Mandag den 16. september

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Johnson vil tale Brexit med Juncker
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver, at Boris Johnson mandag vil rejse til Luxembourg for at søge en vej ud af Brexit-krisen med EU’s kommissionsformand Jean-Claude Juncker. Det bekræfter både premierministerens kontor og en talskvinde for EU-Kommissionen. B.T. Metro mandag skriver, at Boris Johnson i et eksklusivt interview med The Mail on Sunday sammenligner sig selv med den uregerlige tegneseriefigur Hulk, hvor han igen fortæller om sin hensigt om at få Storbritannien ud af EU den 31. oktober. ”Desto mere vred Hulk bliver, desto stærkere bliver Hulk. Det lykkes altid Hulk at undvige - uanset hvor meget han synes at være bundet. Det er det, som er tilfældet for vores land. Vi kommer ud den 31. oktober,” siger Johnson blandt andet. ”Boris Johnson er mega presset. Han er blevet pålagt ikke at træde ud uden en aftale, og han prøver at få et nyvalg, hvilket heller ikke er lykkedes. Derfor skal han nu mødes med Juncker for at se, om de kan få gang i forhandlingerne,” siger Jan Bylov, valutastrateg hos Jyske Bank ifølge Børsen mandag. B.T. søndag skriver, at Brexit påvirker det britiske pund og noget tyder på, at pundet bliver mindre og mindre værd, det mener Lars Thykier, der er direktør i Danmarks Rejsebureau Forening. Information mandag skriver, at Skotlands eksport og produktion af whisky er afgørende for landets økonomi, men at branchen frygter for konsekvenserne af Brexit. Skotsk whisky er afgørende for Skotlands økonomi og branchen beskæftiger mere end 10.000 mennesker i Skotland. Alene står skotsk whisky for cirka 20 procent af al britisk fødevareeksport. 30 procent af al whiskyeksport går til EU-lande. Den såkaldte Yellowhammer rapport, som parlamentet forleden tvang premierminister Boris Johnson til at offentliggøre, viser, at Skotland sammen med Kent i det sydøstlige England vil blive hårdest ramt i tilfælde af et no deal-Brexit. Flere store internationale virksomheder vil blive ramt af Brexit og ifølge Jyllands-Posten, vil den succesfulde transportvirksomhed, DFDS, som har formået at trække den gamle færgedrift ind i nutiden også blive ramt. Via fire færgeruter dagligt håndterer DFDS store mængder gods, der bliver transporteret mellem kontinentet og Storbritannien. Ledelsen i DFDS frygter ikke de tekniske udfordringer i det kommende Brexit, men følgevirkningerne kan komme til at koste. DFDS oplyste i sit regnskab for andet kvartal, at man allerede kan mærke, at virksomhederne ser tiden an og holder tilbage med import og eksport. Derfor sænkede de deres forventninger til omsætningsvæksten i 2019. ”Vi bruger mange kræfter på at fortælle vores kunder, hvordan de kan forberede sig på en eventuel toldbehandling, og vi har mange projekter i havnene og ombord sammen med myndighederne. Vi har også tilpasset vores it-systemer, og der er forberedt procedurer, så man på forhånd ved, hvilke lastbiler der skal tjekkes, så de kan køre i nogle særlige baner. Der vil være en række virksomheder, der ikke er forberedt, men hvis de derfor taber en stor fortjeneste, vil de nok være forberedt næste gang,” siger Gert Jakobsen, kommunikationsdirektør, DFDS. I en kommentar i Politiken lørdag skriver Peter Michael Hornung, kunstredaktør blandt andet: ”Hvad gør et museum, hvis det bliver både sværere og mere bekosteligt at låne kunstværker i andre lande? Det britiske museumsvæsen forsøger at forberede sig på et hårdt Brexit. Bortset fra den sædvanlige politiske tumult ved ingen endnu, hvad et såkaldt hårdt Brexit 31. oktober vil føre med sig. Men de mest nærliggende konsekvenser af bruddet med EU har fået de britiske kulturinstitutioner til at rynke panden - og ryste på hånden. […] Efter alt at dømme vil Brexit ikke kun få strømmen af internationale turister til at skrumpe. Bruddet vil også få økonomiske konsekvenser. […] Tidligere på året var en række udstillingsarrangører, bl.a. National Gallery, alvorligt nervøse for, hvad et hårdt Brexit kunne betyde for de værker, der skal sendes tilbage til deres retmæssige ejere i andre lande. For så skal de måske pludselig fortoldes.”
Information skriver lørdag, at for et år siden stod labourlederen Jeremy Corbyn, som favorit til posten som premierminister, men han er siden, til trods for eskalerende Brexit-kaos hos de konservative, kommet langt bagud i målingerne. ”Jeg bakker stadig fuldstændig op om Corbyn til trods for alle hans fejlvurderinger. Uden ham ville vi aldrig være i nærheden af et radikalt socialdemokratisk Storbritannien. Og han har de seneste uger vundet et momentum, som giver Labour gode muligheder for at klare de ti procent op til de konservative ved et eventuelt valg,” siger Paul Mason, der er forfatter, journalist og prominent corbynist.
Informations leder skriver mandag blandt andet: ”Man kunne kalde det skæbnens ironi. Det ville imidlertid være alt for billigt sluppet for den britiske Labourleder Jeremy Corbyn. I det ragnarok, som Brexit har udviklet sig til, har Corbyn nu lovet at »genforhandle« Theresa Mays skilsmisseaftale med EU, hvis han får magten. […] En af de tungtvejende grunde, til at Storbritannien er endt i politisk dødvande og Brexit-kaos, er, at et splittet Labour har lurepasset og »siddet på hegnet«. Labour førte en kampagne ved folkeafstemningen i 2016, hvor Corbyn fremstod som et gidsel, der blev tvunget til at sige noget pænt om EU, i en gidseltagervideo. […] Corbyns dilemma er et, som alverdens venstreorienterede ledere slås med: At bygge bro mellem de liberale, globaliseringsvenlige grupper blandt vælgerne og de nationalkonservative, lokalt forankrede. […] Men det får ikke Corbyn til at ændre strategi. Det betyder, at briterne - hvis det står til Labour - efter den lovede genforhandling af Mays skilsmisseaftale skal til endnu en folkeafstemning, hvor de kan vælge mellem remain og »en troværdig« leave-aftale. […] Den politiske ansvarlighed, som mangler så desperat i britisk politik, må vokse videre ud af det nye samarbejde i oppositionen. Storbritannien har ikke brug for at grave kløfterne endnu dybere.”
I ”Ulla Terkelsens Verden” i Jyllands-Posten søndag skriver journalist Ulla Terkelsen blandt andet: ”England er jo Shakespeares hjemland. Derfor er det helt naturligt, at man sidder over for hinanden i parlamentet og skuler ad hinanden, griner og råber. […] Derfor holder jeg med alle kombattanterne i Brexit-debatten, både med dem for EU og med dem imod EU, fordi jeg synes, at det, de diskuterer så lidenskabeligt, er vigtigt. Jeg synes ikke, deres parlamentariske system er idiotisk. Jeg synes, det er fint, at de to sider sidder over for hinanden og skuler olmt til hinanden og griner både ad og med hinanden, og at man skal gå over et gulv i midten, hvis man skifter mening. For meninger er vigtige. […] Jeg kan godt forstå, at nogle synes, EU er et planøkonomisk helvede, der har udviklet sin egen føderale automatik, og at teknokrater fjerner beslutningerne endnu længere fra borgerne, end de er i forvejen. Men jeg kan også godt forstå, hvorfor nogle synes, at europæisk føderalisme er vejen frem for fredens, velstandens og modernitetens skyld. […] Slaget om ørigets forhold til EU kan godt blive grimt. Det kan også komme til at medføre reel social uro. Det var der en masse af, da fru Thatcher indførte sine reformer af arbejdsmarkedet, hvor regeringen lagde arm med fagbevægelsen om, hvem der bestemte i landet: parlamentet eller gaden.”
I en kommentar i Politiken søndag skriver Noa Redington, skribent og kommentator følgende om Johnson: ”Han er certificeret løgner og fantast, men Boris Johnson har en vigtig pointe: Storbritannien har brug for et parlamentsvalg. Hellere i går end i morgen. […] Uden tvivl inden 31. oktober, hvor EU's seneste forlængelse af forhandlingsfasen om Brexit udløber. For Europas skyld. Vi kan ikke længere lade os trække rundt om mødebordet i Det Europæiske Råd af britisk inkompetence og vankelmodighed. Den grønne omstilling er akut. Techgiganterne skal have kamp til sidste milliard i skattely. Eurozonen skal reformeres. Der er så meget, der lige nu går op i bowlerhat og briller. […] Brexit er en katastrofe for Storbritannien. Det er et faktum. Men det er en demokratisk katastrofe. Briterne har selv valgt det.”
Kilder: Information, lørdag, s. 8-9, mandag, s. 10-11, 20; Jyllands-Posten, lørdag, s. 16, søndag, s. 36, mandag, s. 10-11; B.T. Metro, mandag, s. 12; Børsen, mandag, s. 22, 34; B.T., lørdag, s. 5, søndag, s. 17; Politiken, lørdag, s. 19, søndag, s. 12, Altinget mandag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Vestager om ny kommission: Vi skal genskabe det fælles DNA
Flere medier skriver at Margrethe Vestager når hun om halvanden måned indtager sin nye rolle som ledende næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for det digitale område og konkurrence, henter en erfaren diplomat som kabinetschef. B.T. lørdag skriver, at Vestager fredag oplyste at hun får den danske EU-ambassadør, Kim Jørgensen, med på holdet. ”Jeg glæder mig meget til, at Kim Jørgensen tiltræder. Han skal være med til at sætte et hold og forme den hverdag, der skal udgøre fundamentet for vores kommende arbejde,” lyder det fra Margrethe Vestager i en skriftlig udtalelse. Politiken lørdag skriver at Vestager og Jørgensen har lært hinanden at kende gennem de seneste fem år, hvor Margrethe Vestager sad i EU-Kommissionen, mens Kim Jørgensen var den danske regerings øjne og ører i Ministerrådet. Det er ikke første gang, at Margrethe Vestager udpeger en dansk kabinetschef. Altinget mandag skriver at Vestager i sine første år som kommissær havde først Ditte Juul Jørgensen og derefter Claes Bengtsson, som sin kabinetschef. "Jeg glæder mig meget til, at Kim Jørgensen tiltræder. Han skal være med til at sætte et hold og forme den hverdag, der skal udgøre fundamentet for vores kommende arbejde. Jeg har allerede oplevet Kims faglighed som ambassadør, og vi får brug for hans helhedssyn og gode samarbejdsevner både i kabinettet og med generaldirektorat og de øvrige kommissærer og deres kabinetter", siger Margrethe Vestager i en pressemeddelelse ifølge Altinget mandag. Ifølge Politiken lørdag har Kim Jørgensen et stærkt netværk blandt de øvrige EU-ambassadører og dermed i EU's medlemslande. Jørgensen er, som en kollega udtalte tidligere på sommeren, en af dem, de andre ambassadører gerne vil tale med. Officielt rykker Kim Jørgensen dog først over i kommissionen 1. november, hvis den nye kommission bliver godkendt af Europa-Parlamentet, som har høringer med kommissærerne i oktober. I Bruxelles er forventningen, at Ursula von der Leyen får sin kommission igennem, selvom der kan komme ændringer undervejs.
I et interview med Altinget mandag oplyser Margrethe Vestager, at det hverken er klimaforandringer, migration eller skattespekulation på tværs af landegrænser, men derimod det interne samarbejde i Europa som fylder: ”Der er ikke noget, vi ikke kan løse, hvis vi gør det sammen. Men de diskussioner, der har været mellem Øst- og Vesteuropa, er noget af det mest skadelige overhovedet for vores evne til at finde fælles løsninger. Vi skal genskabe vores fælles DNA.” Siden 2014 har Vestager besat jobbet som EU's konkurrencekommissær. Altinget mandag skriver at Vestager er blevet kendt for sin armlægning med store internationale virksomheder og for blandt andet at have udskrevet milliardbøder til Google og Apple. Det har fået den amerikanske præsident, Donald Trump, til at udtale, at Vestager formentlig hader USA mere end nogen anden person, han nogensinde har mødt. I interviewet med Altinget mandag slår Margrethe Vestager dog fast, at hun fortsat ikke kan løfte sløret for, hvilke konkrete opgaver det er, hun kommer til at have fokus på i sin nye position som ledende næstformand i Europa-Kommissionen. Men til spørgsmålet om hvordan hun vil udnytte den nye position som ledende næstformand til at "genskabe det europæiske DNA" svarer Vestager: ”Noget af det, som jeg allerede har gjort i løbet af den her periode, og som jeg vil fortsætte med, er at gøre det til virkelighed, at vi alle er ens. Man får ikke sin fusion lettere igennem, fordi man kommer fra et stort eller et rigt land. Og når vi lægger sag an mod en virksomhed, gør det ingen forskel, hvilket flag den har i ryggen.” Politikens leder søndag skriver ligeledes om Vestagers kommende styrkende position i Europa: ”Mon ikke techbosserne ovre i Silicon Valley lige sank en ekstra gang, da den nye chef for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, i tirsdags præsenterede sine nye kommissærer. For ikke alene beholdt danske Margrethe Vestager posten som konkurrencekommissær og den position, hvorfra hun har svinget sin jernnæve mod amerikanske techgiganter som Facebook, Apple, Amazon og Google, når hun har grebet dem i konkurrenceforvridning eller ulovlig skattespekulation. Hun står også til at blive styrket i den nye EU-Kommission, der nu skal godkendes af Europa-Parlamentet: For oven i det i forvejen store konkurrenceområde får Vestager også det overordnede ansvar for det digitale område og dermed fænomener som kunstig intelligens og big data. Fænomener, der allerede har undermineret vores privatliv og er begyndt at vende op og ned på vores hverdag og samfund. […] Det signalerer, at den nye EU-Kommission ikke blot vil påtage sig at regulere 'baglæns' - altså først gribe ind, når noget er gået galt - men også 'forlæns' ved at definere nogle rammer for den videre teknologiske udvikling. Det er intet mindre end civilsamfundet og de demokratisk styrede institutioner og politikere, der på den måde forsøger at tilbageerobre kontrollen med amerikanske og kinesiske techgiganter, der enten har været styret efter ultraliberalistiske principper eller et ønske om at bruge dem som instrumenter for regulær overvågning.”
Kilder: Berlingske, mandag, s. 28; Altinget mandag, Børsen, mandag, s. 18; Politiken, søndag, s. 1; Berlingske, lørdag, s. 6; B.T. lørdag, s. 13; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2; Politiken, lørdag, s. 13

Klima: Erhvervslivet lancerer stor klimaplan
Børsen mandag skriver at virksomhederne kommer til at spille en nøglerolle, hvis det skal lykkes for Danmark at mindske sine udledninger af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Statsminister Mette Frederiksen (S) lægger derfor også op til et samarbejde mellem politikere og erhvervsliv om en omstilling til et mere klimavenligt samfund med en fortsat stærk økonomi. Målsætningen om 70 procent vil Mette Frederiksen have skrevet ind i en bindende klimalov inden jul. ”En meget væsentlig årsag til, at dansk økonomi står stærkt, er, at vores industriproduktion og vores industrieksport klarer sig godt. Og det er i høj grad på grund af det grønne,” siger Mette Frederiksen. Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, kalder meldingen fra Mette Frederiksen for “meget, meget vigtig.” “Det er en anerkendelse af, at det kun er igennem et tæt partnerskab og samarbejde mellem virksomhederne, samfundet, regeringen og statsadministrationen, at vi kan løse de her ting,” siger han ifølge Børsen. Socialdemokratiet er da også selv indstillet på at åbne for pengekassen med det samme. Klimaminister Dan Jørgensen (S) varslede i sommer overfor Børsen, at der er 1 milliard kroner på vej til grøn energiforskning. Men ministeren turde dengang ikke love, at det ville være med på den nye regerings første finanslov. Men det vil det, forsikrer finansminister Nicolai Wammen nu.
Berlingske mandag skriver at forud for sit årlige topmøde tirsdag fremlægger Dansk Industri (DI) en storstilet 2030-plan, der med flere end 150 konkrete forslag kan reducere CO2-udledningen med mindst 65 procent og dermed vise vej mod at indfri den politiske målsætning om 70 procents reduktion af drivhusgasserne sammenlignet med 1990. Planen vil derudover, løfte velstanden i Danmark med 110 milliarder kroner i 2030, ligesom den vil bringe 120.000 flere personer i beskæftigelse. Siden 2012 har DI udarbejdet økonomiske langtidsplaner, men det er første gang, at fokuspunktet hedder 2030 og det er første gang, at hele planen ses i et grønt prisme, hvor klimaindsatsen sidestilles med den økonomiske vækst. ”Vi står faktuelt med en klimaudfordring af kaliber for jordkloden, og vi kan ikke være bekendt ikke at tage del i løsningen,” siger topchef i DI, Lars Sandahl Sørensen, i et interview til Berlingske mandag. En vellykket indsats for at forbedre klimaet kræver, at man foretager prioriteringer og også tør træffe nogle ubehagelige beslutninger. Lars Sandahl Sørensen ser i den forbindelse frem til politisk handling. Økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, der er tidligere økonomisk overvismand og formand for regeringens særlige klimaråd, kalder det ”utrolig glædeligt”, at erhvervslivet nu for alvor melder sig ind i klimakampen. Også Venstres finansordfører Troels Lund Poulsen hilser udspillet fra dansk erhvervsliv velkommen. Berlingske politiske kommentator Thomas Larsen skriver i en analyse mandag, at når Dansk Industri melder sig så markant ind i den grønne dagsorden, er det tegn på, at en stadigt stærkere koalition vil være med til at sikre den grønne omstilling af Danmark: ”Som Berlingskes interview med Lars Sandahl Sørensen illustrerer, kaster DI sig nu direkte ind i kampen for at gennemføre en historisk grøn omstilling af samfundet og opfylde regeringens mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030. Omdrejningspunktet for topmødet bliver at debattere, hvordan virksomheder, politikere og borgere i fællesskab kan få vækst og bæredygtighed til at gå hånd i hånd i fremtiden, hvilket vil ske under overskriften: ”Made by Denmark - vi skaber en grøn fremtid sammen”. Men én ting er fine slogans om en grøn fremtid. Den slags er hørt før. Det bemærkelsesværdige er, at Lars Sandahl Sørensen som ny frontfigur for DI præsenterer en plan, der skal sikre, at det grønne kraftspring lykkes, og som samtidig skal resultere i vækst og masser af nye job, mens planen rulles ud. I Statsministeriet må Mette Frederiksen knibe sig i armen. Da hun i forsommeren accepterede, at målet om 70 procents reduktion af CO2-udledningen blev skrevet ind i det såkaldte ”forståelsespapir”, som blev aftalt mellem S, R, SF og Enhedslisten, satte hun gang i en omstilling, som ingen andre har prøvet, og som mange lande i øvrigt vil følge med i fremover. Allerede nu inviteres centrale ministre som finansminister Nicolai Wammen og klimaminister Dan Jørgensen til at tale på internationale møder, fordi omverdenen vil høre mere om de ambitiøse mål. […] Men det er også klart, at Mette Frederiksen og co. vil blive udfordret. Som planen fra DI viser, vil omstillingen kræve finansiering i stor skala, og det medfører, at der skal træffes svære valg. Ifølge Lars Sandahl Sørensen må klimasatsningen ikke svække væksten eller føre til nedgang i velstanden. Men det kræver, at der kommer fokus på initiativer, der får flere i arbejde og øger produktiviteten. DI vil fortsat også have, at det skal være nemmere for landets virksomheder at kunne rekruttere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, og så vil organisationen øge investeringerne i uddannelse og forskning.”
I en kommentar i Information mandag skriver Lasse Bolander formand for Coop at hensynet til klima, miljø og biodiversitet i fødevareproduktionen og -forbruget er kommet op på den helt store lystavle: ”Det er grundlæggende langt nemmere at etablere sig efter andre selskabsformer, når en iværksætter beslutter at etablere en virksomhed. Det er problematisk, når vi står i en virkelighed, hvor private virksomheder aldrig har haft større indflydelse på samfundet, end de har i dag. Tænk bare på techgiganterne Facebook, Google og Apples indflydelse på den måde, vores hverdag ser ud i dag, og på konkurrencekommissær Margrethe Vestagers kamp for at sikre fair og gennemsigtige vilkår. Demokratiske virksomheder betyder åbenhed, 'et medlem, en stemme' og stor mulighed for kontrol - principper, der er gode at have med sig i den kamp. En rapport fra Tænketanken Demokratisk Erhverv viser, at der i dag er ca. 18.000 demokratiske virksomheder i Danmark, altså virksomheder der enten er medlemsejet, medarbejderejet eller på anden vis demokratisk ejet. Det er både små og store virksomheder som Coop, Arla, Thise, GF Forsikring, Merkur Andelskasse og Rabotnik. De har stor betydning for Danmarks økonomi, står for en høj produktivitet og investerer mere end andre typer virksomheder. Og de demokratiske virksomheder rammer noget i tidsånden: deleøkonomi, gennemsigtighed og åbenhed, mulighed for indflydelse og ansvarlig virksomhedsførelse.”
Kilder: Berlingske, mandag, s. 4-5, 6; Information, mandag, s. 17; Børsen, mandag, s. 18-19;

Andre EU-historier

Interne anliggender: Italiens nye regering baner vejen for Salvinis højrepopulisme
Italien har fået ny regering. Matteo Salvini tabte og Giuseppe Conte vandt. Femstjernebevægelsen har droppet Matteo Salvini og hans Lega-parti og til gengæld hentet centrum-venstre-partiet Partito Democratico (PD) ind i regeringen. Salvini er dermed fortid som indenrigsminister og erstattet af Luciana Lamorgese. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Contes første rejse gik til Bruxelles, hvor han skulle mødes med toppen af EU. ”Han satser på, at EU-landene på et topmøde på Malta den 23. september kan blive enige om at hjælpe Italien. Conte betonede, at først skal den franske præsident, Emmanuel Macron, overbevises. Han kommer til Rom onsdag den 18. september,” skriver dagbladet La Repubblica, der fredag bragte et fyldigt referat af Contes tilbagerapportering til regeringen. I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Mattia Ferraresi, italiensk journalist for den italienske avis Il Foglio blandt andet: ”En skrøbelig regeringskoalition har sendt Italiens højrenationalistiske populist Matteo Salvini ud på et sidespor. Men snart vil han forsøge at hævne sig. Der findes en række ting, som en klog politiker, der bekymrer sig om det liberale demokrati, bør undgå: Lad være med at styrke forestillingen om, at der generelt lades hånt om folkets vilje, og at den politiske magt udøves af ikke-folkevalgte eliter i røgfyldte værelser. […] Ved valget til Europa-Parlamentet i maj blev Lega Italiens største parti, og for at forhindre partiet i at stille op til et nyvalg dannede nogle af landets traditionelle politiske grupperinger en koalition. […] Sagens politiske forgreninger går langt ud over Italien. Den nye regering, der er dannet, uden at der er afholdt parlamentsvalg, fik EU's velsignelse, og samtalerne ved sidste måneds G7-møde i Biarritz i Frankrig spillede en rolle for dens dannelse. En af de første ledere, som offentligt udtrykte sin glæde over samarbejdet, var EU's budgetkommissær, Günther Ottinger, som trods den politiske neutralitet, hans embede kræver, begejstret hilste nyheden velkommen. […] Europa-Kommissionens afgående formand, Jean Claude Juncker, sendte omgående sine lykønskninger, og Peter Altmaier, den tyske økonomiminister, betegnede det som ”godt nyt fra Italien”. Finansmarkedet reagerede positivt på det, der måtte antages at være en mere pålidelig, proeuropæisk regering. Selv Vatikanet udtrykte sin støtte.”
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 18-19; Politiken, lørdag, s. 3

Klima: Angela Merkel er en ”klimadræber”
Jyllands-Posten skriver mandag, at debatten om den ensidige satsning på elbiler kommer samtidigt med, at den tyske kansler Angela Merkel i torsdags åbnede den internationale biludstilling IAA. ”Ingen skal være i tvivl om, at jeg ønsker, at tysk bilindustri skal bevare sin styrke. Situationen er kompliceret, men bilindustrien må finde sin indre kraft og genvinde sin styrke,” sagde Merkel blandt andet i sin åbningstale. Da Merkel er på rundgang på udstillingen mødes hun flere steder af demonstranter fra Greenpeace, der kravler op på nogle af de udstillede biler og holder bannere med teksten ”Klimakiller.” Michael Brecht, fællestillidsmand og bestyrelsesmedlem i Daimler AG er ikke længere alene om at blive kaldt klimadræber og siger: ”At blive kaldt klimadræber er mildt sagt ubehageligt. Mine medlemmer er hårdtarbejdende, pligtopfyldende mennesker, der bekymrer sig lige så meget om miljø og klima som alle andre. De er langtfra ene om at fremstille industriprodukter, der er klimabelastende”. ”Bilindustrien skal ikke prisgives forbud eller overregulering, men have langsigtede rammebetingelser, som vi kan investere i tillid til. Vi arbejder frem mod at kunne tilbyde CO2-neutrale biler fra en CO2-neutral produktion, men det er selvsagt ikke ligegyldigt, om vi skal nå dertil i 2030 eller 2050,” lyder det fra Bernhard Mattes, præsident for brancheorganisationen Verband der Automobilindustrie (VDA).
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 12-13

Finansielle anliggender: Euroen har stabiliseret Europas økonomi
I en kronik i Information mandag skriver Wolfgang Zank, lektor på European Studies ved Aalborg Universitet blandt andet: ”Der er brugt megen tryksværte på at spå om euroens sammenbrud, men euroen har sikret økonomisk stabilitet, og derfor er der heller ingen lande, der er på vej til at forlade samarbejdet. […] Det var en glædelig nyhed, Information kunne skilte med på forsiden den 28. august: »To simple reformer: Lektor Jakob Vestergaard løser euroens problemer«. Men artiklen inde i avisen var lidt af en skuffelse: Vestergaard afstøvede en næsten 75 år gammel idé af John Maynard Keynes om, at alle lande med ubalance på betalingsbalancen skulle betale strafrenter - også lande med overskud. [..] I hans artikelserie blev euroen jo ellers dømt ude som en håbløs fejlkonstruktion: »Euroen er blevet spændetrøjen, der gør ondt værre«. Og ”Skrumpekur: EU's fejlagtige medicin til nødlidende medlemslande”. Så ifølge Vestergaard skulle euroen altså reformeres gennemgribende. Eller skrottes. […] Længe før krisens udbrud gjorde Den Europæiske Centralbank, ECB, opmærksom på problemet. Men uden resultat. Så kom krisen, arbejdsløsheden røg i vejret og pressede lønningerne ned igen. Det var tilpasning på den hårde måde. Et alternativ kunne have været moderate lønstigninger før krisen. […] De nationale banktilsynsmyndigheder opdagede det for sent, fordi deres nationale perspektiv var for snævert. Derfor europæiserede man banktilsynet efter krisen - med beføjelser til ECB. […] Hvad mener Vestergaard i øvrigt med »skrumpekur« og »stram sparepolitik«? De fleste lande har hele tiden kørt med underskud på statsbudgettet. Aftalen om at holde underskuddet på højst tre procent af BNP er ofte ikke blevet overholdt på trods af EU-Kommissionens formaninger. […] Ifølge Informations korrespondent Mathias Sonne har ECB ført en »ekstremt ekspansiv pengepolitik« de seneste mange år. Med renter omkring nul og »massive opkøb af obligationer« må det siges at være nærmest modsat Vestergaards påstande om EU's »spændetrøje« og »skrumpekur«. […] Et centralt motiv for euroens indførelse har derfor netop været at beskytte Europa imod den slags. Det er i høj grad lykkedes. Det er måske især vigtigt i disse Trump-tider.”
Kilde: Information, mandag, s. 16-17

Institutionelle anliggender: Ny kommisærtitel giver Ursula von der Leyen hovedpine
Berlingske lørdag skriver, at Jean-Claude Juncker aktuelt er det man i amerikansk politik kalder en lame duck. Lame duck er et interessant stadium i politik, fordi man formelt stadig har magt, men det er mere af navn snarere end af gavn. Der er pludselig meget lidt at tabe. I et interview med mediet Euronews kom Juncker med flere markante meldinger, som i Bruxelles øjeblikkeligt blev dagens store samtaleemne. Juncker kalder for eksempel briterne for ”deltidseuropæere” og han lægger hele ansvaret for Brexit over på deres skuldre. Juncker kritiserer også regeringscheferne for processen tilbage i juli, hvor man endte med at udpege Ursula von der Leyen som hans afløser. Til sidst melder Juncker sig også i debatten, der har raset siden tirsdag, da Ursula von der Leyen præsenterede sin nye kommission. Von der Leyen introducerede sidste uge omverdenen for et nyt kommissærområde med arbejdstitlen: ”Protecting Our European Way of Life”, der dækker over et politisk opdrag om at balancere migrationen og behovet for arbejdskraft med en vellykket integration. ”Jeg bryder mig ikke om ideen om, at den europæiske levevis står i modsætning til migration. At acceptere dem, der kommer langvejs fra, er en del af den europæiske levevis,” siger Juncker i interviewet.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 8

Klima: Mette F. bebuder ny grøn
Politiken skriver søndag, at Danmarks statsminister Mette Frederiksen er klar med en milliard kroner målrettet grøn forskning. Pengene skal være med til at sikre, at regeringen kommer i mål med sin klimaambition om at reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent i 2030. ”Vi har helt utrolig travlt med den grønne omstilling. Klimaforandringerne går stærkt. Vi kan se det. Vi kan mærke det. Men vi må erkende, at de store landvindinger af teknologisk karakter ikke kommer fra den ene dag til den anden. Løkkeregeringen startede med at skære ned på det grønne område, vi gør det modsatte,” siger Mette Frederiksen i et interview med Politiken. Danmark er blandt de dygtigste til at udvikle grønne energiløsninger på fremtidens klimaproblemer ifølge en opgørelse for EU. ”Det er meget positivt, at der nu sættes massivt ind på grøn forskning. Ambitionerne er store, og en samlet grøn omstilling kræver en lang række nye løsninger, som vores virksomheder skal være med til at finde,” siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør, Dansk Industri.
Kilde: Politiken, søndag, s. 1, 2

Finansielle anliggender: Pengepolitikken har udspillet sin rolle
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om Den Europæiske Centralbank (ECB), der smed alle tænkelige værktøjer efter euroområdets problemer med svag vækst og lav inflation. ECB har tømt værktøjskassen, og økonomer mener, at det seneste rentedyk formentlig kun vil bidrage til højere bolig- og aktiepriser. Det skriver Børsen mandag. ”Efter at Mario Draghi torsdag sænkede renten til -0,5 pct. og startede et nyt milliardstort opkøbsprogram, har ECB reelt fyret det sidste krudt af,” vurderer flere økonomer. ”Pengepolitikken har udspillet sin rolle i eurozonen. Det er vigtigt for at få økonomien ud af de problemer, vi er i nu. Vi har lav vækst, vi har lav inflation, og pengepolitikken har udspillet sin rolle,” siger Thomas Harr, global analysechef i Danske Bank til Børsen mandag. ”Man har nærmest presset pengepolitikken til det yderste. Det var en stor pakke fra ECB. Alligevel er der ikke ret mange, som tror, at det egentlig betyder det store,” siger Jesper Rangvid, professor på CBS. Til november når Christine Lagarde efter alt at dømme overtager chefstolen i Den Europæiske Centralbank, så stirrer hun ned i en stort set tom værktøjskasse. Børsen mandag skriver endvidere om en usædvanlig bromance mellem ECB-chef Mario Draghi og præsident Donald Trump. Trump ser gerne Draghi i Federal Reserve for at sænke renten – gerne med minusrente som i Europa. I en kommentar i Jyllands-Posten mandag skriver Thomas Thygesen, cheføkonom i den svenske bank SEB blandt andet: ”Hvis alle sparer op, og ingen investerer, får man en lav rente, uanset hvad centralbankerne gør. Den Europæiske Centralbanks (ECB) beslutning om at sænke renten har mødt kritik fra mange økonomer. […] Økonomi behøver ikke at være kompliceret. Hvis man vil forstå, hvorfor renten er så lav, skal man se på balancen mellem opsparing og investeringer. […] Hvis alle sparer op, og ingen investerer, så får man en lav rente, uanset hvad centralbankerne gør. I en markedsøkonomi vil renten nemlig falde, indtil opsparing og investeringer er i balance. Lavere renter gør det mindre attraktivt at spare op og får flere investeringsprojekter til at være rentable. […] Så hvad skal stakkels Mario Draghi i ECB gøre? Han kan ikke bare slå ud med armene og invitere 1930'erne indenfor. Lave renter er ikke effektive, men de er et udtryk for de økonomiske realiteter. Hvis de ikke virker, så må de endnu længere ned. Kritikken af centralbankernes lave renter er derfor forfejlet. Det er deres pligt at få renten så langt ned, at udbud og efterspørgsel er i balance.”
Kilder: Børsen, mandag, s. 23; Berlingske, lørdag, s. 9; Børsen, lørdag, s. 2-3, mandag, s. 23; Jyllands-Posten, mandag, s. 14

Interne anliggender: DF-profil utilfreds med nye flagregler i Folketinget
Berlingske lørdag skriver, at DFs næstformand, Søren Espersen, er fortørnet over, at der i fremtiden skal flages for både EU og FN på Christiansborg. Folketingets Præsidium har besluttet, at både EU- og FN-flaget skal hejses fra det danske parlament på mærkedage, men Søren Espersen mener, at det bliver en glidebane, der først stopper, når der hænger alle mulige flag på Christiansborg året rundt. ”Jeg synes, vi skal holde os til nationalflaget. Der er masser af ideologi i det her, og det er også derfor, at præsidiet har indført det. Hvorfor tager man lige de to flag ud?” siger Søren Espersen til Berlingske og uddyber: ”Vi er også medlem af Nordisk Råd, OECD, OSCE og NATO. Hvorfor skal NATO-flaget ikke op at hænge? Hvad bliver det næste? Skal regnbueflaget op at hænge, når der er Copenhagen Pride? Det her bliver begyndelsen til noget, som Folketingets Præsidium ikke kan styre.” Manden bag de nye regler, Folketingets nuværende formand, Henrik Dam Kristensen (S), mener, at der er god fornuft i de nye regler om, at flage for EU, FN og de nordiske lande. ”Det er tre organisationer og institutioner, som Danmark har et tæt samarbejde med. Jeg synes, at det er ganske udmærket, at Danmark én gang om året markerer FN-samarbejdet, EU-samarbejdet og det nordiske samarbejde,” siger Henrik Dam Kristensen til Berlingske mandag. Søren Espersen er dog ikke enig og er stærkt utilfreds med Folketingets nye flagregler, som han opfatter som absurd.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 7, 20

Migration: Stigning i migrantstrøm mod Europa sætter EU-lande i alarmberedskab
Politiken søndag skriver at de seneste års fald i antallet af migranter og flygtninge, som sætter kursen mod Europa, er slut. Ifølge FN's flygtninge-højkommissariat kom der alene i august 8.000 migranter og flygtninge fra Syrien, Afghanistan, Pakistan og flere afrikanske lande til Grækenland, hvilket er det højeste i tre år. Den nye græske regeringschef Kyriakos Mitsotakis bebuder en lovpakke, som skal effektivisere behandlingen af asylansøgninger og gøre det nemmere at udvise afviste asylansøgere. Kyriakos Mitsotakis anklager Tyrkiet for ikke at overholde en aftale med EU fra 2016. Aftalen forpligter Tyrkiet til at hindre flygtninge og migranter i Tyrkiet i at stå ud fra tyrkiske strande og havne for at nå Grækenland. På den anden side truer den tyrkiske præsident Recep Erdogan med at sætte aftalen ud af kraft, hvis ikke EU støtter et tyrkisk krav om at etablere en såkaldt sikkerhedszone for flygtninge i det nordlige Syrien med henblik på at holde dem i Syrien. 3,6 millioner syriske flygtninge befinder sig på nuværende tidspunkt i Tyrkiet. De vedvarende trusler fra Recep Erdogan om at bryde aftalen fik onsdag forbundskansler Angela Merkel til at kontakte den tyrkiske præsident for at drøfte krisen, som ifølge Recep Erdogan kan komme ud af kontrol og han taler om ”en ny migrationstrussel.” Både de græske myndigheder og regeringerne i flere EU-lande frygter, at migranterne forlader centrene på det græske fastland for at bevæge sig videre mod Tyskland. Også spanske og italienske myndigheder oplever en stigning i antallet af reddede skibbrudne og migranter, som selv klarer overfarten fra Tyrkiet og Nordafrika til Europa. Den italienske regeringschef Giuseppe Conte meddelte torsdag, at Italien har indgået en aftale med flere europæiske lande om at fordele de 82 flygtninge og migranter på redningsskibet 'Ocean Viking', som i over en uge har sejlet rundt mellem Italien og Malta uden at finde en sikker havn. Men også andre steder i Europa oplever man middelhavstilstande blandt andet i Den Engelske Kanal. Jyllands-Posten skriver, at omkring 100 flygtninge hver dag sætter livet på spil for at nå over Kanalen til England inden Brexit. Myndighederne i både Frankrig og Storbritannien slår nu alarm over det hastigt voksende antal flygtninge og migranter, der forsøger at nå over vandet til Storbritannien før Brexit. ”Frem til slutningen af august har der her i 2019 været 167 forsøg på at sejle over Kanalen. Både med i alt 1.601 migranter. For hele 2018 var tallet 78 forsøg med i alt 586 migranter,” siger Marine Monjardé, der er talskvinde for Préfecture maritime de la Manche et de la mer du Nord, der overvåger situationen og forsøger at redde de nødstedte.
Kilder: Politiken, søndag, s. 10; Jyllands-Posten, søndag, s. 19

Sikkerhedspolitik: Massive forsvarsinvesteringer får EU-revisorer til at tænde advarselslamper
EU-Kommissionen har i EU-budgettet for 2021-2027 foreslået at øge finansieringen til forsvarsrelaterede forsknings- og udviklingsprojekter fra 590 millioner euro til 13 milliarder euro. Altinget mandag skriver, at det er 22 gange mere end i den aktuelle syvårige periode. Det er vurderingen fra Den Europæiske Revisionsret, som mener at det kan være en risikabel affære. "Med sine forsvarsrelaterede initiativer bevæger EU sig ind på et område, hvor det tidligere kun har gjort sig begrænsede erfaringer. Som det ser ud i dag, er der en risiko for, at der ikke er opstillet passende mål, og at der ikke er indført egnede systemer til at understøtte den planlagte stigning i EU-udgifterne og det nye ambitionsniveau i EU's globale strategi," skriver revisionsretten i en analyse, der kom i sidste uge. Ifølge revisionsretten er en af de største udfordringer, at EU-landene har mange forskellige strategiske prioriteter. Nogle medlemsstater har eksempelvis fokus på territorialt forsvar mod de militære trusler fra Rusland, mens andre er mere orienterede mod de sikkerhedsmæssige udfordringer, der opstår i Nordafrika og Mellemøsten. Nogle medlemsstater har tradition for at være neutrale, mens andre er indstillede på at deltage i bredspektrede operationer. EU og Nato har fælles sikkerhedsudfordringer og dermed også fælles forsvarsinteresser. Revisionsretten skriver endvidere, at for 22 medlemsstater er Nato fortsat den primære ramme, når det gælder kollektivt forsvar. EU-medlemsstaterne har kun ét sæt styrker, så for at sikre, at skatteydernes penge anvendes fornuftigt, vil det i den nærmeste fremtid være et vigtigt punkt og en prioritet at undersøge, om EU kan komplementere Nato, så dobbeltarbejde og overlappende funktioner undgås. Ønsket om et større EU-samarbejde på sikkerheds- og forsvarsområdet støttes af både økonomiske og industrielle hensyn. Revisionsretten påpeger også, at tidligere EU-forsøg på at støtte etableringen af et åbent og konkurrencedygtigt europæisk marked for forsvarsmateriel har slået fejl.
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Indflydelse i EU kræver tilstedeværelse og stærke netværk
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Eva Kjer Hansen, formand for Folketingets Europaudvalg (V) blandt andet: ”Fødevareminister Mogens Jensen ville hellere på ferie end deltage i sit første ministerrådsmøde, hvor retningslinjerne for fremtidens landbrugspolitik skulle drøftes. Finansminister Nicolai Wammen (S) bad om Folketingets tilslutning til regeringens politik i en sag, hvor beslutningen reelt var taget halvanden måned før, Folketinget blev inddraget. Og som ligestillingsminister mente Mogens Jensen, at Danmark bare kunne få en dispensation fra EU-direktivet om forældreorlov. Således fik han afsløret sit manglende kendskab til de helt basale spilleregler i EU. EU-samarbejdet er alt for vigtigt til at blive sjoflet af regeringen. En stor del af de vilkår, der gør sig gældende i det danske samfund, udspringer af beslutninger, der tages på EU-niveau. Derfor skal de danske ministre kende spillereglerne, deltage aktivt og inddrage Folketinget på ordentlig vis. I Folketingets Europaudvalg vil vi holde øje med de danske ministres deltagelse i ministerrådsmøder. Når persondatalovgivning, reglerne for den fri bevægelighed eller realkreditinstitutioner ikke bliver sådan, som vi gerne ville det i Danmark, falder det blandt andet tilbage på os selv. Indflydelsen i EU kræver tilstedeværelse og stærke netværk. […] Endelig skal der gøres en større indsats for, at folketingsmedlemmer lærer EU-systemet at kende. Det nyvalgte Europaudvalg tager snart på besøg i Bruxelles og mødes med kommissæren, medlemmer af Europa-Parlamentet, danske embedsmænd og interesseorganisationer.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 36

Det digitale indre marked: Vi har fået nok af tech-guruernes bullshit og flossede moral
Berlingske debatredaktør Pierre Collignon skriver i et debatindlæg lørdag, at det er svært at stole på, når Facebook bedyrer at være en helt anden og mere etisk virksomhed end for to år siden. Pierre Collignon skriver blandt andet: ”Joi Ito var en af tech-verdenens store navne. Han var ikke bare kendt som succesrig investor i startups og direktør for verdens mest berømte universitetsmiljø inden for tech. Ito blev også betragtet som en tænker. En intellektuel, der kunne forklare, hvordan vi skal ”overleve fremtiden”, som titlen på hans seneste bog lovede en opskrift på. […] Historien om Joi Ito slutter sig til en række skandaler, som har rystet tech-verdenen de seneste år, og som tyder på, at noget er galt med kulturen. Der har været både en moralsk og en vidensmæssig krise. Mange af de mennesker, som udviklede nye teknologier og bandt os alle sammen i digitale netværk, har ikke selv kunnet overskue de samfundsforandringer, det kunne føre til. Alligevel har vi fejret dem, som om de var profeter. Ifølge Jevgenij Morosov, forfatter til flere kritiske bøger om den digitale udvikling, burde vi nu alle kunne se, at tech-bølgens superhelte aldrig har haft noget tøj på. De er pseudo-intellektuelle, som har prostitueret sig selv for at tiltrække penge, skriver Morosov i en kommentar. De digitale guruer har formået at sælge buzzwords og varm luft i smarte TED Talks, men de har ikke gjort os klogere. Tværtimod. Morosov opfordrer derfor til, at vi gør op med tech-verdenens ”bullshit-industrielle kompleks”. […] Heldigvis er der tegn på, at politikernes naive tilgang til tech er ved at blive afløst af vidensmæssig oprustning og eftertænksomhed. I EU er Margrethe Vestager udset til at få en rolle som superkommissær over den teknologiske udvikling for både at fremme den og om muligt tøjle den. Vi må ikke blive så bange for den digitale tidsalder, at vi overreagerer og begynder at opstille for mange forhindringer eller presse tech-giganterne til at censurere alt muligt. Men vi kan heller ikke længere overlade styringen til tech-virksomhederne selv. Tag bare Facebook, verdens største sociale medie-platform. Firmaet har hyret Nick Clegg, tidligere britisk vicepremierminister, som en slags udenrigsminister, der skal forhindre, at selskabet bliver tvangsopsplittet. Clegg rejser med et dobbelt budskab: Det er bedst, at Facebook forbliver stor for at klare sig i konkurrence med kinesiske kæmper, som slet ikke har nogen etiske bremser. Og så har Facebook gjort store fremskridt de seneste to år for at slå ned på falske profiler og terrorpropaganda.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 3

Institutionelle anliggender: Hvor jeg dog savner en dansk Boris Johnson
Marianne Wagner, sognepræst fra Nørre Alslev skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag, at Danmark godt kunne bruge den britiske presse til at være efter den union, som den danske presse nægter at forholde sig kritisk til. Marianne Wagner skriver følgende: ”»Brexit kan føre til spredning af infektionssygdomme såsom supergonorré.« Således advarede lederen af National Health Service briterne sidste år, hvis det tætte samarbejde med de europæiske kolleger forsvandt. En noget vanvittig advarsel, som mig bekendt ikke blev refereret herhjemme. I stedet gør pressen sig munter over det kaos, der hersker i Parlamentet, man udstiller Boris Johnson som en klovn med storhedsvanvid, og man godter sig på en nationalistisk selvfed måde over, at vi her i Danmark har formået at klare en folkelig konflikt om EU meget bedre end briterne. […] Et flertal af briterne ønskede netop at hente beslutningsmyndigheden hjem, da de stemte for Brexit i 2016, og hvis man følger parlamentsdebatterne, vil man se, at selvstændigheden og respekten for resultatet af en demokratisk folkeafstemning er det helt afgørende for de konservative, der ønsker at forlade unionen. Medens britiske skatteyderbetalte milliarder fosser ned i EU's kasse, taler oppositionen til gengæld om amerikanske klorskyllede kyllinger, som vil oversvømme landet efter brexit. Den puster sig op og tror, at Storbritannien kan få en hvilken som helst aftale med EU, bare fordi Parlamentet nu har bestemt det. Det ved Boris Johnson, at det kan Storbritannien ikke, og derfor holder han så stejlt på, at landet skal forlade EU den 31. oktober. Det er det eneste pressionsmiddel, landet har for at få en anden aftale med EU end den, hans forgænger kom hjem med, og som Parlamentet ikke vil vide af. Dette må Johnson atter og atter gentage, uden at det siver ind på den modsatte side. Og han må gentage, at Parlamentet underløber den demokratiske beslutning, som folket tog i 2016. […] Ud over ovennævnte eksempler kan man tænke på Angela Merkels manglende ledelse under migrantkrisen i 2015 og den evigt “iskiasramte" Juncker, der uddelte lussinger til medlemslandenes ledere og hev blondiner i håret. Det er den union, den danske presse synes, vi skal være med i, og som den nægter at forholde sig kritisk til. Hvor jeg savner en dansk Boris Johnson og en dansk britisk presse.”
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 26

Det digitale indre marked: Momssvindel og legetøj med farlig kemi får danskerne til at droppe kinesiske netbutikker
Sidste år kom der dagligt mere end 43.000 pakker fra Kina over grænsen til Danmark. Men efter flere år, hvor mængden af pakker med prisbillige elektronik, medicin, tøj, kosmetik og andet er væltet ind over grænsen, er udviklingen nu for første gang vendt. Berlingske mandag skriver at PostNord, der håndterer forsendelserne fra Kina, forventer, at mængden af Kina-pakker vil falde med omkring 11 procent til 14 millioner pakker i 2019. Samtidig er andelen af danskere, der handler i kinesiske butikker, faldet med 26 procent viser en helt ny udgave af DIBS' årlige e-handelsrapport. DIBS hører under betalingsselskabet Nets. ”Der har været rigtig meget snak om kvaliteten af de produkter, man får fra Kina, arbejdsbetingelserne i Kina og de konkurrenceforvridende forhold, som de kinesiske webbutikker lukrerer på, så jeg tror, at det er en generelt moralsk ting, som gør, at der er nogle danskere, som har droppet at handle der,” siger Henriette Høyer, der er salgsdirektør for DIBS. Det er ikke kun Danmark, der har problemer med de kinesiske momssvindlere. I august anlagde EU's Revisionsret en hård kritik af, at EU-landene tillader, at netbutikkerne kan snyde med momsbetalingerne, uden at EU-landene gør noget ved svindlen, og EU-revisorerne anslår, at EU-landene går glip af omkring 38 milliarder kr. om året. Som udgangspunkt er de kinesiske netbutikker ikke forpligtet til at overholde EUs regler for produktsikkerhed, der eksempelvis sikrer, at varen ikke indeholder farlig kemi eller er produceret af børn under kritisable arbejdsforhold. Men der har eksisteret momssvindel i årevis som har drænet de europæiske statskasser for milliarder af kroner. Ifølge Information lørdag ved ingen, hvor meget der reelt bliver svindlet for med moms i EU. EU-Kommissionen opererer med et begreb, man kalder 'momsgabet'. Det er et begreb, der dækker over forskellen på, hvor meget de enkelte EU-lande skulle have ind i moms om året, og hvor meget de reelt får ind i moms om året. Den seneste, årlige rapport om momsgabet er netop blevet offentliggjort af EU-Kommissionen som viser, at momsgabet ved den seneste optælling stadig på 1.021.900.000.000 kroner i hele EU. Om året. Ifølge EU-Kommissionens seneste analyse var momsgabet i Danmark på 16,6 milliarder kroner i 2017. Det europæiske politisamarbejde Europol anslår, at cirka en tredjedel af momsgabet i EU-området går til den organiserede momssvindel. Det seneste estimat fra Europol er, at de europæiske statskasser har mistet 373 milliarder kroner til sammen om året til den organiserede svindel. ”Det her er ganske enkelt den største svindel, der findes i EU. De her beløb er ubegribelige for de fleste europæiske borgere, selv for os der arbejder til daglig med de her områder – økonomisk kriminalitet og hvidvask,” lyder det fra Pedro Seixas Felicio, der er sektionschef i Europols kontor for økonomiske operationer og ejendomskriminalitet.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 6-7; Information, lørdag, s. 6-7

Finansielle anliggender: Tysk finansminister udtaler støtte til dansk mærkesag om skat i EU
I tre år har den tyske regering modsat sig et forslag fra EU-Kommissionen, der ønsker, at det skal offentliggøres, hvad virksomhederne betaler i skat i hvert af de lande, de opererer i. Et forslag, som blandt andre Danmark støtter. Markus Meinzer, der er leder hos organisationen Tax Justice Network i Tyskland oplyser til Politiken mandag, at det bedste middel mod virksomheders aggressive skattespekulation er, at forbrugerne klart kan se, hvem der betaler skat hvor. Danmark gik i 2016 glip af 12 procent af den selskabsskat, som man potentielt kunne have samlet ind, fordi multinationale selskaber lovligt flyttede overskud ud af Danmark til beskatning i andre lande. Ifølge dokumenter, som avisen Süddeutsche Zeitung tidligere har beskrevet, har den tyske finansminister Olaf Scholz fra det socialdemokratiske regeringsparti SPD, rejst juridiske indvendinger i Bruxelles og advaret imod en offentlig gabestok. Udadtil har den tyske regering gået stille med forslaget, men over for Politiken oplyser det tyske finansministerium nu, at der er ”forskellige opfattelser” i den tyske regering, og man meddeler, at finansminister Olaf Scholz og de øvrige SPD-ministre støtter en forpligtende, offentlig land for land-rapportering, som forslaget kaldes.
Det danske socialdemokratiske medlem af EU-Parlamentet Christel Schaldemose kalder indførelse af åbenhed om skattebetalingen for meget vigtig og oplyser, at Socialdemokraterne i EU-Parlamentet vil tage sagen op, når den nye EU-Kommission med den tyske CDU'er Ursula von der Leyen i spidsen skal i høring. Tove Maria Ryding fra ngo-netværket Eurodad, der blandt andet arbejder for mere gennemsigtighed på skatteområdet er også positiv stemt og siger, at ”Tyskland er absolut det største problem hernede”. ”EU har indført et krav om, at multinationale selskaber skal indrapportere deres skatteindbetalinger på landebasis til myndighederne, men tallene er så fortrolige, at ikke engang de politikere, der skal lave nye skatteregler, kender dem,” lyder det fra Tove Maria Ryding.
Kilder: Politiken, mandag, s. 1, 2

Det digitale indre marked: Uenighed om magtforhold: Bliver Vestager i praksis EU's tech-dronning?
Efter offentliggørelsen af Margrethe Vestagers roller i den nye Europa-Kommissionen, er hun af flere blevet udråbt til bossen af EU's digitale område. Men det er dog ikke alle, der er enige i omfanget af Vestagers magt på det digitale område, skriver Altinget mandag. Mediet Euractiv skriver i en artikel med overskriften: "Vestager er den digitale chef af navn, men Sylvie Goulard er i praksis", at Sylvie Goulard vil få en større indflydelse på digital politik end Margrethe Vestager. "På trods af the faktum, at Vestagers portefølje er blevet placeret under det digitale område, er det stadig uklart, hvor meget indflydelse hun vil få på det digitale udenfor områderne konkurrence og beskatning," skriver Euractiv blandt andet. Ifølge Peter Nedergaard, professor ved Institut for Statskundskab fra Københavns Universitet er Margrethe Vestagers magt i Europa-Kommissionen afhængig af hendes forhold til Ursula von der Leyen. Umiddelbart efter offentliggørelsen af fordelingen af kommissionsposterne, blev Margrethe Vestager spurgt til, hvilken magt hun bliver bestyret med hvortil hun svarede: "Det er altid svært at sige, hvad det bliver til, for magt ligger i processerne. Hvordan tingene rent faktisk kommer til at fungere, det ligger jo i hverdagen. Det ligger ikke i det papir.”
Kilde: Altinget mandag

Klima: Steen Gade: EU-miljøagentur giver klar besked om miljøsituationen i Danmark
Steen Gade, miljøklummeskribent, tidligere mangeårig SF-miljøpolitiker og tidligere direktør i Miljøstyrelsen skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ”Af en lille ny udgivelse om vores miljøsituation med udgangspunkt i tal fra 2018 fra Det Europæiske Miljøagentur. En "snapshot" kalder de selv de 26 sider, og som altid, når det gælder miljøagenturet, videns- og faktabaseret og med overblik. Og hvor er så de "hotte" områder, hvor vi virkelig har store vanskeligheder? Også med at leve op til det, vi allerede har vedtaget? Kun Sverige, Slovakiet, Ungarn, Kroatien og Grækenland har for eksempel vedtagelser på plads, så de kan leve op til deres forpligtelser for at nå EU's nuværende - og alt for svage - mål om samlet 40 procent drivhusgasreduktion i 2030. Danmark mangler således 15 procent. Ikke underligt, at klima blev det store valgtema i år. Det skal så sættes i relief til den nye EU-kommissionsformands forslag om 55 procent reduktion for EU i 2030 og til det danske forståelsespapir om 70 procent reduktion i Danmark. Det understreger for alvor, at det er nu.
Det er også nu, at rigtig mange langtrækkende klimabeslutninger skal tages. Rapporten påpeger således, at når det gælder landbrug, landdistriktspolitik og fiskeri er der stadig ikke sket et skifte over mod en klimarelateret anvendelse af de offentlige støttekroner. Målet om at standse nedgangen i biodiversitet i 2020 bliver konfronteret med de barske realiteter. Mellem 1990 og 2016 var der en nedgang på 9 procent i fælles fuglearter, og i samme tidsrum mistede vi i Europa 39 procent af sommerfugle knyttet til græsarealer i de 15 lande, der måler det. EU's naturkapital forringes altså hurtigt, og af ni udvalgte mål i EU om naturkapitalen er der kun et, som vi ser ud til at nå i 2020. Nemlig forøget skovareal, tilvækst og fældning. Ikke just det mest grønne af dem. […] Den offentlige diskussion om bæredygtighed handler alt for lidt om ressourceforbrug. Derfor er det godt, at rapporten også fokuserer på ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi og viser, hvor vigtige de elementer er for de to store grønne diskussioner lige nu. Nemlig klima og biodiversitet.
For udvindingen af ressourcer står bag op mod 50 procent af den globale drivhusgasudledning samt 90 procent af den globale forringelse af biodiversiteten. I Europa har vi en stor andel af de tal - og ikke en fair andel. Ressourceøkonomi bør derfor langt længere frem på lystavlen.”
Kilde: Altinget mandag