Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information17 Maj 2021Repræsentationen i Danmark

Mandag den 17. maj

Tophistorier

EU-lande samarbejder om at banke migranter
Tusindvis af flygtninge og migranter, der forsøger at rejse ind i EU via Balkan-ruten, udsættes for vold og tortur. To nye rapporter viser, at de flygtende, særligt i Kroatien og Grækenland, i stigende grad udsættes for tortur eller andre former for mishandling, før de i strid med internationale love om menneskerettigheder skubbes tilbage over EU's ydre grænser, uden de har haft mulighed for at søge asyl. Det skriver Politiken søndag. Gentagne gange har EU-Kommissionen opfordret Kroatien og Grækenland til at trænge til bunds i sagerne. En rapport fra Border Violence Monitoring Network (BVMN), et samarbejde mellem 13 ngo'er, viser, at Grækenland skubber mange mennesker tilbage over grænsefloden Evros, der skiller den nordøstlige del af landet fra Tyrkiet. Flygtningene og migranterne bliver pint og plaget af de kroatiske grænsevagter, inden de tvinges tilbage over floden. Billedet bliver bekræftet i en ny rapport lavet af Dansk Flygtningehjælp (DRC) sammen med ngo'er fra en række lande på Balkan-ruten. "Noget af det mest chokerende, vi har fundet ud af, er, at der foregår kædepushbacks," fortæller Giulia Spagna, DRC's repræsentant i Italien og programansvarlig i Europa, og forklarer: "Pushbacks foregår ikke bare på nationalt niveau som ved den bosniskkroatiske grænse. Vi ved nu, at politistyrker fra forskellige EU-lande samarbejder om at gøre noget ulovligt og omgå EU-lovgivning. Det er selvfølgelig uacceptabelt." Både Kroatien og Grækenland afviser anklagerne. Regeringen i Grækenland omtaler alle beskyldninger om pushbacks og brud på menneskerettighederne for ”fake news" eller ”tyrkisk propaganda".

Frontex, som er EU's grænseagentur, anklages for at være involveret i pushbacks. Frontex er massivt til stede langs grænsefloden Evros, der skiller Grækenland fra Tyrkiet, men deres tilstedeværelse lægger tilsyneladende ikke en dæmper på ulovlighederne. Sidste år roste EU-Kommissionens forkvinde, Ursula von der Leyen, de græske grænsevagters indsats ved den tyrkiske grænse og omtalte dem som “Europas skjold". Det sker selv om EU jævnligt understreger, hvor vigtigt det er at respektere menneskerettighederne. Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Charlotte Slente, efterlyser en uafhængig instans “der skal sikre, at der bliver holdt øje med rettighedsovertrædelser" ved EU-grænserne. "Samtidig bør landene iværksætte en uafhængig undersøgelse på baggrund af de beviser, vi har indsamlet," udtaler hun. I EU-regi foregår der netop nu tre undersøgelser af Frontex' rolle. For nylig opgjorde avisen The Guardian, at disse pushbacks kan sættes i forbindelse med over 2.000 dødsfald. Politiken har spurgt Mattias Tesfaye (S), udlændinge- og integrationsminister, til tortur og pushbacks ved EU's ydre grænser. Han ønsker ikke at lade sig interviewe om, hvad den danske regering mener om, at EU's grænsevagter ulovligt og med anvendelse af tortur skubber folk ud af unionen. Siden coronapandemien brød ud, har EU skubbet mindst 40.000 mennesker tilbage.

Politiken søndag skriver, at migranttrafikken til Europa over Middelhavet er stigende i disse uger, og debatten om en mere solidarisk migrationspolitik i EU er igen brandvarm. På blot et døgn fra sidste søndag til mandag ankom mere end 2.000 personer i over 20 forskellige både til den italienske ø Lampedusa, som ligger cirka 300 kilometer fra Libyens kyst. Øens lokale modtagecenter nåede onsdag op på mere end 1.700 migranter, selv om der kun er plads til 250. "Vi har haft hundredvis sovende på havnen, uden telte og uden toiletter. Mange ankommer traumatiserede, og vi ser grimme skader, såsom brækkede arme og ben og åbne sår," siger Marta Bernardini fra hjælpeorganisationen Mediterranean Hope. Middelhavsruten er stadig den mest dødbringende migrantrute til Europa. En håndfuld ngo-redningsskibe er til stede i det centrale Middelhavs såkaldte search and rescue-område, som er det internationale farvand mellem Libyen, Malta og Italien, hvor de fleste nødsituationer opstår. Men visse EU-landes kriminalisering af ngo-redningsskibe, samt manglende koordinering landene imellem i eftersøgnings- og redningsarbejdet, er medvirkende til, at migranter og flygtninge ofte må sidde i dage eller ugevis i både, hvilket øger risikoen for havulykker, lyder det i en EU-rapport fra i år. I Italien er Mario Draghi for første gang, siden han blev ministerpræsident i februar, nødt til at forholde sig konkret til migrationsproblematikken. I sidste uge forsikrede han, at "ingen migranter vil blive ladt alene i italiensk farvand", og at Italien vil respektere migranternes rettigheder. Han er presset af den EU-skeptiske højrefløj, navnlig af Matteo Salvini, lederen af det indvandrerfjendske Lega-parti, som ikke har forspildt situationen på Lampedusa til at kræve omgående handling. Draghi er begyndt at tale for, at andre EU-lande skal dele migrantbyrden mere ligeligt med Middelhavslandene i syd. Han forsøger, at genoplive Malta-aftalen fra 2019 med Tyskland og Frankrig, som automatisk skal fordele migranter, der bliver reddet i farvandet mellem Libyen og Italien. EU-Kommissionen bakker Mario Draghi op. Ylva Johansson, EU-kommissær for indre anliggender, opfordrede onsdag alle EU's indenrigsministre til at udvise solidaritet med Italien og til at begynde at modtage migranter, der ankommer til Lampedusa. Det har lande som Ungarn, Tjekkiet, Polen og Slovakiet tidligere afvist. Østrig har nu også meldt klart ud. "Vi fastholder vores synspunkt om, at en fordeling af migranter, der ankommer til Lampedusa, ikke er vejen frem. EU bør hjælpe afrikanske lande i Afrika," siger Østrigs indenrigsminister, Karoline Edstadler.
Politiken, søndag, s. 1, 6, mandag, s. 8 (17.05.2021)

EU's udenrigsministre til krisemøde
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om den eskalerende israelske-palæstinensiske konflikt. I B.T. og Børsen mandag samt på Altinget søndag kan man læse, at EU's udenrigsministre holder krisemøde om sagen tirsdag, hvor de vil drøfte sagen. "Vi vil koordinere og drøfte, hvordan EU bedst kan bidrage til få stoppet volden," skriver EU's udenrigschef Josep Borell på Twitter. Han har tidligere manet til ro i sagen, og sagde for få dage siden: "Situationen med hensyn til udsættelser af palæstinensiske familier er noget, der giver alvorlig bekymring. Sådanne handlinger er ulovlige ifølge folkeretten og vil kun øge spændingerne." Desuden udtaler FN's generalsekretær, António Guterres, at ethvert angreb, som omfatter civile og medier, er et brud på folkeretten og internationale love. FNs Sikkerhedsråd mødtes i går eftermiddag for at drøfte udviklingen i den værste israelsk-palæstinensiske vold siden 2014. Ifølge B.T. har den franske regering i en appel til Israels leder, Benjamin Netanyahu, sagt, at magtanvendelse bør være proportional. "Vi siger meget klart, at der må være proportioner i magtanvendelsen fra de israelske myndigheders side," lød det tidligere på ugen fra viceudenrigsminister Jean-Baptiste Lemoyne.

Jyllands-Posten mandag skriver, at det høje dødstal efter israelske luftangreb mod Gaza har udløst voldsom kritik, men at krisen alligevel kan gavne Benjamin Netanyahu. "Netanyahu er præcis, hvor han ønsker at være. Midt i en stor krise, hvor der ingen lyst er til at skifte premierminister," siger Mitchell Barak, politisk analytiker fra Keevon Global Research. Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, forsvarede lørdag aften i en tv-tale landets omfattende luftangreb mod Gaza, som foreløbigt har kostet 188 mennesker livet. Senest blev 33 mennesker, herunder otte børn, dræbt, da israelske bomber i de følgende nattetimer jævnede tre bygninger med jorden centralt i Gaza by. Midt i den eskalerende interne uro i Israel har Bennett genoptaget forhandlingerne om en koalitionsregering med Netanyahus Likud-parti, fordi en nytiltrådt regering ikke vil kunne håndtere situationen, har han sagt ifølge israelske aviser sagt. Flere muslimske lande bebrejder ensidigt Israel for volden, selvom Gazas' militante grupper på en uge har affyret over 3.000 raketter mod Israel og dræbt 10 israelere. "Israel alene har ansvaret for den seneste eskalation i Østjerusalem, på Vestbredden og i Gaza," sagde Tyrkiets udenrigsminister, Mevlut Cavusoglu, søndag før et hastemøde i Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC). Efter møder fordømte OIC i en fælles udtalelse Israels "barbariske aggression" mod palæstinenserne. Også FN og flere europæiske lande har kritiseret Israels fremfærd.

I Information kan man mandag læse, at antallet af dræbte i Gaza efter israelsk angreb i weekenden er vokset voldsomt. Hen over weekenden har der været flere propalæstinensiske demonstrationer i Europa og Nordamerika, og det israelske militær kritiseres skarpt af flere europæiske politikere for angrebene i den tætbefolkende Gazastribe, som har kostet mange børn livet. Mindst 188 personer, deriblandt 55 børn, er ifølge lokale sundhedsmyndigheder blevet dræbt den seneste uge i Gazastriben i de israelske angreb. I FN's Sikkerhedsråd blev der søndag eftermiddag fra flere lande lagt pres på Israel for at nedtrappe konflikten, men Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, siger, at Israel vil fortsætte sine angreb "så længe det er nødvendigt". Et internationalt pres vil formentlig ikke kunne slå Netanyahu ud af kurs, da USA's præsident, Joe Biden, har udtrykt sin "utvetydige" støtte til Israel.

I Jyllands-Posten mandag kan man læse et debatindlæg af forfatter Ahmad Mahmoud under overskriften "Tostatsløsning er eneste farbare vej til fred mellem Israel og Palæstina". Han skriver blandt andet: "Historisk har vi i Danmark altid hjulpet de svageste. Under Anden Verdenskrig var det jøderne, der blev beskyttet og hjulpet i sikkerhed. Og at forholde sig til konflikten og kritisere Israel er ikke ensbetydende med, at man er imod alle jøder. [...] Israel skal forstå, at der med magt følger et kæmpe ansvar. Og i Danmark bliver vi nødt til at blande os i konflikten ved at italesætte de overgreb, der finder sted mod palæstinensiske borgere. [...] Vi skal i Danmark aktivt opfordre til, at Israel stopper med at fordrive palæstinensiske borgere - hovedårsagen til, at konflikten er blusset op igen. Palæstinenserne skal beholde det, de har nu. Man skal lave en tostatsløsning med udgangspunkt i 1967-grænserne, modificeret med bytte af forskellige landområder."
B.T., mandag, s. 7; Børsen, mandag, s. 18; Altinget, lørdag; Jyllands-Posten, mandag, s. 11, 20 (17.05.2021)

Prioriterede historier

Forsker: Kinesiske trusler mod Danmark er tomme
Flere af dagens og weekendens aviser skriver om den danske konference, Copenhagen Democracy Summit, som for nylig blev afholdt i København. Konferencen er arrangeret af forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussens organisation The Alliance of Democracies Foundation og blandt deltagerne var blandt andre Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), og demokratiaktivist fra Hongkong, Nathan Law. Efter konferencen har Kina langet ud efter Danmark, og truet med at "Kina vil håndtere Danmark", skriver Børsen mandag. Det sker på baggrund af den fælles optræden af Kofod og Taiwans præsident. Alene det faktum, at en højt placeret repræsentant fra den danske regering deltager sammen med Taiwans præsident, der blankt afviser Beijings politik "one country, two systems," er en provokation i Kina. Ifølge ph.d. og postdoc André Ken Jakobsson, Center for War Studies ved Syddansk Universitet, skal man ikke tages Kinas trusler for pålydende. Han vurderer, at Danmark aktuelt har to fordele. Dels ligger Danmark i ly af EU-fællesskabet, hvor en nylig profileret investeringsaftale mellem Kina og EU er i fare for ikke at blive realiseret, og dels er Kina og Danmark i gang med en genforhandling af det såkaldte “omfattende strategiske partnerskab,” hvor Kina vil undgå en udhuling af samarbejdet. Kina er kendt for at reagere hurtigt med sanktioner mod enkeltlande, der udtrykker støtte til demokratibevægelser i Hongkong og Taiwan eller kritik af Kina og menneskerettigheder. Men Jakobsson påpeger, at det er “usandsynligt, at der bliver tale om sanktioner mod Danmark i en tilspidset situation, hvor den store investeringsaftale mellem EU og Kina kun hænger fast med det yderste af neglene.” Han henviser til en nyligt indgået investeringsaftale, der endnu ikke er ratificeret af Europa-Parlamentet.

Information bringer lørdag et interview med Anders Fogh Rasmussen i forlængelse af demokratikonferencen. Til spørgsmålet om, hvad Rasmussen ønskede at opnå med konferencen, svarer han: "Vi vil fortsætte vores arbejde med at samle verdens demokratier i en alliance, der bedre kan imødegå presset fra diktaturstater og autokrater, hvad enten det er Kina eller Rusland. I de seneste 15 år er frihed og demokrati gået tilbage i hele verden. Nu er der behov for at vende den udvikling." Konferencen har vakt vrede hos den kinesiske ambassade, hvilket ifølge Rasmussen er et udtryk for kinesisk indblanding i Danmarks indre anliggender. Til spørgsmålet "Den kinesiske regering reagerer især på, at Jeppe Kofod var inviteret til konferencen. Hvilken betydning tror du, det vil få for Danmarks forhold til Kina, at han deltog?" svarer Anders Fogh Rasmussen: "Alt, hvad Jeppe Kofod sagde på konferencen, lægger sig fuldstændig op ad EU's linje, så jeg kan ikke forestille mig, at Kina vil straffe Danmark isoleret. I så fald synes jeg, at EU bør reagere og stå bag Danmark."
Information bringer lørdag en kommentar af journalist Flemming Ytzen, som blandt andet skriver: "To tidligere statsministre har stillet sig selv nogle udfordringer af dimensioner. Mens Lars Løkke Rasmussen tager tilløb til en partidannelse, der vil kannibalisere en stor del af Venstres traditionelle vælgerkorps, forsøger hans tidligere chef Anders Fogh Rasmussen med sine såkaldte demokratitopmøder at mobilisere opinionsdannere til en fælles front mod nutidens autokratier, anført af Kina. På overfladen lignede det en stor gevinst for arrangøren af sidste uges to dage lange virtuelle konference, at udenrigsminister Jeppe Kofod stod på talerlisten i selskab med ingen ringere end Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, lederen af klodens eneste demokratiske kinesiske samfund, Republikken Kina, grundlagt i Beijing for 110 år siden. Fornemt så det ud, men Kofod sad til møder i Bruxelles, mens et videobånd med hans enetale på imponerende 110 sekunder lagde den obligatoriske afstand til Kinas sanktioner mod EU. Hermed lykkedes det for udenrigsministeren at holde en tidligere statsminister og Nato-generalsekretær ud i strakt arm med to fingre stramt om næseborene. Bundlinjen i dette spil om sanktioner er, at økonomierne i EU og Kina går fri. Realomkostningerne er minimale for begge parter. Ikke ét ord til Foghs publikum om, hvorledes Vesten kan påvirke Kina og Taiwan til en mere fornuftsbetonet sameksistens - de to økonomier er intensivt integrerede. For kompliceret, for uoverskueligt, derfor kun retorik og symbolik, der ikke koster noget."
Børsen, mandag, s. 20; Information, lørdag, s. 11; Politiken, mandag, s. 7 (17.05.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Fagbevægelsen har gang i en farlig exitstrategi
Politiken bringer søndag en kommentar af forfatter og journalist Bjarke Møller, som blandt andet skriver: ”Det er stadig vigtigt at forsvare den danske aftalemodel, men hvorfor ikke samtidig indføre EU-regler om mindsteløn? […] Da den franske præsident, Emmanuel Macron, 9. maj talte ved lanceringen af konferencen om fremtidens Europa, leverede han et varmt forsvar for mere solidaritet i Europa. Men han beklagede, at ”nogle gange har Europa ikke gået hurtigt nok frem og måske ikke haft nok ambitioner”. Det gælder også den sociale dimension, hvor en varm kartoffel kan lande på Macrons bord næste år, når Frankrig overtager EU-formandskabet, nemlig kommissionens forslag til en garanteret social mindsteløn i EU. […] Fagbevægelsen frygter, at nye EU-direktiver og en garanteret mindsteløn vil få organiseringsgraden til at falde hastigt, indtil Danmarks aftalemodel synker i grus, og sultens slavehær tager resten. Det er frygtens politik. […] EU-Kommissionen foreslår, at alle lønmodtagere garanteres mindst 50 pct. af gennemsnitslønnen eller 60 pct. af medianlønnen på deres faglige område i arbejdslandet. Forslaget er ikke født i arbejdsgivernes have, men hos den europæiske fagbevægelse i ETUC. […] Den konfrontatoriske strategi med trusler om gule kort og endda nye folkeafstemninger gør mere skade end gavn. Man kan forsvare aftalemodellen og den fine tradition for faglig organisering og kollektive overenskomster inden for EU-traktaten. Kommissionen fastslår i sit direktivforslag, at medlemslandene enten kan sikre mindstelønnen via kollektive overenskomster eller via almengørelse per lov. Det står allerede i direktivforslagets artikel 1, og EU's beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit, har kaldt det 'fake news', at EU vil tvinge Danmark til indføre lovbestemt mindsteløn. […] Flertallet af europæiske borgere ønsker et mere solidarisk EU. 84 pct. af borgerne støtter en garanteret social mindsteløn. Og undersøgelser af professor Jirgen Gerhards har vist, at en supermajoritet på 4 ud 5 EU-borgere vil have mere økonomisk omfordeling mellem rige og fattige borgere i unionen. Flertallet vil gerne betale lidt ekstra i skat for at få en solidaritetsfond i EU, og de er tilhængere af en social genforsikringsordning i Europa. Det er denne europæiske solidaritetsfølelse, der venter på at blive forløst med politiske reformer. Men hvornår vågner den danske fagbevægelse op til dåd fra sin dvale?”
Politiken, søndag, s. 7 (17.05.2021)

Nye barselsregler skal gavne alle forældre og familietyper
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Morten Emmerik Wøldike, sociolog og leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med kønsligestilling, blandt andet: "Den nuværende danske barselslovgivning skal snart revideres. EU-direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv betyder, at der skal indføres øremærket barsel til de danske fædre. Hurra for det. Barsel til fædre er nemlig et stort skridt frem mod et mere ligestillet familieliv, hvor reglerne passer til arbejds- og kønsrollemønstrene i 2020'erne. I tråd med direktivets formål kan vi i Danmark se frem til en mere ligelig fordeling af omsorgsforpligtelserne i familien. Kvinder får lettere ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter fødslen, mens mænd får bedre muligheder for at tage orlov, deltage i familielivet og blive en del af deres barns hverdag. [...] EU-direktivet har sat gang i at få set de danske barselsregler efter i sømmene. Nu er det op til politikerne at sikre en reform af barselsreglerne, så de kommer til at gælde for alle de forskellige forældre, der ønsker at give deres børn en god start på livet."

Jyllands-Posten mandag bringer et debatindlæg af Peter Hummelgaard (S), beskæftigelses- og ligestillingsminister. Under overskriften "Som far tager jeg orlov - gør du?" skriver han blandt andet: "Inden for kort tid kommer regeringen med sit forslag til, hvordan vi i Danmark skal gennemføre EU-direktivet om øremærkning af orlov til både fædre og mødre. Det betyder, at der som minimum bliver øremærket ni ugers dagpengeret til far ud over de to uger, han allerede har. Selv om jeg helst så, at EU ikke skulle lovgive om øremærket orlov, så er jeg helt enig i, at vi skal have en mere ligelig fordeling af orloven - det er godt for børnene, fædrene og familierne. Undersøgelser peger nemlig på en lang rækker positive effekter af, at fædre holder længere orlov og bliver tidligt involveret i deres børns liv. [...] Men skal flere fædre bruge de muligheder, som både overenskomsterne og øremærkningen giver for at tage mere orlov, kræver det også, at virksomheder, ledere og kollegaer støtter op."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 24, mandag, s. 21 (17.05.2021)

Finansielle anliggender

Centralbankerne bør tøve med digitale valutaer
Berlingske lørdag bringer en kommentar af Anne O. Krueger, professor i international økonomi og tidligere vicedirektør i IMF. Hun skriver blandt andet: "Udviklingen i kryptovaluer vil uden tvivl fortsætte, men de fleste af dem vil være forankret i en eksisterende pengeenhed såsom amerikanske dollar (hvilket garanterer, at en kryptovaluta kan veksles med den pågældende pengeenhed). Der er tekniske problemer, som skal løses for at gøre privat udstedte mønter mere brugbare, men der er ingen grund til at tro, at det ikke vil ske før eller senere. Imens er USAs centralbank, Federal Reserve, Den Europæiske Centralbank (ECB) og andre landes centralbanker begyndt at overveje mulighederne for at udstede deres egne digitale valutaer. Kinas centralbank, People's Bank of China (PBOC), har allerede udstedt pakker med digitale renminbi i pilotprojekter, mens Bahamas' centralbank er gået et skridt længere og har udstedt en CBDC, der nu omtales som “sanddollar". [... ] Når kineserne i rasende fart digitaliserer for at styrke deres valuta, renminbi, internationalt, vil der også være et stærkt politisk pres i USA for at indføre landets egen digitale valuta, før alle de førnævnte problemer er løst. Og selvom det kan være sundt med konkurrence mellem Fed, ECB, PBOC og andre centralbanker, kan det også føre til en udvikling, som truer hele det internationale finanssystem. Intet pengesystem har nogensinde fungeret perfekt. Men der er generel enighed om, at det nuværende system har klaret sig godt gennem de seneste 20 års kriser, især hvis man sammenligner med tidligere systemer som guldstandarden."
Berlingske, lørdag, s. 15 (17.05.2021)

Den nordiske model spreder lys midt i krisen
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag, skriver Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, blandt andet: "Det seneste år i pandemiens skygge har i den grad understreget, at velfungerende hospitalsvæsener, solide offentlige finanser og en veludviklet digital infrastruktur er afgørende parametre for, hvor økonomisk godt et land kan klare sig gennem en langvarig periode med omfattende restriktioner for at holde smittespredningen nede. [...] Samtidig er det også verdens rigeste lande, som bedst har mulighed for at sætte skub i genopretningen gennem en ekspansiv økonomisk politik. [...] EU vedtog i december sin kæmpe genopretningspakke, Next Generation EU (NGEU) til en værdi af 750 milliarder euro, hvoraf en stor del skal finansieres ved optagelse af fælles gæld. Det er aldrig sket tidligere, og før fonden kan tages i brug, skal alle medlemslandenes parlamenter godkende aftalen. Det er indtil videre sket i 13 af de 27 EU-lande, men projektet er sat på pause af den tyske forfatningsdomstol, som skal tage stilling til, om den fælles gældsstiftelse er i modstrid med EU's egne traktater. Før det er sket, kan den tyske regering ikke gå videre i ratifikationsprocessen. [...] Både Fed og ECB har således tilkendegivet, at pengepolitikken skal understøtte økonomien, indtil arrene fra coronakrisen er helet. Og når stramningen engang påbegyndes, er sekvensen klar. Først påbegyndes en nedtrapning af de enorme opkøb af værdipapirer, dernæst kan renterne sættes op. [...] I Norden er gældsproblematikken en helt anden. Danmark kom gennem pandemien med de suverænt flotteste finanser i EU, og det er kun i Finland, at Stabilitets- og Vækstpagtens gældskriterium på 60 procent af bnp er blevet overskredet."
Jyllands-Posten, mandag, s. 16 (17.05.2021)

Investorer frygter rentehop men kun to gange har det ramt aktieopture i USA
Jeppe Christiansen, økonomisk kommentator på Børsen, skriver i en kommentar mandag blandt andet: "Global økonomi har i en længere periode været begunstiget af meget lave renter. Det forklares i hovedsagen af den lave inflation, men også af den stigende opsparing, som har presset realrenten ned. [...] Styringsrenterne er fastsat omkring 0 procent af både ECB og Fed, ligesom opkøb af obligationer (QE) har medvirket til at holde alle obligationsrenterne tæt på 0 procent. Denne pengepolitiske strategi har været særdeles effektiv. [...] Der er sendt så meget købekraft ud i den globale økonomi, at vi ikke kan undgå et vækstboom. Det er kun et spørgsmål om tid. EU er lidt bagud i forhold til Kina og USA. I USA er der netop kommet tal for bnp-væksten i første kvartal. Det blev til 6,4 procent. Negativ vækst i EU I Kina og Asien er de realiserede vækstrater i første kvartal af 2021 på 18 procent i Kina og omkring 5 procent for regionen som helhed, mens vi i EU stadig har delvis lockdown og derfor en negativ vækst. Finanspolitikken er aggressiv overalt på jordkloden, og den finansieres ved statslig gældsætning."
Børsen, mandag, s. 22-23 (17.05.2021)

Grundlæggende rettigheder

Ligesom ilden er kunstig intelligens en god tjener, men en dårlig herre
Berlingske bringer søndag et debatindlæg af advokat Torben Boas. Han skriver blandt andet: "Henrik Palmer Olsen og Sebastian Felix Schwemer, hhv. professor og lektor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, skrev 4. maj et indlæg om kunstig intelligens (KI). Det drejer sig om automatisering af arbejdsgange både i det offentlige og i det private. [...] Ifølge forfatterne var anledningen, at Europa-Kommissionen i april i år kom med forslag om, hvordan teknologiens dilemmaer kan løses. Forfatterne anfører i indlægget, at mange ser KI som et centralt omdrejningspunkt for samfundsmæssige forandringer. Der nævnes fordele og risici ved teknologien. Herunder anføres det, at forslaget også lægger op til et forbud mod KI-systemer, der udgør en trussel mod menneskers sikkerhed, eksistensgrundlag og grundlæggende rettigheder. [...] Øjensynligt omfatter KI kun adgang til og brug af en slavisk systemtænkning, der omfatter både robotteknologi og processer om sagers behandling; herunder domstolenes virke. Men hvad med den menneskelige tanke. Hvilken rolle får den tildelt? Juristen er med til at skabe love og andre regler samt at anvende dem ved tankens meningsfulde brug. Det er således juristen, der har forståelse for tanken og skaber derved grundlag for den menneskelige tankes brug. [...] Spørgsmålet er, om EU giver sig i kast med at lægge den ægte intelligens i 'en prokrustesseng', så den lige præcis i forvandlet stand passer ind i systemets lokalsandhed, der så smykkes med den tillokkende betegnelse; 'kunstig intelligens'. Det er med systemet som med ilden, det er en god tjener; men en dårlig herre."
Berlingske, søndag, s. 47 (17.05.2021)

Handel

Har Brasilien en fremtid på den anden side af coronaen?
Berlingske bringer lørdag en analyse af avisens økonomiske redaktør, Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: "Brasiliens strukturelle udfordringer var allerede store inden coronaen ramte, men præsident Jair Bolsonaro har gjort udfordringerne endnu større. [...] Bolsonaro blev valgt på sine populistiske ideer, men kom samtidig med løfter om vidtgående reformer, der ikke kun skulle rette op på de kroniske budgetproblemer, men også gøre Brasilien til en åben og konkurrencedygtig økonomi. Der er blevet gennemført en større pensionsreform og nogle privatiseringer, men planen om at strømline og simplificere det ekstremt komplekse skattesystem er indtil videre strandet. Det samme er tanker om at deregulere arbejdsmarkedet og gøre Brasilien klar til lavere toldmure, der fungerer som et beskyttelsesværn for de fleste industrier, men som samtidig gør producenterne mindre effektive. Brasilien skal dog gøre sig klar til konkurrence, hvis handelsaftalen med EU skal blive til noget. Den økonomiske superminister Paulo Guedes er fortsat optimist og forventer i et interview med Bloomberg, at skattereform, reformer af den offentlige sektor og yderligere privatiseringer vil blive gennemført i år. Guedes vurderer, at disse reformer vil føre til et varigt opsving, der også vil styrke valutaen. [...] De manglende økonomiske reformer er dog ikke den vigtigste hindring for den ambitiøse aftale med EU. Det er den hastige afskovning af Amazonas. Præsident Bolsonaro havde en fast partner i præsident Donald Trump i forhold til klimaspørgsmål. Men med Joe Biden som præsident er Brasiliens internationale rammevilkår ændret fuldstændig. Nu er det ikke kun de europæiske lande, der kræver handling, men også USA. [...] Der er dog flere komplicerende faktorer for Bolsonaros modvilje mod fremmed indblanding i Amazonas-regnskoven. For det første står og falder alle forhåbninger om frihandel med EU med en ret massiv indsats mod afskovning. Her har tonen længe været hård i blandt andet Paris, der i forvejen ikke har det store at vinde på en handelsaftale. For det andet er der risiko for en forbrugerboykot i Europa af brasilianske varer, men også en anden grad af aktivisme i erhvervslivet, der er mere alvorlige for Brasiliens økonomiske udsigter end kendisser og miljøaktivister, der hopper op og ned."

Berlingske lørdag har stillet fire spørgsmål til Nicolai Prytz, der siden 2018 har været Danmarks ambassadør i Brasilien og tidligere også har været generalkonsul i São Paulo. Til spørgsmålet "Bolsonaro kom til magten med løfte om økonomisk ansvarlighed og økonomiske liberaliseringer. Covid-19 har vel haft en indflydelse herpå, men hvad kan vi forvente os, når Brasilien kommer ud på den anden side?" svarer Prytz blandt andet: "På det udenrigsøkonomiske område er det håbet, at aftalen mellem EU og Mercosur (Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay, red.) bliver vedtaget og kan træde i kraft. Det bliver dog tidligst i 2022, fordi der fortsat pågår arbejde med at afklare en del juridiske detaljer. Samtidig vanskeliggøres processen som bekendt af, at den brasilianske regering ikke har formået at dæmme op for afskovningen i Amazonas, hvor handelsaftalen indeholder stærke forpligtelser i relation til bæredygtighed."
Berlingske, lørdag, s. 12-13, 14 (17.05.2021)

Institutionelle anliggender

Briterne tilbageholder jobsøgende borgere fra EU i op til en uge
Jyllands-Posten lørdag skriver, at EU-borgere, der ikke har arbejdstilladelse i Storbritannien, risikerer at blive anbragt i detentionscentre for illegale migranter. Det sker fordi Storbritanniens udtræden af EU betyder, at reglerne om fri bevægelighed ikke længere gælder. En række organisationer, der arbejder for EU-borgeres rettigheder i Storbritannien efter brexit, har rejst en betydelig kritik af de britiske grænsemyndigheders ageren. Også politikere er bekymrede. En række Europaparlamentsmedlemmer har således bedt EU-Kommissionens præsident, Ursula von der Leyen, henvende sig til briterne, som efter deres mening overtræder ånden i brexitaftalen. "At sende unge EU-borgere til udrejsecentre er fuldstændigt uproportionalt og i strid med, hvad vi havde forventet fra briternes side," siger Dacian Ciolos, leder af gruppen Renew Europe i Europa-Parlamentet.
Jyllands-Posten, søndag, s. 12 (17.05.2021)

Dansk idræts topleder lægger afstand til omstridt EM i banecykling i Belarus
Der er omkring en måned til, at det danske landshold i banecykling rejser til europamesterskabet i det uroplagede Belarus (Hviderusland). Det skriver Berlingske lørdag. Ifølge Niels Nygaard, formand for Danmarks Idrætsforbund, er situationen i diktaturstaten så alvorlig, at Belarus ikke burde være vært for EM i banecykling. "Den situation, der hersker i Belarus, er af en karakter, hvor man burde gøre sit yderste for at finde et alternativ," siger han. Danmark, EU og USA anerkender ikke Aleksandr Lukasjenko som landets præsident, og selv Den Internationale Olympiske Komité har helt ekstraordinært indført sanktioner mod landet. "Det er forkert at lægge et arrangement i et land, hvor staten udsætter en række idrætsfolk for grov diskrimination på grund af deres politiske overbevisning," mener Niels Nygaard. Sikkerhedssituationen i Belarus er fortsat ustabil. Der bliver slået hårdt ned på enhver form for politisk modstand, ligesom uafhængige journalister og menneskerettighedsaktivister bliver anholdt i deres hjem. Derudover kender ingen det reelle niveau af coronaepidemien i landet. "Man kunne frygte for, om atleternes og delegationernes sikkerhed var helt i orden i Minsk. Derfor synes jeg, det er ærgerligt, at man har truffet den beslutning," siger Nygaard.
Berlingske, lørdag, s. 18 (17.05.2021)

Fra Great Britain til Little England – skotterne vil blive båret ind i EU, hvis de får selvstændighed
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Marlene Wind, EU-forsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Hun skriver blandt andet: ”Ingen siger det højt, men alle i Bruxelles og omegn tænker det: Et uafhængigt Skotland vil blive båret ind i EU - foran de lande som i øjeblikket står i kø for medlemskab, for eksempel på Vestbalkan. Årsagen er simpel. Storbritanniens opløsning, som måske vil omfatte en genforening af den irske ø, vil være det ultimative bevis på, at Brexit primært var et engelsk kamikazeprojekt. Trods godt 300 års skotsk-engelsk samling i én stat, fremstår EU tilsyneladende langt mere attraktivt for skotterne. Mens Europa symboliserer samling og fællesskab, handlede Brexit om det modsatte. Snarere end en tilbagevenden til den britiske storhed, som Boris Johnson og Nigel Farage foregøglede vælgerne, forblev Brexit først og fremmest et symbol på tribalisering. Der er dog lang vej igen for Skotland. […] EUs udenrigschef, catalonieren Josep Borrell, udtalte, da han var spansk udenrigsminister, at han ikke så nogen hindring i et skotsk EU-medlemskab, hvis selvstændigheden vel at mærke var lovlig. I modsætning til Skotland, hvor ønsket om uafhængighed ligger stabilt på cirka 50 procent, er det tilsvarende ønske i Catalonien dykket siden den ulovlige folkeafstemning i 2017, hvor kun 43 procent mødte op ved stemmeurnerne. Kun cirka 37 procent af catalonierne ønsker i dag, at forlade Spanien. […] Pudsigt nok er der også stor forskel på, hvad moderlandet mener om en eventuel skilsmisse. Hvor spanierne generelt beskriver et farvel til Catalonien som at skære hjertet ud, er 46 procent af englænderne tilsyneladende fløjtende ligeglade med, at skotterne siger farvel.”
Berlingske, lørdag, s. 10 (17.05.2021)

Han styrede EU gennem et oprørt Brexithav. Nu fortæller han om magtspillet og menneskene bag
Politiken skriver søndag om en ny bog af Michael Barnier, der var EU's chefforhandler i brexitforhandlingerne med Storbritannien. Bogen hedder "La Grande Illusion" (Den Store Illusion) og indeholder afsløringer om magtspillet på de bonede gulve. Den 70 år gamle Michel Barnier kender efter årtier i politik magtens mænd og kvinder. Han selv, der tilhører den gaullistiske bevægelse, var i over 15 år medlem af Nationalforsamlingen og en kort overgang af EU-Parlamentet. Han var i mange år formand for amtsrådet i Savoie i Alperne, det blev til flere ministerposter med udenrigsministerposten som den vigtigste, og han var EU-kommissær i to perioder. Og i disse uger er han ved at samle et hold med henblik på eventuelt at stille op som højrefløjens kandidat ved det franske præsidentvalg næste år. I bogen skriver han blandt andet, at Theresa May, tidligere britisk premierminister, havde været skeptisk over for Brexit, selvom hun i valgkampen op til folkeafstemningen 23. juni 2016 havde holdt lav profil. Men efter afstemningen havde hun vist viljen til magt ved at besejre en stribe konservative alfahanner i valget til ny konservativ leder og premierminister, da premierminister David Cameron måtte trække sig tilbage efter Brexit-afstemningen, hvor 52 procent af briterne mod hans vilje stemte for at forlade EU. "Det var første gang, jeg mødte den britiske premierminister. Denne ligefremme og meget direkte kvinde, som tror på det, hun siger, vil sætte sig igennem med autoritet," beretter Barnier blandt andet i bogen.
Politiken, søndag, s. 20-21 (17.05.2021)

Hun blev hjernevasket og fængslet. Nu er hun Putins og Orbáns store fjende
Politiken lørdag bringer et portræt af næstformand i EU-Kommissionen, Vera Jourova, som i dag er EU's spydspids i kampen for retsstatsprincipperne, frie medier og uafhængige domstole. Jourova er født i Tjekkiet, og var bare 4 år gammel, da det daværende Sovjetunionen invaderede det daværende Tjekkoslovakiet og med tanks og våben tilintetgjorde det oprør, der begyndte som et forår i Prag og endte i blodsudgydelser i august 1968. "Jeg mener, at jeg i dag har de mest veltunede antenner til at fange og registrere de tendenser i EU, der kan føre til et styre som det, der tillod de sovjetiske tropper at blive i mit land i over 20 år," fortæller hun. Hun er blevet blacklistet af Rusland, hvilket var præsident Putins svar på de sanktioner, EU og USA rejste mod navngivne russere efter forgiftningen og fængslingen af oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj. Årsagen var, at Vera Jourova tidligere har stået i spidsen for en kampagne mod misinformation fra Rusland. Jourova forventer en samlet EU-reaktion over for Rusland, når EU's stats- og regeringschefer har topmøde sidst på måneden. "Vi ønsker ikke konfrontationer, men jeg ser stadig et stort rum for økonomiske sanktioner. Vi må gøre det klart for russerne, at angrebene på Europa kommer til at koste dem dyrt. Og det spor er ikke udtømt endnu," siger hun.
Politiken, lørdag, s. 12 (17.05.2021)

Hvor går smertegrænsen: Vil EU kunne rumme et diktatur?
Michael Jarlner, international redaktør på Politiken, skriver i en kommentar søndag blandt andet: "I torsdags advarede en af Polens store aviser mod et demokratisk sammenbrud i landet. Det er i høj grad også vores problem. [...] Polen er del af en bredere fortælling om, hvor hurtigt demokratier kan forvitre, selv de ældste af dem. For som den amerikanske republikaner Liz Cheney skrev i et tweet for en uge siden: 'Friheden overlever kun, hvis vi forsvarer den'. [...] Og selv om de sociale programmer i høj grad har været muliggjort af penge fra EU, så ynder ledende PiS-politikere at fremstille unionen som en sovjetisk mutation, der truer Polens nationalkonservative, religiøse familieværdier. Så længe Polen både kan modtage EU's penge og afskrive dets værdier, er der ingen grund til at dvæle ved selvmodsigelsen. Når PiS-regeringen netop har indskrænket kvinders ret til abort og fører hetz mod LGBTQ-personer, indgår det også i myten om en værdipolitisk overlevelseskamp mod 'vestlig dekadence'. Ligesom afvisningen af EU's krav om uafhængige domstole begrundes med en myte om, at Polen må forsvare sig mod dommere med rod i kommunismen for over 30 år siden. [...] Det demokratiske tilbageslag genkendes fra Ungarn, men lurer også i et EU-land som Slovakiet. Måske var systemskifterne efter kommunismens fald ikke så irreversible, som de så ud, da Applebaum holdt sin nytårsaften, og EU tre år senere - under dansk formandskab - bød ti tidligere østbloklande velkommen i sin kreds. [...] For nok er der i både Polen og Ungarn også intern modstand mod udviklingen: Polske kvinder har netop i stort tal sagt fra over for indskrænkningen af abortretten, ungarere har demonstreret for pressefrihed, og sidste års præsidentvalg viste et Polen, der er delt i to næsten lige store lejre."
Politiken, søndag, s. 2 (17.05.2021)

Labours brutale deroute
I Jyllands-Postens leder mandag kan man blandt andet læse: "Hvis nogen måtte være i tvivl om, at vi lever i nationalkonservatismens tid, er det blot at se på statsminister Mette Frederiksen. Hun vil magten for magtens skyld, og da et stort flertal af danskerne grundlæggende ikke er socialdemokrater, har hun været nødt til at flytte sit parti i den retning, hvor folkeflertallet befinder sig. Derfor repræsenterer Socialdemokratiet den mest ekstreme udlændingepolitik, derfor er Socialdemokratiet blevet EU-skeptisk, derfor vil Socialdemokratiet bygge motorveje, og hvis der måtte være vælgere i at afskaffe topskatten, ville statsministeren næppe tøve med også at omfavne denne dagsorden uden at skele til støttepartiernes mening. [...] Mette Frederiksen må føle sig bekræftet i sin fremfærd, når hun skuer over Vesterhavet til Storbritannien, hvor søsterpartiet Labour leverer anskuelighedsundervisning i, hvorfor socialdemokratiske partier mange steder har det svært. [... ] Blair skabte ”Cool Britannia”, da Thatcher-æraen løb tør for energi, men han banede også vejen for Jeremy Corbyn og den fløj i Labour, der i 1970'erne gjorde Storbritannien til ”Europas syge mand” kulminerende i 1976 med premierminister James Callaghans ydmygende gang til Den Internationale Valutafond (IMF) for at bede om finansiel nødhjælp. Boris Johnson har nu gennemført brexit, og med valgsejrene især i England står han i dag stærkere end på noget tidligere tidspunkt i sin regeringstid."
Jyllands-Posten, mandag, s. 20 (17.05.2021)

Nu kan danskerne igen rejse til sydens klassikere
Flere af dagens og weekendens aviser skriver, at Udenrigsministeriet har lempet kravene til, hvor højt et smittetryk der må være i et land eller område, før ikkenødvendige rejser dertil frarådes, og hvorvidt man skal gå i karantæne ved hjemkomst til Danmark og testes inden afrejse på destinationen. Blandt andet åbner Portugal, Mallorca, Ibiza og Gran Canaria for danske rejsende. Det nye verdenskort med lempede rejserestriktioner blev udsendt fredag, og det trådte i kraft i weekenden, skriver Børsen mandag. Ifølge Lars Thykier, direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, er fredagens opdaterede rejsekort alt andet lige en god nyhed. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. "Det er en god start, men jeg ærgrer mig samtidigt også over, at der ikke er flere lande, der kan rejses til, og derfor er det mest signalværdien, der er vigtigst," siger han. Kravet om isolation i ti dage efter indrejse, der kan brydes af en negativ pcr-test tidligst på fjerdedagen, gælder fortsat, hvilket er til stor frustration for turismebranchen. "Det skræmmer turisterne, at der ligger det her krav. Ingen ønsker jo at begynde en ferie med karantæne, der først kan brydes med en negativ test på fjerdedagen. Det fjerner ganske enkelt lysten til at tage af sted," fortæller Per Dam, direktør i sommerhusudlejningsfirmaet Sol og Strand.

I Italien har man tidligere også haft krav om karantæne for turister, men nu melder landet sig ind i kampen om turisterne og kræver kun fremvisning af en negativ coronatest ved ankomst. Det skriver Ekstra Bladet lørdag. Landets udenrigsminister, Luigi Di Maio, bekræfter på sociale medier, at karantænekravet udfases for turister fra hele EU, Israel og Storbritannien. Ifølge det amerikanske rejsemedie Travel Pulse er de to amerikanske flygiganter Delta Airlines og United Airlines i gang med at øge flyafgangene fra USA til Europa. Det sker, i takt med at flere europæiske lande lemper indrejserestriktionerne for amerikanere, som er vaccineret mod corona eller kan fremvise en negativ coronatest. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. I EU er man netop i gang med at arbejde på at udvikle et digitalt vaccinationsbevis, som skal gøre det lettere for vaccinerede borgere og turister at krydse grænserne mellem EU-lande.
Politiken, lørdag, s. 6, søndag, s. 2; Berlingske, mandag, s. 6; B.T., mandag, s. 6; Børsen, mandag, s. 10; Ekstra Bladet, lørdag, s. 20-21; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2, 26 (17.05.2021)

Vil Skotland virkelig være uafhængigt?
Politiken bringer søndag et debatindlæg af journalist og klummeskribent Jamie Maxwell, som blandt andet skriver: ”Skotterne ønsker altså at bestemme selv. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de ønsker at løsrive sig fra den ene dag til den anden. Vælgerne har været igennem to folkeafstemninger hurtigt efter hinanden, i 2014 og 2016, og fire år med Brexit-forhandlinger. Opbakningen til løsrivelse har ligget over 50 procent gennem det meste af pandemien, ikke mindst på grund af kontrasten mellem Nicola Sturgeons kompetente håndtering og den klodsede reaktion fra den britiske regering. […] Valgresultatet giver ikke i sig selv mandat til at løsrive Skotland fra Storbritannien, men også i det nye parlament er der altså flertal for uafhængighed, og 2021 vil stå som endnu en vigtig milepæl i historien om den britiske stats opløsning efter Brexit. Og hvis Boris Johnson bliver ved med at forfølge sin benægtelsesstrategi, vil det af mange skotter blive opfattet som en indrømmelse af nederlag. Den mest effektive metode til at drive politisk tvivlende skotter væk fra Det Forenede Kongerige er at fortælle dem, at de aldrig får lov til at løsrive sig. Det ved Nicola Sturgeon godt. Boris Johnson, der først og fremmest går op i ikke at blive den sidste premierminister for Det Forenede Kongerige, vil hellere vente og se.”
Politiken, søndag, s. 7 (17.05.2021)

Interne anliggender

Danmarks mr. Europa er død
Flere af weekendens aviser skriver at Jens Christensen, forhenværende departementschef og ambassadør, er død, 99 år gammel. Gennem sin karriere var han en stærk forkæmper for nordisk og europæisk samarbejde, og han var ikke et øjeblik i tvivl om, at EU-medlemskabet og det europæiske politiske samarbejde var forudsætningen for økonomisk fremgang og stabilitet for et lille land som Danmark. Så sent som i sidste sommer skrev han sammen med forhenværende generalsekretær ved EU's ministerråd, Niels Ersbøll, en kronik i Politiken med titlen 'Er målet at blive helt betydningsløse i EU?'. Det skriver Politiken lørdag. De var særligt kritiske over for de fire danske forbehold i forhold til EU: “Deres afskaffelse bør blive en vigtig del af fremtidens danske EU-politik, sådan at Danmark igen kan blive en interessant partner i EU og i EU's klimapolitik", skrev de.
Politiken, lørdag, s. 8; Berlingske, søndag, s. 37; Jyllands-Posten, lørdag, s. 26 (17.05.2021)

Detailkæmper vil miste milliarder på ny lov
Børsen mandag skriver, at Folketinget griber ind med en ny lov, som rammer detailkæder på pengepungen. Loven sætter et loft over, hvor lang kredit de kan kræve af leverandørerne. En regnskabsanalyse af de fire største dagligvarekoncerner, viser, at især Salling Group og Coop siden 2014 har skruet op for kredittiden - altså den tid, der går, før de afregner for varer. Med den nye lov, som Folketinget har fået inspiration til fra et EU-direktiv, er det fra 1. juli ikke længere tilladt at beregne sig mere end 60 dages kredit fra leverandører. For små leverandører eller for varer med kort holdbarhed er grænsen 30 dage. Loven er mere vidtgående, end EU lagde op til, og det er der skuffelse over i butikkerne. "Det kommer til at koste os alle penge. Men dem, der har haft de længste frister, bliver hårdest ramt," siger direktør i De Samvirkende Købmandsforeninger, John Wagner.
Børsen, mandag, s. 6-7 (17.05.2021)

Færre engelsksprogede uddannelser skal bremse vækst i SU til udlændinge
Berlingske skriver mandag, at de videregående uddannelser skal skære i antallet af engelsksprogede uddannelser for at bremse væksten i SU til udlændinge. Ane Halsboe-Jørgensen (S), uddannelses- og forskningsminister, mener, at der er for mange udenlandske studerende på SU i Danmark, og for få af dem vælger at blive i Danmark efter endt uddannelse. Derfor vil hun skære yderligere i antallet af engelsksprogede uddannelser, ligesom Søren Pind og Tommy Ahlers i deres ministertid gjorde. Studerende fra EU- og EØS-lande er ifølge en EU-dom fra 2013 at betragte som vandrende arbejdskraft, hvis de ved siden af deres studier i Danmark arbejder 10-12 timer om ugen. Gør de det, har de udover gratis uddannelse også krav på SU og på at kunne optage SU-lån.
Berlingske, mandag, s. 4-5 (17.05.2021)

Hun kan blive Italiens første kvindelige premierminister
Information skriver lørdag om den italienske højrefløjs nye stjerne Giorgia Meloni. De seneste meningsmålinger peger på, at Meloni kan være på vej til at blive landets nye premierminister ved det næste valg, der kan finde sted allerede næste år. Den hidtidige ledestjerne på højrefløjen, Matteo Salvini, har mistet noget af sin skarpe højrepopulistiske kant, og opbakningen til ham er i frit fald. Det sker efter flere taktiske brølere og efter at være trådt ind i premierminister Mario Draghis nationale samlingsregering. Mens Lega tidligere var helt oppe at ringe med støtte fra 39 procent af befolkningen kort efter europaparlamentsvalget i 2019, er tallet ifølge den seneste meningsmåling kun lige over 20 procent. Den 44-årige Giorgia Meloni skiller sig som ung, kvindelig partileder ud i den mandsdominerede italienske politiske verden. Hun definerer ikke sig selv som feminist, hun er imod abortrettigheder, og hun afviser kvindekvoter som venstrefløjsvrøvl. "Meloni er selve beviset på, at blot fordi en kvinde får magt, så behøver det ikke betyde noget positivt for den feministiske dagsorden," udtaler Alessia Centioni, leder af European Women Alliance i Bruxelles.
Information, lørdag, s. 14-15 (17.05.2021)

Nordirlands største parti får ny leder
I Børsen mandag kan man læse, at Nordirlands største parti, Democratic Unionist Party (DUP), fredag valgte Edwin Poots som ny leder. Partilederafstemningen kommer på et tidspunkt, hvor Nordirland har været rystet af nye uroligheder. Samtidig er der vrede hos DUP og andre unionister over, at der i forbindelse med brexit er opstået toldbarrierer for handlen med det øvrige Storbritannien. De handelsbarrierer er en del af den aftale, den britiske premierminister, Boris Johnson, har indgået med EU. I praksis betyder aftalen, at Nordirland stadig er en del af EU's toldunion og indre marked.
Børsen, mandag, s. 18 (17.05.2021)

Klima

Portugisisk bjergidyl kan blive taber i jagten på et grønnere klima
I Jyllands-Postens Indblik mandag, skrevet af korrespondent Martin Kaae, kan man blandt andet læse: "Elbiler er et af de centrale våben i kampen mod klimaforandringer. Men de mange millioner elbiler skal have batterier, der kræver sjældne metaller som litium. Det findes kun ét sted i Europa, og her frygter indbyggerne i en lille bjerglandsby, at et gigantisk mineprojekt vil ødelægge miljøet og den måde, befolkningen i mange hundrede år har levet på. [...] Det handler om litium. Et sjældent metal, der på grund af sin lave vægt og høje elledeevner er en fuldstændig afgørende komponent i de batterier, der er uundværlige i elbilerne. Derfor er efterspørgslen på litium de seneste år eksploderet, i takt med at kampen mod klimaforandringer driver elbilerne frem. Og ifølge EU-Kommissionen vil Europa i 2050 have brug for 60 gange så meget litium som i dag. [...] Hvad angår den overordnede udvikling af batterisektoren, er der også fra Bruxelles massiv opbakning til sikring af batteriudviklingen. EU-Kommissionen lancerede i 2017 Den Europæiske Batteri Alliance (EBA) for lande, industri og forskning, fordi »batterier er en strategisk del af Europas rene og digitale omstilling og en nøgleteknologi, der er essentiel for bilindustriens konkurrenceevne,« som det hed. Siden er bevidstheden om Europas behov for at være selvforsynet med strategisk vigtige ressourcer og råstoffer kun steget. Og selv om forekomsten af litium i Portugal ikke er stor i forhold til andre steder i verden, er det den største i Europa og kan derfor få strategisk betydning."
Jyllands-Posten, mandag, s. 12-13 (17.05.2021)

Konkurrence

Nyt EU-forslag spolerer dansk konkurrenceevne
Børsen bringer mandag et debatindlæg af Katarina Ammitzbøll (K), medlem af Folketinget, og Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet. De skriver blandt andet: "Mens Danmark har haft travlt med nationale smitteudbrud, er EU-Kommissionen gået i gang med udarbejdelsen af et mildt sagt ærgerligt forslag. Forslaget baserer sig på en kritikombrust rapport, som har fået et utal af forskere til at fare i flint. Alligevel har Kommissionen lagt den til grund for det kommende forslag, der skal sikre “bæredygtig” ledelse af europæiske virksomheder. Man forstår, at blandt andet forskubbelse af magtbalancen mellem bestyrelse og direktion, begrænsning af aktionærenes rettigheder, samt at give udefrakommende aktører bestemmelse over ledelser skal gøre EU-virksomheder bæredygtige. Selvom intentionen om at gøre EU's virksomheder mere bæredygtige er god, er vi modstandere af forslaget i Det Konservative Folkeparti. [... ] Selvfølgelig skal EU bevæge sig i en bæredygtig retning, men det må være op til markedet og aktionærer at retlede virksomheder, som ikke lever op til gældende regler. Danmark og medlemslandene har gennem EU fået adgang til et større marked, og det har skabt vækst og velstand. Men EU stikker næsen for langt frem, når de lægger an til at pille ved retten til at lede private virksomheder."
Børsen, mandag, s. 39 (17.05.2021)

Landbrug

Hul i kontrollen med landbrugsstøtte var kendt i årevis. Hvorfor greb ingen ind?
I Information kan man læse en analyse skrevet af af journalist Lasse Skou Andersen. Han skriver blandt andet: "I 16 år har Landbrugsstyrelsen vidst, at landmænd kunne omgå lofterne for landbrugsstøtte. Og i 16 år er der blevet set gennem fingre med det. Regningen risikerer at ende ved de danske skatteydere. Der er grænser for, hvor meget en landmand kan få i landbrugsstøtte. Men lemfældig kontrol har betydet, at de såkaldte støttelofter i årevis har været lette at omgå med bare et minimum af kreativitet. Det fremgår af en beretning fra Rigsrevisionen, som i denne uge fik Folketingets udpegede statsrevisorer til at kritisere Fødevareministeriet “skarpt". “Den utilstrækkelige kontrol medfører risiko for, at nogle landbrugere uberettiget har fået tilskud, og at Danmark skal tilbagebetale EU-tilskud som følge af underkendelser fra Europa-Kommissionen," påpeger statsrevisorerne. Konkret handler sagen i store træk om, at Landbrugsstyrelsen ikke tjekker ejerforholdene bag de selskaber, der ansøger om landbrugsstøtte. Hvis en landmand splitter sin bedrift op i flere selskaber, kan han dermed omgå støttelofterne og opnå højere støtte, end han egentlig er berettiget til. [...] Tilbage står spørgsmålet: Hvorfor? Hvorfor har Landbrugsstyrelsen undladt at gribe ind over for et problem, den har været opmærksom på i 16 år? Og hvorfor har departementet og den tidligere minister ønsket at opretholde den lemfældige praksis trods risikoen for omgåelse? I medierne har nogle af Folketingets statsrevisorer draget den konklusion, at der har “været alt for tætte relationer mellem administrationen og erhvervet", som stedfortrædende statsrevisor Pelle Dragsted (EL) har formuleret det over for Ritzau. [...] Et politisk ansvar for sagen kan umiddelbart blive svært at placere. [...] I stedet kan det meget vel blive de danske skatteborgere, der kommer til at bøde for sagen. Danmark risikerer nemlig at skulle tilbagebetale støttemidler til EU, hvis den danske forvaltning af midlerne bliver underkendt af EU-kommissionen."
Information, lørdag, s. 8 (17.05.2021)

“Man tager Danmark og sætter en osteklokke over"
Berlingske har mødt Søren Søndergaard, som blev valgt til formand for Landbrug & Fødevarer 4. november sidste år. Det skriver Berlingske lørdag. Regeringen har for nylig præsenteret et nyt landbrugsudspil, der tager livtag med landbrugets drivhusgasudledninger, udledning af kvælstof i vandmiljøer og en grøn omlægning af EUs landbrugstilskud på én gang. Regeringens udspil ligner særligt på klimaområdet til forveksling noget, Landbrug & Fødevarer kunne have skrevet. Søndergaard understreger dog, at der også er knaster. Udspillet til en ny vandmiljøplan er en “ommer". Han mener, at der er behov for en helt anden bred tilgang og ikke kun et fokus på landbruget, hvis problemet med kvælstofudledning i åer og fjorde skal løses. Derudover er der omlægningen af EUs landbrugsstøtte i en mere grøn retning, som også er en del af udspillet. Det er fint nok, at andelen af EU-støtte, der går til investeringer i nye teknologier og måder at gøre tingene på, bliver hævet fra syv til omkring 20 procent, men at tælle udtagning af lavbundsjorde med som et innovativt tiltag og finansiere kompensationen ad den vej dur ikke. Han mener ikke, at det er rimeligt at tage penge fra udviklingsmidler og bruge dem til at tage landbrugsjord ud af produktion.
Berlingske, lørdag, s. 4-6 (17.05.2021)

Migration

Tanken on danske asylcentre i Rwanda er præcis så kortsigtet og kynisk, som den lyder. Nu venter jeg i spænding på, hvad vi tilbyder kurderne
I ’Sigtekornet’ i Politiken søndag skriver politisk kommentator, Noa Redington, blandt andet: ”Siden 2016 har der været sat prop i antallet af asylansøgere til EU, fordi vi i fællesskab og til alles lettelse besluttede at betale tyrkerne for at gøre det beskidte arbejde. Prisen er langt over 40 milliarder kroner til Erdogan og hans autokratiske regime. Det har virket forbilledligt. Vi har fået fuld valuta for pengene. Til gengæld er vi også begyndt at gå på listesnabeltyrkersko i vores interaktion med Ankara. Vi reagerer skam med alvor på de militære operationer ind i Kurdistan. Vi ophidses over antallet af stole i Erdogans dagligstue. Der rejses bekymrede miner over våbenindkøb i Rusland. Men bundlinjen er, at tyrkerne for første gang i flere generationer har fået fat i noget, som minder om en lang ende i landets omgang med Europa. Indtil videre lever vi med det. Betaler prisen. Og så må vi bare håbe, at tyrkerne ikke hæver den for meget. Men i længden er det uholdbart at deponere så meget magt hos regimer, vi grundlæggende ikke har en fælles interesse med. […] Tanken om danske asylcentre i Rwanda er præcis så kortsigtet og kynisk, som den lyder. Nu venter jeg i spænding på, hvad vi tilbyder kurderne. Millioner? Krudt, kugler, medicin eller vindmøller? Politisk anerkendelse.”
Politiken, søndag, s. 12 (17.05.2021)

Sikkerhedspolitik

USA’s nationale sikkerhedskommission: Kina vinder det teknologiske kapløb og kan dominere om ti år
En ny rapport fra National Security Commission on Artificial Intelligence konkluderer, at USA ikke er i stand til at forsvare sin førerposition, når det gælder kunstig intelligens (AI). Det skriver Politiken søndag. Ifølge National Security Commission on Artificial Intelligence er kunstig intelligens den helt centrale arena, hvor den geopolitiske magtbalance i de næste 30 år bliver afgjort. ”For første gang siden Anden Verdenskrig er Amerikas teknologiske overtag - rygraden i landets økonomiske og militære magt - truet. Kina besidder magten, talentet og ambitionen om at overhale USA som verdens leder i kunstig intelligens i løbet af 10 år, hvis den nuværende udvikling fortsætter,” konkluderer den nationale sikkerhedskomité i en 750 sider lang analyse. De forslår, at USA fjerner restriktioner på indvandring, så USA kan tiltrække talenter fra hele verden. For ud over adgangen til data er kreative menneskehjerner afgørende for, hvem der vinder, og på den front har USA og Vesten en chance for at overgå Kina, hvis man altså lægger politikken om. Derudover foreslår den nationale sikkerhedskomité at etablere en alliance af demokratiske lande, der skal gå sammen om at imødegå truslen fra Kina. Eric Schmidt, grundlægger og tidligere topchef i Google, forestiller sig, at alliancen består af Nordamerika, Australien og de største EU-lande, som tilsammen mønstrer en befolkning - og et datagrundlag - der nogenlunde matcher den kinesiske. Han mener, at den europæiske kurs med beskyttelse af personlige oplysninger og forslag om at sætte grænser for brugen af kunstig intelligens sætter Europa på taberkurs og samtidig er det de demokratiske landes sikkerhed, der står på spil.
Politiken, søndag, s. 11, 12 (17.05.2021)

Socialpolitik

Lederne: Vigtigt at holde fast i nærhedsprincippet i EU's sociale søjle
Torkild Justesen, direktør i Ledernes Hovedorganisation, skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: "Det var fornuftige og ambitiøse målsætninger, der blev meldt ud i forbindelse med EU's sociale topmøde i den forgange weekend i Portugal. [...] Den slags målsætninger er sympatiske og ganske givet nødvendige i visse EU-lande. Især i de EU-lande, hvor befolkningerne lider mest under følgerne af nedlukninger, stigende arbejdsløshed og en generelt forværret samfundsøkonomi. [...] Jo mere vi nærmer os et konkret udspil om EU's sociale søjle, jo vigtigere er det at holde fast i nærhedsprincippet. [...] Derfor skal den danske regering roses for endnu en gang at argumentere over for de øvrige EU-lande for, at nærhedsprincippet skal gælde i EU's sociale søjle. Nærhedsprincippet betyder, at regulering først og fremmest skal overlades til de enkelte landes politikere og ikke vedtages i Bruxelles."
Altinget, mandag (17.05.2021)

Sundhed

1.250 læger venter på en dansk autorisation
Jyllands-Posten skriver søndag, at der er ventetid på mere end to år for udenlandske læger uden for EU, der ønsker at få godkendt autorisation i Danmark. Det møder kritik fra Lægeforeningen og politikere, og Sundhedsstyrelsen indrømmer, at det ikke er "godt nok". Styrelsen for Patientsikkerhed, som er underlagt Sundhedsstyrelsen, oplyser, at man i øjeblikket behandler ansøgninger fra januar 2019. Når man søger, er der to spor. Et for læger med EU-statsborgerskab uddannet i EU og et for læger uden EU-statsborgerskab, eller som er uddannet uden for EU. Sundhedsordfører Martin Geertsen (V) kalder det problematisk, hvis systemet er så rigidt, at det skræmmer kvalificerede læger fra at søge mod Danmark. Han vil nu have sundhedsminister Magnus Heunicke til at redegøre for, hvor flaskehalsene opstår.
Jyllands-Posten, søndag, s. 1,4,6,7,8 (17.05.2021)

Coronakrisen i Østeuropa tvinger tusindvis af læger til udlandet
Jyllands-Posten søndag skriver, at historisk mange læger vil forlade Polen, og en ny lov i Ungarn har fået 4.000 læger og sygeplejersker til at forlade deres job midt i pandemien. Polen er det land i EU, der har færrest læger i forhold til befolkningen. I øjeblikket er manglen på personale så stor, at andet sundhedspersonale sættes til at udføre opgaver, der egentlig kræver uddannede læger eller sygeplejersker. Det har fået læger og sygeplejersker i Polen til at søge jobs uden for landets grænser. Allerede i 2020 viste et studie fra Krakow, at 9 procent af alle polske læger ønsker at forlade landet, og at 6 procent ønsker at gå på pension, når pandemien er overstået. Samtidig har regeringen i Ungarn netop vedtaget en ny lov for sundhedspersonalet, der indskrænker deres personlige rettigheder så meget, at 4.000 - herunder 800 læger - har valgt at forlade den offentlige sektor. I Tjekkiet har formanden for lægeforeningen, Milan Kubek, appelleret til tjekkiske læger, der arbejder i udlandet, om at komme hjem og hjælpe til under coronakrisen. At polske, ungarske og tjekkiske læger udvandrer til lande som Danmark, Storbritannien eller Tyskland for at få bedre løn- og arbejdsforhold, er på ingen måde nyt. Ikke mindst siden landene i 2004 blev medlemmer af EU, og det blev lettere at flytte til et vesteuropæisk land.
Jyllands-Posten, søndag, s. 16 (17.05.2021)

Danmarks vaccinationskalender holder næppe. Men der er uenighed om, hvor skævt den rammer
Flere af weekendens aviser skriver om den danske vaccinationsplan, som halter bagefter den oprindelige plan. Information skriver mandag, at videnskabsanalysevirksomheden Airfinity i sidste uge spåede, at Danmark først vil være færdigvaccineret til november. Selvom der er enighed om, at Sundhedsstyrelsens plan ikke holder, mener chefanalytiker fra Danske Bank, Mikael Olai Milhøj, at vi er tidligere færdig. "I Airfinitys prognose antages det, at vi får den andel, som vi har ret til i EU. Men der ved vi jo, at vi har købt nogle af de vacciner, som andre lande har sagt nej til," siger han og henviser til, at en række lande har sagt nej til at købe Pfizer, fordi vaccinen er for dyr. Administrerende direktør i Airfinity Rasmus Bech Hansen står ved prognosen og henviser til, at virksomhedens model er baseret på offentligt tilgængelige kilder samt input fra eksperter, og at prognosen er udarbejdet ud fra EU's indkøbsaftaler, hvorefter prognosen for Danmark er udregnet proportionelt ud fra befolkningstal. "De fremskrivninger, vi hidtil har set for Danmark, har jo konsekvent været for optimistiske. Når SSI og den danske regering tidligere har forudset, at vi skulle have over 50 procent fuldt vaccinerede nu, og vi så er under 15 procent: Hvorfor så blive ved med at stole på de tal," spørger han. Også i Berlingske lørdag kan man læse, at Danmarks vaccinationsplan halter bagefter. Danmark ligger under EU-gennemsnittet for vaccinationer og er blandt de ti lande med mindst andel af vaccinerede i EU. De danske sundhedsmyndigheder har valgt at lægge et seksugers interval mellem første og andet stik med vaccinerne. Fordoblede man det interval - som flere andre lande har valgt - ville tallene se pænere ud.
Information, mandag, s. 6-7; Berlingske, s. 10 (17.05.2021)

Efter nedlukning: Psykiatere efterlyser beredskab for at stoppe udvikling med flere børn i psykiatrien
Information mandag skriver, at flere børn, som før nedlukningen ville have fået hjælp i skolen, ved lægen eller hos psykologen, ender nu i børne- og ungdomspsykiatrien. "Det er virkelig omkostningsfuldt, hvis mange børn og unge får psykologiske følger af nedlukningerne senere hen, så det er vigtigt at sætte ind nu og forebygge, så vi sikrer den her generation en sund mental udvikling," siger Linda Hardisty Bramsen, formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP) og ledende overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland. Også det europæiske selskab for børne- og ungdomspsykiatere - ESCAP - har ifølge Ugeskrift for Læger sendt en appel til EU med en række forslag til en genopretningsplan for at sikre den nødvendige støtte til Europas børn og unge efter pandemien.
Information, søndag, s. 12-13 (17.05.2021)

Udenrigspolitik

EU og Indien vil puste liv i samarbejde
I Informations leder lørdag kan man blandt andet læse: "Som verdens to største demokratier har EU og Indien en fælles interesse i at sikre sikkerhed, velstand og bæredygtig udvikling i en multipolær verden. Sådan lyder en af konklusionerne i den fælleserklæring, der lå klar efter sidste weekends virtuelle møde mellem EU's stats- og regeringschefer og Indiens premierminister, Narendra Modi. Retorikken er ikke ny. Hvad de færreste nok går og tænker meget over i hverdagen er, at EU og Indien siden 2004 har haft et såkaldt strategiske partnerskab. Det har over årene udmøntet sig i en strøm af handlingsplaner, hensigtserklæringer og dialoger. På indholdssiden har samarbejdet derimod ikke imponeret. [...] Men det kan være ved at ændre sig. Både EU og Indien har fattet fornyet interesse i at styrke båndene. Helt ved siden af er det derfor ikke, når fælleserklæringen beskriver topmødet som “et afgørende øjeblik" for de to blokkes relationer. Som så ofte før, når EU bedriver udenrigspolitik, er handelsinteresser i centrum. På mødet blev det bekræftet, at EU og Indien genoptager forhandlinger om at indgå en frihandelsaftale. Den proces startede tilbage i 2007, men efter flere resultatløse år, hvor EU's forhandlere beskyldte Indien for protektionisme, opgav parterne i 2013 at komme videre. [...] At EU og Indien nu vender tilbage til forhandlingsbordet, skyldes flere forskellige faktorer. Allerede inden pandemien var Indiens økonomiske vækst aftagende og premierminister Modi presset for at tiltrække udenlandske investeringer og skabe flere arbejdspladser til den hastigt voksende indiske arbejdsstyrke. Indien deltog i flere år i forhandlingerne om verdens største frihandelsaftale, der i november blev indgået af de ti lande, der udgør Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), samt Kina, Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand. Men frygten for at blive oversvømmet af kinesiske varer fik New Delhi til at hoppe fra. [...] Også i EU bliver Kina set i et stadigt mere kritisk lys. Meget tyder på, at den investeringsaftale EU og Kina gav politisk håndtryk på i slutningen af sidste år ikke bliver ratificeret - på nuværende tidspunkt er den midlertidigt suspenderet. Det skyldes hovedsageligt kinesiske sanktioner mod en række europæiske politikere, institutioner og forskere, der faldt som gengældelse for EU-sanktioner rettet mod kinesiske menneskerettighedskrænkelser."
Information, lørdag, s. 24 (17.05.2021)

Få måneder efter magtskifte lander USA's udenrigsminister i Danmark
Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod, bekræfter over for Jyllands-Posten, at USA's udenrigsminister, Antony Blinken, mandag gæster Danmark, hvor han bl.a. skal møde dronningen, statsministeren og udenrigsministeren. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Til avisen fortæller Kofod, at han bakker fuldstændig op om USA's hårde linje over for Kina. Til spørgsmålet "Synes du, at USA er lidt for hård over for Kina, som også er en vigtig samarbejdspartner for Danmark?" svarer Kofod: "Nej. Jeg synes, det er rigtigt vigtigt, at vi siger fra, når vores værdier bliver truet eller udfordret. At man kan bringe tegninger i Jyllands-Posten med flag, det er en del af vores ytrings- og mediefrihed. Der skal vi holde fuldstændigt fast på vores værdier. Ikke som et ønske om at eskalere en eller anden konflikt, men bare for at sige: Det her, det er de værdier, vi står på, og de skal respekteres. Og der deler jeg fuldstændigt USA's og Bidens tilgang til det her. " Han påpeger, at Kina skal være en samarbejdspartner, når det f.eks. handler om klimaet, men han kalder også Kina for “en systemisk rival" for Danmark, Europa og USA. "USA er vores vigtigste sikkerhedspolitiske allierede i dag. Det er garanten for hele rigets sikkerhed - også Grønland og Færøerne og resten af Danmark. Og det er den sikkerhed, der er fundamentet for vores velstand, for vores frihed," siger den danske udenrigsminister, som har “svært" ved at finde noget, som Danmark, rigsfællesskabet og USA ikke kan samarbejde om. "Jeg har svært ved at se, hvad vi ikke kan samarbejde med amerikanerne om. Og det gælder også i forhold til vores egen sikkerhed. Der har vi en fælles interesse," siger han.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 10 (17.05.2021)

Samarbejdet med USA er afgørende for vor frihed
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Viggo Fischer og Niels Jørgen Langkilde, tidligere MF (K), blandt andet: "Hvorfor er det så vigtigt med en fælles vestlig politik over for Det kommunistiske Kina? Ikke mindst efter de “fire spildte år" med Donald Trump som præsident med hans absurde og negative syn på Europa. Den fase er heldigvis overstået, og vi er på vej til et nyt fortroligt samarbejde med USA. Det vil i høj grad være til gavn for Danmark og for de fleste europæiske lande. Men det perspektiv forholder journalist Hugo Gaarden sig slet ikke til i sin besynderlige og fortidsprægede analyse i Berlingske 11. maj, hvor han taler om, at EU må gøre sig fri af USA. Han ser heller ikke til det afgørende fælles værdigrundlag mellem Nordamerika og Europa for så vidt angår frihed, demokrati, retssikkerhed og ytringsfrihed. [...] Europæerne kan selvfølgelig vælge at ignorere, hvad der sker i Kina, herunder de voldsomme krænkelser af menneskerettighederne i Xinjiang og Tibet. Men europæisk historie fra 1930erne og 40erne lærer os, at prisen bliver højere og højere for at stoppe grusomhederne, jo længere man lader stå til. [...] Det her drejer sig ikke om europæisk selvstændighed i forhold til USA, som Hugo Gaarden fejlagtigt konkluderer. Det drejer sig om et globalt forsvar for de frihedsværdier, som er så vel beskrevet i FNs verdenserklæring om menneskerettighederne fra 1948. Her er et nært europæisk-amerikansk samarbejde det vigtigste, ikke for at forberede krig med det kommunistiske Kina, men for at forhindre, at friheden går tabt i store dele af verden."
Berlingske, lørdag, s. 13 (17.05.2021)

Detaljer

Publikationsdato
17 Maj 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark