Mandag den 2. oktober

Mandag d. 7. oktober 2019

Tophistorier

Forhandlinger mellem EU og briterne på kanten af sammenbrud
Flere dagblade skriver i weekendens og mandagens aviser om Brexit. Børsen mandag skriver, at blot få dage efter, at Boris Johnson sendte sit nye Brexit-udspil til Bruxelles, ser forhandlingerne om en revideret Brexit-aftale ud til at være tæt på at gå på grund. Begge sider opfordrede hen over weekenden hinanden til at vise forhandlingsvilje og fleksibilitet - men konkret var der ingen tegn på bevægelse. Forud for en helt afgørende fase i Brexit-forhandlingerne de kommende døgn lød appellen fra den britiske premierminister, Boris Johnson i to forskellige søndagsaviser - Sun on Sunday og Sunday Express: ”Vi forlader EU om 25 dage. Det kan ske med en aftale, hvis der er vilje i EU.” Den britiske chefforhandler David Frost møder mandag igen op til drøftelser i Bruxelles. Men det sker efter en weekend, hvor EU afviste at indfri det britiske ønske om at gå ind i en såkaldt “tunnel” af intensive substansforhandlinger for at nå en ny Brexit-aftale, inden der holdes EU-topmøde i slutningen af næste uge. EU's chefforhandler, Michel Barnier, sagde ved et arrangement i Paris lørdag aften, at Boris Johnsons regering bærer det fulde ansvar, hvis det ender i et hårdt Brexit dem 31. oktober. Ifølge avisen The Guardian sagde Barnier, at han ikke kan se, hvordan der kan laves en aftale, medmindre briterne kommer med et revideret Brexit-udspil inden for få dage.” Børsen mandag skriver, at Storbritannien er ramt af økonomisk tilbagegang, som kan blive mangedoblet, hvis det om tre uger ender med et hårdt Brexit og farvel til EU uden en aftale. En mulig løsning er en udsættelse af Brexit, som vil forlænge den politiske og økonomiske usikkerhed, der har fået mange investeringer til at gå i stå. Det er EU-landenes ambassadører i Bruxelles, der vil have en juridisk afklaring senest fredag. Man kan ikke overlade det til stats- og regeringscheferne at diskutere dybt tekniske detaljer om omfanget af en potentiel grænsekontrol mellem Irland og Nordirland. Men økonomisk set er det med ryggen mod muren, at premierminister Boris Johnson forhandler. Jyllands-Posten lørdag skriver, at det ser ud til at den britiske premierminister Boris Johnson har mulighed for et flertal i Underhuset for en Brexit-aftale. Dette kræver dog et ja fra Irlands unge leder Leo Varadkar. Varadkar er i øjeblikket Europas vigtigste mand, da han er afgørende for, hvordan Brexit ender. Hvis Varadkar siger ja til en aftale med briterne, så siger EU ja. Og siger Varadkar nej, siger EU også nej. Meget afhænger dog af grænsen mellem Irland og det britiske Nordirland. Varadkar mener, at hvis der skal være grænsekontrol, når briterne forlader EU, så skal den ikke være på den faktiske grænse, nemlig mellem Irland og det britiske Nordirland. Den skal i stedet flyttes til Det Irske Hav mellem Nordirland og Storbritannien. Johnsons kompromisforslag er at flytte kontrollen af varestandarder til Det Irske Hav, mens toldkontrol skal klares på computere og ved stikprøvekontroller i baglandet til grænsen - og altså ikke på selve grænsestrækningen. Berlingske lørdag skriver, at den irske premierminister Leo Varadkar fredag var på besøg i København for at møde den danske statsminister Mette Frederiksen. Her understregede Varadkar, at Irland i øjeblikket svinger taktstokken, og at Brexit har vendt op og ned på landets vanlige lillebrorrolle i forhold til Storbritannien. Han sagde: ”Vi ønsker en aftale, men ikke for enhver pris. Da folkeafstemningen fandt sted, blev vi forsikret om, at der ikke ville komme en ”hård” grænse mellem Nordirland og Den Irske Republik, at folks rettigheder ville blive beskyttet, og at fredsprocessen vil blive beskyttet.” Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sagde efter besøget: ”Vi ønsker en Brexit-aftale, som også Danmark kan leve med. Danskerne skal ikke betale for Brexit. Vi ønsker ikke en aftale, hvor toldkontrollen ikke er holdbar, og hvor der ikke er ens betingelser, så danske virksomheder bliver stillet dårligere end britiske. Vi ønsker en fair situation på begge sider.” Kofod konstaterede, at det nye britiske bud på at erstatte det nordirske ”backstop” er positivt, men der er ”stadig et stykke.” Imens forlød det fra Storbritannien, at den britiske regering i en skotsk retssag om Brexit havde lovet, at den vil respektere loven, vedtaget uden om regeringen, om at bede EU om forlængelse af Brexit-tidsfristen, hvis ikke der foreligger en aftale. Ifølge BBC forlød det dog fortsat fra Boris Johnsons kontor, at Storbritannien vil forlade EU den 31. oktober. I en analyse i Børsen mandag skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: ”Den enes død, den andens brød. Sådan bør man i dansk erhvervsliv også se på Brexit. Hvad enten det er et hårdt Brexit om tre uger, eller om unionens afsked med briterne efter et ofte besværligt samliv siden 1973 først sker lidt senere. Ja, der er udsigt til betydelige tekniske vanskeligheder efter brexit med at fortsætte den danske eksport til et af vore allerstørste markeder. Storbritannien bliver et tredjeland. Derfor vil fortoldning og andre betingelser for im- og eksport være anderledes end inden for det indre marked. Hvor der ikke er told, og hvor alle varer er gensidigt anerkendte til markedsføring. […] Uden at bruge præcist det lidet flatterende udtryk er det netop, hvad forhenværende EU-ambassadør, bestyrelsesformand for Tænketanken Europa, Poul Skytte Christoffersen, mener, når han på en konference opfordrer til at se på danske Brexit-muligheder. Han henviser til, at Storbritannien for mange virksomheder fra tredjelande har været indgangen til EU's indre marked. Med en placering på de britiske øer var der fri adgang til alle 28 lande. Det stopper med Brexit. Det gør også briternes frie adgang til at udføre opgaver for serviceopgaver i EU. De kan blive underkastet samme restriktioner som for eksempel amerikanere.” I en økonomisk kommentar i Børsen mandag skriver Frederik I. Pedersen, cheføkonom 3F, blandt andet om det nye finanslovsforslag: ”Alle nye prognoser peger på nedgearing af den økonomiske aktivitet til næste år. Med en stor og stigende økonomisk usikkerhed fra udlandet i form af blandt andet Brexit, Trumps handelskrige og nu måske også amerikansk told på varer fra EU og Danmark, kan det være fin timing med et forsigtigt tryk på den “finanspolitiske speeder”. Der er således langt større risici, der vil trække ned i økonomien end op.”
Børsen, mandag, s. 4, 18, 18-19; Berlingske, lørdag, s. 12; Jyllands-Posten, lørdag, s. 14 (07.10.2019)

Grækenland er igen hoveddestination for flygtninge
Information skriver lørdag, at der er sket en markant stigning i antallet af asylansøgere, hvilket lægger et stort pres på Grækenlands i forvejen overfyldte flygtningelejre. Der er kommet fornyet fokus på forholdene i Europas største flygtningelejr efter en dødsbrand og voldsomme sammenstød mellem asylansøgere og politi på den græske ø Lesbos. Hjælpeorganisationer beskriver forholdene i flygtningelejren som både ”forfærdelig” og ”umenneskelig”. Samtidig er der sket en markant stigning i antallet af migranter og flygtninge, der tager den farlige tur fra Tyrkiet til de græske øer i Det Ægæiske Hav. Jyllands-Posten skriver søndag om flygtningekrisen i Europa, der i 2015 og 2016 udløste en flodbølge af asylstramninger på tværs af kontinentet. Det var samtidig med at EU indgik en aftale med Tyrkiet om at blokere menneskestrømmen fra at rejse videre mod Europa. Det gør at 30.000 asylsøgere nu sidder fast i overfyldte lejre i Grækenland, hvor FN har advaret om inhumane forhold. Information lørdag skriver yderligere, at FN's flygtningeorganisation, UNHCR, siger, at flere af flygtningelejrene på fem græske øer er overfyldte. Det er værst i en lejr på Samos, hvor der er otte gange flere personer, end lejren egentlig er beregnet til. Presset på lejrene er steget de sidste måneder og antallet af flygtninge er på det højeste siden 2016, da ovennævnte aftale blev indgået med Tyrkiet. Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har for nylig truet med, at han vil ”åbne portene” og lade en del af flygtningene i Tyrkiet søge mod Europa, hvis ikke EU leverer de lovede fonde og politiske indrømmelser. Jyllands-Posten skriver lørdag også om aftalen med Tyrkiet tilbage fra 2016. Torsdag aften under sin godkendelseshøring i EU-Parlamentet sagde, Margaritis Schinas, der er den græske kommissærkandidat for beskyttelse af vores europæiske levevis, at aftalen ikke længere fungerer og skal genforhandles. ”Aftalen mellem EU og Tyrkiet skabte indtil for nyligt resultater. Migrantstrømmen faldt med 90 procentt. Det er også velkendt, at EU var meget generøs med 6 milliarder euro [...] for at hjælpe de desperate mennesker i Tyrkiet. Men visse dele af aftalen hænger nu og svæver i luften,” lød det fra Schinas. Berlingske skriver lørdag også om aftalen fra 2016, der har begrænset migrantstrømmen fra Tyrkiet. Tyske Horst Seehofer, har som CSUs formand været den argeste kritiker af kansler Angela Merkels flygtningepolitik. Men som tysk indenrigsminister kæmper han nu en hård kamp for at bevare den flygtninge- og migrantaftale med Tyrkiet, som Merkel orkestrerede i 2016. Nye tal fra FN har imidlertid skabt stor bekymring for, at Tyrkiet ikke længere lever op til aftalen. Berlingske lørdag skriver desuden, at afghanere igen er blevet den største migrantgruppe som ankommer til Europa. Foreløbig er det lykkedes for 9.935 afghanere i år at rejse fra Tyrkiet til Grækenland.
Information, lørdag, s. 18-19; Jyllands-Posten, lørdag, s. 16, søndag, s. 12-13; Berlingske, lørdag, s. 10, 20-21 (07.10.2019)

Prioritede historier

Amerikanske diplomater gjorde det klart for Zelenskij, hvad han skulle gøre for at få et besøg med Trump
Flere dagblade skriver i lørdagens aviser om den amerikanske præsident Donald Trumps forsøg på at grave smuds frem om sin modkandidat Joe Biden. Information og Politiken skriver, at amerikanske topdiplomater pressede på, for at Ukraine skulle indlede en efterforskning mod Joe Bidens familie, før landet kunne få militær bistand. Information skriver, at nye dokumenter viser, at det blev gjort helt klart for Ukraine, at et godt forhold til USA var afhængigt af, at de samarbejdede om efterforskningen af Biden-familien. Torsdag aften blev en sms-korrespondance mellem amerikanske diplomater til Ukraines præsident Volodimir Zelenskij offentliggjort. Her lød det, at hvis Ukraines præsident ville på besøg i Det Hvide Hus for at møde Donald Trump, krævede det, at han offentlig erklærede, at Ukraine ville efterforske Hunter Bidens selskab for korruption, og hvilken rolle Ukraine havde spillet op til det amerikanske valg i 2016. Politiken skriver, at de offentliggjorte sms'er tegner et billede, der mest af alt minder om en byttehandel i form af modydelser, 'noget for noget' - Trump skulle have sit ønske opfyldt, så der i Ukraine indledtes en efterforskning, som kunne skade en af hans værste rivaler fra demokraterne, og til gengæld, skulle den nyvalgte ukrainske leder så have en eller anden modydelse. Berlingske lørdag skriver, at Præsident Donald Trump endnu en gang opfordre en fremmed magt - denne gang Kina - til at levere smuds om demokraten Joe Biden og hans søn Hunter Biden forretninger i Kina. Joe Biden er lige nu favorit til at blive Trumps udfordrer ved det amerikanske valg i næste år. Det samme som Trump også har gjort med Ukraine i en telefonsamtale med den ukrainske præsident. Trump viser dermed, at han nu åbent fastholder sin ret til at opfordre fremmede magter til at levere smuds på en rival for at få hjælp til at genvinde sin post ved præsidentvalget i 2020. Donald Trump diskuterede ifølge CNN også Joe Biden under en telefonsamtale med Xi Jinping tilbage i juni og skjulte samtalen i samme tophemmelige elektroniske system, hvor Det Hvide Hus skjulte en omstridt samtale mellem den amerikanske og ukrainske præsident fra juli. Ifølge Berlingske lørdag, skriver Charlie Warzel i New York Times, at udsigten til en mulig rigsretssag mod Donald Trump har fået den amerikanske præsident til at skærpe tonen i sine i forvejen bidske tweets.
Berlingske, lørdag, s. 10, 18; Information, lørdag, s. 17; Politiken, lørdag, s. 8 (07.10.2019)

Da de blev bedt om at klappe ad ham, var der stille
Politiken skriver mandag, at efter den første uge med høringer af de kommende kommissærer, står det klart, at mens 16 kandidater har overbevist EU-parlamentarikerne om deres egnethed, så er mindst tre kandidater i fare for ikke at blive godkendt. Derudover er to kandidater blevet vraget. De to kandidater, ungareren Laszlo Trocsanyi og rumæneren Rovana Plumb, blev vraget allerede inden første høring, da retsudvalget i EU-Parlamentet vurderede, at ”de havde for store interessekonflikter som kommissærer til at passe arbejdet betryggende”. Den polske kandidat til at blive landbrugskommissær, Janusz Wojciechowski, var den der imponerede færrest under sin høring. Efter høringen, da formanden for landbrugsudvalget bad sine kolleger om at klappe ad kandidaten, var der ingen der klappede. Asger Christensen, Venstres medlem af landbrugsudvalget og landmand udtaler, at Janusz Wojciechowski viste stor mangel på viden om landbrugssektoren i EU, og at han ville have været en katastrofe som kommissær. Janusz Wojciechowski er indkaldt til en ny høring. Den franske kandidat, Sylvie Goulard, der står til at få ansvar for det indre marked, er også i vanskeligheder. Her er det ikke på grund af manglende kvalifikationer, men på grund af, at hun er under anklage for at have brugt EU-midler til at aflønne assistenter for at udføre arbejde vedrørende fransk indenrigspolitik. Denne sag førte til, at Sylvie Goulard i 2017 måtte trække sig som fransk forsvarsminister. Derudover havde Sylvie Goulard også et vellønnet bijob som konsulent, da hun var medlem af EU-Parlamentet. Den svenske kandidat, Ylva Johansson, der står til at blive kommissær for indre anliggender, lider samme usikre skæbne. Ved sin høring formåede hun ikke at svare konkret nok på spørgsmål om migration og reform af EU's sammenbrudte asylsystem. I den kommende uge skal de sidste af de 27 kommissærkandidater i høring hos EU-parlamentarikerne. Den danske kandidat, Margrethe Vestager, der er kandidat til at blive ledende næstformand og konkurrencekommissær sætter sig i stolen tirsdag formiddag, men de færreste regner med der vil være drama her. Berlingske søndag skriver, at Europa-Parlamentet viste handlekraft og temperament ved kommissærhøringerne, og det har sendt kommissionsformand Ursula von der Leyen ud i sin første store krise.
Politiken, mandag, s. 6; Berlingske, søndag, s. 14 (07.10.2019)

Trump skal nok vinde handelskrigen. Vi står bag ham
Information og Berlingske skriver i weekenden og mandagens aviser om handelskrigen og USA’s økonomi. Information mandag skriver, at i landbrugsstaten Nebraska koster USA's handelskrig med Kina milliarder, og stadig flere landmænd går konkurs, selv indædte republikanere er ved at miste tålmodigheden med Trump. Varer for cirka 1.900 milliarder kroner fra Kina er allerede blevet pålagt 25 procents amerikansk straftold, mens kineserne ud over straftold den anden vej også har indført importstop på blandt andet soja. Også over for Europa er Trump i disse dage på handelskrigsstien efter en dom fra verdenshandelsorganisationen WTO mod den europæiske flyfabrik Airbus, der i årevis skal have fået konkurrenceforvridende støtte fra EU. Trump vil fra næste uge indføre en straftold på ti procent på europæiske fly og 25 procent på symbolsk vigtige produkter for eksempel visse europæiske oste, vine og olivenolier. Det tilladte omfang er af WTO begrænset til godt 50 milliarder kroner, men EU overvejer allerede gengældelse, fordi den amerikanske flyfabrik Boeing angiveligt også har fået statsstøtte ud over reglerne. Med en handelsvolumen mellem USA og EU på svimlende 1,3 billioner dollars i 2018 kan det få enormt skadelige følger på begge sider af Atlanten, hvis også denne handelskrig eskalerer. Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie, skriver i en analyse i Berlingske mandag om den amerikanske økonomi. Han skriver blandt andet: ”Problemet er, at amerikansk økonomi kører i forskellige tempi. Det har den i øvrigt gjort gennem hele opsvinget: Glade forbrugere på samme tid som nedtur i olieindustrien. Glade eksportvirksomheder på samme tid som nedtur på boligmarkedet. Skidt boligmarked på samme tid som glade forbrugere - en kombination, der ”normalt” betragtes som udelukket i amerikansk økonomi. […] Det er primært det videre forløb i handelskrigen med Kina og nu også EU, der afgør retningen i amerikansk økonomi. Hvis en optrapning i begge konflikter kan undgås, er der intet i vejen for, at forbrugerne og den offentlige sektor vil blive ved med at drive økonomien fremad. Hvis der kommer straftold på biler og forbrugsvarer fra Kina, vil USA højst sandsynligt stå over for en større økonomisk nedtur.” I en kommentar i Information lørdag skriver chefredaktør Rune Lykkeberg blandt andet: ”Det amerikanske præsidentvalg i 2020 kan blive et vidunderligt opgør mellem demokratiet og tidens kapitalistiske kejsere. […] Og de er begyndt at blive bekymrede på Wall Street. Noget kunne tyde på, at den politiske fredning af finanssektoren er ved at være forbi. ”Man føler sig fanget,” udtalte en topchef fra finanssektoren for et par uger siden til CNBC. ”Man er demokrat, og man tænker: 'Jeg vil hjælpe mit parti, men hun vil skade mig, så jeg kommer til at hjælpe Donald Trump'.” Med ”hun” henviste han til Elizabeth Warren, som efterhånden har indhentet Joe Biden i de nationale meningsmålinger og er bookmakernes favorit til at blive demokraternes præsidentkandidat i 2020. I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Henrik Ræder Clausen webudvikler, medlem af Nye Borgerlige, Brabrand blandt andet: ”Der er grund til bekymring over, at vores nære allierede USA nu har udvidet sin handelskrig til EU og Danmark, sådan som det fremgik af JP Erhverv forleden, "USA rammer danske pølser, ost og smør med forhøjet told". Danmark har været en loyal støtte for USA i årtier, i fred og i krig. Derfor er det ekstra skuffende, at USA nu forsøger at skade dansk handel. […] Det betyder også, at det er på tide at træde ud af de mange handelshindringer og sanktioner, EU og USA har indført de seneste år. […] Frihandel dæmper konflikter, for kun få politikere vil skade lande, der leverer gode varer til deres egne borgere. Danmark har ikke brug for komplicerede internationale konflikter. Vi har brug for ærligt venskab og fri handel med alle nationer. Til gavn for dansk økonomi, danske virksomheder og danske arbejdere.”
Berlingske, mandag, s. 10; Information, lørdag, s. 2; Information, mandag, s. 10-11; Jyllands-Posten, mandag, s. 19 (07.10.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

Anstændig løn
Jyllands-Postens leder skriver mandag blandt andet: ”Mindsteløn handler om social tryghed og en økonomisk anstændig tilværelse. Derfor er det forstandigt, at EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har bebudet inden for 100 dage at ville komme med et forslag til, hvordan der via lovgivning kan indføres en mindsteløn i hele EU. […] At behovet er til stede, kan man forvisse sig om i de regelmæssige opgørelser fra Eurostat over udviklingen i mindstelønnen i EU-landene. […] I 22 EU-lande er mindstelønnen fastsat ved lov, mens det i de resterende 6 er overladt til arbejdsmarkedets parter at fastsætte den. Også de 5 EU-kandidatlande har en lovfastsat mindsteløn. […] Danmark er blandt de lande, der har store ambitioner i forhold til FN's verdensmål, hvorfor det er ganske tankevækkende, at danske medlemmer af Europa-Parlamentet har travlt med at skyde kommissionsformandens tilsagn ned. […] Det er mildest talt bemærkelsesværdigt, at der hos partier som Socialdemokratiet og Enhedslisten er så ringe tiltro til modstandskraften i de aftaler, der er indgået på det danske arbejdsmarked, og som hviler på mere end hundrede års forarbejde. Hvis den "danske model" skulle falde fra hinanden, blot fordi EU ganske fornuftigt indfører en mindsteløn som led i at leve op til FN's verdensmål, er de danske overenskomster næppe det papir værd, som de er skrevet på. […] Bekæmpelse af fattigdom har i generationer været en dansk mærkesag, og hvis en lovfastsat mindsteløn i EU kan bidrage hertil, bør Danmark selvsagt støtte en sådan lovgivning. Den nationalegoisme, som nogle europaparlamentarikere giver udtryk for, er simpelthen smagløs stillet over den socialøkonomiske virkelighed i adskillige EU-lande. […] Derfor er det i sager som disse essentielt at gøre det eneste rigtige: at sikre anstændige job og økonomisk vækst i hele EU. Det er nemlig i Danmarks langsigtede økonomiske interesse at støtte ethvert tiltag, der fremmer såvel verdensmålene som den generelle levestandard i Europa.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 18 (07.10.2019)

Det digitale indre marked

Bliver du aflyttet af din iPhone? Sandheden om masseovervågning er langt mere uhyggelig
I et debatinterview i Berlingske lørdag skriver Troels Heeger blandt andet: ”Facebook og Google høster milliarder af data og private oplysninger uden vores vidende. Techgiganterne arbejder intenst på at forudsige vores mindste bevægelser for at kunne styre og forme vores forbrugsvaner, ønsker og drømme. Og de er tæt på at nå deres mål, lyder advarslen fra den amerikanske forfatter Shoshana Zuboff. […] ”Indtil videre ved vi stadig ikke, om tech-giganterne overvåger vores samtaler med såkaldt ”ambient audio” (aflytning gennem telefonens mikrofon, red.),” siger den amerikanske forfatter og professor i socialpsykologi, Shoshana Zuboff. […] Shoshana Zuboff er hverken marxist, maskinstormer eller revolutionsromantiker. Hun er systemkritiker med et nært kendskab til kapitalismens historie. […] Set med Zuboffs øjne er politikere og parlamentarikere over hele verden ved at vågne op til virkeligheden. Shoshana Zuboff fæster sin lid til Margrethe Vestager, som hun netop har mødt under et besøg i Danmark. Som EUs konkurrencekommissær har Vestager gjort kampen for effektiv regulering af tech-virksomhederne til sin mærkesag. ”Hun har tidligt og standhaftigt peget på tech-giganternes magt og stillet spørgsmål til deres handlinger, og hun været en af de første parlamentarikere, der har anvendt lovgivning til at regulere dem”.”
Berlingske, lørdag, s. 8-9 (07.10.2019)

Grundlæggende rettigheder

Hæder til separatist fængslet i Kina
Information lørdag skriver om Ilham Tohti, der var uighurernes klareste stemme i Kina, indtil han for fem år siden blev idømt fængsel på livstid for separatisme. For sit arbejde med at forbedre forholdene for den muslimske minoritet blev han i denne uge tildelt Europarådets menneskerettighedspris. Da han blev dømt for fem år siden kaldte EU's udenrigstjeneste dommen for ”fuldstændig uberettiget” og de opfordrede Kina til øjeblikkelig at løslade Ilham Tohti, men det skete ikke. ”Ilham Tohti, en berømt uighur og intellektuel i Kina, har arbejdet i over 20 år for at forbedre Uighurmindretallets situation og fremme interetnisk dialog og forståelse i Kina,” lød det i begrundelsen, da Tohti i denne uge fik årets menneskerettighedspris fra Europarådet. Det var Uighuren Enver Can, der modtog prisen på vegne af Ilham Tohti. ”Prisen understreger også den opmærksomhed, som den frie verden tillægger uighurernes forfærdelige situation. Jeg håber, at det vil give professor Tohti styrke og tålmodighed til at fortsætte, og det uighurske folk håb og inspiration til at fortsætte med at kæmpe for deres frihed,” udtalte Enver Can ifølge det amerikanske medie Radio Free Asia. Den 49-årige Tohti har modtaget adskillige priser, siden han blev fængslet. Han er også nomineret til årets Sakharov-pris, der uddeles af Europa-Parlamentet.
Information, lørdag, s. 19 (07.10.2019)

Institutionelle anliggender

Forsker: Offentlighedslovens undtagelser tillader politisk spin
I et debatindlæg på Altinget skriver Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus i mediejura, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole blandt andet: ”I statsministerens tale ved Folketingets åbning var tillidskrise et vigtigt emne. Mette Frederiksen (S) talte blandt andet om politikeres manglende troværdighed. […] Spørgsmålet er, om statsministeren og hendes ministerkolleger kan holde sig fra at pynte på forslag og resultater, når hverdagen på Slotsholmen melder sig. […] Med offentlighedslovens brede undtagelser er whistleblowing desto vigtigere som en mulighed for at få reel information, når forslag og resultater bliver pustet op af politikere og spindoktorer. […] EU har i nogle år været på vej med et direktiv om beskyttelse af whistleblowere. I april i år godkendte Europa-Parlamentet Kommissionens forslag efter nogle forbedringer. Det ligger nu hos Ministerrådet, hvor det bliver drøftet på en serie møder mellem repræsentanter fra regeringer, formentlig embedsmænd fra Justitsministeriet. Mødeaktiviteten, der foregår bag lukkede døre, kan tyde på, at vigtige elementer i forslaget møder modstand. […] Det er vigtigt at få frem i lyset, om Justitsministeriet under den nye regering har ændret signaler om EU-direktivet.”
Altinget, mandag (07.10.2019)

Interne anliggender

Angsten har flyttet adresse fra de fremmede til klimaet
I ”Ulla Terkelsens verden” i Jyllands-Posten søndag skriver Ulla Terkelsen, journalist, om valget i Østrig. Hun skriver blandt andet: ”Vi kom ud af angstkriserne for de fremmede med skrammer og rifter. Heldigvis er klimaet kommet til undsætning. Nu er klimaforandringen den store angst, der mobiliserer ungdommen og videnskaben og sender dønninger gennem det politiske liv i vores lande. […] Da kom mennesker fra krigsområder i Mellemøsten og fra fattige lande i Afrika strømmende op ad autostradaer og landeveje i Europa, med overfyldte tog fra syd og øst, sammen med en slipstrøm af folk fra Balkanlande uden for EU og fra Tyrkiet, der gerne ville hurtigt ind i Paradisets Have, i EU. […] Men siden ebbede strømmen af mennesker ud. Og dermed angsten. Så FPÖ gik dramatisk tilbage ved sidste søndags valg i Østrig, nederlaget var også i høj grad hjulpet på vej af skandaler i partiet om sprut og pengegriske politikere, altid sjovt. De duksede, tidsrigtige, klimabevidste Grønne stormede derimod frem. […] Politikerne talte stadig om de fremmede, der stjal lærepladser fra østrigske unge og forlængede ventetiderne til vuggestuerne, og de gjorde grin med "klimatosserne". Valgresultatet viste, at de ikke havde lyttet til den kloge russer. Angsten har flyttet adresse fra de fremmede til klimaet. Selv i Wien.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 34 (07.10.2019)

EL-profiler ærgrer sig over Folkebevægelsens exit: Men det var ikke en fejl at stille op
Altinget skriver søndag, at Enhedslisten i weekenden afholdt årsmøde i Valby i København. Det var en mulighed for at gøre status, da Enhedslistens delegerede har været i stemmeboksen to gange siden de sidst var samlet. Forud for europaparlamentsvalget tilbage i maj var der i partiet uenighed om, hvorvidt Enhedslistens beslutning om at stille op, kunne risikere at tage livet af vennerne i Folkebevægelsen mod EU, hvilket det endte med de gjorde. ”Det var ikke kun, fordi Enhedslisten stillede op. Det var lige så meget Brexit, der gjorde det. Den uklare og kaotiske proces gjorde folk nervøse. Og det er også den største forklaring efter min mening,” siger Christian Juhl, der er partiets udviklingsordfører. ”Jeg mener ikke, at det var en fejl at stille op. Det er også bagklogskab af den type, man skal passe på med, fordi vi vidste jo reelt ikke, hvad der ville ske,” siger partiets EU-ordfører Søren Søndergaard, der selv sad i Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU fra 2007 til 2014. Søren Søndergaard kalder det "noget møg", at Folkebevægelsen ikke fik et sæde i Europa-Parlamentet, men han er enig med Christian Juhl, og han peger på, at det var omstændighederne, der var skyld i resultatet. ”Folk har et håb om, at klimakrisen kan løses gennem EU. Det håb deler jeg ikke, men jeg kan godt forstå, at folk har det. Der kom Folkebevægelsen til at se ud som nogen, der ikke forholdt sig til klimaspørgsmålet. Det er ikke rigtigt, men sådan kom det til at se ud,” siger Søren Søndergaard.
Altinget, søndag (07.10.2019)

Macron går langt for at nå sine mål
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Kirsten Biering, associeret seniorrådgiver, DIIS blandt andet: ”Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, er ikke bange for at bruge store ord i international politik og samtidig agere pragmatisk. Ønsket om ny dialog med Rusland demonstrerer den aktive franske tilgang, men også dens svagheder. […] Sammensætningen af EU's nye ledelse og G7-topmødet i Biarritz i august har slået det fast med syvtommersøm. Macron fylder det politiske rum ud der, hvor andre ikke vil eller kan. Med blandt andet en præsident Trump, der nu er, som han er, en svækket Angela Merkel, en Boris Johnson i problemer til halsen og store europæiske aktører som Italien og Polen, der af forskellige grunde har spillet sig selv af banen. […] Hos de fleste franske politikere har de store ord en tendens til at sidde løst. Det gælder også Macron. Hans visioner er mange, hans taler virkelig lange. […] Hvis man kan få Trump til G7-topmøde i Biarritz og holde dialogen i gang, så går det også med mindre end det traditionelle communiqué eller voldsomt konkrete resultater. […] Baggrunden har Macron opregnet ved flere lejligheder. Opbruddet i de traditionelle samarbejdsmønstre og udsigten til en verden domineret af kappestrid mellem USA og Kina. Behovet for at styrke EU og Europa. Nødvendigheden af at gentænke forholdet til Rusland, fordi Rusland historisk, geografisk og kulturelt hører til Europa og derfor er uomgængeligt for et nyt system af europæisk sikkerhed. […] At dømme ud fra de hidtidige udmeldinger vil Macron nok kun have ét svar. Han kender risikoen i alle dens afskygninger. Men man skal turde tage chancer, turde have en vision. Ellers taber Europa helt sikkert i den globale virkelighed, som nu er ved at tegne sig.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 20 (07.10.2019)

Portugal har brudt med sparepolitikken
Information lørdag skriver, at Portugals socialdemokratiske premierminister, António Costa har gjort det, som EU og IMF ikke troede muligt: Hævet lønninger og pensioner og samtidig skabt vækst og nedbragt underskuddet. Han går derfor til valg som en succes. Dette efter årevis med nedskæringer og finanskrise i Portugal. I et interview forklarer António Costa, hvordan han har gjort. I dag står Portugal som et eksempel til efterfølgelse, også i EU, hvor Costas tidligere finansminister Mário Centeno nu er formand for eurogruppen. Reformerne har nemlig virket. Ricardo Cabral, der er lektor i økonomi på universitetet på Madeira, siger: ”Det begyndte at gå godt i Portugal, da nedskæringspolitikken blev stoppet. Stabiliteten var afgørende, folk sad ikke og ventede på den næste nedskæring.” Joao Ferreira do Amaral, økonomiprofessor på Lissabon Universitet, ISEG, siger: ”Costa brød med EU's regler, men det var et begrænset brud, altså, han lavede jo ikke storstilede offentlige investeringer. ” Den slags ville have skabt panik. EU ville have uddelt bøder og indefrosset penge, ratingbureauerne ville være gået amok, renten ville være steget, investorerne ville have holdt sig væk. Joao Ferreira do Amaral mener, at Costa gik til grænsen af, hvad der er muligt inden for euroen. Det er måske Costas virkelige bedrift: at bryde med sparepolitikken uden at skræmme alt og alle fra vid og sans. Jyllands-Posten søndag skriver, at kritiske røster peger på, at selv om det går godt i Portugal, skal der ikke meget til at vælte læsset. Af EU-kommissionens seneste økonomiske rapport om Portugal fremgår det, at Portugal ikke er robust nok, hvis en ny økonomisk krise rammer Europa.
Information, lørdag, s. 10-13; Jyllands-Posten, søndag, s. 16 (07.10.2019)

Klima

DSB's gamle dieseltog forurener fire gange så meget som bilerne på H.C. Andersens Boulevard
Information skriver mandag, at nye studier fra Københavns Universitet viser, at de såkaldte ME-diesellokomotiver udsætter passagerer og personale for ultrafine dieselpartikler, der kan have en lang række helbredsmæssige konsekvenser. I 2022 vil DSB udfase lokomotiverne. Per Schrøder, driftsdirektør i DSB, fortæller om en række tiltag, der gør lokomotivernes sidste leveår mere bæredygtige. Derudover fortæller han, at der ikke er nogen grænseværdisoverskridelser. Dog skal det tilføjes, at grænseværdien ikke overskrides, da der ikke eksisterer en dansk grænseværdi for mængden af ultrafine partikler. Ifølge et dokument fra en orientering, hvor den daværende beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), Folketingets Beskæftigelsesudvalg orienterede om, at der var blevet iværksat et arbejde med at finde en grænseværdi for dieseludstødningspartikler i Danmark, fremgår det, at Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, har foreslået at sætte grænseværdien ”væsentligt strammere” end de grænseværdier, EU har vedtaget. Det er en lovgivning, der nu skal til at implementeres i EU-landene.
Information, mandag, s. 4 (07.10.2019)

Fremgang i Skotland og for de grønne aktier, men Polen holder fast i kullet
Information skriver lørdag, at det skotske parlament netop har vedtaget en ny klimalov med en målsætning om at reducere udledningerne med 75 procent i 2030 for endeligt at gå i nul i 2045. De skotske skovmyndigheder meddelte tirsdag, som en ekstra klimabonus, at regeringens årlige mål om at plante skov på 10.000 hektar land blev mere end opfyldt i 2018. De skotske myndigheder rejste ny skov på 11.200 hektar, hvilket svarer til 22 millioner nye træer. ”Investorer, der har satset på en omstilling fra fossile brændsler til grøn energi, bliver rigt belønnet i år, hvor aktier i sol og vind med stor margen udkonkurrerer olie og gasaktier,” sådan lyder indledningen på en artikel i Financial Times, der beskriver, hvordan grønne aktier efter kriseårene i kølvandet på finanskrisen igen stiger hastigt i værdi. Polen derimod kan og vil ikke leve op til den langsigtede EU-målsætning om at være CO2-neutrale i 2050 fortæller Piotr Naimski, Polens energipolitiske chefstrateg til Financial Times. Det er hverken ”muligt eller realistisk” at opfylde EU's klimamålsætning ifølge den polske regering, da man politisk at prioritere uafhængighed af russisk gas.
Information, lørdag, s. 18 (07.10.2019)

Movia-politikere til regeringen: Lav en samlet klimaplan for kollektiv transport
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Kirsten Jensen, Per Hovmand med flere blandt andet: ”Transportsektoren er en af de største udfordringer for at nå regeringens ambition om en reduktion af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Men den kollektive transport er godt på vej til at blive grøn. […] Vi er derfor glade for, at et stort flertal i Folketinget i 2017 besluttede at forlænge den lave elafgift på elbusser til i første omgang udgangen af 2024. Og vi stoler på, at Skatteministeriet får reguleringen helt på plads, så vi kan være sikre på de lovede lave elafgifter fra næste år. For hvis det ikke sker, så er forskellen til at tage at føle på. […] Det er også vigtigt at få klarhed over, hvordan regeringen vil implementere nye EU-krav om energieffektive køretøjer, der har bindende krav til anskaffelsen af emissionsfrie busser. […] Vi har som politikere i kommuner, regioner og i Folketinget en fælles opgave med at finansiere klimaudfordringerne. Ad åre, når de grønne teknologier bliver modne, vil merudgifterne falde.”
Altinget, mandag. (07.10.2019)

Retlige anliggender

Venstrefløjen går ind i chokoladeafgiftsloven
Chokoladeafgiftsloven, som stammer fra 1922, angribes nu fra to sider. Det skriver Politiken lørdag. Daværende folketingsmedlem Joachim B. Olsen (LA) spurgte i foråret til afgifterne på chokoladeovertrukne romkugler. Nu følger Carl Valentin (SF) trop ved at spørge skatteminister Morten Bødskov om afgifterne på plantebaseret kakaodrik. I chokoladeafgiftsloven, som er underlagt EU-lovgivning, står, at kakaomælk er fritaget for afgift: ”Kakao og chokolademælk samt andre kakaoholdige mælkeprodukter, der er færdigfremstillede til forbrug.” Loven, som fik sin ordlyd 13. december 1972 - 19 dage inden Danmark trådte ind i EF, er ikke ændret siden. Skatteministeren har svaret Carl Valentin med en lille åbning. Han har noteret sig: ”Problemstillingen i forskellen i afgift på henholdsvis plantebaseret kakaodrik og mælkebaseret kakaodrik, og jeg har bedt mine embedsmænd undersøge muligheden for at justere ordningen inden for de rammer, EU-reglerne sætter.”
Politiken, lørdag, s. 28 (07.10.2019)

Udenrigspolitik

Sarajevo udstiller Vestens svaghed
I ”Signatur” i Politiken lørdag skriver Marcus Rubin, journalist blandt andet: ”Verden er kompliceret og kræver fordybelse og indsigt. Men lange strategier og vedholdenhed er en mangelvare i Vestens udenrigspolitik. […] Jeg havde aldrig været i byen før og blev overrasket over både, hvor lille byen reelt er, samt hvor fattig både den og Bosnien som sådan stadig er. I mit hoved havde jeg på en eller anden måde forestillet mig, at de var kommet videre, at det hele rullede, og at krigen var ved at være et fjernt minde. […] Ikke krig, men heller ikke meget fremdrift. Imens er verdens opmærksomhed drevet videre. Der er stadig nogle udenlandske styrker i Sarajevo, og EU har en meget stor diplomatisk mission der, men som stort set alle, jeg mødte, forklarede, er der stort set ingen reel fokus fra det internationale samfund på Bosnien. […] på den måde er landet et symbol på den korttidstænkning og mangel på strategisk vision, der præger alt for meget af Vestens udenrigspolitik. Vi kaster os rundt som en hund i manegen, sender i huj og hast kamptropper og krigsfly rundt i verden for at vælte regimer og straffe terrorister, men den lange seje træk med at opbygge noget bæredygtigt og solidt magter vi ikke. […] Problemet er bare, at udenrigspolitik kræver både mandskab og langsigtet strategi. […] Har USA - eller EU og Danmark - noget, der bare minder om en tilsvarende langsigtet strategi i forhold til Kina? Jeg tvivler; selv om Kina i høj grad har en strategi for at cementere og udbygge sin position i verden.”
Politiken, lørdag, s. 7 (07.10.2019)