Mandag den 19. december

EU i dagens aviser

17.-19. december 2016

Mandagens EU-ophistorie

Grundlæggende rettigheder: Protester mod den polske regering
Tusinder af personer gik i weekenden på gaden i protest mod den polske regerings korstog mod medier og domstole. Polens regering står nemlig til at vinde striden med landets forfatningsdomstol, efter den ledende dommer og største kritiker nu går på pension, skriver Information. Politiken skriver i en analyse, at EU-præsident Donald Tusk advarer om, at statslige indgreb i Polen mod frie medier er begyndelsen til et skred, hvor "demokrati bliver til diktatur". Viceformand for EU-Kommissionen Frans Timmermanns har ligeledes udtrykt bekymring over situationen i Polen. Eventuelle sanktioner mod landet vil ikke kunne blive indført, da sådanne beslutninger skal vedtages enstemmigt, og Ungarns Viktor Orban har på forhånd sagt, at han vil blokere for dem.
Kilder: Information, mandag, s. 10; Politiken, mandag, s. 2

Andre EU-historie: Prioriterede emner

Migration: Debat om EU-grænser og indvandring
Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, udtalte for nyligt, at migranter, der krydser Middelhavet, skal skydes på, hvis de kommer for tæt på Europa. Det har nu rejst spørgsmålet om, hvilke midler der må tages i brug, når man vil beskytte grænserne. EU's Frontex-grænsevagter har affyret varselsskud i Ægæerhavet, Middelhavet og i Slovenien i et antal tilfælde. Magtanvendelse er en kortsigtet løsning, men kan være nødvendig for at afskrække menneskesmuglerne, skriver historiker Uffe Østergaard i Kristeligt Dagblad. Om flygtningesituationen i Danmark skriver Poul Højlund fra Nye Borgerlige i et debatindlæg i Jyllands-Posten, at Danmarks anerkendelsesprocent for asylanter er blandt de højeste i Europa, og at omkring 1.600 af de 6.606 personer, der i 2016 søgte asyl i Danmark skal sendes ud af landet. Højlund tvivler dog på, at sidstnævnte kommer til at ske.
Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 2; Jyllands-Posten, lørdag, s. 29

Andre EU-historier

Administration: Dansk politiker lægger alle bilag frem
Europaparlamentariker Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU har besluttet at offentliggøre alle sine bilag, skriver Berlingske og BT. Kari har indvilget i at lade Berlingske Politiko se hendes bilag i kølvandet på afsløringerne af Dansk Folkepartis misbrug af EU-midler. Gennemgangen viser, at hun får op mod 5 millioner kroner årligt fra EU, bl.a. løn, skattefrie tilskud, rejser og hotelophold. Det er helt forrykt mange penge, siger hun og håber, at hendes beslutning kan skabe debat om EU's brug af penge og få andre politikere til at gøre det samme.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 4 & 5; BT, mandag, s. 12

Arbejdsmarkedspolitik: Forslag skal åbne Danmark for udlændinge
Udlændingeminister Inger Støjberg (V) vil mandag fremlægge et forslag, der vil give flere udlændinge lov til at bosætte sig i Danmark, skriver Jyllands-Posten. Sagen handler om opholdstilladelse til udenlandske forskere, som får arbejde ved et kommende forskningscenter i den svenske by Lund. Centret vil beskæftige ca. 500 mennesker, heraf 60-80 personer fra lande uden for EU. Samtidig viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, at antallet af østeuropæere i Danmark næsten er fordoblet i forhold til i 2011, skriver Berlingske. EU-parlamentsmedlem Jeppe Kofod (S) og borgerrepræsentationsmedlem i København Henrik Appel (S) skriver i et debatindlæg i Information, at tiggeres hjemlande også har et ansvar for problemet med hjemløshed blandt udlændinge. EU skal sikre arbejdskraftens fri bevægelighed, ikke hjemløshedens, mener de.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 4; Berlingske, lørdag, s. 6; Information, lørdag, s. 20

Forskning og innovation: Droneprojekt kan genoplive minedrift i Europa
Politiken skriver, at droner ifølge eksperten Karen Hanghøj, geolog og administrerende direktør for EIT RawMaterials, der er finansieret af European Institute of Innovation and Technology under EU-kommissionen, på området kan gøre det billigere at udvinde mineraler på Grønland, som i dag ikke kan betale sig at udvinde.
Kilde: Politiken, søndag, s. 4

Indre anliggender: Formandsopgør og tidspres kan fælde dansk Europol-aftale
Det kan blive et problem for Danmark at nå få aftalen om fortsat medlemskab af Europol godkendt i EU-systemet, inden tidsfristen udløber, skriver Jyllands-Posten i en analyse. En af udfordringerne er Europa-Parlamentets opgør om formandsposten efter Martin Schulz. Når Danmark ikke længere kan være med i Europol, Eurojust og politiet ikke kan få adgang til det nye passagerregister, hjælper grænsebomme ingenting, skriver professor ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted i Jyllands-Posten. Han påpeger, at det er en klar fordel at være med i internationale koalitioner mod moderne kriminalitet, der i høj grad foregår online. Svend Erik Bach, civilingeniør, skriver i en kommentar i Berlingske, at det er spin, når ja-partierne siger, at EU’s tilbud om en Europol-aftale ikke vil tillade, at dansk politi ude i marken kan søge direkte via bærbare enheder i Europols databaser.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 4; Jyllands-Posten, mandag, Erhverv, s. 8; Berlingske, mandag, s. 24

Institutionelle anliggender: Stadig uenighed på flere områder efter EU-møde
EU-lederne fik ikke det effektive og korte topmøde i Bratislava i torsdags, som de håbede på, skriver Information. Topmødet blev i den grad forlænget, men alligevel blev der ikke nået til enighed på en række punkter. Eksempelvis kom de ikke frem til en konstruktiv løsning i forhold til krisen i Syrien, som Donald Tusk, formand for det Europæiske Råd, ikke mener, at EU har håndteret særligt effektivt. Samtidigt var der uenighed blandt EU-lederne om at sanktionere Rusland, men til sidst blev der dog enighed om at forlænge sanktionerne yderligere seks måneder. Ydermere blev de dog også enige om at tilføje en passus til den ukrainske associeringsaftale om, at Ukraine ikke automatisk bliver EU-kandidatland.
Kilde: Information, lørdag, s. 15

Institutionelle anliggender: EU's pokerfjæs brister før Brexit-forhandlinger
EU har været usædvanligt fri fra interne stridigheder, efter briterne besluttede at melde sig ud af EU, men ved torsdagens topmøde krakelerede denne enighed, skriver Politiken. Dette skyldes, at Europaparlamentet står til at få langt mindre indflydelse på Brexit, end medlemmerne ville finde sig i, og dette fik formand for Europaparlamentet Martin Schulz til at råbe vagt i gevær. Et lækket dokument forud for mødet viste nemlig, at medlemmerne af Europaparlamentet ikke selv ville skulle tage del i forhandlingerne men i stedet fortælle embedsfolk om deres holdning til sagen. Topmødet endte med, at lederne af medlemslandene var kommet til enighed om at øge inddragelsen af Europaparlamentet.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 15

Institutionelle anliggender: Dårligt år for EU-afstemninger
Det har været et dårligt år for folkeafstemninger på ja-siden, skriver Jyllands-Posten. I Holland sagde man nej til EU's associeringsaftale med Ukraine. Briterne stemte imod at blive i EU, mens danskerne nej til at fortsætte det europæiske politisamarbejde. Professor emeritus Oscar Gabriel fra universitetet i Stuttgart fortæller, at han begyndte med opinionsmålinger omkring befolkningens syn på politik i 1970' erne, og allerede dengang udgjorde de, der udtrykte mistillid til systemet, 80-90%.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 26

Institutionelle anliggender: Hvorfor er fokus på de negative EU-historier?
Det er i høj grad myter, der er med til at skabe en offentlig modstand og negativitet mod EU, skriver jurastuderende Katrine Tholstrup i en kronik i Berlingske. Hun mener, at der bør være mere fokus på de positive elementer, som eksempelvis forbrugerbeskyttelse og øget handel. Tholstrup påpeger desuden, at kritikere ofte ikke har overvejet, hvor lang tid det tager at forhandle internationale aftaler, og at det derfor ikke er muligt at indgå disse aftaler, hvis man umiddelbart er utilfreds.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 36

Konkurrence: Vestager giver grønt lys til fusion
EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har godkendt yoghurtproducenten Danones opkøb af den amerikanske økofødevareproducent Whitewave for 740 milliarder kroner, oplyser EU-Kommissionen ifølge Børsen og Jyllands-Posten. Det er dog på den betingelse, at Danone frasælger en stor del af sin "growing-up milk"-forretning i Belgien for at undgå, at Nestlé står alene tilbage på markedet.
Kilder: Børsen, mandag, s. 21; Jyllands-Posten, lørdag, Erhverv, s. 2

Naboskabspolitik: Ukraines EU-drøm får stolen for døren
Ukraine bliver formentligt ikke en del af EU i den nærmeste fremtid, skriver Jyllands-Posten. Krisen i Ukraine begyndte som følge af, at daværende præsident Viktor Janukovitj nægtede at underskrive en frihandels- og associeringsaftale med EU. Nu kan der dog også stilles spørgsmålstegn ved, om EU overhovedet ønsker at have noget at gøre med EU, efter de hollandske vælgere tidligere på året nedstemte den ukrainske associeringsaftale. I et forsøg på at redde situationen har EU’s regeringsleder givet en bindende garanti for, at associeringsaftalen ikke giver Ukraine status som kandidatland til optagelse i EU og ej heller forudsætter, at de bliver dette snart.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 16

Naboskabspolitik: Putin skruer op for propaganda i EU
Politiken skriver, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, vil tilføre flere midler til flersprogede russiske medier i et forsøg på at skabe en større forståelse for russisk politik i verden. Russerne vil bl.a. forsøge at svække EU, lyder det i en resolution fra EU-Parlamentet.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 14

Retlige anliggender: Uber kan ramme muren ved EU-Domstolen
EU-Domstolen forbereder i disse uger en dom over deleøkonomien, skriver BT og Børsen. Det bliver en juridisk afklaring om den nye økonomis rettigheder overfor den gamle, analoge økonomi. Amerikanske Uber håber på, at EU-Domstolen i Luxembourg vil gøre banen fri for deleøkonomi i Europa, skriver Børsen. Tidligere har EU-Kommissionen argumenteret for, at det er vigtigt at fjerne antallet af barrierer, der begrænser online-serviceydelser, og Uber har også refereret til dette i retten. EU-kommissær Jyrki Katainen finder det afgørende at "beskytte forbrugere og sikre fair beskatning og arbejdsforhold". Særligt spørgsmålet om forbrugerbeskyttelse er taget op af flere dommere.
Kilder: Børsen, mandag, s. 16 (to artikler) & 17

Retlige anliggender: Populært legetøj beskyldes for at udspionere børn
Politiken skriver, at legetøjsdukkerne My Friend Cayla og i-Que ifølge det norske forbrugerråd bryder flere EU-love ved at optage og sende data fra børns samtaler videre. Flere legetøjskæder har derfor trukket dukkerne fra butikkerne, men ikke Top-Toy i Danmark, hvilket har fået europaparlamentariker Christel Schaldemose (S) til at bede EU-Kommissionen vurdere, om dukkerne overholder EU's databeskyttelsesregler.
Kilde: Politiken, lørdag, Lørdagsliv, s. 17

Transport: EU udpeger 200 flyselskaber, hvor sikkerheden halter
EU-Kommissionen har udsendt en opdateret liste over flyselskaber, der ikke må flyve til EU-lande, skriver Politiken. EU selv, Nord- og Sydamerika samt Australien og New Zealand er ikke på listen, men både Nepal og Indonesien, der er to lande, der tiltrækker mange rygsækrejsende, har selskaber på listen. Alle flyselskaber i Nepal er fortsat på den sorte liste, mens Indonesien har 56 selskaber på listen. Danmarks Rejsebureau Forening opfordrer rejsende til at holde øje med, om de risikerer at komme til at flyve med et af de bandlyste selskaber, og oplyser, at man i nogle tilfælde kan kræve sine penge tilbage.
Kilde: Politiken, lørdag, Rejser, s. 12

Udenrigspolitik: Syrisk opposition opfordrer Europa til at vågne op
Fredag besøgte ledelsen af den syriske opposition udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og Folketinget, skriver Berlingske og BT. Anas al-Abdah, der er præsident for den syriske oppositions-koalition Etilaf, appellerede til EU og sagde, at EU må gøre mere for at standse krigen i Syrien og bane vejen for en overgangsregering, der kan erstatte præsident Assads regime. Politiken skriver i en analyse, at Samuelsen forholder sig passivt til situationen. Jyllands-Posten skriver i en analyse, at Europas ledere er sat uden for indflydelse i Syrien, mens præsident Assad igen er tilbage som en del af løsningen for fremtiden i Syrien.
Kilder: Kilde: BT, lørdag, s. 25; Politiken, lørdag, s. 2; Jyllands-Posten, lørdag, s. 16; Berlingske, lørdag, s. 20

Udenrigspolitik: Erdogan har spillet højt spil - og vundet en kattepine
Politiken skriver i en analyse, at Tyrkiet igen er blevet ramt af terror, hvilket udstiller en tyrkisk fiasko fra Syrien til Tyrkiet selv. I analysen lyder det videre, at Ruslands præsident Putin har inviteret Tyrkiets præsident Erdogan til forhandlinger om Syriens fremtid. Derved formår Putin at trække Erdogan tættere på sig selv og længere væk fra USA og EU, lyder det.
Kilde: Politiken, søndag, s. 13

Udvidelse: Vælger Serbien EU eller Rusland?
Jyllands-Posten skriver, at den serbiske regering har åbnet nye kapitler i optagelsesforhandlinger med EU, men befolkningen er splittet. Ifølge en undersøgelse er et lille flertal på 55% tilhængere af EU-medlemskab, mens 39% er imod. 49% synes dog samtidig, at den russiske samfundsmodel passer bedre til Serbien end EU's model. Jyllands-Posten peger på, at serberne har en historisk tilknytning til Rusland.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, Indblik, s. 2