Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information18. november 2019Repræsentationen i Danmark

Mandag den 18. november

Tophistorier

Europa skal være klimaneutralt
Flere medier skriver om kampen for et bæredygtigt klima. Børsen mandag skriver, at Morten Helveg Petersen er klar til klimakamp i EU og vil arbejde for at gøre Nordsøen og Østersøen til hele Nordeuropas grønne energikilder. I sin analyse af klimasituationen skriver Børsen: ”I Europa drømmes der også store drømme om en gigantisk omstilling af det europæiske samfund, så det er klimaneutralt om 30 år. Gode intentioner er der masser af. Men som Morten Helveg Petersen formulerer det, så får den nye klimakommissær Frans Timmermans “brug for alle sine talenter”, hvis han skal have klimaplanen igennem. For der er mange hajer derude. Der er regioner i Europa, som er dybt afhængige af kul og olie, og som har masser af job og massive økonomiske interesser bundet op i de gamle fossile energisystemer. Der er et ulighedselement i debatten, hvor en række nye EU-lande indvender, at de rammes relativt hårdere af klimaomstillingen i forhold til de mere velhavende og udviklede økonomier i klubben. Og der er også et økonomisk element, hvor de mest velhavende vægrer sig ved at skulle betale endnu mere til den EU-kasse, de allerede er faste nettoleverandører til. Så er der de folkelige protestbevægelser, hvor især de unge fra Greta-generationen har givet nyt momentum, men også har sendt forventningerne på himmelflugt. Og på den anden side er der De Gule Veste, som viser, at der også kan være en betydelig risiko i at gøre for meget for hurtigt. Bevægelsen opstod i Frankrig på grund af nye benzin- og dieselafgifter, og den har tydeligvis gjort indtryk. Eksemplet De Gule Veste kommer ofte op, når man taler klimapolitik i Bruxelles – hvad enten det er politikere eller erhvervsfolk, man taler med. Ingen tvivl om at det er en delikat balancegang, der skal findes mellem alle disse farer, hvis den kæmpestore fisk skal i havn. Men set med danske øjne har en stor europæisk satsning sjældent ligget bedre. Hvis det kan lykkes at holde balancen, så kan EU’s “Green Deal” på en gang redde verden og rumme gyldne muligheder for Danmark.”

I Berlingske søndag skriver, Bjørn Lomborg, direktør for Copenhagen Consensus Center og adjungeret professor ved Copenhagen Business School, i et debatindlæg blandt andet: ”Set udefra er den danske regerings mål om at reducere drivhusgasudledningerne med 70 procent i 2030 omsvøbt af mange gode intentioner. Desværre mangler politikken både at oplyse om, hvor meget dette vil hjælpe, hvor meget det vil koste, og om pengene bliver godt brugt. […] Min tænketank, Copenhagen Consensus, har sammen med tre Nobelpristagere og 27 klimaøkonomer vist, at vi kan gøre langt mere godt for klimaet ved at investere i forskning og udvikling til at gøre grøn energi langt billigere. Hvis vi kan hjælpe med til at gøre grøn energi billigere end fossile brændsler, så vil ikke bare Danmark skifte, men hele verden. Hvis vi bruger bare 2,5 milliarder på forskning vil vi gøre mere godt for klimaet.” I samme avis, siger økonomiprofessor og tidligere formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen: ”Hvis vi målrettet vil reducere CO2 fra vores forbrug, skal vi indføre CO2-told på vores importvarer, og det kan vi ifølge EU-retten ikke gøre alene i Danmark. Det skal ske på EU-plan,” siger han og tilføjer: ”at så må man bare håbe, at det ikke fører til ukontrollabel handelskrig”.

Information lørdag fortæller, at titusinder af europæiske bønder protesterer mod skrappere klima- og miljøkrav. Alle sviner os landmænd til, men alternativet til vores regionale fødevarer er langt mere miljøskadelige importvarer, lyder det fra vrede tyske landmænd. Et af de allervigtigste redskaber i kampen for et bæredygtigt landbrug i Europa, er i landbrugsøkonom fra Aalborg Universitet, Jan Holm Ingemann øjne, en radikal omlægning af EU's landbrugsstøtte, så de mere end 300 milliarder euro om året bruges mere markedsorienteret og mere målrettet mod klima- og miljøskånende landbrug. ”Vi skal rive plasteret af. Jeg tror ikke på lange overgangsløsninger, men på at vi skaber en gennemgribende reform, hvor vi giver en engangskompensation til dem, der får store værditab.” Det er nødvendigt, mener også Sven Giegold, De Grønnes tyske spidskandidat i Europa-Parlamentet. For i dag går støtten overvejende til de største og mest intensive landbrug, hvilket skader både miljøet og de små landbrug.
Børsen mandag, s. 16-17; Berlingske søndag, s. 8-10, 36-37; Information lørdag, s. 12-13 (18.11.2019)

Boris vil gøre livet svært for EU-borgere
Flere medier skriver i dag om Brexit og dets konsekvenser. Berlingske og Jyllands-Posten skriver begge mandag, at hvis Det Konservative Parti vinder parlamentsvalget den 12. december, kan det få store konsekvenser for EU-borgere, der flytter til Storbritannien efter 2021. De Konservative vil fjerne samtlige privilegier, som godt tre millioner EU-borgere bosat i Storbritannien, hidtil har nydt godt af. ”Nu, da vi forlader EU, har vi fået en ny mulighed for retfærdighed, og vi skal sørge for, at alle, der kommer her, vil blive behandlet på samme vis. Vi skal gøre vores immigrationssystem lige,” sagde Boris Johnson søndag til Reuters. Udtalelsen faldt samtidig med, at Det Konservative Parti fremlagde detaljerne for partiets politik efter Brexit. Beslutningen betyder, ifølge Reuters, at EU-borgere, der flytter til Storbritannien efter 2021 vil blive sidestillet med migranter fra ikke EU-lande. I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver, Per Hansen, investeringsøkonom, Nordnet: ”Den britiske premierminister planlægger formentlig en fremtid for Storbritannien efter Brexit. Den kunne indeholde en markant saltvandsindsprøjtning i form af selskabsskattelettelser. Det begynder at se ud, som om den konservative premierminister, Boris Johnson - i modsætning til sin forgænger, Theresa May - får gennemført sit Brexit. Alt peger dermed på, at Storbritannien efter tre-fire års tovtrækkeri trækker sig ud af Den Europæiske Union.” Jyllands-Posten mandag skriver også, at Kenn Skau Fischer som ny topchef i Danmarks Fiskeriforening skal have fokus på Brexit, fiskekvoter og i øvrigt betingelser, som knytter sig til fiskeriet i det nye år. ”Brexit virker som en tung skygge over dette arbejde, så vi vil med spænding følge det kommende britiske parlamentsvalg. Træder briterne ud af EU, kommer 2020 til at handle om, hvordan EU, Storbritannien og Norge sammen kan sikre et bæredygtigt fiskeri i Nordsøen og i Skagerrak,” siger han.

Børsens lederskribent skriver: ”Gennem de seneste tre år har det britiske demokrati tiltrukket sig global opmærksomhed som en stadig stærkere kilde til underholdning, forundring, frustration og frygt. Underhusets håndtering af Brexit har været farceagtigt uværdig. 12. december får vælgerne imidlertid mulighed for at rense luften. Enten ved at støtte gennemførelsen af Boris Johnsons aftale med EU – eller oppositionspartiernes krav om en ny folkeafstemning. Men bag Brexit-dramaet gemmer sig en måske endnu mere foruroligende udvikling, med endnu større perspektiver for andre vestlige demokratier - herunder Danmark. Økonomisk set er den britiske valgkamp ved at udarte sig til et orgie i populistisk uansvarlighed. Labours kandidat til premierministerposten, Jeremy Corbyn forberedte i weekenden det mest radikale valgprogram i britisk politik siden starten af firserne. Også dengang blev det britiske arbejderparti kontrolleret af yderligtgående kræfter, der bedst kan sammenlignes med Enhedslisten herhjemme. […] Mange briter vil skulle vælge mellem pest eller kolera. De kan føle sig tvunget til at støtte Corbyns program for at undgå Brexit. Derfor er det britiske valg foreløbig helt uforudsigeligt. Og uanset dets udfald er der udsigt til et markant nybrud. For også Johnsons konservative regering har appetit på langt mere gæld og større offentlige underskud. Indtil valgkampen havde finansminister Javid bundet sig til mål og regler for mellemfristet balance mellem udgifter og indtægter, efter samme filosofi som vores hjemlige samspil mellem 2020-planer og budgetlov. Men efter valgudskrivelsen skrottede han de snærende begrænsninger og lagde op til massiv forøgelse af låntagningen. Både Corbyn og Johnson bruger henvisningen til lave eller negative renter som en nærmest magisk mulighed for at bruge flere penge ganske gratis, uden finansiering. Spørgsmålet er, om det mønster, der nu tegner sig i Storbritannien, varsler en ny politisk normalitet. Hvor valgene i vid udstrækning afgøres af værdispørgsmål som Brexit, mens lave renter frister alle partier til en populistisk økonomisk politik, der mest handler om at låne sig til løsning af problemerne. Det er værd at diskutere, hvordan vi forholder os, hvis den samme trend slår igennem herhjemme.”

Information mandag fortæller, at en meningsmåling i The Guardian lørdag, der fokuserer på London, viser, at Liberaldemokraterne står stærkt flere steder i hovedstaden. Årsagen til medvinden i London er, at Liberaldemokraterne er det eneste af de tre store britiske partier, der uforbeholdent går ind for medlemskabet af EU. En nylig såkaldt poll of polls offentliggjort af Politico viser, at mere end 50 procent af briterne ville stemme for at forblive i EU, hvis der kom en ny folkeafstemning. At forhindre Brexit er Liberaldemokraternes kardinalpunkt ved valget den 12. december, og man kunne derfor antage, at Jo Swinson & Co. ville stå rigtig godt i meningsmålingerne overalt i Storbritannien. Det gør de bare ikke. Liberaldemokraterne ligger i en meningsmåling foretaget af SavantaComRes offentliggjort søndag i The Sunday Telegraph på 14 procent. Det er langt fra godt nok, for den ambitiøse Jo Swinson har bekendtgjort, at hun går efter premierministerposten. Jyllands-Posten søndag fortæller, at vælgerne er trætte af at skulle til stemmeurnerne igen. I den mest sikre konservative kreds i Storbritannien er der ikke speciel begejstring over for tredje gang på fire år at skulle stemme. For det hele forbliver bare noget rod, lyder det i kanalbyen Christchurch.

Politiken lørdag fortæller, at skotternes førsteminister, Nicola Sturgeons, kæmper for en ny folkeafstemning om selvstændighed. Et flertal af skotterne, er EU-tilhængere, og for nyligt i en tale i EU-Parlamentet bad Alyn Smith om, at EU ville holde et lille lys tændt, så skotterne kunne finde tilbage efter Brexit. Brexit har nemlig vendt op og ned på logikken omkring skotsk selvstændighed. Mange skotter stemte nej til selvstændighed i 2014, fordi de netop ville blive i EU og frygtede, at de ville ryge ud med et ja. Nu står de så i en situation, hvor de måske ryger ud alligevel på grund af Brexit. I det land i Det Forenede Kongerige, hvor flest stemte for at blive i EU. ”Brexit har vist os, hvad uafhængighed betyder. Se på Irland. Her er de øvrige EU-lande forenet og passer på Irlands interesser over for Storbritannien, fordi Irland er en del af de 27. For første gang har Irland fået overhånd over for den tidligere imperiemagt. Det har ændret perspektivet, også set herfra. Irland og vi er nogenlunde lige store,” siger Alyn Smyth.
Politiken lørdag, s. 6; Jyllands-Posten søndag, s. 13, 16; Information mandag, s. 12-13; Børsen mandag, s. 2; Berlingske mandag, s. 7 (18.11.2019)

Prioritede historier

Macron vil sende Danmark ud i kulden
Politiken og Jyllands-Posten bringer mandag begge debatindlæg omhandlende den franske præsident Emmanuel Marcon. I et debatindlæg i Politiken mandag skriver Christel Schaldemose, gruppeformand for Socialdemokratiet i EU-parlamentet, blandt andet: ”Den franske præsident Macron viste sig endegyldigt som en ulv i rullekrave, før ministerrådsmødet i Bruxelles i sidste uge. For det lader til, at Macron vil dele EU op i dem, der vil have et Europas Forenede Stater, og os andre, der bliver efterladt ude i kulden. Aktuelt handler det om forsvars- og efterretningssamarbejdet Pesco. Frankrig vil ikke have Danmark med, fordi vi har forsvars- og retsforbehold. Men det er en stor fejl at udelukke lande som Danmark og Storbritannien fra investeringer og deltagelse i de dele, hvor vi kan være med trods forbehold og Brexit. […] Den franske alt eller intet-strategi er ødelæggende for det europæiske samarbejde. Det giver ikke rum for andre forhold til EU end Macrons drøm om Europas forenede stater. Jeg ønsker hverken en afskaffelse af forsvarsforbeholdet eller en EU-hær. Men jeg ønsker et EU, der samarbejder om nogle ting uden død og pine at skulle samarbejde om alt.” I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Jyllands-Postens sikkerhedspolitiske korrespondent, Jørn Mikkelsen, blandt andet: ”Når franske præsidenter kommer med store udspil og ambitiøse idéer, er holdningen i Berlin ofte defensiv. De store armbevægelser i Paris opfattes tit som en skjult kritik af et lunkent tysk Europaengagement og af en manglende opbakning til den tysk-franske motor i EU. […] Da Macron i sidste uge kaldte NATO for ”hjernedød” og ude af stand til at koordinere strategiske beslutninger, udløste det middelsvær panik i Berlin. Tyskland ser sig som transatlantisk mægler og kan ikke gå lige så hårdt efter et tættere europæisk forsvarssamarbejde som Frankrig, der traditionelt har et mere nedtonet forhold til det USA-dominerede NATO. Macron understreger behovet for en stærkere europæisk forsvarsdimension og tager naturligvis med i købet, at atommagten Frankrig her får en nøglerolle. Tyskland derimod må balancere, tænke på sin tunge historie og har det i øvrigt svært med alt, hvad der smager af krudt og kugler. Omvendt har forholdet til Frankrig topprioritet.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 22; Politiken, mandag, s. 6 (18.11.2019)

Fem nedslag fra Venstres landsmøde
Venstre har i weekenden holdt landsmøde, og det er første gang, hvor Jakob Ellemann-Jensen har formandsposten. I sin tale udtalte sig om Venstres holdning til EU. I en kommentar i Berlingske lørdag, skriver Jesper Petersen, folketingsmedlem og politisk ordfører for Socialdemokratiet, forud for landsmødet: ”Der er også EU-politikken. Inden valget var den Venstre-ledede regering enig i, at Brexit ikke skulle medføre, at mange flere danske skattekroner skulle sendes til EU. Nu murrer Venstre så i krogene over, at Mette Frederiksen står fast på denne linje og er blevet frontfigur for de lande, der insisterer på, at medlemslandene hellere skal have mulighed for at styrke velfærd og jobskabelse i vore lande, end at der skal afholdes flere udgifter fra Bruxelles.” Altinget lørdag bringer Jakob Ellemann-Jensens talen, hvor der blandt står: ”Lige nu går det godt i Danmark. Det er ikke en naturlov, at det fortsætter. Og det er altid klogt at tage sine forholdsregler i en tid, hvor usikkerheden om økonomien trænger sig på, fordi advarselslamperne lyser rundt om os. Med Storbritannien, der forlader EU, en handelskrig mellem USA og Kina og vores største handelspartner mod syd, Tyskland, der har mistet pusten. […] Europa har altid haft lettere ved at bekrige hinanden end det modsatte. Og der er stærke kræfter, der forsøger at destabilisere de fællesskaber, som har været afgørende for den politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige udvikling i Europa de sidste mange årtier. Europa skal vide, hvor de har Venstre. Vi kommer aldrig til at gå på kompromis med vores støtte til samarbejdet i Europa.” Altinget mandag nævner Jakob Ellemann-Jensens opbakning til EU som et af de fem nedslag fra landsmødet. I en analyse i Berlingske søndag, skriver Thomas Larsen blandt andet: ”Jakob Ellemann-Jensens tale gik ikke for alvor hjem. Den var forsigtig, og den var formentlig udtryk for, at han kæmper for at finde de nødvendige fællesnævnere i et parti, der på det seneste har været for splittet og usammenhængende. […] Det er tvivlsomt, om de er blevet overbevist, selv om Ellemann igen og igen brugte sloganet som en afrunding af sine pointer, hvad enten han talte om skat, klima, udlændinge eller Danmarks forhold til EU. […] Han understregede, at Venstre entydigt bakker op om det europæiske samarbejde.” I Ekstra Bladet søndag skriver Hans Engell i ”Borgen lige på” blandt andet: ” Hvor er Ellemann, når vi taler sygehusstruktur og regionernes fremtid. Regeringssamarbejde med S (eller R)? Hvad med det blå samarbejde ? Og hvad sagde han egentlig om klimapolitikken, udover at V gerne vil være med, men det må ikke koste arbejdspladser og konkurrenceevne? Hvad må klimaet så koste? Han bekendte sig til EU, men hvad med nye folkeafstemninger?”
Altinget, lørdag; Altinget, mandag; Berlingske lørdag, s. 15; Berlingske, søndag, s. 6; Ekstra Bladet, søndag, s. 12 (18.11.2019)

Vil ikke fjerne Israelvarer fra hylderne
Jyllands-Posten og Ekstra Bladet skriver lørdag, at EU-Domstolen tidligere på ugen fastslog, at fødevarer, der stammer fra en af Israels bosættelser eller et af de besatte områder, skal mærkes. SF, går nu skridtet videre og foreslår et forbud mod alle varer fra de besatte områder på hylderne i danske butikker. Et forslag der afvises af udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Kofod siger: ”Det er simpelthen ikke den rette strategi for at lægge et effektivt pres på den israelske regering for en tostatsløsning mellem Israel og Palæstina.” Han mener, at et fælles skridt fra alle EU-lande sende et 'langt mere robust signal'. I ”Groft Sagt” i Berlingske søndag skrives der blandt andet om varemærkningen: ”Det lyder umiddelbart fint, så forbrugerne ved det, men det mærkelige er, at der er mange lande, der har besatte områder, men dér forlanger EU ikke, at varer skal mærkes. Tyrkiet har således besat Nordcypern. Kina har besat Tibet. Rusland har besat Krim. Marokko har besat Vestsahara. Ja, og USA besatte Californien og tog det fra Mexico, hvis vi endelig skal gå tilbage i historien. Men så åbner vi bare Pandoras æske, som i forvejen er fyldt med bizarre ting fra EU. Sagen er, at EU ikke vil røre ved nogle af de lande, men gerne ved Israel, for forude vinker en masse dejlige handelsaftaler med muslimske regimer. Tal ikke om moral her, men så ved vi, hvor vi har EU.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 2; Ekstra Bladet, lørdag, s. 5; Berlingske søndag, s. 40 (18.11.2019)

EIB dropper fossile investeringer
Politiken søndag og Børsen mandag skriver, at Den Europæiske Investeringsbank (EIB) fra slutningen af 2021 ikke længere vil låne penge ud til virksomheder, der arbejder med fossile brændstoffer. I en pressemeddelelse oplyser EIB, at banken forpligter sig til at låne endnu flere penge ud til projekter, der vil begrænse klimaforandringerne. I en officiel udtalelse sagde bankens præsident, den tyske politiker Werner Hoyer: ”I dag har EIB besluttet at gøre et kvantespring i sine ambitioner.” Børsen skriver yderligere, at EIB dermed tager et vigtigt skridt mod at blive den “klimabank”, som den nye kommissionsformand Ursula von der Leyen har sagt, hun ønsker. Men processen forud for beslutningen var der ikke meget kvantespring over. Den giver et varsel om, hvad der venter, når EU-Kommissionen i den kommende tid skal forsøge at få en ny fælles europæisk klimaplan på plads. I lederen i Information mandag skrives der blandt andet: ”Det er imidlertid noget ganske særligt, når den største offentlige finansinstitution i verden, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) med investeringer sidste år på 480 milliarder kroner slår det fast: ”Klimaet er vor tids vigtigste politiske dagsordenpunkt.” Det var EIB's præsident, Werner Hoyer, der sagde sådan efter bankens møde forleden, hvor de 28 EU-lande i bankens styrelse vedtog, at det med udgangen af 2021 er slut for EIB at lånefinansiere fossile energiprojekter. Hvor man siden 2013 har ydet lån for 13,5 milliarder euro (100 milliarder kroner) til EU-projekter med fossil energi, lover man nu en total omstilling, der frem til 2030 vil indebære investeringer på én billion euro (ca. 7,5 billioner kroner) i klimahandling og bæredygtighed. […] ”Forskere vurderer, at vi i øjeblikket er på vej mod tre-fire graders temperaturstigning ved århundredets slutning. Sker det, vil store dele af vor planet blive ubeboelig med katastrofale konsekvenser for mennesker verden rundt,« sagde Werner Hoyer, da han begrundede bankens beslutning om dette ”kvantespring.” ”Vi vil stoppe med at finansiere fossile brændsler, og vi vil søsætte den mest ambitiøse klimainvesteringsstrategi, som nogen offentlig finansinstitution noget sted har foretaget.” Beslutningen mødes med ros fra internationale miljøorganisationer.
Politiken, søndag, s. 14; Information, mandag, s. 20; Børsen, mandag, s. 16-17, 28 (18.11.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

Firmaer søger efter nye medarbejdere
Jyllands-Posten lørdag skriver, at på Christiansborg kører finanslovsforhandlingerne lige nu for fulde drøn. Her har Radikale Venstre særligt kæmpet for at gøre det lettere for personer uden for EU at få arbejde i Danmark, men droppede i sidste uge kravet om at sænke beløbsgrænsen, der bestemmer, hvad en medarbejder udefra minimum skal tjene. Peter Halkjær så også gerne, at det blev lettere at hente kvalificeret arbejdskraft hjem fra tredjelande. ”Den hurtigste løsning ville være at sikre, at udenlandsk arbejdskraft kan tage job på det danske arbejdsmarked. Om det sker gennem positivlister, beløbsgrænse eller noget tredje er knap så afgørende,” siger han. Heller ikke her er 3F enig. Peter Heisel påpeger, at der allerede er cirka 15 millioner ledige i EU samt muligheden for at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU.
Jyllands-Posten lørdag, s. 7 (18.11.2019)

Det digitale indre marked

Det mener aktørerne om digital udvikling i EU
Den nye kommission har sat den digitale dagsorden højt. Og kommissionsformand Ursula von der Leyen vil som noget af første kigge på som noget af det første, er kunstig intelligens. Altinget mandag har spurgt en række aktører, om deres holdning til den digitale udvikling i EU. Rikke Hvilshøj, Dansk It siger: ”Netop nu eksisterer der en gylden mulighed for, at EU kan komme til at spille en langt større rolle i den globale it-industri. Der er grøde i markedet, fordi flere og flere forbrugere (også på globalt plan) begynder at gå op i, hvordan deres data behandles." Lars Frelle-Petersen, Dansk Industri, siger: ” EU's rolle bliver at skabe de nødvendige rammevilkår for den digitale omstilling og sikre det "drive", der kan give danske virksomheder en hjemlig markedsplads på storskala-niveau.” Jan Høst Schmidt, Tænketanken Europa, siger: ”EU og medlemslandene må forøge støtten til fremme af digitalisering i form af midler til digital infrastruktur og til store udviklingsprojekter og uddannelse.”
Altinget, mandag (18.11.2019)

Vi kan få meget mere 5G for pengene
I en reportage i Berlingske søndag skrives der, at teknologi og politik er tættere vævet sammen end nogensinde før, og med udrulningen af 5G-netværket tvinges både virksomheder og regeringer til at tage stilling til, hvad strømmen af data skal bruges til. Til årets Web Summit i Lissabon, som er blandt verdens største teknologikonferencer blev Margrethe Vestager, EUs konkurrencekommissær, interviewet foran den fyldte arena. Vestager talte om at hendes mission sammen med EUs borgere fortsat er at finde ud af, hvordan teknologi skal tjene mennesker, samt hvilke juridiske rammer der skal bidrage til at få det til at ske. Tech-verdenen er altså splittet mellem Asien og USA. Midt i det hele sidder Margrethe Vestager og co., som kan uddele bøder, der gør ondt, og måske endda lykkes med at tvinge nogle af techgiganterne til at betale mere end et par procents selskabsskat i Europa - noget, de hidtil har været gode til at snige sig uden om. I en kronik i Børsen mandag skriver Poul Noer, chefkonsulent, Dansk Erhverv, blandt andet: ”Barometeret står på endnu bedre mobil- og bredbåndsforbindelser i Danmark. Det er godt for Danmarks fremtid. Selv om vi ifølge EU-Kommissionen allerede har Europas bedste teleinfrastruktur, der understøtter en af de mest digitale offentlige sektorer og befolkninger, ønsker flere sektorer og dele af landet en styrket digital infrastruktur. […] Ved at fortsætte åbningen af fibernettene for flere serviceudbydere, kommer vi også til at give borgerne flere valgmuligheder og sikre en højere anvendelsesgrad af nettene. Det vil bidrage til, at danskerne fortsat er blandt de mest digitale europæere. Her halter vi efter. […] Der er dog brug for løbende justeringer, der sikrer, at investeringerne også i fremtiden finder vej til et lille land, der allerede har en teleinfrastruktur af meget høj standard i europæisk sammenhæng.”
Berlingske, søndag, s. 20-21; Børsen, mandag, s. 4 (18.11.2019)

Finansielle anliggender

International specialist advarer om stort fald i bankers indtjening
Den danske finanssektor har undervurderet, hvor hårdt EU's skærpede regler for salg af investeringsprodukter rammer bundlinjen. Det vurderer Kim Asger Olsen, der er selvstændig konsulent i selskabet Origo med speciale i EU-regulering på investeringsområdet. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Olsen siger: ”Finanssektoren i Danmark har efter min vurdering markant undervurderet den negative effekt, som Mifid II har på indtjeningen fra formuepleje. I øjeblikket bliver det ekstra slemt af, at man har negative renter.” Nikolaj Holdt Mikkelsen, der er investeringsekspert og selvstændig, siger: ”De danske banker har ikke taget Mifid II seriøst. De har levet i deres osteklokke og gjort alt, hvad de kunne, for at fastholde prisniveauet på investeringsprodukterne. Hvis de skal overleve i fremtiden, er det mit bud, at de skal kunne leve med, at indtjeningen bliver halveret.” Bankernes brancheforening, Finans Danmark, lægger ikke skjul på, at kombinationen af Mifid II og lave renter gør ondt på indtjeningen, der er faldet med 40 procent på to år. Birgitte Søgaard Holm, brancheorganisationens direktør for investering og opsparing, siger: ”Der er ingen tvivl om, at Mifid II-implementeringen har været dyr i hele Europa. Når det så er sagt, har Mifid II også øget investorbeskyttelsen og transparensen for investorerne på mange områder, herunder bidraget til fuld gennemsigtighed om omkostninger og styrket en lang række processer i bankerne. Det er ikke vores opfattelse, at pengeinstitutterne i Danmark har undervurderet Mifid II.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7 (18.11.2019)

Minusrenter er kommet for at blive
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Steen Jakobsen, cheføkonom, Saxo Bank, blandt andet: ”Danmark var for snart syv år siden blandt de første lande, der brød med de hidtidige økonomiske naturlove og sendte den ledende rente i minus. Snart efter fulgte den europæiske centralbank, og konsensus var, at dette ekstreme indgreb var af midlertidig karakter. Det blev dog hurtigt permanent. Modsvaret til finanskrisen, og senere statsgældskrisen i Europa, blev en lempelig pengepolitik uden historisk fortilfælde. Forventningen var, at det vil afføde en inflationær modreaktion, som over tid ville kickstarte væksten samt gøre det billigere at finansiere den voksende gæld. Det stik modsatte er sket. Væksten har været lav. Og det samme har inflationen.” Børsen skriver mandag, at Centralbankerne har været med til at skubbe renterne i bund med negative styringsrenter og opkøbsprogrammer, som har gjort obligationer til en mangelvare. Den Europæiske Centralbank og Bank of Japan har i en årrække købt henholdsvis 30 procent og 50 procent af de respektive landes statsobligationer.
Børsen, mandag, s. 20-21; Berlingske, lørdag, s. 4-5 (18.11.2019)

Grundlæggende rettigheder

Er jødehad en naturlov?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag, skriver Adam Holm, journalist og historiker, blandt andet: ”Europas jøder er mere udsatte og truede i dag end for 10 år siden. Antisemitismen er i vækst, og det kræver mere end politisk sympati og politibeskyttelse at dæmme op for dette uhyre. Forleden skete det igen: hærværk mod jødiske gravpladser og klistermærker med den gule davidsstjerne og ordet Jude påklistret på udvalgte adresser. Ikke i Berlin, hvor de ellers har en vis forhistorie med den slags. Heller ikke i Paris, hvor jøder i de senere år er blevet udsat for morderiske attentater. […] For knap et års tid udkom en 86-sider lang rapport udarbejdet af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder. På grundlag af data indsamlet fra 16.395 europæiske jøder fra 12 lande, deriblandt Danmark, slog rapporten fast, at 85 procent af de adspurgte anser antisemitisme og intolerance over for jøder som det største samfundsproblem. En anelse flere, 89 procent, anser sågar problemet for at være i vækst. Det er hverken paranoia eller hang til dramatik, der lægger til grund for disse høje tal, kun den ubekvemme sandhed: Antisemitismen er på fremmarch i Europa. […] Er det en naturlov, at man som jøde skal kigge sig ængsteligt over skulderen, tie om sin baggrund eller kun omgås folk af sin egen slags? Det er sagt mange gange før, men tåler en gentagelse: Hvis vi skal drage en lære af det 20. århundredes brutale historie, må det være, at antisemitisme ikke bare udgør en konkret fare for jøder, men også udgør et moralsk problem i samfundet.”
Jyllands-Posten lørdag, s. 25 (18.11.2019)

Menneskerettigheds-lingoen misbruges til religiøse formål
Forsker i international politik, Heini í Skorini, konkluderer, at religiøse aktører i FN bruger argumenter om menneskerettigheder til at promovere et forbud mod religionskrænkelse, der i virkeligheden vil underminere fundamentale rettigheder. Det skriver Information mandag. Heini í Skorini siger: ”Det er et interessant spørgsmål, for i virkeligheden er det jo spørgsmålet om, hvad forskellen er på hatespeech- og blasfemiparagraffer. Som udgangspunkt kan man sige, at menneskerettigheder skal beskytte mennesker. Individer, grupper eller minoriteter - men alt sammen mennesker af kød og blod. De skal ikke beskytte vores ideer, værdier eller religiøse og politiske overbevisninger.” Og det er netop de to hensyn, der nu intentionelt bliver blandet sammen i FN, forklarer han. Selvom der hidtil har været enighed om denne skelnen blandt eksperter i FN og EU. Skorini forklarer, at til trods for at USA og Europa udgør en alliance i kampen mod ny international censurlovgivning, så bliver Europa ofte anklaget for dobbeltmoral af OIC's diplomater. Blandt andet fordi der fortsat syv-otte europæiske lande, der har blasfemiparagraffer i deres lovgivning. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har også flere gange blåstemplet brugen af nationale blasfemiparagraffer i deres domsafgivelser. Et faktum, OIC ofte påpeger i FN-debatterne. Europa har derfor ikke den samme troværdighed i den debat, mener Skorini
Information, mandag, s. 10-11 (18.11.2019)

Institutionelle anliggender

Uro i Rigsfællesskabet
I en analyse i Berlingske søndag, skrives der blandt andet: ”Der er sprækker i Rigsfællesskabet lige fra Grønland til Færøerne. Men diskussionen om Grønland og Færøerne, er kommet så meget i centrum, at der er ved at komme nye toner af forsoning ind over debatten. […] Som et forsøg på at styrke de grønlandskdanske relationer også på udenrigs- og forsvarsområdet rejste den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), til Washington sammen med sin grønlandske kollega, Ane Lone Bagger, for at mødes med den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo. […] Det er ganske vist ikke første gang, at en dansk udenrigsminister optræder internationalt sammen med en repræsentant for det grønlandske selvstyre. Men det er første gang, at det foregår i USA på det niveau. […] Sydligere - på Færøerne - blev Rigsfællesskabet også testet, da det færøske selvstyres udenrigsminister erklærede, at det vil åbne en repræsentation i Jerusalem og ikke i Tel Aviv, hvor de øvrige diplomatiske repræsentationer ligger. Jerusalem er stadig omstridt, fordi det indgår i en mulig fredsplan med palæstinenserne. Derfor har EU-landene deres ambassader i Tel Aviv og ikke i Jerusalem. Men Færøernes ønske om at have en repræsentation i Jerusalem kan blive endnu en test af, om Rigsfællesskabet kan holde sammen også på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område.”
Berlingske, søndag, s. 24 (18.11.2019)

Interne anliggender

Folkebevægelsen mod EU har valgt formandsskab for første gang
Folkebevægelsen mod EU har udpeget Susanna Dyre-Greensite som formand. Den nyvalgte formand, siger ifølge Folkebevægelsen mod EU, at det er et stort privilegie at blive formand for så vigtig en organisation. Det skriver Altinget søndag. Det er første gang at Folkebevægelsen mod EU har valgt en formand. I oktober blev det på organisationens landsmøde besluttet, at der skulle udnævnes et formandsskab, hvor formanden fungerer som bevægelsens ansigt udadtil.
Altinget, søndag (18.11.2019)

Klima

Polen: Flere euro til klimafond
Polens nyudnævnte klimaminister Michal Kurtyka enig med de fleste andre lande i EU i, at det at gøre Europa klimaneutralt er en opgave, der vil kræve “hidtil uset handling” og “dybe reduktioner” på tværs af de europæiske samfund. Men i spørgsmålet om, hvem der skal betale, er der langt fra harmoni. Det skriver Børsen mandag. I en mail til Børsen skriver Kurtyka: ”EU's medlemslande er på forskellige stadier, både når det gælder udviklingsniveau, energimiks, adgang til kapital og også købekraft.” Han mener, at der investeres, så vi “sammen når vores ambitiøse mål, uden at vi øger uligheden i Europa, men derimod sikrer, at ingen lades i stikken.” Den polske regering mener, at der er brug for at lægge “betydeligt” flere euro i en ny europæisk klimafond end det, der i øjeblikket lægges op til.”
Børsen, mandag, s. 17 (18.11.2019)

Migration

Europa har en aftale om hjemsendelser - de andre overholder den bare ikke
Jyllands-Posten lørdag skriver, at i 2000 indgik EU en aftale med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet. Europæiske penge skulle hjælpe den mindre udviklede del af verden, hvor man til gengæld forpligtede sig til blandt andet at tage imod egne statsborgere, hvis de var uønskede i Europa. Cotonou hedder aftalen, der stadig er gældende. Den bliver bare ikke overholdt. Det konstaterer Den Europæiske Revisionsret i en rapport, der gennemgår EU's indsats på asyl- og returneringsområdet. Og det er ikke bare manglende overholdelse af Cotonou-aftalen, der giver problemer for de europæiske lande, når de vil udvise uønskede migranter. ”Mangel på samarbejde med tredjelandene er et helt centralt og afgørende punkt for problemstillingen. Se på Cotonou-aftalen, der understreger landenes pligt til at tage imod deres egne borgere, når de ikke har ret til at være i Europa. For at være helt ærlig, så bliver den ikke overholdt,” siger den ansvarlige for rapporten, Leo Brincat. I rapporten beskrives på samme måde, hvordan konkrete hjemsendelsesmissioner fra EU-landene er hæmmede ”af vanskeligt samarbejde med tredjelande:” Han opfordrer EU-Kommissionen til at sikre, at de lande, som Europa laver aftaler med, lever op til dem.
Jyllands-Posten lørdag, s. 14-15 (18.11.2019)

Frederiksen søger fransk støtte til nyt asylsystem
Altinget mandag skriver, at den danske statsminister Mette Frederiksen (S) indleder ugen med et besøg i den franske hovedstad, Paris, hvor hun mødes med den franske præsident Emmanuel Macron. Politiken søndag skriver, at Mette Frederiksen vil bruge Emmanuel Macron som allieret i kampen for et nyt asylsystem. Venstre og Dansk Folkeparti er uforstående overfor statsministerens strategi. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, kan se frem til en alvorlig samtale om EU's asylsystem, når han på mandag i Paris tager imod sin nye danske kollega, Mette Frederiksen (S). ”Jeg har et vigtigt budskab til Macron: Vi har et dysfunktionelt flygtningesystem, og det kan vi ikke blive ved med bare at lade køre videre,” siger statsminister Mette Frederiksen. Statsministeren vil ophøje det til en hovedprioritet for sin europæiske dagsorden at overbevise EU's ledere om, at asylsystemet skal omkalfatres grundlæggende. Mette Frederiksen betragter den franske præsident som en afgørende potentiel allieret i bestræbelserne på at realisere den socialdemokratiske plan om at etablere et nyt asylsystem, hvor modtagecentre uden for EU's ydre grænser skal være adgangsport til at søge asyl i Europa.
Altinget, mandag; Politiken søndag, s. 1, 16-17 (18.11.2019)

Retlige anliggender

Lovforslag skal bremse aggressiv skatteplanlægning
Jyllands-Posten lørdag fortæller, at forslaget om indberetningspligt for skatterådgivere har afsæt i EU-regler vedtaget i 2018 om udveksling af oplysninger mellem EU-landene om visse grænseoverskridende transaktioner. EU-reglerne er affødt af en erkendelse blandt medlemslandene af, at landene enkeltvis har stigende vanskeligheder ved at dæmme op for virksomheders og borgeres dispositioner på tværs af landegrænser med det formål at minimere skattebetalingen. Det forventes, at udveksling af oplysninger EU-landene imellem om sådanne ordninger vil kunne bidrage til at imødegå aggressive ordninger og i sidste ende bidrage til en ”retfærdig beskatning på det indre marked”. Med dette formål skal de enkelte medlemsstater efter de ny EU-regler pålægge ”mellemmænd” eller ”relevante skatteydere” pligt til at underrette skattemyndighederne om visse grænseoverskridende ordninger, som potentielt vil kunne benyttes til ”aggressiv skatteplanlægning”.
Jyllands-Posten lørdag, s. 16-17 (18.11.2019)

Sagerne hober sig op
Jyllands-Posten lørdag skriver, at krav om kompensation efter flyforsinkelser tårner sig op i de retskredse, som landets største lufthavne hører til. Retten i Kolding nærmer sig en fordobling i antallet af sager i forhold til sidste år, mens Retten i Aalborg har oprettet et flysagsteam for at håndtere de voksende sagsbunker. Det er en EU-forordning fra 2004, som har gjort det muligt at få kompensation for aflysninger eller forsinkelser af flyafgange. Siden er et hav af såkaldte retshjælpsselskaber skudt op. Virksomheder som Dansk Rejsehjælp, Airhelp og Flyhjælp har slået rod med forretningsmodeller, der går ud på at hjælpe passagerer med at få kompensation, hvis de har været udsat for forsinkelser i forbindelse med en flyrejse. På grund af uklarheder om, hvornår flyselskaber skal betale erstatning, opstår flere tvister.
Jyllands-Posten lørdag, s. 4 (18.11.2019)

Sikkerhedspolitik

70 danske soldater i Mali kan varsle et europæisk samarbejde uden USA
Mens Donald Trump trækker tropper ud af Syrien og Afghanistan, må europæiske lande indstille sig på internationale missioner uden USAs enorme militære maskine i spidsen. Det skriver Berlingske mandag. Danmark sender inden årets udgang 70 soldater og to transporthelikoptere til Male for at deltage i terroristjagten Operation Barkhane. Operation Barkhane skiller sig ud fra andre internationale missioner, da den er under fransk ledelse og ikke under ledelse af FN eller USA. Quentin Lopinot, tidligere fransk diplomat og i dag gæsteforsker ved tænketanken Center for Strategic and International Studies i Washington, vurderer, at operationen i Mali udgør et glimt ind i en fremtid, hvor europæiske lande går i krig uden om den enorme amerikanske militære maskine. Quentin Lopinot siger: ”Operation Barkhane er et bud på en ny, fleksibel tilgang til europæisk forsvar, hvor landene tager mere konkret ansvar for at forsvare europæisk og international sikkerhed. Operationen er på pragmatisk vis blevet en europæisk operation, efterhånden som forskellige lande har sluttet sig til det, der oprindeligt var en rent fransk mission.”
Berlingske, mandag, s. 12-13 (18.11.2019)

USA støtter tyrkisk hjemsendelse af fremmedkrigere
Kristeligt Dagblad lørdag skriver, at USA støtter den tyrkiske beslutning om at sende tusinder af krigere fra ISIS tilbage til Europa. Sådan lød det fra den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, ved et møde i koalitionen mod Islamisk Stat, som blandt andre den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) deltog i tidligere på ugen i Washington. ”Vi skal sørge for, at IS aldrig genvinder fordums styrke,” sagde Pompeo ifølge netmediet Deutsche Welle. Han opfordrede de andre omkring 30 lande i koalitionen til at tage imod deres egne fremmedkrigere og retsforfølge dem, fordi det med hans ord er altafgørende i kampen mod IS, at de bliver stillet til regnskab for deres forbrydelser. Og USA er nu også klar til at tage imod et formodet amerikansk IS-medlem, som i løbet af ugen har været fanget i ingenmandsland mellem Grækenland og Tyrkiet.
Kristeligt Dagblad lørdag, s. 7 (18.11.2019)

Udenrigspolitik

Færøsk udenrigsminister tester statsministeren og Rigsfællesskabet
Jyllands-Posten søndag skriver, at den færøske udenrigsminister, Jenis av Rana, i fredags i et interview med Politiken kom med en kontroversiel udtalelse. Han slog fast, at Færøerne arbejder på højtryk for at placere en ambassadelignende repræsentation i Jerusalem i Israel og samtidig anerkende byen som Israels hovedstad. Dermed lagde han ikke alene op til at følge i fodsporene på USA's præsident, Donald Trump, som i 2017 besluttede at flytte den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem. Han tester også rækkevidden af statsminister Mette Frederiksens tilbud om at give Færøerne ”mere albuerum” i udenrigspolitikken. For forslaget vil de facto bryde med både Danmarks og EU's linje om, at repræsentationer i Israel placeres i Tel Aviv på grund af konflikten mellem israelerne og palæstinenserne om blandt andet Jerusalem. I første omgang skal Lagtinget bevilge pengene til Israel-planen på den kommende finanslov med henblik på at kunne åbne repræsentationen i efteråret 2020, forklarede Jenis av Rana. Tidligere på måneden besøgte Mette Frederiksen for første gang Færøerne som statsminister. Her dukkede en anden prekær sag op, hvor Jenis av Rana også spiller en rolle. Færøerne, som ikke er medlem af EU, arbejder nemlig på at indgå en handelsaftale med blandt andet Rusland. Den færøske fiskeeksport har været stærkt stigende, siden EU-landene indførte handelssanktioner mod Rusland efter Vladimir Putins annektering af Krim-halvøen i 2014. Set med danske øjne er sagen kontroversiel, fordi en handelsaftale potentielt inviterer Putin indenfor i det danske kongerige.
Jyllands-Posten søndag, s. 10 (18.11.2019)

Udvidelse

Vi har brug for et bakgear
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag, skriver Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod blandt andet: ”Den danske regering ønsker at reformere EU's optagelsesforhandlinger, og spørgsmålet er mere aktuelt end nogensinde på grund af overvejelserne om at indlede optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien. Regeringen mener, at udvidelsesprocessen skal være strengt forbundet med reformfremskridt i kandidatlandene og tilpasning til EU's lovgivning. Men der sker ofte det, at optagelsesforhandlinger får deres egen dynamik - og det handler om, at det er op ad rulletrappen mod etagen for EU-medlemskab. Regeringen ønsker, at rulletrappen skal kunne køre begge veje. Der skal simpelthen monteres en pausefunktion og et bakgear, hvis udviklingen i et EU-kandidatland går i den forkerte retning. […] EU er ikke bare en løs forening af lande. Det er et tæt fællesskab, hvor vi laver fælles lovgivning, som vi forventer gennemføres og håndhæves i alle lande. Det må vi ikke give køb på.”
Jyllands-Posten søndag, s. 33 (18.11.2019)

Økonomi

Silkevejene gør Rusland til en lilleput
I en global kommentar i Politiken mandag skriver journalist Flemming Ytzen blandt andet: ”Tidligere i år gav regeringen i Moskva grønt lys for opførelsen af en 2.000 kilometer lang firesporet motorvej, der vil forbinde Ruslands to naboer i øst og vest Kasakhstan og Hviderusland. Denne transportkorridor vil supplere den nu fem år gamle 13.000 kilometer lange jernbaneforbindelse, der gør det muligt at levere togcontainere fra Shanghai til Madrid og undervejs til andre europæiske hovedstæder. Dette kompleks er en del af Kinas ambitiøse og omstridte silkevejsprojekt, der skaber nye økonomiske dynamikker på det euroasiatiske dobbeltkontinent, og som stiller EU over for gigantiske udfordringer. […] En voksende strøm af kinesisk producerede varer flyder nu ind i Europa ad denne linje. Hvilket er med til at forklare, hvorfor forbundskansler Angela Merkel i sidste uge afviste de amerikanske forsøg på at blokere for den kinesiske telegigant Huaweis bud på 5G-licenserne på det tyske telemarked. […] Europas kernelande er allerede gået om bord i Kinas økonomiske eksprestog. Da den franske præsident, Macron, i starten af måneden besøgte Kina, indgik parterne aftaler til en samlet volumen af 15 milliarder euro. […] EU har som bekendt iværksat sanktioner mod Rusland. Disse bidrager til at forøge Moskvas afhængighed af Kina. Men præsident Putin og hans generaler betragter stadig Centralasien som tilhørende Ruslands interessesfære. Hverken EU eller et USA, der under Trumps forsøg på ledelse i stigende grad er politisk dysfunktionelt, kan redde Putin ud af en klemt og ydmygende tilstand.”
Politiken, mandag, s. 7 (18.11.2019)

Vi har kurs mod en ny finanskrise
Politiken lørdag skriver, at fremtiden ser dyster ud ifølge den sydkoreanske stjerneøkonom Ha-Joon Chang. ”Vi burde alle være ekstremt bekymrede. En ting er sikkert: Der kommer en ny økonomisk krise, og når den kommer, bliver den meget, meget svær at komme ud af. Det bliver langt værre end det, vi oplevede med finanskrisen i nullerne,” siger han. Ifølge Chang har verden slet ikke har lært nok af fejlene fra sidst: ”Vi har basalt set det samme finansielle system, som vi havde op til sidste finanskrise. Selv om chokket i årene efter gav anledning til selvransagelse, blev skridtene til reguleringer af finanssektoren enten aldrig ført ud i livet, indført i et alt for svagt omfang eller rullet tilbage, som det skete i USA, efter at Trump kom til magten,” siger han. Ifølge Chang vil kapitalismen altid løbe ind i kriser, når den ikke reguleres nok, kan vi nu kun vente på, at den næste økonomiske boble brister. Ledende økonomer i Danmark er uenige om Changs dystre prognoser. Professor ved CBS Jesper Rangvid, der stod i spidsen for statens undersøgelse af, hvad der ledte til seneste finanskrise, anerkender, at der er tegn i verdensøkonomien, som kan give anledning til bekymring. For eksempel er gælden i verden på et endnu højere niveau, end den var i 2008. ”Men Chang har ikke ret i, at der ikke er sket opstramningerne i den finansielle sektor. Bankerne, især de europæiske og amerikanske, har fået flere penge på kistebunden og er grundlæggende bedre polstrede,” siger han.
Politiken lørdag, s. 1 (18.11.2019)

Detaljer

Publikationsdato
18. november 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark