Mandag den 20. maj

Tophistorier

Ny højrefløjsgruppe vil ryste Bruxelles
Flere af wekeendens og mandagens aviser skriver om en ny højrepopulistisk allaince, der står til at få stor indflydelse i det kommende Europa-Parlamentet. Det blev præsenteret i en tale af Matteo Salvini lørdag i Milano. Her deltog repræsentanter for 12 af Europas højrenationale partier, hvor de kom ude med det fælles budskab om, at flygtninge og migranter skal holdes væk fra Europa, og EU-samarbejdet skal rulles tilbage. Valgmødet i Milano skal vise de europæiske vælgere, at gruppen kan enes og kommer med fremgang og styrke, skriver Politiken lørdag. Mødet lørdag var klimaks på lanceringen af en ny alliance af højrepopulistisk partier. “Her på pladsen er der ingen højreekstreme, men kun sund fornuft. Her er ikke ekstremister, racister eller fascister. I stedet er ekstremisterne dem, der har styret Europade sidste 20 år,” siger Salvini, lederen af det italienske parti Lega, ifølge Information mandag. Han anklager Merkel, Macron og Juncker for at have “forrådt Europa” ved at lade kontinentet oversvømme af immigranter. cementerer Salvini cementerer sin position som den nok største politiske stjerne i Europa for tiden og bag ham står en parade af europæiske nationalistiske højrepopulister fra 11 EU-lande, der alle er klar til at kåre italienere som deres leder. Politiken skriver mandag, at Dansk Folkepartis Anders Vistisen roste Italiens højrenationalistiske Salvini for at rydde op i EU ved lørdagens store vælgermøde i Milano. “Kære Matteo. Så mange tak for at have taget lederskabet i denne europæiskerevolution på vejen mod et 'fornuftens Europa'. Tak, fordi du rydder op efter Merkel, Juncker og mr. Macron i Frankrig. Venner! Lad os få det her til at ske sammen. Mange tak,” sagde Vistisen. Information skriver bringer en artikel om 68-årige Eva Klotz, grundlægger af partiet Süd-Tiroler Freiheit, Sydtyrols Frihedsparti. Hun er bange for, at konfliken om Sydtyrol og dens identitet og tilhørsforhold nu igen kan komme i centrum med den stadig stærkere nationalisme, som de fremadstormende populistiske partier på Europas yderste højrefløj, blandt andet det italienske regeringsparti Lega, står for. Ifølge Eva Klotz bruger det italienske parti Lega en “os mod dem”-retorik, som er med til at skærpe konflikten. “De fokuserer på Italiens suverænitet, og de vil lukke os inde bag Italiens grænser,” siger hun og tilføjer: “”Lega vil svække EU og styrke nationalstaterne. Men for os er Europa meget, meget vigtig. Det er det åbne Europa, der har givet os muligheden for at styrke vores identitet ved at pleje vores kulturelle fællesskaber over landegrænsen. Men det truer nationalisterne nu.” Men mens de nationalistiske partier ses som en trussel blandt sydtyrolere, så er Sydtyrol selv også en test for den nye alliance af populistiske, nationalistiske højrefløjspartier, der blev lanceret med stor fanfare i Milano lørdag forud for valget til Europa-Parlamentet. Regionen kan true sammenholdet mellem de to højrefløjsregeringer i Østrig og Italien - der begge har partier i den nye alliance - da Wien kontroversielt vil tilbyde sydtyrolerne østrigsk statsborgerskab. Berlignske skriver lørdag, at over mange måneder har Dansk Folkepartis Anders Vistisen sammen med repræsentanter fra partier på Europas højrefløj diskuteret deres nye plan: De ville skabe et nyt og slagkraftigt EU-skeptisk projekt med det mål at erobre magten fra Bruxelles og sende den tilbage til nationalstaterne. De mange møder kulminerede på et pressemøde i Milano i begyndelsen af april, hvor Vistisen sammen med Italiens indenrigsminister Matteo Salvinig, repræsentanter fra Alternative für Deutschland og De Sande Finner præsenterede den nye nationalkonservative og EU-skeptiske gruppe, Europæisk Alliance af Folk og Nationer, som ifølge analytikere kan blive én af Europa-Parlamentets største grupper efter valget 26. maj. Efter lanceringen i april har fire andre partier sluttet sig til gruppen. Blandt andet er Marine Le Pens store franske højrefløjsparti, Rassemblement National, nu med. Dansk Folkeparti kan i dag finde fælles fodslag med Le Pen, Salvini og gruppens øvrige partier om mangt og meget: Magten skal væk fra Bruxelles og tilbage til nationalstaterne. Multikulturalismen skal bekæmpes, og der skal rejses stærkere grænser, både EU-landene imellem og ud mod resten af verden. Der er dog emner, som partierne er dybt uenige i: Ikke mindst forholdet til Rusland. Salvini og Le Pen beundrer Vladimir Putin og ønsker EU’s sanktioner mod Rusland ,ophævet, mens gruppens nordligere partier, ikke mindst de østeuropæiske, frygter Vladimir Putin.
Information, mandag, s. 10-11; Berlingske, lørdag, s. 20-21; Berlingske, søndag, d. 20; Politiken, mandag, s. 8; Politiken, lørdag, s. 8 (20.05.2019)

Danmark tager klimaforandringerne mere alvorligt end vores naboer
Klima er et af de vigtigste emner for borgerne i EU, men der er lang vej hjem, hvis EU skal indfri klimamålene fra Paris, om at temperaturen maksimalt må stige med to grader de kommende 10 år. Videnskabsfolk mener ikke, at EU går langt nok, hvis man vil leve op til klimaaftalen fra Paris i 2015, skriver Jyllands-Posten søndag. ”En effektiv beskyttelse af klimaet kræver ikke kun, at man sætter høje nok mål, man er også nødt til at levere varen i form af konkrete tiltag,” siger Matthias Buck, leder af afdelingen for europæisk energipolitik i den tyske tænketank Agora Energiewende. En ny undersøgelse foretaget af You-Gov for tænketanken European Council of Foreign Relations viser, at danskerne er de eneste i EU, som ser klimaforandringer som en af de to største trusler. For de Konservative og Enhedslisten understreger undersøgelsen, at Danmark skal vise vejen. ”Det viser, at folk godt ved, at der er et stort problem. Et grænseoverskridende problem, hvor vi selvfølgelig skal handle i vores egne lande, men at vi også skal sørge for, at Europa kommer op i gear. Det er også mit indtryk, når jeg diskuterer med vores venner på den europæiske venstrefløj: De er jo lige så bekymrede for klimaforandringerne, som jeg er. Derfor håber jeg også rigtig meget, at vi kan få et grønt og progressivt flertal i det kommende EU-Parlament, der kan presse på for klimahandling,” siger Nikolaj Villumsen (EL) ifølge Politiken fredag.

Politiken bringer lørdag en artikel, hvor alle partierne giver svar på, om de mener, at landbrugets udledninger skal nedbringes og i givet fald hvordan. Avisen spørger også, om de vil standse dyrkningen af lavbundsjorder, et tiltag som rummer både klima og miljøgevinster. Børsen skriver lørdag, at Claus Jensen, formand for Dansk Metal, mener, at Socialdemokratiets mål om, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 60 procent i forhold til 1990, er ambitiøst, men han frygter ikke, at mere ambitiøse danske mål end i resten af EU vil ramme dansk industri. Direktør i Dansk Industri (DI) Tine Roed er også positiv over for forslaget. “Det er godt, at politikerne er ambitiøse med de klimamål, vi sætter for Danmark,” siger hun. I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Pernille Weiss og Jens Valdemar Krenchel, henholdsvis spidskandidat for det Konservative Folkeparti til valget til EU-Parlamentet og sekretariatschef ved Danske Rederiers Bruxelles Repræsentation, blandt andet: ”Når et skib i dag sejler igennem europæisk farvand, skal rederierne oplyse, hvor meget CO2 de udleder i forhold til mængden af transporteret gods, for eksempel per container. Dermed kan vi alle enkelt finde ud af, hvor meget søtransport belaster klimaet med CO2. Og dermed kan CO2-udledning ud over pris være et konkurrenceparameter. Men nu vil EU-Kommissionen kaste regler om klimamærkning for søtransportens CO2-udledning på møddingen. Det mener vi, er en helt grundlæggende dårlig ide, da det vil betyde mindre gennemsigtighed og dermed mindre incitament for rederierne til at reducere deres CO2-udledning. [...] Det er således vigtigt, at vi får valgt nogle ambitiøse danske politikere, der kan repræsentere Danmark i EU-Parlamentets væsentligste politiske grupper.”

Information skriver lørdag, at Alternative für Deutschland vil redde Tysklands dieselbiler og brunkul og hele Europa fra klimahysteriet. ”Klimaredderne er en større fare for verden end klimaforandringerne,” lød det fra AfD's partileder Alexander Gauland, da han gav startskuddet til Europa-valgkampen i april. Hvis prognoserne holder, vil AfD sidde på næsten lige så mange mandater i Europa-Parlamentet, som de danske partier tilsammen og Alternative für Deutschlands hidtil eneste medlem af Europa-Parlamentet, Jörg Meuthen, glæder sig allerede til efter valget at blive en del af en ny gruppe af EU-skeptiske partier under navnet Europæisk Alliance af Folk og Nationer (EAPN). Økonomiprofessor Meuthen, der er stærk fortaler for det indre marked, vil dog ikke uden videre ødelægge unionen, men han ønsker at reformere EU til ukendelighed. Hvis det ikke lykkes, vil AfD atter overveje et tysk exit som en sidste mulighed.

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder lørdag: ”Med en afsikret håndgranat som en mulig undtagelse kan intet forrette så stor ravage i en gruppe af europæiske politikere som blot at nævne ordet "landbrugsstøtte". Derfor er det et initiativ af de mere modige, når Venstre, De Konservative, De Radikale og Alternativet i slutspurten op til valget til Europa-Parlamentet foreslår en gennemgribende omlægning af landbrugsstøtten, så den fremover flugter med EU's ambitioner i forhold til FN's klimaaftale og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. [...] Over årene har landbrugsstøtten været faldende fra i 1985 at have udgjort næsten trefjerdedele af EU's budget til i EU-Kommissionens udspil for budgetperioden 2020-27 at blive reduceret til lige godt en fjerdedel. Så politisk betændt er landbruget og landbrugsstøtten, at EUkategorisk har afvist at lade emnet indgå i de forhandlinger om en transatlantisk handelsaftale, som EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker for næsten et år siden enedes med USA's præsident Donald Trump om at iværksætte, men som endnu ikke er begyndt. Spørgsmålet er, hvor længe tålmodigheden rækker i Det Hvide Hus? [...] Derfor er det livgivende, at der i landbrugslandet Danmark op til europaparlamentsvalget er politisk vilje til at sætte landbrugsstøtte på dagsorden. Modsat deres ofte militante franske kollegaer er danske landmænd aldrig gået af vejen for en saglig debat - heller ikke om det indlysende rigtige i at få omlagt støtten, så den flugter med de altdominerende dagsordener i det kommende årti: Klima og bæredygtighed.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 24, søndag, s. 18, 20-21; Politiken, fredag, s. 6; lørdag s. 7, 13; Børsen, lørdag, s. 18; Information, lørdag, s. 16-17 (20.05.2019)

Styrkelsen af EU’s ydre grænser kan ikke vente
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Manfred Weber, formand for EPP-gruppen i Europa-Parlamentet og kandidat til posten som kommissionsformand og Pernille Weiss, spidskandidat til europaparlamentsvalget for Det Konservative Folkeparti. De skriver blandt andet: ”Allerede i 2022 skal 10.000 vagter stå klar ved EU's ydre grænser. Det er nødvendigt, for at vi kan stoppe den menneskelige katastrofe i Middelhavet. [...] Vi forslår derfor, at vi fremskynder EU-Kommissionens forslag om at styrke kontrollen ved EU's ydre grænser. Det betyder, at de 10.000 grænsevagter, som ifølge kommissionens forslag skal bevogte EU's ydre grænser, skal stå klar allerede i 2022 og ikke først i 2027, som kommissionens forslag går på. [...] Det er i Europas interesse, at vi sætter en stopper for ulovlig indvandring. Hvis ikke vi har kontrol med Europas ydre grænser, smuldrer borgernes tillid til det europæiske projekt. Derfor er det også nødvendigt, at vi fremrykker planerne, så en fælleseuropæisk styrke af 10.000 grænse- og kystvagter står klar hurtigst muligt. Vi kan ikke vente, til den næste migrationskrise banker på døren.” I en kronik i Berlingske mandag skriver Peter Kofod, spidskandidat for Dansk Folkeparti til Europa-Parlamentet, blandt andet: ”I 2050 vil der ifølge fremskrivninger være dobbelt så mange mennesker i Mellemøsten og Afrika, som der er i dag. Sammenholdt med disse regioners demokratiske og økonomiske udfordringer har man en sprængfarlig cocktail, der vil betyde, at migrationspresset mod Europa kun vil tiltage. Vil vi undgå en situation sammenlignelig med den, vi så i 2015, hvor over en million flygtninge og migranter væltede ind i Europa, er det på høje tid, at vi får lagt en helt ny kurs. [...] Vi skal have troen på de institutioner og værdier, der har skabt Europa, tilbage. Her tænker jeg ikke mindst på tilliden til nationalstaterne, der har været rammen om vores samfund og politiske institutioner, og som er ved at erodere foranlediget af EU-systemets politiske korrekthed. Og her er nøglen altså et totalt stop for ulovlig migration. Det kræver, at vi får styrket Europas ydre grænser. Jeg finder det dybt beskæmmende, at EU i dag kun bruger 2,1 procent af sit samlede budget på grænsekontrol og sikkerhed for europæerne.”

Politiken mandag bringer en kronik af Morten Lisborg, Anders Lisborg og Jan Olsen, migrationseksperter og indehavere af konsulentvirksomheden Migration Management Advice. De skriver blandt andet: ”Det er lykkedes EU at begrænse tilstrømningen af migranter og flygtninge. Men asylsystemet er grundlæggende brudt sammen og giver hverken juridisk eller moralsk mening. Lad os dog lave det om. [...] I Bruxelles har man peget på succesen med at mindske antallet af asylansøgere. Men at erklære migrationskrisen overstået er i bedste fald en overdrivelse. Med klimaforandringer og stor befolkningstilvækst i de fleste migrantafsenderlande kombineret med stor økonomisk ulighed, vedvarende konflikter og politisk ustabilitet skal man ikke gøre sig illusioner om, at migrationspresset mod Europa vil aftage i de kommende årtier. Tværtimod. […] Frem for at holde fast i en fejlslagen politik, hvor ressourcerne i høj grad går til selve opretholdelsen af et forældet beskyttelsessystem, bør EU lære af migrationskrisen og arbejde mod en ny, mere visionær og sammenhængende flygtninge- og migrationspolitik. Det vil sige arbejde mod et nyt asylsystem, hvor beskyttelse i Europa er frakoblet den territoriale kontakt, og hvor der afsættes langt flere midler til flygtninge og udsatte migranter tæt på deres hjemlande. Det er politisk ansvarligt, mere solidarisk med de mest udsatte i verden og kort og godt udtryk for rettidig omhu.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 21; Berlingske, mandag, s. 24; Politiken, mandag, s. 7-8 (20.05.2019)

En win-win-win-situation. For flygtninge, EU og Tyrkiet
3,6 millioner syrere bor i dag i Tyrkiet og integreres for EU's omstridte penge. I 2016 blev flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet hyldet som den helt store beslutning, der dæmmede op for tilstrømningen af flygtninge og migranter til Europa. ”Det er en win-win-win-situation. For flygtninge, EU og Tyrkiet,” lyder konklusionen i dag fra østrigeren Gerald Knaus, formand for tænketanken The European Stability Initiative ifølge Jyllands-Posten lørdag. En opgørelse fra EU-Kommissionen viste i marts i år, at 20.292 syriske flygtninge foreløbig er kommet til Europa på den måde, men det går derimod meget langsomt med at sende flygtninge retur til Tyrkiet fra de græske øer. ”EU har ikke vist sig i stand til at finde et system, der afgør asylsagerne hurtigt nok. Det er en hån mod alle dem i Europa, som siger, at de ønsker langt flere tilbagesendelser. Hvis EU ikke engang med et land som Tyrkiet, der er gået med til at tage flygtninge tilbage, kan have en ordentlig procedure for at gøre det, med hvem kan man så?” spørger Gerald Knaus. Hvad der i fremtiden skal ske med EU-Tyrkiet-aftalen, er én af de beslutninger, som EU skal beslutte efter valget til Europa-Parlamentet den 26. maj. Jyllands-Posten lørdag skriver også, at både DF eller R er utrygge ved, at Tyrkiet mod betaling kan skrue op og ned for migrantstrømmen til EU. Men de to partier er uenige om, hvad EU så skal gøre. ”Vi er nødt til fysisk at lukke af. Vi kan ikke regne med, at lokumsaftaler med sultan Erdogan holder,” siger Peter Kofod, spidskandidat for Dansk Folkeparti. Spidskandidat for De Radikale, Morten Helveg Petersen, mener, at EU skal investere mere i nærområderne, og at migrantpolitikken frem for alt er et europæisk anliggende: ”Vi kan kun løse dette sammen. EUskal komme med en fælles løsning,” siger Morten Helveg.

Politiken skriver søndag, at de europæiske socialdemokratier har det skidt, Danmark er et lyspunkt for dem, men der er milevidt fra spidskandidat Timmermans til Mette Frederiksen, hvad angår migration. For fem år siden blev den tidligere hollandske udenrigsminister Frans Timmermans, set som den næste, den måske mest velkvalificerede formand, EU-Kommissionen overhovedet kunne få. Men i dag vurderes Frans Timmermans chancer i spillet om at blive formand for den kommission, han har været næstformand for i fem år, at være tæt på væk. Hans muligheder er røget ned ad slisken i samme fart, som de europæiske socialdemokratier har mistet taget i befolkningerne. Frans Timmermans insisterer stadig på, at EU-landene skal fordele opgaverne med de flygtninge og migranter, der kommer til Europa og for højrepopulisterne er han kommissionens skydeskive nummer et.

I indblik i Jyllands-Posten søndag, skriver international korrespondent Marie Louise Albers blandt andet: ”Langs den 200 km lange landstrækning mellem Tyrkiet og Grækenland finder tusindvis af flygtninge og migranter fortsat huller ind i EU. Kom med helt tæt på den populære flygtningerute, hvor desperate menneskers møde med græske grænsevogtere ofte ender brutalt. [...] Sidste år formåede over 18.000 mennesker - tre gange så mange som året forinden - at komme illegalt ind i Grækenland netop her ved at finde et hul i den 200 km lange landegrænse, som EU-landet deler med Tyrkiet. Men ikke alle lykkes med den farefulde mission. For rigtig mange flygtninge og migranter bliver mødet med EU's grænsekontrol et barskt og afskrækkende et af slagsen. [...] EU's grænseagentur, Frontex, der har 60 medarbejdere til stede i Evros-området for at hjælpe de græske myndigheder med grænsekontrollen, er meget bekymret for situationen. Det siger talskvinde for Frontex, Izabella Cooper.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 16, 17, søndag, s.10-13; Politiken, fredag, s. 6 (20.05.2019)

Prioritede historier

Boris Johnson vil gå efter Mays post
Flere aviser skriver fredag, at den tidligere britiske udenrigsminister Boris Johnson erklærer sig som kandidat til at afløse den konservative britiske premierminister, Theresa May, når hun træder tilbage. May vil inden Storbritannien indleder den næste fase af Brexit-forhandlingerne med EU, træde tilbage, men hun har endnu ikke sat dato på sin afgang. Johnson trådte tilbage som udenrigsminister i juli sidste år i protest mod Mays håndtering af den britiske udtræden af EU. Han tilhører den stærkt antieuropæiske fløj i Det Konservative Parti. Det skriver B.T., Politiken, Ekstra Blade og Jyllands-Posten alle fredag. Jyllands-Posten skriver ligeledes fredag, at ved en debat i Europa-Parlamentet onsdag aften i Bruxelles, hvor “spitzenkandidaterne” tørnede sammen i en debat om, hvem der skal være EU-Kommissionens nye formand, advarede den hollandske spidskandidat Frans Timmermans de andre EU-lande om at havne i en situation som i Storbritannien. “I disse dage er Storbritannien som ”Game of Thrones” på steroider. Det skyldes den splittende politik. Vi har et kollektivt ansvar om at fremlægge forslag til vores borgere, der giver dem lyst til at vende tilbage til det europæiske projekt,” sagde Frans Timmermans. Politiken, B.T. og Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at Jeremy Corby, Labours leder, har meddelt, at hans parti trækker sig fra forhandlingerne om et kompromis i den langvarige krise i forbindelse med en aftale om briternes skilsmisse fra EU. I et brev til premierminister Theresa May fredag skriver Jeremy Corbyn, at forhandlingerne “er gået så langt, de kan”. Corbyn har ikke tillid til, at regeringen vil kunne sikre en aftale, fordi “premierministerens autoritet er undergravet”. I brevet står der også, at “regeringens svaghed og mangel på stabilitet er taget stadigt til”. May tror fortsat på forhandlinger med støttepartiet DUP og internt hos de konservative.

En uge før EU-valget kan end ikke loyale partimedlemmer få sig selv til at føre kampagne for Labour og endsige erklære med sikkerhed, at de vil stemme på deres eget parti. Meningsmålingerne bekræfter dette. Ifølge YouGov vil Labour få 16 procent af stemmerne ved europarlamentsvalget i Storbritannien på torsdag. Omvendt buldrer Nigel Farages nydannede The Brexit Party frem og står til 34 procent af stemmerne. Det skriver Politiken mandag. Formanden Jeremy Corbyn, der personligt i årevis har tordnet mod EU og kun nølende og halvhjertet argumenterede mod Brexit i 2016, forsøger at binde disse helt grundlæggende modsætninger sammen. “Vi forsøger ikke kun at vinde stemmer blandt dem, der vil forlade EU, og dem, der vil blive i EU. I stedet rækker vi hånden ud til alle,” lød det fra Labour-formanden, da han for at par uger siden fremlagde EU valgmanifestet, ifølge Financial Times. I manifestet står der, at Labours førsteprioritet for Brexit er at få en alternativ skilsmisseaftale, der holder Storbritannien tættere til EU, end Theresa Mays aftale lægger op til. I sidste uge forlod Labour imidlertid forhandlingerne med det konservative regeringsparti efter 6 ugers drøftelser. Labours næste prioritet er at få udskrevet et nyt parlamentsvalg, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så støtter partiet en ny folkeafstemning om Brexit i en endnu ikke specificeret udgave. Labours mandater i EU-Parlamentet vil formentlig blive med hurtig udløbsdato. Valget afholdes alene, fordi Storbritannien har bedt om udskydelse af Brexit. Så snart skilsmissen kommer på plads, bliver de britiske mandater annulleret – lige nu lyder deadline 31. oktober. Premierminister Theresa May planlægger at sende aftalen til afstemning for fjerde gang i Underhuset første uge af juni.

I en analyse i Information mandag skriver Jakob Illeborg blandt andet: “Den 23. maj skal briterne holde alle tiders mest bizarre EU parlamentsvalg. Bizart, fordi de valgte muligvis aldrig kommer til at sidde i parlamentet, og ellers formodentlig kun i kort tid. Seneste meningsmåling viser, at de store partier styrtbløder. De Konservative står til det værste valg i partiets historie. Kun ni procent får de i den seneste meningsmåling i The Daily Telegraph. Det er intet mindre end et katastrofalt resultat. Labour står til ydmygende 15 procent af stemmerne, mens Liberaldemokraterne står til et fl ot valg med 16 procent af stemmerne. Men den absolutte topscorer ser ud til at blive Nigel Farages nystiftede The Brexit Party, der står til hele 35 procent af stemmerne.” Jyllands-Posten lørdag og Berlingske mandag skriver, at Henrik Overgaard-Nielsen har gode chancer for at blive valgt til Europa-Parlamentet for Brexit Party. Han opstiller som nummer to på listen for partiet. “Jeg stiller op for at få politikerne til at gennemføre det Brexit, som befolkningen har besluttet. Det handler ikke om immigration. Det handler om demokrati. Folk er vrede over, at politikerne foretager sig alle mulige krumspring for ikke at gøre det,” siger Henrik Overgaard-Nielsen til Berlingske.
B.T., fre, s. 6, lør, s. 9; Politiken, fre, s. 9, lør, s. 7, man, s. 1, 9; Ekstra Bladet, fre, s. 14; Jyllands-Posten, fre, s. 16, 20, lør, s. 14; Kristeligt Dagblad, lør, s. 9; Information, man, s. 12; Berlingske, søn, s. 22-23 (20.05.2019)

Skjult kamera fælder vicekansler
Tyske medier offentliggjorde fredag aften en afslørende video med Østrigs højrenationale vicekansler, Heinz-Christian Strache. I skandalevideoen kan man se Heinz-Christian Strache tilbyde et kvindeligt familiemedlem til en russisk oligark statslige kontrakter. Videoen er optaget i et luksussommerhus på den spanske ø Ibiza. Kvinden er imidlertid lokkedue. 24 timer efter videoafsløringerne af to tyske medier, Der Spiegel og Süddeutsche, måtte vicekansleren træde tilbage og hændelsen fik søndag aften Østrigs konservative kansler, Sebastian Kurz, til at udskrive nyvalg. Det skriver flere af weekendens og mandagens aviser. I “Undervejs” i Jyllands-Posten søndag, skriver Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent, om situationen i Østrik. “Højrekræfterne i Europa står denne weekend med en førsteklasses krise, efter at Østrigs såkaldte frihedsfører, Heinz-Christian Strache, har nedlagt sit embede som vicekansler eller stedfortrædende regeringschef. [...] I den østrigske sammenhæng aner ingen, hvad der skal ske efter en af de mest dramatiske dage i den anden republiks historie. Det kan komme til nyvalg, dels som følge af den politiske nødvendighed, dels fordi de traditionelle partier - konservative, socialdemokrater, liberale og grønne - forestiller sig, at de kan profitere af FPÖ's nu åbenlyse vanskeligheder. Spørgsmålet er, om den konservative kansler Sebastian Kurz vover et sådant spring. Mange anså ham for naiv og ikke så lidt udemokratisk, da han i 2017 dannede sin i mange henseender omdiskuterede koalition med det ekstremt nationalistiske FPÖ. Kurz slipper formentlig med et blåt øje. Strache kan næppe fortsætte som politiker, end ikke som gemen parlamentariker, hvilken rolle denne magtbevidste, evigt provokerende uromager heller ikke evner at spille. Vigtig i den europæisk sammenhæng er virkningen på næste uges valg til Europa-Parlamentet,” skriver Nyholm blandt andet. I en nyhedsanalyse i Politiken søndag skriver Europakorrespondent, Erk Jensen, blandt andet: “Efter et langt politisk liv fyldt med skandaler og vedholdende flirt med højreekstremisme kom det fældende slag til Heinz-Christian Strache, da to store medier i nabolandet Tyskland, Spiegel Online og SüddeutscheZeitung, fredag aften offentliggjorde en pinligt afslørende video af den nu forhenværende vicekansler sammen med formanden for hans partis parlamentsgruppe, Johann Gudenus. [...] Afsløringerne, optaget med skjult kamera, kom, dagen før den politiske allierede, Italiens indenrigsminister Matteo Salvini, i går kunne byde sine medsammensvorne i den nye European Alliance for People and Nations velkommen til valgfest i Milano. Med i alliancen, der går samlet til valget til EU-Parlamentet i næste weekend, er 11 partier - heriblandt Dansk Folkeparti og Frihedspartiet. En alliance, hvis troværdighed er alvorligt skadet af afsløringerne - ligesom den østrigske regering. Foreløbig har Sebastian Kurz valgt at regere videre med Frihedspartiets nyindsatte formand, trafikminister Norbert Hofer, som vicekansler. Samarbejdet mellem de to partier var i forvejen belastet af Frihedspartiets konstante krav om stramninger i udlændingelovene, der ofte strider imod internationale konventioner. Men med den aktuelle politiske situation i Østrig bliver det svært for kansler Kurz at finde alternativer, så et nyvalg til efteråret virker sandsynligt.” Inden nyvalg i Østrig skal landet, ligesom de 27 andre EU-medlemslande, vælge nye medlemmer til Europa-Parlamentet, skriver Jyllands-Posten mandag. Spørgsmålet er her, hvilke konsekvenser skandalen får for valget. Ifølge den Østrigs største avis, Kronen Zeitung, har stillet spørgsmålet til flere valgeksperter. Herfra lyder det, at det europæiske valg får en helt ny betydning, fordi det nu bliver “testvalg” for det nationale valg til efteråret. Derfor er alt, der hidtil er skrevet eller sagt i Østrig om udfaldet af det europæiske valg, ikke længere til at regne med.
Berlingske, søndag, s. 18; Berlingske, mandag, s. 12; B.T., søndag, s. 13; Jyllands-Posten, søndag, s. 40; Jyllands-Posten, mandag, s. 12; Politiken, søndag, s. 11; Politiken, mandag, s. 8 (20.05.2019)

Margrethe Vestager melder sig til gyser om EU-toppost
Flere aviser skriver om Margrethe Vestager, som nu officielt har meldt sig til kampen om topjobbet som formand for EU-Kommissionen. ”Jeg synes ikke, at det virkede for Anders Fogh Rasmussen, det med ikke at være kandidat til et topjob i halvandet år. Så nu har jeg skiftet strategi,” sagde Vestager til Ritzau ifølge Berlingske fredag. Jyllands-Posten fredag skriver, at favoritterne til at afløse Jean-Claude Juncker er: Manfred Weber, tysk medlem af den konservative EPP-gruppe, Frans Timmermans, hollænder, socialdemokrat, Margrethe Vestager, liberale Alde-gruppe og Michel Barnier, fransk EU-kommissær med ansvar for brexit. Den danske kommissær har mange fordele, da hun er vellidt i EU, hvor hun som konkurrencekommissær har nydt tilnavnet "EU's mest magtfulde kvinde" og hun er en kvinde i en mandsdomineret verden. Derudover er fra et lille EU-land og "støjer" derfor ikke for meget i de store landes politiske sabelraslen. Ulempen er dog at hun som radikal skal finde hendes støtter i EU-Parlamentet i den liberale Alde-gruppe og den er kun den fjerdestørste i det afgående parlament. Politiken fredag skriver, at flere europæiske medier og kommentatorer mener, at den danske EU- kommissær, Margrethe Vestager, har øget sine chancer for at blive EU-Kommissionens næste formand, efter en tv-debat onsdag aften. Berlingske fredag skriver dog, at de europæiske medier er uenige om Vestagers chancer efter TV-duellen. Altinget skriver søndag, at den danske kommissær må kigge langt efter støtte fra de danske partiers spidskandidater til europaparlamentsvalget. Blot to ud af ti af kandidaterne vil pege på Vestager som Europa-Parlamentets bud på en ny kommissionsformand, viser en rundspørge til kandidaterne.

Konkurrencekommissæren Margrethe Vestager løfter nu sløret for, hvordan en Vestager-ledet Kommission vil drive Europa fremad i et interview i Børsen mandag. Hun sætter teknologisk udvikling og klima er i højsædet. “Jeg mener, vi skal organisere arbejdet i en matrix, og de her tre grundsøjler er nødt til at være med i alt, hvad vi foretager os. Hvis vi har et grønt bnp, kan vi se, at vi både kan have vækst og skabe job, samtidig med at vi når vores klima- og miljømål. Vi mangler en digital skat, og jeg mener, det er meget vigtigt at få et europæisk pres for at få en global løsning,” siger Margrethe Vestager ifølge Børsen mandag. B.T. søndag bringer et stort interview, hvor Jean Claude Juncker blandt andet fortæller om Margrethe Vestager, grænsekontrol, udbredt skepsis over EU og kritik af sig selv. Juncker har ingen indflydelse på sammensætningen af den næste kommission: ”Men jeg vil ikke blive ked af det, hvis en fra det vise nord får et af disse topjob,” siger han og afslører, at han tilmed har forsøgt at sikre Vestager en fremtid i kommissionen. ”Jeg har foreslået den danske statsminister, at han udnævner hende som kommissær igen. Men det synes at være svært,” siger Juncker og henviser til den danske tradition med, at den siddende regering peger på en fra egne partier.
Jyllands-Posten, fredag, s. 16; Politiken, fredag, s. 7; Berlingske, fredag, s. 18-19; Altinget, søndag; Børsen, mandag, s. 22; B.T., søndag, s. 10-11 (20.05.2019)

Administration

Ulovlig støtte, hvidvask, falske bifarme og mord - EU's “mareridtssager” siden sidste valg
Information giver mandag et overblik over nogle af de forgange valgperioders sager om misbrug af EU-midler. Her bliver der blandt andet nævnt skandalesagen om det nu nedlagte MELD og FELD. Sagen går helt tilbage til 2012, hvor en gruppe af EU-skeptiske partier, herunder Dansk Folkeparti, gik sammen om at danne den europæiske alliance MELD og den tilknyttede politiske fond FELD. Efter europaparlamentsvalget i maj 2014 havde MELD pludselig ingen formel leder, da partiets præsident ikke blev genvalgt til EU-Parlamentet, og først i begyndelsen af 2015 blev Morten Messerschmidt formelt set præsident i MELD. Ifølge en ikke-offentlig rapport fra revisionsfirmaet Ernst and Young foretaget på vegne af EU-Parlamentet, som DR fik adgang til i 2016, har Morten Messerschmidt både da der var et ledelsesmæssigt tomrum, og da han selv blev præsident, misbrugt EU-midler til at profilere Dansk Folkeparti, haft rod i regnskaberne og tilbageholdt 'fuldamental information'. I december 2015 lukkede både MELD og FELD med et underskud på over 700.000 kroner, og få måneder senere afgjorde den politiske ledelse i EU-Parlamentet, at MELD og FELD havde misbrugt EU-midler, og at DF derfor skulle tilbagebetale 2,9 millioner kroner. MELD- og FELD-sagen trækker også tråde til Polen, hvor den nuværende polske justitsminister Zbigniew Ziobro som en del af MELD-sagen har modtaget EU-midler til sit eget parti på et falsk grundlag. En sag, som nu bliver undersøgt af EU's anti-svindelenhed, OLAF, sideløbende med undersøgelsen af Messerschmidt. Udover MELD og FELD-sagen nævnes også sagerne i Tjekkiet og Rumænien, som dog ikke ser ud til at skade de politikere, der har svindlet, op til EP-valget.
Information, mandag, s. 8-9 (20.05.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

Kommissær afviser minimumsløn
Ifølge EU’s socialkommissær, Marianne Thyssen, vil EU ikke presse på for at indføre en minimumsløn i blandt andet transportsektoren. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. “Hvis der er én ting i EU-traktaten, hvor man siger, at vi ikke har nogen kompetence, er det på lønninger,” siger kommissæren. Hun mener i stedet, at initiativet skal komme fra medlemslandene selv. “Alle bør have en minimumsløn og en rimelig løn. Alt dette må man regne på i medlemslandene ud fra de eksisterende muligheder og råderum,” siger hun.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14 (20.05.2019)

Det digitale indre marked

Giganternes kamp i mobilverdenen
Den kinesiske mobilproducent Huawei er kommet i stormvejr efter navnlig amerikanske anklager om, at udstyr fra virksomheden risikerer at kunne udnyttes af den kinesiske efterretningstjeneste til fjernaflytning og spionage. Det skriver Berlingske og B.T. søndag. Anklagerne har betydet, at repræsentanter fra 30 EU- og Nato-lande, heriblandt USA, Tyskland, Japan og Australien, i Tjekkiets hovedstad, Prag, i sidste uge samlede forslag til en række tiltag, der skruer op for sikkerhedskravene til 5G-udstyr fra samtlige leverandører. “Europa falder længere og længere tilbage. For få år siden sagde EU, at vi skulle være først med 5G. For to år siden erkendte EU, at det ikke sker - i stedet skal vi være bedst. Vi har ikke teknologivirksomheder eller innovationsniveau, men en masse politisk regulering, der gør ting besværlige. Europa har forspildt sin chance. Toget er kørt. Engang var alle de store mobilproducenter europæiske, og mobilstandarden for GSM-nettet blev underskrevet i Danmark. I dag er vi, undskyld udtrykket, en flok tabere - sådan er det,” siger teleanalytiker John Strand, direktør i Strand Consult.
Berlingske, søndag, s. 19-21; B.T., søndag, s. 16-17 (20.05.2019)

Handel

Tysk industri ramt af USA's protektionisme
I en analyse i Børsen mandag skriver Hakon Redder, udenrigsredaktør blandt andet: ”60 procent af tysk eksport sælges i de øvrige EU-lande. Knap 9 pct. sælges i USA og knap 7 procent sælges i Kina. Eksport udgør 41 procent af Tysklands samlede bruttonationalprodukt. Megen anden forklaring er ikke nødvendig for at indse, hvorfor både toppen og bredden af tysk erhvervsliv melder sig højlydt ind i valgkampen, inden vælgerne i 28 lande senere på ugen bestemmer, hvem der skal have pladserne i et nyt Europa-Parlament […] En opgørelse fra banken Unicredit viser, at Tyskland er blevet ramt af 160 “skjulte” handelsrestriktioner i form af kvoter, begrænsninger på offentlige indkøb, særskilte subsidier i USA, krav om licenser, etc. Såkaldte non-tariff handelsbarriere. Nu kommer så udsigten til, at nationalisterne og populisterne i EU vil rokke ved grundlaget for det indre marked og for frihandel i EU […] som det fremgår af en analyse og måling fra European Council on Foreign Relations, frygter et flertal af vælgerne, at EU kan kollapse. Paradoksalt kommer det parallelt med, at to tredjedele, den største andel siden 1983, er glade for EU. Angiveligt som konsekvens af frygten for den globale usikkerhed. Men alligevel står EU-skeptikerne til fremgang ved denne uges EP-valg.”
Børsen mandag, s. 21 (20.05.2019)

Tyske topbosser i clinch med EU-skeptikere
Nogle af Europas største virksomheder vil stoppe populismens angreb på EU før valget til Europa-Parlamentet skriver Børsen mandag. I toppen af tysk erhvervsliv går man senere på ugen inden valget til Europa-Parlamentet i clinch med de populister, nationalister og EU-modstandere, der kan sætte hårde bomme ned for frihandel, EU's indre marked og dermed de eksportafhængige tyske virksomheder. ”Valget til Europa-Parlamentet er derfor det vigtigste nogensinde. Det er helt afgørende, at vi holder sammen på et fælles Europa. Både fordi alle lande i EU, selv Tyskland, er for små til at klare sig selv globalt, og fordi vi er ekstremt tæt forbundne,” siger Heiko Willems, der repræsenterer EU's mest indflydelsesrige lobbyorganisation.
Børsen mandag, s. 20-21 (20.05.2019)

Institutionelle anliggender

Merkel kan blive en joker i spillet om EU-topposterne
I Berlingske fredag spørger Lykke Friis, Europakorrespondent: ”Er Merkel trods sidste års forsikringer om, at hun ikke vil have en EU-toppost, alligevel klar til at tage en tørn i Bruxelles? ” Hvis Merkel i sidste instans accepterer en anden kandidat til kommissionsformandsposten end Weber, vil det også kunne lette det noget anstrengte forhold til Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. På det seneste har den franske præsident haft svært ved at skjule sin frustration over, at Merkel ikke har støttet hans reformudspil i EU. I interviewet medgiver kansleren, at der er »mentalitetsforskelle« mellem de to regeringsledere, men betoner nødvendigheden af at holde sammen. Macron og hans tilhængere har flere gange ytret sig stærkt kritisk over for Weber, som de opfatter som en »status quo- politiker«. Med sin melding har Merkel i hvert fald forsøgt at skabe sig rum til at kunne støtte en anden kandidat end Weber.
Berlingske fredag, s. 17 (20.05.2019)

Mickey Mouse har forladt EU's bygning. Men der er langt igen
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag, skriver Jørn Mikkelsen, sikkerhedspolitisk korrespondent: ” Manfred Weber? Aldrig hørt om ham? Han er ellers et godt bud på en ny formand for EU-Kommissionen. Hans udfordrer er Frans Timmermans, som måske er lidt mere kendt, fordi han er næstformand i den nuværende kommission. Weber kommer fra det bayerske CSU og er borgerlig såkaldt spitzenkandidat til at afløse Jean-Claude Juncker i Bruxelles, mens hollandske Timmermans er hans socialdemokratiske hovedkonkurrent. […] Det må være meget få parlamentsmedlemmer, der ikke føler sig bundet af deres nationale baggrund og stemmer derefter. Det viser, hvor svært det er at forene nationalstaternes naturlige egeninteresser med idéen om et parlament af politikere, der trækker på samme europæiske hammel. Mickey Mouse-kritikken er for længst en overstået, dårlig kliché. Men parlamentet har omvendt heller ikke knækket koden, og ikke mange finder i dag svaret i et Europas Forenede Stater, sådan som de første generationer efter Anden Verdenskrig gjorde. Der ér bestemt store, fejende debatter om krig og fred, Europas placering i verden og europæiske værdier i parlamentet i ny og næ; ofte på tysk og fransk initiativ og ofte henvendt til hinanden i bedste mening. Men man bør være ærlig og sige, at de ikke slår så bredt igennem, som når roamingen bliver billigere. Problemet er, at meningen med EU ikke kun kan være billigere telefoni. Den er i hvert fald ikke særligt identitetsskabende.”
Jyllands-Posten lørdag, s. 24 (20.05.2019)

Sådan bruger EU dine penge
Berlingske skriver lørdag, at EU's årlige budget er på omkring 1.120 milliarder kroner, der fordeles på en række områder. Midlerne går primært til landbrug, regional støtte og forskning. Forskningen, der nok er et lidt overset område, er der hvor Danmark har været nettobidragsyder til EU i en årrække, da Danmark er et af de rige lande. Den nuværende fordeling af EUs budget er en markant omlægning fra tidligere, hvor landbrugsstøtten udgjorde over halvdelen af det samlede budget. Hovedindtægten i EU kommer fra bidrag fra medlemslandene, som alle betaler til budgettet. Derudover har EU indtægter fra bødeudskrivelser. Berlingske har tidligere skrevet om, hvordan Margrethe Vestager, konkurrencekommissær i EU, med stor succes har kradset store milliardsummer ind i bøder fra diverse virksomheder – blandt andet amerikanske techgiganter, der har forbrudt sig mod EUs konkurrenceregler. Selvom Danmark er nettobidragsyder til budgettet i EU, så er der også store fordele ved medlemskabet af EU. ” Der en masse ting, som ikke bliver bogført. Den gavn, som danske virksomheder har af et marked med 450 millioner borgere, og at nogle mere fattige lande åbner deres markeder op for dansk eksport, er en kæmpegevinst,” siger Derek Beach, professor i statskundskab, Aarhus Universitet.
Berlingske lørdag, s. 8-9 (20.05.2019)

To af tre kan ikke nævne en EU-parlamentariker: Vi er nødt til at dække EU bedre
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Marlene Wind, professor i Statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet blandt andet: ” Forleden offentliggjorde Voxmeter en analyse, der viste, at 64 pct. ikke kunne nævne et eneste af de danske medlemmer af Europa-Parlamentet […] Er disse tal så noget, man bør være bekymret over? Ja, for uanset hvordan man vender og drejer det, må man konkludere, at det er et demokratisk problem, at så få kender dem, de skal stemme på 26 maj. Vi ser normalt os selv som et oplyst folk, men må altså erkende, at det halter gevaldigt med den del af folkestyret, der sidder i Bruxelles og Strasbourg […] En undersøgelse fra sidste europaparlamentsvalg i 2014 viste, at kun 38 pct. af de unge mellem 18 og 24 stemte, mens den samlede danske stemmeprocent på 56 pct. også var betydeligt lavere end ved nationale valg. Fordi folketingsvalget og europaparlamentsvalget denne gang ligger meget tæt på hinanden, dominerer folketingsvalget allerede så meget, at stemmeprocenten til europaparlamentsvalget igen kan blive lav […] Undersøgelser viser ellers, at vi for første gang har fået en fælles europæisk offentlighed, hvor vi på tværs af grænser diskuterer skattely, migration, klima og tilsætningsstoffer i maden. Brexit har også virkelig fået EU på dagsordenen. Alligevel møder jeg tit menige journalister i Bruxelles, der fortæller at de lider af ”EU-forstoppelse”. De har masser af historier at fortælle, men svært ved at få dem afsat”.
Berlingske lørdag, s. 6 (20.05.2019)

“Det har det med at handle om alt andet end Europa - men ikke denne gang”
Berlingskes Lykke Friis sætter i et essay bragt i Berlingske fredag valget til Europa-Parlamentet i et 30 års perspektiv og giver et overblik over valgets bagtæppe. Hun skriver blandt andet i essayet: “Når europæerne 30 år efter 1989 går til valg til Europa-Parlamentet i slutningen af maj, ser Europa og verden ganske anderledes ud, end de fleste forestillede sig i 1989. [...] Kina er langt fra ikke det eneste land, der har udviklet sig anderledes, end de fleste forestillede sig i 1989. Det er i høj grad også tilfældet med Central- og Østeuropa, Rusland, Storbritannien og USA. Til sammen udgør de en stor del af bagtæppet for dette valg til Europa-Parlamentet og udløser et langt mere principielt valg, end vi har været vidner til siden det første direkte valg i 1979. [...] Når europæerne denne gang skal til stemmeurnerne, er Kina derfor for længst blevet et selvstændigt tema. Hvordan skal europæerne reagere over for et Kina, der med EU-Kommissionens ord i dag ikke alene er en ”økonomisk konkurrent, der forsøger at opnå det teknologiske lederskab”, men også en ”systemisk rival, der søger at fremme alternative styreformer”? Og skal landene fortsat primært reagere hver for sig, når det gælder den nye silkevej, Kinas gigantiske infrastrukturprojekt? Eller er Kina netop nøgleeksemplet på, at europæiske lande i 2019 er blevet så små, at de kun kan få indflydelse ved at lægge vejen forbi Bruxelles? [...] De mange internationale brydninger bevirker, at dette valg til Europa-Parlamentet i langt højere grad end alle de forrige siden 1979 rent faktisk vil handle om Europa. Hvor paradoksalt det end kan lyde, har alle tidligere europaparlamentsvalg kun yderst sjældent handlet om Europa.”
Berlingske, fredag, s. 7-13 (20.05.2019)

Interne anliggender

Er fascismen på fremmarch i Europa
Berlingske fredag skriver, at Steven Forti, der er tilknyttet Universidad Autónoma de Barcelona samt Univeridade Nova de Lisboa, og forsker i de nye højrenationale partier, har hørt om Rasmus Paludan og diskussionen om, hvorvidt Stram Kurs-lederen kan og bør betegnes som nazist. Hans vurdering er den samme, som når det handler om Mussolini-efterkommere, falangister og provokationslystne indenrigsministre. ”Jeg vil foretrække at kalde ham højreekstremist eller, hvis det endelig skal være, nynazist. Også fordi vi skal passe på med trivialisere begreber som nazisme og fascisme,” siger Forti. Opfordringen til at lade være med at trække såvel nazi- som facistkortet betyder imidlertid ikke, at de højrenationale partiers flirt med mellemkrigstiden ideer og symboler er mindre farlig end i 1930erne, pointerer den italienske historiker. Steven Forti pointerer, at EU agerer som modvægt mod den øgede højredrejning i europæisk politik i især Syd- og Østeuropa. ”Samtidig fungerer EU, uanset hvad man kan mene om samarbejdets fejl og mangler, som en stabiliserende kraft, også i et land som Italien. Og meget vil afhænge af, hvordan europaparlamentsvalget falder ud,” siger Forti.
Berlingske fredag, s. 14-15 (20.05.2019)

Grænsen blev krydset 10 gange uden kontrol
Jyllands-Posten rapporterer fredag fra den dansk-tyske grænse, hvor der hersker uenighed om den midlertidige grænsekontrol. Dansk Folkeparti ønsker, at kontrollen gøres permanent, så Danmark ikke længere er nødt til at bede EU om lov til at forlænge den. Socialdemokratiet er langt hen ad vejen enig. “Det skal være os selv i Danmark, der skal afgøre, hvor længe og hvordan vi vil have vores grænsekontrol. Vi skal ikke som i dag begrænses af Schengen-reglerne,” siger Jeppe Kofod, partiets spidskandidat til EP-valget. Han tilføjer: “Grænsekontrollen er noget, som vi selv skal afgøre, både hvordan vi gør det, og hvor længe vi gør det. Det er ikke noget, som EU-reglerne skal sætte en grænse for. Jeg ved godt, at reglerne er sådan i Schengen i dag, men vi mener, at man skal tilpasse Schengen-reglerne til den virkelighed, der er i Europa i dag. Der har siden 2015 været behov for grænsekontrol i flere europæiske lande.”
Jyllands-Posten, fredag, s. 18-19 (20.05.2019)

Klima

Lighed for reglerne og klima på dansk ønskeliste
Børsen skriver mandag, at dansk erhvervsliv ønsker, at klima samt indsatsen med at håndhæve og implementere EU-regler kommer højt på dagsordenen, når det nye Europa-Parlament starter arbejdet til juli. “Det allervigtigste er den grønne omstilling og det at gribe de muligheder, der ligger i det. Her har parlamentet vist sig ambitiøse og været medvirkende til alt, hvad der er sket de seneste fem år, og det arbejde skal bringes videre,” siger Anders Ladefoged, europapolitisk direktør hos Dansk Industri (DI).
Børsen, mandag, s. 20-21 (20.05.2019)

Sikkerhedspolitik

Militær magt er blevet Europas nye fredsprojekt
Kristeligt Dagblad mandag, skriver, at i dag er militært samarbejde noget nær det eneste, EU's ledere kan enes om. I Europa anno 2019 er det økonomi, arbejdsløshed og indvandring, europæerne helst vil høre om i valgkampen op til Europa-parlamentsvalget i denne uge. Emner, der kommer langt foran fred ifølge en Euro-barometermåling fra april.
Takket være EU udkæmpes krigene ikke længere på slagmarken, men ved forhandlingsbordet. ”EU knytter europæerne sammen, og uden disse bånd er det absolut ikke utænkeligt, at krigen vender tilbage. Vi ser jo netop nu, at spændingerne vokser mellem de europæiske lande. Nationalisme kan stadig føre til krig," siger Elmar Brok, medlem af Europa-Parlamentet for tyske CDU og tidligere formand for parlamentets udenrigsudvalg. Men det er især truslen fra konflikter og ustabilitet i EU's nærområder, fra Ukraine til Mellemøsten og Sahelområdet i Afrika, der truer EU. Og mens øget samarbejde i stigende grad møder modstand i de europæiske hovedstæder, er sikkerhed, herunder fælles terrorbekæmpelse, et af de få områder, hvor de europæiske ledere synes parate til at styrke samarbejdet. Tre fjerdele af de europæiske borgere ønsker netop øget samarbejde i EU-regi. EU skal være et Europa, der beskytter, som den franske præsident, Emmanuel Macron, har formuleret det. Og denne beskyttelse, som hidtil bestod i at forebygge konflikter ved at promovere demokrati, menneskerettigheder og god regeringsskik, handler i dag i stigende grad om fælles militær kapacitet.
Kristeligt Dagblad mandag, s. 1, 4 (20.05.2019)

Sundhed

Tusinder ender med en regning ved sygdom på ferie i Europa
Jyllands-Posten lørdag skriver, at Venstres og Socialdemokratiets spidskandidater til EU-Parlamentet vil have undersøgt problemer med EUs blå sygesikringskort. I årene 2015-2017 er det nemlig endt med en regning til 15-20 procent af de syge danskere, der har forsøgt at få behandling med det blå EU-sygesikringskort. ”Jeg har længe været klar over, at der var et problem med det blå sygesikringskort, men at det så sådan ud, var jeg ikke klar over. Det er klart, at disse erfaringer gør, at vi må se nærmere på ordningen, som den ser ud i dag,” siger Morten Løkkegaard, spidskandidat til EU-Parlamentet, Venstre. Også spidskandidat Jeppe Kofod (S) er bekymret og siger: ” Det må vi tage op med Europa-Kommissionen og de EU-lande, hvor det finder sted, og sikre, at danskere ikke bliver svindlet på den måde.”
Jyllands-Posten lørdag, s. 1, 12, 13 (20.05.2019)

Udenrigspolitik

Stort flertal støtter våbenreform i Schweiz
Berlingske søndag og flere af mandagens aviser skriver, at ved en folkeafstemning i Schweiz har et stort flertal vedtaget en stramning af landets våbenlove, så de rettes ind efter EU. I 2015 strammede EU-reglerne efter terrorangrebene i Paris. Schweiz er ikke med i EU, men de er en del af Schengen-samarbejdet.
B.T. mandag, s. 10; Berlingske søndag, s. 28; Jyllands-Posten mandag, s. 12; Politiken mandag, s. 9; B.T. Metro mandag, s. 12 (20.05.2019)

Trumps strategiløse Iran-politik
Informations leder skriver lørdag blandt andet: ” Den sidste uges sabelraslen mellem USA og Iran har skabt frygt for en gentagelse af den amerikanske invasion af Irak i 2003. Men det virker ikke som et sandsynligt scenarie, om end flere omstændigheder er de samme som dengang […] Iran er en stormagt i regionen; det var Irak ikke. Irans væbnede styrker kan mobilisere en million soldater. Iraks hær talte højst 100.000 i 2003. I starten nød Irak-krigen stor opbakning i USA. En ny krig mod en stærkere modstander ville blive mødt med voldsom modstand i Kongressen og befolkningen […] Det foruroligende er, at USA's sanktioner øjensynligt virker. Siden 2017 er Irans olieeksport halveret. Iranerne vil ikke vente på udfaldet af præsidentvalget i 2020. EU har fået 60 dage til at finde en vej uden om USA's sanktioner, og Iran anmoder Moskva og Beijing om hjælp.”
Information lørdag, s. 2 (20.05.2019)

Økonomi

Eurolandes økonomier går frem
Nyhedsbureauet Reuters skriver ifølge Jyllands-Posten fredag at EU-landenes økonomier generel er i vækst inden valget til EU-Parlamentet. Tal fra EU's statistikorganisation, Eurostat, viser, at væksten blev øget med 0,4 pct. fra januar til marts i de 19 lande, der har euroensom valuta. Den accelererede vækst skyldes især Tyskland, der har fået gang i økonomien, mens Italien også er i bedring efter en recession.
Jyllands-Posten, fredag, s. 16 (20.05.2019)

Hver dansker vinder 12.500 kroner om året på EUs indre marked
Berlingske mandag bringer nyheden, om at Danmark er blandt de lande, hvor EUs indre marked har haft den største positive betydning for økonomien. EUs indre marked giver danske virksomheder ubesværet adgang til 500 millioner forbrugere, ligesom vi forbrugere har let adgang til omkring 26 millioner virksomheder. Det har løftet Danmarks samlede velstandsniveau. I hvert fald viser en ny rapport fra Bertelsmann Stiftung, en af Europas største tænketanke, at Danmark er blandt de lande, som drager størst fordel af det indre marked. Mere præcist viser rapporten, at det indre marked har løftet Danmarks årlige bruttonationalprodukt (BNP), med omkring 12.500 kroner pr. indbygger. ”Danmark er en lille åben økonomi, hvor tre fjerdedele af eksporten går til Europa. Derfor er det klart, at Danmark nyder godt af lavere handelsbarrierer som følge af EUs indre marked. Derudover får lande som Danmark, hvor arbejdskraften har høj produktivitet, særlig nytte af det indre marked. Det betyder også, at de fleste af landets varer og tjenester er konkurrencedygtige og dermed efterspurgte af importører i Europa,” forklarer Dominic Ponattu, der er økonom og medforfatter til rapporten.
Berlingske mandag, s 4 (20.05.2019)

Italien er med fuld fart på vej mod EU’s budgetmur
Berlingske bringer mandag en analyse af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør. Han skriver blandt andet: “Italien og Europa-Kommissionen nåede før jul en våbenhvile i efterårets opgør, hvor Italien med lidt tekniske greb og en kortere udskydelse af en borgerløn fik forvandlet et forventet underskud på 2,40 procent til 2,04 procent af BNP. […] Nu forventer Italien så pludselig igen et underskud i år på 2,4 pct. af BNP. Herefter vil statsfinanserne - ifølge programmet - langsomt forbedres. Faktisk nøjagtig på samme måde som tidligere forventet, bare et år forskudt. Den altid larmende indenrigs- og vicestatsminister Matteo Salvini har gjort det klart, at Rom er villig til at bryde EU’s budgetregler. […] Det italienske statsbudget vil blive et vigtigt markedstema i de kommende måneder, men en egentlig hård konfrontation kan meget vel skulle afvente en ny Europa-Kommission i november.”
Berlingske, mandag, s. 5 (20.05.2019)