Mandag den 2. oktober

EU i weekendens og mandagens aviser

2. oktober 2017

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Hård kamp om magten i Catalonien
Konflikten i Spanien med afstemningen om Cataloniens løsrivelse har optaget mange aviser henover weekenden. Den voksende uro beskrives med forskellige vinkler fra alle de store aviser som Jyllands-Posten, Politiken, Berlingske, Information og Kristeligt Dagblad samt BT. Alle beskriver de situationen som kaotisk, med dele af befolkningen for et samlet Spanien, mens andre dele ønsker Catalonien løsrevet. Regeringen har ikke anerkendt en folkeafstemning om løsrivelse, og som man kan læse i alle aviserne, er politiet sat ind for at stoppe den. En opgave som visse steder løses med magt og gummikugler. Som det fremgår af Jyllands-Posten søndag, er valgstederne private, og stemmesedler ofte noget vælgerne selv må trykke. Det er den catalanske selvstyreregering, som har sat gang i afstemningen. Som det fremgår af Politiken søndag, føler catalonierne sig ikke som spaniere, for som avisen skriver: ” Cataloniere danser ikke flamenco, og de har forbudt tyrefægtning, fordi det er grusomt og barbarisk. De er en del af en særskilt, stolt nation, der har eget sprog, historie, kultur og flag.” Information skriver lørdag, at en løsrivelse langt fra vil betyde automatisk catalansk medlemskab af EU, da andre lande med lignende problemer givetvis vil kæmpe imod.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 14-15, søndag, s. 12-13, lørdag, s. 14-15, 27; Berlingske, søndag, s. 8-9, BT, søndag, s. 22-23; Information, lørdag, s. 2; Politiken, søndag, s. 8.

Interne anliggender: Tysklands rolle som Europas anker på prøve
Resultatet af det tyske forbundsvalg samt de mulige konsekvenser for landet og resten af Europa, har været omtalt og diskuteret i de fleste store medier de sidste tre dage. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at kansler Angela Merkel er næsten sikker på at få sin fjerde valgperiode, men at hun bliver væsentligt mere svækket end i de foregående. Mens resten af Europa bekymrer sig over fremtiden efter valget, kan man på Altinget lørdag spore tilfredshed hos Kenneth Kristensen, EU-ordfører fra Dansk Folkeparti, som mener, at fremgangen for Alternative für Deutschland kom i sidste øjeblik. En fremgang der skal bidrage til at hive Tyskland ud af handlingslammelsen, som han udtrykker det. Berlingske giver søndag et bud på en ny tysk regering, en såkaldt Jamaica regering, navngivet efter partiernes farve, CDU/CSU, FDP og De Grønne. Jyllands-Posten bragte i går søndag et debatindlæg af udenrigskorrespondent Ulla Terkelsen, som mener, at nationalismen endelig er genfødt i Tyskland, efter mange troede den var død med Hitler, og at landet dermed er blevet mere som andre europæiske lande. ”For Tyskland er europæisk nu, lyder det sarkastisk. Tyskland har fået et anti-EU og anti-indvandrer parti ligesom næsten alle andre EU-lande. Vi EU-europæere er derfor - omsider - ved at blive ens. Indtil sidste søndag var Tyskland en dydig undtagelse,” som Ulla Terkelsen skriver i avisen.
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8; Altinget, lørdag; Berlingske, mandag, s. 12, søndag, s. 38; BT, mandag, s. 10-11; Information, lørdag, s. 1, 9-11, 24; Jyllands-Posten, lørdag, s. 24, søndag, s. 28; Politiken, søndag, s. 2.

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: EU giver Danmark toppoint
Flere medier beretter søndag, at EU-Kommissionen giver Danmark topkarakter for landets ansøgning om København som værtsby for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der skal finde et nyt hjem, fordi briterne er på vej ud af EU. “Danmark står godt i forhold til de objektive kriterier,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen, professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ifølge Politiken søndag. Berlingske skriver søndag, at der er tale om en fortrolig rapport udfærdiget for sammenslutningen af Medicinalindustri-foreninger i EU (EFPIA), og at Danmark som det eneste land ud af i alt 19 ansøgerlande scorer toppoint på alle EU-Kommissionens krav. Thomas Senderovitz, der er direktør i Lægemiddelstyrelsen i Danmark, glæder sig over nyheden: “Vi har hele tiden ment, at Danmark er kommet med et fantastisk tilbud til EMA, som i mine øjne er det bedste, men det er rart at få det bekræftet af nogle andre. Det understreger, at man godt ved, at København er en super placering for agenturet - selv om nogle af de andre lande ikke vil indrømme det,” siger han til Berlingske søndag. Jyllands-Posten og Altinget skriver henholdsvis søndag og mandag, at EU-Kommissionen dog også peger på uklarheder i det danske bud. Således har den danske regering eksempelvis ikke oplyst, hvilke regler der gælder for social sikring af de EMA-ansatte og deres familier. EMA er dog ikke den eneste institution, som Danmark håber at overtage efter Storbritannien. Politiken og Berlingske skriver henholdsvis søndag og mandag, at erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen (K) sammen med en række danske topchefer over to dage i London har prøvet at promovere København som erhvervsby: “Vi kan se, at der er opbrud i London, hvor virksomheder overvejer at flytte afdelinger eller hele koncerner ud af byen som følge af Brexit. Og der har været flere på besøg i København for at kigge på lokaliteter og høre om erhvervsvilkårene. Vi er politisk og økonomisk stabile, og vi vil have mindre finansiel regulering i fremtiden,” siger Brian Mikkelsen ifølge Berlingske mandag.
Kilder: Politiken, søndag, s. 5; Berlingske, søndag, s. 13; BT, søndag, s. 8; Jyllands-Posten, søndag, s. 8, Berlingske, mandag, s. 7; Politiken, søndag, s. 10; Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Juncker efterlyser Brexit-mirakler
Jyllands-Posten og BT skriver lørdag, at EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker er pessimistisk angående Brexit-forhandlingerne mellem EU og Storbritannien. Han mener således, at det vil kræve “mirakler”, hvis EU skal kunne gå skridtet videre i forhandlingerne. Beslutningen vil blive truffet på et topmøde i Bruxelles om tre uger, hvor de 27 lande, der fortsætter i EU, skal tage stilling til, om der er sket ”tilstrækkelige fremskridt” i første del af forhandlingerne, skriver Jyllands-Posten lørdag. Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten rapporterer mandag fra Storbritannien, hvor der er uro i premierminister Theresa Mays Konservative parti, der holder landsmøde i fire dage. Således har udenrigsminister Boris Johnson uden Mays tilladelse skrevet en lang aviskronik, hvori han giver sit bud på en 10-punktsplan for Brexit, hvor Storbritannien ifølge Boris Johnson skal følge en hårdere kurs, end May anbefaler, skriver Jyllands-Posten mandag. “Der vil nok være nogle, der mener, hun har givet for mange indrømmelser. Men jeg tror ikke, at hun vil være under et stort pres på konferencen. Mit indtryk er, at de fleste er tilfredse med Theresa May og Brexit-minister David Davis. Der er en erkendelse af, at det er nødvendigt med indrømmelser, og at der er en regning, der skal betales,” siger professor Tim Bale fra centeret for politik og internationale studier ved Queen Mary University London til Kristeligt Dagblad mandag. Børsen bringer mandag et debatindlæg af direktør i Ledernes Hovedorganisation, Henrik Bach Mortensen, som argumenterer for, at Danmark skal komme med klare krav til det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien. “Det er klart i Danmarks interesse så vidt som muligt at bevare forbindelsen til det britiske arbejdsmarked og eksportmarked, ligesom det mere kulturelt- økonomiske samarbejde, der er bygget op gennem generationer, så vidt muligt bør fastholdes,” skriver Henrik Bach Mortensen blandt andet.
Kilder: BT, lørdag, s. 10; Jyllands-Posten, lørdag, s. 17; Jyllands-Posten, mandag, s. 12; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 5; Børsen, mandag, s. 2

Institutionelle anliggender: Danmark tøver med at følge Merkel og Macron
Politiken skriver lørdag, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Tysklands kansler Angela Merkel er uenige om Frankrigs præsident Emmanuel Macrons reformdagsorden for EU. “Der er bred enighed mellem Frankrig og Tyskland, når det gælder forslagene, selv om vi må arbejde på detaljerne,” sagde Angels Merkel ved ankomsten til EU-mødet i Estlands hovedstad, Tallinn, mens Lars Løkke Rasmussen mener, at EU skal koncentrere sig om at løse konkrete problemer i stedet for at bevæge sig ud i nye reformer. “Mit budskab bliver, at vi skal holde os til det, vi aftalte i Bratislava sidste år oven på Brexit,” sagde Lars Løkke Rasmussen torsdag. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at Emmanuel Macron oplevede, at han fik opbakning under topmødets diskussion om fremtidens Europa. “Diskussionen viste, at der er en fælles erkendelse af behovet for et spring fremad i Europa,” sagde Macron efter mødet. I sin leder søndag bakker Berlingske op om Lars Løkke Rasmussens linje: “EU står sig nok bedst lige nu ved at klare de nære problemer for borgerne og få styr på blandt andet flygtningestrømmene i stedet for at vedtage nye højtravende traktater, der alligevel vil få problemer med politisk at blive godkendt i de nationale forsamlinger under indtryk af Storbritanniens Brexit.”
Kilder: Politiken, lørdag, s. 11; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Berlingske, søndag, s. 40

Andre EU-historier

Grundlæggende rettigheder: Nu kan bøsser og lesbiske blive gift i Tyskland
BT skriver mandag, at søndag var første dag, hvor en ny lov, der tillader, at bøsser og lesbiske kan blive gift med deres partnere, trådte i kraft i Tyskland. Det benyttede berliner-parret Karl Kreile og Bodo Mende sig af. Efter ceremonien gik den nygifte Bodo Mende på talerstolen og opfordrede til bedre rettigheder for homoseksuelle i EU.
Kilde: BT, mandag, s. 19

Klima: Haldor Topsøe vil have lettet tung kemibyrde
Børsen skriver mandag, at industrikoncernen Haldor Topsøe, der blandt andet fremstiller katalysatorer, som er med til at løse miljøproblemer ved at fjerne skadelige stoffer fra udstødning eller bruges til gødning, lider under strikse EU-krav for dokumentation til registrering, når firmaet bruger kemikalier, der står på EU’s såkaldte kandidatliste. På listen befinder sig omkring 147 kemikalier, der vurderes som risikofyldte for forbrugere og miljø. Ni erhvervsorganisationer - herunder Dansk Industri og Dansk Erhverv - anbefaler derfor nu at gøre godkendelsesprocessen mere smidig ved blandt andet at forkorte behandlingsperioden. Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) lover at se på sagen. “Vi skal bare huske, at der er tale om EU-regler, så Danmark kan ikke selv ændre processen eller udgive egne vejledninger. Men vi arbejder for at få gjort det nemmere," siger ministeren ifølge Børsen mandag.
Kilde: Børsen, mandag, s. 16-17

Institutionelle anliggender: Vi blev truet med økonomisk undergang, men vi står forholdsvis uskadte tilbage
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Morten Messerschmidt, medlem af Europa-Parlamentet (DF), som argumenterer for, at danskerne forud for hver folkeafstemning om EU er blevet udsat for tomme trusler. “Op til enhver af ovennævnte afstemninger blev borgerne truet med økonomisk undergang, politisk isolation eller magtesløshed over for kriminalitet - ikke mindst pædofili. Alligevel står Danmark i dag uden euro og med et retsforbehold forholdsvis uskadt tilbage. Vi undgik at forpligte os til at redde Grækenland med milliarder, ligesom vi kan nægte at deltage i en dødsdømt kvote-fordeling af masseindvandringen til Europa. Vi har endda tilkæmpet os en forsigtig grænsekontrol,” skriver Messerschmidt blandt andet.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 21

Grundlæggende rettigheder: Menneskerettighedsdomstolen er på vildspor
Politiken bringer mandag en kronik af Eva Smith, professor emerita ved Københavns Universitet, som argumenterer for, at der er behov for en kritisk dialog mellem politikerne i Europa og dommerne ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, fordi sidstnævnte ikke har noget demokratisk mandat men alligevel indirekte kan tilsidesætte en lovgivning, der er vedtaget i demokratiske stater. ”EMD æder sig […] uden demokratisk mandat støt og roligt ind på de områder, der traditionelt tilkommer de demokratisk valgte repræsentanter,” skriver Eva Smith blandt andet.
Kilde: Politiken, mandag, s. 5

Handel: For en virksomhed er det ret vigtigt med kunder
Berlingske bringer mandag et debatindlæg af Kent Damsgaard, vicedirektør i Dansk Industri, som argumenterer for gevinsterne ved frihandel og globalisering. “Flere ser på, hvordan Danmark som samfund har evnet at fordele gevinsterne ved globaliseringen, så de kommer danskerne i bred forstand til gode. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, kaldte efter sin valgsejr Danmark for en rollemodel, og OECD har sat fokus på området på sit årsmøde i år med ‘Making Globalisation Work for All’. Det værste, der vil kunne ske for Danmark, er mindre global åbenhed,” skriver Damsgaard blandt andet. I sin leder mandag opfordrer Politiken til, at politikerne følger Dansk Industris opfordring og styrker det danske diplomati. “Vi har brug for en stærkere faglig og diplomatisk tilstedeværelse i EU, ikke mindst i forbindelse med Brexit, brug for stærkere ambassader i Rusland, Storbritannien, USA og Kina og brug for stærkere lokal tilstedeværelse i lande og regioner, hvor vi er sikkerhedspolitisk udfordret eller øjner nye markeder,” skriver Politiken.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 11; Politiken, mandag, s. 1

Landbrug: Universitet skyder på landbruget: I blander erhvervsinteresser og forskning sammen
Altinget bringer søndag et debatindlæg af Niels Christian Nielsen og Kurt Nielsen, henholdsvis dekan og prodekan ved Faculty for Science and Technology, Aarhus Universitet, som kritiserer Landbrug & Fødevarer for at hævde, at Aarhus Universitets og DHI's havforskning med relation til EU’s vandrammedirektiv er fejlagtig. “Når EU-landene i fællesskab har besluttet, at for eksempel ålegræs er noget, man er enige om kan give et billede på den økologiske tilstand, er det fordi det bygger på grundige studier. Evalueringspanelet anbefaler i øvrigt, at man arbejder videre med ålegræsmodeller, der hvor der mangler data. Dette giver god mening,” skriver forfatterne blandt andet.
Kilde: Altinget, søndag

Institutionelle anliggender: Europa-Parlamentet bandlyser lobbyister i principiel sag
Berlingske skriver lørdag, at EU-Parlamentet har besluttet at forbyde kemigiganten Monsanto, der producerer ukrudtsmidlet Roundup, adgang til parlamentet, og at flere lobbyistforbud kan være på vej i Bruxelles. Beslutningen kommer, efter Monsanto har nægtet at stille op til en offentlig høring i parlamentet i oktober. “Man kan ikke bare bruge parlamentet efter forgodtbefindende. Hvis de ikke vil komme til parlamentet, når vi beder om det, så kan vi heller ikke acceptere, at de kommer, når de har brug for det,” forklarer belgiske Philippe Lamberts, der er næstformand i De Grønnes gruppe i parlamentet.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 9

Retlige anliggender: Filmfolk efterlyser opgør mod lovløshed på nettet
Berlingske skriver lørdag, at Europol-rapporter knytter ulovlige filmsider sammen med international kriminalitet. “Nye rapporter fra Europol viser, at de folk, der står bag de IP-kriminelle hjemmesider, samtidig står bag andre kriminelle aktiviteter, som menneskesmugling og narkohandel for eksempel. Men politiet er ganske magtesløse, når bagmanden bor langt væk eller, som vi oftest ser, slet ikke kan findes. Og det er jo en udfordring, når vores data viser, at der var 212 millioner besøg fra danskere på de 3000 mest populære ulovlige hjemmesider sidste år,” fortæller Maria Fredenslund, direktør i Rettighedsalliancen, der oplever stor fokus på problemet fra EU og Europols side.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 3

Retlige anliggender: Licensbetalere stævner DR og Skatteministeriet
BT skriver lørdag, at Foreningen Kræv Licensmoms Tilbage, der er repræsenteret af advokatfirmaet DLA Piper Denmark,har stævnet både DR og Skatteministeriet for ulovligt at have opkrævet moms på danskernes licensopkrævninger. Sagens udgangspunkt er en afgørelse fra EU-Domstolen om, at der ikke kan opkræves moms af betalingen i en lignende ordning i Tjekkiet.
Kilde: BT, lørdag, s. 8

Retlige anliggender: EU skruer skattebissen på over for IT-giganter: ”Status quo er ikke en mulighed”
Berlingske kan i dag berette om nye vinde i EU, hvor det ellers tidligere meget tabubelagte emne, skattely, endeligt er ved at løsne sig. Der er kommet større fokus på IT-giganternes manglende vilje til at betale skat af deres milliardoverskud. ”Da jeg begyndte som kommissær, fortalte Jean-Claude Juncker (EU-Kommissionens formand) mig slet ikke, at skat også ville blive mit område, og da jeg senere spurgte ham, hvorfor han ikke havde fortalt mig det fra begyndelsen, svarede han, at han var bange for, at jeg ville sige nej, fordi alle skatteforslag blev blokeret. Det har virkelig ændret sig med enighed om udveksling af skatteafgørelser og større gennemsigtighed”, siger EU-kommissær Pierre Moscovici og tilføjer: ”Men vi er nødt til at gøre mere, for status quo er ikke en mulighed. Hvis selskaber laver kæmpe overskud på deres virksomhed i Europa, skal de også beskattes i Europa.”
Kilde: Berlingske, mandag, s. 10

Finansielle anliggender: Hver femte kunde: Det er for svært at skifte bank
Ifølge en undersøgelse, som det uafhængige markedsanalyseinstitut EPSI har foretaget, er danskerne generelt glade for deres bank. Undersøgelsen afslører at 60 procent har haft den samme bank i over ti år, men den viser også at hver femte bankkunde føler, at det er meget svært at skifte bank. En opgørelse fra 2016 fra EU-Kommissionen viser dog, at kunderne i udlandet er endnu mere trofaste end danskerne, da undersøgelsen viste, at 18 procent af danskerne inden for en femårig periode havde skiftet bank, hvilket er det højeste antal i EU.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 5

Arbejdsmarkedspolitik: Danmark er blandt de lande i EU med flest deltidsjob
I Information mandag kan man læse, at Danmark er blandt de lande, som har den største andel af deltidsjob. En situation der bekymrer fagbevægelsen, som er bange for at de udhuler arbejdsmarkedet. ”Der er en risiko for, at udbredelsen af deltidsjobs, især de marginale, betyder, at der bliver flere, som får sværere ved at opnå overenskomstsikrede og lovmæssige rettigheder til eksempelvis pensionsopsparing eller sjette ferieuge. Men det er vigtigt, at de deltidsansatte ikke diskrimineres. Heller ikke fagligt i forhold til efteruddannelse eller udviklingssamtaler. Det er trist, hvis en større del af arbejdsstyrken føler sig uden for på deres arbejde, eller at deres tilknytning til arbejdsmarkedet bliver mere usikker,” siger Steen Scheuer, som er professor på Syddansk Universitet. Det er tal fra det uafhængige markedsanalyseinstitut EPSI, som viser, at kun fem andre EU-lande er på Danmarks niveau.
Kilde: Information, mandag, s. 4-5

Finansielle anliggender: Deutsche Bank advarer: Her lurer det næste finansielle krak
Jyllands-Posten bringer i dag et debatindlæg af Magnus Barsøe, debatredaktør, om en analyse fra Deutche Bank. Banken retter en sønderlemmende kritik mod den finansielle liberalisering og den økonomiske styring, og mener, at et krak ikke er et spørgsmål om ”hvis”, men om ”hvornår”. Det er blandt andet de store verdensbankers opkøb af værdipapirer, som får hårde slag med på vejen.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 16

Udenrigspolitik: Kravet om mere overstatslighed er paradoksalt
Jyllands-Posten bringer i dag en kommentar af Lars Runo Johansen, forhenværende rektor og forstander i Esbjerg, som kigger nærmere på det paradoksale ved ønsket om mere overstatslighed i EU. For selvom der snakkes meget om netop mere overstatslighed, så ønsker landene det ikke som sådan i virkeligheden. Danmark ønsker at beholde sine fire forbehold, EU vil gerne have fælles mønt, men landene ønsker ikke fælles finanspolitik, og selvom det indre marked har sikret arbejdskraftens frie bevægelighed, er der ikke sikret mod social dumpning, mener Lars Runo Johansen.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 22

Grundlæggende rettigheder: Du må stadig gå med hat i Østrig
Politiken bringer i dag en artikel om Østrigs netop indførte lov, som forbyder folk at bære burkaer i offentligt rum. Et forbud som forventeligt nok ikke kun mødes af klapsalver. Islamspecialisten Nilufar Ahmed fra det britiske Swansea University mener, at det er en grundløs klapjagt på burkaer. ”At tvinge kvinder til ikke at bære burka er ikke anderledes end Taleban, der tvang kvinder til at bære den: Det fratager kvinden kontrollen over egen krop og er blot en del af et kønspolitisk narrativ, der går ud på at kontrollere kvinders påklædning på offentlige steder,” argumenterer Nilufar Ahmed.
Kilde: Politiken, mandag, s. 2

Finansielle anliggender: Minister: Schweiz må hjælpe med skattegæld
Schweiz er blevet et skattely for en række danskere, som skylder den danske stat skat, og det vil skatteminister Karsten Lauritzen (V), ifølge Politiken i dag, gøre noget ved. ”Vi skal have en venlig, formel og bestemt snak om, hvordan vi sikrer, at de mennesker, som gemmer sig i Schweiz med meget store skattegæld til den danske stat, får betalt det, de skal. Vi skal sikre, at Schweiz kan hjælpe med at få inddrevet de penge,” siger Karsten Lauritzen.
Kilde: Politiken, mandag, s. 5

Udenrigspolitik: Ugens Målinger: Flertal for grænsekontrol og burkaforbud
Norstat har gennemført en måling for Altinget for at lodde vælgernes indstilling til afvikling af grænsekontrollen til november, sådan som det er krævet af EU-kommissionen. Og med 59 procent for at beholde grænsekontrollen mener vælgerne mener ikke, at den skal ophæves. Der blev også spurgt til holdningen omkring Burkaer, og her går 62 procent ind for et forbud.
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Nyt pastjek i lufthavnen kan betyde en times kø
Når passagerer til Københavns Lufthavn ankommer lørdag fra lande udenfor Schengen, så skal de sandsynligvis medbringe ekstra tålmodighed. Ifølge Politiken søndag vil der nemlig være skærpet paskontrol. Den skærpede kontrol er indført efter krav fra EU. ”Vi har forberedt os så godt, vi kan. Der er bygget om her i området for paskontrol, så der er kommet fire nye spor. Og vi har spor både til politiets manuelle behandling af passene og til automater. Men det er udelukkende her ved finger C, vi har bygget om”, siger lufthavnens kommunikationsdirektør, Henrik Peter Jørgensen.
Kilde: Politiken, søndag, s. 14

Sikkerhedspolitik: Forsvaret finder det sandsynligt at tyrkisk gruppe står bag cyberangreb
De seneste dage er både Nationalbankens hjemmeside og flere ministeriers hjemmesider blevet ramt af cyberangreb, skriver Berlingske lørdag. Forsvaret har kigget nærmere på angrebene og mener, at det er den tyrkiske gruppe Aslan Neferler Tim, som står bag. ”Vi kan ikke sige det med sikkerhed, men vi anser det for sandsynligt, at det er den gruppe, der påtager sig ansvaret, som også er den, der står bag disse angreb,” siger Thomas Lund-Sørensen, der er chef for CFCS.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 18

Interne anliggender: Tysklands økonomiske succes truer også landets politiske elite
Information bringer lørdag en artikel, der belyser den tyske økonomi og de trusler, som ligger og lurer. Væksten i Tyskland de seneste år er ikke mindst funderet i konkurrencedygtige priser på arbejdskraft, men netop denne gruppe arbejdende er nu ved at gøre oprør og truer dermed økonomien. Som avisen skriver, så skyldes udviklingen ikke de 12 års regeringstid med Angela Merkel men hendes socialdemokratiske forgænger, Gerhard Schroder, som med tiltaget ”Die Agenda 2010” satte gang i en styrkelse af konkurrenceevnen og skabte flere jobs. Et tiltag som blev til virkelighed ved at holde igen på lønkrav og presse arbejdsløse i job ved en kraftig forringelse af arbejdsløshedsunderstøttelsen.
Kilde: Information, lørdag, s. 18-19

Udenrigspolitik: Efter 45 år er vi stadig på kant med EU
Det er 45 år siden, at Danmark blev medlem af EU, og Kristeligt Dagblad bringer lørdag en artikel, som kigger lidt tilbage på dengang og nu. Som det fremgår af avisen, så er danskerne, akkurat som for 45 år siden, stadig fodslæbende, når det handler om den Europæiske Union. Men som artiklen også illustrerer, så er selv fremtrædende politikere af en anden holdning i dag, end de var dengang. Avisen bruger Holger K. Nielsen (SF) som eksempel: Absolut modstander af alt der havde med EU at gøre i 1972, men mere fleksibel i dag.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1,3