Mandag den 19. august

Weekenden og mandagens EU-relaterede artikler

Lørdag den 17. – mandag 19. august 2019

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Hård Brexit er lige om hjørnet
Flere medier skriver i dag og i weekenden om Brexit og dets konsekvenser. Børsen mandag skriver, at Storbritannien i et no deal-scenarie kan blive ramt af måneders mangel på fødevarer, brændstof og medicin. Det viser regeringens nødplaner, der er blevet lækket. Op imod 50 og 85 procent af de britiske lastbiler, der kører mod Frankrig, vil blive afvist ved grænsen, fordi de ikke har de rette papirer i orden, hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale. Lastbilerne, som ikke kan forlade Storbritannien, vil dernæst opbygge en kæmpe bilkø nær Dover, og det kan tage op til tre måneder, før kaosset har lagt sig, og trafikken mellem Storbritannien og EU lægger sig på et stabilt leje på mellem 50 og 70 procent af kapaciteten i dag. I mellemtiden kan Storbritannien komme til at mangle fødevarer, brændstof og medicin, priserne vil skyde i vejret, og politiet må bruge enorme ressourcer på at håndtere protester landet over, særligt rettet imod den hårde irske grænse, der er opstået som følge af no deal. Sådan lyder den britiske regerings eget scenarie for et aftaleløst Brexit, der er blevet lækket til avisen The Times. Dokumenterne fra den såkaldte Operation Yellow Hammer, der er regeringens forberedelser på no deal, tegner ifølge avisen et billede af et realistisk scenarie snarere end et worst case-scenarie. Den fortrolige rapport fremhæver også, at både den britiske offentlighed og erhvervsliv er dårligt forberedt på at håndtere no deal.
Berlingske mandag skriver, at ifølge den britiske ambassadør til Danmark Dominic Schroeder, så afviser briternes premierminister, Boris Johnson, den tidligere indgåede aftale med EU som udemokratisk. Og om lidt over to måneder er briterne ude af EU. Det erklærer ambassadør Dominic Schroeder i et interview med Berlingske. ”Min premierminister har gjort det fuldstændigt klart, at vi vil forlade EU 31. oktober. Målet er at få en aftale. Men hvis vi ikke kan få en aftale, så vil vi få no-deal Brexit. Det er ikke, hvad vi ønsker, men det kan ske,” lyder det fra ambassadøren.
Den helt store knast mellem den nuværende britiske regering og EU er det såkaldte backstop til at sikre en fortsat åben grænse mellem Nordirland og Irland. Det er et centralt element i den aftale, som EU forhandlede på plads med Theresa May, men som er blevet nedstemt hele tre gange i Underhuset og førte til, at hun måtte forlade posten som premierminister. Det er et ultimativt britisk krav at droppe det backstop, fastslår den britiske ambassadør. ”Regeringen betragter det som udemokratisk. Det vil betyde, at UK på ubestemt tid fortsat vil være underlagt love og skatter, der bliver pålagt os udefra, fra Den Europæiske Union, når vi ikke længere er et EU-medlem. Og det vil helt klart begrænse friheden for den nordirske befolkning,” forklarer Dominic Schroeder. Berlingske mandag beretter, at hele Det forenede Kongerige - UK - trues endog af opløsning indefra, hvis udfaldet bliver et hårdt Brexit, og en dyb krise tager fart. Storbritannien har ikke alene statsgæld på samme niveau som EU, knapt 100 procent af BNP, men også en stor udlandsgæld. Hertil kommer den store, internationalt orienterede banksektor i særligt London. Hvis staten på egen hånd skal redde landets banker, bliver det nødvendigt at låne penge på det frie marked, for der er behov for udenlandsk valuta, ikke selvfabrikerede pund, som allerede nu eroderer i værdi. Jyllands-Posten søndag og Berlingske søndag skriver begge, at den britiske premierminister, Boris Johnson, skal mødes med den franske præsident og Tysklands forbundskansler i næste uge. Det er de første udlandsbesøg, som Johnson foretager, siden han blev indsat som premierminister i sidste måned. Johnson vil forsøge at få europæiske ledere til at genåbne forhandlingerne om briternes skilsmisseaftale med EU. Boris Johnson ventes også at deltage i G7-topmødet i den franske by Biarritz i næste uge. Børsen mandag kan fortælle, at præsident Donald Trump og premierminister Boris Johnson forventes at diskutere muligheden for en handelsaftale mellem USA og Storbritannien, der kan træde hurtigt i kraft, hvis Brexit ender med et hårdt brud uden en aftale mellem EU og Storbritannien. Trump og Johnson skal mødes forud for G7-mødet, der afholdes i Frankrig på lørdag. Mødet kommer, efter at Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, sidste uge mødtes med Johnson i London og her understregede, at Storbritannien efter Brexit står “forrest i køen” til at få en

handelsaftale med USA. Samtidig luftede Bolton muligheden for, at miniaftaler om enkelte sektorer kan indgås hurtigt for at afbøde konsekvenserne af no deal frem for at vente på, at en hel handelsaftale bliver forhandlet. En hurtig handelsaftale mellem USA og Storbritannien efter Brexit er dog urealistisk, vurderer handelseksperten Sam Lowe, der er senior research fellow ved tænketanken Centre for European reform. “Kan Storbritannien aftale noget hurtigt med USA? Ja, hvis vi skriver under på den stiplede linje. Men flere af de ting, de beder om, er kontroversielle, og hvis vi faktisk ønsker at forhandle om de ting, vil det tage tid,” siger han.
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag, skriver Ulla Terkelsen, korrespondent og kommentator, blandt andet: ”Bojo spiller højt spil. Han kan sætte sit lands gode økonomi over styr, lave uro i geledderne på det europæiske kontinent ved at hive en stor økonomisk brik ud af EU's puslespil samt få landene i Det Forenede Kongerige til at gå fra hinanden. Irske republikanere lugter blod nu, kan de få Nordirland flyttet væk fra kronen og ned til deres forenede Irland på denne konto, den drøm, IRA ikke opnåede ved brug af våben fra 1968-98? Kan skotterne omsider få deres suverænitet, det lykkedes ikke i 2014 ved en folkeafstemning, men kan uforudsigeligheden i Brexit-processen give skotske nationalister en ny chance?”
Børsen mandag skriver, at der i fredags var medvind til det britiske pund, efter at der de seneste dage har været historier om, at flere politikere i kulissen arbejder på at besværliggøre en aftaleløs udtræden af EU. Ifølge Kim Blindbæk, der er makroanalytiker i Sydbank, har investorerne de seneste dage reageret positivt på forlydender om arbejdet, der sker i kulissen i det britiske parlament. ”Lederen af Labour, Jeremy Corbyn, har angiveligt rakt hånden ud til flere Brexit-kritikere i både De Konservative og resten af parlamentet med planen om at afsætte Boris Johnson som premierminister. Det sker med tanken om, at han selv kan styre en midlertidig regering frem mod et parlamentsvalg for at undgå en udtræden af EU uden en aftale,” vurderer Kim Blindbæk. ”Selv om de finansielle markeder reagerer positivt på mindre risiko for no deal, er der fortsat lang vej endnu. Det kan nemlig blive svært for Corbyn at finde flertal for sin midlertidige regering,” skriver Kim Blindbæk.
Kilder: Børsen mandag, s. 14-15, 26; Berlingske søndag, s. 5; Berlingske mandag, s. 12-13, 14-15; Jyllands-Posten søndag, s. 17, 32

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Skrumpekur: EU's fejlagtige medicin til nødlidende medlemslande
Flere medier skriver om den økonomiske situation i Europa. Information skriver i sin analyse af Eurozonens ve og vel: ”Vi kender parolen for, hvad nødlidende euromedlemslande skal gøre for at bringe sig på fode igen. Vi har hørt den gentaget i et årti. Det er en konsensus, der udspringer fra de bureaukratiske korridorer i EU-Kommissionen i Bruxelles og Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt, og som nyder ualmindelig stor opbakning fra langt de fleste medlemslandes regeringer. For det første skal der for enhver pris føres såkaldt ansvarlig finanspolitik; forstået som balance mellem offentlige indtægter og udgifter, uanset konjunkturer og uanset budgetmæssige konsekvenser ud over indeværende budgetår. Dette vil, i kombination med den prisstabilitet, som den fælleseuropæiske pengepolitik er konstrueret til at sikre, føre til udpræget makroøkonomiskstabilitet, hvilket antages at være særdeles gavnligt for vækst og jobskabelse i økonomien. Og for det andet skal det nødlidende lands politiske processer dedikeres til vidtgående strukturreformer for at øge konkurrenceevnen og økonomiens åbenhed. […] Pointen er med andre ord, at selv om en vis økonomisk vækst er genetableret - og selv om de makroøkonomiske ubalancer er reduceret - så legitimerer det langt fra, at operationen erklæres veludført og vellykket. Dertil kræves et mere komplet billede af den økonomiske virkelighed: at ungdomsarbejdsløsheden oftest er forblevet et meget stort og uløst problem, at statsgælden typisk er blevet større snarere end mindre samt at landenes konkurrenceevne ikke er blevet væsentlig bedre selv efter snart ti års reformbestræbelser. […] Dermed ikke været sagt, at det europæiske projekt ikke kan reddes. For det kan det.” Berlingske mandag, skriver, at rentekurven - forskellen på renten mellem amerikanske statsobligationer med ti års og to års løbetid - har historisk været en god indikator på, at der er en recession på vej. Den er nu begyndt at blinke helt rødt. Derudover har vi gennem det seneste år set, at mange af de ledende tillidsindikatorer har været markant nedadgående i Europa og Kina. ”Det er vores vurdering, at risikoen for et tilbageslag i verdensøkonomien er steget over det seneste års tid. Dermed er risikoen for et tilbageslag i Danmark også steget,” siger Michael Svarer, overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Centralbankernes svar på de faretruende signaler er paradoksalt nok rentesænkninger. I USA er renten netop blevet sænket for første gang i 11 år, og i Europa er Den Europæiske Centralbank (ECB) klar til at skrue yderligere op for den lempelige pengepolitik. Jesper Rangvid, finansieringsprofessor ved CBS, og kendt som formand for Rangvidudvalget, der kulegravede årsagerne til finanskrisen, advarer dog ECB mod at sænke renten yderligere. ”Det er klart et usundt tegn, at virksomhederne ikke tør investere, når renterne i forvejen er så ekstremt lave, og jeg tror, at effekterne af nye rentesænkninger vil være meget små. Man presser en citron, som allerede er presset,” siger han. I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag, skriver Sten Thorup Kristensen, cand.polit. og journalist, blandt andet: ”Økonomiske kriser kommer og går, men den næste kan blive en af de mere alvorlige. Normalt vil centralbankerne reagere ved at lempe pengepolitikken, så det bliver nemmere at låne penge. Denne gang er der imidlertid ikke meget at lempe med, for pengepolitikken blev aldrig strammet op, da konjunkturerne oven på finanskrisen atter blev gode. I den europæiske centralbank, ECB, kørte seddelpressen, i form af støtteopkøb af obligationer, tværtimod for fuld damp indtil for få måneder siden.”
Kilder: Information mandag, s. 12-13; Berlingske mandag, s. 4, 5; Jyllands-Posten mandag, s. 10-11

Udenrigspolitik: Trumps besøg splitter Danmark
Politiken mandag skriver om den amerikanske præsident Donald Trumps kommende statsbesøg i Danmark. Politiken mandag, skriver blandt andet, at hvis statsminister Mette Frederiksen skal opfylde Trumps militære ønsker, når han kommer på besøg, bliver det uden opbakning fra støttepartierne. Hverken Radikale, SF, Enhedslisten eller Alternativet bakker om udsendelse af et krigsskib til Den Persiske Golf, efter at Storbritannien har opgivet en europæisk mission og meldt sig under USA's faner. For USA handler det ikke kun om at beskytte skibsfarten, men også om at presse Iran i striden om atomaftalen. ”Vi kunne have støttet en europæisk model, fordi det ville have modvirket eskalation. Bliver det amerikansk ledelse, så er det svært at se forskellen på EU's og USA's politik over for Iran,” siger udenrigsordfører Martin Lidegaard (R). Pia Olsen Dyhr (SF) er enig: ”Iran og USA står på hver sin side. Amerikanerne vil fortsat ikke acceptere atomaftalen, så det vil ødelægge det diplomatiske spor.” Hun håber, at den manglende opbakning fra støttepartierne får regeringen til at tænke efter en ekstra gang. Dermed er hun på linje med Lidegaard, der kalder det svært at se, at regeringen alene bygger på stemmer fra de borgerlige partier. Dermed er der lagt op til konfrontation, når Udenrigspolitisk Nævn mødes før Trumps ankomst. Politiken mandag skriver også, at der er et helt andet hensyn, som vejer tungt for præsident Trumps stab, da valget faldt på et statsbesøg i Danmark: genvalg ved præsidentvalget i 2020. Det forklarer professor emeritus ved Syddansk Universitet David Nye, der er tilknyttet Center for Amerikanske Studier. ”Pomp, pragt og store middage med dronningen og kongehuset er i sig selv vigtigt for Trump. Det er simpelthen noget af det, han vil opnå ved sådan et besøg. Den symbolske værdi er bestemt ikke ligegyldig; det giver ham legitimitet,” siger David Nye.
Kilde: Politiken mandag, s. 1, 4

Migration: Flygtninge tvinges tilbage til bomberegn i Syrien
Berlingske skriver søndag, at Tyrkiets præsident Erdogan har en klemme på Europa. Derfor ser EU handlingslammede til, mens Tyrkiet i hidtil uset omfang sender flygtninge tilbage til Syrien - ofte mod deres vilje. Politico og flere menneskerettighedsorganisationer skriver at, Tyrkiet i løbet af sommeren har tvunget syriske flygtninge tilbage til Syrien. Tyrkernes frustration over at dele hjemland med omtrent 3,6 millioner syriske flygtninge er voksende, og deportationerne er blot seneste tiltag i en række, der skal gøre det sværere og hårdere at være syrisk flygtning i Tyrkiet. Det skaber et voksende dilemma i Europa. I de europæiske regeringskontorer er der grundlæggende ganske stor tilfredshed med resultatet af den flygtningeaftale, som EU indgik med Tyrkiet i 2016. Men for at aftalen kunne komme i stand, måtte EU definere Tyrkiet som et sikkert tredjeland - altså groft sagt et land, som ikke overtræder Flygtningekonventionen. Martin Lemberg-Pedersen, der er forsker i flygtninge- og grænsepolitik ved Global Refugees Studies ved Aalborg Universitet, siger at de seneste ulovlige hjemsendelser af syrere understreger blot, at Tyrkiet langt fra er et sikkert tredjeland - og slet ikke har været det i juridisk forstand, idet aftalen primært består i en fælles formuleret pressemeddelelse. Lemberg-Pedersen fortsætter: ”I EU er man udmærket klar over, at de her hjemsendelser foregår. Det var aldrig en bæredygtig strategi at parkere millioner af mennesker i Tyrkiet, og nu lader det til, at den såkaldte aftale smuldrer, uden at EU ved, hvad man skal gøre.” Martin Lemberg-Pedersen mener, at EU står med et medansvar for de tyrkiske hjemsendelser til Syrien, efter at Bruxelles har sendt 22 milliarder kroner til Tyrkiet - og har lovet 22 milliarder yderligere som et led i aftalen. En talsperson fra Europa-Kommissionen sagde i denne uge, at man er overbevist om, at Tyrkiet vil tage de nødvendige skridt for at undgå, at syrere bliver sendt tilbage til det krigshærgede land, EU annoncerede samtidig, at yderligere 950 millioner kroner i flygtningehjælp vil blive sendt til Tyrkiet. Pernille Weiss, der er De Konservatives medlem af Europa-Parlamentet, at EU står med noget medansvar for de konventionsstridige syriske hjemsendelser. Hun mener heller ikke, at man burde sende flere penge til Tyrkiet.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 18-19

Andre EU-historier

Retlige anliggender: EU-forbud mod nervegift er slet ikke nok
I et debatindlæg i Politiken søndag, skriver Claus Ekman, direktør, Det Økologiske Råd: ”Nervegiften chlorpyrifos er et meget udbredt pesticid, der i dag anvendes i over 100 lande - på trods af at studier peger på alvorlige sundhedsrisici, blandt andet med negativ påvirkning af udviklingen af fostres og små børns hjerner. I Danmark har anvendelse af stoffet været forbudt i mange år, men uden stor effekt, da det ofte anvendes ved produktion af fødevarer, som vi importerer, blandt andet bananer, appelsiner og spinat. En undersøgelse viser, at stoffet er til stede i cirka en tredjedel af de ikke-økologiske citrusfrugter, der bliver solgt i danske supermarkeder. I sidste uge kom EU's fødevaresikkerheds-enhed så med en anbefaling om, at den nuværende tilladelse, der løber til udgangen af 2019, ikke bør forlænges. Anbefalingen kommer efter en række studier, der peger på øget risiko for autisme, reduktion af IQ, depression og angst. Det har trukket en del overskrifter de seneste dage og nu også fået fødevareminister Mogens Jensen til at foreslå et dansk hasteforbud mod salg af fødevarer, der indeholder stoffet. Det er fint, men det er desværre slet ikke nok. […] Derfor sendes hermed en opfordring til både fødevareminister Mogens Jensen og de danske medlemmer af EU-Parlamentets udvalg for miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed om at kræve et forbud mod ikke blot chlorpyrifos, men også de nært beslægtede organofosfater.”
Kilde: Politiken søndag, s. 5

Det digitale indre marked: Mark Zuckerberg kritiseres for at tale usandt i Kongressen
Berlingske skriver mandag, at Facebook-topchefen Mark Zuckerberg sidste år afviste, at Facebook indsamler lydoptagelserne, når folk taler gennem Messenger-appen. Men det er stik mod, hvad der nu er kommet frem. Efter nyhedsbureauet Bloombergs afsløringer har Facebook meddelt, at selskabet er ophørt med at indsamle og videresende lydoptagelserne, og at ingen europæiske brugere er blevet berørt af sagen. Datatilsynet i Irland er gået ind i sagen, og har bedt Facebook om oplysninger om lydoptagelserne. Facebooks europæiske hovedkontor ligger i Dublin. Derfor er det det irske datatilsyn, der er vagthund på vegne af hele EU og skal overvåge, at Facebook overholder de opstrammede databeskyttelsesregler, som blev indført i foråret 2018. Datatilsynet har med dem fået mulighed for at idømme virksomheder bøder på op til fire procent af deres årlige, globale omsætning eller 20 millioner euro alt efter, hvad der er det højeste beløb.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 7

Økonomi: Grækenland vil tilbagebetale gæld før tid efter hestekur
Berlingske skriver mandag, at Grækenland nu er klar til betale en stor del af landets gæld tilbage til Den Internationale Valutafond før fristen. For fire år siden var de økonomiske problemer i Grækenland så store, at landet bevægede sig på kanten af et økonomisk kollaps, og mange frygtede, at den græske krise ville gøre ubodelig skade på hele eurosamarbejdet. Men i sommeren 2015 lykkedes det i sidste øjeblik den daværende græske regering og landets långivere at nå til enighed om en redningspakke under betingelse af yderligere græske reformer. Chefanalytiker i Danske Bank Jakob Ekholdt Christensen mener dog ikke, at Grækenland er helt ude af den økonomiske krise, og forklarer, at Grækenland i dag nyder godt af en række reformer, som landet gennemførte under gældskrisen. Reformerne, der havde til formål at mindske det massive budgetunderskud og øge landets konkurrenceevne, var en betingelse for, at den såkaldte Trojka bestående af EU, ECB og IMF ville gå med til at understøtte Grækenland økonomisk.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 10

Udenrigspolitik: Udenrigsministeren vil granske tyrkisk rapport
Berlingske skriver mandag, at en tænketank, der er tæt forbundet med den tyrkiske regering har indsamlet oplysninger om danske toppolitikere. Det siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S), efter at PET har advaret om en tyrkisk rapport. Mere end 100 personer er blevet kontaktet af efterretningstjenesten, herunder danske toppolitikere, der står listet i en rapport over PKK-støtter. PKK-bevægelsen står på EUs terrorliste. Det fremgår i rapporten, at oplysninger i rapporten stammer fra NGO-repræsentanter og bestyrere, journalister, sikkerhedsansvarlige og efterretningsfolk, de pågældende landes parlamentarikere, ansvarlige, der arbejder i EU, medarbejdere i tænketanke, ekspert i internationale relationer, lokalpolitifolk, jurister og folk, der er blevet truet af organisationen. Det bekymrer udenrigsministeren, der dog påpeger, at indsamling af oplysninger i Danmark er en sag for Justitsministeriet.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 8

Interne anliggender: Østtyskerne tør skabe omvæltninger. De har gjort det før, og med AfD gør de det igen
Information bringer mandag et interview med Andreas Kalbitz fra Alternative für Deutschland, der står til at blive den store sejrherre ved delstatsvalget i Brandenburg den første september. Kalbitz har en højreekstrem fortid og repræsenterer AfD's radikale højrefløj. Sin succes ser han selv som et symptom på de andre partiers svigt siden genforeningen mellem Øst og Vest. AfD er imod mange ting, ikke mindst den etablerede politik og systempartierne. Det bedste spørgsmål til Kalbitz er derfor: Hvad vil AfD selv? Hvordan vil Tyskland og Europa se ud, hvis AfD for alvor kommer til magten? Kalbitz leverer i formfuldte sætninger en række bud på en bedre verden. I det store perspektiv har Europa først og fremmest et langt bedre forhold til Rusland, hvilket er et udpræget vinderemne i Østtyskland, hvor tre fjerdedele ønsker et tættere forhold til Putin. Et andet perspektiv er en demokratisering af EU i et fædrelandenes Europa, hvor Australien skal virke som forbillede for flygtningepolitikken, hvor udrejsepligtige asylansøgere skal varetægtsfængsles. Kalbitz roser italienske Lega og deres leder, Matteo Salvini, som har gjort op med den helt forfejlede flygtningepolitik i Europa.
Kilde: Information, mandag, s. 10-11

Handel: Handelskrigen gør ondt på amerikansk landbrug
Jyllands-Posten skriver mandag, at Kina har stoppet alle statslige opkøb af landbrugsråvarer og fødevarer i USA. Handlen som i forvejen er hårdt mærket af importtoldsatser på mere end 60 procent. Priserne på alle væsentlige landbrugsråvarer i USA faldet siden handelskrigen begyndte. Kina har ikke blot været et stort marked for amerikansk landbrugseksport, men også det største vækstmarked. Californien er hårdt ramt, da de tegner sig for næsten 13 procent af USA’s samlede landbrugsomsætning. De er dog i kraft af sin diversificerede økonomi er Californien, hvad landbruget angår, ikke så sårbar i forhold til handelskrigen med Kina. Landbruget i Californien koncentrerer sig nu om andre eksportmarkeder, med EU og Canada som de primære, nu hvor Kina er ude af ligningen. Her er de californiske landmænd imidlertid ramt af en forholdsvis stærk dollar, konkurrence fra lokale producenter og begrænset markedsadgang.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7

Det digitale indre marked: ECB's hjemmeside hacket - opdaget måneder senere
Jyllands-Posten skriver mandag, at hackere har haft held til at angribe Den Europæiske Centralbank, ECB. Torsdag måtte Den Europæiske Centralbank lukke en af sine websider ned, efter at den var blevet inficeret med ondsindet software. ECB fastslår over for nyhedsbureauet Reuters, at ingen markeds-følsomme data er blevet kompromitteret. Men hackerne kan have haft held til at stjæle e-mailadresser, navne og titler på abonnenter af et ECB-nyhedsbrev. ECB opdagede først hackerangrebet under et vedligeholdelsesarbejde efter flere måneder.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 2

Udenrigspolitik: Gibraltar nægter at følge ønske fra USA
Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten skriver begge mandag, at Gibraltar med henvisning til at det strider imod EU-lovgivningen, har afvist en anmodning fra USA om at tilbageholde det iranske tankskib ”Grace 1”. I en pressemeddelelse henviser regeringen i Gibraltar til, at de sanktioner, som EU har i forhold til Iran, ikke er lige så vidtrækkende, som dem, USA kan gøre brug af.
Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Jyllands-Posten, mandag, s. 9

Retlige anliggender: Luxembourg lægger pres på resten af EU ved at gøre cannabis lovligt
Politiken skriver mandag, at Luxembourg chokerer naboerne med et lovforslag om fri cannabis. Staten vil få fuld kontrol med cannabissektoren som i Canada og Colorado, og udlændinge vil ikke få adgang til at købe hashen. I Luxembourg har myndighederne indtil nu set gennem fingrene med begrænset brug og salg. Den luxembourgske sundhedsminister, Etienne Schneider, siger i et interview, at den hidtidige politik er en fiasko. ”Vi har gjort disse produkter mere attraktive for de unge ved at forbyde dem,” siger ministeren, som gerne ser andre EU-lande følge Luxembourgs eksempel. Ifølge den tyske advokat Malte Goetz kan legaliseringen af cannabis i Luxembourg udløse en dominoeffekt i Tyskland. Goetz siger: ”Det sociale pres vil blive så stort, at legalisering i et EU-land vil føre til seriøse overvejelser i andre.” Legaliseringen af cannabis kan brede sig til Frankrig, hvor et flertal af befolkningen ønsker fri adgang til hash.
Kilde: Politiken, mandag, s. 5

Arbejdsmarkedspolitik: AE ser mindre lyst på fremtiden
Børsen skriver mandag, at det i Arbejderbevægelsens Erhvervsråds seneste prognose fremgår, at den medvind, som har betydet næsten uafbrudt jobfremgang de seneste seks år, vil løje af de kommende år. Cheføkonom i AE Erik Bjørsted siger: “Den store usikkerhedsfaktor er situationen i udlandet. Handelskrigen mellem Kina og USA og Brexit, som ingen helt ved, hvor ender, har stor betydning for økonomien herhjemme. Væksten i EU, blandt andet i vores vigtigste samhandelspartner, Tyskland, er allerede aftaget mærkbart. Hvis væksten i vores vigtigste samhandelslande bliver en procentpoint lavere i 2020 og 2021, end vi forventer, vil det koste 24.000 job herhjemme.”
Kilde: Børsen, mandag, s. 12

Landbrug: Stor bevilling til internationalt projekt
Altinget skriver mandag, at Europa-Kommissionen har bevilget 50 millioner kroner til det internationale projekt Nextfood. Nextfood skal indsamle viden om, hvilke kompetencer de relevante faggrupper inden for landbrugs- og fødevaresektoren skal have for at foretage en bæredygtig omstilling. Professor ved Roskilde Universitet, Niels Heine Kristensen, siger: ”Den kommende generation af fagfolk får brug for en konkret viden om, hvordan vi bedre og hurtigere får omstillet vores landbrugs- og fødevareproduktion til at blive mere bæredygtig og klimavenlig. En forudsætning for det er, at vi har den rigtige viden, og at den er forskningsbaseret. Et overordnet formål med Nextfood-projektet er at sikre, at vi får denne viden systematiseret, og at den gøres tilgængelig for både uddannelsessektoren, erhvervet og beslutningstagere i samfundet.”
Kilde: Altinget