Mandag den 20. november

EU i weekendens og dagens aviser

Den 20. november 2017

Weekenden og dagens EU-tophistorier

Nyt EU-Ultimatum til Storbritannien udløber om få uger
Donald Tusk, EU-præsident, udtalte fredag efter EU's sociale topmøde i Göteborg, at der skal ske flere fremskridt i begyndelsen af måneden, hvis forhandlingerne om den britiske exit skal gå videre til næste fase på det kommende EU-topmøde i midten af december. Det skriver både Information og Berlingske, lørdag. Donald Tusk holdt et bilateralt møde med Theresa May, hvor han påpegede, at der især mangler fremskridt i forhandlingerne om fremtidens grænseforhold i Irland og om den økonomiske afregning, skriver Information, lørdag. Berlingske skriver søndag, at Storbritannien forlader EU, hvis der ikke er en aftale på plads inden marts 2019, og falder dermed tilbage til handelsvilkår som et land uden nogen handelsaftale. Ifølge David Davis, britiske chefforhandler, skal EU gå på kompromis. ”Storbritannien har lavet alt arbejdet. Nu vil jeg have EU til at indgå kompromisser,” siger David Davis. I en tale i München siger han, at han regner med en ”dyb og omfattende frihandelsaftale med et omfang, der er større end nogen aftale, EU nogensinde tidligere har indgået. Det skriver Børsen mandag. I Bruxelles er der ikke samme mening. I et internt EU-dokument står der, at briterne må ”nøjes med en standard frihandels-aftale”, fordi man inden for den eksisterende EU-lovgivning ikke kan ”gennemføre indre marked-foranstaltninger” eller "udvikle vore rammer for regler og lovgivning". Det vil sige, at når briterne forlader både det indre marked og toldunionen, lukker de sig ude af et tættere samarbejde. Ifølge Børsen, mandag, kræver EU mindst 60 milliarder euro af Storbritannien for at forlade EU, mens Storbritannien selv taler om 20 milliarder kroner. I en analyse i Børsen, mandag, skriver Hakon Redder, udenrigsredaktør, at forretningsfolkene i Storbritannien ikke ved, hvilken størrelse Storbritannien er om godt halvandet år. ”Man ved ikke, hvilke regler der vil gælde for samhandlen med de 27 EU-lande, der aftager knap halvdelen af landets eksport. Ej heller for de cirka 60 lande, som EU har handels-aftaler med. Sandsynligheden peger på - fordi det er i alles interesse - at der laves en overgangsordning på to år efter Brexit i marts 2019, så briterne ikke forlader det indre marked. Men i forhandlingerne er der ingen fremskridt. Meget kan gå galt,” skriver Hakon Redder. Theresa May har lagt en hård og kompromisløs tone an forud for Brexit-processen, der begyndte i parlamentet i denne uge. Det skriver Information, mandag. Parlamentarikere fra alle partier har fremsat knap 500 ændringsforslag, mens May-regeringen fremsatte en tilføjelse til loven. Loven skal kopiere al EU-lovgivning over i britisk lov for at forhindre et juridisk tomrum efter Brexit, og dermed binde landet til Brexit, hvad end forhandlingerne ender med, ved at indskrive den præcise dato for dets EU-exit i loven. ”Lad ingen være i tvivl om vores målrettethed eller stille spørgsmålstegn ved vores beslutsomhed, Brexit vil ske. Det vil stå dér, sort på hvidt, på forsiden af denne historiske lov: Storbritannien vil forlade EU den 29. marts 2019 kl. 23 GMT,” skrev premierminister May i en kommentar i avisen The Daily Telegraph. Alexander Lemche, jurastuderende ved Københavns Universitet, København, skriver i et debatindlæg, mandag, i Jyllands-Posten, om den britiske udtræden vil betyde begyndelsen på enden af Den Europæiske Union. Men i kølvandet på Brexit er der sket en fornyet opbakning til samarbejdet med valgene af EU-positive politikere som Macron i Frankrig, Rutte i Holland og Merkel i Tyskland, og ifølge Alexander Lemche kræver det, at EU står sammen og viser omverdenen, at EU ønsker at blive taget seriøst. En ny undersøgelse, foretaget af forskere fra Swansea University og University of California, Berkeley, viser, at flere end 150.000 primært automatiserede russiske Twitterprofiler blandede sig i debatten i de sidste dage af den britiske Brexit-valgkamp i juni 2016. Det skriver Information, lørdag. Theresa May mener, at indblandingen fra russisk side skyldes, at de vil så uoverensstemmelse og hun vil tage de nødvendige skridt for at modarbejde russisk aktivitet. Børsen, mandag, skriver, at USA's storbanker tror på en hård Brexit, og derfor har Citi placeret sin EU-licens til at drive detailbank i Dublin i Irland.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 6; Berlingske, søndag, s. 23; Børsen, mandag, s. 20, 21; Information, lørdag, s. 8, 14-15; Information, mandag, 12-13; Jyllands-Posten, mandag, s. 18;

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: København er med i opløbet om EMA-slutspil
Flere aviser skriver lørdag og i dagens aviser, at det er i dag, det bliver afgjort, om Danmark skal huse EU-agentur efter Brexit. 27 EU-ledere skal i aften stemme om, hvem der skal huse de to EU-agenturer, som skal finde nye hjem efter Brexit i april 2019. Danmark har sammen med 18 andre lande lagt billet ind på Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), mens 8 lande kæmper om Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA). Tre af de 19 lande går efter afstemningen videre til anden runde. ”EMA vil indiskutabelt være flere gange mere værd end udgifter til at huse det,” siger den tidligere Novo-topchef Lars Rebien Sørensen i Berlingske. MetroXpress, mandag, skriver, at Danmark er blandt favoritterne til at huse det eftertragtede EU-lægemiddelagentur, EMA. ”Vi ligger godt. Men det gør vi, fordi vi opfylder de kriterier, man har sat op som værende vigtige for, at EMA kan fungere,” siger Tine Roed, direktør i Dansk Industri for blandt andet den sundhedspolitiske afdeling. Jyllands-Posten skriver mandag, at Dansk Folkeparti forlanger en beregning, før partiet vil støtte lægemiddelagentur i København. ”Der bør være et regnestykke, før vi træffer endelig politisk beslutning om at bruge skatteydernes penge på dette. Og når regeringen på et tidspunkt selvfølgelig fremlægger det regnestykke, skal det være en god business case for Danmark,” siger finansordfører René Christensen (DF). Jyllands-Posten, lørdag, skriver, at de tre baltiske lande bliver vigtige i afstemningsprocessen for Danmark, da ingen af dem selv har budt på EMA. ”Jeg synes, jeg mærker stor opbakning fra de baltiske lande,” sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Kilder: Politiken, mandag, s. 3; Berlingske, mandag, s. 3; Metro-Xpress, mandag, s. 14; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12, mandag, s. 2; Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Polen marcherer tilbage mod sin fortid
Lørdag skriver Information, at Polens regering forsøger at dreje nationens historie i en mere nationalistisk retning trods EU’s ønsker. Polen er EU’s største udflytter nation og i Danmark udgør 40.000 polakker landets største indvandrergruppe. Landets katolsk-konservative regering fjerner Polen fra den mindekultur omkring Holocaust, der er så vigtig for unionen - for til gengæld at skrue op for den antikommunistiske fortælling, varetaget af Institute of National Remembrance (IPN). Rafal Pekala, IPN's chef for indsamling af mundtlige kilder, skriver i en mail til Information at de har forståelse for EU's fredsbevarende narrativ, og at Holocaust indtager en særlig plads i verdens kollektive hukommelse. De hilser præsentationer af emnet velkomne på den betingelse, at disse aktiviteter tjener sandheden. EU's fredsbevarende fortælling bør have forståelse for, at undskyldninger for traumatiske hændelser i en krig ikke er det mest anvendelige i dannelsen af en polsk national-identitet. Det mener Jakob Egholm Feldt, historieprofessor på Roskilde Universitet. ”Men den top-down elitære facon, hvor Jean-Claude Juncker udlægger hele fortællingen i fællesskab med nogle professorer fra universiteterne, kommer ikke til at holde. Der skal være en meget mere plural erindringspolitik i EU, hvor EU også omfavner de mere lokale og kontekstuelle oplevelser, folk har,” siger Jakob Egholm Feldt i Information, lørdag. Informations Leder, mandag, skriver, at Polen minder mere og mere om fascismen og det er et mareridt for EU’s demokratiske medlemslande, at antallet af højrenationalt kontrollerede lande bliver så påtrængende, at det ikke alene indfører autoritært styre i betydelige dele af Europa, men at det også kommer til at præge selve EU's beslutninger i retning af ekstremt højre. Jyllands-Posten skriver i dag, at tyske politikere og historikere mener, at Warszawa ikke er interesseret i tysk-polsk forsoning. ”Tyskland har jo holdt sig meget tilbage, men i Polen har man den opfattelse, at Berlin støtter, hvad der sker i den europæiske kommission og i parlamentet,” siger den tyske Østeuropa-ekspert, Kai-Olaf Lang, forsker ved tænketanken Stiftung Wissenschaft und Politik i Berlin. I sidste uge meddelte Europa-Parlamentet, at man vil bruge EU-traktatens artikel 7, som kan føre til, at Polen mister stemmeretten i EU'sministerråd. Beslutningen kræver dog enstemmighed blandt de øvrige EU-lande og det forventes at Ungarn vil blokere. Det skriver Jyllands-Posten, mandag.
Kilder: Information, lørdag, s. 10-12; Information, mandag, s. 20, Jyllands-Posten, mandag, s. 12

Institutionelle anliggender: Er kampen mod skattely tabt, fordi vi ikke ønsker at vinde?
Selvom der officielt kun er et skattely tilbage i verden, som ikke overholder de internationale regler, så koster lovlige og ulovlige skattefinter formentlig statskasserne mere end nogensinde. Det skriver Steen Rosenbak, chefredaktør i en kommentar i Jyllands-Posten. ”Efter Paradise Papers har EU's finansministre anmodet EU-Kommissionen om at udarbejde en lignende liste. Den kan ende med at blive længere end OECD's, men kommer store centraler for international skattespekulation som Irland, Holland, Luxembourg, Malta og Cypern til at figurere på den?” skriver han. Steen Rosenbak mener, at løsningen på den globaliserede verdens skatteproblemer er ikke at gøre skattely ulovlige, men at gøre dem overflødige. Ludvig Wier, Ph.D.-stipendiat, KU, og konsulent for FN internationale skattespørgsmål, og Thomas Tørsløv, Ph.D.-Stipendiat, KU, foreslår i en analyse i Politiken, lørdag, at beskatning af selskabers profit svarer til andelen af deres salg i det respektive land. ”Vores forskning viser, at EU pga. af det hullede skattesystem taber 20 pct. af selskabsskatteindtægterne, svarende til 450 milliarder kroner årligt. I den offentlige debat lader det til, at vores bedste håb er at lappe de håbløst forældede regler eller skælde selskaberne ud for deres dårlige moral ved at lave en sortliste, som vel at mærke ikke kommer til at inkludere skattely i EU.” Løsningen vil ifølge Ludvig Wier og Tohams Tørslev være, at selskaber ikke kan flytte deres kunder til skattely og at selskabers ejere får deres penge ud af selskaber via dividende betalinger fra den verdensomspændende profit. Det kunne betyde, at man kun beskatter selskaber med overskud, men forhindrer brugen af skattely. Politiken, søndag, skriver, at interne dokumenter afslører, hvordan moms for millioner kan spares på Isle of Man ved at flytte egne penge fra en lomme til en anden. EU's økonomikommissær, Pierre Moscovici, kalder EU's momsregler uholdbare. ”Vi kan ikke opretholde et system, som er ugennemsigtigt og nærmest opfordrer til bedrageri”, siger han i et interview med den franske ICIJ-partner, Le Monde, ifølge Politiken.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 6; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2; Politiken, søndag, s. 8

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Aktierne bakkede med aktierne
Fredagens handel var ganske afdæmpet, da der ikke var meget inspiration at hente for investorerne fra makrofronten. ”Selv om vi tror meget på opsvinget, har vi stadig brug for en tålmodig og vedholdende tilgang til vores pengepolitik for at sikre prisstabiliteten på mellemlang sigt,” sagde Mario Draghi, chef for Den Europæiske Centralbank (ECB) i sin tale i Frankfurt ifølge Jyllands-Posten, lørdag.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 28

Migration: Asylsystemets motor er smadret
Europas migrationsudfordringer vil vokse voldsomt i fremtiden og derfor er det vigtigt og rigtigt at beskrive realiteterne, står der i et debatindlæg i Politiken. Morten Lisborg, Anders Lisborg og Jan Olsen, alle konsulenter i Migration Management Advice, skriver i debatindlægget: ”EU's og Danmarks mange immigrationsbegrænsende tiltag er en konsekvens af de politiske forandringer i Europa, som risikerer at fragmentere og destabilisere kontinentet. Den folkelige og politiske opbakning til de menneskerettigheder og standarder, vi har brugt generationer på at opbygge, bliver undermineret. Problemet er, at de nye tiltag ligger i forlængelse af mange års forfejlet europæisk migrations- og flygtningepolitik. Man handler emotionelt og forsøger sig med hurtige og kortsigtede lappeløsninger frem for at se situationen i et større og længere perspektiv.”
Kilde: Politiken, lørdag, s. 8

Institutionelle anliggender: En styrket europæisk identitet gennem uddannelse og kultur
Jean-Claude Juncker, Europa-Kommissionens formand og Tibor Navracsics, kommissær for uddannelse, ungdom og kultur, skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad, at vi skal værne om kulturen i Europa, da det er en stor rigdom. De skriver: ”EU har ingen direkte beføjelser inden for uddannelse og kultur, men har værktøjer til at hjælpe medlemsstaterne med at samarbejde bedre og gøre det lettere for kunstnere og lærere at arbejde over hele Europa.
Det er meget vigtigt, fordi mange udfordringer går på tværs af grænser og kræver en fælles reaktion. Hvordan kan vi for eksempel hjælpe de 44 procent europæere i alle aldre, der stadig mangler grundlæggende digitale færdigheder? Hvordan kan vi opretholde pressefrihed, mediepluralisme og journalistik af høj kvalitet? Og hvordan kan vi forsvare vores værdier som frihed og demokrati på trods af populisme og fremmedhad? Uddannelse og kultur skal være en del af løsningen, og det er grunden til, at Europa-Kommissionen vil præsentere EU's ledere for konkrete tiltag, der skal træffes frem til 2025.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8

Det digitale indre marked: Forsinkede EU-regler skaber juridisk gråzone for bankkundernes nye bejlere
Mange større banker arbejder allerede på at åbne for adgangen, selvom der er halvandet år til, at bankerne tvinges til at lade nye konkurrenter få en indgang til at suge data om kunderne ud. Troels Hauer Holmberg, seniorøkonom i forbrugerrådet Tænk opfordrer politikerne til at indse, at Danmark risikerer at tabe det hele på gulvet, hvis bankerne først lukker op til dataene, når EU's regler er på plads. ”Det er en showstopper. De nye udbydere har brug for samme lette adgang til at lave betalinger, som eksempelvis Mobilepay har. Vi hører igen og igen, at Danmark skal satse på digitalisering og skabe verdens bedste rammebetingelser for nye typer finansielle tjenester, men vi er knap nok begyndt. Og indtil EU-reglerne falder på plads, arbejder de nye udbydere i en juridisk gråzone med tekniske forhindringer,” siger han i Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 14-15

Migration: Tragedien i Libyen
Politiken skriver i sin Leder, at EU ikke kan lukke sine øjne for Libyens kollaps. Politiken skriver: ”Slavehandlen er blomstret op i Libyen af to grunde. For det første på grund af det kaos og anarki, der fulgte i kølvandet på den tidligere diktator Moamar Gaddafis fald. For det andet fordi EU i de seneste måneder i samarbejde med den libyske kystvagt og en række militser har fået stoppet mange af de flygtninge og migranter, der tidligere kom via Libyen til Europa. I stedet for at tjene penge på at sende flygtninge til Europa satser nogle af de kyniske menneskesmuglere i stedet nu på slaveri. At sige, at slavemarkederne i Libyen er EU's skyld, er indlysende at gå for vidt. Men Europa er medansvarlig for, at slavemarkederne er opstået, og vi er moralsk forpligtet til at forsøge at få dem standset.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 1

Konkurrence: Vejgodsbranchen kæmper for at lovliggøre social dumping
I et debatindlæg på Altinget skriver Ole Christensen (S) medlem af Europa-Parlamentet, at stærke, fælles EU-regler for udstationering er helt afgørende, hvis vi skal komme unfair konkurrence og medfølgende social dumping til livs. I indlægget på Altinget den 6. november skriver ITD under på fælles byline med Polens ambassadør og EU-Kommissionens repræsentation i Danmark, at Danmark skal kæmpe for fælles EU-regler for udstationerede arbejdstagere. Der står dog ikke, hvad de fælles regler skal indeholde. Ole Christensen skriver: ”At ITD på Altinget slår pjalterne sammen med Polens ambassadør og EU-Kommissions repræsentant i Danmark, det får i den grad de røde lamper til at blinke. Polen er et af de lande, som konsekvent har modarbejdet bekæmpelsen af social dumping. Vil ITD virkelig sætte sig selv i den bås? Det giver ligeledes anledning tilhovedrysten, at Kommissionen lægger navn til det fælles budskab. De bør ærligt talt holde sig fra at blåstemple social dumping-alliancen.”
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Stærkt brand
I et debatindlæg i Ekstra Bladet, søndag, skriver Henrik Gade, at Frankrigs præsident har fået øje på Margrethe Vestager som kommende EU-formand fra 2019, når Jean-Claude Juncker stopper. Han skriver: ”2019 er også dansk valgår, såfremt regeringen sidder tiden ud. Hvis Vestager ikke bliver Jean-Claude Junckers efterfølger, kunne et scenarie blive, at hun ønsker at vende tilbage til dansk politik og gøre comeback på den politiske scene som en absolut joker som kommende statsminister, da hendes brand vil stå stærkere end så vel Lars Løkkes og Mette Frederiksens tilsammen. Derfor er det vigtigt allerede nu at finde en stærk og visionær post til Vestager, hvis hun vrages som Junckers efterfølger. Måske skulle man begynde at overveje Vestager som nationalbankdirektør eventuelt som et springbræt til Den Europæiske Centralbank, som blandt andet har inflation som en af sine mærkesager.”
Kilde: Ekstra bladet, søndag, s. 18

Sikkerhedspolitik: Sådan fik Rusland indflydelse i Vesten
Politiken, lørdag, skriver, at i denne uge kom chefen for den tyske efterretningstjeneste med en skarp advarsel mod Ruslands forsøg på at få indflydelse og splitte Europa og USA. ”For at sige det klart: I stedet for at have en partner i europæisk sikkerhed har vi en potentiel fare i Rusland. Rusland er tilbage som aktør i verdenspolitikken, og det bliver en ubehagelig nabo. [...] Rusland vil have en førende rolle på det europæiske kontinent igen ved at svække EU og presse USA tilbage og især ved at presse en kile ind mellem de to” sagde chefen for den tyske efterretningstjeneste, BND, Bruno Kahl i en tale i München. Kahl ønsker et tættere samarbejde med USA’s efterretningstjeneste og Jens Stoltenberg, Nato's generalsekretær, har gentagne gange advaret mod Ruslands oprustning.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 18

Det digitale indre marked: Ingen grund til panik over falske nyheder
Danske Rasmus Kleis Nielsen, der er nyslået professor på University of Oxford, mener ikke, at det er rigtigt, at sociale medier spreder falske nyheder og på den måde smadrer demokratiet. I sidste uge nedsatte EU en ekspertgruppe, der skal finde nye måder at bekæmpe misinformation. Tidligere har den danske konkurrencekommissær i EU, Margrethe Vestager, udtalt, at hun frygter en ”privatisering af demokratiet”, hvor folk bevæger sig i såkaldte filterbobler. Rasmus Kleis Nielsen opfordrer de politikere og teknologivirksomheder, der er forhippede på at finde løsninger på problemerne, til at gøre sig den ulejlighed at undersøge omfanget og fænomenet grundigt, før man griber ind på et område, der handler om vores ytringsfrihed.
Kilde: Politiken, mandag, s. 1

Klima: Klimatopmødet var helt uden stærke ledere
På klimatopmødet i Bonn, spillede hverken USA, EU eller Kina en ledende rolle og måske netop derfor, blev mødet en relativ stor succes. Det skriver Politiken, lørdag. Dog faldt de højtflyvende ambitioner om, at EU og Kina sammen skulle fylde det tomrum, amerikanerne har efterladt, til jorden. ”Intentionen er der nok stadig. De kinesiske ledere svinger sig højt op, når de taler om deres ansvar i verden og partnerskabet med Europa. Men det har ikke rigtig materialiseret sig her i forhandlingsrummet,” siger Anette Ejersted, den danske chefforhandler på klimatopmødet. Troels Dam Christensen fra 92-gruppen, et netværk af danske miljø- og udviklingsorganisationer, mener, det ville være godt for klimaet hvis EU og Kina tog et fælles ansvar, i stedte for at være helt opslugt af deres interne processer og interesser.
Kilde: Politiken, s. 4

Institutionelle anliggender: Cambodjas premierminister kvæler oppositionen
EU truer nu med at straffe Cambodja, efter at Hun Sen har fået landets højesteret til at opløse det største oppositionsparti, National Rescue Party - også kaldet CNRP. Det skriver Politiken, søndag. Partiet kunne blive en trussel mod det forestående nationale valg næste år, men efter opløsningen, skulle Hun Sens sejr været sikret. Hun Sens metode har fået EU til at true med straf. ”Respekt for fundamentale menneskerettigheder er en forudsætning for, at Cambodja kan fortsætte med at drage fordel af EU,” sagde en talsmand for EU-Kommissionen i denne uge ifølge Reuters.
Kilde: Politiken, søndag, s. 13

Sikkerhedspolitik: Danmark er på vej ud i EU's slæbespor
Lederen i Berlingske, søndag, skriver, at 23 EU-lande i denne uge skrev under på at koordinere indkøb og udvikling af militært isenkram som kampvogne og droner, men Danmark deltager ikke. ”Aftalen er kaldt historisk og den største, der er indgået på forsvarsområdet i EU i et årti eller mere. Men Danmark er ikke med. Vores 25 år gamle forbehold over for EU's forsvarssamarbejde sætter en stopper for, at Danmark kan være med i et samarbejde, som ellers indlysende ville være til dansk fordel. Som årene går, fjerner Danmark sig desværre længere og længere fra EU's kerne. Danmarks undtagelser får større betydning, og centrale beslutninger, som ellers har stor betydning for os, træffes, uden vi sidder med ved bordet og bestemmer. Og det er ærgerligt.”
Kilde: Berlingske, søndag, s. 44

Interne anliggender: Tyskland leder stadig forgæves efter ny regering
”Angela Merkels tid som politisk leder kan slutte med mislykkede forhandlinger eller nyvalg,” det skriver Erik Jensen, Europa-korrespondent, Berlin, i Politiken, mandag. Undtagelsen kommer, efter at forhandlingerne om dannelse af en ny regering er trukket ud, men ifølge Angela Merkel er det det hele værd. ”Opgaven med at danne en regering i Tyskland er så vigtigt, at det er alle anstrengelser værd,” sagde kansleren. En af stridighederne, der forhindre regeringsdannelse, er asylpolitikken. Dertil kommer uenigheder om energipolitik, miljøpolitik, trafik og europolitik. Et eventuelt nyt valg i Tyskland eller en mindretalsregering vil være uhørt i tysk politik.
Kilde: Politiken, mandag, s. 7

Interne anliggender: Georgien og Ukraine skal dele nabostøtte fra Danmark
Anders Samuelsen, udenrigsminister, Liberal Alliance, er klar med et nyt naboskabsprogram, som løber frem til 2021, hvor de danske støttekroner kun kommer Georgien og Ukraine til gavn. Det skriver Jyllands-Posten, søndag. ”Det er ikke, fordi vi har glemt Vestbalkan. Det ligger mig meget på hjerte. Men det er der andre lande, som tager sig af. Vi skal prioritere vores midler, og vi kan gøre mere på denne måde,” siger Anders Samuelsen. Der er blevet afsat 860 millioner kroner, som fordeles næsten ligeligt mellem Ukraine og Georgien over fem år. De skal bruges til at udbygge civilsamfundet, kvinders rettigheder, menneskerettigheder, information og presse, samt kampen mod korruption.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 11

Institutionelle anliggender: Puigdemont deltager i høring om udlevering
BT skriver lørdag, at høringen i Belgien begyndte i går, vedrørende Carles Puigdemont, den afsatte catalanske leder, og fire andre eksministre fra Catalonien, om hvorvidt de skal udleveres til til Spanien eller ej. ”Vi vil appellere til den belgiske dommer om at respektere de grundlæggende EU-rettigheder,” siger en af Puigdemonts advokater, Michele Hirsch, forud for høringen. Belgien har 60 dage til at afgøre, om de fem skal udleveres til Spanien.
Kilde: BT, lørdag, s. 15

Arbejdsmarkedspolitik: Social søjle skal sikre EU-borgere bedre job
En ny social søjle blev til topmødet i Göteborg rejst i EU-samarbejdet. Det skriver Kristeligt Dagblad, lørdag. Søjlen indeholder 20 principper for de europæiske borgers sociale rettigheder, herunder lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet for alle. Lars Løkke Rasmussen (V), statsminister, er glad for den sociale søjle. I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad, mandag, skriver Kerrin Linde, udlandsredaktør, at det er på høje tid, at Den Europæiske Union sætter mennesket først og at det er vigtigt at holde den sociale søjle til ilden, så den ikke ender som en symbolsk hensigtserklæring.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 10

Konkurrence: Lille firma gafler 12,9 mio fra EU - men går efter mere
Virksomheden Cobrio har fået 12,9 millioner kroner fra Europa-Kommissionen. Pengene skal bruges til at skabe flere arbejdspladser i Cobrio og hos dem, der bruger virksomhedens teknologi. Det skriver Børsen, mandag. Teknologien går ud på at bruge kunstig intelligens til at automatisere annoncering på Google Adwords og dermed kan selv små webbutikker sikre sig, at deres reklamekroner udnyttes optimalt, uden hjælp fra et specialbureau.
Kilde: Børsen, mandag, s. 14

Sundhed: Når følelserne raser i pesticiddebatten
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, søndag, skriver Jakob Tilma, kommunikationschef ved Dansk Plantevær, at man ikke kan forbinde glyphosat til kræft hos mennesker. Han skriver: ”Den 15/3 konkluderede Det Europæiske Kemikalieagenturs Risikovurderingskomité ved konsensus, at der ikke er bevis for at forbinde glyphosat til kræft hos mennesker, ligesom man fandt, at glyphosat ikke bør klassificeres som et stof, der forårsager genetisk skade eller forstyrrer reproduktion.” Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og FN's fælles fødevare- og landbrugsorganisation fandt samme konklusion. EU's appelkomite beslutter den 27. november, om tilladelsen skal forlænges med blot fem år.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 23

Interne anliggender: Hvorfor folkeafstemninger? Aben ender alligevel hos politikerne
Robert Spliid, Cand. polit., PhD skriver i en kronik i Børsen, søndag, om folkeafstemninger og at det øger vælgernes politiske engagement til gavn for demokratiet. Han skriver: ”Folkeafstemninger er efterhånden blevet hverdagskost i Danmark, i hvert fald når der skal tages stilling til fundamentale EU-spørgsmål (med eller uden suverænitetsafgivelse). […] Vi ser det aktuelt i forbindelse med Brexit. Vi ved, at de 48,1 pct., der stemte ja, ønskede fortsat britisk medlemskab, men hvad ville de 51,9 pct., der stemte nej? Forbliven i indre marked, løst samarbejde med EU eller intet samarbejde med EU? Skal Farages, Johnsons, Mays eller Corbyns linje følges? Aben er endt på det parlamentariske demokratis skuldre, selv om den oprindelige intention var at give befolkningen direkte indflydelse. […] Det britiske eksempel viser, at landets udtræden af EU ikke blot kan afgøres som et ja/nej-spørgsmål. Det havde været nyttigt, om vælgerne havde haft flere valgmuligheder. Resultatet af folkeafstemningen er imidlertid, at beslutningen nu helt er overladt til politikerne, hvis eneste begrænsning er, at fortsat EU-medlemskabet er udelukket.”
Kilde: Børsen, søndag, s. 3