Mandag den 2. september

Weekenden og mandagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Første forsøg på Brexit-benspænd slog fejl
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om Brexit og konsekvenserne for Storbritanniens økonomi ved et såkaldt hårdt Brexit. Børsen mandag skriver, at i morgen træder det britiske parlament sammen efter sommerpausen. Det bliver en afgørende og exceptionelt usikker periode i Brexit-processen. Oppositionen har kun ganske få dage til at prøve at udelukke et hårdt Brexit ved lov, inden parlamentet i næste uge suspenderes på anmodning fra Boris Johnson, Storbritanniens premierminister. ”Hvis man er parat til at gamble, så vil man kunne tjene eller tabe meget store summer den kommende tid. Og så er det nu, man skal finde stålnerverne frem,” siger Peter Kellner, mangeårig politisk journalist, formand for analyseinstituttet Yougov og gæsteforsker ved tænketanken Carnegie Europe. Hvis det skulle lykkes for oppositionen at lovgive mod et hårdt Brexit, så spekuleres der i, at Boris Johnson og hans rådgivere enten vil forsøge at bremse forslaget i House of Lords, det britiske overhus, eller at gå på jagt efter et teknisk juridisk smuthul. “Det ville være kynisk, men man kan godt forestille sig, at de leder efter et smuthul, så loven ikke får effekt. Den taktik er dog ikke uden risici: Boris Johnson risikerer at gøre sig så upopulær, at han bliver sårbar overfor et mistillidsvotum,” siger Kellner, der vurderer at afgrunden mellem Boris Johnson og EU er formentlig for stor til, at de kan nå en ny aftale inden udgangen af oktober.
Ros Taylor, forskningsleder og redaktør af en Brexit-blog ved London School of Economics tror, at Johnson fortsat håber på en aftale også selvom det formentlig vil være minimale indrømmelser, han kan få: ”Jeg ser ingen tegn på, at EU rykker sig. Men jeg har svært ved at tro, at Johnson virkelig går efter et hårdt Brexit. Jeg tror stadig, at han bluffer. Et hårdt Brexit vil skabe kaos og hysteri, og det kan han næppe overleve. Derfor tror jeg, han satser på, at frygten bliver så stor, så det britiske parlament accepterer en kosmetisk justeret Brexit-aftale til allersidst. Endvidere skriver Børsen mandag, at grundet den massive usikkerhed omkring Brexit, så er britiske virksomheder i gang med at skære i deres investeringsplaner. Det er konklusionen i en ny analyse fra Bank of England som avisen Financial Times har fået adgang til. ”Brexit-processen anslås at have reduceret produktiviteten i Storbritannien med 2-5 procent over de seneste tre år,” lyder det blandt andet i analysen. Storbritanniens premierminister Boris Johnson har svoret at briterne forlader EU den 31. oktober hvad enten der er en Brexit-aftale eller ej. Han er langt mere konfrontatorisk overfor EU end hans forgænger Theresa May, der trådte tilbage i udgangen af maj.
Berlingske søndag har mødt Rachel Blake, lokalpolitiker for Labour i London-bydelen Tower Hamlet, der er Londons fattigste og mest socialt udsatte område. Hun var en blandt tusinder af andre på den britiske venstrefløj, der lørdag var på gaden og demonstrere på gaden foran Downing Street. ”Jeg er her, fordi jeg mener, at det er vigtigt at vise, at jeg tror på demokratiet. Den britiske befolkning har kæmpet hårdt for demokratiet. Mange har ydet store ofre for demokratiet. Men den måde, som Boris Johnson nu prøver at suspendere parlamentet på, er ikke demokratisk,” siger Rachel Blake. Hun mener at et hårdt Brexit vil have konsekvenser og siger: ”Jeg tror, at vi skal bruge de næste 20-30 år på at genoprette økonomien, og det vil gå ud over arbejdspladser og skabe arbejdsløshed. I Tower Hamlet mangler 20.000 mennesker en bolig. Det giver Brexit ikke noget svar på”. Berlingske skriver lørdag, at i går meddelte dommere i både Skotland og Nordirland, at de ikke i første omgang ville nedlægge forbud mod Boris Johnsons suspendering af parlamentet. ”Jeg mener ikke, det er blevet demonstreret, at der er behov for en midlertidig suspendering, eller at en midlertidig afgørelse kan gives på dette tidspunkt,” sagde dommer lord Doherty i Skotlands hovedstad Edinburgh ifølge The Guardian.
I en kommentar i Berlingske søndag skriver Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør blandt andet: ”Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg en svaghed for personligheden Boris Johnson. Jeg synes, han er sjov. Original. […] Og Boris Johnson var én blandt adskillige Brexit-forkæmpere, der før folkeafstemningen i 2016 bandt briterne en værre historie på ærmet: At forlade EU ville kun indebære fordele. Politiske såvel som økonomiske. Brexit-kampagnen i 2016 var en skændsel. Det ville klæde også EU-modstandere at erkende dette. […] Hvilket sagtens kan forenes med at være en excentrisk flamboyant. Men det kan også gå grueligt galt. Det er, præcis hvad der desværre er sket for Boris Johnson, hvis handlinger som britisk premierminister i den forløbne uge hverken kalder på smilet eller overbærenheden. Men derimod på den dybeste foruroligelse. […] Boris Johnsons suspension af det britiske parlament i en forlænget periode, som efter alt at dømme netop - lige netop - forhindrer parlamentet i at bremse et hårdt Brexit uden nogen aftale med EU, er ildevarslende nok i sig selv. Men den er endnu mere betænkelig, når man ser den i en international sammenhæng. […] Hvordan man end vender og drejer det, må Johnsons handling ses som et forsøg på at sætte parlamentet skakmat. Ovenikøbet akkompagneret af signaler fra regeringen om, at væltes den med et mistillidsvotum, udskrives der valg til afholdelse i dagene efter 31. oktober, hvor Storbritannien tumler ud af EU. Hvilket betyder, at parlamentet også i dette scenarie vil være handlingslammet. Modargumenterne til fordel for Boris Johnson har fra flere sider været, at briterne jo stemte for at forlade EU. Det er rigtigt. Men det giver ingen premierminister carte blanche til hen over hovedet på befolkningen og dets folkevalgte at beslutte hvordan. Det er ganske enkelt et angreb på selve den demokratiske institution, som parlamentet udgør.”

I en analyse i Børsen mandag skriver Hakon Redder, udenrigsredaktør blandt andet: ”Politisk buldrer og brager det i Storbritannien. Beskyldninger som “statskup” og “forfatningsstridigt” hagler ned over premierminister Boris Johnson, uanset at briterne ikke har en nedskrevet forfatning. […] Jean-Claude Juncker, formand for EU-Kommissionen, fortrød tidligere i år, at han ikke havde blandet sig med en advarsel. Men det havde ikke ændret noget, snarere været kontraproduktivt. […] Faktuelt har det p.t. intet ændret, at Boris Johnson og ikke Theresa May sidder i Downing Street no. 10. Det altoverskyggende problem består. Nemlig formuleringen i udtrædelsesaftalen om bagstoppet, der skal forhindre en hård grænse mellem EU-landet Irland og britiske Nordirland. Boris Johnson har på intet tidspunkt indikeret, om han reelt har idéer til at løse op for den gordiske knude. Bagstoppet vil holde briterne inde i EU's toldunion, indtil en ny aftale måtte være på plads. Det vil Boris Johnson ikke finde sig i, men EU-landene står last og brast med irerne. Bagstoppet kan ikke ændres uden irsk accept, og den irske udenrigsminister Simon Coveny siger, at briterne ikke har “præsenteret noget troværdigt alternativ til bagstoppet. […] IMF og OECD vurderer, at en hård Brexit kan betyde et dansk BNP-tab på 1-1,5 procent. Men hele EU bliver ramt. Derfor er Boris lige nu den største vækstrisiko i eurozonen.”
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Pierre Collignon, journalist blandt andet: ”Det britiske konservative parti er blevet et revolutionært parti, som ønsker at gennemføre en radikal forandring af deres land, koste hvad det vil. Premierminister Boris Johnson gjorde det i denne uge klart, at han er parat til at gå langt for at sikre, at Storbritannien forlader EU 31. oktober. Johnson er ligeglad med, om det bliver en såkaldt ”hård Brexit” uden en skilsmisseaftale med EU. Det vil skade britisk økonomi, men hellere det end at undvære Brexit. Den britiske premierminister vil heller ikke lade sig bremse af, at et flertal i det britiske parlament tre gange har sagt nej til ”hård Brexit”. Det løser Johnson ved at sende parlamentet på en fem uger lang suspendering, der får det halve kongerige til at råbe på et kup mod demokratiet. […] Det kan undre, at netop en konservativ premierminister skulle vælge denne revolutionære vej, som erhvervsavisen Financial Times kalder Johnsons indgreb. […] Der er brug for konservative, der vil passe på både økonomien og vores demokratiske institutioner. Konservative politikere, der vil tænke på hele samfundet og på de næste generationer - og ikke kun på at maksimere stemmer lige nu.”
Børsen skriver mandag, at det britiske pund i fredags havde kurs mod sin største styrkelse på månedsbasis siden februar. Labpur, oppositionen i Storbritannien, meddelte i torsdags, at partiet vil have en hastedebat i parlamentet for at stoppe premierminister Boris Johnsons plan om at udtræde af EU uden en aftale . “Selv om truslen om en no-deal Brexit er større end nogensinde, er ekstrem short-positionering delvist grunden til pundets styrke. Dertil kommer, at der også er nogle investorer, der ser en værdi i pundet på det nuværende niveau,” siger Neil Mellor, valutastrateg i BNY Mellon til Reuters.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 3, 8, søndag, s. 16-17, 24, mandag, s. 27; Børsen, mandag, s. 18, 19, 30; Politiken, lørdag, s. 5; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: Der skal snor i digitaliseringen
Flere medier skriver om digitaliseringen og dets konsekvenser. Information mandag skriver, at regeringen vil arbejde for en særskat på internationale techgiganter på EU-niveau, og hvis det ikke kan lykkes, er Danmark klar til at gå enegang og indføre sin egen techskat på virksomheder som Facebook, Google og Amazon. ”Det er vores ambition at indføre en skat på techgiganter, og vi ser gerne, at det indføres som et internationalt samarbejde i EU,” siger Socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen. SF og Enhedslisten har længe haft en lignende holdning, og tidligere på måneden meldte også De Radikale, at de er klar til dansk enegang på området. Den tidligere regering var både imod en fælles EU-techskat og en dansk særskat på techgiganter, men nu tegner der sig altså et politisk flertal. Fagforeningen Djøf har netop udarbejdet en oversigt over techskat i EU's medlemslande. Den viser, at Frankrig og Ungarn allerede har implementeret en techskat, mens Tjekkiet, Storbritannien og Spanien har vedtaget, men ikke implementeret en skat. ”En fælles EU-løsning er bedre end dansk enegang. Men det er afgørende, at der sker noget,” siger Stine Bosse, der har være formand for Djøfs arbejde om techskat. EU-Kommissionen vurderede sidste år, at techvirksomheder i gennemsnit betaler 9,5 procent i selskabsskat i EU, mens andre virksomheder i gennemsnit betaler 23 procent.

I et debatindlæg i Politiken lørdag, skriver Sten Schaumburg-Müller, professor i Jura ved Syddansk Universitet og Ask Hesby Krogh, næstformand i Digitalt Ansvar, blandt andet: ”Hvis du som socialt medie ser stiltiende til, mens brugere bliver krænket på din platform, kan du ifølge dansk straffelov være medskyldig. Derfor er det bekymrende, at Facebook ikke er blevet stillet ansvarlig for de mange tusinde delinger i den såkaldte Umbrellasag. […] Indtil nu er e-handelsdirektivet blevet brugt til at forklare, hvilket ansvar de sociale medier kan pålægges - eller rettere hvilket ansvar de er fri for. EU-direktivet skaber nemlig et helle med ansvarsfrihed for en særlig form for virksomheder, de såkaldte informationssamfundstjenester, der stiller en platform for udveksling og lagring af information til rådighed for brugere. Men dette helle gælder kun for den rent tekniske videreformidling, og sociale medier er for længst begyndt at redigere i det indhold, deres brugere lægger op - tænk blot på de mange sager om censur af kropsdele, der har været diskuteret i medierne de seneste år. Det er derfor svært at se, at EU-direktivet skulle undtage de sociale medier for ansvar.”

I Berlingske søndag kan man læse, at ifølge Det Europæiske Databeskyttelsesråd, så har den svenske datamyndighed, Datainspektionen, for første gang udstedt en bøde til en gymnasieskole, der ikke har overholdt EUs fællesregler for dataindsamling og -behandling kaldet GDPR. Bøden lyder på 200.000 svenske kroner eller omkring 137.900 danske kroner. Begivenheder som disse viser alvoren i GDPR-lovgivningen, og EU er da også i gang med at stramme datareglerne endnu mere for at give borgerne mere kontrol over deres personlige oplysninger. Dette inkluderer, at alle EU-borgere vil få ret til at vide, når ansigtsgenkendelsesdata bliver brugt, og enhver undtagelse skal være stærkt indskrænket for at sikre, at den afslørende teknologi bruges forsvarligt. Ifølge Datainspektionen er det i forhold til ansigtsgenkendelse særligt vigtigt at få klarhed omkring reglerne. ”Teknologien for ansigtsgenkendelse er stadigvæk i sin barndom, men udviklingen går hurtigt. Vi ser derfor et større behov for at skabe tydelighed omkring, hvad der gælder for alle aktører i forhold til databeskyttelse,” siger Lena Lindgren Schelin, generaldirektør i Datainspektionen.

Politiken søndag fortæller, at Apple og Google har til borgeres, politikeres og eksperters forargelse aflyttet og nedskrevet private samtaler fra danske brugere. Thomas Terney, ekspert i kunstig intelligens, mener ikke, at det bør komme som en overraskelse. ”Der mangler en generel forståelse i befolkningen om, hvad det er, der gør, at vi kan bruge intelligente systemer, og hvordan intelligente systemer bliver lavet. Og at vi faktisk bruger mennesker til at træne intelligente systemer, uanset om det er selvkørende biler, billedgenkendelse eller stemmestyrede assistenter. Måden, man træner systemerne på, er, at de efterligner os,” siger han.
Kilder: Politiken, søndag, s. 2-3; Berlingske, søndag, s. 22; Politiken, lørdag, s. 4; Information, mandag, s. 13

Arbejdsmarkedspolitik: EU baner vejen for øremærket barsel til far
Berlingske lørdag skriver, at danske fædre skal sikres, at de med løn eller dagpenge kan blive hjemme ved deres nyfødte barn. Det står klart, efter at ligestillingsminister Mogens Jensen (S) har besluttet, at regeringen alligevel vil følge et direktiv fra EU, der øremærker to måneders barsel til fædre efter fødslen. ”For at udrydde alle misforståelser: Regeringen vil overholde og implementere direktivet om forældreorlov,” skriver ministeren. Ikke alene styrker øremærkningen fædres rettigheder. Det stiller også mødre bedre på arbejdsmarkedet, for en lang barselsorlov kan trække negative spor i både løn og karrieremuligheder. Derfor glæder flere fagforeninger sig over, at direktivet alligevel ser ud til at blive til virkelighed. ”Kvinder sakker bagud lønmæssigt, med pension og med karriere. Det skal vi have gjort noget ved,” siger Sara Gundelach Vergo, der er formand for Djøf Offentlig. Statsminister Mette Frederiksen (S), fastslog i torsdags, at Danmark vil implementere direktivet: ”Det er vi forpligtet til, men vi skal gøre det på en måde, så det passer til den særlige danske måde at gøre tingene på.” I et debatindlæg i Politiken lørdag, skriver Forum For Mænds Sundhed, Mødrehjælpen, Socialt Udviklingscenter SUS, Familiepolitisk Netværk, DareGender, Foreningen Bedre Barsel og Center for Børneliv, blandt andet: ”En tæt relation til begge forældre giver børn de bedste muligheder for at trives, udvikle sig og lære - både helt tidligt og også senere i barndommen. Det viser en ny kortlægning af forskning på området udarbejdet af Center for Børneliv. Jo længere far tager barsel, jo mere engagerer han sig i børneomsorgen - i form af fysisk nærhed, læsning og leg med barnet. Vi ved også fra den danske socialforsker Mai Heide Ottosen, at fædre, der er tidligt på banen i børneomsorgen, oftere bevarer et tæt forhold til deres børn efter en skilsmisse. Det handler kort og godt om børns ret til tid med begge forældre - især i de afgørende første leveår. […] De mange undersøgelser viser med al tydelighed, hvor vigtigt det er for børn at have tid med begge forældre, og hvor meget fædrebarsel kan gavne både ligestilling og trivsel i familierne. Derfor er vi mange, der er glade for, at ligestillingsministeren har valgt at støtte op om EU's direktiv.”
Kilder: Politiken, lørdag, s. 5; Berlingske, lørdag, s. 22

Migration: Kritik af Danmarks og EU's finansiering af Libyens migrantsystem
Kritikken tager til mod Europas håndtering af flygtningekrisen i Middelhavet. Jyllands-Posten lørdag fortæller, at flere end 24.000 flygtninge og migranter opholder sig i øjeblikket på øerne i Det Ægæiske Hav ud mod Tyrkiet. Det viser de seneste officielle data. Det er det højeste antal i tre år, lyder det fra det norske Flyktningerådet. ”Vores eksperter sammenligner de nuværende forhold med dem, som vi så i begyndelsen af krisen i 2015,” siger Benedicte Giæver, direktør for analyseenheden Norcap under det norske Flyktningerådet. ”Der er en kæmpestor mangel på plads, sundhedsfaciliteter og selv mad. Frustrationen blandt asylsøgerne er på bristepunktet. Folk er stuvet ind i store telte og bange for deres sikkerhed,” siger hun. FN's børneorganisation, Unicef, har advaret om, at antallet af mindreårige asylsøgere på de græske øer har rundet over 1.100, det højeste antal siden starten af 2016. Jyllands-Posten lørdag skriver også, at Grækenlands premierminister, den konservative Kyriakos Mitsotakis, der blot har siddet på posten i knap to måneder, allerede har bebudet, at han vil arbejde for at forbedre forholdene for de i alt ca. 84.000 flygtninge og migranter, der lige nu befinder sig rundt i hele Grækenland. Da han i den forgangne uge var på sin første store rundtur i Europa med besøg hos både Angela Merkel i Tyskland og Emmanuel Macron i Paris, var situation på de græske øer et af de store temaer. Ifølge den græske avis Kathimerini opfordrede Merkel den græske premierminister til i større grad at håndhæve EU's flygtningeaftale med Tyrkiet. Mens aftalen frem til nu overordnet set har været med til at sænke antallet af flygtninge og migranter, der ankommer til de græske øer, drastisk, er der andre dele af aftalen, der langtfra virker optimalt set med europæiske øjne. Det drejer sig særligt om tilbagesendelsen af flygtninge og migranter fra Grækenland til Tyrkiet. Tyrkiet er tidligere blevet anklaget for at bruge aftalen til at presse EU og lukke flygtninge og migranter ind i Grækenland efter behag.

Information lørdag skriver, at i de seneste måneder, er kritikken af Danmarks og EU's finansiering af Libyens migrantsystem taget til. Pengene går til at tilbageholde migranter på vej mod Europa, men ifølge FN er Danmark med til at støtte et system, som bryder med flere internationale konventioner. Ifølge FN er op mod 750.000 migranter og asylansøgere tilbageholdt i det borgerkrigshærgede Libyen. Migranterne kommer fra blandt andet Eritrea, Nigeria, Sudan og Somalia og er for en stor dels vedkommende på vej mod Europa. Ifølge FN's rapportør for tortur bliver de udsat for stadigt mere systematiske overtrædelser af menneskerettighederne. Forbrydelserne bliver ifølge FN begået af både kriminelle, privatpersoner og offentligt ansatte. Det libyske migrantsystem finansieres blandt andet af EU gennem den såkaldte Emergency Trust Fund for Africa (EUTF), som blev oprettet efter flygtningekrisen i 2015 for at stoppe flygtningestrømmene mod Europa. Ud over det fælles bidrag i EUTF bidrager en række lande med ekstra finansiering, herunder Danmark som er den tredjestørste bidragyder efter Italien og Tyskland.
Kilder: Information, lørdag, s. 8-9; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Bundlinjen: Den lave rente er en gave til Nicolai Wammen
I en kommentar i Politiken mandag skriver Leif Beck Fallesen, Erhvervskommentator blandt andet: ”Den lave rente gavner ikke kun boligejere og andre, som låner penge. Den gavner alle danskere. Da finansminister Nicolai Wammen tirsdag kunne fremlægge regeringens vurdering af dansk økonomi og statens finanser, kunne han levere en god nyhed. Staten har råd til at bruge flere penge end hidtil antaget, for det økonomiske råderum i 2025 er steget til 29 milliarder kroner. […] For bare 4 måneder siden var det uforsigtigt af Finansministeriets økonomer at forudsætte, at renten ville holde sig lav frem mod 2025. De fleste ventede en 'normalisering', det vil sige en stigende rente, efter ophøret af finanskrisen. Nu har centralbankerne klart signaleret, at den lave rente fortsætter, så langt øjet rækker. Den amerikanske centralbank, Fed, satte renten ned i slutningen af juli, og ECB, Den Europæiske Centralbank, ventes at følge trop med lempelser i denne måned. […] Bundlinjen er, at den lave rente både giver staten et højere økonomisk råderum og råd til at investere i langsigtede store projekter. Men Finansministeriet må være mindre grådig og nedsætte kravet til afkast fra de nuværende 4 procent.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 6

Klima: Dansk fluorforbud kan være med til at presse på i EU
Regeringen vil forbyde brug af flourstoffer i mademballage. Det skriver Politiken mandag. Flourstoffer er den type stoffer, der gør eksempelvis muffin-kageforme og pizzabakker glat indeni. Ifølge flere danske organisationer og forskere hører disse stoffer til de værste i verden i forbrugerprodukter. Danmark går dog enegang i EU med dette forbud og risikerer en retssag. Oftest går det dog den anden vej og EU retter ind efter Danmark. Om forbuddet siger Danmarks fødevareminister Mogens Jensen: ”Det vil vi, fordi jeg ikke vil acceptere en risiko for, at de her meget skadelige stoffer vandrer fra indpakningen over i maden. Vi kan se, at stofferne udgør et stort sundhedsmæssigt problem, og vi kan ikke vente længere på EU”. Mogens Jensen mener at det har taget for lang tid for EU: ”Det har taget for lang tid med EU, og vi har nu fået den vurdering, der giver os mulighed for at gøre noget ved det i Danmark. Så kan vi bruge det nationale forbud mod de stoffer til at presse på for, at EU rykker hurtigere. I det øjeblik vi gør det, og andre lande ser, at vi gør det, så kommer der et stærkere pres på EU”. Dansk Erhverv advarer dog mod forbuddet. ”Et nationalt forbud er svært for erhvervet - rigtig mange produkter og især mærkevarer produceres i det øvrige EU, hvor der for nuværende ikke er et forbud. Dansk Erhverv mener, at det vil være bedre både sundhedsmæssigt og økonomisk at koncentrere kræfterne på at trumfe et EU-forbud igennem”. Det skriver organisationen i en mail til Politiken. Derimod mener Forbrugerrådet Tænk, at det danske forbud vil presse EU på samme måde, som andre danske forbud tidligere har gjort.
Kilde: Politiken, mandag, s. 1, 5

Sikkerhedspolitik: Dansk Metal: Bør Trumps kurs få os til at genoverveje forsvarsforbeholdet?
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad mandag skriver Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal blandt andet: ”I 1990'erne virkede verden sikker, forholdet til USA fremstod problemfrit, og fremtiden så for mange lysere ud end nogensinde. Her mente mange danskerne, at forsvarsforbeholdet gav god mening. […] Tænk på Trumps sønderlemmende kritik af sine allierede for vores forsvarspolitiske prioriteringer eller hans vredesudbrud på Twitter mod snart sagt alle toneangivende statsledere i EU. […] Hvis man derudover tilføjer alle de nye trusler, der spirer frem mod Danmark og Europa, så får vi en farlig cocktail. Et aggressivt Rusland, som ikke er bange for at vise tænder på det europæiske kontinent. Eller antallet af cyberangreb mod EU-lande, som er steget med 300 procent på fire år. […] Som nævnt er der gode sikkerhedspolitiske grunde til at genoverveje forbeholdet, men forsvarsforbeholdet har vist andre uhensigtsmæssige begrænsninger for os. For mens vi de seneste knap 20 år uden problemer har kunnet deltage i militære koalitioner i Irak og Afghanistan, har forsvarsforbeholdet blokeret for, at vi kunne tage del i en række fredsbevarende missioner, hvor EU bistår FN og Nato - for eksempel EU-indsatsen i Mali. […] Med en historisk stor EU-opbakning blandt danskerne kunne det være et godt afsæt at spørge danskerne, om ikke vi snart skal gøre forsvarsforbeholdet til fortid. Trumps aflysning og et mere kompliceret forhold til USA har i hvert fald ikke givet færre argumenter for en afskaffelse.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 11

Konkurrence: Farvel til skattely? Global aftale om beskatning af multinationale virksomheder rykker nærmere
Information skriver mandag, at Trump hele sommeren har truet med at lægge told på fransk vin, fordi Macron har indført en ny techskat, som skal inddrive penge fra globale teknologivirksomheder som Facebook og Google. Trump har ellers kaldt det diskrimination og truet med handelskrig, men efter to timers frokost alene med Macron under G7-mødet har Trump skiftet mening. Frankrig har lang tid forsøgt at gøre sin techskat til fælles EU-politik, men så sent som i marts forkastede EU's finansministre en fransk inspireret model. Irland, Finland, Sverige og Danmark var alle imod. Danmark ville vente på en løsning gennem OECD, sagde daværende finansminister Kristian Jensen. Men den nye socialdemokratiske regering har en anden holdning. Såfremt den franske model var blev sendt til afstemning i dag, ville Danmark ”som udgangspunkt stemme for”, siger Christian Rabjerg Madsen, socialdemokratiets finansordfører.
Kilde: Information, mandag, s. 12-13

Udenrigspolitik: Storm spolerer historisk og veltimet besøg af Trump i Warszawa
Berlingske lørdag skriver, at USA´s præsident Donald Trump har aflyst sit besøg i Polen. Air Force One skulle lande søndag morgen i Warszawa. Omkring middag skulle Donald Trump holde en stor tale på Pilsudski-Pladsen tæt på den Ukendte Soldats Grav. Anledningen var 80-årsdagen for begyndelsen på Anden Verdenskrig, og præsidentens besøg skulle have sat en tyk streg under, at Vesten i dag, i modsætning til i 1939, ikke ville tøve med at komme Polen til undsætning. Aflysningen skyldes en monsterstorm i USA. I en officiel melding fra det polske præsidentpalads udtrykkes der da også forståelse, samtidigt med at det understreges, at der ”ikke er tale om et aflyst, men et udsat besøg”. Trump har nemlig gjort det klart, at han allerede har kalenderen fremme for at finde en ny dato. På mødet skulle Duda og Trump indgå en aftale om sikkerhed og samarbejde om 5G-teknologi. Centralt er her amerikanernes løfte fra juni om, at 1.000 ekstra soldater fremover på roterende basis skal være i Polen. Men uden tvivl gjorde polakkerne sig også håb om, at besøget kunne udløse flere tilsagn. Op til besøget har ikke mindst den amerikanske ambassadør i Warszawa, Georgette Mosbacher, plæderet for, at amerikanske tropper kunne rykkes fra Tyskland til Polen: ”Polen opfylder sin forpligtelse om at bruge to procent af BNP over for NATO. Det gør Tyskland ikke. Vi ville hilse det velkommen, hvis de amerikanske tropper i Tyskland kom til Polen,” skrev Mosbacher. Et besøg fra Trump ville også have svækket oppositionens argumenter om, at Lov- og retfærdighedspartiet isolerer Polen. I EU-regi er Polen fortsat under kritik for problemer med retsstaten. Politiken mandag fortæller, at Donald Trump besluttede at sende en afløser. Derfor var det vicepræsident Mike Pence, der søndag repræsenterede USA ved mindehøjtideligheden for 80-året for Anden Verdenskrigs begyndelse i Gdansk og Westerplatte. Her sagde den tyske præsident Frank-Walter Steinmeier, der også holdt tale på Pilsudskipladsen søndag: ”Europa skal ikke være stærkt uden USA eller i modsætning til USA. I stedet har Europa brug for partnere, og jeg er sikker på, at USA også har brug for partnere i verden. Så lad os pleje dette partnerskab, lad os holde fast i overbevisningen, at Vesten er mere end retningen på et kompas,” sagde Frank-Walter Steinmeier. Kristeligt Dagblad lørdag, skriver, at forud for søndagens mindehøjtidelighed for Nazitysklands overfald på Polen den 1. september 1939 har landets nationalkonservative regering genfremsat krav om enorme tyske krigsskadeserstatninger. Det handler om ære.
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1-7; Politiken, mandag, s. 6; Berlingske, lørdag, s. 14

Klima: Olieinteresser står i vejen for vindenergi i Nordsøen
Jyllands-Posten lørdag, skriver at den danske del af Nordsøen kan få stor betydning for, om EU får succes med ambitionerne om en grøn omstilling. Området er blevet kaldt et dansk Silicon Valley for vindproduktion, og ressourcerne i farvandet overgår Danmarks samlede energibehov. Derfor skabte det panderynken blandt aktørerne i vindbranchen, da Energistyrelsen i foråret lavede en screening af det danske havareal, som tilsyneladende sætter vindproduktionen bagerst i køen efter blandt andre Forsvaret og olieindustrien. Samlet set har EU-landene allerede erklæret et samlet udbygningsmål på 78 GW offshore-vindmølleparker frem mod 2030. Det svarer til, at der skal bygges 13 vindmølleparker på størrelse med Danmarks næste store havvindmøllepark, Kriegers Flak, de næste ti år. Ifølge Wind Denmark er havvind den enkeltstående vedvarende energiteknologi i Danmark med størst potentiale til at levere grøn strøm til Europa. I dag står der installeret knap 20.000 MW i de europæiske farvande, og i 2050 forventer EU-Kommissionen, at der vil stå op til 450.000 MW.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 4

Klima: Miljøminister: Vi står i en naturkrise
Flere medier skriver om klimasituationen. Information lørdag skriver, at en status på insekter, pattedyr og fisk samt heder, søer, skove og andre arter og naturtyper i Danmark viser, at de truede arter i dag er lige så meget under pres, som de var tilbag i 2013. Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet. Fredag har Danmark leveret data om landets natur og dyreliv til EU ved en såkaldt rapportering. Rapporteringen finder sted hvert sjette år. Og der er overordnet set ingen fremgang at spore siden sidste status i 2013. ”Det understreger jo, at vi står i en naturkrise, som vi er nødt til at handle på,” siger miljøminister Lea Wermelin (S). Jyllands-Posten lørdag skriver, at statsminister Mette Frederiksen (S) vil komme danskernes høje plasticforbrug til livs ved at fordoble afgiften på plasticposer og desuden forbyde gratis bæreposer. Det er et stærkt signal at sende, mener forbrugeradfærdsekspert John Thøgersen, der er professor i økonomisk psykologi ved Aarhus Universitet. Dermed læner regeringen sig op ad EU's beslutning fra tidligere i år om at forbyde diverse engangsplastic, herunder tallerkner, bestik, sugerør og vatpinde.
Kilder: Information, lørdag, s. 15; Jyllands-Posten, lørdag, s. 14, 16

Arbejdsmarkedspolitik: EU skal blande sig uden om den danske model
I et debatindlæg på Altinget mandag, skriver Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation og Marianne Vind (S), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: ”Brexit, den økonomiske udvikling i Tyskland, forholdet mellem USA og EU! Der er nok at tage fat på, når Europa-Parlamentet i dag samles og for alvor går i gang med arbejdet efter valget i maj. Ursula von der Leyen har præsenteret sine mærkesager som kommissionsformand, og ingen er i tvivl om, at von der Leyen er meget ambitiøs, og at hun slår nogle positive takter an i sine udmeldinger. Der lægges op til Europa som et klimaneutralt kontinent i 2050. Desuden er von der Leyen optaget af at skabe mere ligestilling mellem mænd og kvinder, at slå hårdt ned på skatteunddragelse og at sikre en fair skattebetaling. Det er sød musik i vores ører – både som nyvalgt medlem af Europa-Parlamentet og som næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Vi spidsede dog ører, da tankerne om en europæisk mindsteløn blev nævnt. På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvad udspillet på dette område vil indeholde. Men EU har ingen kompetence, når det handler om løn – og sådan skal det blive ved med at være. Derfor ser vi frem til at blive klogere på, hvad der ligger i udmeldingerne om, at en europæisk mindsteløn vil blive skruet sammen i respekt for nationale modeller. […] Vi vil gøre, hvad vi kan for at få EU til at levere til gavn for helt almindelige mennesker. Vi vil bakke op om en grøn dagsorden til gavn for os og vores efterkommere – og forhåbentlig også til gavn for danske virksomheder. […] Vi er optaget af, at EU blander sig i det rigtige. EU skal lovgive og udstikke retninger der, hvor det giver mening, og i respekt for nationale ønsker. Der skal gives nogle muskler, så EU kan agere der, hvor fællesskabet kan gøre det bedre, end vi lande kan hver for sig. Det er klimapolitik og fair skattebetaling for multinationale selskaber gode eksempler på. EU skal til gengæld blande sig udenom der, hvor vi sagtens kan selv. For eksempel når det kommer til at forhandle løn for arbejdstagere i Danmark.”
Kilde: Altinget mandag

Det digitale indre marked: Direktør: Teknologisk suverænitet har højeste prioritet for Europa
I en kommentar på Altinget mandag skriver Cecilia Bonefeld-Dahl fra Digitaleurope blandt andet: ”Visionen er EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens, og den er blandt de højest prioriterede i det visionspapir, der i sommer fik hende godkendt af EU-Parlamentet. Hun lovede derefter at levere den lovgivning, der skal til, for at medlemslandene sammen kan håndtere de menneskelige og etiske implikationer af kunstig intelligens. […] Selve deadlinen skal man måske lige tilsætte et gran salt, især fordi EU-Kommissionen og Kommissionens "High Level Group for AI", lige har lanceret en såkaldt pilotfase, hvor de etiske principper og tjeklister testes af hundredvis af virksomheder og institutioner, herunder Erhvervsstyrelsen i Danmark. Men budskabet er klart nok: Den digitale udvikling er på toptre over presserende opgaver for Europas nye lovgivere - i selskab med grønne dagsorden og økonomien. […] Von der Leyen lover at prioritere langsigtede investeringer i AI og gennem massiv satsning på offentlig-private partnerskaber. Hun lover at levere den nødvendige lovramme, så vi kan komme i land med det Digitale Indre Marked. Og så opfordrer hun os alle til at flytte os fra den tankegang, der handler om "need to know" til "need to share". Altså fra "nødvendigt at vide" til "nødvendigt at dele". […] Det er Europas suverænitet, der står på spil - og det er det - så gælder det nok om at skynde sig, men allerhelst om at skynde sig langsomt.
Kilde: Altinget mandag

Landbrug: Skånsomt Kystfiskeri: Bomtrawlsfiskeri skal forbydes
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Søren Jacobsen, formand for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri blandt andet: ”Kystfiskerne vil have bomtrawlerne ud af Skagerrak. Det kan jeg godt forstå. Og i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, FSK, bakker vi selvfølgelig op om kystfiskernes aktion og krav. […] Bomtrawlsfiskeriet er et af de mest voldsomme og ødelæggende fiskerier, der er i EU i dag. Og et af de mest klimabelastende. Men fordi det er lovligt, er det også ret svært at komme af med. I FSK mener vi derfor, at Danmark bør arbejde for, at EU forbyder bomtrawlsfiskeriet. […] Med EU's fokus på bæredygtigt fiskeri, sikring af biodiversitet og arbejdet med at opnå FN's verdensmål er bomtrawlsfiskeri en anakronisme. Det fiskeri hører simpelthen ikke hjemme i fiskeriet i dag.”
Kilde: Altinget mandag

Institutionelle anliggender: Tidligere vicegeneraldirektør i EU: Uskik at ministre ikke deltager i rådsmøder
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Jens Nymand Christensen, seniorrådgiver, Cross Culture Project Association og fhv. vice-generaldirektør, Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur, EU-Kommissionen blandt andet: ”For nylig blev vores nye fødevareminister, Mogens Jensen (S), kritiseret for at blive væk fra et møde i Ministerrådet i Bruxelles. Ministeriet begrundede fraværet med, at han for længst havde planlagt sin ferie og for at være fair over for Mogens Jensen, må det erkendes, at selv fire-fem uger inden mødet kunne han ikke vide, at han skulle være minister. […] Danmarks stol står aldrig tom. Der er altid en topembedsmand, som straks sætter sig i stolen, når ministeren går. Alligevel er det en uskik, at ministre er helt eller delvis fraværende. Selv de dygtigste embedsmænd kan aldrig erstatte en minister. […] Jeg har selv på ministerrådsmøder som embedsmand fra Europa-Kommissionen søgt at løfte opgaven. Der er en kæmpe forskel på, om det er kommissæren selv eller en embedsmand, der deltager i diskussionerne. Hvorfor har vi så ofte set, at danske ministre fravælger at deltage i ministerrådsmøder? Forklaringen er vel, at ministeren simpelthen prioriterer rådsmøder lavt. […] Denne holdning hos ministre og embedsmænd afspejler, at der stadig er mange i Danmark, som ser EU-samarbejdet som en form for klassisk internationalt samarbejde, hvor diplomater udmærket kan repræsentere vores land. Dette er en helt forældet opfattelse, som slet ikke afspejler EU's karakter i dag som et forpligtende politisk fællesskab.”
Kilde: Altinget mandag