Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information19. februar 2018Repræsentationen i Danmark

Mandag den 19. februar

Weekenden og dagens EU-tophistorier

Straffet Berlusconi er tilbage – truer EU-vækst
Mandagens udgaver af Børsen, Berlingske og Jyllands-Posten har alle kigget nærmere på valget i Italien, og den voksende populisme i landet, som kan få konsekvenser for resten af EU. Som det fremgår af Børsen, så går Italien til valg den 4. marts, og valget vækker uro blandt de europæiske lande. "De fleste partier vil højst sandsynligt ikke støtte vejen mod tættere integration, og det vil gøre fremtidig udvikling i eurozonen vanskelig, selvom Tyskland og Frankrig finder fælles kurs. Samtidigt vil alle de store partier få mere finanspolitisk råderum, og det kan betyde et sammenstød med EU om budgetkravene," påpeger Jan von Gerich, chefstrateg i Nordea, i en analyse. Jyllands-Posten støtter op om bekymringen i en artikel, der beskriver Eurozonens tredjestørste økonomi, som ikke har råd til de populistiske valgløfter flere partier går til valg på. Løfter om blandet andet fremrykket pensionsalder og såkaldt værdighedsindkomst på mindst 1.000 Euro til alle. Information kigger lørdag nærmere på Femstjernebevægelsen, partiet som taler på vegne af den almindelige italiener, og som kom til verden med henblik på at nedbryde det politiske system. I Berlingske giver den britiske professor, Andrés Rodriguez-Pose et bud på, hvad der skaber populismen, og nævner den store forskel mellem rig og fattig som en står årsag.
Kilder: Børsen, mandag, s. 20, 21; Berlingske, mandag, s. 12-13; Jyllands-Posten, mandag, s. 14; Information, lørdag, s. 10-11.

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: EU´s artikel 346 gør Europa fattigere
Børsen, mandag, skriver at, i en lang række lande er forsvarsmarkedet totalt lukket land for udenlandske leverandører, når regeringer med rundhåndet henvisning til EU's artikel 346 deler ordrer på krigsmateriel ud til sine nationale leverandører uden at lade eksempelvis danske virksomheder komme til fadet. Derfor er danske værfter ofte udelukket fra at byde ind på udenlandske opgaver og higer efter, at Danmark i større omfang også begynder at værne mere om sin egen industri ved f.eks. at placere Søværnets ordrer på danske hænder. Den er formand for Folketingets Forsvarsudvalg Rasmus Jarlov (K) dog ikke med på. "Det er en ond spiral, som gør Europa fattigere, og det skal vi have gjort op med," siger han. Børsen, mandag skriver også, at Dansk Folkeparti netop vil aktivere EU's artikel 346, så fire nye miljøskibe til Søværnet bygges i Danmark.
Kilde: Børsen, mandag, s. 18

Klima: EU skal hjælpe miljøet lokalt
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, mandag, skriver Morten Helveg Petersen (R), medlem af Europa-Parlamentet og Rabih Azad-Ahmad (R), rådmand i Aarhus Kommune: ”For de i alt 500 millioner europæere er klimaforandringerne sammen med migration og sikkerhed de tre vigtigste udfordringer for det europæiske samarbejde netop nu. Og mange af de gode tiltag og løsningsinitiativer, der er på bordet i EU, vil over tid ende med at skulle implementeres i vores kommuner. På tværs af landegrænser har tusindvis af byer i Europaskrevet under på en aftale om at reducere byens CO2-udledning med 40 procent inden 2030. Pagten sikrer os grønnere byer og bidrager til en mere bæredygtig fremtid. I Region Midtjylland har både Nord- og Syddjurs, Favrskov, Horsens og Aarhus Kommuner tilsluttet sig aftalen. Det er et eksempel på, at de visioner, vi i Radikale Venstre kæmper for i EU, også får ben at gå på her lokalt.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 16

Udenrigspolitik: Kina øger stille og roligt sin indflydelse i Europa
Jyllands-Posten, mandag fortæller, at kineserne har haft travlt med at modtage europæiske regeringsledere, som priser det gode forhold. Flere rapporter fastslår, at europæerne er for lydhøre over for Kina. To nye undersøgelser tyder imidlertid på, at Europas bejlen til Kina - just da der advares mod russisk indblanding - kunne have godt af at få tilført en vis portion forsigtighed: De europæiske ledere lader til at være alt for beredvillige til at se gennem fingre med Kinas autoritære ambitioner. ”Den politiske elite i EU og unionens nære nabolande er begyndt at være lydhør over for kinesisk retorik og kinesiske interesser, også på punkter hvor de går imod nationale eller europæiske interesser,” skriver Thorsten Benner, Jan Gaspers, Mareike Ohlberg, Lucrezia Poggetti og Kristin Shi-Kupfer i en undersøgelse, der er finansieret af tænketankene Global Public Policy Institute og Mercator Institute for China Studies, begge i Berlin. I lighed med afrikanske lande lader europæiske lande, især i Øst- og Sydeuropa, til at have ladet sig imponere af en strategi, som i sidste instans mest gavner Kina.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 9

Sikkerhedspolitik: Gasledning kan bruges til overvågning
Politiken, mandag, kan fortælle, at Rusland kan udnytte en planlagt gasledning på bunden af Østersøen til overvågning. Det siger seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Han står ikke alene med den vurdering: ”Rusland vil med stor sandsynlighed bruge Nord Stream 2 til også at overvåge flådeaktiviteter i Østersøen. Det russiske forsvar vil formentlig smække noget aflytningsudstyr på gasledningen - uden at nogen af de andre aktører bag konstruktionen af gasledningen opdager det,” siger Flemming Splidsboel Hansen, der tidligere har arbejdet for Forsvarets Efterretningstjeneste. Netop nu er Udenrigsministeriet ved at undersøge, hvorvidt Danmark skal sige nej til den planlagte linjeføring tæt forbi Bornholm, fordi den kan være uforenelig med Danmarks udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser.
Kilde: Politiken, mandag, s. 6

Interne anliggender: EU går en travl uge i møde
På Altinget kan man læse, at mandag 19. februar EU's landbrugsministre skal tale mere om den forestående reform af den fælles landbrugspolitik, når de kommer til Bruxelles mandag,
mens finansministrene fra eurolandene inviterer ikke-eurolande som Danmark med til deres månedlige møde for at diskutere, hvordan de får færdiggjort EU's bankunion. Ved EU-Domstolen kommer den foreløbige afgørelse i en følsom sag om fældning af træer i den fredede Bialowieza-skov i Polen. I London vil premierminister Theresa May holde en længe ventet tale, hvor hun skal udlægge sin vision for briternes exit fra Unionen. Det er noget, EU-siden har efterspurgt i månedsvis.
Kilde: Altinget, mandag

Sikkerhedspolitik: Europa halter i retsopgør med hellige krigere
Berlingske, søndag, skriver at Syriens kurdere er ved at drukne i IS-fanger. Flere hundrede IS-jihadister sidder allerede i kurdiske fængsler i det nordlige Syrien. Men i oktober 2017 var omkring 30 procent af de anslået 5.000 europæiske IS-jihadister allerede vendt hjem, ifølge en rapport offentliggjort af den amerikanske tænketank The Soufan Center. Mange af de resterende fanges nu af kurderne. Ifølge Washington Examiner siger USA’s forsvarsminister, Jim Mattis, at han vil forsøge at finde en løsning under Sikkerhedskonferencen i München, der indledtes fredag. Men en sådan løsning kan blive vanskelig at nå frem til. Dels fordi IS-jihadisterne er uønskede i mange europæiske lande, dels fordi retssagerne mod dem er komplicerede. Kristeligt Dagblad, søndag, beretter, at Danmarks forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) ikke ønsker at hente danske IS-krigere hjem med henblik på retsforfølgelse. Stemningen den samme i en række andre EU-lande.
Kilder: Berlingske, søndag, s. 6; Kristeligt Dagblad, søndag, s. 7

Klima: EU støtter fossilt energiprojekt
Information, søndag, skriver at den 6. februar besluttede Den Europæiske Investeringsbank, EIB, at yde et lån på 1,5 milliarder euro, godt 11 milliarder kroner, til den omstridte gasledning, Trans-Adriatic Pipeline, der er del af ledningssystemet, som skal forbinde Aserbajdsjans gasfelter ved Det Kaspiske Hav med Italien via bl.a. Tyrkiet, Grækenland og Albanien. Kritikere påpeger, at det fossile energiprojekt for det første er i strid med EU's meldinger om at flytte investeringer fra fossil energi til vedvarende energi for at kunne leve op til målene i Parisaftalen.
Kilde: Information, søndag, 15

Migration: EU har succes med støtte til jordansk jobcenter
Flere medier kan fortælle, at Jordan har opnået stor succes med at åbne et jobcenter til syriske flygtninge. Information, søndag skriver, at Syrere står søndag i kø ved et nyåbnet jobcenter i Jordans næststørste flygtningelejr. Kongeriget har lovet 200.000 arbejdstilladelser til syrere inden for tre år til gengæld for flere milliarder kroner i udviklingsbistand fra EU og løfter om reduceret told på varer fra landet til Europa. Målet med initiativet fra EU er at gøre forholdene for syriske flygtninge i nabolandene mere tålelige. I Politiken, lørdag, skriver Gorm Rye Olsen, professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC, i et debatindlæg, at: ”Gensidig afhængighed mellem EU og Den Afrikanske Union kan føre til resultater. […] Det er måske ikke altid kønt. Men europæernes penge og træning af afrikanske soldater bidrager til en form for stabilisering - og penge og uddannelse kan måske også føre til en neddæmpning af migrationen fra Afrika til Europa.”
Kilder: Information, søndag, s. 4; Jyllands-Posten, mandag, s. 8; Politiken, lørdag, s. 6; MetroXpress, mandag, s. 2

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Tyske våbenleverancer skaber konflikt
Berlingske, søndag fortæller, at Tysklands omfattende våbensalg til blandt andre Tyrkiet nu skaber røre i den tyske regering. Tyskland tjener milliarder på at sælge kampvogne, bomber og militært udstyr til autoritære regimer. Nu vil regeringen stoppe for eksporten af tyske våben, der ofte ender i blodige konfliktzoner. Men kritikere tvivler på oprigtigheden i Berlin. For ifølge en aftale mellem Tyrkiet og Tyskland må Leopard-kampvognene kun indsættes til forsvar for civilbefolkningen eller i kamp mod terrororganisation Islamisk Stat. ”Vi indskrænker våbeneksporten yderligere,” hedder det i den dugfriske regeringsaftale mellem SPD og CDU/CSU. Under forhandlingerne om et regeringsgrundlag blev de tyske socialdemokrater og konservative enige om at indføre et øjeblikkeligt stop for eksport af våben til lande, der er involveret i borgerkrigen i Yemen. Nye tal viser, at tyske våbenproducenter i 2017 eksporterede våben for i alt 3,8 milliarder euro til lande, der hverken er medlem af EU eller NATO, herunder lande som Saudi-Arabien og de Forenede Arabiske Emirater, der er involveret militært i krigen i Yemen.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 17

Migration: Mennesker må ikke bevæge sig frit
I en kronik i Information, søndag, skriver Steen Nepper Larsen, lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet: ” Når grænserne søges gjort hermetisk lukkede for 'forkerte' mennesker, rammes jeg af udvejsløse tanker om den frie verdens markedslogik. Den herskende politiske konsensus i Danmark er hyklerisk og fylder mig med ubehag og undren. Kun for mennesker er der ikke fuldkommen fri bevægelighed. Den højtbesungne frie bevægelighed af (varen) arbejdskraft, der blandt andet har været en af hovedbegrundelserne for at forme det overnationale europæiske samarbejde, der nu kaldes for EU, hilses primært velkommen, hvis den er værd at udbytte (produktiv), højtuddannet og eftertragtet. Men fattige, flygtende og asylsøgende mennesker er overhovedet ikke velkomne. De skal blive, hvor de er, eller fluks sendes retur, hvis de er kommet for nær.”
Kilde: Information, søndag, s. 18-19

Landbrug: Danmark lever ikke op til EU´s regler for dyrevelfærd
I Information, søndag kan man læse, at Danmark stadig overtræder EU's regler om halekupering af grise. Enhedslisten og Alternativet finder det frustrerende og pinligt, Dansk Folkeparti kalder kritikken berettiget. ”Den er stærkt kritisk og konstaterer klart, at vi ikke har gjort det godt nok. Vi har ikke levet op til det ansvar, vi har i forhold til direktivet. Det er frustrerende,” siger Maria Gjerding, der er dyrevelfærdsordfører for Enhedslisten. EU-Kommissionens kontrolinstans Sante F, har flere gange kritiseret, at Danmark rutinemæssigt halekuperer, fordi det som hovedregel er ulovligt ifølge et EU-direktiv fra 1994. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) om kritikken.
Kilde: Information, søndag, s. 4-5

Institutionelle anliggender: Brexit vil ramme Britisk forskning hårdt
I et debatindlæg på Altinget, mandag, skriver Clara Knaake, projektkoordinator, Tænketanken Europa: ”Storbritannien er internationalt anerkendt for sin forskningssektor, som med flere af verdens førende universiteter har haft en enestående evne til at tiltrække dygtige forskere og store bevillinger. Det gælder ikke mindst via EU's massive forskningsprogrammer. Her har de britiske universiteter ofte fået tildelt de afgørende, koordinerende roller i de store projekter. Dette kan dog ændre sig brat med Brexit. Hvis briterne ikke får forhandlet en god aftale på plads, kan det nemlig meget vel betyde, at universiteterne i Storbritannien må kigge langt efter EU-midler. Flere universiteter i Storbritannien har på eget initiativ forsøgt at imødegå de udfordringer, som vil følge af Brexit. De er for eksempel i gang med at undersøge mulighederne for at indgå partnerskaber med universiteter i EU. Det vil dog næppe kunne kompensere for det tabte. Samlet ser Brexit ud til at blive en hård omgang for de britiske universiteter.
Kilde: Altinget, mandag

Retlige anliggender: EU´s persondatalov vil koste inkassofirmaer dyrt
Børsen, mandag bringer en artikel om et EU-forslag om beskyttelse af personlige data, som inkassovirksomheder frygter vil koste dyrt. Forslaget vil nemlig forhindre inkassofirmaerne i at tage kontakt til skyldnere telefonisk. ”Hvis den her lov bliver vedtaget kommer der et enormt pres på fogedretten, og det kommer til at koste i retsafgifter, som virksomhederne så skal betale. Det er svært at sige det præcise tal, men der er tale om mange millioner i hele branchen, " siger Claus Spedtsberg, partner i Danske Inkasso, som er den største danskejede inkassovirksomhed i Danmark.
Kilde: Børsen, mandag, s. 11.

Grundlæggende rettigheder: Læren af #MeToo
Berlingske bringer i dag mandag, en artikel som kigger nærmere på #MeToo bevægelsen, i forbindelse med en analyse som EU-kommissær Margrethe Vestager leverede i sidste uge. Hun resonerer at magt er noget man udøver, ikke noget man har. ”MeToo gør det pludselig synligt for enhver, hvad resultatet er, når magt bliver defineret som noget, man »ejer«. Altså når magt er noget, du har, og som giver dig nogle specielle rettigheder i forhold til andre mennesker. MeToo gør det synligt, hvad konsekvensen er af den definition,” siger Margrethe Vestager.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 24

Klima: DI: Støt det europæiske kvotesystem og drop nationale afgifter
På Altinget kan man søndag læse et debatindlæg af Troels Ranis, underdirektør hos Dansk Industri, hvor han slår til lyd for at støtte op om det europæiske CO2 kvotesystem. Han skriver blandt andet: ”I DI afholdt vi for nylig et dialogmøde med kvoteeksperterne fra Energi, - Forsynings- og Klimaministeriet og en række virksomheder, som bliver reguleret af kvotesystemet. Spørgsmålene var mange og dialogen livlig. Allerede nu er virksomhederne i gang med at vurdere, hvordan kvotereformen stiller deres virksomhed de kommende år. De har brug for klarhed om deres fremtidige investeringsvilkår og klimaindsats. Det er ikke hjælpsomt for virksomhederne, hvis der er stor usikkerhed om rammebetingelserne. DI mener, at det er fornuftigt at satse på et reformeret kvotesystem frem for at foreslå ad hoc knopskydninger, der med sikkerhed vil forvride det europæiske marked. Sagen er, at man ved at indføre eksempelvis nationale CO2-afgifter løfter låget til et virvar af nationale særhensyn og forvridninger, som ingen kan tøjle. Et eksempel, der ofte fremføres, er den særlige britiske Carbon Price Floor-mekanisme, som blev indført i foråret 2013.”
Kilde: Altinget, lørdag.

Udenrigspolitik: Rusland kalder USA´s anklager for vrøvl
I Politiken søndag, kan man læse en artikel om den internationale sikkerhedskonference i München, hvor den russiske udenrigsminister, var skydeskive for hårde beskyldninger om indblanding i den amerikanske valgkamp. ”Så længe vi ikke har set fakta, må jeg - undskyld udtrykket - afvise det der som det rene vrøvl”, siger Ruslands udenrigsminister, Sergej Larkov. ”Enten anklager man Rusland i Europa, eller også tier man”, lød svaret fra Sergej Larkov lidt senere, inden han opfordrede Vesten til en »mere respektfuld omgang med« hans land. Sergej Lavrov anklagede EU for at forsøge at tvinge Ukraine til at vælge mellem Den Europæiske Union eller Rusland.
Kilde: Politiken, søndag, s. 4

Handel: Deres klage kostede Google Milliarder
BT bragte lørdag en artikel om den store bøde som Google blev idømt i 2017, for misbrug af sin position på markedet. Artikel kigger på historien der gik forud for hele den officielle del, om iværksætterægteparret, som måtte se deres sammenligningsside Foundem være usynlig på Google, til trods for at den lå i top på andre søgemaskiner. Efter flere års tovtrækkeri fik de Google til at ”hvidliste” deres tjeneste, med det resultat til følge, at deres trafik øjeblikkelig steg 10.000 gange normalen. Det var en åbenbaring, som de følte måtte bringes for dagens lys, og tingene tog for alvor fart, da de bragte sagen for EU-Kommissionen, og Margrethe Vestager overtog formandsposten. Resultat, 18 milliarder kroner i bøde til Google.
Kilde: BT, lørdag, s. 16-17.

Interne anliggender: Præsident Macron vil ”omorganisere islam”
I Jyllands-Posten lørdag, kan man læse en artikel, hvor den franske præsident, Emmanuel Macron har taget hul på et emne, som eller for mange er tabu, nemlig forholdet mellem staten og Islam. Han ønsker at forbedre forholdet, og vil blandt andet mindste de arabiske landes finansiering af de franske moskeer, som et middel til at bedre forholdet. ”Jeg ønsker at lægge grundstenene for hele organiseringen af islam i Frankrig. Mit mål er at genfinde det, som er hjertet i vores laïcité (verdslighed, red.), muligheden for at være troende eller ikketroende og samtidig beskytte den nationale samhørighed og dét at tænke frit, ” siger Macron til avisen Le Journal du Dimanche, som har interviewet præsidenten om planerne, der vil blive præsenteret »i det første semester i 2018.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 11.

Interne anliggender: Danskerne skal debattere EU
I et debatindlæg på Altinget, mandag, skriver Steen Gade, formand for Nyt Europa: ”Når man ser på prioriteringerne i medierne og i vores politiske debatter, skulle man indimellem tro, at Danmark var en delstat i USA. Ikke for at sige, at USA's udvikling under Trump er uvigtig. Den er faktisk vigtig. Nej, men for at påpege, at vi i utrolig grad mangler fokus på, hvad det betyder for det Europa, vi lever i. Den vigtigste konklusion er - efter min opfattelse - at vi europæere skal klare problemerne selv. Alle sammen og altså også, når det gælder vores nationale sikkerhed og helt ind på forsvarsområdet.”
Kilde: Altinget, mandag

Detaljer

Publikationsdato
19. februar 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark