generelt om, hvordan agenturet sikrer migranternes fundamentale rettigheder på EU's grænser," siger medlem i Europa-Parlamentet hollandske Tineke Strik.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 12

Retlige anliggender: EU-kommissær vil følge minksag nøje
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om minksagen i Danmark. I Politiken lørdag kan man læse, at nedslagtningen af mink i Danmark vækker opsigt i Europa, og torsdagens interview i Politiken med EU-kommissær for retsstatsprincippe, Didier Reynders, slår fast, at den ulovlige nedslagtning bliver bemærket i EU-hovedkvarteret. "Generelt har det været nødvendigt for medlemslandene at tage ekstraordinære og øjeblikkelige beslutninger under pandemien. Men for alle beslutninger gælder det, at de skal være nødvendige, forholdsmæssige, og at de skal være inden for lovens rammer," lød det fra kommissæren i torsdagens interview. Senere sagde han til Folketingets Europaudvalg, at minksagen er en af dem, EU-Kommissionen vil holde øje med. At minksagen nu monitoreres, er i den meget milde ende af kommissær Reynders' virkemidler, mens lande som Ungarn og Polen står for den hårde kritik. Begge lande er allerede anklaget efter den såkaldte artikel 7, som i sidste ende kan fratage et land stemmeretten i EU. Det vil dog aldrig ske, da det skal ske enstemmigt, og de to lande vil kunne redde hinanden.

Ekstra Bladet mandag omtaler også Politikens interview med Didier Reynders. Avisen kritiserer Politiken for at kalde interviewet med kommissæren for eksklusivt og stiller spørgsmålene: "Hvor eksklusivt er det lige, at en kommissær siger, at man skal overholde loven?" og "Hvad mener Margrethe Vestager? Vi venter spændt på det næste eksklusive kommissær-interview."
Kilder: Politiken, lørdag, s. 12; Ekstra Bladet, mandag, s. 2

Landbrug: Minkene er kun begyndelsen på landbrugets problemer
I Berlingske lørdag kan man læse et debatindlæg af Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos. Han skriver blandt andet: "Nedslagtningen af minkbestanden er kun en smagsprøve på, hvad der venter dansk landbrug. En stor del af kvægbestanden kan gå samme vej. [...] Drivhusgasser er svære at fortrænge i landbruget uden at sænke produktionen. Politikerne kan naturligvis vælge at friholde landbrugsproduktionen for reduktionskrav. [...] Politikerne kan vælge to metoder til at lette byrden. For det første kan provenuet fra landbrugets klimaafgift tilbageføres. Afgiften vil stadig give incitament til at mindske udledningerne, hvis tilbageføringen ikke svinger med udledningerne. Det vil formentlig kræve en Storm P.-maskine at tilbageføre pengene, uden at komme i klammeri med EU's statsstøtteregler. Jeg har forsøgt at skitsere sådan én, men der er ingen garanti for EU's godkendelse. Det vil være naturligt at indrette en afgift på landbruget sådan, at tiltag, der binder kulstoffer, medfører negativ afgift. Igen kræver det dog EU's godkendelse."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 4-5

Grundlæggende rettigheder: Livmoderen er atter blevet en krigszone
Lørdag bringer Politiken en klumme skrevet af journalist og forfatter Mette Fugl. Hun skriver blandt andet: "Debatten om fri abort er igen på dagsordenen. Organisationer, der kæmper for retten til liv, opruster. [...] I dag mange steder i Polen demonstrerer hundredtusindvis af vrede kvinder mod de mistede rettigheder. Det vi sige, de demonstrerer ikke. Det er forbudt. Så de 'spadserer'. De bliver mødt med våben som knive og jernrør. De bliver omtalt som venstreorienterede fascister, der smadrer Polen. Det er kun et par uger siden, at 32 lande inklusive EU-medlemmerne Polen og Ungarn og med USA i spidsen underskrev Geneva Consensus Declaration. Den erklærer, at kvinder ikke har ret til fri abort. [...] Organisationer, der kæmper for retten til livet, opruster for tiden. De bygger fordømmelsens kirkegårde. Nogle mener, at skulle graviditeten være en følge af voldtægt, så kom der i det mindste noget godt ud af overgrebet. Det er ubegribeligt. Og forstemmende, at dramaet skal opføres igen med de gamle replikker om, at kvinderne bare skal holde sig på måtten."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 2

Sundhed: Trods snarlig vaccine forbliver coronavirus en trussel igennem hele 2021
Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at selvom en ny banebrydende vaccine mod covid-19 forventes at se dagens lys inden længe, så skal man ikke forvente, at den på kort tid kan bringe livet tilbage fra før pandemien. Forskere mener, at vi stadig skal være tålmodige og påpasselige. I Italien har sundhedsminister Roberto Speranza for nylig meldt ud, at en vaccine vil være tilgængelig omkring marts-april 2021. Akkurat samme tidsramme har EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen udstukket for få uger siden. I lyset af nyheden om den kommende Pfizer-vaccine har EU-Kommissionen meddelt, at der er indgået en særaftale med Pfizer for at sikre indtil videre to millioner doser af vaccinen. Walter Ricciardi, Italiens repræsentant i WHO, mener, at det er for optimistisk. "EU's medicinalagentur EMA, der er den EU-sundhedsmyndighed, som godkender nye vacciner, har endnu ikke modtaget nogen formel anmodning om godkendelse af en vaccine mod covid. Og vi er i november. Normalt tager en sådan godkendelse seks-syv måneder. Hvis den proces bliver gjort hurtigere, kan den måske afkortes til to-tre måneder. Det mest sandsynlige scenarium er altså, at vi vil kunne råde over en vaccine imellem marts og juni i 2021," siger han. Cinzia Sciuto, filosof og redaktør på det politiske tidsskrift MicroMega, mener heller ikke, at vi kan få vores gamle liv tilbage efter en vaccine er klar. "Når vaccinen kommer, vil man givetvis se, at folk begynder at slappe af og slække på forsigtigheden, fordi 'nu har vi jo en vaccine'. Den type adfærd vil helt klart udgøre en risiko. Så jeg forventer, at vores politikere ikke kommer med udmeldinger a la 'Nu har vi en vaccine. Vi klarede den'. Tværtimod vil det være vigtigt at oplyse folk om, at virus ikke er forsvundet, bare fordi vi har en vaccine, og at en ansvarsfuld adfærd stadig vil være bydende nødvendig i adskillige måneder," siger hun.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 6

Institutionelle anliggender: EU-Kommissionen beder Danmark forklare fri rejse
Jyllands-Posten skriver lørdag, at på grund af en fejl hos Rigspolitiet har 260 personer tidligere i år haft chancen for at rejse ind i EU trods indrejseforbud. Det vil EU-Kommissionen nu have undersøgt nærmere. "EU-Kommissionen er bekendt med hændelsen og har efterspurgt yderligere information om sagen," siger en talsmand i EU-Kommissionen til Ritzau. Navne var blevet slettet i en database kaldet Schengen Information System II (SIS). Den benyttes af medlemslande i grænsesamarbejdet Schengen, så man kan holde uønskede personer ude. Ifølge rigspolitichef Thorkild Fogde er politiet i fuld gang med at undersøge omfanget af fejlen. Han mener, at det "ikke er særlig sandsynligt", at personer med indrejseforbud er kommet ind. "Men vi skal være så sikre som muligt. Det er både beklageligt og utilfredsstillende, at denne type fejl kan opstå," sagde han torsdag.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 2

Klima: Forbud mod bly skal gøre dansk jagt bæredygtigt
I Jyllands-Posten lørdag kan man læse, at Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse oplyser, at regeringen vil forbyde brug af bly i riffelammunition til jagt. "Bly er et giftigt tungmetal, der ikke hører hjemme i naturen. Derfor skal vi sikre, at jagten bliver mere bæredygtig. Danmarks Jægerforbund anslår, at det vil spare vores natur for cirka to tons bly om året, og derfor giver det god mening at indføre det her blyforbud," siger Miljøminister Lea Wermelin (S). Danmarks Jægerforbund bakker op om ministeren. "Derfor var Danmark det første land i verden, som forbød bly i haglpatroner. Vi bliver det første land i verden, som kræver bionedbrydelige haglskåle i haglpatroner, og nu bliver vi også det første land i verden, som forbyder bly i riffelammunition til jagt," siger Marie-Louise M. Achton-Lyng, formand for Danmarks Jægerforbunds våbenudvalg. Der er allerede et forbud på vej i hele EU, men regeringen vil altså indføre det i Danmark allerede nu.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 2

Klima: Vedvarende energi tromler hen over coronakrisen
Jyllands-Posten lørdag skriver, at investorerne har kastet sig over investeringer i vedvarende energi efter Joe Biden blev udpeget som USA's næste præsident. Det Internationale Energi Agentur (IEA) konstaterer, at mens coronakrisen har udløst et dramatisk fald i brugen af olie, naturgas og kul, er væksten i vedvarende energi fortsat med uformindsket styrke. "I 2021 vil Europa og Indien blive drivkræfterne i den forventede rekordhøje vækst på 10 procent i den vedvarende energikapacitet. Det vil i givet fald være den kraftigste vækst siden 2015. Vedvarende energi oplever en robust vækst, der synes upåvirket af pandemien og nedlukningerne, ikke mindst på grund af fortsat stor investorinteresse," siger IEA's adm. direktør, Fatih Birol. Udfordringen er dog, at vedvarende energi ikke leverer den samme stabile elproduktion som kulfyrede kraftværker, og her er Europa udfordret, fordi EU ikke har en klar politik for lagring af energi fra vedvarende energi. "Sammenlignet med USA og Kina er Europas energilagerkapacitet noget af en bleg oplevelse. Ganske vist er vedvarende energi i Europa mere varieret end i USA og Kina, men hvis man mener det alvorligt, skal det være muligt at lagre store mængder energi i de perioder, da efterspørgslen er lav," siger senioranalytiker i rådgivningskoncernen Wood Mackenzie, Rory McCarthy. EU-Kommissionen arbejder ud fra målsætningen om en reduktion i udledningen af drivhusgasser på 55 procent i 2030, hvor Danmark har sat sig et mål på 70 procent.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 6-7

Institutionelle anliggender: Den politiske debat er kørt i grøften: Vi mangler midten i alt det her
I en kronik i Jyllands-Posten lørdag, skrevet af Thomas Pedersen, universitetslektor og ph.d, kan man blandt andet læse: "Coronakrisen er de forenede statsmagter mod befolkningerne. Den er gal med proportionerne i nogle restriktioner. Samtidig er den politiske retorik blevet mere ekstrem. Den midtsøgende stemme i politik er blevet tavs. [...] Set fra statens synsvinkel indebærer coronakrisen en socialisering af borgerne til lydig, autoritetstro og forudsigelig adfærd. Det skaber en fristelse til at fastfryse coronarestriktioner, som måske egentlig er forældede. [...] Restriktionerne er også set med mine øjne ofte problematiske og i strid med sund fornuft. Den er gal med proportionerne. [...] Når man lukker hele økonomier eller lokaløkonomier ned, rammer det økonomisk svage befolkningsgrupper, især i samfund uden et stærkt socialt sikkerhedsnet. [...] Personligt synes jeg, det er uværdigt, at europæiske statsledere hilser på hinanden ved at støde albuerne sammen; som indslag i en Monty Python-farce ville dette være helt naturligt og meget morsomt; som politisk dagligdag på topniveau virker det sølle; det signalerer svaghed og manglende offervilje. [...] Karakteristisk nok er det i Europa stort set kun EU-Kommissionen, hvad man end mener om den, som beskytter mod de nationale politikeres taktiske krumspring, og borgernes direkte protest tænker og planlægger langsigtet."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 15

Sundhed: Hele Slovakiets befolkning testes for coronavirus
Information lørdag skriver, at Slovakiet står for Europas hidtil mest omfattende og mest ambitiøse forsøg på at teste en hel befolkning for coronavirus. På blot en weekend blev 3,6 millioner borgere testet for COVID-19. Den efterfølgende weekend op mod to millioner. Målet er at finde skjulte smitteklynger og smittede uden symptomer for derigennem at undgå at være nødt til at lukke hele landet ned. Andre EU-lande følger resultatet tæt for at se, om det er en effektiv strategi til at bremse smitten og begrænse den økonomiske skadevirkning.
Kilde: Information, lørdag, s. 14-15

Konkurrence: Amazon får en dansk knytnæve
Ekstra Bladet lørdag skriver, at EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager på vegne af EU tager kampen op mod giganten Amazon. Hun mener, at Amazon ulovligt udnytter sin dominans på markedet. Virksomheden afviser kritikken, men risikerer en gigantisk bøde.
Kilde: Ekstra Bladet, lørdag, s. 18

Grundlæggende rettigheder: Messerschmidt er klar med DF politiske manifest: Gud, konge og fædreland - eller fundamentalisme
Berlingske bringer lørdag et interview med Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt i forbindelse med udgivelsen af hans nye bog med titlen "Farvel til folkestyret." I interviewet lægges der blandt andet vægt på spørgsmål om frihed, tolerance og retfærdighed. Til spørgsmålet "Men den ekstreme globalisme, som du tillægger liberaldemokrater, er det ikke en ideologi, som meget få mennesker i virkeligheden abonnerer på, mens det brede flertal godt kan se de pragmatiske balancer mellem nationalt og internationalt?," svarer Messerschmidt: "Jo, præcis. Men problemet er, at man i EU er totalt enige om de her ting. Det kan godt være, at der er forskellige partigrupper i parlamentet, men kommissærerne, dommerne, embedsapparatet er totalt enige. Og det er dem, der styrer EU. Et stykke af vejen handler politik om fornuft, men et langt stykke derefter handler om følelser. Og det accepterer liberaldemokraterne ikke. Forankringen i det nationale, sproget, historien, familien kan man ikke rationelt begrunde. Og når EU æder sig ind der, hvor vi føler os forankret, så går det ud over samarbejdet."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 23-25

Sundhed: Ringe næring i artikel om kosttilskud
Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "Forskere fra DTU, Fødevareinstituttet og Københavns Universitet gør sig i JP 6/11 til dommere over danskernes ønsker om at bruge kosttilskud som supplement til de daglige måltider. Seniorforsker Anja Pia Biltoft-Jensen siger i artiklen, at hun er kritisk over for danskernes forbrug af kosttilskud, og udtaler: “Jeg tænker, at folk ville blive sundere af at spise noget ordentlig mad i stedet for.” Professor i ernæring ved Københavns Universitet Lars Ove Dragsted siger i artiklen: “Jeg mener, at kosttilskudsmarkedet lever i bedste velgående af placeboeffekten.” [...] Artiklen går relativt let hen over det faktum, at der er visse grupper i befolkningen, som har brug for kosttilskud, og hvor Fødevarestyrelsen anbefaler, at disse tager kosttilskud. [...] Det er et krav i lovgivningen for overhovedet at måtte markedsføre et kosttilskud i Danmark og i hele EU, at det har en effekt på kroppen. [...] Desuden har EU-Kommissionen via det europæiske fødevaresikkerhedsagentur (Efsa) rent faktisk godkendt 213 anprisninger på baggrund af en videnskabelig dokumentation vedrørende virkning, som nøje er gennemgået af Efsa."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 36

Retlige anliggender: ”Slangen fra Kosovo” er omsider indhentet af fortiden på Balkan
I Jyllands-Posten kan man søndag læse, at Kosovos tidligere præsident, Hashim Thaci, i denne uge tog plads på anklagebænken i en særdomstol under Den Internationale Domstol i Haag. Under Kosovos blodige selvstændighedskamp på Balkan i 1998-99 gik han under navnet ”Slangen”. Nu har fortiden indhentet den tidligere øverstkommanderende for Kosovos Befrielseshær, UCK. Under retssagen er Thaci anbragt i en fængselscelle i tilknytning til domstolen. Forleden ransagede embedsmænd fra domstolen hans hjem i Pristina, oplyser den på sin hjemmeside. Domstolen i Haag hører formelt under Kosovos eget retssystem, men er besat med uafhængige, internationale dommere. Den blev etableret efter flere års internationalt pres fra flere stormagter og EU. At Thaci er rejst frivilligt til Haag, skyldes ifølge EU-kontoret i Pristina, at Kosovo en dag håber at kunne blive medlem af EU. Alle Balkan-stater har skullet tage et retsopgør efter krigene som forudsætning for forhandlinger om et EU-medlemskab.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 14