Mandag den 18. februar

Mandagens og weekendens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Sikkerhedskonference i München
Information rapporterer mandag fra Tyskland, hvor USA og Europa trods stridspunkter satte en streg under NATOs sammenhold ved årets sikkerhedskonference i München. I sin tale hyldede den amerikanske vicepræsident Mike Pence sin præsident, Donald Trump, for at tvinge NATO-partnerne til at komme til lommerne og bidrage til NATO på lige fod med USA. Et andet punkt var i forhold til Iran, hvor Pence krævede, at EU skal ophøre med at underminere de amerikanske sanktioner og følge USA ud af atomaftalen med Iran. Tysklands kansler, Angela Merkel, var også på talerstolen, hvor hun advarede mod et nyt våbenkapløb mellem Rusland og USA, efter begge lande har opsagt INF-traktaten fra 1987, der forbyder mellemdistanceraketter. Information skriver endvidere, at Kina var mødt op til sikkerhedskonferencen med en rekordstor delegation, og at tænketanken International Institute for Strategic Studies (IISS) med sin årlige analyse af verdens militære balance kunne fortælle, at USA i 2018 brugte omkring 643 milliarder dollar på sit forsvar - eller omtrent ti gange så meget som Rusland, som nu er blevet overhalet af Kina. Det store spænd er dog ifølge IISS ikke et argument mod, at de europæiske NATO-lande bør opfylde NATO’s mål om at bruge to procent af BNP på forsvar. Ifølge Information svarer det til en gennemsnitlig europæisk forøgelse på 38 procent eller cirka 679 milliarder kroner om året, skriver Information mandag.

Berlingske skriver søndag, at IISS-analysen viser, at amerikanerne ikke betaler så meget til forsvaret af Europa, som de selv tror. Således går kun 5,6 procent, eller 35,8 milliarder dollar, af USAs totale militære udgifter til europæisk sikkerhed, skriver IISS i rapporten. En stor del af USA’s samlede udgifter til militæret går dermed til at beskytte USA’s interesser i andre dele af verden og ikke til det fælles forsvar i NATO. Ifølge professor Francois Heisburg fra IISS er det da heller ikke frygten for at pådrage sig Trumps vrede, der får blandt andre den franske præsident Emmanuel Macrons til at love at få det franske forsvarsbudget op på to forkætrede procent af BNP, men snarere frygten for, at Frankrig og Europa kan stå uden amerikansk hjælp i tilfælde af en krig. “Den tanke er ikke udsprunget af en frygt for Trump. Den tanke er i Macrons hoved, fordi Trump flere gange har signaleret, at han ikke nødvendigvis vil komme Europa til undsætning, og han har stillet spørgsmålstegn ved artikel fem i NATOs ‘grundlov’ - den med en for alle og alle for en. Macron har givetvis truffet beslutningen i en erkendelse af, at europæerne og Frankrig skal kunne meget mere selv,” siger Heisburg ifølge Berlingske.

Mandag skriver Informations lederskribent blandt andet: “Trods den bitre tone på højeste plan gjorde mange af de mere end 50 amerikanske kongresmedlemmer og de øvrige amerikanske repræsentanter ved sikkerhedskonferencen sig umådeligt umage for at understrege, at USA trods Trumps bølleretorik og spørgsmålstegn ved alliancens musketer-ed selvsagt står bag NATO. Men også de kigger på det konkrete bidrag fra os europæere, der har svært ved at afvise argumentet: at vi selv længe efter Den Kolde Krig bekvemmeligt har lænet os et godt stykke tilbage og nydt godt af amerikanske lederskab og sikkerhedsgarantier.”
Kilder: Information, mandag, s. 9, 20; Berlingske, søndag, s. 14

Konkurrence: På skattejagt hos de digitale giganter
Politiken skriver søndag, at der er bred enighed om, at digitale giganter betaler alt for lidt i skat i EU, og EU-Kommissionen har serveret en løsning, som de fleste lande bakker op om, dog ikke Danmark. Finansminister Kristian Jensen (V) ved godt, at det ikke er en nem opgave at forklare regeringens blanke nej til EU-Kommissionens forslag om at beskatte digitale giganter som Facebook og Google. Regeringen mener, at EU-forslaget vil virke konkurrenceforvridende blandt andet mellem digitale og traditionelle virksomheder og mellem virksomheder i og uden for EU, og derudover vurderer man, at omsætningsskatten vil være særdeles svær at håndhæve over for virksomheder uden for EU, og at den ikke vil skaffe nær den indtjening, som EU-Kommissionen anslår. Danmark står dog ikke helt alene: Også Sverige, Finland og Irland kritiserer EU-Kommissionens forslag højlydt. Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af koncernchef og udgiver, Berlingske Media, Anders Krab-Johansen. Han skriver blandt andet: ”Danmarks EU-kommissær Margrethe Vestager er blevet kendt for at baske til Apple, Google og de andre amerikanske tech-giganter. Bøder i milliardklassen og krav om efterbetaling af skat er dagens orden, og Vestager har berettiget høstet applaus for sin indsats som EU’s konkurrencekommissær. Desværre er Vestager blevet mere forelsket i sin rolle som tech-bussemand end kampen for lige konkurrence. Nu kræver hun en særlig strafskat på Google, Apple, Facebook og Amazon. Det er noget helt andet end at håndhæve lige regler for alle. De tre nordiske lande i EU stritter imod den særlige techskat, som EU-Kommissionen foreslår. Det samme gør andre små, åbne økonomier som Irland og Tjekkiet. For særskatter er en uskik. […] Vi har brug for en fornyelse af reglerne, som regulerer international skat for virksomheder. Det skal være let at drive virksomhed over grænserne, og det skal være sværere at spekulere skatten ned mod nul. Margrethe Vestagers kortsigtede løsning er en ubrugelig ny skat, som gør mere skade end gavn.”

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lynge Asbjørn Møller, videnskabelig assistent og projektkoordinator på Datalabs forskning til Next Generation Internet, og Anja Bechmann, lektor på Aarhus Universitet og forskningsleder for Datalab, som blandt andet skriver: ”Vi har brug for en europæisk tilgang til det fuldt opkoblede smart-samfund, for hvis Silicon Valley får lov til at bestemme, bliver det på rene markedsvilkår. [...] EU vil være med til at forme fremtidens internet. Under paraplyprojektet Next Generation Internet (NGI) vil EU-kommissionen styre udviklingen af fremtidens internet i en retning, der er til gavn for europæiske virksomheder og borgere. Initiativet skal fremme teknologisk innovation, så europæiskevirksomheder i fremtiden bedre kan hamle op med internetgiganterne. Selv om vi stadig mangler erfaring med og teori om forudseende regulering, ser det ud til, at netop den tilgang kan være vejen frem på et område under så konstant forandring som internettet. Målet er at være et skridt foran udviklingen, så åbenhed, borgerrettigheder og fair konkurrence bliver en integreret del af Europas fuldt opkoblede smart-samfund.” Politiken bringer mandag en klumme af Henrik Føhns, som redigerer Ingeniørforeningens podcast ’Techtopia’. Han skriver blandt andet: ”Før vi maler fanden på væggen i Europa, er der måske også grund til at genbesøge rapporten ’The State of European Tech’, som udgives hvert år af investeringsfirmaet Atomico i London. I den seneste rapport kan man læse om flere investeringer i deep tech, der er en fælles betegnelse for AI, blockchain, virtual reality og andre algoritmetunge teknologier. Man kan også læse, at der faktisk er fodslag i branchen om reguleringer som for eksempel EU’s databeskyttelsesforordning GDPR. Så Europa er måske på vej på sin helt egen måde med respekt for privatliv og datasikkerhed. Der findes også andre data end de private, som man kan træne AI med.
Kilder: Politiken, søndag, s. 12-14; mandag, s. 6; Berlingske, lørdag, s. 4; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: EU’s energiforbrug vokser
Information skriver lørdag, at det europæiske energiforbrug i 2017 steg for tredje år i træk, denne gang med én procent. I 2017 var EU således 5,3 procent over målet for energieffektivisering i 2020, som er på 20 procent reduktion. Stigningen vurderes som en konsekvens af de senere års fornyede økonomiske vækst i EU. “Det handler om økonomien. Fra 2014 til 2017 voksede EU's BNP hurtigere end den har gjort siden midten af 00’erne. Uanset hvor meget vi kunne ønske at narre os selv, så er den økonomiske aktivitet stadig ikke afkoblet fra energiforbruget på en meningsfuld måde,” siger Samuel Thomas, seniorrådgiver ved Regulatory Assistance Project ifølge Information.

Berlingske, Børsen og B.T. skriver lørdag og mandag, at titusindvis af studerende fredag demonstrerede i en række europæiske lande mod manglende politisk handling over for klimaforandringerne. “Vi demonstrerer mod regeringens manglende handlekraft over for klimakrisen. Dette er vor sidste chance til at kæmpe for vor fremtid,” sagde det britiske studenter klimanetværk, Ukscn. Protestbevægelsen er opstået med inspiration fra den 16-årige svenske klimaaktivist Greta Thunberg, som alene gennemførte en protestaktion ved Riksdagen i Stockholm. Greta Thunberg skal tale ved næste torsdags møde om EU’s fremtid i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

Politiken bringer søndag en kronik af Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, og Sebastian H. Mernild, professor i klimaforandringer og glaciologi og administrerende direktør, Nansen Centeret, Bergen. De skriver blandt andet: “Danmark som foregangsland, meget gerne sammen med EU, er stadig muligt. For at holde de 1,5 grader må der ske markante reelle forandringer inden 2030 - ikke bare målsætninger og hensigtserklæringer - for at danske tiltag er tilstrækkelige og reelt ikke kommer til at trække i den forkerte retning. Er der derimod tale om 2 grader, så kan det stadig nås, men ikke hvis løsningerne til stadighed skubbes foran.”
Kilder: Information, lørdag, s. 15; Berlingske, lørdag, s. 17; Børsen, mandag, s. 16; B.T., lørdag, s. 13; Politiken, søndag, s. 5-6

Økonomi: Det sure med det søde i den globale økonomi
Berlingske bringer mandag en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: “Den globale økonomi og de finansielle markeder har haft en turbulent begyndelse på året. Politikudmeldinger fra Washington er blevet mindre aggressive, mens Storbritannien synker ned i dyndet. Den økonomiske afmatning i euroområdet står i kontrast til fremgangen i mange vækstøkonomier. [...] Lande i Asien er fortsat i pæn fart. I Indien er både penge- og finanspolitikken nu indrettet efter at skabe størst mulig medvind til økonomien forud for parlamentsvalget i april og maj. Det rejser - ligesom i Kina - en masse strukturelle spørgsmål, men her og nu giver det et løft til den globale vækst. I Europa er den økonomiske vækst fortsat høj hos de nye medlemmer af EU mod øst. En positiv vækstspiral med gødning fra EU-midler er en vigtig modvægt til de ting, der ikke går så godt. [...] Så lad os håbe, at den aftagende optimisme ikke manifesterer sig alt for meget i aktiviteten. At Kinas forsøg på stimulans, herunder kraftig kreditvækst, bærer frugt. Og at præsident Trump er blevet så bange for aktiemarkederne, at handelskrigene bliver på tegnebrættet. Straftold på biler af nationale sikkerhedshensyn er fortsat en del af værktøjskassen, men fuld handelskrig med Kina og EU på samme tid forekommer mindre sandsynlig end ved årets begyndelse.” I Berlingskes Groft Sagt mandag skriver historiker Bent Blüdnikow blandt andet: ”Vi er vant til, at europæiske medier er fyldt med katastrofeartikler om situationen i USA, selv om det går forrygende godt med økonomien i USA og temmelig skidt i EU. Så er det interessant at læse amerikanske medier, hvor den brutale sandhed om EU siges uden omsvøb. [...] Wall Street Journals fremragende udenrigspolitiske kommentator Walter Russell Mead siger det brutalt i sin seneste klumme: ”Kontinentets grandiose fælles projekt ligger i ruiner og dets globale indflydelse svækkes.” Mead har fat i den kedelige sandhed, men som han afslutter med at sige, så må USA støtte det stadigt svagere EU, for USA har brug for en alliancepartner. Jeps og nu er flere af landene jo begyndt at give større bidrag til NATO, så der er måske håb.”
Kilde: Berlingske, mandag, s. 7, 28

Retlige anliggender: Norge og EU ligger i krabbekrig
En strid mellem Norge og EU omhandler snekrabber, hvor det på overfladen handler om rettigheder til at fiske efter snekrabber omkring Svalbard, men i virkeligheden kan det handle om noget endnu mere dyrebart, nemlig retten til at udvinde olie og gas i området. Det skriver Berlingske og B.T mandag. Eksperter mener, at snekrabbefiskeri kan blive en milliardindustri for Norge, og derfor begyndte Norge i 2015 at regulere fangsten. Det betød, at kun norske fiskere fik adgang til fiskeri, og europæiske fartøjer, der var begyndt at kaste deres ruser ud efter krabberne, blev smidt ud. Bruxelles blev frustrerede, og som modsvar begyndte EU selv at udstede fangstlicenser til området. Siden har sagen været igennem det norske retssystem og nåede i sidste uge hele vejen til Højesteret, der slog fast, at Norge er i sin gode ret til at formene udenlandske skibe adgang til området, hvis de fisker efter snekrabber på havets bund. B.T. skriver, at en række eksperter dog mener, at slaget om krabben i høj grad handler om, hvem der har ret til at lede efter olie og gas i området. ”Det hænger sammen med fremtidens søgning efter olie og gas. Krabben er på bunden af havet, på kontinentalsoklen, hvor der måske også kan findes olie og gas,” siger Geir Ulfstein, professor i folkeret ved Universitetet i Oslo, til nyhedsbureauet dpa ifølge B.T. Det afviser den norske regering dog, og ifølge nyhedsbureauet NTB sagde fiskeriminister Harald Nesvik, efter højesteretsdommen: ”Vi giver ikke snekrabben fra os. Vi styrer det her, og vi kommer til at håndhæve det strengt.”
Kilder: Berlingske, mandag, s. 12; B.T., mandag, s. 13

Klima: Ændringer for gasledning måske på vej
Berlingske og Information lørdag samt Børsen mandag skriver, at ændringer for gasledningen Nord Stream 2 måske er på vej. Tyskland overvejer nemlig at ændre de juridiske rammer for gasrørledningen for at sikre, at de er i overensstemmelse med nye EU-regler. ”Jeg formoder, at der kan udarbejdes nye betingelser. Men der vil klart ske visse ændringer. En gælder ejerskabet af gasrørledningen, da EU’s regler kræver, at ejerskab til rørledning og produktion skal være under to forskellige ejere,” siger Tysklands økonomiminister, Peter Altmaier. Information lørdag bringer en kommentar af Jacob Sørensen, aktiv i miljøbevægelsen NOAH. Han skriver blandt andet: ”Information har i denne uge skrevet om de geopolitiske genvordigheder ved rørledningen Nord Stream 2, men avisen mangler at behandle et væsentligt aspekt: Hvis Nord Stream 2, der er udset til at føre gas fra Rusland til Europa, godkendes, er det et brud på Parisaftalen. En ting er, at et privat selskab forholdsvis åbent og ærligt konstaterer, at de ikke regner med, at EU kommer til at leve op til sine klimamålsætninger for 2050. Langt mere alvorligt er det, at vores politikere i EU og Danmark med åben pande er ved at godkende et projekt, som er et brud på Parisaftalen og EU’s klimamålsætninger. Føj for pokker!”
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 17; Information, lørdag, s. 13, 19; Børsen, mandag, s. 16

Andre EU-historier

Det digitale indre marked: Da Louisa og Maren blev myrdet i Marokko, fik PET hjælp i Silicon Valley
Berlingske skriver mandag om PET’s bestræbelser på at få slettet to voldsomme videoer af mordet på to skandinaviske kvinder i Marokko i december. I den forbindelse oplyser Berlingske, at EU-Kommissionen i september foreslog, at det højst må tage én time, fra en national myndighed anmoder om at få slettet terrorrelateret indhold, til digitale platformene som for eksempel Facebook fjerner det. Kommissionen vil straffe platformene med bøder på op til fire procent af virksomhedernes årlige globale omsætning, hvis de ikke lever op til tidsfristen. Forslaget er nu til debat i Europa-Parlamentet og Europa-Rådet, skriver Berlingske.
Kilde: Berlingske, s. 10-11

Konkurrence: Et stort bryllup giver ikke altid stor lykke
Berlingske bringer mandag en kommentar af Christian Schultz, professor og formand for Konkurrencerådet, og Jakob Hald, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. De skriver blandt andet: “EU-Kommissionen har for nylig forbudt fusionen mellem togdivisionerne fra tyske Siemens og franske Alstom. Forbuddet har givet genlyd flere steder, herunder i Berlingskes leder i søndags. Blandt andet har det været fremført, at sådanne fusioner burde godkendes, fordi det skulle stille EU-landene bedre i konkurrencen over for andre regioner. […] EU-Kommissionen har forbudt fusionen mellem Siemens og Alstom, fordi kommissionen vurderede, at fusionen ville hæmme konkurrencen betydeligt til skade for borgerne i EU. Så enkelt er det. I sin afgørelse har EU-Kommissionen også taget højde for konkurrencen i resten af verden. Kommissionen er ikke ‘uforvarende gået kinesernes ærinde’, som Berlingske skrev i sin leder.”
Kilde: Berlingske, mandag, s. 26

Konkurrence: Universiteter vil have pristjek af forlag
Berlingske og Jyllands-Posten skriver mandag, at fem private forlag ifølge interesseorganisationen Danske Universiteter sidder så tungt på adgangen til de videnskabelige forskningsartikler i Europa, at man er gået sammen med sine europæiske pendanter, der samlet kalder sig European University Association ( EUA), for at bede EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, om at kigge nærmere på sagen.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 8; Jyllands-Posten, mandag, s. 2

Udenrigspolitik: EU-sanktioner mod Rusland efter bortførelse af ukrainere
Berlingske skriver mandag, at otte russere “på højt niveau” ifølge udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) bliver ramt af nye sanktioner, når EU’s udenrigsministre mødes i Bruxelles i dag. De otte russere har alle været involveret i opbringningen af ukrainske skibe i Kertjstrædet i internationalt farvand mellem Ukraine og Rusland 25. november sidste år. “Der er heldigvis nu enighed om, at den russiske opførsel er uacceptabel, og at det er nødvendigt at trække en streg i sandet. Det er et vigtigt signal at reagere med sanktioner, når sådan noget sker, for at markere, at det ikke er noget, vi på nogen måde kan bifalde,” siger Anders Samuelsen.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 3

Interne anliggender: EU-modstand er forstummet
B.T. og en række andre aviser skriver mandag, at de to svenske EU-kritiske partier Vänsterpartiet og Sverigedemokraterna begge har droppet deres krav om, at Sverige skal forlade EU. “Der findes en misforståelse om, at Vänsterpartiet ikke skubber på i forhold til klimaspørgsmålet og lønmodtageres rettigheder, fordi vi hellere vil have, at Sverige slet ikke er med i EU. Og det gør, at færre stemmer på os,” siger formand for Vänsterpartiet Jonas Sjöstedt.
Kilde: B.T., mandag, s. 17; B.T. Metro, mandag, s. 8; Jyllands-Posten, mandag, s. 12; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4

Grundlæggende rettigheder: Højreekstrem antisemitisme breder sig i Europa
Kristeligt Dagblad skriver mandag, at det israelske ministerium for den jødiske diasporas årlige rapport over overgreb på jøder verden over viser en klar til tendens til voksende antisemitisme i Europa. Samtidig viser en undersøgelse, som blev offentliggjort af EU’s agentur for grundlæggende rettigheder i oktober sidste år, at 80 procent af de adspurgte jøder i 12 lande i Europa mener, at antisemitisme er et alvorligt problem i deres land, mens 9 ud af 10 siger, at antisemitismen er blevet værre i løbet af de seneste fem år.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3

Migration: Vi taler om mennesker, der bliver låst inde i pakhuse på ubestemt tid
Kristeligt Dagblad bringer mandag et interview med danske Irene Kruse, der for nylig har afsluttet et halvt års hjælpeindsats i lejrene for Læger uden Grænser i Libyen. “Mange af de mennesker, som sidder tilbageholdt, ville givet ønske, at de kom fra et trygt, godt land, som de kunne vende tilbage til. Men det gør mange af dem ikke. Og så længe, mennesker ønsker at flygte, vil de finde en måde. Ruterne bliver bare farligere. Det er beklageligt, at EU’s svar på dét i så høj grad handler om grænsekontrol, mens man vender det blinde øje til de menneskerettighedskrænkelser, der fortsætter som en uønsket konsekvens af EU’s indgriben,” siger hun blandt andet.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4

Klima: Affaldsstatistik til skraldespanden
Politiken bringer mandag et debatindlæg af Jacob H. Simonsen, direktør hos Arc. Han skriver blandt andet: “Når statistikken for 10. år i træk viser, at Danmark er EU’s topskraldesynder, handler det om, at vi opgør vores statistik på en anden måde end vores europæiske kollegaer. Vi regner nemlig store dele af det affald, som produceres af servicesektoren, med til begrebet ‘kommunalt affald’. Det gør de ikke i andre lande. Vi kan således ikke bruge opgørelsen over affaldsproduktionen per capita i EU til noget, når nogle tæller æbler, andre pærer og bananer.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 6

Økonomi: “Vi har levet i en bobleøkonomi siden 2008”
Børsen bringer mandag et interview med Annette Vissing Jørgensen, ph.d. i økonomi fra MIT og professor på Haas School of Business på Berkeley. Hun mener, at den aktuelle store nervøsitet over svaghedstegnene fra europæisk og kinesisk økonomi hænger sammen med centralbankernes massive stimulering af økonomien det seneste årti. “Folk er usikre på, hvor det lander. Jeg tror, der er en generel forståelse af, at de reelle fundamentale forhold formentlig er meget værre, end de ser ud, fordi man har holdt alt kunstigt kørende på ekspansiv politik,” siger hun blandt andet.
Kilde: Børsen, mandag, s. 16-17

Konkurrence: EU’s ligegyldighed gør Mærsk til taber og Kina til vinder
Børsen bringer mandag et debatindlæg af Peter Skaarup, gruppeformand, DF. Han skriver blandt andet: “Trods statsstøtten besejler Cosco ubesværet alverdens havne, hvorimod Mærsk nemt kan få bøvl for dette. F.eks. insisterede det såkaldte kinesiske ‘monopoltilsyn’ på at efterforske og godkende Mærsk Lines opkøb af det tyske rederi Hamburg Süd. […] Også EU-Kommissionen skulle naturligvis undersøge opkøbet. Her sidder den af de danske EU-partier højt roste konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R). Hun er imidlertid mindre vaks, når det drejer sig om at beskytte danske og europæiske erhvervsvirksomheder mod unfair konkurrence. Den radikale politiker tør måske ikke lægge sig ud med kineserne? Godt nok førte Skous offentlige advarsel til en såkaldt undersøgelse i EU, men konsekvent handling lader vente på sig. EU er tæt på ligeglad med danske job i søfart og den maritime industri.”
Kilde: Børsen, mandag, s. 2

Sikkerhedspolitik: Efterretningsskandale under opsejling i Belgien
Berlingske skriver søndag, at en højtstående chef i den belgiske efterretningstjeneste er blevet sat i husarrest, fordi han er mistænkt for at have delt hemmelige informationer med en russisk agent. Højtstående sikkerhedsfolk hos EU og NATO har længe været bekymrede over, at udenlandske spioner - heriblandt russiske - forsøgte at skaffe hemmelige informationer eller påvirke beslutninger, og ifølge Berlingske skulle der pt. befinde sig 250 kinesiske spioner og 200 russiske spioner i Bruxelles.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 10

Klima: Efter nye tal om kvælstof risikerer Danmark at bryde EU-regler
Berlingske skriver søndag, at flere eksperter vurderer, at det danske vandmiljø omgående skal sikres bedre, hvis Danmark skal undgå en sag ved EU-Domstolen. Udmeldingen kommer, efter det er kommet frem, at mængden af kvælstof i havmiljøet er steget, mens de såkaldte frivillige kollektive virkemidler for landbruget indtil videre ikke har mindsket kvælstofudledningen markant. “Det ser ud til, at den danske implementering af landbrugspakken nu ikke opfylder de krav, som EU har stillet til Danmark som forudsætning for at give Danmark en undtagelse, der giver danske kvægbønder mulighed for at udlede mere gylle, end de ellers måtte,” siger tidligere kontorchef i EU-Kommissionen Peter Gammeltoft, der i dag arbejder som selvstændig miljøpolitisk konsulent.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 4-5

Handel: I hjertet af den tyske bilindustri holder de vejret
Søndag rapporterer Berlingske fra byen Dingolfing i den tyske delstat Bayern, hvor bilfabrikanten BMW har hjemme. BMW frygter for følgerne af en rapport udarbejdet af den amerikanske handelsminister Wilbur Ross, som skal vurdere, om bilimport fra blandt andet Tyskland udgør en trussel mod USA’s sikkerhed. Rapporten vil blive læst af USA’s præsident, Donald Trump, og viser bilimporten sig at blive kategoriseret som en trussel, risikerer BMW’s biler blive ramt af straftold, inden de finder vej til det amerikanske marked. “Vi har i lang tid argumenteret imod, at tysk bilindustri er en sikkerhedstrussel mod USA. Vi bidrager i stort omfang til USAs økonomi. BMW eksporterer altså flere biler fra USA, end vi importerer til USA. Vi sælger sågar biler til det amerikanske udenrigsministerium, hvor mange ambassadører beskyttes af BMW’s sikkerhedsbiler,” siger Thomas Becker, der er chef for BMW’s politiske afdeling.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 20-21

Klima: Klimahandling skal ikke vente på ny forskning

Altinget bringer mandag et debatindlæg af Per Kølster og Paul Holmbeck, hhv. formand og politisk direktør i Økologisk Landsforening. De skriver blandt andet: “Landbruget står for over 30 procent af Danmarks udledninger i de ikke kvotebelagte sektorer, hvor EU kræver en samlet reduktion på 39 procent. […] Der er behov for, at EU'slandbrugsmilliarder bruges til at belønne landmænd for klimahandling. Der er behov for nationale ordninger for udtagning af lavbundsarealer fra omdrift og for plantning af langt flere træer, buske og andre CO2-fangere på de danske landbrug.”
Kilde: Altinget, mandag

Udenrigspolitik: Nigeria udskød præsidentvalg i 11. time
Lørdagens præsident- og parlamentsvalg i det vestafrikanske land Nigeria blev udskudt i en uge til den 23. februar, kun få timer før valgstederne efter planen skulle åbne. Natten til lørdag dansk tid oplyste landets valgkommission, at udskydelsen er nødvendig for at sikre et frit og retfærdigt valg, skriver Information mandag. Danmarks ambassadør i landet, Jesper Kamp, som efter planen skulle have været en af EU’s valgobservatører under lørdagens valg, vurderer, at udsættelsen giver mening, til trods for at beslutningen blev mødt med kritik fra Nigerias to største partier. ”Der har været nogle store logistiske udfordringer med at få stemmesedler ud til alle 120.000 valgsteder i Nigeria i løbet af ugen. Det samme gælder de kortlæsere, der skal sikre, at den enkelte vælgers unikke valgkort bliver læst - og dermed at man ikke kan stemme mere end en gang ude på valgstederne,” siger han ifølge Information.
Kilde: Information, mandag, s. 11

Udenrigspolitik: Det bliver svært at være ven med USA
Europakorrespondent Michael Seidelin skriver blandt andet i Signatur i Politiken, lørdag: ”Trumps USA og hans venner i Europaflytter sig fra det tidligere værdifællesskab mellem Europa og USA. Men der er et andet USA. [...] I disse dage forsøger en amerikansk præsident stærkere end nogensinde at sætte lus i den europæiske skindpels. Netop i disse måneder provokerer lande som Polen og Ungarn bevidst partnerne i EU. Og det er tankevækkende, at deres værdigrundlag nærmer sig præsident Trumps: forsøg på at hindre eller rulle abortlovgivning tilbage, flirten med indførelse af dødsstraf, jagt på homoseksuelle, racistisk betingede kampagner mod 'migrantspøgelset', chikanerier af politiske modstandere og politisk misbrug af domstolene. På disse områder har det 'gamle Europa' (læs: Vesteuropa) intet tilfælles med USA. [...] Den gigantiske underskov af organisationer, som kæmper for kvinders rettigheder, for mindsteløn og borgerrettigheder holder stand ligesom de stjerneadvokater, som i deres fritid arbejder gratis for at forsvare mennesker og principper. Vi hører alt for lidt om det USA. Men det er der, og det er det Amerika, vi holder af, og som vi har et værdifællesskab med.”
Kilde: Politiken, lørdag, s. 7

Konkurrence: Hvorfor er Margrethe Vestager tavs om skattesagerne fra LuxLeaks
Poltiken bringer et debatindlæg lørdag af Simon Bowers, journalist og europæisk koordinator i International Consortium of Investigative Journalists. Han skriver blandt andet: ”Kommissionen har med Juncker som formand forsømt at undersøge LuxLeaks. Og selv om Vestager har vist sig at være modigere end de fleste politikere, når det handler om at stille sig op imod magtfulde selskabers interesser, har hun stadig ikke reageret på LuxLeaks. [...] Sidste sommer blandede også USA's præsident, Donald Trump, sig i debatten. Han sagde angiveligt til Juncker: ”Hende din skattedame, hun hader virkelig USA” - en åbenbar reference til det faktum, at flere af Vestagers undersøgelser havde rettet sig imod multinationale selskaber med hovedkvarter i USA. I Europa hjalp den slags udbrud Juncker med at slippe af med sit image som en ven af skatteunddragende multinationale selskaber. [...] Vestager har uden tvivl vist sig at være modigere end de fleste andre politikere, når det handler om at stille sig op imod magtfulde selskabers interesser. Men hun har stadig ikke reageret på LuxLeaks. For tiden sidder hendes socialliberale parti, Radikale Venstre, ikke på magten i Danmark. Det betyder også, at hun sandsynligvis ikke vil blive sat på posten som EU- kommissær i endnu en periode. Så hvis Vestager overhovedet skal handle, skal det ske snarest.”
Kilde: Politiken, lørdag, s. 4

Konkurrence: Vestager bør fortsætte som EU-kommissær
I Jyllands-Posten lørdag skriver Thomas Paulsen, økonomikonsulent, i Kort sagt: ”Jeg er helt enig med The Economist og andre i, at den kommende statsminister bør genudpege Margrethe Vestager til en ny periode som EU-kommissær. Dette mener jeg, også selv om jeg er medlem af Socialdemokratiet og godt forstår, at man gerne vil udpege en fra den kommende regering. Men i min optik er det afgørende, at vi har de rigtige folk i spidsen af ledelsen i EU, især nu med brexit og øget populisme i Europa. Vestager har gjort det fantastisk godt de seneste fire og et halvt år som konkurrencekommissær og vist viljestyrke, politisk mod og handlekraft, når hun har taget kampen op mod store giganter som Google m.fl. Det er så vigtigt at genopbygge tilliden til EU i denne populistiske tid.”
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 19

Interne anliggender: Sanchez har udskrevet valg i et splittet Spanien
Når spanierne går til valg den 28. april står Spaniens stærkt højreorienterede parti Vox til at storme ind i parlamentet. Det viser den seneste meningsmåling fra El Diaro. Partiet Vox, som er kritisk over for indvandring, EU og vil genindføre den spanske enhedsstat, vil ud fra meningsudmålingen få omkring 9 procent af stemmerne og for første gang opnå parlamentarisk repræsentation i Madrid, skriver Jyllands-Posten lørdag.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 10

Udenrigspolitik: En uge med forbrødning
Information bringer lørdag en kommentar af journalisterne Natalie Yahya Rosendahl og Mathias Sindberg. De skriver blandt andet: ”Denne uge sluttede med, at en fortørnet Donald Trump indførte nødretstilstand, så han kan få den store grænsemur mod Mexico, han så længe har ønsket sig. [...] På vores side er Atlanten skete der noget endnu mere usandsynligt. EU-landene er ikke bare blevet enige om noget. De har også sat Rusland og USA på plads. Russerne ville bygge gasledningen North Stream II, som kun måtte benyttes af det statsejede Gazprom. Amerikanerne ville have EUtil helt at forhindre byggeriet. Men nu har danmarkshistoriens mest kompetente udenrigsminister og hans kolleger aftalt, at Rusland kan få sin ledning på betingelse af, at Gazprom ikke får monopol på brugen af den. Europa står stærkt og forenet, så længe det drejer sig om noget, vælgerne er helt og aldeles ligeglade med. [...] . Og så har Grækenland i øvrigt lovet at holde op med at blokere for, at Makedonien kan blive medlem af EU og NATO.”
Kilde: Information, lørdag, s. 25

Interne anliggender: Hvorfor er danskere nostalgikere ?
Berlingske bringer lørdag en kommentar af Bjarke Møller, direktør i Tænketanken EUROPA og adjungeret professor, CBS. Han skriver blandt andet: ”Hvad er der sket med vores kære Danmark? Har vi mistet troen på os selv? Længes vi tilbage til forsvundne tider frem for at forme fremtiden aktivt og sætte vores præg på EU uden frygt og forbehold? Noget kan tyde på det. [...] Man kan søge efter eksterne forklaringer: Brexit er et politisk, økonomisk kaos for briterne. Andre ydre chok er USAs præsident, Donald Trump, Putins Rusland og Kinas fremmarch. Traumatiske erfaringer fra 11. september 2001, finanskrisen i 2008 og migrationskrisen i 2015 sidder i kroppen på mange. [...] 58 procent af de stærke EU-tilhængere ser stadig lyst på fremtiden. Men EU-modstandere og EU-skeptikere er mere pessimistiske, vrede og bekymrede. Blandt hårde EU-modstandere, der i høj grad ønsker at forlade EU, siger otte ud af ti, at verden plejede at være et meget bedre sted, og at verden ikke bliver et bedre sted i fremtiden! [...] Danmark bør alliere sig med Macron, Merkel og andre fremsynede europæere. Ikke overmandes af frygt. Vi har så meget at byde på. Hvis vi tør rive os løs af lilleputkomplekset og vende ryggen til den tyngende nostalgi.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 11

Institutionelle anliggender: Meget til fælles
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af cand. merc. Michael Testrup, som skriver: ”Tænk på formanden for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker, den tyske kansler Angela Merkel, den franske præsident Emmanuel Macron, den britiske premierminister Theresa May og den svenske statsminister Stefan Löfven. Alle sidder i toppen af den magtpolitiske kransekage med afgørende indflydelse på millioner af menneskers liv og kommende generationers fremtid. Desuden er alle fem stærke fortalere for multikultur og masseindvandring, hvorfor de møder politiske modstandere med væmmelse, afsky og slet skjulte racismeanklager. Men hov, der er endnu en ting som binder femkløveret sammen: Alle er barnløse. Måske det forklarer hvorfor femkløveret ser så ubekymret på den europæiske fremtid som multikulturelt eksperiment.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 15

Institutionelle anliggender: Dansker får EU-topjob
Onsdag blev Pia Ahrenkilde Hansen udnævnt til at stå i spidsen for EU-Kommissionens Generaldirektorat for kommunikation. Det skriver Altinget lørdag. Den tidligere cheftalskvinde for daværende EU-kommissionsformand José Manuel Barroso kan se frem til travlhed på jobbet, da der i den kommende tid både vil være europaparlamentsvalg, skiftedag i EU-institutionerne og et forestående Brexit, der skal kommunikeres til omverdenen. ”Det er lidt af en drøm. Og et superspændende tidspunkt,” siger Pia Ahrenkilde Hansen og fortsætter: ”Udfordringen er at gøre det klart, hvilken betydning Europa har - både i forhold til vores hverdag og på de store linjer, når det gælder værdier og den plads, vi har i verden, og den samfundsmodel, vi står for.”
Kilde: Altinget, lørdag

Institutionelle anliggender: Brexit gør ondt, men nu er tiden inde til at rive plasteret af såret
Børsen bringer søndag et debatindlæg af Bjarke Møller, direktør i Tænketanken EUROPA og adjungeret professor ved CBS. Han skriver blandt andet: ”Brexit er en økonomisk katastrofe for Storbritannien. Men hvornår tager danske EU-modstandere konsekvensen og opgiver deres evige flirt med en dansk exit fra EU? Det er et mysterium af de helt store. DF´s EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth render stadig rundt og siger, at Brexit kan blive “en fordel for Storbritannien”, mens Enhedslistens Søren Søndergaard på tv glæder sig over, at UK viser os, hvordan man kan få en ny samarbejdsrelation med EU. De taler desværre ikke for døve ører, for de har deres disciple. Danske ja-politikere og erhvervsledere bør ikke falde i søvn over, at EU-tilslutningen på det seneste har slået nye rekorder. [...] I Danmark bør tiden snart være kommet til, at EU-modstanderne laver en ordentlig selvransagelse. Det kan de passende gøre her før årets EP-valg. Det er overhovedet ikke i Danmarks interesse at følge efter briterne ud af EU.”
Kilde: Børsen, søndag, s. 4-6

Interne anliggender: Valg. Tymosjenko, Porosjenko – eller måske en komiker
Politiken bringer søndag et debatindlæg af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU. Han skriver blandt andet: ”Der er i år mange valg i landene mod øst. Et meget vigtigt et af dem er præsidentvalget i Ukraine 31. marts. Det vil vise omverdenen, om Ukraine er en postsovjetisk hybridstat, eller om landet har nærmet sig de standarder, der gælder moderne og udviklede demokratier. [...] Som de andre ’mainstreamkandidater’ taler Tymosjenko om tilnærmelse til EU og optagelse i NATO, selv om hendes parti har stemt mod mange af de love, som skal opfylde EU's og IMF's økonomiske krav. Hun angreb i sin tale også Porosjenko for mangel på resultater i kampen mod korruption. Det kan således ikke overraske, at Tymosjenko i så høj grad deler vandene, også blandt politiske iagttagere og eksperter. [...] Bruxelles og Washington foretrækker Porosjenko på præsidentposten, men det siges ikke åbent. Porosjenko regnes for en realist og forudsigelig. At han slår så meget på de nationalistiske strenge, ses som et taktisk træk. [...] Højre-venstre-opdelingen vil ikke betyde meget. Kandidaterne vil i høj grad spille på det emotionelle, det nationale og korruptionen. Populistiske antieliteslogans vil være daglig kost.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 6

Institutionelle anliggender: Fire fakta, der forklarer verden
I Indblik i Jyllands-Posten søndag skriver Carsten Ellegaard, Indbliksredaktør blandt andet: ”Holder den oprindelige tidsplan, forlader Storbritannien EU om mindre end seks uger, men det britiske parlament kæmper fortsat med at finde sig selv og samle et flertal bag en aftale med EU. Selv hvis de forskellige lejre i det britiske underhus skulle blive enige om, at man vil udskyde Storbritanniens exit fra unionen, er det dog langtfra sikkert, at EU vil gå med til dette. Mange EU-borgeres tålmodighed synes ligeledes at være opbrugt. Det viser en undersøgelse, i hvilken meningsmålingsinstituttet Yougov har spurgt flere tusinde europæere i en række EU-lande. [...] En flytning af datoen er imidlertid ikke ensbetydende med, at briterne vil få ændret den foreliggende brexit-aftales indhold. Det har både EU-toppen og mange statsledere meldt ud.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 2