Mandag den 19. juni

EU i dagens aviser

17-19 juni 2017

Dagen EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Brexit-forhandlingerne indledes i dag
Flere medier har igennem weekend og i dag mandag taget fat i Brexit-forhandlingerne. Berlingske, mandag skriver, at en stærkt svækket premierminister Theresa May gør de i forvejen historisk svære forhandlinger endnu vanskeligere. Brexit-minister David Davis har på forhånd slået fast, at Storbritannien vil forlade forhandlingerne, hvis EU-landene kræver et beløb, der er bare i nærheden af de svimlende summer, som har været nævnt for opgørelsen af de forpligtelser, som briterne har påtaget sig gennem 44 års EU-medlemskab. Selv en milliard pund - svarende til 8,5 milliarder kroner - vil være mange penge, lyder Davis' modsvar til EU-Kommissionens første skøn, der er i omegnen af 60 milliarder euro - cirka 450 milliarder kroner. Børsen mandag skriver, at Når den stærkeste side i en forhandling er i fuld harmoni og møder en svækket modpart uden klart eller realistisk mål for udfaldet, ligner det en ulykke, der venter på at ske. Præcist sådan er magtforholdet, når Brexit-minister David Davis mandag formiddag møder Brexit-kommissær Michel Barnier. Hos EU-27 er de franske og tyske ledere stærkere end i mange år. Og vælgerne er blevet gladere for EU. En ny Pew-måling viser stærkt voksende støtte til EU. Kristeligt Dagblad fredag skriver ligeledes om en øget opbakning til EU ovenpå Brexit. I gennemsnit er opbakningen til EU blandt medlemslandene steget fra 51 til 63 procent siden sidste år, mens modstanden mod Unionen er faldet fra 47 til 34 procent. ”Det er i høj grad Storbritanniens udtræden af EU og valget af Donald Trump, som har været udslagsgivende,” mener Morten Rasmussen, lektor ved Københavns Universitet.
Kilder: Berlingske mandag, s. 2, 15, 16; Altinget mandag; BT søndag, s. 18-19; Børsen mandag, s. 16-17; Information lørdag, s. 27; Information mandag, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 7; Politiken søndag, s. 23; Politiken mandag, s. 2

Interne anliggender: Macron vinder endnu en kæmpe sejr
Flere medier har beskæftiget sig med det franske parlamentsvalg søndag. Politiken mandag skriver, at Macron sejrede stort og må give genlyd i alle Europas gamle partier. Sejren er stor, men der er ikke tale om den jordskredssejr, visse målinger tydede på. De borgerlige har med omkring 120 mandater klaret sig bedre end ventet, selvom det republikanske parti er voldsomt svækket. Venstrefløjen og kommunisterne får tilsammen 30 mandater, og Front Nationals leder. Marine Le Pen, bliver medlem af Nationalforsamlingen i spidsen for en gruppe på 8, mens Socialistpartiet med omkring 34 mandater ender med et resultat, som vil splitte partiet. Tilbage står, at franskmændene ikke har oplevet så store omvæltninger siden general de Gaulles magtovertagelse i 1958. Alene derfor er Emmanuel Macrons sejr historisk, og den åbner helt nye perspektiver ikke alene for Frankrig, men også for Europa. I sit debatindlæg skriver, Henrik Herløv Lund er økonom, cand.scient.adm., i Information lørdag, at store dele af Macrons økonomi- og arbejdsmarkedspolitik bygger på neoliberalistisk doktriner. ”Det er lykkedes Macron at fremstille sig selv og sin bevægelse/parti som fornyende og midtsøgende både i forhold til det traditionelle venstre og det traditionelle højre. Men det er illusionsmageri,” skriver han. Jyllands-Posten søndag, giver spalteplads til et debatindlæg af Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent: ”Vi lever i historiske uger. Frankrig, lidt i udkanten af landkortet, men bestemt ikke af Europas kultur, viser sit galliske jeg, Tyskland forbliver urokkeligt i midten, bevidst om sit demokratiske og europæiske ansvar, Storbritannien gør sit bedste for at ødelægge sig selv,” skriver han. Kristeligt Dagblad mandags lederskribent skriver, at Macron har fået mandat til at realisere sin tiltrængte revolution.
Kilder: Politiken mandag, s. 1, 3; Politiken søndag, s. 2; Berlingske søndag, s. 40; Information lørdag, s. 22; Information mandag, s. 8-9; Jyllands-Posten søndag, s. 8, 16; Kristeligt mandag, s. 4, 10

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Grænsekontrol er nødvendig for Europa
BT mandag fortæller, at på Folkemødet på Bornholm ytrede Mogens Lykketoft, tidligere formand for FNs Generalforsamling og tidligere formand for Socialdemokratiet, at det er vanvittig nødvendigt at kontrollere Europas ydre grænser, siger tidligere formand for Socialdemokratiet på Folkemødet, der efter sin tid i FN har fået et nyt syn på flygtninge.
”Jeg tror, at det næste, Mogens Lykketoft frygter, er, at hvis der ikke kommer styr på grænserne, så vil danskernes og europæernes vilje til at hjælpe flygtninge falde yderligere, og opbakningen til de internationale konventioner, der skal beskytte flygtninge, vil falde drastisk,” fortæller Thomas Larsen politisk kommentator på Berlingske. Politiken søndag, skriver at Den Europæiske Union har fået nok af flygtninge og migranter. EU støtter derfor den libyske kystvagt, som på det seneste er begyndt at skyde efter flygtningene, og forsøger på alle tænkelige måder at forhindre de flygtende i at forlade Afrika. ”Migration er en naturlig reaktion på, at verden forandrer sig. Mennesker har altid flyttet sig og været med til at skabe velstand, der hvor de kom hen, hvis der var behov for dem. Vi er simpelthen nødt til at se i øjnene, at vores forestillinger om grænsekontrol som noget, vi kan regulere fuldstændig uafhængigt af verdens ulighed - det må vi opgive,” siger seniorforsker Ninna Nyberg Sørensen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Kilder: Politiken søndag, s. 4-15, 20-21; BT mandag, s. 4-5

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Hvorfor vil Danmark ikke med til international tvistløsning?
Når virksomheder har operationer i flere landet, så opstår der ofte problemer med spørgsmålet om, hvor selskabsskatten skal betales, det fremgår af Berlingske i dag. OECD er kommet med en voldgift, men Danmark har af uforståelige årsager valgt at stå udenfor, selvom sådan en aftale ville være ekstrem vigtig for dansk erhvervsliv
Kilde: Berlingske s. 12

Retlige anliggender: Kort nyt – markeder udland
I dagens udgave af Børsen kan man læse, at Google står til en stor bøde for brug af sin dominerende position på markedet. Google risikerer at skulle punge ud med et rekordstort beløb, når EU-Kommissionen om kort tid afslutter en konkurrence-sag med internetgiganten. Det skriver New York Times, der har sin viden fra to anonyme kilder. Den hidtil største bøde gik til Intel, der i fik 2009 fik et smæk på 1,06 milliarder euro - 6,7 milliarder kroner - for at have brugt sin dominerende position til at holde rivaler væk fra markedet for computerchips. Sagen går på, at Google har givet bedre søgeresultater fra virksomhedens egne specialiserede søgetjenester, når brugere leder efter for eksempel rejser, bøger og restauranter. Som det fremgår af Berlingske lørdag, så har hverken Google eller EU-kommissionen ønske at kommentere sagen.
Kilder: Børsen s. 22; Berlingske, lørdag s. 5

Retlige anliggender: Kemikalieskandale kalder på handling
i Information i dag kan man læse et læserbrev af Lea Wermelin, bæredygtighedsordfører fra Socialdemokratiet, hvor hun slår til lyd for handling overfor de europæiske kemikalieproducenter, som jævnfør en stikprøvekontrol foretaget af det europæiske kemikalieagentur, ECHA, ikke overholder gældende lovgivning. Undersøgelsen viser at kun 28 procent leverer korrekte informationer om skadelige stoffer.
Kilde: Information s. 18

Interne anliggender: Imod Danmarks interesser
I Information i dag, kan man læse om Danmarks problemer i forhold til EU og egne ønsker til lovgivning. Eksempelvis problemet med romaer, hvor man på den ene side er tilhænger af arbejdskraftens frie bevægelighed, men på den anden side ikke er begejstret for det faktum, at rettighederne også gælder tiggere. ”Når vi kommer i karambolage med EU-reglerne, jamen, så er det EU-reglerne, der skal laves om”, udtalte Kristian Thulesen Dahl til TV 2. Dilemmaet beskrives også i dagens udgave af Jyllands-Posten, hvor spørgsmålet stilles, hvordan Danmark kan sikre at være en del af kernen i EU uden at miste befolkningens ønske om et afmålt forhold til samme. At det er kompliceret lovgivning bliver kort ridset op i et debatindlæg lørdag i Jyllands-Posten af flere kontorchefer på Slotsholmen, som påpeger at juraen er kernen i hovedpinen.
Kilder: Information, s 2; Jyllands-Posten s. 17; Berlingske, lørdag s. 47

Udenrigspolitik: Tyskland og Østrig er rasende på USA i gasstrid
I dagens udgave af Politiken kan man læse om en konflikt, der er opstået som følge af USA´s nye sanktioner mod Rusland. Det er gasledningen Nord Stream 2, som er centrum for meget kraftige udmeldinger fra både Tyskland og Østrig. Der er store økonomiske interesser på spil, men amerikanerne ønsker primær fokus på amerikanske ressourcer. Europas forsyninger er et europæisk anliggende og ikke et amerikansk. Formålet er at skaffe arbejdspladser i gas- og olieindustrien i USA. Der er tale om sanktioner, som også vil ramme de europæiske selskaber, der deltager i bestræbelserne på at få nye energiforsyninger til Europa. Det er et brud på international lov«, skriver den østrigske kansler Christian Kern og den tyske udenrigsminister Sigmar Gabrieli en fælles udtalelse. Men også i Rusland er man stærkt bekymret, fremgår det af søndagens udgave af Jyllands-Posten. Amerikanerne mener gasledningen er en trussel mod energisikkerheden i Europa, men mange mener ikke at Europas energipolitik er noget USA skal blande sig i.
Kilder: Politiken s. 5; Jyllands-Posten, søndag s. 12

Udenrigspolitik: Nationalist kan enhver finde ud at at være
På Altinget søndag kan man læse klummeskribent, Jens Chr. Grøndahl gøre sig nogle overvejelser omkring valget af præsident Macron, og mulighederne for Europa. Han mener Macron har indset behovet for fri bevægelighed, hvis ikke Europa skal gå af led politisk, og at der måske kan ske en styrkelse af den fransk – tyske akse, som kan bryde den europæiske lammelse.
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Messerschmidt: Kærestetur for EU-penge er indenfor reglerne
Ekstra Bladet bringer søndag en artikel om Morten Messerschmidts brug af EU-penge i forbindelse med rejser med kæresten. Han deltager på Folkemødet på Bornholm, og avisen har benyttet sig af lejligheden til at stille nogle spørgsmål. Messerschmidt fastholder at alle rejser har været godkendt af revisionen, men heller ikke gruppeformanden for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup mener hans forklaringer holder, som det fremgår af Ekstra Bladet lørdag. Sagen bragte manglende gennemskuelighed hos Dansk Folkeparti i søgelyset i 2015, og som man kan læse i Information i lørdags, så krævede de større åbenhed. En åbenhed der resulterede i afsløringer af andre partimedlemmer, og de såkaldte ”blyantspenge”. Disse sager omfattede Rikke Karlsson og Jørn Dohrmann. Sagerne har fået Folketingets Formand, Pia Kjærsgaard til at give udtryk for sin bekymring for både politikernes og mediernes troværdighed, fremgår det af Ekstra Bladet lørdag.
Kilder: Ekstra Bladet, søndag s. 4, lørdag s. 4, 28; Information, lørdag s. 2; Jyllands-Posten, lørdag s. 2

Udenrigspolitik: Kunsten at samle Europa ved at udstille splittelse
I søndagens udgave af Jyllands-Posten kan man læse en artikel om et nyt europamuseum i Bruxelles. Museet, Huset for Europæisk Historie, skal vise hvordan europæerne deler kulturelle og politiske ligheder, selv når de strides. Målet med museet er at give europæerne noget at tænke over, og få dem til at forstå hvad de har at miste.
Kilde: Jyllands- Posten, lørdag s. 12-13

Udenrigspolitik: Europa går en lys fremtid i møde
Europa har gang i en positiv fremgang på næsten alle fronter, fremgår det af Berlingske lørdag. Økonomi oplever vækst, lånelysten er større, byggeriet vokser, banker låner mere villigt penge ud og det politiske Europa har fundet ny styrke. Styrke fundet i jordskredssejr til Macron i Frankrig og trusler fra både Putin og Trump syntes at have styrket den europæiske ånd. Men disse styrker mødes med et vist forbehold i Politiken søndag i et debatindlæg af Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen. Han påpeger at fremdriften for Europa netop sker på de områder, hvor Danmark har taget forbehold, forsvaret, euroen og retlige og indre anliggender.
Kilder: Berlingske, lørdag s. 12-13; Politiken, søndag s. 4

Handel: Nye EU-regler om roamingpriser på mobiltelefoni
Politiken lørdag skriver om konsekvenserne af de nye EU-regler for roamingpriser på mobiltelefoni. Ifølge Forbrugerrådet Tænk, så betyder de nye regler, at teleselskaberne ikke længere kan kræve ekstra betaling fra kunder, der bruger deres telefon til at ringe, sms'e eller bruge data i begrænset mængde i de 28 EU-lande. Men nogle selskaber har omdannet en mindre del af deres kunders aftaler til nationale abonnementer, som ikke kan bruges i udlandet overhovedet. Kilde: Politiken lørdag, s. 11

Interne anliggender: Græsk økonomi reddes endnu engang
Jyllands-Posten lørdag skriver, at den græske økonomi endnu engang er blevet reddet af EU. På et møde i Luxembourg besluttede finansministrene fra de 19 eurozonelande at udbetale endnu en pose penge med 8,5 milliarder euro fra landets tredje redningspakke, så den græske statskasse har nok til dagen og vejen resten af året. Det var begyndt at haste, da Grækenland har store gældsposter, der skal betales i næste måned. ”Vi vil forberede en exitstrategi, som vil gøre Grækenland i stand til at stå på egne ben igen,” sagde den hollandske finansminister, Jeroen Dijsselbloem. IMF's chef, Christine Lagarde, bakker også op om grækernes økonomi med et forslag om at stille yderligere to milliarder euro til rådighed for Grækenland.
Kilde: Jyllands-Posten lørdag, s. 10

Interne anliggender: DF og S vil begrænse arbejdskraftens frie bevægelighed
Information mandag skriver, at Dansk Arbejdsgiverforening kritiserer Dansk Folkeparti og Socialdemokratiets seneste udspil om at ville begrænse arbejdskraftens frie bevægelighed i EU. Partierne mener, at den frie bevægelighed fører til lønpres og social dumping og misbrug af vores velfærdsgoder. Nu advarer viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Pernille Knudsen mod det, som hun kalder en »skræmmekampagne« mod EU: ”De siger, at det er årsag til lønpres og social dumping og misbrug af vores velfærdsgoder. Hvortil vi bare siger, at det er postulater. Jeg har ikke set nogen dokumentation for nogen af delene.” Jyllands-Posten mandags lederskribent skriver: ”At Dansk Folkeparti vil begrænse arbejdskraftens frie bevægelighed i EU, er ikke overraskende. At Socialdemokratiet vil gøre det samme, er til gengæld stærkt overraskende.”
Kilder: Jyllands-Posten mandag, s. 16; Information mandag, s. 4