Mandag den 17. september

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Orban stod skoleret i Europa-Parlamentet
Flere medier skriver om den ungarske regeringschef Viktor Orban. Jyllands-Postens lederskribent skriver lørdag: ”Det var en nogenlunde patetisk forestilling, Viktor Orban leverede, da han for nogle dage siden talte i Europa-Parlamentet i Strasbourg. Han har prøvet at lukke Central European University (CEU) i Budapest. Han har jaget en ngo ud af landet, og han har opslugt aviser og radiostationer. Han kører også en krig mod rigmanden George Soros, der har været med til at grundlægge CEU og andre institutioner, som Orban finder er liberale og derfor skal kvases. Sådan agerer en hersker med totalitære ambitioner, og det hører naturligvis ikke hjemme i EU. Det spiller ingen rolle, at Orban og Fidesz er blevet demokratisk valgt med stort flertal. EU er en sammenslutning ikke blot af demokratier, men også et værdifællesskab. Det er fastlagt i de såkaldte Københavnskriterier, vedtaget i 1993.” I Berlingske lørdag skriver avisens debatredaktør, Pierre Collignon: ”Vi kan leve med, at der fifles med euroreglerne, og vi må også acceptere, at lande siger nej til flygtningekvoter. Men vi kan ikke leve med, at et EU-land ruller demokratiet tilbage. […] I dag er EUs magt mildest talt udfordret. Samarbejdets fundament er blevet rystet af finanskrisen, flygtningekrisen og Brexit. Vi har brugt ti år på at diskutere med Grækenland og andre lande, hvordan de skulle overleve i euroen, og de seneste år har især Polen og Ungarn udfordret EUs demokratiske grundværdier. Ungarns Viktor Orbán har forklaret, at hans idealsamfund ikke er den vestlige, liberale forestilling om demokrati. Han vil have et ’illiberalt demokrati’. […] Parlamentet besluttede at sætte EU-traktatens artikel 7-procedure i gang - en procedure, som i sidste ende kan fratage et medlemsland stemmeretten som straf for overtrædelse af EUs grundlæggende værdier. Så vidt kommer det ikke til at gå med Ungarn, da den ultimative straf kræver enstemmighed blandt de øvrige medlemslande, og Ungarn og Polen vil bruge deres vetoret for at beskytte hinanden, men det er alligevel godt, at EU's såkaldte atombombeparagraf bliver aktiveret. […] Det er afgørende for EU at markere en rød linje.” Altinget mandag fortæller, at Viktor Orbán mødes med den russiske præsident Vladimir Putin. Det kan ses som en åben provokation af EU-etablissementet, efter et stort flertal i Europa-Parlamentet i sidste uge stemte for at iværksætte en såkaldt artikel 7-procedure. Mødet ligger også dagen inden, at Orbán inden et EU-topmøde skal mødes med sine konservative EU-kolleger i den europæiske EPP-partifamilie, som overvejer at smide hans Fidesz-parti på porten for de mange kontroversielle lovændringer, han har gennemført rettet mod blandt andre minoriteter, civilsamfundet, flygtninge og dommerstanden i det, han selv har kaldt sit "illiberale demokrati". I Berlingske mandag kan man læse, at Dansk Folkeparti (DF) kritiserer det flertal i Europa-Parlamentet, som i denne uge anbefalede, at man indleder en såkaldt artikel 7-procedure mod Ungarn, der i yderste konsekvens kan fratage landet stemmeretten i EU, fordi landets nationalkonservative regering anklages for at svække retsstat, pressefrihed og menneskerettigheder. Ifølge DF er beslutningen et udtryk for, at EU vil straffe Ungarn for dets modstand mod at tage flygtningene. ”Det er et spørgsmål om, hvor fokus er. For det er klart, at vi efter danske forhold da godt kunne synes, at noget af det, der foregår i Ungarn, virker unfair. […] Så ja, der er ting i Ungarn, som efter danske forhold virker urimelige. Men vores fokus må være på, om vi synes, man prøver at skamme et land ud. Og det synes vi faktisk,” siger Peter Skaarup, gruppeformand i Dansk Folkeparti. I Information lørdag skriver avisens lederskribent: ”Af alle dårlige måder at tackle modstand på har et modangreb altid været det bedste - i hvert fald sådan rent dramatisk. Det var da også en mesterlig forestilling, som Ungarns leder Viktor Orban leverede, da han denne uge var indkaldt til buksevand i EU-Parlamentet.” Margrethe Vestager interviewes i Politiken mandag, og hun er klar i sin kritik af Ungarn: ”Det er vigtigt for mig, at vi ikke gør det mere indviklet, end det er. Det handler om, at vi får samme behandling, når vi har de samme problemer. At mine børn har den samme mulighed for at blive optaget på en uddannelse som andre, hvis de kan levere det samme faglige talent. Det er det helt grundlæggende princip, at vi er lige for loven. De lighedsprincipper er vores nationale samfund bygget på, og det er vores europæiske samfund bygget på. Men når det bliver sat til diskussion, om det egentlig skal være på den måde, kan vi ikke vente med at reagere,” siger Vestager og sigter til Ungarn, hvor romabørn diskrimineres i uddannelsessystemet. Hun støttes i sit udsagn af Morten Kjærum, direktør ved Raoul Wallenberg-instituttet, der i et debatindlæg i Politiken lørdag skriver: ”Demokratiet og det frie samfund er under angreb fra de illiberale kræfter. De forsøger at undergrave menneskeretten, pressen og civilsamfundet. […] De fire vigtigste komponenter i Orbans drejebog er kampen mod menneskerettigheder, underminering af domstolene og andre uafhængige institutioner, svækkelse af den frie presse og af civilsamfundet.”
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 26; Altinget, mandag; Berlingske, lørdag, s. 3; Berlingske, mandag, s. 12; Information, lørdag, s. 4; Politiken, lørdag, s. 5-6; Politiken mandag, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Spillet om de europæiske stole er begyndt
Jyllands-Posten skriver søndag, at spillet om de europæiske stole er begyndt: Det nye Europa-Parlament skal have en formand. Der skal findes en ny udenrigspolitisk repræsentant for EU. Den Europæiske Centralbank skal have ny chef. Og forsvarsalliancen Nato skal have ny generalsekretær året efter. Samtidigt spekuleres der ivrigt i hvem, der skal efterfølge Jean-Claude Juncker som EU-Kommissionsformand er skudt i gang. EU-kommissær Margrethe Vestager er i spil. Men er Thorning også? Kan Stefan Löfven komme det? Spiller Merkel rent spil? Og hvad vil Macron? Der er flere spørgsmål end svar i toppen af europæisk politik i disse måneder. Men sikkert er det, at kortene er ved at blive lagt til kabalen om fem europæiske topjob, der alle skal fordeles næste år, skriver Jyllands-Posten. Information lørdag skriver, at i 2019 skal en række europæiske topposter besættes på ny. Nu er kampen åbnet om, hvem der bliver de nye præsidenter i Europa-Kommissionen og i Den Europæiske Centralbank. IMF-chefen Christine Lagarde tilskrives for tiden også alle mulige topjob i EU, herunder ECB-chefposten. Da EU vil fremme kvinder i de øverste stillinger, er hun formentlig et stærkere kort end ECB-insideren Benoît Cœuré, der har siddet i ECB's styrelsesråd siden 2012, men hvis genvalg vil kræve beskidte juridiske krumspring. Et andet stærkt kort er den vellidte chef for den estiske centralbank, den 60-årige Ardo Hansson, der siden 1990'erne har arbejdet på at koble den estiske krone til den hedengangne D-mark og indføre euroen. Hansson er garvet medlem af ECB-rådet, hvor han for en sydeuropæisk smag nok er lidt af en pengepolitisk 'høg'. Derfor får esteren konkurrence af lederen af den finske centralbank, Olli Rehn, der som EU- kommissær for økonomi og valuta har prøvet lidt af hvert under eurokrisen.
Kilde: Information, lørdag, s. 12; Jyllands-Posten, søndag, s. 9-11

Institutionelle anliggender: Faren for no deal lurer lige om hjørnet
Berlingske bringer lørdag en analyse af Maja Kluger Dionigi, ph.d., seniorforsker, Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: “Forhandlingerne om Brexit er gået ind i den helt afgørende fase. Godt nok er store dele af aftaleteksten forhandlet på plads, men briterne har endnu ikke formuleret en realistisk løsning på, hvad der skal ske med grænsen til Irland. Spørgsmålet truer med at trække tæppet væk under forhandlingerne og sende EU og Storbritannien ud i det frygtede no deal-scenario.” Jyllands-Posten, Berlingske og Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at Labours udenrigsordfører, Emily Thornberry, udtaler, at partiet vil stemme imod en hvilken som helst Brexit-aftale, som den konservative premierminister Theresa May når med EU. Udenrigsordføreren håber, at May må hun trække sig og udskrive nyvalg, hvis hun ikke kan få sin aftale med EU gennem en afstemning i parlamentet. Børsen skriver mandag, at Sadiq Khan, der er borgmester i London, i et debatindlæg i avisen The Guardian advokerer for, at det britiske folk bør høres endnu engang om, hvorvidt Storbritannien skal forlade EU-samarbejdet. Ifølge Khan vil en udtrædelse til den fastsatte deadline i marts 2019 nemlig kun kunne lade sig gøre med en ‘“bad deal” eller “no deal”. Jyllands-Posten skriver mandag, at den tidligere udenrigsminister Boris Johnson i en kronik i Storbritanniens andenstørste avis, Daily Mail, beskylder May for at have spændt en selvmordsbombe i form af Mays løfte til EU om, at Nordirland vil blive i EU’s indre marked og toldunion, hvis ikke der findes en anden løsning på spørgsmålet om grænsen mellem Irland og Nordirland, om Storbritannien “og givet udløseren til Michel Barnier”, der er EU’s Brexit-forhandler. Altinget skriver mandag, at den britiske regering i sidste uge præsenterede et lovforslag med budskabet om et “grønt Brexit”, der betyder, at britiske landmænd skal indstille sig på en ny måde at modtage landbrugsstøtte på. Ifølge lovforslaget vil landmændene fremover blive betalt for “offentlige goder” såsom at bidrage til bedre luft- og vandkvalitet.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 6, 10; Jyllands-Posten, lørdag, s. 14; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; Børsen, mandag, s. 20; Jyllands-Posten, mandag, s. 13; Altinget, mandag

Migration: Der er nu 65.000 migrantsmuglere i EU - og Ali i Esbjerg er en af dem
Berlingske skriver søndag, at nye tal fra Europol viser, at antallet af ulovlige migranter til EU er faldende, mens antallet af smuglere er skarpt stigende. Således havde Europol i 2015 30.000 migrantsmuglere i sin database, mens tallet nu er oppe på 65.000. Den voldsomme stigning illustrerer, at smugling nu er et stort, lukrativt og sofistikeret kriminelt marked på linje med det europæiske narkomarked, konkluderer Europol, der samtidig konstaterer, at det er den hurtigstvoksende form for kriminalitet i Europa, blandt andet fordi den er nemmere at etablere sig i end for eksempel narkomarkedet, der kræver kapital, logistik og et netværk. Berlingske bringer lørdag en kommentar af Daniel Gros, økonom og direktør for tænketanken Centre for European Policy Studies, som blandt andet skriver: “Antallet af migranter i Europa er faldet betragteligt siden den store tilstrømning i 2015. […] Så hvorfor står migrationen stadig øverst på dagsordenen for mange europæere? […] Der er grund til at tro, at det handler om andet og mere end økonomi. […] Der er en anden mulig forklaring, som tager sit udgangspunkt i den evolutionære psykologi. En tendens, som sjældent omtales i diskussionen af migration, er andelen af mænd blandt flygtninge og asylansøgere. […] Fjendtligheden over for udlændinge […] kan skyldes en helt grundlæggende forsvarsmekanisme blandt de lokale mænd, som ønsker at beskytte deres territorium og ‘deres’ kvinder imod andre mænd.” Kristeligt Dagblad skriver mandag, at den tyske stat tillader kirker at give mennesker midlertidigt asyl på særlige betingelser. Kirkerne har dog brudt reglerne i næsten halvdelen af sagerne, og regeringen har nu skærpet kravene med protester til følge. Christian Weisner, talsmand for den katolske reformbevægelse “Vi er kirken”, mener, at de nye regler blot udstiller, hvor urimelige og urealistiske EU’s love på området er.
Kilder: Berlingske, søndag, s. 18-19; Berlingske, lørdag, s. 11; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 5

Udenrigspolitik: “Skal vi se en opløsning af Nato eller EU, før politikerne vågner op?”
Jyllands-Posten skriver lørdag, at Udenrigsministeriets tidligere departementschef ambassadør Ulrik Federspiel retter en hård kritik af konsekvenserne af de omfattende besparelser, som har ramt dansk diplomati. “Efter 2001, Irak- og Afghanistan-krigene, Libyen, Syrien, Krim og Ukraine styrkedes alverdens sikkerhedstjenester og militær betydeligt, mens diplomatiet blev ladt tilbage på perronen,” mener Ulrik Federspiel, som tilføjer, at når udenrigspolitikken i stigende grad overlades til Statsministeriet, så bliver international politik “i bedste fald ad hoc, i værste fald amatøragtigt”. Berlingske bringer søndag en kommentar af Anna Libak, folketingskandidat for Venstre og tidligere udlandsredaktør på Berlingske. Hun skriver blandt andet: “Den fremherskende opfattelse i det russiske udenrigspolitiske establishment er, at Europa er på vej ned. Det vil på sigt ikke længere eksistere som selvstændigt magtcenter, dertil vil dets demografiske, økonomiske, militære og kulturelle betydning blive alt for beskeden. […] I en verden, hvor Europas magt hastigt svinder, burde EU-landene skyndsomst øge deres forsvarsudgifter til de ønskede to procent af BNP og gøre fælles front med USA over for Kina, Rusland og Iran.” Politiken bringer lørdag en kommentar af David Trads, journalist og kommentator. Han skriver blandt andet: Med Amerika tabt må Europa træde til. […] Inden EU var Europas lande i konstant krig. Efter EU er Europas lande i konstant fred. Ingen har spredt demokrati og frihed bedre. […] Lige nu er tiden kommet til, at europæerne forstår alvoren: at en verden uden amerikansk lederskab kun kan reddes af en verden med europæisk lederskab.”
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 7; Berlingske, søndag, s. 35; Politiken, lørdag, s. 7

Andre EU-historier

Økonomi: Europa det er på tide, at vi bliver uafhængige af økonomisk vækst
I Politiken mandag kan man læse et debatindlæg af 236 forskere inden for samfunds- og naturvidenskab. Blandt de danske medunderskrivere er Inge Røpke (professor, AAU), Jens Friis Lund (professor, KU), Stefan Gaarsmand Jacobsen (adjunkt, RUC) og Gregers Andersen (ph.d. og forfatter). De skriver: ”I de sidste 70 år har vækst i bruttonationalproduktet (bnp) stået som de europæiske landes vigtigste økonomiske mål. Men i takt med at vores økonomier er vokset, er vores negative påvirkning af miljøet også taget til. Vi overskrider nu det forsvarlige råderum for menneskehedens aktiviteter på denne planet, og der er ingen tegn på, at de økonomiske aktiviteter bliver afkoblet fra ressourceforbruget eller forureningen i noget nær det påkrævede omfang. At løse europæiske landes sociale problemer forudsætter i dag ikke mere vækst. Det forudsætter en mere rimelig fordeling af de indtægter og den velstand, vi allerede har.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 5

Det digitale indre marked: British Airways risikerer milliardbøde
Børsen mandag fortæller, at Luftfartsselskabet British Airways risikerer en bøde i milliardklassen, efter at selskabet i en periode over omkring to uger i august og september var udsat for et hackerangreb, hvor kreditkortoplysninger fra 380.000 kunder blev stjålet. Det skriver branchemediet check-in.dk. Datatyveriet kan nemlig umiddelbart være et brud på EU's nye regler om persondatasikkerhed, der trådte i kraft i maj, og hvis det er tilfældet, kan der være en større bøde på vej.
Kilde: Børsen, mandag, s. 26

Handel: Iran advarer EU
Berlingske søndag, skriver at Irans udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, advarer om, at hans land måske vil øge produktionen af beriget uran, hvis EU fortsætter med at reagere passivt på, at USA har trukket sig ud af atomaftalen med Iran. ”Europæerne og de andre underskrivere må handle for for at kompensere for effekterne af USAs sanktioner,” siger Zarif. USA har genindført økonomiske sanktioner mod styret i Iran. Samtidig har USA truet andre landes virksomheder med, at de ikke må sælge på det amerikanske marked, hvis de fortsætter med at handle med Iran. Det har fået mange europæiske virksomheder, herunder danske, til at trække deres forretninger ud af Iran.
Kilder: Berlingske, søndag, s. 6; Jyllands-Posten, søndag, s. 10; Ekstra Bladet, søndag s. 5

Udvidelse: Serbien og Kosovo forhandler om grænse
Information lørdag fortæller, at Serbien og Kosovo har de seneste uger udvist fornyet interesse for en potentiel historisk aftale, der på sigt kan bane vejen for de to Balkan-staters optagelse i EU. Forløbet har dog været tumultarisk, og en eventuel aftale forventes tidligst klar til foråret. Det er en forudsætning for Serbien og Kosovos potentielle tilslutning til EU, at de to balkanstater når til enighed om Kosovos selvstændighed. Det lille land erklærede sig uafhængigt for over ti år siden, men Serbien har stadig til gode at anerkende den tidligere serbiske provins' suverænitet. Siden 2013 har EU forsøgt at facilitere dialog mellem parterne uden nævneværdige fremskridt. Forholdet er med andre ord forblevet anspændt. I slutningen af august blev EU's udenrigsministre briefet om fremdrift i forhandlingerne, efter at EU's udenrigschef, Federica Mogherini, i juni havde afholdt møde mellem den serbiske præsident, Aleksandar Vucic, og Kosovos præsident, Hashim Thaci. Her var budskabet, at partnerne var blevet enige om i den kommende tid at intensivere forhandlinger om en aftale, der kunne normalisere relationen.
Kilde: Information, lørdag, s. 14-15

Migration: Danmark vil investere i Afrika
Kristeligt Dagblad lørdag skriver, at Afrika er på vej mod en fordobling af befolkningen i 2050, og der skal ske noget for at forhindre, at millioner af mennesker ikke tvinges til at søge mod Europa. Den bekymring blev vendt i Bruxelles, hvor EU-landenes udviklingsministre i går var samlet for at diskutere et udspil til et nyt partnerskab med Afrika. "Vi er nødt til at investere mere i Afrika. Vi er nødt til at bidrage til, at der J skabes vækst og nye arbejdspladser. Det er vi først og fremmest af strategiske grunde,” sagde udviklingsminister Ulla Tørnæs (V). Her fortalte hun, at Danmark vil bidrage med 75 millioner kroner til en EU-fond for bæredygtig udvikling.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 2

Naboskabspolitik: Det tyrkiske korthus ramler
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Robert Ellis, tidligere rådgiver i Europa-Parlamentet og Tyrkiet-kommentator: ”Det internationale finansmarked tvivler i stigende grad på præsident Recep Erdogans evner til at løse landets alvorlige økonomiske problemer. Allerede i marts 2014 advarede finansanalytiker Jesse Colombo i tidsskriftet Forbes, at Tyrkiets økonomi styrede mod kollaps. […] Kreditvurderingsbureauet Moody's sænket vurderingen af 18 tyrkiske banker og to finans selskaber på grund af den væsentligt øgede risiko. Samtidig er der en smitterisiko, da en række europæiske banker i Spanien, Italien, Frankrig, Holland og Storbritannien er særligt udsatte. Af den grund har Tyrkiet genoplivet sit ønske om EU-medlemskab og søger at forstærke sine forbindelser til Frankrig og Tyskland. Imidlertid taler Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, om et strategisk partnerskab fremfor EU-medlemskab på grund af Erdogans ’panislamiske’ og ’anti-europæiske’ projekt.”
Kilde: Jyllands-Posten lørdag, s. 28

Det digitale indre marked: Digital ophavsret
Jyllands-Postens lederskribent skriver søndag: ”Verdens største medie er hverken en avis, en tv-station eller en radiostation. Det er uden sammenligning søgemaskinen Google, der dagligt bruges af milliarder af mennesker kloden rundt og gør vores liv lettere. […] Så når nu Google er verdens største medie, er det oplagt at spørge, hvor mange journalister tech-giganten har ansat? Og det deprimerende svar er et rundt nul. […] De stjæler med arme og ben for at komme de mange brugere i møde, alt imens de er godt i gang med at ødelægge bog-, avis- og musikbranchen, fordi de ikke betaler, og fordi de på grund af deres rækkevidde koloniserer annoncemarkedet, som især aviserne har levet af. Det sidste er det svært at lovgive imod, men det første kan og skal man, og det er der også blevet i denne uge, hvor EU-Parlamentet vedtog første skridt mod en lovgivning, der skal tvinge Youtube og Google til at betale til musikere, kunstnere og formentlig også medier. Det er entydigt positivt.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 22

Finansielle anliggender: EU hægtede sig selv af globalt kapløb - og lod millioner af europæere lide
Altinget mandag beretter, at ifølge historikeren Adam Tooze fra Columbia University forvandlede den globale finanskrise Europa til en økonomisk togulykke, et slagtehus af modstridende visioner, et nedslående drama om forspildte muligheder og manglende lederskab. Det er analysen i Adam Toozes nye bog Crashed: How a Decade of Financial Crisis Changed the World. ”Jeg ved ikke, hvordan du har det som europæer, men jeg føler, at den europæiske del af finanskrisen har været voldsomt undereksponeret. Mange tænker på 2008-krisen som et amerikansk problem. Europæisk har opmærksomheden været rettet mod problemerne i eurozonen, og det har handlet om alle de samme ting, som europæerne altid bekymrer sig om: offentlig gæld, (u)demokratiske politikere, uansvarlige sydeuropæere, arbejdssky grækere og så videre. Formålet med bogen er at vise, hvor forfejlet denne opfattelse er," siger Adam Tooze i et interview med Altinget. Han mener, at konservative dogmer om budgetdisciplin var med til at forværre og eskalere krisen i eurozonen, skriver han. Sparepolitikken "drev millioner af borgere ud i en 1930-agtig depression. Det var en af de værste selvforskyldte økonomiske katastrofer i historien". At lillebitte Grækenland med en økonomi, som svarer til 1,5 procent af EU's BNP skulle være katastrofens omdrejningspunkt gør ifølge Tooze Europa til en bitter karikatur. ”Det er et show, som bør inspirere til harme. Millioner har lidt uden grund. Og midt i al vores indignation skal vi give denne pointe sin fulde vægt. De afgørende ord er: uden grund.”
Kilde: Altinget, mandag

Interne anliggender: Det andet kup imod Merkel
Politiken bringer mandag en kommentar af Peter Wivel, europakorrespondent. Han skriver blandt andet: “Horst Seehofer, Tysklands indenrigsminister, er nu for anden gang inden for tre måneder gået direkte efter kansler Angela Merkels politiske strube. Første gang, i juni, stillede Seehofer, uden konkret anledning, Merkel et ultimatum: Enten gav kansleren ham tilladelse til at krænke internationale aftaler og afvise asylansøgere ved den tyske grænse, hvis de tidligere havde søgt asyl i et andet land. Eller også skaffede Merkel ham i løbet af få dage en EU-aftale om tilbagesendelse af ‘falske’ asylansøgere. Merkel præsterede det umulige, og Seehofers kabale gik ikke op. For omkring ti dage siden aftalte Seehofer med lederen af den tyske indlandsefterretningstjeneste, Hans-Georg Maaßen, en mangeårig Merkel-kritiker, at Maaßen kunne fortælle boulevardbladet Bild, at der ikke var belæg for at påstå, at nazibøller havde hetzet mod ‘fremmede’ i den saksiske by Chemnitz. Kansleren havde tidligere fordømt de heilende unge mænds voldelige adfærd. Maaßen anfægtede kanslerens troværdighed.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 7

Klima: Folkebevægelseslogik
Berlingske bringer søndag et læserbrev om luftforurening i EU. Der skrives blandt andet: “Ved klimademonstrationen 8/9 uddelte Folkebevægelsen mod EU løbesedler. Her kunne man læse, at ‘luftforurening årligt forkorter livet for over 230.000 europæere og koster 215 milliarder euro i sundhedsudgifter’. Hvordan vil Folkebevægelsen løse det problem? Det kommer næppe bag på mange, at medicinen også her er dansk udmeldelse af EU. Men det oplyses ikke, at Danmark både under den nuværende borgerlige regering og under SRSF-regeringen har fusket med målinger for at komme under EU’s grænseværdier for luftforurening. Den oplyser heller ikke, at Danmark har stemt imod EU’s indsats mod grænseoverskridende luftforurening. Danmark blev dog nedstemt i EU’s ministerråd, så det er ikke nødvendigt at få Danmark ud af EU for at få gjort noget ved problemet.”
Kilde: Berlingske, søndag, s. 39

Institutionelle anliggender: Il Presidente taler
Ekstra Bladet bringer søndag en kommentar af Poul Madsen, ansvarshavende chefredaktør. Han skriver blandt andet: Scenen var Europa-Parlamentet, hvor Jean Claude Junker holdt sin årlige ‘State of the Union’-tale. Og vi må forstå, at det går godt i EU. Aldrig har så mange været i job, antallet af flygtninge over Middelhavet er faldet drastisk og euroen har fået sit afgørende gennembrud. Vi bør alle juble. Og selvfedmen lyste også ud af de lyttende kommissærer på tv-billederne, transmitteret af EU’s egen propaganda-kanal. Men hvorfor jubler vi så ikke, vi borgere i EU? […] EU er ikke folkenes fællesskab. Det er bureaukraternes.” Jyllands-Posten bringer søndag en kommentar af Per Nyholm publicist og tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: “Kernen i Junckers tale var denne: Europa har i kraft af sit sammenhold overvundet de vanskeligheder, der fulgte med finanskrisen for 10 år siden. EU må nu spille sin retmæssige internationale rolle til gavn for en halv milliard europæere, til gavn for unionens og medlemslandenes suverænitet, til gavn for en demokratisk og humanitær verden.” Samme dag bringer Jyllands-Posten en kommentar af Mikael Jalving, historiker og forfatter. Han skriver blandt andet: “Klip til vor mand i EU-Kommissionen. Han holder tale i EU-Parlamentet. Igen. Om unionens tilstand. Igen. Og taler om sommertid og andre presserende emner. Formanden får imidlertid mere kulør i ansigtet, når han taler om at afskaffe den nationale selvbestemmelse i skatte- og udenrigspolitikken, og når han kritiserer medlemslandenes midlertidige grænsekontrol og ønsker sig mere ‘legal indvandring’. Dernæst siger hr. Juncker, at han vil øge antallet af grænsevagter ved Middelhavet, hvilket umiddelbart lyder fornuftigt, selv om forslaget kommer lidt sent.”
Kilder: Ekstra Bladet, s. 28; Jyllands-Posten, søndag, s. 22, 24

Handel: Dansk Energis argumentation halter
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Niclas Damsgaard, midlertidig chef, Systemdivisionen, Svenska kraftnät. Han skriver blandt andet: “Anders Stouge fra Dansk Energi kræver i et indlæg her på Altinget politisk handling for at komme begrænsningerne i elhandlen mellem Danmark og Sverige til livs. Svenska kraftnät giver den maksimalt tilgængelige kapacitet til vores tilstødende markeder - dog med hensyntagen til driftsikkerheden i det svenske stamnet. Mere specifikt i det såkaldte vestkystsnit. […] Denne undtagelse i forhold til håndteringen af andre svenske sektioner er blevet givet af Europa-Kommissionen i vores forpligtelse til at indføre elområder og styrke vestkysten.”
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Morten Helveg genvalgt som europæisk spidskandidat
Altinget skriver søndag, at Morten Helveg Petersen er blevet genvalgt som spidskandidat for Radikale Venstre, når der til maj er valg til Europa-Parlamentet. “Vi har en helt historisk forpligtelse til at skabe et grønnere, stærkere og mere handlekraftigt EU. Og det er det, der er min radikale vision: Et grønnere, stærkere og mere handlekraftigt EU,” sagde Morten Helveg Petersen blandt andet i sin tale forud for valghandlingen.
Kilde: Altinget, søndag

Sundhed: Ingen e-smøgsepidemi i Danmark
BT og Berlingske skriver søndag, at sundhedsmyndighederne i USA i en årrække har berettet om en eksplosiv stigning i unges brug af e-cigaretter. I Danmark er billedet dog anderledes, fortæller Kræftens Bekæmpelse og Dansk e-Damper Forening (DADAFO), der begge oplever en stagnation i antallet af unge såkaldte dampere. Et EU-direktiv fra 2016 forbød markedsføringen af e-dampprodukter samt salg til mindreårige i Europa, og ifølge Niels Them Kjær, projektchef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse, har det dæmpet ungdomsforbruget i Danmark. “Det er mit indtryk, at vi har set en stagnation, siden EU-direktivet trådte i kraft. Vores seneste tal er dog fra 2016, så det vides ikke helt præcist,” siger han.
Kilder: BT, søndag, s. 10-11; Berlingske, søndag, s. 17

Økonomi: Budgetloven spænder ben for fornuftig finanspolitik
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Jon Nielsen, senioranalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han skriver blandt andet: “Med budgetloven har vi givet os selv en unødig stram spændetrøje på, som risikerer at spænde ben for, at vi kan føre en fornuftig finanspolitik i krisetider. […] Siden 2012 har EU-Kommissionen flere gange lempet sit krav til Danmark. I dag kræver EU ikke, at underskuddet skal være mindre end 0,5 procent - det skal bare være under 1 procent af BNP. Det skyldes nogle metodiske ændringer, som ligger til grund for kravet. EU’s vurdering af, hvor store underskud vi kan tåle, bygger ikke på en stor og detaljeret afvejning af, hvad der er bedst for økonomien på kort og langt sigt. Beregningen er i virkeligheden helt simpel og afspejler kun ét hensyn: at staten i økonomiske nedgangstider skal overholde Maastricht-traktatens krav om, at underskuddet ikke er større end 3 procent af BNP.”
Kilde: Altinget, mandag

Sikkerhedspolitik: Lav et nationalt cybersikkerhedsråd
Altinget bringer mandag et debatindlæg af John Foley, tidligere ansat ved Center for Cybersikkerhed i Forsvarets Efterretningstjeneste og indehaver af rådgivningsvirksomheden Copits. Han skriver blandt andet: “I maj måned lancerede innovationsministeren, forsvarsministeren og erhvervsministeren en ny national strategi, som investerer 1,5 milliarder kroner i dansk cyber- og informationssikkerhed. […] Danmark var et af de sidste lande, der kom med på den vogn, stærkt tilskyndet af EU og andre. Problemet er, at den nationale strategi med sine 25 initiativer lyder rigtig godt, men ud af de 1,5 milliarder går 1,4 milliarder kroner forventeligt til forsvarspolitiske bindinger. Det betyder, at der kun er afsat 100 millioner kroner til strategiens øvrige områder over fire til fem år. Et nyt EU-direktiv varsler, at alle EU-lande for det første skal identificere, hvad der forstås ved samfundskritisk infrastruktur, og for det andet skal de foretage tiltag til, at samfundet er bedre sikret. Der er imidlertid ikke sat en eneste krone af til disse foranstaltninger.”
Kilde: Altinget, mandag