Tophistorier
EU: Glem alt om at købe ekstra coronavacciner uden om os
Flere af mandagens og weekendens aviser skriver om coronavacciner, tempoet for vaccinationer og om Pfizer, der ikke leverer ligeså mange coronavacciner som først antaget. I en skriftelig kommentar siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S), ifølge Politiken lørdag og B.T. lørdag, at han ser med stor alvor på nedgangen i leverancer af vacconer fra Pfizer/BioNTech de kommende uger: ”Vi er i et kapløb med coronavirus og den nye mere smitsomme virusvariant. Derfor ser vi med stor alvor på nedgang i leverancer. Regeringen har derfor på højeste niveau aktiveret alle kanaler herunder kontakt og dialog med andre medlemsstater i EU og EU-Kommissionen for at sikre Danmarks interesser,” siger Heunicke. Det vides endnu ikke i hvilket omfang det vil påvirke antallet af, hvor mange vacciner der vil blive leveret, lyder det fra Statens Serum Institut. Ifølge nyhedsbureauet AFP , der har set brevet, så har Danmark og yderliger fem lande i EU har sendt et brev til EU-Kommissionen, hvor de udtrykker ”alvorlig bekymring” over forsinkelsen i leveringen af coronavacciner fra Pfizer/BioNTech. Efter meldingen om de forsinkede leveringer, så har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, talt med Pfizers administrerende direktør, Albert Bourla. ”Han forsikrede mig om, at alle de aftalte doser for første kvartal vil blive leveret i første kvartal,” siger Ursula von der Leyen. Derudover tilføjer hun at Pfizer lover, at de vil forsøge at mindske forsinkelsen mest muligt samt indhente det tabte hurtigst muligt. Berlingske skriver lørdag, at Pfizer oplyser at reduktionen af leveringer er en konsekvens af, at producenten skal omlægge produktion. ”For at imødekomme den store efterspørgsel på Pfizer og BioNTechs vaccine mod covid-19 har firmaerne opjusteret den forventede produktion i 2021 til to milliarder doser fra 1,3 milliarder doser,” oplyser Pfizer. Lørdag skriver Jylland-Posten, at det for Danmarks vedkommende endnu er uklart, hvad omlægningen af produktionen får af betydning. I uge 3 skulle Danmark have modtaget 59.475 vaccinationsdoser, men endnu har SSI ikke fået oplyst, hvad man kan forvente i stedet. ”Vi er i løbende dialog med Pfizer om, hvad det konkret kommer til at betyde for leveringerne til Danmark, men vi forventer, at det vil medføre, at vi i den kommende tid kan vaccinere færre end først antaget,” siger SSI-direktør Henrik Ullum i en pressemeddelelse. Berlingske søndag skriver, at danske embedsmænd har holdt møde med Pfizer, for at diskutere vacciner. Men EU advarer og siger at de rige EU-lande skal glemme alt om at købe uden om dem, da det ikke er lovligt. ”Det er ikke muligt for Danmark at købe vacciner uden om EU. Danmark og de øvrige EU-lande har indgået en aftale med EU, som gør, at alle vacciner købes gennem EU,” siger Richard Bergström, som har svensk titel af vaccinesamordner og har ansvaret for Sveriges indkøb af vacciner. ”Jeg sidder i den centrale gruppe i EU, der håndterer vaccineindkøbene. Jeg har daglig kontakt med de ansvarlige for vaccineindkøbene i Danmark og kan sige, at jeg ved, at Danmark ikke er eller har været i gang med at købe vacciner uden om EU,” fortsætter Bergström. Jyllands-Posten søndag skriver, at Pfizer har garanteret, at selskabet vil kunne levere de aftalte mængder vaccinedoser for 1. kvartal til EU. Information skriver mandag, at Danmark ligger helt i front i EU i forhold til hvor stor en del af befolkningen, der er blevet vaccineret. Godt to procent af den danske befolkning er indtil videre blevet vaccineret. Derudover er 120 procent af de modtagne doser endt som prik i den danske befolknings skuldre, da man får flere vacciner ud af leveringerne end forventet. ”Vi kunne komme markant op i tempo, hvis vaccinerne var til det, der er der ingen tvivl om. Lige nu handler begrænsningen kun om, hvor mange doser vi får. Det er forståeligt, at det er frustrerende at vente, alt imens foråret nærmer sig. Vi trænger til at komme ud,” siger Bolette Søborg, enhedschef, Sundhedsstyrelsen.
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Christian Sophus Ehlers, kommunikationsekspert blandt andet: ”Politikerne skal presse på, så der kan blive sat fart på vaccineproduktionen. [...] I regi af Verdenshandelsorganisationen, WTO, har EU, USA og Canada meldt ud, at de ikke går ind for midlertidigt at tilsidesætte det patentsystem, der almindeligvis regulerer rettigheder til medicin. Det, til trods for at en gruppe udviklingslande anført af Indien og Sydafrika har argumenteret for, at beskyttelsen af intellektuelle rettigheder ekstraordinært bør suspenderes i relation til coronavaccine - for at redde liv under en pandemi. Men de vestlige lande, der huser medicinalvirksomhederne, siger nej til at dele knowhow, officielt fordi de mener, at den medicinske innovation kommer af systemet. [...] Danmark bør aktivt arbejde politisk for, at der kan udstedes nødlicenser. Det haster med at lægge pres på at lade andre producenter få lov til at producere patenteret mRNA-vaccine. Med økonomisk kompensation til rettighedshaver, naturligvis. En udvidelse af produktionen kan næppe nå at komme Danmark til gavn, men der er også en verden uden for Danmark, der endnu ikke har set vacciner og næppe gør det i år.”
Berlingske lørdag skriver om tidsintervallet mellem første og andet stik af vaccine. Både EU og WHO, siger god for, at der kan gå en smule længere tid mellem første og andet stik imod corona, ligesom også Sundhedsstyrelsen i Danmark har lagt op til. Men i USA advarer myndighederne mod at forlænge tidsrummet mellem de to vaccinedoser af frygt for at ”underminere vaccinationsindsatsen”. ”Vi har justeret. Hidtil har vi sagt, at der kan gå tre til fire uger imellem, men nu har vi kigget på dokumentationsgrundlaget, og der kan godt gå op til seks uger. Altså halvanden måned mellem første og andet stik. Så det er det, vi melder ud nu. Så får vi lidt flere vaccineret med første stik lige her i starten, hvor vi har for få vacciner. Og på sigt får alle også deres andet stik,” lød det fra Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens direktør den 4. januar til TV 2. ” Uden data, der understøtter sådanne ændringer i vaccineadministrationen, løber vi en betydelig risiko for at bringe folkesundheden i fare, hvilket underminerer den historiske vaccinationsindsats for at beskytte befolkningen mod covid-19,” skriver Stephen Hahn, der er direktør for den amerikanske lægemiddelstyrelse, i en udtalelse fra De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.
Politiken søndag bringer et interview, hvor de har talt med epidemiolog Catherine Kyobutungi, der er administrerende direktør for The African Population and Health Research Center, som er en af Afrikas største tænketanke og forskningscentre inden for sundhed. ”De rige lande har raget så mange vacciner til sig i kampen mod covid-19, at de nu sidder på stort set alt, hvad der produceres over de næste måneder. De fattige lande - særligt i Afrika - er efterladt med næsten ingenting,” lyder kritikken fra Catherine Kyobutungi. ”Manglen på solidaritet i indkøbene af vaccine er det mest skuffende, der er sket under pandemien. Der er intet galt med, at et land ønsker at vaccinere sin befolkning. Men når man køber langt flere vacciner, end man har brug for, betyder det, at andre lande ikke kan få nogen. Og det er moralsk forkasteligt,” fortsætter Catherine Kyobutungi. Også Danmark står med et potentielt overskud af vaccine. Ifølge Lægemiddelstyrelsen har Danmark via EU-kommissionen forhåndsindkøbt vaccine til cirka 16 millioner personer og det er til trods for en befolkningsstørrelse på omkring 6 millioner. Kyobutungi påpeger, at der blot er brug for vaccination af 70-80 procent af befolkningen, for at opnå flokimmunitet, hvilket betyder at Danmark så har lagt billet ind på næsten fire gange så mange vacciner, som der er brug for.
Information, mandag, 4-5; Berlingske, lørdag, s. 1, 16, 23-25, søndag, s. 13; Jyllands-Posten, lørdag, 2, søndag, s. 2; Politiken, lørdag, s. 6, søndag, s. 1-2, 5; B.T., lørdag, s. 8 (18.01.2021)
Armin Laschet vandt slaget, men bliver han også Tysklands næste kansler?
Berlingske lørdag skriver, at lørdag var dagen, hvor Angela Merkels afløser skulle vælges. De tre kandidaterne var Norbert Röttgen, Friedrich Merz og Armin Laschet. Berlingskes leder skriver lørdag før valget blandt andet: ”For både Danmark og Europa er det af afgørende betydning, hvem der står i spidsen for et af Europas største borgerlige partier. [...] Når 1.000 delegerede på en digital konference i dag skal vælge en ny formand for Tysklands kristendemokrater, er det begyndelsen på en æra uden Angela Merkel. Tysklands borgerlige vil skulle udstikke en ny politisk kurs, der i ethvert muligt scenario vil påvirke Danmark og resten af Europa. I de kommende årtier vil Tyskland som Europas absolutte økonomiske sværvægter skulle stå i spidsen for at udbygge og definere EUs forhold til et Kina med voksende global indflydelse. [...] Af de tre kandidater til formandsposten markerer Friedrich Merz det stærkeste brud med Merkels linje. Han står for en erhvervsvenlig skattepolitik, stram udlændingepolitik, mild EU-skepsis og traditionelle konservative værdier. Hans modkandidat er centristen og Merkelloyalisten Armin Laschet, der står for kontinuitet og stabilitet. Endelig opstiller den liberale Norbert Röttgen, der står for internationalt samarbejde, og som vil modernisere CDU. [...] Uanset, hvem der løber med sejren ved dagens valg, bør Tyskland indstille sig på at tage afsked med Merkel-æraen. Ikke bare Tyskland, men hele Europa har brug for en principfast, men også nytænkende borgerlig leder i Berlin.”
Jyllands-Posten skriver søndag, at Tysklands kristendemokrater lørdag valgte Armin Laschet som ny partiformand. Han hører til som en af Angela Merkels mest trofaste støtter – og ligesom Merkel laver han politik fra midten. Armin Laschet har som formand for CDU gode chancer for at blive sit partis kanslerkandidat og afløse Merkel på posten som en af verdens mest magtfulde personer, når der til september er valg i Tyskland. Når det gælder EU forventes Laschet også at følge Merkels metoder og mål. Altså en linje, hvor Tyskland ikke tromler de andre mindre EU-medlemsstater, men derimod positionerer sig som en central forhandler, som får enderne til at mødes til slut. ”Armin Laschet er en klokkeklar konsensuspolitiker, han er midtsøgende og har som program ikke at polarisere. I den forstand er han en fortsættelse af Merkel og en forberedelse på en regering mellem CDU/CSU og De Grønne,” siger journalist Tobias Blasius ifølge Information mandag. Blasius har fulgt Laschet tæt siden hans tid som EU-parlamentsmedlem omkring årtusindskiftet og han har nu udgivet Laschet-biografen ’Den magtmenneskelige.’ Armin Laschet beskrives i Kristeligt Dagblad mandag som lige hvad Europa har brug for. ”Dette er en fremragende nyhed for Frankrig og Europa,” siger den franske minister for europæiske anliggender Clement Beaune til avisen Welt Am Sonntag og han kalder Laschet for en ”engageret europæer”. ”Merkel har gjort Tyskland til Europas anker og sikret stabilitet gennem politisk mådehold. Var Merz blevet valgt, ville det have betydet en usikker tid for ledelsen af EU. Med valget af Laschet ser det ud til at være undgået,” skriver spanske El Pais. ”Laschet er ikke en spændende politiker, han står for komfort, hygge. Han står for videre-som-hidtil. Det er normalt selvmord i en valgkamp. Men i år, efter en pandemi, efter en præsident Trump, efter en hektisk, ophidsende, undertiden vanvittig tid, vil flertallet af tyskere længes efter netop det,” skriver Der Spiegel.
I en nyhedsanalyse i Politiken søndag skriver Kjeld Hybel, europakorrespondent, Berlin: ”Den nye formand for de tyske konservative hedder Armin Laschet. Han vandt med en følelsesladet tale for næsen af favoritten Friedrich Merz. Men det store slag om magten i Tyskland venter stadig. […] Laschet sejrede ved lørdagens digitale CDU-kongres med et overbevisende flertal over den superliberale Friedrich Merz, som ellers til det sidste var favorit i meningsmålingerne. Den sidste kandidat, udenrigspolitikeren Norbert Röttgen, formåede aldrig rigtigt i den 10 måneder lange valgkamp at true de to andre. [...] Armin Laschet har i de afsluttende debatrunder virket for sludrende og uskarp til, at man for alvor kunne se ham som leder af Europas mest magtfulde politiske parti. Og da slet ikke som kansler og den reelle kaptajn for Den Europæiske Union. Lørdag morgen skulle han som den første af de tre kandidater holde en 15 minutter lang salgstale, og det stod hurtigt klart, at noget usædvanligt var under opsejling. [...] Mens alle lykønskede Armin Laschet med sejren, svævede Markus Söder som et spøgelse gennem valgstudiet i Berlin. Det er Manden fra Bayern, der scorer de suverænt højeste point, når vælgerne - inklusive CDU'erne - bliver spurgt, hvem de helst ser som Tysklands næste kansler.”
Jyllands-Postens leder skriver mandag blandt andet: ”Tysk politik vil fortsat blive styret fra midten, Europa stadig skrevet med meget stort, tonen vil være afdæmpet, og det vil handle om både kompromisets og forhandlingens kunst, hvor alle får noget med hjem. Ikke for skarpe kanter, slet ingen polarisering eller grøftegravning. Konsensus er konge. [...] Laschet er selvfølgelig sig selv, han er lidt yngre, men han er i stil, fremtoning og politisk verdensbillede en slags klon af Merkel, hvilket kun kan være rosende ment med tanke på kanslerens overvældende popularitet i vælgerbefolkningen. [...] Hvis Merkel har været et modbillede til Donald Trump, så er Laschet det ikke mindre. Tyskland skal være forudsigeligt og til at stole på. Europas største og stærkeste magt har et særligt ansvar i EU, men definerer sig reelt stadig langt under sin egen vægtklasse globalt. [...] For Danmark er det afgørende, at den store nabo Tyskland så entydigt bekender sig til et forpligtende internationalt samarbejde. En rolig hånd på rattet i Berlin er den første forudsætning for, at Europas mange udfordringer, som også er Danmarks, kan håndteres. Der er kun grund til at hilse Armin Laschet velkommen.”
Også Politikens leder skriver mandag om valget i Tyskland: ”Armin Laschets sejr er godt nyt for hele Europa. [...] En æra rinder ud, og selv om der har været både unødig tøven og fejl undervejs - håndteringen af gældskrisen og de meget skrappe krav til Grækenland stikker i øjnene - er Merkel på sin stilfærdige, underspillede måde blevet det altafgørende omdrejningspunkt for ikke bare Tysklands, men hele EU's politiske univers. Der er i vidt omfang hende, der har holdt sammen på det hele. [...] Set med både danske og europæiske øjne er der god grund til både at glæde sig over Armin Laschets sejr og håbe, at han vinder kampen om at blive CDU's kanslerkandidat. Både Europa og verden har brug for er stærkt, stabilt Tyskland, der kan fortsætte i rollen som EU's politiske og økonomiske anker. Det ville være en katastrofe, hvis Tyskland blev politisk polariseret og lige så uregerligt, som USA og Storbritannien er blevet de senere år. EU står over for enorme udfordringer. Fra klima til sikkerhedspolitik og forholdet til USA og Kina.”
I en analyse i Børsen mandag skriver Hakon Redder, journalist ligeledes om Tyskland: ”Blandt vælgerne scorer Laschet mindre end blandt de 1001 delegerede, der lørdag gjorde ministerpræsidenten fra Nordrhein-Westfalen til deres nye formand. Ifølge en måling fra ZDF Politbarometer i fredags peger hele 54 pct. på Markus Söder, ministerpræsident og formand for søsterpartiet CSU i Bayern, som en passende forbundskansler. Kun ca. halvdelen, 28 pct., peger på Laschet - marginalt mindre end de to kandidater, der lørdag tabte valget, Friedrich Merz og Norbert Röttgen. [...] Aktuelle målinger viser, at en ny koalitionsregering dannet af CDU/CSU og Die Grüne er det mest sandsynlige. Sammen med nuværende regeringspartner SPD vil de to kristendemokratiske partier også kunne få et nyt flertal, omend det synes at blive mindre. Fastholder CDU/CSU deres styrke fra covid-19-pandemien, kommer der ingen markante ændringer i hverken tysk indenrigs- eller udenrigspolitik. Ej heller i EU-politikken. Men spørgsmålet er, hvornår Tyskland vender tilbage til krav om økonomisk disciplin. Meget vil afhænge af, hvordan det går CDU i delstatsvalgene". Børsen mandag skriver endvidere om at der er klare indikationer på, at Tysklands næste forbundskansler kan blive Markus Söder, der er formand for det langt mindre søsterparti, CSU, i Bayern. Den vurdering kommer fra Friis Arne Petersen, der er forhenværende dansk ambassadør i Berlin og partner i Rud Pedersen Public Affairs. “Det bliver op ad bakke for Laschet at blive kanslerkandidat. Han er på en næsten umulig opgave over for Söder, der i offentlighedens øjne er 1,90 meter høj mod Laschets 1,70 meter,” siger Friis Arne Petersen.
Politiken, lørdag, s. 12, søndag, s. 8, mandag, s. 1; Berlingske, lørdag, s. 2, 10; Jyllands-Posten, søndag, s. 20, mandag, s. 22; Børsen, mandag, s. 18-19; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1; Information, mandag, s. 12-13 (18.01.2021)
Prioritede historier
Hvem skal betale coronaregningen?
Statsministeren skriver sig ind i en tradition, hvor politiske ledere i krisetider udfordrer konventionelle økonomiske dogmer. Berlingske søndag skriver at Mette Frederiksen har signaleret, at gæld nødvendigvis ikke giver ondt i maven. Søndag på TV 2 blev hun spurgt, hvem der skal betale milliardregningen udløst af coronakrisen: ”Det er en lidt gammeldags og måske også lidt en traditionel borgerlig måde at se det på. Jeg mener, at vi i Danmark har muligheden for at investere os ud af den krise, vi står i nu,” svarede Mette Frederiksen. Det seneste år er milliarderne fosset ud af statskassen i form af hjælpepakker, der skal holde erhvervslivet oven vande og sikre beskæftigelsen. Senest har økonomiprofessor ved CBS Jesper Rangvid vurderet, at coronakrisen vil komme til at koste det danske samfund 536 milliarder kroner. Derfor er det naturlige spørgsmål: Hvor skal pengene tages fra? Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen kritiserer ikke, at der er blevet brugt milliarder til at understøtte økonomien i 2020, men han mener, at ”den nuværende regering begynder at fejle i sit fuldstændige løse greb om de løbende udgifter” ved at gennemføre blandt andet ”Arne”-reformen, en rød finanslov og udsigterne til en velfærdslov, der begge vil øge det offentlige forbrug. Tidligere overvismand Torben M. Andersen og Jesper Rangvid er dog fortrøstningsfulde på Danmarks vegne, fordi landet gik ind i krisen med en sund økonomi. ”Det hele kommer an på, hvor mange penge, man har tænkt sig at bruge. Vi kan ikke bare hælde penge ud. Men Danmark har stadig en sund økonomi, og derfor ser jeg ikke, at vi lige nu står i 1980 og er på vej ud over afgrunden,” siger Jesper Rangvid.
Kenneth Praefke, økonomiredaktør på Børsen skriver mandag i en kommentar ligeledes om Danmark og økonomien bag krisen: ”Milliarddyre hjælpepakker, vacciner, millioner af test, smitteopsporing, ekstraudgifter på sygehusene; i det meste af 2020 har statskassen stået på vid gab. Men nu begynder vi at kunne ane enden på krisen og snart kan regningen gøres op. Og i de seneste uger har særligt ét spørgsmål presset sig på i den offentlige debat: Hvem skal betale coronaregningen? Ifølge Nationalbanken, vismændene og flere universitetsøkonomer kan svaret på det spørgsmål sagtens være: Ingen. Vi lever bare videre med en lidt højere gæld. […] Heller ikke overvismand CarlJohan Dalgaard mener, at stigningen i gælden er alarmerende. Ligesom Nationalbanken mener han, at pengene er brugt fornuftigt på at holde hånden under økonomien. […] Hvis man vil, kan man med de foreløbige tal for, hvordan coronakrisen har ramt de offentlige finanser, ellers godt tegne et problematisk billede: Ifølge Finansministeriets seneste økonomiske redegø- relse, der kom kort før jul, steg ØMU-gælden fra 33 pct. af bnp i2019 til 43,5 pct. af bnp i 2020. Det er den gæld, der ifølge EU's regler ikke må vokse sig større end 60 pct. af bnp. Men på grund af den stigning i gælden, som coronakrisen har medført, er der nu udsigt til, at gælden faktisk vil nå 60 pct. i 2050, når flere danskere går på pension og færre er i arbejde. […] Selvom de lave renter har gjort økonomerne mindre bekymrede for, at staten bærer rundt på lidt mere gæld, så understreger de alle, at gæld på ingen måde er gratis. Og bare fordi man kan låne penge, behøver man ikke gøre det. Ikke en gratis omgang “Når staten låner, f.eks. til at finansiere hjælpepakker eller offentlige investeringer, kan de samme penge ikke bruges senere f.eks. til fremtidig velfærd eller nye kriser. Og højere gæld koster mere i form af rentebetalinger på længere sigt,” siger Nationalbankdirektør Signe Krogstrup. Derfor skal vi ikke bare fortsætte med at lade gælden vokse efter krisen. Højere gæld er ikke ønskværdigt. Det er omstændighederne, der gør, at gældsætningen har været fornuftig denne gang, og de lave renter, der gør det ret uproblematisk. “Hvornår statsgælden bliver et problem, kan ikke sættes på en fast formel. Det afhænger bl.a. af renteniveauet, og de lave renter, vi ser globalt, gør alt andet lige, at statsgælden kan være højere, uden at den bliver uholdbar,” siger Signe Krogstrup.”
Politiken skriver at regeringen også barsler med nye tiltag i forbindelse med økonomien da regeringen er på vej med historiske tiltag for at beskytte dansk økonomi mod fjendtlige magter. Regeringen er i gang med en 'sikkerhedspolitisk tretrinsraket', der skal skærme Danmark fra en mere usikker og farlig verden. To lovforslag skal gøre det muligt at udelukke visse lande og selskaber fra at investere i Danmark og udbygge den kritiske infrastruktur. Ifølge Dansk Industri og Dansk Erhverv er det et politisk nybrud, som til dels kan retfærdiggøres med den sikkerhedspolitiske virkelighed. Screeningsordningen rummer stærkt problematiske elementer, som ifølge organisationerne kan gøre alvorlig skade på dansk økonomi og ”puste til protektionistiske strømninger i EU”. ”Havde du spurgt mig til screeninger for fem år siden, havde du nok fået et ideologisk klart svar om, at Danmark er en lille, åben økonomi, og vi skal ikke lægge hindringer på vejen for investorer. Men de sidste par år har vi set noget, som jeg ikke i min vildeste fantasi kunne forestille mig ville ske”, lyder det fra underdirektør i Dansk Industri, Peter Thagesen, som fremhæver Brexit, samt præsident Trumps beslutninger om at trække USA ud af Paris-aftalen og føre en handelskrig imod Kina i strid med WTO-reglerne. Dansk Erhverv og Dansk Industri foreslår, at EU og tætte allierede, såsom Norge og USA, undtages fra ordningen, da de ikke udgør en trussel mod 'den nationale sikkerhed' eller 'offentlige orden'
Jon Nielsen, senioranalytiker i AE-Rådet og Lars Andersen, direktør, i AE-Rådet skriver i et debatindlæg i Politiken søndag omkring coronakrisens påvirkning af økonomien: ”Coronakrisen har kostet tusinder af danskere jobbet, og med nye smittebølger kommer vi også til at se nye bølger af ledighed. Trods udsigt til vacciner i 2021 er der risiko for, at krisen trækker ud. Det skal vi for alt i verden undgå, for det kan give varige skader på økonomien. […] Hvis vi skal forebygge, at økonomien får senfølger, skal vi føre en aktivt understøttende finanspolitik og en arbejdsmarkedspolitik, der hjælper de ledige til at holde trit med virksomhedernes krav. Selvom måske kan forekomme oplagt, at de økonomiske konjunkturer har påvirket ledighedens langsigtede ligevægtsniveau, er det faktisk et meget omdiskuteret spørgsmål blandt økonomer. […] Denne gang ser ud til at være anderledes. Sammen med de lave renter gør de nye indsigter om krisers langvarige skadevirkninger det ekstra vigtigt at føre en understøttende finanspolitik og hjælpe de ledige hurtigt i job. Derfor har internationale organisationer såsom OECD, FN og IMF i foråret anbefalet deres medlemslande at bruge offentlige investeringer og højere sociale ydelser til at få økonomierne op i gear igen. Herhjemme er anbefalingerne blevet hørt, og krisepolitikken har været med til at holde hånden under danske jobs. EU's store genopretningsplan har samme formål. Det er alfa og omega, at politikerne holder fast i den kurs og ikke letter foden fra speederen for hurtigt. Myndighederne skal sætte skub i offentlige investeringer f.eks. i fremtidens energisystem. Den slags projekter tager tid, men det gør ikke så meget, netop fordi efterspørgslen efter arbejdskraft vil forbedre beskæftigelsens langsigtede niveau.”
Børsen, mandag, s. 20-21; Berlingske, søndag, s. 30-31; Politiken, søndag, s. 6, 12 (18.01.2021)
Vil nogen følge efter briterne ud af EU?
Storbritannien er nu fortid i EU og mange er stadig ikke sikre på hvad det helt konkret betyder for fremtiden. Politiken lørdag bringer en analyse af Mads Dagnis Jensen og Anders Ejrnæs, hhv. lektor, Copenhagen Business School, og professor MSO, Roskilde Universitet som skriver at Storbritanniens exit har skabt fokus på holdningen til EU i de øvrige medlemslande: ”Vi skal passe på med at generalisere for meget på baggrund af Brexit. I en kommende forskningsartikel viser vi, at der er forskellige grunde til, at borgerne i de forskellige EU-lande ønsker at melde sig ud. Storbritannien er her i en klasse for sig. Selv om der er mange grunde til, at et flertal stemte for Brexit, er én grund særlig vigtig: modstanden mod indvandring og et mere multikulturelt samfund. Gennem årene er der kommet mange immigranter fra andre EU-lande til Storbritannien, især fra Central- og Østeuropa. Det har øget EU-modstanden hos særligt de lavtuddannede briter, som har oplevet øget konkurrence fra de centralog østeuropæiske immigranter. Læg dertil, at Brexit-afstemningen fandt sted, bare et år efter at EU havde oplevet flygtninge- og immigrationskrisen, hvor hundredtusindvis af mennesker fra Syrien og andre lande kom til Europa. Storbritannien er også specielt på grund af sit valgsystem, der har skabt to store partier, Det Konservative Parti og Labour. Hvor EU-modstanderne i de fleste andre lande findes i partier på yderfløjene, tilhører de i Storbritannien de regeringsbærende partier. En række af de britiske magthavere er således EU-skeptiske. […] Et andet spørgsmål, der trænger sig på, er, om Brexit har betydning for tilslutningen til EU i andre EU-lande. Det er der noget, der tyder på. I hvert fald er der sket et markant fald i andelen af personer, som ønsker at forlade EU. Selv om man skal være forsigtig med at konkludere noget endegyldigt, kan dette være drevet af Storbritanniens turbulente exit fra EU. Borgerne i andre EU-lande har kunnet følge med i, hvor meget splid og problemer der har været i Storbritannien efter folkeafstemningen. Og så er det også blevet klart, at Brexit har økonomiske konsekvenser. Endelig er det værd at bemærke, at EU efter Brexit har gjort sig mere umage for at fremstå attraktiv over for de tilbageværende lande. Det kan f.eks. ses i forbindelse med covid-19-krisen, hvor EU har oprettet en enorm økonomiskfond for at få landenes respektive økonomier tilbage på sporet.” I et debatindlæg i Børsen mandag skriver Morten Messerschmidt (DF), EU-ordfører ligeledes om bruddet mellem EU og Storbritannien: ”I Børsen den 14. januar anklages jeg for at ville lede Danmark i uføre, fordi jeg med misundelse ser på briternes brud med EU. Dog kan jeg oplyse, at ganske mange europæiske lande klarer sig fortrinligt uden at være medlemmer af EU. Briterne har netop opnået en aftale med unionen, der indebærer fortsat frihandel med EU samtidig med, at landet ikke længere er underkastet EU-Domstolen, og den fri bevægelighed mellem Storbritannien og EU bringes til ophør. Det er godt nyt. Ja faktisk så godt, at flere partier i Norge nu ønsker en lignende aftale i stedet for den aftale, som Norge i øjeblikket har med EU. Der er god grund til at ønske sig mere selvstændighed fra EU. […] Det største og mest spændende spørgsmål er imidlertid, om brexit rent økonomisk bliver den katastrofe, som nogen tror (håber?) på. […] Snart vil vi vide, om Storbritannien klarer sig godt uden EU. Så bliver det sandhedens time for Bruxelles. For hvad vil man forsvare dansk medlemskab af EU med, hvis det viser sig, at selvstændighed ikke koster, og at frihandel godt kan lade sig gøre udenfor EU? Hvad gør EU's tiljublede, hvis det viser sig, at det er guldkalven i Bruxelles – og ikke Storbritannien –der er på katastrofekurs?”
Børsen, mandag, s. 43; Politiken, lørdag, s. 6 (18.01.2021)
Kan EU stole på Kina?
EU-Kommissionen indgik kort før nytår en omfattende investeringsaftale med Kina, der giver bedre adgang til det voksende kinesiske marked for europæiske virksomheder. Politiken søndag skriver dog, at det allerede nu står klart, at aftalen ikke kan godkendes i sin nuværende form. Parlamentets fire største grupper siger alle til Politiken, at de ikke kan stemme for investeringsaftalen uden mere håndfaste forsikringer om, at Kina har tænkt sig at sikre bedre arbejdstagerrettigheder. Hos EU-Parlamentets største partigruppe, kristendemokraterne (EPP), siger ordfører Christophe Hansen ligeledes at aftalen skal justeres, før de kan stemme for. Bernd Lange, partiets tyske formand for Parlamentets internationale handelsudvalg, oplyser, at aftalen er et vigtigt skridt fremad, da der blandt andet etableres regler for statsstøtte og forbud mod tvungen teknologiudlevering som betingelse for adgang til Kina. Virksomheder fra EU får ikke alene bedre adgang til det kinesiske marked, de får også mere lige konkurrencevilkår i forhold til kinesiske konkurrenter, oplyser Bernd Lange. Alle partier opfordrer derudover til, at EU hurtigst muligt koordinerer Kina-politikken med den kommende Joe Biden-regering. Der har været kritik af EU for at indgå aftalen uden at tage den kommende amerikanske regering med på råd og dermed give Kina en hårdt tiltrængt PR-sejr. Kort før jul sendte Joe Bidens tiltrædende nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, en opfordring til ”vores europæiske partnere” om at begynde konsultationer om ”vores fælles bekymringer om Kinas økonomiske adfærd”. Han opfordrede Bruxelles til at vente på, at Joe Biden var blevet indsat i Det Hvide Hus, men opfordringen blev overhørt i EU-systemet, der arbejder målrettet på en selvstændig udenrigspolitisk profil. EU-Kommissionen har under den tyske formand, Ursula von der Leyen, sat sig for at blive kendt som en ”geopolitisk kommission”, der skal gøre EU til en tung aktør på den internationale scene. Blandt eksperter er der dog ingen tvivl om, at aftalen er en regulær PR-sejr for det kinesiske kommuniststyre. Med aftalen skubber EU yderligere på Kinas økonomiske og teknologiske himmelfærd, og aftalen giver ikke mindst legitimitet til et styre, der gennem 2020 er blevet bredt fordømt for en række krænkelser af fundamentale rettigheder. Ifølge den danske regering vil aftalen give EU-virksomheder bedre og mere lige adgang på det kinesiske marked, men også styrke EU's position i forhold til Kina, når det kommer til at presse på for EU-værdier som bæredygtig udvikling, klima og arbejdstagerrettigheder. ”Investeringsaftalen er den mest ambitiøse bilaterale aftale, Kina hidtil har indgået. Der er ikke tale om, at EU 'belønner Kina', men om at EU udvider værktøjskassen for bedre at kunne varetage vores værdier og interesser over for Kina”, lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod. Reinhard Bitikofer, der er tysk medlem af EU-Parlamentet for De Grønne og formand for Parlamentets EU-Kina-delegation, er meget lidt imponeret over timingen af aftalen og siger: ”Her udviser EU blot strategisk ignorance. Vi skal selvfølgelig ikke bede 'Uncle Joe' om lov til at indgå aftaler, men en konsultation ville være et positivt signal om vilje til nyt samarbejde med USA efter fire sørgelige år, hvor koordinering var umulig. Men i stedet for at konsultere med Biden-regeringen giver vi i al hast Kina en stor julegave. Vel og mærke efter et år, hvor styret har opført sig helt uacceptabelt.” Reinhard Bitikofer er ikke i tvivl om, at Kina ønsker at drive en kile ned mellem EU og USA. Kina giver i aftalen blandt andet en række løfter, men aftalen er vag, så det handler i sidste ende om, hvorvidt EU kan stole på Kina. I afsnittene om tvangsarbejde, som Ursula von der Leyen mener, at EU kommer tættere på at udrydde står der, at Kina lover at gøre ”fortsatte og vedholdende” indsatser for at ratificere to konventioner vedrørende tvangsarbejde fra den internationale arbejderorganisation, ILO. EU-parlamentariker Reinhard Bitikofer fra De Grønne tør ikke stole på det. Investeringsaftalen skal dog først godkendes af EU-Parlamentet, ellers bliver den ikke til noget. Godkendelsen kræver som udgangspunkt, at i hvert fald de tre største partigrupper bakker op. I Danmark følger man også med i forhandlingerne og Jyllands-Posten lørdag skriver at før nytår bebudede et politisk flertal i Folketinget, at Danmark vil begynde at anlægge en hårdere linje over for Kina – især omkring landets ageren i Hongkong og kinesiske krænkelser af menneskerettighederne. Peter Thagesen, der er underdirektør i Dansk Industri (DI), er bekymret for, at en hårdere retorik over for Kina vil kunne få konsekvenser for dansk erhvervsliv, men slår samtidig fast, at det er politikernes opgave at føre landets udenrigspolitik, som virksomhederne så retter sig efter. Peter Thagesen understreger, at man fra DI's side som udgangspunkt ikke kommenterer på dansk udenrigspolitik. ”Alle kan se, at Kina er en vigtig samarbejdspartner for Danmark, men det er samtidig et styre, som er følsomt over for det, det opfatter som urimelig kritik. Derfor er det i alle henseender gavnligt, hvis vi står sammen i EU i den kritiske dialog med Kina,” lyder det fra Thagesen. Christina Boutrup, der er ekspert i kinesiske forhold og foredragsholder, forstår, erhvervslivet frygt for konsekvenserne er reel: ”Hvis Danmark træder ved siden af, vil det i højere grad ramme konkrete virksomheder, som måske ikke vil få tilladelser og opleve bureaukratiske benspænd.” Både Christina Boutrup og Peter Thagesen mener, at den bedste opskrift i forhold til at rette kritik mod Kina, er ved at være del af en større stemme gennem EU. Men så snart det kommer til menneskerettigheder i Kina er de ofte stille. Og det er ganske forståeligt, lyder det fra Christina Boutrup som siger: ”Danske virksomheder har alt at vinde ved at tie stille og holde lav profil. Det rammer dem jo. Men når det så er sagt, har danske virksomheder en interesse i, at EU lægger pres på Kina. Både når det gælder handel, men også tvangsarbejde i Xinjiang. Det er noget, de lobbyer meget for.”
Politiken, søndag, s. 14, 23-25; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10-11 (18.01.2021)
Det digitale indre marked
Derfor bliver køb på internettet blokeret
Fra i mandags har danske banker konsekvent afvist at godkende betalinger, hvis de ikke lever op til skrappere EU-krav om, at netbetalinger som hovedregel skal godkendes med en digital pinkode, en såkaldt to-faktor-bekræftelse. Det skriver Ekstra Bladet søndag. Det foregår i praksis enten med NemID via app eller nøgleviser. Eller alternativt kan en sms-kode bruges, når man foretager en handel. Man skal manuelt 'tvinge' systemet til at skifte over til NemID-appen eller en nøgleviser, som i stedet skal bruges, da EU ikke accepterer papkortet som en gyldig validering.
Ekstra Bladet, søndag, s. 12 (18.01.2021)
Derfor er techgiganternes magt et stort demokratisk problem
I en kommentar i Jyllands-Posten lørdag skriver Steen Rosenbak, chefredaktør blandt andet: ”De er større end de fleste nationer, og deres globale magtudøvelse vokser dag for dag. De store tech-koncerner er skadelige for både demokratiet og den frie verdenshandel. [...] Vi befinder os i en brydningstid, og en af de væsentligste tendenser lige nu er opgøret med det såkaldte ”Big Tech”. Det er en god håndfuld amerikanske virksomheder, som i kraft af forretningsmæssig succes er blevet internettets fyrster og i værste fald ender som den digitale motorvejs diktatorer. Apple, Amazon, Alphabet (Googles moderselskab, red.), Facebook, Twitter og Microsoft er kort sagt blevet en vanvittigt magtfuld, global sekstet. [...] De seks repræsenterer en samlet markedsværdi på over 7.200 mia. dollars. Det svarer til mere end 21 pct. af den samlede værdi af S&P 500-indekset og mere end bruttonationalproduktet i velvoksne nationer som Tyskland, Japan, Rusland og Frankrig - blot for lige at få proportionerne på plads. De seks kontrollerer i store træk den vestlige verdens vigtigste digitale markedspladser og en til stadighed større del af den demokratiske samtale på de sociale medier. [...] Derfor har Big Tech bevæget sig fra at facilitere den fri samtale, handel og konkurrence til på lange strækninger at blive uhensigtsmæssigt magtfulde forhindringer for netop dette. Og derfor er det på høje tid, at demokratisk valgte lovgivere i hele den vestlige verden tager et grænseoverskridende opgør med techgiganternes dominans. Vi skal have genetableret balancen i såvel det moderne demokrati som den frie verdenshandel. EU-Kommissionen spillede kort før jul ud med et lovende udkast til den første reelle stækkelse af techgiganternes magt i dette århundrede. Lad det ikke drukne i bureaukrati, for det begynder tydeligvis at haste”. Børsen mandag skriver om den danske cybersikkerhedsvirksomhed Cybot, der er kommet på amerikanske hænder. “Vi har en investor her, der er overbevist om, at vi som europæisk funderet virksomhed har det, der skal til for at indtage det globale marked. Der er ingen tvivl om, at med en amerikansk investor har vi et virkeligt godt brohoved til det amerikanske marked og gør endnu mere ud af det,” forklarer Daniel Johannsen, der er Cybots stifter og administrerende direktør. Cybot er en sikkerhedsvirksomhed, som udvikler en løsning til cookie consent software, som nu er implementeret på mere end 350.000 hjemmesider verden over. “Jeg kunne se, at der var store problemer med misbrug af persondata på nettet. Jeg kunne se, at der var brug for en teknisk løsning til at hjælpe virksomheder med at skabe transparens, og i den forbindelse begyndte jeg at lave prototyper og var til møde med EU-Kommissionen for at forstå, hvor lovgivningen var på vej hen, og besluttede mig for at udvikle den løsning, som vi sælger som Cookiebot i dag,” forklarer Daniel Johannsen om begyndelsen.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 4; Børsen, mandag, s. 16 (18.01.2021)
Endelig slukkede Twitter for Trump - nu står vi med problemet
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver, Berlingske Media blandt andet: ”Så faldt tiøren for de amerikanske techgiganter. I mange år har det været daglig underholdning på især Twitter at følge præsident Donald Trumps udgydelser. At hans løgne og konspirationer endte med stormen på Kongressen i USA 6. januar, havde de færreste forudset. Det er ellers en gammel sandhed, at ord skaber virkeligheden. [...] Endelig blev det for meget for Twitters topchef, Jack Dorsey, som slukkede for Trumps Twitter-konto. Udbredelsen af Trumps løgne blev en trussel mod det amerikanske demokrati, og det kunne Dorseys selvforståelse trods alt ikke håndterer[...] De amerikanske sociale medier påstår, at de understøtter en fri debat og fredelig global sameksistens. Det er en stor fed løgn, som er blevet afsløret gang på gang. Vi har set livebilleder fra terrorangreb, børneporno, hadefulde angreb, undergravende virksomhed og konspirationsteorier florere i mange år. Intet er nyt. Den voldsomme trafik til Twitter, Facebook, Instagram og alle de andre platforme bruges til at høste brugernes data, som sælges på et globalt annoncemarked. [...] Twitters ageren i forhold til Trump viser, at Jack Dorsey ikke kan påstå at være ansvarsfri. Han redigerer i sit indhold, og han fravælger bidragydere. Tiden er inde til at normalisere forholdene. [...] Nu står vi med problemet. Det er et historisk svigt, at de sociale medier beredvilligt lod Donald Trump opildne til storm på Kongressen. Men det undergraver samtidig ytringsfriheden, at de amerikanske tech-giganter lukkede for Trumps adgang til internettet på én gang. [...] Politikerne i USA, EU og Danmark bør sørge for, at techgiganterne i praksis følger samme regler, som alle andre virksomheder skal, når det gælder ansvar for indholdet, samtykke til indsamling af data, regler for reklame og markedsføring, betaling for andres indhold og bekæmpelse af monopoler.”
I et debatindlæg i Politiken lørdag udtaler flere ledere, chefer med videre sig om hvorvidt det var på sin plads, at Trump blev smidt af Twitter. ”Jeg mener, at det var en forkert beslutning. Selvfølgelig kan en privat virksomhed som Twitter i udgangspunktet gøre, som de vil, men man må også bare sige, at Twitter og Facebook har noget, der ligner et informationsmonopol i den vestlige verden. Det forpligter dem altså til i særlig høj grad at beskytte ytringsfriheden meget, meget langt,” siger Simon Andersen, nyhedschef, Berlingske. Stine Bosse, erhvervsleder mener dog at det var helt ok: ”Først og fremmest overtræder han jo spillereglerne på Twitter, og så er det naturligt, at man bliver lukket ned. Og så har det her jo ikke bare været 'another day at the Oval Office'. Det har været en virkelig alvorlig og risikabel situation, og når man vælger ikke bare at slette nogle af hans opslag, men at udelukke ham helt og definitivt, må det jo have at gøre med situationens meget store alvor. Ja, vi har ytringsfrihed, godt nok. Men i det splitsekund, vi bruger den til at opildne til voldshandlinger, ophører den ret,” siger Stine Bosse, og fortsætter: ”Og når det så er sagt: Denne situation er selvfølgelig langtfra langtidsholdbar. Det her må kalde på, at vores politikere vågner op og får gjort de sociale medier til medier i juridisk forstand med ansvar for det indhold, de bringer. Vi har simpelthen brug for nogle klarere rammer for de sociale mediers ageren. Helst på EU-plan”.
I et debatindlæg i Politiken mandag mener Jeppe Kofoed, udenrigsminister (S), at techgiganterne i Silicon Valley har fået for stor magt og man skal sikre, at deres teknologier understøtter vores demokrati frem for at undergrave det. Det skal ske i et internationalt samarbejde. Han skriver blandt andet: ”Store sociale medier lukkede Donald Trumps konti efter stormløbet på den amerikanske Kongres 6. januar. Det har med rette skabt stor debat. Var det rigtigt eller forkert af Twitter og Facebook at trække stikket på en folkevalgt præsidents foretrukne kommunikationskanal? Det er der ikke et enkelt svar på. Men det er et symptom på et langt større problem: at vi i løbet af de seneste 10-15 år har lagt store dele af den demokratiske debat i hænderne på private techvirksomheders luner og forgodtbefindende. Det vil vi i regeringen ændre på. [...] Alt for ofte ser vi, at det splitter os som folk, borgere og medmennesker, når alle præsenteres for forskellige - i nogle tilfælde direkte usande - versioner af virkeligheden. Det polariserer den demokratiske debat og øger risikoen for spredning af misinformation. Tonen bliver skarp, skinger og rå. Det er jeg dybt bekymret over. Vi skal finde tilbage til den respektfulde, lødige og demokratiske politiske debat - også på de sociale medier. Ikke kun i USA, men over hele verden. [...] Vi står over for en kompleks, men vigtig opgave med at regulere digitale platforme. Med deres enorme størrelse og indflydelse udgør de en væsentlig del af vores demokratis infrastruktur. Balancen mellem at sikre ytringsfrihed, sikkerhed og privatlivsbeskyttelse på de sociale medier er svær. [...] Konkret skal bl.a. EU langt mere på banen med en veldefineret og aktiv teknologisk udenrigspolitik baseret på demokratiske værdier og menneskerettigheder. Og jeg anser den nye Biden-administration for at være en stærk medspiller.”
Berlingske, lørdag, s. 4; Politiken, lørdag, s. 2, mandag, s. 5 (18.01.2021)
Finansielle anliggender
Banker skal tænke på klimaet, når de låner penge ud
I en kommentar i Politiken søndag skriver klimakommentator Peter Birch Sørensen blandt andet: ”Truslen fra klimaforandringerne er for alvor ved at rykke op på dagsordenen i den finansielle sektor verden over. Som noget relativt nyt er også centralbankerne begyndt at gøre opmærksom på problemet. […] Truslen mod den finansielle stabilitet skyldes blandt andet, at nogle af de største selskaber på verdens børser tjener deres penge ved at udvinde og sælge fossile brændsler. Hvis regeringerne begynder at tage Paris-aftalens klimamål alvorligt, vil disse selskabers forretningsgrundlag blive undermineret, og mange af deres aktiver vil 'strande', altså blive værdiløse. Erfaringerne er, at de finansielle markeder ofte først for sent opdager, når nogle aktiver er overvurderede, og at de kan overreagere med massive prisfald på aktiverne, når erkendelsen af overvurderingen siver ind. […] Klimaforandringerne kan også udløse store materielle skader, som kan overbelaste forsikringsselskabernes betalingsevne, hvis skaderne indtræffer på samme tid i store dele af verden. Der er en bekymring i centralbankkredse og blandt finansielle regulatorer for, at de finansielle institutioner og deres kunder ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på disse risikofaktorer. Den anden store udfordring er at sikre, at kapitalen omdirigeres fra sorte til grønne investeringer. Bankernes organisation, Finans Danmark, skønner, at Danmarks grønne omstilling frem mod 2030 kræver årlige investeringer på op mod 40 milliarder kroner. […] Det er ingen let sag at måle CO2-aftrykket af en investering, når alle afledte virkninger i ind- og udland skal med, men Finans Danmark har faktisk i samarbejde med organisationen Forsikring & Pension taget de første skridt i udviklingen af en model for, hvordan aktørerne i den finansielle sektor kan måle CO2-aftrykket af udlån og investeringer med afsæt i de bedste internationale metoder. Her er det en god hjælp, at EU-Kommissionen sidste år fremlagde et sæt kriterier for, hvornår investeringer kan anses for at være bæredygtige. Der er grøn grøde i den finansielle sektor. Lad os håbe, det fortsætter.”
Politiken, søndag, s. 14 (18.01.2021)
Banker skal vaskes rene for kriminalitet
I en analyse i Børsen mandag skriver David Bentow, redaktionschef blandt andet: ”Der er ingen tvivl om, at et markant øget fokus på at forhindre, at banker bliver brugt til hvidvask og terrorfinansiering er dyrt og besværligt, både for bankerne og for kunderne. Og, at de direkte og indirekte omkostninger til hvidvaskbekæmpelse, som bankerne og virksomhederne har, i sidste ende skal betales af helt almindelige borgere. Men anført af USA og EU er der opstået en sjælden international enighed om, at der nu skal sættes aktivt ind for at forhindre, at kriminelle kan bruge stadigt mere effektive og globale betalingssystemer til at vaske sorte penge hvide. Det er et arbejde, der koordineres af The Financial Action Task Force, FATF, som i sin seneste analyse af hvidvaskbekæmpelsen i Danmark i november 2019 sagde, at der var sket fremskridt, men at vi på vigtige områder er gået fra at følge de internationale retningslinjer “delvist”, til at vi nu “hovedsageligt”, men ikke “fuldt ud”, er på niveau med, hvad der forventes på centrale hvidvaskområder. [...] Det vil dog kræve lovændringer - nok også på områder som udveksling af personfølsomme data - der er en forudsætning for, at hvidvaskkontrollen kan blive mere effektiv og mindre byrdefuld for kunderne. Så det er ikke noget, bankerne bare kan ordne på egen hånd, men noget som vil kræve hjælp fra de politikere, der har besluttet sig for, at vi som samfund vil bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.”
Man kan også i Børsen mandag læse, hvordan flere iværksættere nægtes adgang til en erhvervskonto. For med flere krav til kontrol kan det ikke betale sig for banken at have dem som kunder. ”Jeg nåede at være igennem i alt femten banker, og jeg må indrømme, at jeg var lige ved at droppe at være selvstændig,” siger Steffen Høgh Vinter, der var helt uvidende om, hvor svært det ville blive at få en erhvervskonto til sin konsulentvirksomhed, Felix It, der er en virksomhed, omsatte for mellem 1- 2 millioner kroner om året og havde store offentlige kunder. Man forstår på Christiansborg godt, at iværksætterne er frustrerede, men man mener ikke, at bagatelgrænser er en mulighed. “Hvidvask handler om at stoppe blandt andet terrororganisationer fra at få finansiering, og det er i vores alles interesse. Vi mener ikke, at det er muligt at indføre en bagatelgrænse uden at komme i strid med EU's hvidvaskdirektiv. Men reglerne bygger på en risikobaseret tilgang, og bankerne har derfor mulighed for at anvende en lempelig kundekendskabsprocedure,” siger Dan Jørgensen (S), der er fungerende erhvervsminister.
Børsen, mandag, s. 6-7 (18.01.2021)
Danmarks kamp mod skattely er for svag
I et debatindlæg i Politiken mandag skriver Christian Hallum og Kristian Weise, hhv. skattespecialist og generalsekretær, Oxfam Ibis følgende: ”Beregninger viser, at verden taber, hvad der svarer til en sygeplejerskes årsløn til skattely hvert eneste sekund. Regeringens ambition er derfor vigtig. Men hvis det for alvor skal batte noget, er der brug for at styrke lovforslaget på centrale områder, som vi fra Oxfam IBIS også har påpeget direkte i vores indspil til loven. Problemet er, at lovforslagets sanktioner kun er målrettet lande på EU's sortliste over skattely. Men EU's sortliste er en elendig skattelyliste, der automatisk fritager EU's egne medlemmer, og som kun indeholder 12 lande, hvoraf ingen regnes som blandt verdens vigtigste skattely. Kun 2 procent af verdens tab til skattely sker til lande på EU's sortliste. Skal lovforslaget ramme verdens reelle skattely, bør sanktionerne derfor gælde for langt flere lande. Heldigvis giver EU mulighed for, at medlemslandene selv kan indføre sanktioner, der gælder bredere end landene på EU's liste. Det er en mulighed, som Holland eksempelvis udnytter, da deres sanktioner også gælder alle lande med en selskabsskat på under 9 procent. […] I tillæg til et stærkt dansk lovforslag er der dog brug for en stærk dansk indsats gennem EU for en styrkelse af sortlisten samt for at lægge pres på EU's egne skattely. Forskere beregner således, at næsten 90 procent af Danmarks tab af selskabsskat til skattely kan tilskrives EU-medlemslande som Irland, Holland og Luxembourg.”
Politiken, mandag, s. 7 (18.01.2021)
Grundlæggende rettigheder
Migranter er fanget i et iskoldt limbo ved EU's ydre grænse
Ifølge flere nødhjælpsorganisationer udspiller der sig lige nu en humanitær krise ved EU's sydøstlige grænse. Jyllands-Posten søndag skriver at flere end 3.000 migranter lige nu befinder sig i det nordlige Bosnien-Hercegovina, hvor de sover på den snefyldte, iskolde jord, i skoven eller i forladte bygninger. De drømmer alle om at finde et hul i grænsekontrollen og dermed komme ind i EU-landet Kroatien. ”EU-lande er nødt til at vise solidaritet og ikke overlade migranter og myndighederne i Bosnien-Hercegovina til at klare sig selv,” siger formanden for Røde Kors, Francesco Rocca. EU har sammen med de centrale myndigheder i landet forgæves forsøgt at få migranterne flyttet til et migrantcenter i Bihac, som EU har været med til at finansiere med 26 millioner kroner. EU-Kommissionen gav yderligere 26 millioner kroner til Bosnien-Hercegovina i stat januar, der skal komme migranterne til gavn. Det aspirerende EU-land har siden 2018 fået i alt 655 millioner kroner som hjælp til migrantkrisen. Ifølge Den Internationale Organisation for Migration, IOM, har ca. 70.000 migranter siden 2018 benyttet sig af ruten ind i EU via Bosnien-Hercegovina.
Jyllands-Posten, søndag, s. 17 (18.01.2021)
Telebranche frygter retligt ansvar ved ulovlig indsamling af teleoplysninger
Jyllands-Posten lørdag skriver om telebranchen, der endnu ikke kan sige, om teleselskaberne vil fortsætte indsamlingen af danskernes teleoplysninger, som er et centralt værktøj i politiets efterforskning. I stedet har de bedt Justitsministeriet om en hurtig afklaring af selskabernes retsstilling på området. Udmeldingen kommer efter et samråd, hvor justitsminister Nick Hækkerup blandt andet gjorde det klart, at teleselskaberne ikke juridisk er forpligtet til at fortsætte logningen. Til trods for at de danske logningsregler ellers siger, at de skal gemme oplysninger om danskeres brug af telefoner i et år. Samrådet kommer, efter at EU-domstolen den 6. oktober 2020 præciserede, at den uindskrænkede masselogning, der finder sted blandt andet i Danmark, når teleselskaberne masseindsamler kundernes internet- og teledata, er en krænkelse af retten til privatliv. ”Vi har på dagens samråd fået nogle nye meldinger fra justitsministeren, som er anderledes end dem, vi har modtaget tidligere. Vi skal derfor hurtigt have en afklaring fra Justitsministeriet af, hvad retsstillingen er på området. Inden vi har fået en afklaring fra Justitsministeriet og har haft anledning til at drøfte det i branchen, kan vi ikke yderligere udtale noget om, hvilke konsekvenser det har for teleselskabernes logning,” sagde Jakob Willer, teleindustriens direktør i et skriftligt svar til Jyllands-Posten efter justitsministerens melding.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 8 (18.01.2021)
Handel
Brexit betyder nye toldregler for handel på britiske netsider
Storbritannien har nu forladt EU, og der træder dermed nye vilkår i kraft for nethandel skriver Politiken lørdag. EU og briterne indgik i 12. time en aftale for fremtiden. En aftale, der har betydning, hvis du køber blandt andet sko, tøj og makeup på engelske hjemmesider. Nethandel i Storbritannien tæller nu på lige fod med handel i webbutikker uden for EU, hvilket betyder, at man kan komme til at betale moms, told og importgebyr - og så er varerne ikke længere så billige, som man håbede på, da man bestilte. Der er dog indgået en særlig aftale, der betyder, at privates import fra Storbritannien adskiller sig fra import fra andre lande uden for EU. Når man køber varer fra hjemmesider uden for EU, er der nogle beløbsgrænser. Den specifikke aftale med briterne er, at hvis du køber en vare, som har sin oprindelse i Storbritannien eller EU, så slipper du for at betale told. Det er det der adskiller denne aftale med Storbritannien fra andre handelsaftaler. ”Der er toldfrihed på de varer, der har oprindelse i Storbritannien eller EU. Mange handelsaftaler har sigte på erhvervslivet, men denne er også relevant for forbrugere, fordi så mange danskere handler i britiske netbutikker. Det er det, der adskiller aftalen med Storbritannien fra aftalen med f.eks. Vietnam og Singapore,” forklarer Henrik Pagh Kold, der er kontorchef i Toldstyrelsen. Berlingske skriver lørdag om hvordan Brexit påvirker en shoppingtur til London allerede når man booker flybilletten, da reglerne for luftfart ikke længere harmoniserede mellem EU og Storbritannien på grund af Brexit. Med en returbillet hos SAS eller et andet EU-registreret selskab er man dækket af EUs passagerrettigheder på hele turen, mens man hos British Airways eller et andet britisk selskab kun er dækket af EUs regler på rejsen fra København til London, mens returrejsen er dækket af britiske regler.
Politiken lørdag skriver, at den såkaldte bagatelgrænse på 80 kroner forsvinder den 1. juli. Bagatelgrænsen betyder, at hvis man shopper på hjemmesider uden for EU, slipper man for at betale moms, told og importgebyr, hvis varen har en værdi under 80 kroner. De nye regler skulle være trådt i kraft allerede fra årsskiftet, men grundet corona er deadline flyttet til 1. juli 2021, da ændringerne er afhængige af et nyt it-system, One Stop Shop eller importordningen, som fremover skal håndtere told og moms.
Politiken, lørdag, s. 16; Berlingske, lørdag, s. 18-19 (18.01.2021)
Brexitregning til danske fiskere, der aldrig har fisket i britisk vand
Juleaftensdag landede en Brexitaftale, der sikrer dansk eksport til Storbritannien. Men skilsmissen mellem EU og Storbritannien er langtfra færdig med at skabe dønninger. Jyllands-Posten mandag skriver at Brexit kan føre til ny regulering af dansk fiskeri. Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, havde lagt stor vægt på at ”tage kontrollen tilbage” over britisk farvand. I en sektor, hvor både fangstmængder og kilopriser svinger fra år til år og dag til dag og fra land til land, er værdierne vanskelige at enes om. Men i forhandlingerne opstod der enighed om at sætte EU-fiskernes fangst i britisk vand til 640 millioner euro om året. Briterne krævede at få 80 procent af den sum. EU ville give meget mindre og det endte med 25 procent, svarende til knap 1,2 milliarder kroner om året. Afregningen skal ske, ved at briterne over en periode på fem år gradvist overtager kvoter fra EU-landene for den værdi. ”Vi kigger ind i et tab på omkring 80 mio. kr. om året i tabt fangst ud af ca. 700 mio. kr. i britisk farvand. Desuden taber vores medlemmer kvoter for omkring 640 mio. kr., som de har lånt penge til at investere i, men som nu bare forsvinder. Det er en betydelig udfordring i forhold til bankerne og et betydeligt værditab for sektoren,” fortæller Esben Sverdrup-Jensen, administrerende direktør, Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO), der repræsenterer 11 storfiskere.
Jyllands-Posten, s. 4 (18.01.2021)
Papirkaos efter brexit betyder tomme hylder i Nordirland
Jyllands-Posten mandag skriver at to uger efter at den nye handelsaftale mellem EU og Storbritannien trådte i kraft, begynder konsekvenserne at gå op for forbrugerne og erhvervslivet, især Nordirland er ramt af de nye regler og forbrugerne rækker det. Hylderne med friske fødevarer er langt hen ad vejen tomme. Den nye brexitaftale, der trådte i kraft den 1. januar, indebærer, at friske fødevarer til Nordirland skal følges af eksporterklæringer og underlægges kontrol. Og selv om Nordirland er ude af EU, så er det aftalt, at man for den irske freds skyld skal holde grænsen til Irland - og dermed EU's indre marked - åben. Derfor er der oprettet en grænse i Det Irske Hav. Topcheferne fra store supermarkedskæder sendte tidligere på ugen en appel til regeringen i London for på en eller anden vis at få løsnet op for situationen hvilket fik premierminister Boris Johnson til at true EU med, at briterne vil overtræde den nyligt indgåede aftale og selv bestemme, hvilke varer der skal kontrolleres på vej til Nordirland, hvis ikke tingene forbedrer sig. De kommende uger skal Storbritannien og EU forhandle helt på plads, hvordan den såkaldt nordirske protokol skal implementeres, og truslen om at gå sine egne veje kan - igen - give gnidninger mellem Bruxelles og London. Boris Johnson vil dog se tiden an i et par uger og han har betegnet problemerne med at få sendt fødevarer til Nordirland som børnesygdomme i forhold til den samlede EU-aftale.
Jyllands-Posten, mandag, s. 14-15 (18.01.2021)
Institutionelle anliggender
Brexit kan bane vejen for skotsk selvstændighed
Jyllands-Posten mandag skriver at den skotske dommer lady Carmichael onsdag indleder en to-dages mundtlig høring, der kan få stor betydning for Skotland, for den skotske førsteminister Nicola Sturgeon og for premierminister Boris Johnson. Med 7.000 finansielle støtter i ryggen har den uafhængige politiker og aktivist Martin Keatings indsamlet mere end 1,5 millioner kroner for at føre sagen, hvor retten skal afgøre, om det skotske parlament i Edinburgh selv kan udskrive en folkeafstemning om uafhængighed fra resten af Storbritannien. Brexit har rykket et flertal for selvstændighed. Ved en meningsmåling bragt i The Times den 27. december sagde 58 procent af skotterne, at de ville stemme ja til selvstændighed, hvis der var afstemning i dag. Boris Johnson har blankt har afvist en ny afstemning.
Jyllands-Posten, mandag, s. 15 (18.01.2021)
Suverænitet er et forældet og misbrugt begreb i EU-debatten
Berlingske mandag bringer en kommentar af Søren Dosenrode, dr.phi, som blandt andet skriver: ”Storbritannien skulle have sin suverænitet tilbage, nu skulle de tage kontrollen tilbage, sagde Brexit-tilhængerne under Boris Johnsons lederskab. I sin tale nytårsaften gentog Johnson dette og lovede at gøre brug af Storbritanniens genvundne suverænitet. […] Virkelighedens verden er anderledes end det fatamorgana, nogle politikere og jurister ser - og prøver at få os andre til at se. Internationale relationer afgøres i høj grad af den magt, den enkelte stat besidder. Magt forstået på den måde, at stat A kan få stat B til at gøre noget, den ellers ikke ville have gjort, hvis stat A ikke havde ønsket det, eller at stat A kan undgå at gøre, hvad stat B vil have den til. Hvis Stat A kan dette, er den suveræn, ellers ikke. I øjeblikket er der meget få »suveræne« stater, faktisk kun én, måske to: USA og evt. Kina. Alle andre stater må prøve at indgå i samarbejder, organisationer, alliancer etc. for at fremme deres nationale interesser. […] Et af mange eksempler er EUs ambitiøse miljøpolitik og grønne omstilling, som Danmark sammen med Nederlandene og Tyskland initierede i 1980erne, og som blev kronet med Connie Hedegaards udnævnelse og arbejde som EUs miljøkommissær. Suverænitet, i dag, er et dødt, indholdsløst begreb. Det kan bruges af politikere, der ønsker at manipulere befolkningen i deres retning, men Danmarks mulighed for at sikre velstand og sikkerhed ligger i EU, ikke i »Daxit« udenfor EU. De fleste rationelt tænkende mennesker i Danmark bør kunne se, at hvis vi ønsker en fungerende velfærdsstat, er det ikke ved at melde sig ud af EU for at genvinde en »suverænitet«, vi ikke har haft de sidste 150 år, og som vi alligevel ikke vil kunne opnå pga. vores lille størrelse (geografisk, økonomisk, militært).”
Berlingske, mandag, s. 22 (18.01.2021)
Toneskift skal få os til at prioritere bedre og skændes mindre
Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: ”Jeg begynder her, når jeg skal svare på, hvad der bliver den vigtigste dagsorden i EU i 2021, fordi jeg gerne vil slå en særlig grundtone an i håbet om, at den kan høres, uanset hvilken konkret sag eller område der arbejdes med. Det er også mit ønske, at tonen resonerer hos alle mine kollegaer – uanset politisk gruppe i parlamentet. For der er brug for den. Mere end nogensinde. Tonen, der animerer os til at komme i arbejdstøjet og levere alle de løfter, vi har givet, og alle de ambitiøse mål, vi har sat os. […] Især tre dagsordenpunkter skal løftes højt i 2021: Det gælder klimaet, som både handler om CO2-reduktion af EU’s egne udledninger og aktiveringen af de mange og globale forretningsmuligheder, der er for EU’s mange små- og mellemstore virksomheder. Det gælder også om et opgør med den foruroligende kejtede tilgang, vi har til den voksende migrationstrussel fra Afrika, hvor vi altså skal finde ud af at holde illegale migranter ordentligt ude og fremme bæredygtig vækst i tredjelande, så antallet af problematiske migrationer undgås. Og så har vi ikke mindst det transatlantiske samarbejde mellem EU og USA for frihandel og demokrati, der står over for en kæmpe revitalisering, når præsident Biden har sat sig i det ovale kontor. […] Vi skal med andre ord i arbejdstøjet. Helt lavpraktisk. Ikke flere skåltaler eller skingre opråb. Det bliver også supersjovt! Efter et helt år, hvor vi kun har set hinanden på en lille skærm med dårlig lyd, skal vi bruge vores fysiske gensynsglæde til at omfavne opgaverne og frembringe de nødvendige løsninger, der flytter Europa i en bedre retning og uden om alle de skær, vi ved fælles hjælp godt kan undgå.”
Altinget mandag (18.01.2021)
Klima
Den grønne diesel
Udledningen af CO2 halter efter EUs klimamål til trods for den massive satsning på elbiler og andre grønne køretøjer. Siden 2013 er CO2-udledningen faldet med 36 millioner tons årligt, men hvis klimamålet i EU om at reducere udledningen med mindst 55 procent inden 2030 skal nås, så er det nødvendigt at skære mindst 118 millioner tons CO2 om året skriver Berlingske lørdag. Stik mod den almindelige opfattelse er moderne dieselbiler en stor gevinst for miljøet. Dette gælder især i byerne, hvor partikel-forurening er et alvorligt problem for folkesundheden. Moderne dieselbilers udstødning er nemlig i mange tilfælde renere, end den luft borgerne indånder. Dieselbilen suger flere partikler ind, end den udsender og overskuddet bliver i partikelfilteret. Dette er senest bekræftet af en test/analyse foretaget af Teknologisk Institut i Aarhus, hvor forskerne lod to ens biler (bortset fra motortype) køre en rute på 76 km. i Aarhus-området. Benzinbilen udledte 389. 554 partikler per kubikcentimeter, hvilket egentlig er en ok værdi set i forhold til EU-grænseværdien for benzinbiler på 940.000 per kubikcentimeter. Dieselbilen derimod udledte kun 8.287 partikler per kubikcentimeter, hvilket svarer til 2,1 procent af benzinbilens udledning. EU-normen sagde på testtidspunktet max. 480.000 partikler for dieselbiler, hvilket er cirka 58 gange mere end den dieseldrevne Peugeot sendte ud.
Berlingske, lørdag, s. 15 (18.01.2021)
EU-forslag medfører markant højere økologikontrol
Flere myndighedsbesøg med økologikontrol kan måske blive ’hverdagen’ for danske økologer, butikker og importører. Altinget mandag skriver at EU-Kommissionen lægger op til minimumskrav, blandt andet at der årligt skal udtages analyser af eksempelvis pesticidindhold og GMO for fem procent af de erhvervsdrivende, der er økologicertificeret. Fødevarestyrelsen vurderer, at det i Danmark vil medføre, at “antallet af pesticidanalyser vil vokse betragteligt”.
Altinget mandag (18.01.2021)
Mattias Söderberg: Hvis ulandene skal med i den grønne omstilling, skal vi lægge flere penge på bordet
I en kommentar på Altinget skriver Mattias Söderberg, formand for klimaarbejdet i ACT Alliance, Folkekirkens Nødhjælps globale alliance blandt andet: ”De fattigste lande er dødeligt bevidste om, hvor travlt vi har, og hvor alvorlig klimakrisen er. Men deres planer vil kun blive til virkelighed, hvis de rige lande lever op til hver sin del af Parisaftalen og særligt forpligtigelserne om at levere klimapenge og støtte til de mest udsatte lande. En ny rapport viser, at de europæiske lande sakker bagud, og at der skal gøres en hel del i de kommende år, hvis de flotte mål i Parisaftalen skal være realistiske at opnå. En europæisk analyse lavet af ACT Alliance, som er Folkekirkens Nødhjælps internationale alliance, viser, at EU-landene har fulgt en pæn trend, hvor de over tid har øget klimastøtten til ulandene. […] Der er dog forskel på de europæiske lande. Når det handler om lån klarer Danmark sig godt. Den danske klimastøtte bliver givet som en gave, og Danmark er dermed et foregangsland. Men lande som Frankrig, Tyskland og Spanien giver alle en stor del af støtten som lån. […] Hvis ulandene skal øge deres klimaengagement, kræver det mere støtte, og klimapengene skal derfor ikke tages fra de eksisterende bistandsmidler, som de rige lande allerede har lovet. De rige lande har sådan set accepteret, at klimapenge skal være "nye", men analysen viser, at de europæiske lande slet ikke er enige om, hvordan "nye" penge skal tælles.”
Altinget mandag (18.01.2021)
Landbrug
Gamle krigere burde slutte fred om jagt
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Torsten Lind Søndergaard, pressechef, Danmarks Jægerforbund blandt andet: ”Det er en sidegevinst ved at blive ældre, at man somme tider fornemmer, at man har hørt eller læst det hele før. Således også Hans Meltoftes indlæg (JP 11/1) under rubrikken ”Jægerne vil ikke erkende det, men jagt gør dyrene sky”. »Jægerne skyder beskyttede fugle i fuglebeskyttelsesområderne«, »DOF (Dansk Ornitologisk Forening, red.) tager initiativ til sag mod Danmark ved EU-domstole«, »Fuglekrigen på Nyord«. Sådan bimlede og bamlede det i dagspressen omkring 2007 - også dengang orkestreret af Hans Meltofte. Hovedformålet var at få jagten forbudt i Natura 2000-områderne. Men pludselig blev der stille. Piben blev stukket ind. For i ”Vejledning om jagt i EF-fuglebeskyttelsesområderne” kunne man læse, at EU-Kommissionen anså jagt som en respektabel rekreativ aktivitet på linje med andre rekreative aktiviteter (inkl. fuglekiggeri), blot jagten ikke modarbejdede det enkelte Natura 2000-områdes målsætninger. Endda blev Danmark fremhævet for sin fremsynede etablering af de jagt- og forstyrrelsesfri kerneområder i det danske reservatnetværk. Tvunget til at tie stille har Meltofte siden da åbenbart ventet på revanche.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 23 (18.01.2021)
Retlige anliggender
Bilimportører: Lov om kviklån bryder EU-ret
Et notat om en central bestemmelse i markedsføringsloven udarbejdet af Liga Advokater for De Danske Bilimportører, skaber ravagen, det skriver Børsen mandag. “Man har lavet et generelt forbud mod markedsføring, som går ud over de undtagelser, der tillades af EU-direktivet om urimelig handelspraksis,” forklarer Jane Frederikke Land, advokat ved Liga Advokater og specialist i markedsføringsret. Danmark har ifølge EU-direktivet ret til at forbyde reklamer for finansielle tjenesteydelser, eksempelvis låneprodukter. Men et generelt forbud mod ikke-finansielle tjenesteydelser, eksempelvis leasing, og et forbud mod reklamer for lånudbyderne, eksempelvis branding, kan Danmark ifølge notatet ikke indføre. Ifølge Mads Rørvig, direktør for De Danske Bilimportører, er de nye bestemmelser i markedsføringsloven et stort problem for branchen. “Vi er blandt landets største annoncører. Men vi er afskåret fra at kommunikere med markedet. For vi kan ikke fortælle vores kunder, hvad en bil, vi reklamerer for, koster at lease. Det koster omsætning,” siger Rørvig. Søren Sandfeld Jakobsen, professor i markedsføringsret ved CBS mener dog at sagen i virkeligheden er enkel: fordi EU-direktivet er et såkaldt totalharmoniseringsdirektiv, skal alle lande lovgive ens. Hvilke friheder et EU-land kan tage, er klart defineret. “Hvis et forbud ikke specifikt er nævnt i direktivet, må der ikke laves særskilte nationale forbud, som det forbud Danmark har lavet,” lyder det fra Søren Sandfeld Jakobsen.
Børsen, mandag, s. 22 (18.01.2021)
Sikkerhedspolitik
Forstå, hvorfor Danmark skal lede en international mission i Hormuzstrædet
Danmark har netop overtaget ledelsen af en europæisk flådeoperation i Hormuzstrædet. Formålet med missionen er at sikre skibsfarten i det tætbefærdede farvand mellem Iran og Golfstaterne. Information mandag svarer på forskellige spørgsmål, blandt andet hvorfor missionen blev sat i værk. Information svarer hertil: ”Missionen har indtil nu været franskledet og blev sat i værk på fransk initiativ. Anledningen var urolighederne i 2019, hvor seks olietankere blev ramt af eksplosioner, efter at USA havde sat sanktioner i værk mod Irans olieeksport. Der blev også foretaget bombeangreb mod et saudiarabisk olieraffinaderi. Situationen i området har gennem en årrække været anspændt. Det hjalp ikke på situationen, da præsident Donald Trump i 2018 trak USA ud af atomaftalen med Iran. USA's droneangreb i januar 2020 i Bagdad på den gådefulde og indflydelsesrige iranske topgeneral Qassem Soleimani har heller ikke ligefrem dæmpet gemytterne. ” Information skriver videre at hele missionen reelt handler om: ”Det vrimler med internationale militære missioner i området. Der er en amerikanskledet mission i Kuwait, en britisk-amerikansk plus den amerikanskledede maritime sikkerhedsmission IMSC i Bahrain, en amerikansk-britisktyrkisk mission i Qatar, en amerikansk mission i Saudi-Arabien, en britisk i Oman, en amerikanskfransk i Abu Dhabi og så altså den nu danskledede, europæiske mission, der også har hovedkvarter i Abu Dhabi. De diplomatiske forhold mellem Iran og USA er ikke optimale. De øvrige Golfstater betragter Europa med skepsis - vi hælder for meget i retning af Iran, mener man. Derfor har missionen det formål at styrke de omkringliggende staters tillid til Europasom fredsskabende partnere i området. For Europa handler de strategiske interesser om at skabe sikkerhed for sejladsen og den landbaserede trafik i området, stabilitet på det globale energimarked, at få genoplivet atomaftalen JCPOA samt at få dæmpet konflikterne i Yemen, Syrien, Irak, Libanon og på Afrikas Horn. Så der er nok at tage fat i.”
Information mandag, s. 5 (18.01.2021)
Sundhed
En vis nationalisme er en del af kuren mod corona
Berlingske bringer lørdag en kommentar af Pierre Collignon, debatredaktør på Berlingske som skriver: ”Paven siger det. Læger uden Grænser siger det. Og også FN, WHO og EU-chefen Ursula von der Leyen: En uværdig »vaccinenationalisme« er ved at skabe en ny global ulighed i kampen mod coronavirus ved at dele menneskeheden op i vaccinerede og ikkevaccinerede. […] Hvis vi kun vaccinerer i rige lande og ikke lukker ned for smitten i resten af verden, vil flere dø både i resten af verden og hos os selv, fordi virussen vil blive ved med at komme tilbage. Det vil også gøre de økonomiske tab større, fordi det vil tage længere tid for verdensøkonomien at komme sig. […] Det er et idealistisk synspunkt, som ikke harmonerer med virkelighedens vaccinekapløb. Covax får de første vacciner ud i slutningen af januar, men allerede nu deler de rigeste lande opdateringer om, hvor mange der er vaccineret, som om vi alle deltog i et vaccine-VM. Israel har lagt sig i spidsen, og der er i flere EU-lande stærk kritik af, at EUs indkøbere har været for sene til at bestille vacciner fra Pfizer/BioNTech i forhold til USAog Storbritannien. Det viser sig, at både borgere og politikere er optaget af, at deres nationale befolkninger bliver vaccineret først, og det er der faktisk ikke noget kriminelt i. […] Og så er der endelig en vis sundhedsmæssig logik bag de rige landes iver for at vaccinere egne befolkninger. I netop lande som USA, Storbritannien og andre rige, vestlige lande har coronavirus ramt langt hårdere og slået flere ihjel end i for eksempel afrikanske lande. Det kan altså give rigtig god mening, når lande forsøger at vaccinere i en fart. I EU har vi begrænset konkurrencen internt ved at aftale fælles indkøb, men EU-blokken sørger altså for sig selv før Afrika eller andre dele af verden. Og minsandten om ikke Danmark også har prøvet at få en ekstra aftale om vaccineleveringer med Pfizer uden om EU. […] EUs fælles indkøb har sikret europæisk solidaritet og adgang til flere vacciner, end de enkelte medlemslande kunne have opnået alene. Det er godt. Danmark har også bidraget med 140 mio. kroner til Covax og andre internationale vaccineprogrammer, og vi kan give mere endnu.”
Berlingske, lørdag, s. 3 (18.01.2021)
Et nyt, skrækkeligt skældsord er vokset ud af coronakrisen
Jørn Mikkelsen, sikkerhedspolitisk korrespondent skriver i en kommentar i Jyllands-Posten lørdag blandt andet: ”Vaccine-nationalisme”. Ikke noget rart ord. Og slet ikke noget rart at få skudt i skoene. Den tyske regering har været så optaget af ikke at blive beskyldt for at gå solo på indkøbet af coronavacciner, at den har overladt alle indkøb til EU. Det har ført til kritik af, at Tyskland - i hvert fald her og nu - ikke får det nødvendige antal doser, hvilket igen kan forlænge den samlede vaccinering af befolkningen. Hvis nogle derfor tror, at vaccinerne først og fremmest skal bruges til at bekæmpe covid-19 med, kan de godt tro om. Vaccinerne er også storpolitik, især Europa-politik. Alt tyder på, at Berlin har villet give en hånd med til at rette op på EU's ramponerede ry under coronakrisen. Pandemien har været hård ved Bruxelles. Nationalstaterne trak blank, da det virkelig strammede til. EU måtte kæmpe for at gøre sig relevant: Grænsebommene blev hurtigt smækket i, og det kneb med at hjælpe hinanden med medicinsk udstyr. EU var også meget længe om at få godkendt de første vacciner. Nu skulle det så være, mente kansler Merkel: EU skulle have æren af at stå i spidsen for indkøbene. Ifølge tyske medier fik Berlin og Bruxelles flere andre lande med på at forpligte sig til at overdrage EU eneansvaret for indkøbet af vacciner. […] EU forekommer bevidst om, at unionen ikke har haft sin finest hour under krisen. Da kommissionsformand Ursula von der Leyen omsider kunne meddele EU's godkendelse af den første vaccine, skete det med en betydelig Europa-politisk pompøsitet.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 24 (18.01.2021)
Udenrigspolitik
Budapest uddyber romancen med Beijing
Jyllands-Posten søndag skriver at som det første land i EU tager Ungarn imod et kinesisk universitet i hovedstaden. Zoltan Kovacs, talsmanden for Ungarns premierminister, Viktor Orban, udtaler til den britiske avis The Times, at universitetet - der placeres som nummer 70 på en international rangliste – ”vil hæve uddannelsesniveauet i Ungarn.” I modsætning til mange andre EU-lande, herunder også Danmark, har Orban valgt kinesiske Huawei til at udvikle Ungarns 5G mobilnetværk, selv om den amerikanske regering hævder, at virksomheden spionerer for regeringen i Beijing. ”Lande som Ungarn og Polen forsøger at reetablere deres egne muligheder for økonomisk vækst for at drage fordel af Asiens dynamiske økonomier. Her er Kina en central spiller,” lyder det fra Matt Ferchen, Kina-ekspert ved tænketanken Mercator Institute for China Studies.
Jyllands-Posten, søndag, s. 14 (18.01.2021)
Den muslimske verden har brug for Europa
Gunnar Olsen, cand.scient.pol., international rådgiver med arbejde i Mellemøsten, skriver i en kronik i Kristeligt Dagblad mandag blandt andet: ”Den muslimske verden har tunge problemer, og de unge er trætte af religiøs politik. Men islamisme har slået rod i Europas parallelsamfund og opmuntres af Tyrkiets præsident Erdogan, hvorfor Vestens og Ruslands reaktion på hans stormagtsambitioner kan blive vigtig for både integration og terrorbekæmpelse. Et retfærdigt samfund, hvor man opfører sig ordentligt mod belønning i det evige liv, er vel en enkel og sympatisk idé. Det synes i alt fald en fjerdedel af Jordens mennesker, to milliarder muslimer fra Nordafrika til Central- og Sydøstasien plus indvandrere og konvertitter i Vesten. […] Bortset fra rige oliestater på den arabiske halvø er de muslimske stater mellem- eller lavindkomstlande præget af ulighed - socialt og mellem køn - befolkningsvækst og ungdomsarbejdsløshed. Mange millioner er udvandret til Europa og golfstaterne. Høj befolkningstæthed i de beboelige områder gør de fleste muslimske stater udsat for klimaproblemer. […] I Vesteuropa blev islam identitetsmarkør for en frustreret ungdom i en voksende muslimsk diaspora, som IS søger at opflamme til religionskrig. Franske profettegninger og reaktioner på efterfølgende terror fik i 2020 genantændt verdens ”muslimske gade”, hvor man er ret upåvirket af velmenende forsøg på at modernisere islam. Flere måneder uden terror og demonstrationer kan dog tyde på, at det er lykkedes præsident Macron via al-Jazeera at få den til at forstå den franske adskillelse af religion og verdsligt samfund. Muslimske regimer har behov for samarbejde med EU, men det lettes ikke ved, at Erdogan optræder som leder af diasporaen, for eksempel med kritik af franske tiltag mod radikalisering.”
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 11 (18.01.2021)
Forgiftet politiker vil tilbage til Rusland og risikerer fængsel
Jyllands-Posten lørdag beskriver det som lidt af en satsning, hvis den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnij gør alvor af sin plan om at vende tilbage til Moskva efter at have overlevet et giftattentat. Gennem handlinger har de russiske myndigheder ifølge avisen Moscow Times givet Navalnij mere end et almindeligt vink om, at det er en god idé at blive boende i Vesteuropa - sammen med andre russiske systemkritikere, som er faldet i unåde hos Vladimir Putin. Navalnijs beslutning om at vende hjem er derfor lidt af en satsning, men også en direkte udfordring af Putin. Før jul på sit årlige pressemøde bagatelliserede Putin problemet med Navalnij, da han afviste, at den russiske efterretningstjeneste stod bag forgiftningen, og han tilføjede, at hvis den havde ønsket at skaffe sig af med kritikeren, så var det nok sket. Men flere dybdeborende medier med britiske Bellingcat og russiske The Insider i spidsen afslørede i december sidste år med både navne og portrætfotos, hvordan en enhed på otte agenter fra den russiske efterretningstjeneste FSB stod bag forgiftningen. Det fik også EU til sidste år at sanktionere og fastfryse bankkonti tilhørerne russiske efterretningsfolk, heriblandt chefen for FSB. Kristeligt Dagblad lørdag skriver om hvordan Ruslands føderale fængselstjeneste tirsdag bad om retten til at ændre en betinget dom mod Aleksej Navalnij til en ubetinget dom, hvilket vil sige fængselsstraf i en retssag, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har erklæret unfair.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (18.01.2021)
Tal med Teheran
Politikens leder skriver lørdag blandt andet: ”Biden må og skal i dialog med præstestyret i Iran. Hvis Trump når at forlade Det Hvide Hus uden at kaste USA ud i en konflikt med Iran, kan verden og især Mellemøsten på den front ånde lettet op. [...] Resultatet på kort sigt er, at et atomkapløb i Mellemøsten allerede er begyndt. Israel har et atomvåben. Iran vil i løbet af meget kort tid være i stand til at producere et atomvåben. Og Saudi-Arabien og Emiraterne ivrer efter at opnå præcis samme kapacitet. [...] EU har efter Trumps brud med atomaftalen tilsyneladende stået magtesløs tilbage. EU har ikke haft økonomisk evne til at holde atomaftalen i live. Og ikke politisk overskud og vilje til for alvor at tage international mægling på sig. [...] Biden kan løse op for knuden. Det kan være for sent, når det gælder at undgå et teknologisk atomkapløb. Men hvis det kan mildne eller afvikle de økonomiske tommeskruer på præstestyret, kan det med lidt held også bruges til at trække de involverede stater ind i de nødvendige forhandlinger om sikkerhed og samarbejde i Mellemøsten. Alternativet til forsoning er konflikt.”
Politiken, lørdag, s. 1 (18.01.2021)
Vi skal til at overveje, hvad der kommer efter demokratiet
Jyllands-Posten søndag bringer en kronik af tidligere minister Mette Bock som skriver: ”Da jeg for nogle år siden var på tjenesterejse i Kina, blev der arrangeret et møde med unge, kinesiske systemkritikere på den danske ambassade. Samtalen snurrede om demokrati, ytringsfrihed og censur. […] Siden er der løbet mange ucensurerede og usande ord gennem de nye, sociale medier i Vesten. Og nu står vi selv midt i spinatbedet og diskuterer, om det helt frie ord, der også kan anvendes til manipulation, løgn og bedrag, har udviklet sig til at blive en dødelig trussel mod demokratiet? Allerede efter det amerikanske præsidentvalg i 2016 talte man om mulig russisk indflydelse, der via “trolde” på de sociale medier havde påvirket valgresultatet. Og med Trump på præsidentposten har han udviklet et Twitter-demokrati, hvor han i direkte kontakt med borgerne har smidt tusindvis af halve sandheder og hele løgne i hovedet på os. […] I al vores fortvivlelse bringes de stærkeste våben til slagmarken. Såkaldt gamle medier i USA begyndte allerede kort efter Trumps magtovertagelse at fremlægge dokumentation for løgnene. Det gik bare så hurtigt, at de ikke kunne følge med. Og efter angrebet på det amerikanske demokratiets højborg i sidste uge lukkede Twitter, Facebook og andre sociale platforme ned for Trumps konti og nogle af de fora, der planlægger yderligere angreb. Er det kun langt væk fra Europa og Danmark, de diskussioner finder sted? Nej da. Som kulturminister deltog jeg i et møde med EU's kulturministre, hvor det i fuldt alvor blev foreslået af bekymrede mødedeltagere, at vi i EU bør opbygge en eller anden form for statslig overvågning af medierne for at undgå fake news. […] Der er absolut ingen enkle svar på demokratiets aktuelle dilemmaer. Løgn, bedrag, falskhed og spin undergraver demokratiet. Men vi er rådvilde. Censur eller det, der ligner, kan forekomme fristende, men det er næppe en farbar vej for demokrati version 2.0. Kritisk redigering lyder bedre, men hvornår overskrides grænsen til censur?”
Jyllands-Posten, søndag, s. 30 (18.01.2021)
Økonomi
Merkels Tyskland skifter fra såret kæmpe til nyt væksteventyr
Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie skriver i en analyse lørdag om den tyske økonomi: ”Symbolsk eller ej, så kan Merkel som statsleder se med tilfredshed på det forgangne år. Det gælder coronahåndteringen i foråret, men det gælder især på det internationale område. Det netop afsluttede EU-formandskab et af de mest succesfulde i årtier. Fra den nye genopretningsfond og EU-budgettet til Brexit og en kontroversiel investeringsaftale med Kina. Selv i Grækenland har Merkel vundet respekt for sin mægling i konflikten med Tyrkiet. Aksen mellem Berlin og Paris er markant styrket. Der var på mange områder god grund til Merkels farvevalg. Men er guld også den rigtige farve for håndteringen af tysk økonomi? Merkels karakterbog er ikke lige så fuld af 12-taller på den konto. Faktisk langtfra. Naboen mod syd er vores største samhandelspartner med omkring 120.000 job direkte og indirekte afhængige af det tyske marked. Selvom eksporten til USA nu er næsten på niveau med eksporten til Tyskland, er det kun 70.000 job, der er afhængige af eksporten til USA. Det skyldes, at vores eksport af eksempelvis maskinudstyr til Tyskland er langt mere arbejdskraftintensiv end vores eksport til USA, der primært består af medicin. […] Reformerne med blandt andet en lav mindsteløn, højere pensionsalder og lavere understøttelse tvang samtidig kvinderne ud på arbejdsmarkedet, hvilket også har medført en revolution i børnepasningen og skoledagen. Den nuværende formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, havde som tysk familieminister og siden arbejdsminister et stort ansvar for omdannelsen af den tyske samfundsstruktur. […] Det er dog ikke kun omkostninger, der har ramt tysk vækst. Tyskland er håbløst bagud med digitalisering. I den årlige rapport fra EU om landenes digitale omstilling lå Tyskland i 2019 nummer 12 af de 28 lande, men helt nede som nummer 26, når det gælder anvendelsen af teknologi i den offentlige borgerkontakt - e-government. Enhver rejsende i Tyskland har oplevet, hvor ustabilt mobilnettet er - selv i de store byer.”
Berlingske, lørdag, s. 14-15 (18.01.2021)
Regeringskollaps i Italien minder os om Europas kroniske problemer
I en analyse i Berlingske lørdag skriver Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør blandt andet: ”Den italienske regering er kollapset, og dermed er landet kastet ud i politisk usikkerhed midt i en ny hård nedlukning. Personlige ambitioner er som ofte før drivkraften i tumulten, men det er Italiens plan for anvendelse af EUs hjælpemidler, der er den udløsende faktor. [...] Nu venter en periode med politisk usikkerhed, der måske ender med nyvalg. Det er dog ikke venstrefløjens foretrukne udfald, for meningsmålingerne peger mod et flertal til højrefløjen med Matteo Salvinis Lega og det højrenationale Italiens Brødre. Det er partier, der er stærkt EU-skeptiske og dermed lurer endnu en konflikt mellem Rom og resten af EU i horisonten. [...] De italienske finansielle markeder har reageret med en smule nervøsitet, men med Den Europæiske Centralbank (ECB) som storkøber af statsobligationer bliver ethvert markedssignal undertrykt af myndighedernes indgriben. Udover Renzis personlige ambitioner har striden i regeringen de seneste uger især drejet sig om, hvordan de over 200 milliarder euro fra EUs genopretningsfond skal bruges. [...] Meningen med genopbygningsfonden er, at den skal bruges til at skabe vækst og ikke mindst forbedre vækstpotentialet på længere sigt. Regeringens plan vil allokere over halvdelen af midlerne til digitalisering, innovation og grøn omstilling. Desuden fylder infrastruktur godt i regnskabet. [...] Regeringen blev torsdag enig om yderligere hjælp på 32 milliarder euro til erhvervslivet i lyset af de fornyede coronarestriktioner. Det betyder også, at EU-Kommissionens forventning om et underskud i år på knap otte procent kan vise sig i stedet at blive på over ti procent ligesom i 2020. Italiens gæld var i 2020 steget til 160 procent af BNP. Italiens økonomi var blandt de hårdest ramte i foråret, men havde en imponerende genkomst i sommermånederne på trods af fraværet af udenlandske turister. Det skyldes blandt, at mange italienere benyttede sig af de tomme turistmål til at se deres eget land.”
Berlingske, lørdag, s. 13 (18.01.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 18. januar 2021
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark