Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information17. juni 2019Repræsentationen i Danmark

Mandag den 17. juni

Tophistorier

Mette Frederiksen støtter Vestager
Flere af weekendens aviser skriver, at Mette Frederiksen, Socialdemokratiets formand for første gang utvetydigt har sagt, at hun bakker op om fungerende konkurrencekommissær Margrethe Vestager som formand for EU-Kommissionen. Under Folkemødet på Bornholm sagde Frederiksen fredag: “Hvis Margrethe Vestager er i nærheden af at kunne blive formand for kommissionen, så er det da i dansk interesse at bakke op om det.” Det skriver flere af lørdagens aviser. Børsen mandag skriver, at det er godt en måned siden, at Vestager officielt meldte ud, at hun er kandidat til at overtage posten som formand for kommissionen efter Jean-Claude Juncker. Altinget skriver mandag, at der torsdag og fredag i denne uge er topmøde for EU’s stats- og regeringschefer. Hvis en ny regering når at falde på plads inden da, så vil det være Mette Frederiksen, der tager til Bruxelles for at være med til at træffe beslutninger om, hvem der skal besidde topposterne i EU. Såfremt regeringsforhandlingerne stadig er i gang, så er det Lars Løkke Rasmussen (V), der skal deltage i mødet som Danmarks statsminister. Han har tidligere meldt ud, at også han støtter Margrethe Vestager.
I “Indblik” i Jyllands-Posten søndag skriver Jette Elbæk Maressa, international korrespondent blandt andet: “Næsten halvdelen af EU's medlemmer har skiftet regering, og det betyder, at de liberale nu står stærkere, når EU's stats- og regeringschefer skal besætte EU's topposter. Margrethe Vestager blev lanceret af det liberale bagland og har nu også Danmarks opbakning. [...] Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, fik for alvor spekulationerne om EU's topposter til at rulle, da han forleden nævnte Tysklands kansler, Angela Merkel, som et muligt bud på en ny formand for EU-Kommissionen. Opfattelsen var ellers, at den franske præsident ville bakke partifællen Margrethe Vestager op. Hvad skulle det her lige betyde? [...] Vestager understregede på Bornholm, at støtten hjemmefra betyder meget: Den lille boks med støtten fra ens land er rigtigt praktisk at kunne tikke af, sagde hun. ”Det er jo sådan, at folk, som i øvrigt synes, at det kunne være en god og spændende idé, hvis jeg blev formand for kommissionen, tænker: Hvem er der noget galt med, siden dit eget land ikke giver det et ordentligt skud, for at det skal komme til at ske,” lød det fra Margrethe Vestager. [...] Italien kan ikke klage over mangel på indflydelse i EU-toppen: På tre af de EU-topposter, som nu er i spil, sidder en italiener. Mario Draghi som chef for den magtfulde centralbank i Frankfurt, Antonio Tajani som Europa-Parlamentets formand og Federica Mogherini som næstformand og udenrigschef i EU-Kommissionen. [...] Ifølge italienske medier tyder meget på, at italienerne denne gang bruger energien på at forhindre, at en tysker følger efter Draghi som ECB-chef. Den italienske regering ligger i strid med EU-Kommissionen om næste års finanslov. [...] Den eneste tysker, som formelt er i spil, er Manfred Weber, som er den konservative gruppes bud på en ny formand for Europa-Kommissionen. I det diplomatiske bookmakerspil er man parat til at sætte alle sine sparepenge på, at det ikke bliver ham. [...] Tilbage står feltet af ubekendte. De, som på selve topmødet foreslår sig selv. Angela Merkel er et bud, hvis ellers hun vurderer, at hendes efterfølger, Annegret Kramp-Karrenbauer, er stærk nok til at overtage kanslerposten. Et andet bud er, at Hollands premierminister, den liberale Mark Rutte, springer ud. Det vil være skidt for Vestager.”

Politiken mandag skriver, at i denne uge kulminerer magtkampen i EU. Grønne melder sig også ind i kampen om topjobs. Den 73-årige tyske CDU’er Elmar Brok, som har siddet i EU-Parlamentet siden 1980, går nu af. Da han fredag under en pressebriefing blev spurgt, om Margrethe Vestager var kandidat til at blive formand for EU-Kommissionen, så var svaret nej. Der er to yderligheder i magtkampen i EU. Elmar Brok er den ene yderlighed og Emmanuel Macron er den anden. Symbolet på magtkampen er EPP's kandidat, Manfred Weber. På den ene side er der bred enighed om, at Weber ikke har kvalifikationerne, som i hvert fald stats- og regeringscheferne mener, en kommissionsformand skal have. Men på den anden side sidder Manfred Weber der endnu og stadigvæk har han EPP bag sig og den tyske kansler Angela Merkel støtter ham, selvom EPP'erne, udenfor referat, taler om, hvordan de skal komme videre.
Børsen, mandag, s. 18; Altinget, mandag; B.T., søndag, s. 6; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2, søndag, s. 14-15; Politiken, søndag, s. 17; Berlingske, lørdag, s. 5; Information, lørdag, s. 13; Politiken, lørdag, s. 4, mandag, s. 5 (17.06.2019)

Prioritede historier

Hug til Johnson
Kampen om, hvem der skal afløse Theresa May er ved at gå ind i den afgørende fase og der kommer stadigt skarpere udmeldinger fra de tilbageværende kandidater. B.T. skriver mandag, at Johnson i weekenden blev beskyldt for at ride på sin popularitet, hvor han undgår konfrontationer med sine rivaler og beskyldningerne tog til, da Johnson takkede nej til at deltage i en TV-debat i går aftes med de andre kandidater. ”Hvordan vil Boris sikre Brexit? Han bliver ved med at sige, at han kan klare det, men jeg ved ikke, hvad han tror på. Han vil ikke tale med mig, han vil ikke tale med dig og han vil ikke tale til offentligheden,” sagde Rory Stewart i et åbent angreb på sin rival. Udenrigsminister Jeremy Hunt er Boris Johnsons nærmeste rival i formandsopgøret og i et indlæg i The Observer siger Jeremy Hunt, at Boris Johnson mangler troværdighed på den internationale scene. ”Storbritannien ikke kun står over for Brexit, men over for russisk aggression, problemer med Kina og ustabilitet i Mellemøsten. Det konservative parti skal ikke blive et parti, som trækker vindebroen op. Det har aldrig været vigtigere, at vi engagerer os,” skriver han ifølge B.T. Børsen skriver mandag, at fredag var pundet presset i bund, efter at Boris Johnson var kommet et skridt tættere på at blive Englands næste premierminister, hvilket bekymrer investorerne, da efterfølgeren muligvis vil føre Storbritannien mod et "no deal"-Brexit.

Information bringer lørdag en analyse af korrespondent Jakob Illeborg. Han skriver blandt andet: ”No deal, altså scenariet hvor Storbritannien forlader EU uden en skilsmisseaftale, er rykket tættere på. Det står fast efter første runde af det kampvalg, der skal finde den nye konservative leder, og dermed også den kommende premierminister. Londons tidligere borgmester Boris Johnson sikrede sig torsdag 114 stemmer, næsten tre gange så mange som nummer to, udenrigsminister Jeremy Hunt, der fik 43 stemmer ud af 313 mulige. Boris Johnson har sagt, at Storbritannien vil forlade EU ved udgangen af oktober med no deal, hvis ikke EU tilbyder briterne en bedre løsning. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, har afvist muligheden af en genforhandling af den aftale, Theresa May lavede med EU. Dermed ligner det, der for få måneder siden virkede usandsynligt, pludselig det modsatte: en skilsmisse uden aftale om vilkårene. [...] For få dage siden ville bare tanken om et parlamentsvalg, der ville kunne udslette konservativ indflydelse rundt om i den britiske union, sætte den nye leder skak. Men bliver Daily Telegraphs meningsmåling, der viser et flertal til Boris Johnson, bekræftet i løbet af de kommende uger, ja så er ideen om at få rystet posen og dermed fremtvunget et nyt og stærkere mandat måske slet ikke så tosset for en nybagt premierminister Johnson. Det er højt spil at gøre ham til leder og premierminister, og hvis han bliver det, vil det næsten uundgåeligt føre til høj bølgegang.”
B.T., mandag, s. 10; Information, fredag, s. 12-13; Børsen, mandag, s. 34 (17.06.2019)

Arbejdsgivere til rød blok: Sådan skaffer I nye milliarder til velfærd
Berlingske skriver lørdag, at som følge af at danske virksomheder har kunnet rekruttere ansatte fra lande uden for EU, så er i alt 10,5 milliarder rullet ind i statskassen. Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri og Dansk Byggeri mener, at flere udlændinge vil kunne udbygge velfærden. Og en central ting i forhandlingerne om en ny regering er en ny måde at finansiere mere velfærd. “Vi er dybt afhængige af udenlandske medarbejdere i virksomhederne, men det er samtidig en stor gevinst for samfundet, fordi de bidrager med deres skattebetaling. Selv hvis de tager deres familie med og har børn, der for eksempel går i dansk skole, er de en overskudsforretning og kan være med til at finansiere offentlig velfærd,” siger Steen Nielsen, underdirektør, Dansk Industri. “Det indre marked og arbejdskraftens fri bevægelighed er en utvetydig succeshistorie for Danmark og de danske lønmodtagere,” siger Claus Jensen, formand, Dansk Metal i et interview på Folkemødet. Det skriver Altinget mandag. Yderligere siger Claus Jensen: “De, der er på arbejdsmarkedet i Danmark, som er omfattet af de overenskomster, vi har lavet, har fået stor del af den velstandsudvikling, der har været gennem de sidste 28 år. Der har mine medlemmer haft en reallønsfremgang på 41 procent.” Claus Jensen lægger ikke skjul på sin begejstring for EU og han siger: “Jeg har været på arbejdsmarkedet fra før, vi fik det indre marked. Jeg kan godt huske i 80'erne, hvordan det var fuldstændigt umuligt for os at eksportere til Frankrig, Italien, Spanien og andre sydeuropæiske, fordi de hele tiden fandt på nye årsager til, at lige netop danske produkter ikke kunne sælges i deres lande”.
Altinget skriver lørdag, at i valgkampen har især SF og Enhedslisten talt for at ansætte langt flere mennesker i det offentlige for at give bedre velfærd til borgerne. Men de konkrete mål, som partierne har sat og som de for tiden forhandler med Mette Frederiksen om ved regeringsforhandlingerne er ifølge eksperter ikke realistiske at nå. Politiken bringer lørdag en analyse af Troels Fage Hedegaard og Christian Albrekt Larsen, Center for Velfærdsstudier, Aalborg Universitet. De skriver blandt andet: “Danskernes frygt for, at østeuropæere tager deres arbejde, er steget i løbet af de seneste 10 år. Og de danske politikere har ikke noget godt svar på den voksende bekymring. Flere danskere mener, at indvandrere tager jobs fra danskerne. Flere danskere mener også, at arbejdsgivere bør prioritere danskere frem for indvandrere. Det viser tal fra den danske Værdiundersøgelse, der blev gennemført i 2008 og 2017. [...] Den nye bekymring knytter sig til arbejdskraft-indvandringen fra de nye østeuropæiske EU-medlemsstater. Særligt polakker og rumænere har benyttet sig af muligheden for frit at kunne søge uddannelse og arbejde i et andet EU-land. De to grupper udgør i dag henholdsvis den største og fjerdestørste gruppe af herboende indvandrere. Disse grupper er klart en nettoindtægt for de offentlige finanser, i modsætning til asylmodtagere, men samtidig skaber de konkurrence på arbejdsmarkedet. [...] Jobkonkurrence blev derfor et tema både i EU-parlaments- og folketingsvalget. Problemet er bare, at politikerne ikke rigtig ved, hvad de skal svare. EU-parlamentarikerne kan henvise til, at de gerne vil til Bruxelles og sætte begrænsninger på arbejdskraftens fri bevægelighed. Alle ved imidlertid, at de vil møde en mur. Hele EU-systemet arbejder for, at arbejdskraften skal være mere bevægelig. Det spinkle håb er lidt lovgivning om udstationering af arbejdskraft.”
Berlingske, lørdag, s. 8-9; Politiken, søndag, s. 6; Altinget, lørdag; Altinget, mandag (17.06.2019)

Skal Nordmakedonien og Albanien lukkes ind i EU-klubben? EU er splittet
<br /> På tirsdag skal ministre fra alle EU’s medlemslande mødes i Rådet for at diskutere, om fællesskabet skal have flere medlemmer. EU er splittet, skriver Berlingske, lørdag, og Politiken, mandag. Europa-Kommissionen mener, at Nordmakedonien og Albanien er klar til at gå i gang med optagelsesforhandlinger, men Frankrig stritter imod og Danmark er heller ikke overbevist. ”EU er nødt til at træffe en beslutning om, hvad der skal ske med dette organ - vil man lade det forbløde og skabe problemer for sig selv, eller vil man lade det blive en del af kroppen,” lød det fra Albaniens premierminister, Edi Rama, ifølge Berlingske, lørdag. Halvdelen af EUs medlemmer har i forvejen gjort deres linje klar i et fælles brev. ”EU er nødt til at opfylde sin utvetydige forpligtelse til europæisk integration af Vestbalkan. Der er ikke nogen plan B,” hedder det fra underskriverne, som inkluderer primært lande i Central- og Østeuropa samt Italien, Østrig og de tre baltiske lande. De argumenterer for, at EUs udvidelsesproces har en positiv transformativ kraft i det vestlige Balkan og er en investering i fred og stabilitet i Europa. Politiken skriver, EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker har i møder med statslederne fra Albanien og Nordmakedonien gentaget budskabet: ”Nordmakedonien har leveret, nu er det op til EU's medlemslande at gøre det samme,” sagde Juncker på et fælles pressemøde med den nordmakedonske premierminister, Zoran Zaev. EU-præsident Donald Tusk har også lagt pres på EU's stats- og regeringsledere med opfordring om, at de tirsdag beslutter at igangsætte optagelsesforhandlingerne. ”Personligt mener jeg, at der kun kan være en beslutning: At åbne forhandlingerne, sådan som EU-Kommissionen anbefaler, både med Nordmakedonien og Albanien. Spørgsmålet i dag er ikke, om det skal ske, men hvornår det skal ske. Jeg er en smule forsigtig, fordi jeg ved, at det nogle gange tager længere tid, end jeg ønsker, at finde konsensus blandt 28 medlemsstater,” sagde Donald Tusk i denne uge på et pressemøde ifølge Politiken.
Berlingske, lørdag, s. 21; Politiken, mandag, s. 6 (17.06.2019)

Kold krig i rørte vande
Der er ingen, der har påtaget sig angrebene på tankskibene Front Altair og Kokuka Courageous henholdsvis klokken 6.12 og 7 lokal tid torsdag morgen, skriver B.T., fredag. Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Helle Malmvig og militæranalytiker hos Forsvarsakademiet, Johannes Riber Nordby fortæller, at det ikke er åbenlyst, hvad der kan ligge af interesse for angrebene, men de ser begge en sandsynlighed for, at Iran er involveret. ”Jeg tror, et godt bud er, at iranerne har en finger med i spillet. Det handler om, at iranerne vil genere USA og ikke mindst sauderne og emiraterne. For der er en regional konkurrence i den her region,” siger Johannes Riber Nordby. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at USA beskylder Iran for at stå bag angreb på to olietankere og Iran beskylder USA for økonomisk terror, men ingen af parterne ønsker krig. "Angrebet på olietankerne er Teherans forsøg på at fortælle USA, at ikke kun USA kan gøre iranerne livet svært. Iran kan også gøre livet svært for USA og USA's allierede - Saudi-Arabien, Golfstaterne og Israel. Iran slår fra sig i et forsøg på at finde en måde, der kan få USA til at lette sanktionerne. USA er gået for langt med sanktionerne. Men måske iranerne nu er gået for vidt ved at angribe et norsk og et japansk skib," siger den israelske Iran-ekspert Meir Javedanfar fra forskningscentret IDC i Herzliya.

Information bringer lørdag en analyse af journalist Lasse Ellegaard. Han skriver blandt andet: ”Risikoen for en væbnet konfrontation mellem Iran og Trump med hans arabiske allierede har fået et nøk opad med terrorangrebene på to tankskibe i Oman-bugten. Det første spørgsmål, der altid melder sig efter begivenheder, som de anonyme angreb på to olietankere nær Hormuz-strædet torsdag: Hvem stod bag? Svaret er: Kræfter med interesse i at eskalere den allerede truende regionale spænding mellem USA og Iran, der gradvist er optrappet efter maj 2018, da præsident Donald Trump annullerede USA's deltagelse i den FN-sponserede atomaftale med Iran. Siden har USA og dets regionale partnere, Saudi-Arabien og Forenede Arabiske Emirater (UAE) øget presset på Teheran med et miks af økonomiske sanktioner, robust militær opbygning i farvandet ud for Iran med trusler om, at alle optioner er på bordet, og i april satte USA Irans Revolutionsgarde på terrorlisten. […] Analytikere peger på USA og Iran som de sandsynlige mistænkte - Mike Pompeos bombastiske spin taler for, at han vil have placeret aben i Teheran med henvisning til Irans trussel i april om at lukke for trafikken i Hormuz-strædet, hvis presset på den iranske økonomi fortsætter.”

Politiken bringer lørdag en analyse af journalist Anders Jerichow, hvor han blandt andet skriver: “Præstestyret i Iran er ved at blive presset økonomisk i bund af USA, som ikke vil finde sig i attentater med iransk signatur. […] Iran har FNs ord for, at landet har overholdt sin del af aftalen. Præstestyret protesterede dermed imod USA beslutning om at droppe aftalen og kræver nu, at de andre parter i aftalen, især EU-kredsen, sørger for at friholde Iran for konsekvenserne af de amerikanske sanktioner. Det er svært, om ikke umuligt, for EU. Internationale selskaber forlader Iran, fordi de ikke vil sætte deres adgang til det amerikanske marked over styr. Det kan EU næppe ændre på. […] EU-kredsen beklager, at USA har trukket sig fra atomaftalen, og opfordrer Iran til ikke at genoptage sin udvikling af avanceret atomteknologi. Men præstestyret i Teheran mærker USA's økonomiske sanktioner og kræver, at EU inden juli viser, om det er i stand til at redde atomaftalen - også for Irans økonomi. […] Har bombeattentaterne i Omanbugten, raketangrebene på Saudi-Arabien og terrorbomben i Afghanistan noget med alt dette at gøre? Ikke det, vi ved, svarer Iran. Men vil USA gøre præstestyret ansvarligt? Det kan afgøre, om USA og Iran er på vej i krig. Hvis de vil slås, risikerer andre dele af Mellemøsten at blive trukket ind.”
B.T., fredag, s. 14-15; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Information, lørdag, s. 6; Politiken, lørdag, s. 12 (17.06.2019)

Finansielle anliggender

Finansmarkederne har taget Mette Frederiksens sejr med stoisk ro
I en kommentar i Jyllands-Posten mandag skriver cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, blandt andet: ”Afmatningen i europæisk økonomi og den usikre politiske situation, som ud over Trumps pistoldiplomati inkluderer Brexit og en næsten uundgåelig regeringskrise i Italien, er de primære årsager til, at den europæiske centralbank, ECB, på sit møde i Vilnius den 6. juni anlagde en yderst forsigtig tone. Chefen for ECB, Mario Draghi, annoncerede således, at banken ikke kommer til at sætte renten op før tidligst i 2. halvår af 2020. Inden mødet havde meldingen ellers været, at det kunne ske allerede fra begyndelsen af det nye år. Eftersom Nationalbanken i store træk blot spejler ECB's handlinger, betyder det i praksis, at der er meget lange udsigter til, at den pengepolitiske rente, som aktuelt er på -0,65 pct. herhjemme, kommer op i det positive territorium. Hvem ved, måske skal renten yderligere ned, førend den kommer op. For det første holdt Draghi nemlig på det efterfølgende pressemøde døren åben for at sænke renten yderligere, hvis den økonomiske udvikling fortsætter med at skuffe, og inflationen ikke nærmer sig de forjættede 2 pct. For det andet er der rigtig god grund til at rette blikket mod den anden side af Atlanten. På de finansielle markeder er der nemlig efterhånden opbygget en tyrkertro på, at den amerikanskeforbundsbank, Feds, næste skridt bliver at sætte renten ned. […] Det er dog en holdning, som for tiden ikke deles af de Fed-medlemmer, der fastsætter renten. De hælder nemlig mest til, at renten skal sættes yderligere op. Så det er markederne mod Fed. […] Nogle mener, at markederne altid har ret, andre, at man ikke skal kæmpe mod Fed. Personligt er jeg af den opfattelse, at den økonomiske udvikling i USA fortsat er for stærk til, at Fed er klar til at sætte renten ned.
Jyllands-Posten, mandag, s. 16 (17.06.2019)

Finanssektorens vagthunde taber kampen mod hvidvask
Jyllands-Posten bringer lørdag en kommentar af Steen Rosenbak, chefredaktør, om hvidvask. Han skriver blandt andet: ”Godt et årti efter den dybeste finanskrise i nyere tid med uforsigtig kreditgivning, uansvarlig spekulation og hvidvask af kriminelle formuer i et omfang, som verden aldrig tidligere har set, er vi blevet klogere. […] Desværre ikke. Tværtimod vil onde tunger hævde, at billetsalget til køen ved håndvasken for de principielt ansvarlige allerede er begyndt forud for den næste krise. Og at første billet i denne uge blev indløst af den nye adm. direktør for den myndighed, der skulle sikre, at reguleringen af finanssektoren virker i praksis, European Banking Authority (EBA). Han hedder José Manuel Campa […] I sit første interview siden sin tiltræden i maj slog Campa forleden fast over for Financial Times, at EBA under hans ledelse ikke kommer til at løse hvidvaskproblemerne. […] Styrkelsen af EBA er politisk blevet solgt som en afgørende, tværnational opstramning i kampen mod en af tidens større svøber i finansieringshungrende samfundsøkonomier: den økonomiske kriminalitet. EBA skulle fra en præsentabel adresse i byernes by Paris være den overordnede, internationale koordinator i EU's reform af opsynet med bankerne. En benhård ny forhammer i kampen mod den farlige minoritet af vildtskydende cowboys og -girls på finansmarkederne, som med chancerytteri, finansiel ingeniørkunst eller decideret hvidvask af formuer har sendt rystelser igennem de fleste EU-landes finansielle nervesystem igennem de seneste årtier. Men ser vi nærmere på det mandat, Campa & co. har fået med fra EU's politiske lederskab på den noble mission, blegner ordene.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 2 (17.06.2019)

Grundlæggende rettigheder

Hongkongs demokrati er under pres
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Frank Lee, repræsentant for Taiwan i Danmark, blandt andet: ”Et nyt lovforslag i Hongkong vil lette udleveringen af mistænkte til retsforfølgelse i Beijing, med frygt for at Hongkong-borgere vil lide under Fastlandskinas ringe menneskerettigheder og manglende retssikkerhed. […] I april ved menneskerettighedsmødet med Kina rejste EU spørgsmålet om Kinas umenneskelige behandling af tilbageholdte og brug af tortur. Bl.a. udtrykte EU og tidligere også Spanien bekymring over to canadiske fangers behandling i Kina. Den spanske regering er derfor forpligtet til at sikre sig, at de tilbageholdte i Kina bliver behandlet i overensstemmelse med universelle menneskerettigheder. Ved mødet imellem Taiwan og EU den 14. maj i Bruxelles blev det bekræftet, at ’EU og Taiwan deler samme værdier som demokrati og respekten for menneskerettighederne’. […] Folk i Hongkong gik på gaden for at protestere imod truslen imod menneskerettigheder. Madrids beslutning sender uden tvivl en forkert besked til Kina, så vi opfordrer venner i Danmark til at støtte Taiwan. Den spanske regering bør i stedet leve op til menneskerettighederne og samarbejde med Taiwan om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 19 (17.06.2019)

Institutionelle anliggender

Alene har vi ikke en chance for at kæmpe for vores værdier
I Italien er der ingen stemmer i EU-begejstring og støtte til migranter skriver Information mandag. Emma Bonino, der er politisk venstrefløjslegende, fik vælgertæsk ved europaparlamentsvalget for nyligt. “Jeg bliver virkelig forbløffet og chokeret, når jeg taler med unge italienere,” siger Emma Bonino og hun fortsætter: “Disse unge mennesker tager alting for givet, som om de friheder, de nyder, altid har eksisteret, og at man ikke længere behøver at kæmpe for dem.” Selvom den tidligere italiensk udenrigsminister og EU-kommissær, Emma Bonino, har været spydspids i borgerrettighedskampen i sit land, så føler hun, at den sværeste mission, hun har stået overfor, er, at overbevise italienerne, ikke mindst de unge, om, at EU er til Italiens bedste, og at det europæiske samarbejde har sikret deres rettigheder og samtidig er det stærkeste værn for at fastholde dem.
Information, mandag, s. 12-13 (17.06.2019)

Fem skarpe Brexit-udsagn fra den britiske ambassadør: ”I tager grueligt fejl”
I en debat-seance hos Altinget på Grønbechs Hotel i Allinge under Folkemødet, indleder Storbritanniens ambassadør i Danmark, Dominic Schroeder, således: ”Det er noget nemmere at blive interviewet af en enkelt person end at have folk stående på række med svære spørgsmål. Men jeg har svaret på dem i tre år, så jeg er vant til det." Overskriften til debatmødet er ”Brexit betyder bøvl!”. Dominic Schroeder forventer dog, at alting bliver o.k., når der engang er indgået en aftale. "Hvis udgangspunktet var et EU med 27 medlemslande, og der lå et land med 65 millioner mennesker 30 kilometer fra kysten, som var en åben økonomi og et retssamfund, ville man ønske at have et tæt samarbejde med det land. Der er ingen god grund overhovedet til, hvorfor det fremtidige forhold ikke skulle være så tæt som muligt," siger Dominic Schroeder. Jeppe Kofod fra Socialdemokratiet er en del af panelet, og han fortæller om, hvordan det udgør et dilemma at skulle fordele opgaverne i Parlamentet, når der er et så stort parti, hvis eneste formål er at få Storbritannien ud af EU. "Skal vi inkludere dem i udvalg og på ledende poster, når vi sammensætter Parlamentet? Det er et parti, der ikke har nogen intention om at deltage i arbejdet, så måske bør vi hellere holde os til de medlemmer, der faktisk har viljen til at gøre noget for Europa," siger Jeppe Kofod.
Altinget (17.06.2019)

Millioner af briter er så trætte af Brexit, at de nu bevidst undgår medierne
En ny undersøgelse, der er udført af Reuters Institute for The Study of Journalism på Oxford University, viser, at mere end hver tredje brite bevidst undgår nyheder på tv og i aviser, fordi de ikke gider at høre mere om Storbritanniens forventede udmelding af EU. Det skriver Politiken, mandag. Marlene Wind, professor og leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, mener, at de britiske tabloidaviser ikke bare har skrevet om Brexit, men har deltaget aktivt i debatten om udmeldingen ved at føre kampagne mod EU. ”Der har været kaos på forsiden af de britiske medier gennem hele forløbet. Råb og skrig. Tabloidaviserne har givet et indtryk af, at det britiske system var i opløsning, og den negative kampagne mod EU har bidraget til at skabe en enorm frustration og opgivenhed blandt briterne,” siger hun.
Politiken, mandag, s. 3 (17.06.2019)

Orbán slår tilbage på EPP
Den ungarske premierminister Viktor Orbán har ikke tænkt sig at lade kritikken fra sin gruppe i Europa, den kristenkonservative EPP, stå uimodsagt. Det skriver Information, lørdag. Orbán sendte et ni sider langt brev til den arbejdsgruppe i EPP, som er i gang med at undersøge, om Orbán og hans parti Fidesz kan blive i gruppen. Mediet POLITICO er kommet i besiddelse af brevet, som Orbán har stilet til de tre mænd, som har en række anklagepunkter mod Orbán. “Undskyld, men det her er komplet nonsens,” skriver Orbán for eksempel som svar på anklagen om, at der i Ungarn ikke er europæiske symboler på officielle bygninger og partikvarterer. Ifølge undersøgerne føler Fidesz ikke den samme forpligtigelse over for EU som andre partier, der er medlem af EPP. Sidst men ikke mindst skriver Orbán, at Fidesz “forbeholder sig retten til åbent at kritisere enhver institution i EU, EPP samt gruppen ledelse”.
Information, lørdag, s. 15 (17.06.2019)

Puigdemonts dilemma: smid mandatet eller risiker fængsel
Cataloniens tidligere præsident Carles Puigdemont er valgt til Europa-Parlamentet, men han skal til Madrid for at blive godkendt og der venter politiet på ham. Det skriver Jyllands-Posten, mandag. Siden Puigdemont i oktober 2017 udråbte republikken Catalonien, har han levet i selvvalgt eksil i Bruxelles. Hvis han kommer til Spanien, risikerer han anholdelse og anklager for medvirken til folkeoprør. Socialistpartiet, det konservative Partido Popular og Ciudadanos har i et brev til Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani, godtgjort, at intet spansk medlem af Europa-Parlamentet kan indtage sin plads, før han har været i Madrid og aflagt ed over for den spanske forfatning.
Jyllands-Posten, mandag, s. 12 (17.06.2019)

Klima

Europæisk grøn omstilling kan kun gennemføres med de venstreorienterede
I et debatindlæg i Information lørdag skriver økonom Thomas Piketty, blandt andet: “Styrkelsen af Europas grønne partier var et opmuntrende resultat ved Europaparlamentsvalget, men de skal danne alliance med de venstreorienterede partier, hvis klimakrisens udfordringer skal løses. [...] De stærke grønne resultater i flere lande, deriblandt Frankrig, afspejler en glædelig udvikling: Stadig flere europæiske vælgere bliver stadig mere bevidste om klimakrisens påtrængende spørgsmål. [...] Af Europa-Parlamentets 751 parlamentarikere er de 74 nu grønne. Det svarer til ti procent mod syv procent (51 pladser) i forrige samling. [...] Opmuntret af deres vælgersucceser afviser Europas ledende grønne politikere, især de franske, indtil videre at give en klar melding om, hvorvidt de ønsker at søge indflydelse sammen med venstre eller højre. [...] Denne tøven med hensyn til at bekende klar politisk kulør må undre, for alt peger på, at løsningerne på klimakrisens udfordringer ikke vil kunne realiseres uden en politik, der samtidig sætter massivt ind på markant at formindske den sociale ulighed på alle niveauer. [...] Det politiske drama i Frankrig omkring De Gule Vestes protester mod præsident Emmanuel Macrons grønne afgifter på brændstof burde have fyldt mere i europaparlaments valgkampen, og hele forløbet bør tjene som en slående illustration på nødvendigheden af at kombinere indsatsen mod klimaforandringer med vide hensyn til social retfærdighed. [...] Det er muligt at opbygge en model for en bæredygtig og socialt retfærdig udvikling, men det kræver nye diskussioner og vanskelige valg. Så meget desto større grund til at forlade de politiske hanekampe og lægge kræfterne sammen.”
Information, lørdag, s. 18-19 (17.06.2019)

Konkurrence

EU gransker Femern-sag
Jyllands-Posten skriver lørdag, at grundlaget for EU-Kommissionens godkendelse af statsstøtte til finansiering af Femern-forbindelsen ikke var solid nok. Derfor slog EU-Domstolen kort før jul sidste år fast, at kommissionen åbner en ny undersøgelse. “Dagens beslutning er en invitation til alle involverede, som kan komme med input, der vil give kommissionen mulighed for at træffe en ny og velovervejet beslutning,” siger Margrethe Vestager, konkurrencekommissær i EU.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 4 (17.06.2019)

EU åbner undersøgelse af Postnord
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver, at EU-Kommissionen har indledt en tilbundsgående undersøgelse af Danmark og Sverige om udbetaling af statsstøtte til Postnord, som er i strid med EU's regler. Børsen mandag og Berlingske mandag skriver, at det er en henvendelse fra Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport (ITD), der har udløst undersøgelsen.
Børsen, mandag, s. 18; Berlingske, mandag, s. 2; B.T., lørdag, s. 5; Jyllands-Posten, lørdag, s. 4 (17.06.2019)

Landbrug

Danskere får skadelig og forbudt nervegift via importeret frugt og ris
Insektmidlet chlorpyrifos kan skade menneskers hjerner og burde ifølge forskere i miljømedicin slet ikke findes i mad, men alligevel er det i cirka hver tredje citrusfrugt. Det skriver Politiken mandag. “Vi er bange for, at chlorpyrifos kan skade hjernens udvikling, især hvis gravide og små børn får for meget. Og vi er usikre på, hvor meget der skal til for at forårsage en skadelig effekt, og om der overhovedet er en sikker nedre grænse,” siger Helle Raun Andersen, cand.scient og ph.d., Syddansk Universitet. Chlorpyrifos, der er et stof der tilhører en gruppe stoffer kaldet organofosfater, der virker ved at angribe nervesystemet, er særlig aktuelt, fordi EU's videnskabelige komite for sikre fødevarer, EFSA, igen skal vurdere, om insektmidlet skal godkendes til brug i nogle af de lande, hvor det stadig bruges. Disse lande Spanien, Frankrig, Italien og Holland eller 16 andre EU-lande. Den nuværende godkendelse af stoffet gælder frem til nytår 2020. Desuden bruges insektgiften i lande som Laos, Kina, Thailand og mange flere.
Politiken, mandag, s. 8 (17.06.2019)

Migration

FN savner skibe til at redde migranter på Middelhavet
FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, advarer om, at risikoen for at dø på Middelhavet aldrig før har været større for de flygtninge og migranter, der sætter livet på spil og begiver sig ud i vakkelvorne gummibåde fra Libyens kyst for at komme til Europa. Det skriver Jyllands-Posten søndag. UNHCR er sammen med andre hjælpeorganisationer stærkt bekymret for, at antallet af skibsforlis den kommende tid vil stige kraftigt. Advarslen fra FN kommer samtidig med, at det i disse dage er præcis ét år siden, at Matteo Salvini, leder af det indvandrerkritiske parti Lega og i dag Italiens vice- og indenrigsminister, kom til magten i landet og for første gang forbød redningsskibe at lægge til kaj i de italienske havne. Italien har netop vedtaget en ny sikkerhedspakke med strammere regler: Skibene risikerer bøder på mellem 10.000 og 50.000 euro, uanset hvor mange migranter, de har med om bord, og regeringen har afsat tre mio. euro, som skal bruges på hemmelige agenter og telefonaflytninger af dem, som mistænkes for at bringe mennesker illegalt til Italien. Hjælpeorganisationer har inden for de seneste dage registreret, at op mod 700 mennesker har forladt den libyske kyst. Kun en meget lille del af dem - fem procent - blev standset af den libyske kystvagt og sendt tilbage i detentionscentre. Ifølge aftalen med EU er dette ellers, hvad der burde ske med alle, som forsøger at krydse havet illegalt.
Jyllands-Posten, søndag, s. 16 (17.06.2019)

Folk bliver syge her, og de, der ikke bliver syge, bliver sindssyge
Berlingske har besøgt Lesbos, hvor der stadigt ankommer tusinder af håbefulde asylansøgere til Europa hver måned, til trods for ihærdig patruljering ved de tyrkiske kyster. Mange flygtninge lander på Lesbos, hvor de lever under kummerlige forhold, efter at Grækenland og EU besluttede, at flygtningene fik inddraget retten til at rejse videre til fastlandet, fordi erfaringen viser, at så snart asylansøgerne får adgang til fastlandet, vil en stor del forsøge at bevæge sig nordpå - mod Tyskland, Østrig og Skandinavien. ”EU klager over, at for mange bliver kategoriseret som skrøbelige, og for mange får lov at rejse til fastlandet. Men vi ser talrige eksempler på, at det netop er de elendige forhold og ventetiden i Moria, der gør folk skrøbelige. Hvis flygtningene ikke var traumatiserede, før de kom, bliver de det her. Og fordi hele processen er så langsom, ender de med ikke at kunne sendes tilbage. Systemet er i stykker,” siger menneskerettighedsadvokat Lorraine Leete ifølge Berlingske, lørdag.
Berlingske, lørdag, s. 12-13 (17.06.2019)

Retlige anliggender

Søren Andersen gjorde alt det rigtige, da han lejede bil- alligevel endte det galt
Der er fortsat mange danskere, der kommer i klemme, når de lejer bil i udlandet til trods for advarsler, EU-retningslinjer og et nyt europæisk klagenævnssystem. Jyllands-Posten, mandag, skriver, at nye tal fra Forbruger Europas årsberetning viser, at man i 2018 behandlede 93 sager om billeje i udlandet, i 2017 var det 86. EU-Kommissionen har lavet en aftale med fem biludlejningsfirmaer, der forpligter dem til at levere klarere kontraktvilkår om forsikringer, optankning af lejebil, en mere retfærdig håndtering af skader og større prisgennemsigtighed, men hvis der opstår problemer, er det en god idé at tale med biludlejningskontoret i Danmark og klage på dansk i stedet for at gøre det i udlandet.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (17.06.2019)

Sikkerhedspolitik

Europol advarer om IS-propaganda rettet mod kvinder
En analyse fra EU's politiagentur, Europol, der netop er udgivet, viser at kvinder spiller en langt højere grad en rolle i Islamisk Stat (IS) end tidligere. Det skriver flere af søndagens aviser. “Bekymringen er, at stigningen i kvinders involvering kan danne grobund for en voldsom forandring af jihadistiske kvinders rolle i fremtiden,” skriver agenturet.
B.T., søndag, s. 6; Berlingske, søndag, s. 8; Jyllands-Posten, søndag, s. 16 (17.06.2019)

Nato-parterne USA og Tyrkiet i åben strid om avancerede russiske midler
Jyllands-Posten, mandag, skriver, at længere tids tilspidset krise mellem Nato-partnerne USA og Tyrkiet har nået et nyt højdepunkt. I et brev fra den amerikanske forsvarsminister, Patrick Shanahan, lyder det, at Tyrkiet inden udgangen af juli skal opsige en aftale med Rusland om levering af det topavancerede luftforsvarssystem S-400 til det tyrkiske forsvar. Hvis Tyrkiet ikke skifter kurs og alligevel køber S-400-systemet, vil USA indstille samarbejdet om F-35. Striden har ulmet i længere tid, hvilket har udløst nervøse trækninger i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles, da det ikke før er set, at to så fremtrædende allierede er i så utilsløret konflikt. Nato ser sagen som en åbenlys provokation fra præsident Recep Tayyip Erdogan, da den flugter med hans voksende ambition om at lade Tyrkiet gå enegang, både i forhold til Nato og EU. Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, har flere gange opfordret til, at USA og Tyrkiet finder en løsning, men den er rykket meget langt væk med det amerikanske ultimatum. I Nato frygter man, at Rusland dermed får mulighed for på helt lovlig vis at udforske Natos kommunikation og militære systemer - og særligt F-35-flyet. S-400 i Tyrkiet skal i princippet kobles op på det øvrige Nato-luftforsvar, hvilket vil åbne for russisk adgang til data, kommunikation og datalink i Nato-regi. Ifølge en tysk Nato-diplomat vil det helt sikkert ikke blive en realitet, men det betyder, at Tyrkiet så skal kobles ud af denne del af Nato-samarbejdet, og dermed kan første skridt til en udhuling af hele det tyrkiske Nato-medlemskab være taget, fortæller Natodiplomaten.
Jyllands-Posten, mandag, s. 10 (17.06.2019)

Sundhed

To millioner danskere skal have nyt EU-sygesikringskort
Lidt under halvdelen af landets cirka fire millioner blå EU-sygesikringskort udløber i 2019, så derfor er det en god idé at tjekke det lille blå kort, nu hvor sommerferien står for døren. Allerede i november begyndte Udbetaling Danmark at opfordre danskerne til at forny deres EU-sygesikringskort, skriver Berlingske, lørdag. Centerdirektør i Udbetaling Danmark Lise Schou Hansen understreger, at EU-sygesikringskort også kan bestilles efter udløbsdatoen. ”Derfor behøver man altså ikke haste, hvis man ikke skal rejse foreløbig. Og rejser man aldrig til EU-lande, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, behøver man slet ikke et kort,” fastslår hun.
Berlingske, lørdag, s. 15 (17.06.2019)

Udenrigspolitik

Dansk forhaling af Nord Stream 2 giver Ukraine trumfkort overfor Rusland
Politiken skriver mandag, at Danmark får ros fra Ukraine for at skabe forsinkelser for den russisk-tyske gasledning. “Vi skylder Danmark en stor tak. Det er helt klart, at Danmark er et eksempel for andre europæiske lande. Danmark er et land, som helt grundlæggende ikke er bange for at stå fast på europæiske værdier over for et stærkt russisk pres og endda også over for pres fra Tyskland,” siger Yuriy Vitrenko, der er kommerciel direktør for det statsejede ukrainske gasselskab Naftogaz. Det statsejede russiske gasselskab Gazprom kalder forsinkelsen “et mareridtsscenario”, fordi den giver Ukraine fordel i forhandlingerne om en ny transitaftale for russisk gas gennem Ukraine. Danmark kan ikke stoppe linjeføringen gennem Danmark ifølge FN's havretskonvention, men danske myndigheder, som i dette tilfælde er Energistyrelsen, skal sikre, at der sker mindst mulige skader på miljøet og gener for skibstrafikken fra ledninger. For få måneder siden besluttede Energistyrelsen ikke at færdigbehandle ansøgningen, før Nord Stream 2 har fået behandlet endnu en ansøgning, denne gang gennem dansk økonomisk zone sydøst om Bornholm, da denne løsning muligvis vil være mere skånsom for miljøet og genere skibstrafikken mindre mener de danske myndigheder. Det overraskende krav om en tredje ansøgning fra Nord Stream 2 vendte op og ned på styrkeforholdet i gasforhandlingerne mellem Ukraine og Rusland, fordi det vil forsinke færdiggørelsen af den omstridte gasledning. “Danmarks forsinkelse af Nord Stream 2 er meget brugbar for Naftogaz, Ukraine og hele Europa. Men vi har stadig til gode at se, om Danmark vil kræve den nyeste tredje linjeføring gennemført. Hvis Nord Stream 2 i stedet får tilladelse til enten den første linjeføring gennem dansk territorialfarvand eller den anden gennem farvandet nordvest om Bornholm, vil det betyde, at der ikke bliver forsinkelse. Danmark kan hjælpe Ukraine og EU, men Danmark kan ikke alene stoppe NS2,” mener Yuriy Vitrenko.
Politiken, mandag, s. 6 (17.06.2019)

Drop boykotten af Israel
I en kronik i Politiken mandag skriver Hans Henrik Fafner, journalist blandt andet: “Der er masser at kritisere Israel for. Men en boykot er ikke vejen frem. Tværtimod risikerer det at presse landet længere mod højre. [... ] Men i dette forår gjorde Donald Trump gjorde sit til at skabe ny international bevågenhed om sagen. I et forsøg på at støtte Israels nationalkonservative premierminister, Benyamin Netanyahu, op til Knesset-valget 9. april meddelte Trump, at USA nu officielt anerkender Golanhøjderne som israelsk territorium. [...] Kulturboykotten er måske den mest synlige, og her er det, Det Europæiske Melodi Grand Prix kommer ind i billedet. [...] Den akademiske boykot kan også siges at ramme ved siden af. Netop på de israelske universiteter finder man en stor del af den progressive tænkning, og det er et miljø, hvor fredsbevægelsen og viljen til dialog med palæstinenserne står stærkt. [...] Det vil heller ikke gennemtvinge noget som helst, hvis vi holder op med at købe israelske appelsiner. Ganske vist er EU Israels største samhandelspartner, skarpt fulgt at USA, men landet har i flere år været godt i gang med at opdyrke andre markeder. Kina og Indien køber stort ind i Israel, samhandelen med Rusland går strygende, og så er Vietnam et godt eksempel. [...] Israel har et stykke vej at tilbagelægge, før det kan score douze points i verdensopinionen, men der er mange israelere, der gerne vil nå dertil, og det er vigtigt at forstå, inden man skærer alle israelere over sammen boykotkam.”
Politiken, mandag, s. 5-6 (17.06.2019)

Detaljer

Publikationsdato
17. juni 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark