Mandag den 18. december

Weekendens og mandagens EU-tophistorie

EU splittet om flygtninge
Flygtningeområdet fyldte meget på årets sidste EU-topmøde, hvor en åbenlyst splittelse udspillede sig. Det skriver Politiken Lørdag. Igen blev EU-lederne ikke enige, men de ganske åbenlyse uenigheder med offentlige skænderier kan være det der lander en aftale i sommeren 2018, som er EU's egen deadline for at reparere det ødelagte asylsystem. Marie De Somer, senioranalytiker i tænketanken European Policy Centre er uenig. Hun skriver: ”Jeg nærer ikke store forventninger. Konflikten har nu varet mere end et år, og at uenighederne nu er ude i det åbne, ændrer ikke det store. Topmødet har vist store uenigheder internt i EU mellem kommissionen og rådet og også mellem medlemslande i øst og vest. Det gør problemstillingen så utrolig kompleks. Jeg er ikke optimistisk.” Altinget Fredag, skriver, at EU-chefernes mødeleder, Donald Tusk håbede på, at ved at landene fik lagt deres holdninger på bordet, kunne det bløde fronterne op, hvilket gjorde det modsatte. Det fik skillelinjerne mellem lande som Sverige og Tyskland på den ene side og en række østlande, støttet af Danmark, på den anden mere frem i lyset. "Det er ikke nogen menneskeret at rejse til EU, og EU må beskytte sig selv," lød det fra den slovakiske premierminister, Robert Fico. Robert Fico har nægtet at tage imod 160.000 flygtninge, som EU-landende forsøgte at fordele i kølvandet på flygtningekrisen i 2015. Ifølge Lars Løkke Rasmussen løses flygtningekrisen ikke ved at flytte rundt på dem, men ved at de ikke kommer til Europa. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at selvom flere stats- og regeringschefer har kritiseret Donald Tusk, står EU's præsident stadig fast på sin kontroversielle konstatering af, at et kvotesystem for flygtninge ikke har virket. Han mener, at den obligatorisk omfordeling af flygtninge mellem medlemslandene har været ineffektiv, og at det fører ikke til noget. Jyllands-Postens Leder skriver i dag, at denne melding udløste skarpe reaktioner. EU-Kommissionen kaldte ligefrem meldingen ”anti-europæisk”. Løsningen på flygtninge er fremover ikke kvoter, men derimod skal kræfterne bruges ved EU's ydre grænser, så EU genvinder kontrollen med, hvem der kommer ind i EU. Eva Selsing, skriver i Groft Sagt i Berlingske Mandag: ”De fleste eurokrater ligner hinanden ideologisk. [..] Derfor var det så besynderligt at se præsidenten for Det Europæiske Råd, den polske Donald Tusk, der om nogen har inkarneret Systemet de senere år, kritisere Imperiet for dets krav om tvangsfordeling af migranter på medlemslandene. Var der alligevel, bag de gule stjerner, en lille flig af loyalitet over for Europa og et ønske om hendes overlevelse? I en analyse i Berlingske Søndag, udstiller professor Paul Collier, tidligere forskningschef i Verdensbanken og nuværende flygtninge og migrationsekspert på det verdenskendte britiske University of Oxford, Europas flygtninge- og migrationspolitik. Han mener, at Europa bør sætte alt ind på at øge indsatsen i nærområderne for at skabe udvikling og job. ”Man har kombineret hjertet med hovedet, og det er langt mere effektivt end den hovedløse tilgang til flygtningespørgsmålet;” siger skriver Berlingske Søndag. Kristeligt Dagblad bringer mandag en række artikler om mindreårige migranter. De mindreårige kæmper uledsagede for at komme videre mod Europa, selvom grænserne mellem Serbien og EU-naboerne Ungarn, Kroatien og Rumænien er lukkede for flygtninge. Avisen skriver også, at alene 200.000 børn under 18 år har de seneste fire år søgt asyl i EU efter at være rejst alene til Europa. De fleste af dem kommer fra et vestafrikansk land eller Bangladesh. Det skriver FN i sin status over flygtninge og migrantbørn i Europa for første halvår 2017. På den græske ø, Lesbos, er forholdene for tusindvis af flygtninge og migranter, som er strandet på øen, nu så dårlige, at myndighederne er begyndt at flytte de mest sårbare til fastlandet. ”Vi er på vej mod et opbrud. Det er en situation, som er på kanten til at komme ud af kontrol,” lød det fra Panos Pitsios, der er formand for byrådet i Lesbos' hovedstad, Mytilini. Det skriver Jyllands-Posten Søndag. Beregninger foretaget af Pew Research Center viser, at andelen af muslimer vil vokse hen over de næste tre årtier, selv hvis Europa lukker grænserne helt for indvandrere og flygtninge. Det skriver Jyllands-Posten Søndag. Beregningerne dækker EU-landene samt Norge og Schweiz. I Berlingske Mandag skrives der, at flygtninge og andre personer fra tredjelande stadig fylder mere på det danske arbejdsmarked. Nykredit på baggrund af tal fra Jobindsats, undersøgt udviklingen i beskæftigelsen for udenlandske statsborgere i Danmark. Tallene viser, af personer i job fra tredjelande er steget med 8.460 personer over det seneste år. I samme periode er den udenlandske arbejdskraft fra EU-landene kun steget med 6.250 personer.
Kilder: Politiken Lørdag, s. 9; Altinget Fredag; Kristeligt Dagblad Lørdag, s. 7; Kristeligt Dagblad Mandag, s. 4; Jyllands-Posten Mandag, s. 22; Jyllands-Posten Søndag, s. 2, 12; Berlingske Mandag, s. 4-5, 31; Berlingske Søndag, s. 8;

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Skal EU hjælpe med at genopbygge Syrien?
Flere medier diskuterer, hvorvidt EU og USA skal hjælpe til med at genopbygge Syrien. Planerne for en genopbygning af det krigshærgede Syrien er i fuld gang. Danmark og det øvrige EU ser gerne, at Syrien kommer hurtigt på benene igen, så flygtningene kan vende hjem. Alligevel siger EU-landene nej til betingelsesløst at skyde penge i den syriske genopbygning. Berlingske Søndags lederskribent skriver, at der er god grund til at afvente genopbygningen af et Syrien, hvor Bashar al-Assad har vundet borgerkrigen. Først skal man stille krav om frie valg. ”Hvis man begynder genopbygningen uden at stille krav til Assad om at træde tilbage, tillade frie valg og indføre retstilstande i et land, der kun har kendt til diktatur, så har man for alvor tabt slaget om Syrien,” skriver lederskribenten. I et debatindlæg i Berlingske Søndag, skriver Anders Ladekarl, generalsekretær, Dansk Røde Kors, at man skal hjælpe Syriens folk ellers går man diktatorens ærinde. ”Vores fokus er at genopbygge lokalsamfund, ikke lande. Vi genopbygger små boligområder, så folk kan vende tilbage. Vi genopbygger ikke Syrien, men giver folk mulighed fra at gå fra at være flygtninge til selvhjulpne mennesker.” Helle Malmvig, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), skriver i et debatindlæg i Berlingske Søndag: ”I første omgang bliver det, at det bliver Rusland, Iran og helt sikkert også Kina, der vil dominere i genopbygningen og dermed også komme til at spille en rolle politisk i Syrien.”
Kilder: Berlingske Søndag, s. 12, 13, 40; Jyllands-Posten, Lørdag, s. 24

Klima: EU formår ikke at udføre løfterne fra Parisaftalen
Flere medier skriver, at EU og den danske regering halter bagefter i klimapolitikken. Politiken Søndag skriver, at det kniber med at få omsat løfterne fra Paris-aftalen til virkelighed i EU. Danmark bør skubbe på for at få et stærkt mål for grøn energi, mener en række kritikere. På mandag skal EU's energiministre tage stilling til, hvor meget grøn energi skal fylde i unionens energiforbrug i 2030. Trods de senere års store prisfald på solceller og vindkraft er udgangspunktet 27 procent vedvarende energi, hvilket stort set svarer til, hvad markedet vil levere af sig selv. Altinget bringer et debatindlæg af Anders Stouge, vicedirektør Dansk Energi, Knud-Erik Andersen, administrerende direktør European Energy, Claus Møller, administrerende direktør Siemens A/S, Lisa Malmquist Ekstrand, chef for global public affairs hos Vestas Wind Systems A/S og Ulrik Stridbæk, chef for offentlige anliggender hos Ørsted. De mener, at Danmark bør går forrest i omstillingen til grøn energi. ”Danmark er verdensmestre i at levere på de grønne målsætninger til gavn for vækst og danske arbejdspladser. Ambitiøse EU-målsætninger er selvfølgelig nødvendige for en fortsat grøn omstilling af Danmark og EU. Men med de stærkt faldende priser på vedvarende energi kan det politiske mål for vedvarende energi hæves til 35 procent uden risiko for, at de samlede omkostninger stiger tilsvarende,” skriver de. Børsen Mandag skriver, at Novo Nordisk og Dansk Energi, mener at den danske regering ikke gør nok for at sætte sig i spidsen for den grønne dagsorden og for at fremme eksporten. I et debatindlæg på Altinget Mandag, håber Connie Hedegaard, formand for den internationale miljøfond KR Foundation, at Lars Løkke og regeringens klimapolitik vil efterleve de gode intentioner fra klimatopmødet i Paris. ”Lad os håbe, at Løkke ikke taler med to tunger i den grønne debat,” skriver Connie Hedegaard.
Kilder: Politiken Søndag, s. 12; Altinget Fredag; Altinget Mandag; Børsen Mandag, s. 20; Politiken Mandag, s. 5-6

Institutionelle anliggender: Brexit knuden strammer til
Flere medier skriver om Brexit og dets konsekvenser. Altinget Lørdag skriver, at fredag godkendte de 27 EU-lande de overordnede rammer for skilsmissen med Storbritannien. Nu kommer den store udfordring med at få udmøntet den i en håndfast, bindende aftale, der udfylder alle de huller, som stadig står tomme. Og tiden er knap. EU-chefforhandler Michel Barnier vil have aftalen i hus senest til oktober næste år. "Det er stadig realistisk, men bliver selvfølgelig samtidig dramatisk svært," sagde Donald Tusk, formanden for Det Europæiske Råd, der huser EU's stats- og regeringschefer, efter topmødet fredag. Berlingske Lørdag skriver, at de store udfordringer måske først begynder nu, når man skal til at forhandle om først en overgangsaftale og siden en handelsaftale. Politiken Lørdag skriver, at Storbritanniens premierminister Theresa May vil forsøge at lave en handelsaftale med EU, der sikrer vidtgående adgang til det indre marked.
Kilder: Politiken Lørdag, s. 8; Altinget Fredag; Altinget Lørdag; Berlingske Lørdag, s. 6; Information Lørdag, s. 2; Information Mandag, s. 8-9; Jyllands-Posten Lørdag, s.10; Kristeligt Dagblad Lørdag, s. 7

Andre EU-historier

Handel: Komité anbefaler middel fra Novo
Novo Nordisk har fået en vigtig anbefaling, idet en lægemiddelkomité under de europæiske sundhedsmyndigheder, EMA, anbefaler GLP-1håbet Semaglutid godkendt på det europæiske marked. Det skal først officielt godkendes af EMA og EU-Kommissionen, før midlet kan ryge på markedet. Det skriver Jyllands-Posten Lørdag.
Kilde: Jyllands-Posten Lørdag, s. 6

Økonomi: EU's bankunion er en god idé for Danmark
Altinget, fredag, skriver, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) stadig synes det er en god ide for Danmark at gå med i EU's bankunion. "Jeg hælder til, at det er en god idé for Danmark. […] "Grundlæggende synes jeg, Danmark skulle have selvtillid nok til at deltage fuldt og helt i det hele.” Færdiggørelsen af EU's bankunion er et af de store emner på fredagens EU-topmøde. Hvorvidt Danmark skal tilslutte sig EU's bankunion, skal træffes i 2019. "Regeringen har sat gang i et arbejde for at få analyseret på de foreløbige erfaringer med bankunionen og få holdt den op mod danske interesser," siger statsministeren. Det skriver Børsen Mandag.
Kilder: Altinget Fredag; Børsen Mandag, s. 16

Socialpolitik: Sociale ydelser i EU
Tal fra Eurostat viser, at EU-landene i 2015 i gennemsnit brugte lidt mindre end en tredjedel af bruttonationalproduktet på social beskyttelse, svarende til 29 procent. I 2010 var dette tal 28,6 procent, skriver Jyllands-Posten Søndag. Frankrig er det land i EU, der bruger den største andel af bnp på social beskyttelse med knap 34 procent, Danmark bruger 32,3 procent af BNP.
Kilde: Jyllands-Posten Søndag, s. 2

Konkurrence: Her er den vigtigste transportpolitiske begivenhed i 2017
Erik Østergaard, administrerende direktør i Danske Vognmænd (DTL) skriver i et debatindlæg på Altinget Mandag, at 2017 vil blive husket for det år, hvor EU-Kommissionen endelig kom på banen og præsenterede sit bud på, hvordan fremtidens godstransport skal udfolde sig på Europas veje og rastepladser. Han skriver: ”Kommissionen har indset, at hvis man ikke inddrager grundlæggende hensyn til sikkerhed, sundhed og fair konkurrence i reguleringen, så vil transportmarkedet fortsætte sit ræs mod bunden, hvor transport bliver til på baggrund af udnyttelse, omgåelse, snyd og bedrag.”
Kilde: Altinget Mandag

Arbejdsmarkedspolitik: EU-domstol afsiger dom i sag om Uber
Børsen skriver lørdag, at onsdag afgøres en principiel sag for Uber i Luxembourg. Sagen handler om, hvorvidt Uber er en digital tjeneste eller en transportvirksomhed. Uber selv mener at der er tale om en digital tjeneste. Hvis Uber vurderes som en transportvirksomhed, medfølger en stribe krav om sikkerhed, forsikringer og rettigheder til chaufførerne. Tilbage i maj slog generaladvokat Maciej Spuznar i et forslag til den endelige EU-dom fast, at Uber må karakteriseres som en transportvirksomhed. Hvis EU-dommen følger generaladvokatens forslag, betyder det, at Uber skal stå til ansvar for den lovgivning, der er i de enkelte lande på transportområdet.
Kilde: Børsen Lørdag, s. 2

Konkurrence: Vestager vil undersøge Ikea
Margrethe Vestager, EU's konkurrencekommissær vil i dag iværksætte en officiel undersøgelse af, hvorvidt Ikea har snydt med skat. Det skriver Financial Times i BT, Ekstra Bladet og MX-MetroXpress Mandag. I en rapport, som gruppen De Grønne i Europa-Parlamentet udgav i februar 2016, fremgår det, at Ikea mistænkes for at have unddraget næsten én milliard euro i EU-skat fra 2009-2014. EU-Kommissionen har ønsket at kommentere på sagen.
Kilde: BT Mandag, s. 10; Ekstra Bladet Mandag, s. 15; MX-MetroXpress Mandag, s.5

Konkurrence: Luxembourg nægter at have givet Amazon skattefordel
EU-Kommissionens afgørelse om, at Luxembourg skal have givet en fordelagtig skatteaftale til den amerikanske it-gigant Amazon, appelleres nu af Luxembourgs regering. Det skriver Jyllands-Posten Lørdag. De siger i en udtagelse, at EU-Kommissionen ikke har bevist, at der er en fordelagtig aftale. Ifølge EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, er næsten tre fjerdedele af Amazons overskud i Luxembourg ikke beskattet.
Kilde: Jyllands-Posten Lørdag, s. 6

Grundlæggende rettigheder: Usikkert om bøder for brud på persondatalov vil være positivt
Peter Blume, professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration, Københavns Universitet, skriver i et debatindlæg på Altinget Mandag, at persondataforordningen får virkninger 25. maj næste år. ”Det skal være alvor, fordi denne beskyttelse er en grundlæggende rettighed i et demokratisk samfund, således som det fremgår af EU charterets artikel 8. […] Efter lovforslaget får Datatilsynet kompetence til at udstede bødeforelæg, men kun i tilståelsessager [..] Selvom tilsynet altid skal inddrages i beslutningsprocessen, er denne ordning lidet betryggende. Danmark skal lægge sig på samme niveau som det øvrige EU, og det skal blive spændende, om det rent faktisk bliver tilfældet,” skriver han.
Kilde: Altinget Mandag

Institutionelle anliggender: Europæisk højrefløj vil nedlægge EU
En forsamling af EU- og indvandringskritiske partier fra en række europæiske lande opfordre på et møde i Prag, at det EU, der eksisterer i dag, skal nedlægges. Det skriver Børsen Mandag. Partierne kalder sig selv for Bevægelsen for Nationernes og Frihedens Europa (MENF). Blandt partierne var desuden franske Front National med Marine Le Pen i spidsen og hollandske Geert Wilders Frihedsparti.
Kilde: Børsen Mandag, s. 20

Udenrigspolitik: Uddannelse er afgørende for det afrikanske kontinent
Ulla Tørnæs (V), ministre for udviklingssamarbejder skriver i en kronik i Kristeligt Dagblad Mandag, at der er brug for universiteterne i Afrika, så der skabes vækst og udvikling, demokrati og de borgerlige frihedsrettigheder. Hun mener, at vi skal støtte samarbejdet mellem danske og afrikanske universiteter. ”Når jeg rejser i Afrika, konstaterer jeg ofte med selvsyn, hvilken afgørende betydning uddannelse har - ikke kun for de unge selv, men for hele samfundet. Samme erkendelse dannede baggrund for det nyligt afviklede AU-EU-topmøde (topmøde mellem Den Afrikanske Union og Den Europæiske Union),” skriver hun.
Kilde: Kristeligt Dagblad Mandag, s. 11

Institutionelle anliggender: Gør 2018 til europæisk tavshedsår
Timothy Garton Ash, britisk historiker og professor i europæiske studier ved Oxford University og gæsteforsker ved Hoover Institution under Stanford University, skriver i et debatindlæg i Politiken Søndag, at i stedet for at ligge store, nye planer om Europas fremtid, bør ”vores ledere satse på 'eurokonservatisme', der værner om det Europa, vi har skabt.” Han skriver: ”Jeg ønsker på ingen måde et tilbagetog til en trinvis pragmatisme, der savner både mål og filosofi. Tværtimod foreslår jeg et filosofisk kursskifte: fra futurisme til konservatisme (i den betydning af ordet, der handler om at bevare). I stedet for at se det politiske projekt Europa som noget, der altid skuer frem mod en eller anden fremtidig, rationel og systematisk konstruktion, bør projektet handle om at bevare, forsvare og forbedre det store, rodede fælleseuropæiske hus, som vi allerede har bygget.”
Kilde: Politiken Søndag, s. 1

Finansielle anliggender: Snart kan du betale med kryptovaluta i tusindvis af netbutikker
Betaling med 15 forskellige kryptovalutaer som bitcoin, Ether og Litecoin kan blive fremtiden i tusindvis af netbutikker. Det skriver Børsen Mandag. En dansk betalingsplatform og fire danske betalingsvirksomheder åbner nu op for betalingsmetoden, men de erkender også, at vejen er lang, før virksomheder og kunder er klar og forstår betaling med kryptovaluta. I øjeblikket arbejder man i EU-regi på en regulering, der forventes at lande engen i 2018.
Kilde: Børsen Mandag, s. 16

Institutionelle anliggender: Ny leder på den franske højrefløj skaber splittelse fra dag ét
Information Lørdag, skriver, at Laurent Wauquiez nu står i spidsen for det franske højrefløjsparti Les Republicains (LR), efter valget den 10. december. Valget af Laurent Wauquiez signalerer en konservativ, EU-fjendtlig og populistisk linje i det store gamle højrefløjsparti, men også et veritabelt generationsskifte. Han vil blandt andet sætte en stopper for enhver udvidelse af EU og han foreslår i bogen Il faut tout changer - Alt skal ændres - fra 2016, at gå tilbage til et kerne-EU med kun seks medlemmer.
Kilde: Information Lørdag, s. 14-15

Retlige anliggender: En samlet opposition vil gøre EU mere socialt retfærdigt
En ny social protokol, som sikre lønmodtageres rettigheder i EU, støttes nu af både Socialdemokratiet og De Radikale, som ellers tidligere har været skeptiske. Det skriver Information Lørdag. Den sociale protokol vil betyde, at de faglige rettigheder - herunder konfliktretten - bliver overordnet det indre markeds økonomiske friheder. Et vigtigt skridt mod at bekæmpe social dumping, mener oppositionen. ”Vi er tilhængere af det indre marked, men mener, at fri bevægelighed også skal være fair bevægelighed. Et af de få redskaber til at sikre balance mellem lønmodtagernes grundlæggende rettigheder og det frie marked er en social protokol,” siger Peter Hummelgaard, EU-ordfører, Socialdemokratiet. Politiken skriver søndag, at DF ellers normalt betegner sig selv som EU-skeptiske, men partiet har stemt for 94 procent af EU-lovene under de seneste to regeringer. Det fremgår af en analyse som Tænketanken Europa har lavet. ”Dansk Folkeparti er et erklæret EU-skeptisk parti, men er reelt med til at holde hånden under de danske EU-forpligtelser,” siger Rasmus Brun Pedersen, forsker i blandt andet EU og dansk udenrigspolitik ved Aarhus Universitet,
Kilder: Information Lørdag, s. 4; Politiken Søndag, s. 9

Interne anliggender: Polen er klar til strid med EU
Information Lørdag skriver, at efter indførelsen af den stærkt kritiserede justitsreform, forventer Polens regering nu, at EU vil indlede en rigsretssag mod landet. Både den polske opposition og flere EU-organer mener, at de demokratiske grundprincipper så som magtens tredeling, domstolenes uafhængighed og frie medier står for fald. At en retsstatsproces allerede er under forberedelse, hævder også avisen Süddeutsche Zeitung fredag. Fra EU-Kommissionens side bekræftes det, at emnet står på dagsordenen for et kommissionsmøde på onsdag, men ikke, at der allerede skulle være truffet en beslutning om gennemførelsen.
Kilde: Information Lørdag, s. 12

Interne anliggender: EU har forandret sig markant
Information Mandag, skriver om EU´s forvandling siden det østrigske Frihedsparti (FPÖ) sidst sad i regering. Sidst Frihedspartiet var i regering i 2000, indførte EU sanktioner mod Østrig. I dag, 17 år og en række kriser senere, er højre-populismen så udbredt, at en tilsvarende reaktion er utænkelig. EU blevet et projekt, som få medlemsstater kæmper for at holde sammen på. Krise efter krise har ramt unionen. Finanskrisen, den græske gældskrise, EU's mangelfulde indgriben i Syrien og Ukraine og senest flygtningekrisen har efterladt unionen uden fælles vision og slagkraft. Det mener historiker Uffe Østergaard fra Copenhagen Business School og lektor emeritus Karl Christian Lammers fra EU-instituttet på Københavns Universitet.
Kilde: Information Mandag, s. 3

Interne anliggender: Folk har ret til selvbestemmelse
I en kronik i Information Lørdag, skriver Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard og Enhedslistens europarådsordfører, Nikolaj Villumsen, at suveræne folk har ret til selvbestemmelse: ”I Enhedslisten anbefalede vi vælgerne at stemme nej. Ikke fordi vi ønskede mindre internationalt samarbejde i Europa, men fordi vi ikke ønskede at flytte magten endnu længere væk fra befolkningen - en magt, som vel og mærke ikke ville kunne tages tilbage, når den først var afgivet. Siden afstemningen i 2015 har vores retsforbehold da også vist sig nyttigt for vores retssikkerhed.”
Kilde: Information Lørdag, s. 18-19

Interne anliggender: Catalansk regionsvalg vil ikke bremse løsrivelse
Flere medier skriver om den politiske krise i Catalonien. Jyllands-Posten Mandag skriver, at ingen tør spå om, hvad der vil ske, hverken hvis tilhængerne af uafhængighed igen får flertal, eller hvis tilhængerne af et udelt Spanien vinder ved regionsvalget den 21. december i år.

I Kristeligt Dagblad Mandag kan man læse, at den spanske filosof, forfatter og samfundsdebattør Fernando Savater ikke tror på, at regionsvalget i Catalonien på torsdag vil bremse separatismen. Han mener, at den vil sprede sig som en virus i Spanien og i resten af Europa, hvis den ikke bekæmpes. "Spaniens regering burde have grebet ind og sat selvstyret i Catalonien ud af kraft for længe siden. I de sidste fem år har regeringen set den anden vej og undladt at handle. Og ladet halvdelen af catalonierne, der vil bevare forholdet til Spanien, i stikken,” mener han.
Kilde: Kristeligt Dagblad Mandag, s. 1, 4; Jyllands-Posten Mandag, s. 14-15; Politiken Lørdag, s. 4; Politiken Mandag, s. 6

Interne anliggender: Macron må udskyde sine EU-ambitioner
Politiken Lørdag kan fortælle, at den tyske forbundskansler Angela Merkels hjemlige problemer med at danne regering tvinger Frankrigs præsident Emmanuel Macron til at udskyde sine EU-ambitioner. I første omgang betyder den uafklarede situation dog, at Angela Merkel ikke har noget spillerum til at lægge en linje og komme med indrømmelser. Emmanuel Macron er tvunget til tålmodighed. De to annoncerede i stedet en fælles køreplan, der med Emmanuel Macrons ord skal lede frem til »punkter af konvergens« på næste topmøde i marts. Emmanuel Macron kan ikke presse Merkel for hårdt. Flere af Macrons ideer - som et betydeligt fælles investeringsbudget for eurozonen og et selvstændigt europarlament møder stor modstand i Tyskland.
Kilder: Politiken Lørdag, s. 8