Mandag den 17. februar

Tophistorier

Verden ruster op, så Europa må ruste med op
Flere af weekendens aviser skriver om sikkerhedskonferencen MSC, der i weekenden blev afholdt i München, hvor flere af verdens ledere deltog. Lederen af sikkerhedskonferencen, Wolfgang Ischinger, lagde ikke fingrene imellem, da han satte rammen for konferencen. "Med nationalismens og liberalismens fremmarch er Vesten også selv blevet mindre vestlig, mindre liberal, mindre sikker på sine egne værdier. Og dertil kommer opløsningstendenserne i det transatlantiske forhold," sagde han, da han præsenterede den årlige sikkerhedsrapport. Højdepunktet på konferencen var revnerne mellem USA og Europa, som er opstået efter USA's præsident Trumps 'America first'-politik ', hvor han har sat spørgsmålstegn ved NATO. Han har også truet med en handelskrig, hvis ikke NATO-partnerne lever op til målet fra 2014 om at bruge to procent af BNP på forsvar. Den tyske forbundspræsident Frank Walter Steinmeier beklagede også i hans åbningstale den tiltagende nationale egoisme i international politik - en kritik, der meget vel kunne opfattes som en kritik af Trumps USA. USA's udenrigsminister Mike Pompeo glattede spændingerne ud, da han sagde: "Jeg er glad for at meddele, at den transatlantiske alliances død er stærkt overdrevet. Vesten vinder, den demokratiske frihed vinder, og hermed mener jeg ikke kun geografiske nationer. Vesten er ikke defineret som et område - det er enhver nation, der respekterer individuel frihed, fri foretagsomhed, national suverænitet," i hans tale - et svar på den franske præsident Macrons tidligere udsagn om, at NATO skulle være "hjernedød". Den franske præsident Macron lagde på konferencen ikke skjul på sin ærgrelse over den tyske regering, der aldrig er hoppet på hans tilbud om en tysk-fransk motor i EU. "Europa har brug for en strategi for at kunne følge med i konkurrencen mellem USA, Rusland og Kina," lød et af hans budskaber. På konferencen slog den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov fast, at Rusland og NATO er i en ny 'koldkrigstilstand' med tiltagende spændinger. Det skriver Information mandag. Også B.T. skriver om Mike Pompeos forsøg på at samle Vesten og hans hårde angreb på Kina og Rusland i form af beskyldninger om, at de to lande bidrager til udbredelsen af global usikkerhed og mistillid. I hans tale nævne han Ruslands annektering af Krim og "økonomisk tvang" fra Kina.
Kristeligt Dagblad skriver mandag, at Frankrigs præsident Macron på weekendens konference gav udtryk for, at han savner et tysk svar på Frankrigs pres for at få et styrket EU efter Brexit, og at han er frustreret over, at forbundskansler Angela Merkel forholder sig tavs i forhold til hans forslag om reformer i EU. Børsen skriver mandag, at den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S), ikke er helt enig i Macrons kritik af USA, der gik på, at Vesten bliver svagere, og USA i årevis har været præget af “tilbagetrækning” i forhold til NATO og samarbejdet med EU. "Det er et faktum, at amerikanerne er meget engagerede i Europa. De er faktisk mere engagerede i europæisk sikkerhed gennem NATO, end de har været i 25 år," siger han til avisen.

Jyllands-Posten bringer søndag under overskriften "Et helt nyt ord opfundet til at beskrive Vestens tilstand" en artikel om sikkerhedskonferencen i München. Ordet, der tales om, er "Westlessness" - et ord, der dækker over, at Vesten er presset overalt. Autoritære regimer, ikke mindst Kina, vinder frem. Men også at Vesten i sig selv bliver mindre vestlig og går på kompromis med sine egne værdier. Desuden at kløften mellem Vestens to hovedaktører, USA og Europa, vokser. Avisen skriver også, at NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg på konferencen gav udtryk for, at USA og Europa må gøre mere for at stå sammen i NATO.

I Berlingske mandag kan man læse, at vicepræsident i EU-kommissionen, danske Margrethe Vestager, fik nok af stemningen på konferencen. Hun vendte sig pludselig om fra sin plads på podiet mod publikum og sagde: "Sig mig, er denne konference et møde for depressive mennesker? Befinder jeg mig midt i en kollektiv depression? Er det en slags konference, hvor vi skal igennem en fælles mindfulness?" Spørgsmålet vakte både jubel og det modsatte. Vestager ville ikke købe præmissen om, at Vesten var ved at gå under. Hun mener, at Vesten er stærk, og der er god grund til optimisme og ikke det modsatte.

I Jyllands-Postens leder mandag kan man blandt andet læse: "Det årlige sikkerhedspolitiske topmøde i München havde i weekenden fokus på Vestens krise. Hundredvis af diplomater, der ellers til daglig er specialister i at tale udenom og glatte ud, forsøgte ikke engang at finde nogle blødere formuleringer. [...] Omvendt er konklusionen lige så klar: Autoritære regimer er på fremmarch og scorer den ene triumf efter den anden. Lande som Kina, Rusland, Tyrkiet og Iran har overhånden i mange konflikter. [...] Mange europæere søger årsagen til Vestens problemer i præsident Trumps ”Amerika Først”-strategi, og i Syrien har den også haft meget konkrete virkninger, siden de sidste amerikanske tropper blev trukket ud. Men det er ikke tilstrækkeligt bare at pege på Trump. Europa er også selv totalt fraværende; i Syrien, i Libyen og i andre konflikter, hvor Europa ellers smager de direkte konsekvenser, for eksempel med flygtninge og migranter."
Information, mandag, s. 8-9; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 14; B.T., mandag, s. 17; Børsen, mandag, s. 14; Jyllands-Posten, søndag, s. 12, mandag, s. 14; Berlingske, mandag, s. 1, 8 (17.02.2020)

Prioritede historier

Coronavirus kan skabe varemangel i Europa
Kristeligt Dagblad skriver mandag, at coronavirus skaber europæisk bekymring. Det er ikke kun smittefaren, der skaber bekymringen, men også EU-landenes afhængighed af konstante leverancer fra Kina. Allerede nu kan de midlertidige fabrikslukninger mærkes rundt omkring i Europa. Eksempelvis har Fiat Chrystler advaret om, at de kan blive nødt til at lukke en europæisk bilfabrik helt ned på grund af manglende leverancer fra kinesiske underleverandører. De danske sundhedsmyndigheder er også opmærksomme på situationen i forhold til leverancer fra Kina fortæller direktør Thomas Senderovitz fra Lægemiddelstyrelsen. ” Der er en afhængighed af lægemidler fra Kina, og vi er naturligvis klar over, at fabriksnedlukninger vil kunne medføre forsyningsproblemer. Men lige nu er der ingen grund til at sætte alle mulige ting i værk. Så vi er fokuserede uden at være bekymrede, og vi følger udviklingen fra dag til dag,” siger Thomas Senderovitz. I sidste uge deltog Senderovitz i et møde i EU, hvor forsyningssikkerheden blev debatteret, da coronavirussen har kostet over 1600 kinesere livet. Det er ifølge EU-Kommissionen for tidligt at sige noget om, hvorvidt coronavirus-udbruddet vil have en negativ effekt på den europæiske økonomi. Prognosen fra EU siger, at udbruddet globalt kun vil have en begrænset økonomisk effekt i årets første kvartal. Dog lyder advarslen i EU’s seneste kvartalsprognose fra i torsdags: ”Men jo længere det varer, desto større er sandsynligheden for, at det vil påvirke økonomien og de globale finanser”. I en analyse i Berlingske mandag skriver Ulrik Bie, økonomisk redaktør, blandt andet: ” Coronavirussen sætter en dyster ramme for den globale økonomi, men forudsætningerne er til stede for en pæn fremgang herhjemme. De største udfordringer for den hjemlige vækst er mangel på arbejdskraft og de mulige byrder fra udmøntningen af klimaloven. […] Dansk økonomi står her få uger inde i det nye år i coronavirussens skygge. Ikke fordi der er smittede herhjemme, eller fordi frygten for smitte har nået samme hysteriske højder som i eksempelvis Storbritannien, men fordi det er usikkert, hvor meget den globale økonomi bliver påvirket. Stadig mere tyder dog på, at den økonomiske påvirkning vil være der hele første kvartal. […] Hovedscenariet er dog fortsat, at Kinas økonomi bliver hårdt ramt, mens verdensøkonomien slipper mere nådigt. […] Risikoen for en dybere afmatning gør, at al prognoselægning for tiden er mildt sagt udfordret. EU-Kommissionen har i sin seneste prognose taget en lille ja-hat på og forventer en vækst i euroområdet i år på 1,2 procent. Det er samme vækst som sidste år, men det er positivt, set med danske briller, at tysk økonomi ser ud til at få mere fart på. […] EU-Kommissionen forventede i efteråret en vækst i privatforbruget på to procent, mens Det Økonomiske Råds prognose var endnu mere positiv med 2,4 procent vækst.” Mandag skriver Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, en kommentar i Jyllands-Posten. Han skriver blandt andet: ”En cocktail af lettelse over nedtrapningen af handelskrigen mellem USA og Kina, afklaring af brexit og en lempet pengepolitik fra de store centralbankers side overskygger frygten over coronavirussen. Derfor er aktierne fortsat på rekordkurs. […] For det første, at det efter lange og barske forhandlinger endelig lykkedes for USA og Kina at blive enige om indholdet i den såkaldte fase-1 handelsaftale, som markerer en betydelig deeskalering af tvisten mellem de to stormagter. […] For det andet, at usikkerheden om, hvorvidt Storbritannien faktisk ville forlade EU eller ej, er blev elimineret med Boris Johnsons overbevisende valgsejr i midten af december. […] Og for det tredje, at de store centralbanker hen over sommeren og efteråret sidste år lempede pengepolitikken på ny for at imødegå en tiltagende recessionsfrygt blandt erhvervsledere og investorer. […] Men så kom det helt uforudsigelige udbrud af coronavirus (COVID-19), som med ét igen har ført til et forhøjet risikoberedskab på alle niveauer i samfundet. […] Så medmindre udbruddet for alvor spreder sig og bliver til en egentlig pandemi, hvor produktionen også bliver lukket ned i andre lande, tyder intet på, at det vil kunne bringe verdensøkonomien afgørende ud af kurs.”
Berlingske, mandag, s. 7; Jyllands-Posten, mandag s. 13; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3; (17.02.2020)

Ny britisk finansminister kan gøre de konservative lidt nervøse
I Informations leder kan man mandag blandt andet læse: ”Ikke siden Nigel Lawson forlod Margaret Thatcherregeringen i 1989, hvilket blev begyndelsen til enden for jernladyen, er en britisk finansminister trådt tilbage i utide. Men finansminister Sajid Javid kunne ikke med respekt for sig selv fortsætte i rollen efter Boris Johnsons krav om, at finansministeriets rådgivere skulle erstattes af rådgivere udvalgt af Johnsons magtfulde rådgiver Dominic Cummings. Og det viser, hvor magtfokuseret Boris Johnson-holdet er. […] Den nye finansminister, den kun 39-årige Rishi Sunak, forventes i høj grad at tage diktat fra premierministerens kontor. Det gør umiddelbart livet lettere for Boris Johnson. Han kan nu få gennemtrumfet sine/Cummings' planer om at lukke op for pengepungen for at foretage massive offentlige investeringer. Det viser tydeligt, at Johnson-regeringen virkelig søger en indre revolution. […] Nu udskifter man manden i landets næsthøjeste stilling for at få orden i geledderne. Denne magtfuldkommenhed er farlig, særligt i Storbritannien, der ikke har en nedskreven grundlov. Storbritannien styrer med ekspresfart mod en ukendt virkelighed uden for EU. At tilsidesætte den praksis, der skal sikre sund økonomisk fornuft, kan vise sig decideret farlig for den britiske økonomi - og måske på sigt for demokratiet”. Politiken bringer søndag et portræt af Rishi Sunak, der i torsdags blev valgt som ny britisk finansminister, da den tidligere finansminister Sajid Javid havde sagt op i protest samme formiddag. Sunak er den helt rette mand til ministerposten, påpeger Edward Ashbee, der er professor på CBS og ekspert i britisk politik. Alligevel vurderer han, at udnævnelsen vækker nervøsitet i Storbritannien: ”Jeg tror, at selv de mest loyale konservative er en smule nervøse. Først og fremmest fordi den nye finansminister mere eller mindre er ukendt og uerfaren, og fordi den nu forhenværende finansminister, Sajid Javid, klart var meget mere entusiastisk i forhold til budgetmæssige retningslinjer, som ville kunne fastholde kontrollen over det offentlige forbrug,” siger han. Under folkeafstemningen om Brexit førte Sunak kampagne for, at England skulle forlade EU. Ligesom 55 procent i hans valgkreds var han brexiteer, som stemte for at forlade EU. I Engells brevkasse i Ekstra Bladet svarer Hans Engell, politisk kommentator på spørgsmålet om, hvorvidt Storbritannien kan melde sig ind i EU igen, såfremt de fortryder deres udmeldelse om nogle år. ”Svaret er ja, men det vil blive meget svært og vare meget længe. Der findes i EU-traktaten en bestemmelse om, at lande, der er udtrådt, kan komme ind igen. Men den procedure, der skal bruges, svarer til optagelsen af nye ansøgerlande. Det varede 13 år for Kroatien som det seneste EU-medlemsland at komme ind. Når først Storbritannien er ude, er det meget svært at se dem tilbage,” svarer Hans Engell.
Ekstra Bladet, mandag, s. 17; Information, mandag, s. 2; Politiken, søndag, s. 2; (17.02.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Debat: Ufrugtbar debat mangler at afklare mindstelønnens relevans
Altinget bringer mandag et debatindlæg, hvor Kim Paulsen, økonomisk rådgiver, blandt andet skriver: ”Der har på det seneste været en noget ufrugtbar debat på Altinget om EU's arbejde med et forslag til en mindsteløn i EU-landene. Fronterne mellem Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, på den ene side og brede dele af fagbevægelsen på den anden side har været trukket skarpt op. Derudover har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) påstået, at fælles regler om mindsteløn i EU vil ødelægge den danske model. […] Som jeg ser ideerne fra Europa-Kommissionen, er de udsprunget af den økonomiske ulighed og det faktum, at millioner af europæere ikke kan leve et værdigt liv på baggrund af den løn og de arbejdsvilkår, som de for tiden arbejder under. […] Problemet i EU er, at millioner af lønmodtagere ikke er omfattet af en overenskomst, eller, hvis den findes, er lønnen nogle gange så lav, at de ansatte ikke kan leve et anstændigt liv i det aktuelle land. […] Fagforeningerne bør kunne støtte en mindsteløn i udlandet og for den sags skyld også herhjemme, så længe de ikke har været i stand til at skabe overenskomst for et betydeligt antal arbejdere og funktionærer. Alt andet ville være at pleje egne særinteresser på bekostning af almenvellet og bestræbelserne på at mindske den økonomiske ulighed i Europa.”
Altinget, mandag (17.02.2020)

Det digitale indre marked

85 procent af danskerne ser større hacker-risiko
Børsen skriver mandag, at en ny undersøgelse foretaget af EU's opinionskontor Eurobarometer viser, at frygten for at blive udsat for it-kriminalitet har ramt danskerne. I undersøgelsen svarer 85 procent af danskerne, at de ser en stigende risiko for at blive offer for cyberkriminalitet. 76 procent af alle adspurgte i EU svarer til sammenligning, at de ser en stigende risiko for at blive udsat for cyberkriminalitet. ”Resultaterne fra Eurobarometer er en blinkende advarsel. Der skal arbejdes hårdt for, at frygten for kriminalitet ikke får danskerne til at blive mere skeptiske overfor digitaliseringens muligheder,” siger Lars Frelle-Petersen, direktør i Dansk Industri til DI Business. Han tilføjer: ”Fundamentet for, at vi kan udnytte de store muligheder, der er i den digitale udvikling, er, at vi har tiltro til, at vi ikke udsættes for kriminalitet, når vi handler og udveksler oplysninger på nettet. Den her undersøgelse bekræfter, at den digitale udvikling også medfører en række udfordringer. Derfor er det afgørende, at politiet også fremadrettet har stærke specialistkompetencer til at bekæmpe og efterforske cyberkriminalitet. Det bliver stadigt vigtigere”.
Børsen, mandag, s. 12 (17.02.2020)

Minister: Børn skal ikke være forbrugere
Kulturminister Joy Mogensen (S) vil med et nyt lovforslag sætte et eksempel over for de andre EU-lande. Hun mener, at danske børn bliver krænket og præsenteret for upassende indhold på både streamingtjenester og TV. Forslaget handler om at implementere et nyt EU-direktiv, som skal skærme reglerne for reklameblokke, der vises undervejs i børneudsendelser. "Det er meget vigtigt, at vi bliver ved med at vise, at vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi beskytter vores børn, og at vi ikke vil se dem som forbrugere. Jeg er glad for, at de danske tv- og streamingtilbud til børn spiller med på min dagsorden. Men så længe, det ikke er et lovkrav, er der ingen garanti for, at de gør det. Det bliver jeg bare nødt til at understrege," siger Joy Mogensen. Forslaget møder kritik fra Erik Svendsen, lektor ved Roskilde Universitet med speciale i mediehistorie og kulturjournalistik. "Det er simpelthen for letkøbte point at sige, at man vil beskytte de danske børn med sådan en regulering. Altså, det er da fint, men det er slet ikke DR og TV 2, der er - eller nogensinde har været - problemet her," siger han. Kulturministerens lovforslag kommer som et svar til de minimumsstandarder for audiovisuelle medier, Danmark som EU-medlemsland er pålagt at indføre senest 19. september 2020.
Politiken, mandag, s. 1, 3 (17.02.2020)

Grundlæggende rettigheder

Sæt antisemitismen under lup
I Berlingskes leder lørdag kan man blandt andet læse: "I disse dage er det fem år siden, at terroristen Omar El-Hussein først myrdede filmmanden Finn Nørgaard ved Krudttønden og derefter angreb synagogen i Krystalgade, hvor han skød og dræbte Dan Uzan. Omar El-Hussein blev blandt andet ansporet til sin morderiske gerning af en betændt antisemitisme. Derfor er det også prisværdigt, at statsminister Mette Frederiksen tidligere på året klart og tydeligt har advaret mod antisemitiske strømninger i islamistiske miljøer, men også på de politiske yderfløje. [...] En hyppigt citereret rapport fra EUs Agentur for Grundlæggende Rettigheder viste i 2018, at 34 procent af 592 danske jøder i løbet af de seneste fem år har oplevet antisemitisme fra formodet muslimsk hold. EU-rapporten baserer sig ikke desto mindre på oplevelser og perceptioner og i mindre grad på sager med domfældelse eller politimæssig efterforskning. Det er med andre ord svært at konkludere, at problemerne med antisemitisme er voksende på dansk jord. I EU-rapporten vurderer 61 procent af et tilfældigt udvalg af danske respondenter, at antisemitismen i Danmark er øget i de fem forudgående år. [...] Det vil ikke bare være gavnligt for samfundsdebatten at få ryddet op i mavefornemmelser og myter. Det vil også tjene Dan Uzans minde til ære."
Berlingske, lørdag, s. 2 (17.02.2020)

Vesten er trængt på hjemmebanen
I Jyllands-Postens leder lørdag kan man blandt andet læse: "Opgørelsen over afstemninger i FN's Menneskerettighedsråd giver et dystert billede af Vestens aktuelle kampform. Ud af 35 afstemninger var Danmark og EU på vinderholdet i de 18. 17 afstemninger gik ikke Danmarks og Vestens vej. Hertil skal bemærkes, at flere af de tabte afstemninger var de rituelle Israel-kritiske resolutioner, som er medvirkende årsag til, at menneskerettighedsrådet kom skidt fra start i 2006. [...] Udenrigsminister Jeppe Kofod kalder det en udvanding af menneskerettighederne og slår fast, at de netop er universelle og ikke kan gradbøjes. Men udenrigsministeren er også realist. Han erkender, at det bliver en vanskelig kamp at få resolutionen mere balanceret. Et flertal for at forkaste den taler han slet ikke om. [...] Stillet over for Kina, som opruster på den diplomatiske front, og som bruger sin volumen til at sætte sig igennem i internationale organisationer, står det klart, at Vesten kæmper i en helt anden vægtklasse. Med USA's tilbagetrækning fra flere FN-organisationer står Europa endnu svagere tilbage i den globale værdikamp. [...] Kampen om menneskerettigheder illustrerer med al tydelighed, at normsættet i den globale landsby er under opbrud, og at det langtfra er givet, at den fortælling, som Vesten har udbredt om menneskerettighedernes universelle gyldighed, har kraft nok til at stå uimodsagt."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 18 (17.02.2020)

Handel

USA øger told på fly fra franske Airbus
Fredag oplyste USA's handelsrepræsentant, ifølge nyhedsbureauet AFP, at USA øger sine toldsatser på fly fra den franske producent Airbus fra 10 til 15 procent. Meddelelsen fra USA kommer blot få dage efter USA's præsident Trump udtalte, at det var på tide med en meget "seriøs snak" med EU omkring en handelsaftale.
Børsen, mandag, s. 16 (17.02.2020)

Institutionelle anliggender

Boris Johnsons magtfulde rådgiver vil kickstarte teknologisk guldalder
Boris Johnsons særlige rådgiver, Dominic Cummings, vil skabe en ny videnskabelig guldalder og samtidig revolutionere centraladministrationen. Det skriver Information lørdag. Briterne er fremkommet med en kopi af Washingtoninstituttet DARPA (Defense Advanced Research Projects Agency), som opfandt forløberen for internettet, stealth-flyvning og GPS. Det er første skridt på vejen mod den teknologiske guldalder. Ligesom pendanten i USA skal den adskille sig fra vanlig forskning ved at bryde med gængse regler for finansiering. Det vil sige, at regeringen smider en ordentlig bunke penge, formodentlig omkring syv milliarder kroner, efter forskningen uden for UKRI (United Kingdom Research and Innovation), som er en paraplyorganisation, der er oprettet af den konservative regering i 2016 for at dække alle forskningens områder. Dominic Cummings drømmer om at bruge algoritmer og kunstig intelligens (AI) som et våben til at komme bureaukrati og indspisthed i centraladministrationen til livs samt til at danne sig et overblik over hele embedsværket. ”Jeg tror, det kunne virke. DARPA blev skabt, fordi man frygtede at blive løbet over ende af russerne, og det har ikke kun gavnet forsvaret, men hele samfundet, ja, faktisk hele verden. Nogle gange er det en god idé at arbejde på ideer, der har en meget høj risiko for at fejle og måske forekommer skøre. Jeg tror, der nogle steder er en frygt for at smide penge over bord, når forskningen fejler, og derfor når man ikke helt til bunds. Vi beror på eksperter, der siger, at noget ikke er værd at bruge kræfter på. Men hvor dygtige disse eksperter end er, så kan de umuligt se ind i fremtiden,” siger Michael Fiddy, som har studeret og arbejdet i Storbritannien og kender til både det amerikanske og britiske forskningsmiljø.
Information, lørdag, s. 12-13 (17.02.2020)

Er vores holdninger en sandhed, der kan måles?
I et debatindlæg i Information lørdag skriver Philip Larsen, journalist, blandt andet: ”Når meningsmålinger er upålidelige, skyldes det ikke kun tekniske brister. Det skyldes ofte også den vittige forestilling, at vi har enkelte, sande holdninger, som kan opfanges og samles sammen i én måling. […] En udbredt forestilling i opinionsindustrien er ønsket om at kortlægge folks sande holdninger. Det var for nylig også den klare præmis i en forsideartikel den 3. december her i avisen. Af artiklen fremgik det, at der er ”alvorlige problemer med EU's officielle meningsmålinger”, da det har vist sig, at svarprocenterne i flere lande er ”så lave, at de er stærkt problematiske at bruge”. […] Trods den kradse kritik kan man alligevel sige, at budskabet i artiklen var optimistisk. Læseren kunne nemlig erfare, at en væsentlig årsag til miseren er, at Eurobarometer, der foretager målingerne, ’har valgt at holde fast i en besværlig og dyr metode’, når de skal måle folks holdninger. Hvis Eurobarometer fremover ville satse på andre indsamlingsmetoder, kunne svarprocenten altså højnes. […] Selv om vi som myndige borgere nok mener at vide, hvad vi synes om dette og hint, er der også et væld af områder, vi næppe har nogen klar og umiddelbar holdning til, når et opinionsinstitut trænger sig på. Det være sig for eksempel en holdning til Bertelsens mejeriprodukter til dyr eller til EU's ’færdiggørelse af PNR’ som et ’tiltag til bekæmpelse af terrorisme’, sådan som Eurobarometer blandt andet spørger ind til. […] Vil man vitterlig vide noget om kamæleonens sande natur, er det næppe de store erkendelser, der vælter frem, når man lukker den ind i spejlsalen. På samme måde er det værd at overveje, om EU-borgernes sande holdninger til unionen kan afdækkes af en håndfuld dørstemmere fra Eurobarometer.”
Information, lørdag, s. 26 (17.02.2020)

Mette F. taler om tillid, der slår revner - men vi har aldrig været mere tilfredse med demokratiet
Berlingske lørdag bringer et debatinterview med Roberto Foa, professor og demokratiforsker ved Cambridge University. Der tales om demokratiet, der er i vanskeligheder og om verdens befolkning, der er ængstelige, utilpasse og overordnet set mere utilfredse end tilfredse med demokratiets tilstand. Roberto Foa er dog en af undtagelserne. Han siger blandt andet: ”De små rige lande i Europa, lande som Danmark, Luxembourg og Schweiz, har en kombination af, at de succesfuldt har integreret sig i den globale økonomi, de har relativ lav indkomstulighed, og de har et mere responsivt politisk system, fordi landene har proportional repræsentation - eller som i Schweiz, direkte demokrati”. Europa er i endnu højere grad end før Brexit nu opdelt i et nord og et syd. Det gælder både når det handler om økonomisk formåen og når det handler om opbakning til demokratiet. Udover i Danmark er mere end 75 procent af borgerne i EU-lande som Luxembourg, Holland, Irland og Østrig og ikke-EU-lande som Norge og Schweiz tilfredse med demokratiet.
Berlingske, lørdag, s. 8-9 (17.02.2020)

Interne anliggender

Merkel-æraen er ved vejs ende
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad mandag skriver Kerrin Linde, udlandsredaktør, blandt andet: ”Kansleren burde drage ved lære af CDU's krise og trække sig. Angela Merkel har altid sagt, at hun både ville ”varetage og forlade sine statspolitiske og partipolitiske embeder med værdighed”. Det er al ære værd med så pligtopfyldende en målsætning, men som de seneste ugers dramatiske udvikling i tysk politik har vist, er Tysklands kansler gennem snart 15 år ved at miste sin sagnomspundne strategiske snilde og hævdvundne politiske autoritet, hvilket efterhånden gør en afgang i værdighed ganske usandsynlig. […] For Merkel-æraen har efterladt forbundsrepublikkens gamle magtparti i en eksistentiel identitetskrise, som risikerer at kaste både Tyskland og Europa ud i netop den politiske ustabilitet, som kansleren for alt i verden vil undgå. […] Angela Merkel efterlader CDU uden noget klart kompas og bør gå af som kansler, inden Tyskland overtager EU-formandskabet til sommer. For selvom hun stadig nyder respekt internationalt, er det næppe hende, der giver den franske superføderalist Emmanuel Macron svar på tiltale eller udstikker en ny visionær kurs for EU. […] Merkels nøgterne og pragmatiske facon har været til gavn i EU, men hendes æra er ovre, og der er brug for nye kræfter. Et indenrigspolitisk lammet og uberegneligt Tyskland er det sidste, Europa har brug for efter Brexit.”
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 10 (17.02.2020)

Salvini vil tage sin retssag med åben pande
Italiens tidligere indenrigsminister, Matteo Salvini, skal i retten for at nægte et skib med immigranter at komme i land. Medlemmerne af den regering, som han selv tidligere var en del af, har stemt for at ophæve hans politiske immunitet. Salvini selv slår på, at han kæmper fædrelandets sag, og mener, at han vil have Italiens befolkning med sig. "Og lad så en dommer afgøre, om jeg er en farlig kriminel, uanset hvad så står kongen afklædt, regeringen kan måske holde et par måneder endnu, men i et demokrati er det folket, som dømme," sagde han før afstemningen. Det skriver Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad mandag. I Information lørdag kan man læse, at Salvini kan få op til 15 års fængsel samt forbud mod at bestride et offentligt embede fremover. <br /><i><br /> </i>
Jyllands-Posten, mandag, d. 11; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Information, lørdag, s. 14-15 (17.02.2020)

Ungarns skoleelever skal nu være mere patriotiske og have basale militære forsvarsfærdigheder på skoleskemaet
Politiken skriver søndag, at i Ungarn har premierminister Viktor Orbans regering fremlagt centrale principper for en ny læseplan, som skal styrke elevers "patriotisme", bringe dem "basale militære forsvarsfærdigheder" og bygge det nationale tilhørsforhold "ind i deres personligheder". Det protesterer flere lærerforeninger over. "Ungarere kan ikke rigtig lide en national læseplan, der er fyldt med ideologi, fordi ældre generationer har oplevet, hvordan det var tidligere i sovjetæraen. Når det handler om, hvordan den centrale regering vil påvirke den nye generations tænkning, er det næsten den samme intention. Den officielle ideologi, der er baseret på nationalisme, er bygget ind i det her nye dokument," siger Tibor Feher, der er talsmand for lærerorganisationen PDSZ. Orbans regering har tidligere centraliseret produktionen af skolebøger. Før kom mange lærebøger fra private udgivere og var skrevet af navngivne forfattere. I dag udgiver den ungarske stat selv 90 procent af lærebøgerne inden for ungarsk kunst, litteratur og musik. "Den ungarske stat er nu den stat i Den Europæiske Union, der udøver mest kontrol over indholdet i skolebøger," sagde formand for organisationen Christian Science Monitor, Peter Kereszty, sidste år på baggrund af tal fra den nationale organisation af skolebogsproducenter.
Politiken, søndag, s. 6 (17.02.2020)

Klima

Danmark kæmper for at få mere klima ind i EU's landbrugsstøtte
I princippet er der gode muligheder for de kommende år at få mange flere penge til klima- og miljøformål fra EU’s landbrugsstøtte, skriver Politiken mandag. Men i praksis er det ikke så enkelt. Regeringen vil gerne sikre, at en del af de næsten 6,9 milliarder kroner om året i støtte fra EU, i perioden 2022-27, bruges til at finansiere grøn omstilling i landbruget, således Danmark kan nå sine mål inden for klima, miljø og natur. Dog er det højst usikkert efter snart to års forhandlinger, om der bliver flere penge til klima- og miljøindsatser i landbrugsstøtten for den kommende seksårige periode, end der er i dag. ”Vi arbejder på at sikre en så høj øremærkning som mulig af hele landbrugsstøtten, som alle lande skal bruge på grønne tiltag. Men øremærkningen skal have det rigtige indhold. Nogle lande vil sige, at de også gerne vil have en høj øremærkning, men så vil de regne revl og krat med, også ting, der reelt ikke understøtter den grønne omstilling,” siger Mogens Jensen, fødevareminister (S). Formuleringen af grønne krav i EU's landbrugspolitik er flere gange blevet kraftigt kritiseret af EU's revisionsret. EU's revisionsret kan sammenlignes med Rigsrevisionen, men på EU-niveau. I november 2018 konstaterede revisionsretten, at EU-Kommissionens påstand, at 40 procent af landbrugsstøtten i dens forslag for perioden frem til 2027 vil gå til at opfylde klimamål, er urealistisk.
Politiken, mandag, s. 4 (17.02.2020)

EU bruger tocifret millionbeløb på at få os til at spise mere kød
EU anklages for en ”uforsvarlig” tilgang til både menneskelig sundhed og klimakrise, når de hvert år bruger et tocifret millionbeløb i euro på kampagner, som skal vende nedgangen i kødspisning og forsøge at tilbagevise såkaldt fake news om mishandling af husdyr avlet til fødevareproduktion. Det skriver Information mandag. Hvert år yder EU omkring 200 millioner euro i støtte til ”fremme af landbrugsprodukter” og omkring 60 millioner euro heraf, er de seneste tre år blevet brugt på 21 markedsføringskampagner for kød. Det viser af en granskning foretaget af den hollandske dyrevelfærdsorganisation Wakker Dier. På EU-Kommissionens hjemmeside beskrives en nylig kampagne med titlen 'Pork Lovers Europe'. Kampagnen omfattede blandt andet 1,4 millioner euro til markedsføring og et 'road show' med en lyserød bus malet som en gris. ”Forbruget af svinekød i Europa er faldet de senere år (...) Derfor er det meget vigtigt at reklamere for svinekød for at genskabe den forbrugertillid, der er blevet rystet af nyheder såsom den seneste rapport fra IARC (International Agency for Research on Cancer),” står der blandt andet på hjemmesiden. I en anden kampagne, som er organiseret af Association of Poultry Processors and Poultry Trade, er der brugt 4,4 millioner euro af EU’s skatteyderes penge. Kampagnen havde til formål at ”tilbagevise myter og fake news” om avl og slagtning af kyllinger til kødproduktion og på EU-Kommissionens hjemmeside hedder det: ”Forbruget af fjerkræ i EU vokser stadig, men langsommere i takt med at stadig flere forbrugere nærer mistillid til produktionen af fjerkræprodukter”. ”Vi forstår, at man er nødt til at tage producenternes interesser i betragtning, men ikke på bekostning af forbrugerinteresser og klimaet,” siger Sjoerd van de Wouw, researcher hos Wakker Dier. ”Valget af projekter er baseret på en meget præcist defineret procedure, der inddrager eksterne vurderingspersoner. Producentorganisationerne indsender forslag om deres kampagneideer og tager selv del i finansiering af kampagnerne. I bestræbelsen på hele tiden at evaluere og tilpasse sine politikker vil Kommissionen i nær fremtid lancere en offentlig høring om EU's politik for fremme af landbrugsprodukter,” lyder det fra en talsmand for EU-Kommissionen.
Information, mandag, s. 4-5 (17.02.2020)

Europæerne har fløjet mere trods voksende flyskam
Ifølge EU-statistikker har luftfartsindustrien i Europa aldrig klaret sig så godt som nu. Det skriver Politiken søndag. Antallet af flypassagerer er steget med 43 procent fra 2010 til 2018. Selvom flere siger, at de flyver mindre, for at beskytte miljøet, så siger tallene fra EU's Statistikorganisation, Eurostat, noget andet. Eurostat har senest opgjort tallene fra 2018. Tallet var dengang 1.106 millioner passagerer, hvilket svarer til en stigning på 6,1 procent i forhold til 2017. I 2017 passerede antallet af flypassagerer i EU for første gang 1 milliard. Procentvis var stigningen i 2018 størst i de tidligere østbloklande. Den mindst procentvise stigning inden for EU finder man i Sverige med 1,3 procent, mens Danmark havde den fjerdemindste stigning på 4,3 procent fra 2017 til 2018. Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (Easa) anslår, at såfremt antallet af flypassagerer fortsætter med at stige med den nuværende hastighed, så vil udledningen af drivhusgasser stige med 42 procent i EU-Efta-området i 2040.
Politiken søndag, s. 32 (17.02.2020)

Godt grønt kompromis
I et debatindlæg i Information mandag skriver Morten Helveg Petersen, MEP og lda Auken, MF og klimaordfører, blandt andet: ”Information benyttede sin leder 13. februar til at kalde Radikales klimapolitik for en farce. Kritikken går på, at De Radikale i Europa-Parlamentet har stemt for at støtte olie- og gasledninger med 29 milliarder euro. Det er faktuelt forkert. Den 12. februar stemte parlamentet den nye PCI-liste igennem. Det er en liste over energiprojekter, der kan søge om EU-støtte de kommende to år. Listen er fyldt med grønne projekter, der vil hjælpe klimaet. […] De Radikale har bestemt heller ikke lyst til, at EU skal støtte fossile energiprojekter. Men listen er alt eller intet. Vi har desværre ikke mulighed for at gå ind og håndplukke specifikke projekter og fjerne dem fra listen. Hvis den nye liste var blevet stemt ned, ville EU beholde den nuværende liste fra 2017, der rummer langt flere fossile projekter. […] Nu kan vi se frem til, at vigtige elektricitetsprojekter på PCI-listen bliver en realitet, så vi kan få transporteret den grønne strøm rundt i Europa, styrket vind- og solenergi og en masse andet - til gavn for klimaet.”
Information, mandag, s. 18 (17.02.2020)

SF'er: Rige lande skal gribe til handling efter anerkendelse af klimaflygtninge
Altinget bringer mandag et debatindlæg skrevet af Troels Stru Schmidt, formand, SF's Internationale Netværk. Han skriver blandt andet: "Det er en stor sejr, at FN's menneskerettighedsråd for nylig åbnede for at anerkende klimaflygtninge. I en sag fra New Zealand fastslog rådet, at havstigninger og ørkenspredning kan være ligeså livstruende som krig og bomber. Men det er ikke nok. Om bare én generation kan vi ifølge FN stå med 200 millioner mennesker, som fordrives fra deres hjem på grund af klimaforandringer, og mange vil søge mod Europa. [...] Hvis vi ikke tager debatten nu, vil millioner af mennesker drive "ulovligt" rundt i vores del af verden, fordi havet har slugt deres hus, ørkenen har overtaget deres mark, eller den sidste brønd i landsbyen er tørret ud. [...] Vi må også bruge EU til retsligt at anerkende, at klimaforandringer dræber. Kun på det grundlag kan vi genstarte de kulsejlede forhandlinger om, hvordan vi fordeler flygtninge i Europa, og kun på det grundlag kan vi forholde os realistisk til fremtiden."
Altinget, mandag (17.02.2020)

Selv verdens største kapitalister har indset, at olien er stendød
Ida Auken, medlem af Folketinget for De Radikale Venstre, skriver i et debatindlæg i Berlingske mandag blandt andet: "Olieeventyret er slut. Vi kan lige så godt indstille os på det. De nye udbudsrunder i Nordsøen giver nærmest ingen indtægter til staten og rummer en stor risiko for tab. [...] Der er også tunge klimaargumenter for at stoppe al ny olieefterforskning: ifølge forskerne skal 80 procent af de kendte reserver af fossile brændsler blive i jorden, hvis vi skal nå at holde klimaforandringerne under to grader som aftalt i Parisaftalen. Og det skal vi vel? [...] Danmark kan som et grønt foregangsland melde sig ind i den klub og vise seriøst klimalederskab. Det ville ligge fint i tråd med den principielle holdning, regeringen lagde for dagen, da man besluttede, at den Europæiske Investeringsbank (EIB) skal bremse alle fossile investeringer. [...] Med en klar vision for én eller flere store vindmølle-øer i Nordsøen, der kan forsyne Danmark og Europa med fremtidens energi, kan vi ændre Nordsøen fra sort energi til grøn. Dét er lederskab."
Berlingske, mandag, s. 22 (17.02.2020)

Trods advarsler fortsatte Ørsted og Mærsk brug af klimaaflad fra omstridte kinesiske gasprojekter
Knap 100 danske selskaber, herunder Mærsk Oil, Aalborg Portland og Ørsted, har købt klimaaflad for et trecifret millionbeløb ved at financiere destruktionen af klimaskadelige gasarter fra køleindustrien i Kina og Indien. FN havde fået indrettet et system, hvor fabrikkerne tjente så mange penge, at det gav den incitament til at øge produktionen af de skadelige gasser. "Projekterne manglede fuldstændig miljømæssig integritet," siger Connie Hedegaard, der som EU-kommissær var med til at forbyde dem. I februar 2010 var hun blevet klimakommissær i EU, og ligesom hun havde trukket Danmark ud af HFC-23-projekterne, ville hun nu gøre det samme med hele EU. "Jeg holdt masser møder, også med kineserne, hvor budskabet var, vi ikke ville acceptere det, for det underminerede jo systemet. Man kan mene alt muligt om aflad og klimakompensation, men det er fuldstændig afgørende, at hvis man bruger det værktøj, så skal man være sikker på, at der er en reel klimamæssig effekt, og at den miljømæssige integritet er i orden," siger Connie Hedegaard til Politiken søndag. EU-Kommissionens forslag om forbud mod brug af HFC-23-projekter til klimakompensation blev vedtaget 21. januar 2011. Forbuddet trådte dog først i kraft 1. januar 2013, og indtil 1. maj 2013 kunne selskaber i EU stadig overføre klimakreditter fra projekterne til at opfylde deres reduktionsforpligtelser.
Politiken, søndag, s. 1, 18 - 21 (17.02.2020)

Retlige anliggender

Kurderne har jo ikke nogen rigtig stat her, så de kan ikke dømme os
Nu vil det kurdiske selvstyre i Syrien retsforfølge IS-krigere ved en domstol i deres eget område. En af de mistænkte, en 28-årig dansk mand, vil for en dansk domstol, men det vil partierne på Christiansborg ikke være med til. Det drejer sig om danske Anders Jensen, som Jyllands-Posten har mødt i et kurdisk kontrolleret fængsel i Syrien. Han rejste i 2013 til Syrien, hvor han, ifølge eget udsagn, arbejdede som grønthandler i IS-hovedstaden Raqqa. "Jeg vil gerne ud herfra. Jeg udgør ikke nogen sikkerhedsrisiko i Danmark. Alle os her vil blive overvåget, når vi kommer tilbage til vores lande. Vi er ikke farlige. Jeg vil bare gerne slappe af med min familie i Danmark," siger han til Jyllands-Posten lørdag. Men de danske politikere vil det anderledes. Justitsminister Nick Hækkerup (S) tager godt imod kurdernes forslag om at retsforfølge fremmedkrigere lokalt. "Danmark arbejder aktivt sammen med en kreds af ligesindede europæiske lande på at undersøge konkrete muligheder for retsforfølgelse af fremmedkrigere lokalt i regionen. Den kurdiske udmelding er interessant, men efterlader en række åbne spørgsmål, som jeg vil drøfte nærmere med mine europæiske kolleger," udtaler han i en skriftlig kommentar. Også retsordfører for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, mener, at det er en god ide, og at Danmark skal støtte foretagendet økonomisk. "Det vigtigste er, at der gives nogle midler, så man kan skubbe på for at komme i gang og bakke op om den gode nyhed, som det er, at de kurdiske myndigheder vil tage opgaven," siger han.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 6-7 (17.02.2020)

Sikkerhedspolitik

Slutspillet i Syrien nærmer sig
Lørdag skriver Information i deres leder blandt andet: "Flygtningesituationen i Idlib, som hjælpearbejdere nu sideordner med den humanitære katastrofe i Yemen, er det seneste eksempel på dekonstruktionen af Syrien - for ni år siden et økonomisk stabilt land med en gradvis, om end langsommelig demokratiseringsproces. [...] Med betydelig politisk tæft hægtede den tyrkiske præsident Erdogan sig på Iran-Rusland-aksen og i 2018 gik russerne med til at frede jihadisterne med en våbenhvile i Idlib mod at Tyrkiet foretog en udskilning af de moderate fra de radikale. Tyrkiet havde i forvejen fodfæste med en militærstyrke i den kurdiske Afrin-provins, der skulle hindre, at PYD-kurderne etablerede en autonom enklave langs den tyrkiske grænse. [...] Den udvikling har presset bølgen af civile på flugt mod den tyrkiske grænse - heraf Abu Kuteyba og hans tre børn. Men for al-Assad, Putin og Erdogan er de ikke mennesker med rettigheder, men en beklagelig omkostning. Bashar vil have sin provins tilbage her og nu, Putin vil holde sig på talefod med Tyrkiet af politiske og økonomiske årsager, men vil samtidig fremskynde en proces, der kan føre til forhandlinger om et slutspil for Syriens fremtid. [...] Slutspillet er forestående og kan ses ved, at Erdogan fjerner sig fra Putin og igen appellerer til NATO og til EU og amerikanerne. De er nemlig udset til at betale for et telt til Abu Kuteyba og hans familie. Hvis de da ikke forinden er døde af sult og kulde."
Information, lørdag, s. 24 (17.02.2020)

Tyrkiets fremmarch udfordrer Rusland på flere fronter
Kristeligt Dagblad skriver lørdag at Tyrkiets præsident Erdogan har indledt en potentiel sprængfarlig styrkeprøve med Rusland, efter Tyrkiet i stigende grad er blevet indblandet i kampe i det nordlige Syrien, hvor syriske regeringstropper, med støtte fra Rusland, forsøger at genvinde kontrollen med Idlib-regionen. Erdogan har givet Syriens præsident Bashar al-Assad en frist indtil den 1. marts til at trække de soldater tilbage, som under fremrykningen har omringet en række tyrkiske baser. Hvis det ikke sker, lover Erdogan at ramme Syrien til lands såvel som i luften. "Flyene, der bomber civilbefolkningen, kan ikke længere flyve i fred som tidligere," sagde Erdogan. Flyene han omtaler er imidlertid russiske. Dermed løber Erdogan risikoen for at lægge sig ud med Ruslands præsident Vladimir Putin. "Det ser ud til, at Tyrkiet har besluttet at gøre det klart, at der er grænser for, hvad Ankara er villig til at sluge som Ruslands juniorpartner, " siger Kristian Brakel fra den tyske udenrigspolitiske tænketank DGAP. Det russiske udenrigsministerium har advaret Tyrkiet, at de skal afholde sig fra provokerende udtalelser, som øger spændingen om Idlib. "Det er ikke nyt, at Tyrkiet længe har ønsket at spille en politisk rolle i Mellemøsten, men det er blevet mere tydeligt. Tidligere ville USA have sat en stopper for det lynhurtigt, men nu er det uforudsigeligt, hvordan USA vil forholde sig," siger Dorothée Schmid, Tyrkiet- og Mellemøsten-ekspert ved Det Franske Institut for Internationale Relationer, Ifri, i Paris.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1, 6 (17.02.2020)

Udenrigspolitik

Efter 19 års krig: Udsigt til aftale om fred i Afghanistan
Politiken skriver mandag, at den amerikanske præsident Donald Trump er tæt på at opfylde sit valgløfte om at trække USA's soldater hjem fra krigen i Afghanistan. Den amerikanske regering er optimistisk – og den amerikanske forsvarsminister, Mark Esper, siger: ”Vi har nu en aftale på bordet om reduktion af volden. Det ser lovende ud”. ”Det er godt og rigtigt, hvis der kommer en aftale, der kan lede til et fredeligt og stabilt Afghanistan, hvor der også er respekt for de fremskridt, der er kommet siden Taleban faldt: den nye forfatning, den store udvikling i kvinderettigheder og meget andet,” siger Jeppe Kofod (S), dansk udenrigsminister.
Politiken, mandag, s. 7 (17.02.2020)

Udvidelse

Mette Frederiksen bør støtte Balkanlande i deres EU-drømme, ikke blokere dem
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister (V), og NATO-generalsekretær og Holger K. Nielsen, tidligere formand for SF og tidligere udenrigsminister, blandt andet: ”Vi har ikke altid været enige om Danmarks udenrigspolitik. Men vi ønsker begge et trygt og sikkert Danmark, der støtter frihed og demokrati i hele verden. […] Derfor bør Danmark støtte at åbne forhandlinger med Albanien og Nordmakedonien om en senere eventuel optagelse i EU. Vi er skuffet over, at statsminister Mette Frederiksen gik imod dette, da EUs stats- og regeringsledere drøftede spørgsmålet for nogle måneder siden. […] Der er stadig mange uløste problemer, hvilket også afspejles af jævnlige folkelige protester mod regeringens politik. Netop derfor er det så vigtigt at starte forhandlingerne med EU. Et fremtidigt, muligt medlemskab af EU er den motor, som skal holde reformerne i gang. Udsigten til EU-medlemskab hjælper Balkan i den rigtige retning. […] Efter omhyggelige vurderinger har EU-Kommissionen erklæret, at både Albanien og Nordmakedoniens reformer opfylder kriterierne for at indlede forhandlinger om EU-medlemskab. Forhandlingerne skulle være påbegyndt sidste år. Desværre blokerede de danske, franske og hollandske ledere dem. Det har skabt en dyb frustration hos alle EU's nabolande, at de ikke længere kan stole på løfter fra EU. […] Debatten om en eventuel udvidelse af EU er fyldt med falske historier om, at organiserede kriminelle får bedre mulighed for at rejse frit til Danmark. Det er ikke sandt. Tværtimod vil EU-processen faktisk have den modsatte virkning. […] Lad os gøre det helt klart: at starte forhandlinger om optagelse i EU betyder ikke, at man bliver tildelt medlemskab. EU-medlemskab er ikke en enkelt begivenhed eller underskrivelse af en traktat. Det er en lang reformproces, der kræver demokratisering og god regeringsførelse, som værner om frihed og retsstatsprincipper.”
Berlingske, lørdag, s. 11 (17.02.2020)

Økonomi

EU's nye syvårsplan er op ad bakke for Danmark
Politiken skriver mandag, at når EU lægger budget for syv år ad gangen, så er der tale om en budgetramme. En langsigtet finansiering af de politiske prioriteter, hvilket er nødvendigt i EU, hvor alting tager lang tid. Der går flere år fra en idé fødes, til den er vedtaget som lov. Forslaget til denne budgetramme fra EU-Kommissionen lyder på 1,11 procent af EU's bni, svarende til 8.512 milliarder kroner for de syv år, men Danmark, Sverige, Holland og Østrig ønsker et budget på 1,00 procent af bni. I en nyhedsanalyse i Politiken mandag skriver Nilas Heinskou, EU-korrespondent i Bruxelles og Elisabet Svane, EU-korrespondent i Bruxelles, blandt andet: ”Kampen om EU's budget for de næste syv år starter for alvor nu. Og den bliver hård for Mette Frederiksen og Danmark, som med Brexit har mistet en stærk storebror at støtte sig til. […] Statsminister Mette Frederiksen rejser til Bruxelles med et uforsonligt budskab om at holde EU's budget for 2021 til 2027 i ro. Men Brexit volder problemer. […] Danmark har allieret sig med Holland, Sverige og Østrig, en lille alliance, der kalder sig 'the frugal four' eller 'de sparsommelige fire'. De står last og brast på kravet om, at det flerårige budget ikke må overstige 1,00 procent af EU's bruttonationalindskomst, bni. Det er mildest talt et stykke under EU-Kommissionens forslag på 1,11 procent af EU's bni, svarende til 8.512 milliarder kroner for de syv år. […] De 17 går under kampnavnet 'friends of cohesion', på dansk 'venner af samhørighed', og der er tale om lande, der typisk er såkaldte nettomodtagere af EU's budget. Altså lande, der får flere penge ud af EU, end de betaler ind, blandt andet via de såkaldte samhørighedsmidler, og derfor gerne vil have et større budget end de fire i Danmarks gruppe, der er nettobidragsydere og betaler mere til EU-kassen, end de får tilbage direkte. […] Samhørighedslandene mener, at 'de sparsommelige fire' er kortsynede og stirrer sig blinde på beløbene i stedet for at se på det store billede, som i deres optik viser, at de rige lande i nord nyder størst gavn af det indre marked og medlemskabets øvrige fordele. EU-præsident Charles Michel og EU-Kommissionen deler den analyse og presser Mette Frederiksen og co. til at acceptere et større budget.”
Politiken, mandag, s. 1, 4 (17.02.2020)