Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information21. august 2017Repræsentationen i Danmark

Mandag den 21. august

EU i weekendens og mandagens aviser

Den 21. august 2017

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Migration: Flygtninge og migrationskrisen
Flere af weekendens- og mandagens dagblade fokuserer på migration. Berlingske skriver lørdag, at FN-eksperter kritiserer EUs kurs i Middelhavet. To FN-eksperter udpeget af FNs Menneskerettighedsråd skriver i en erklæring: ”EUs nye foreslåede handlingsplan, der blandt andet omfatter et adfærdskodeks for organisationer med redningsskibe, er livstruende og er i strid med internationale standarder, fordi den dømmer folk til yderligere menneskerettighedskrænkelser i Libyen.” Lørdag skriver BT også om FNs holdning til EUs kurs i Middelhavet. BT skriver, at FN også er kritiske overfor den EU-finansierede libyske kystvagt. Felipe González Morales, FNs særlige rapportør vedrørende migranters menneskerettigheder og Nils Melzer, der er særlig FN-rapportør med ansvar for tortur, fastslår: ”Løsningen er ikke at begrænse adgangen til internationalt farvand eller at bruge våben for at true bådene, som det rapporteres, at Libyen har gjort gentagne gange. Det vil resultere i flere døde migranter på havet, og det strider mod forpligtelsen til at redde folk i havsnød.” BT skriver mandag, at Italien smider 800 asylansøgere på gaden i Rom, hvilket har fået UNHCR, FNs flygtningeagentur til at udtrykke stor bekymring. Det sker efter Italien gennem længere tid har været pressede, da landet siden 2014 har modtaget 600.000 flygtninge og migranter. Søndag fokuserer Jyllands-Posten ligeledes på migranter, dog fra et mere nationalt perspektiv. Jyllands-Posten beretter, at Inger Støjberg, udlændingeminister i Danmark (V), og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), har besøgt Nigeria. Formålet med besøget var at overtale Nigerias regering til hurtigere at tillade Danmark at sende migranter fra Nigeria hjem igen. De mange migranter har en drøm om et bedre liv i Europa, men den drøm truer stabiliteten både i Europa og Danmark, ifølge den danske regering. Nigerias udenrigsminister, Geoffrey Onyeama siger: ”Den danske regering skal ikke overtale os til noget. Det er ikke et spørgsmål om penge. Det handler om internationalt samarbejde.” Mandag beretter Politiken om udvisningen af flere hundrede somaliere, som lige nu befinder sig i Danmark. Udlændingestyrelsen genbehandler i øjeblikket 800 herboende somalieres opholdsgrundlag og har foreløbig udvist 177 personer. Det har fået FN, eksperter og menneskerettighedsorganisationer til at rette kritik mod Danmark. Støjberg har modtaget denne kritik i et brev fra FNs vicehøjkommissær for flygtninge, Volker Türk. Politiken bringer yderligere en artikel om Somalia-sagen mandag. Politiken skriver, at Dansk Folkeparti mener, at det er stærkt kritisabelt, at hundredvis af de afviste somaliere var forsvundet, inden politiet nåede at tvangsudsende dem.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 14; BT, lørdag, s. 10-11; BT, mandag, 7; Jyllands-Posten, søndag, s. 4-7; Politiken, mandag, s. 1, 4

Institutionelle anliggender: Europæerne er blevet bange for det samme
Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at terroren er vor tids sorte død. Ifølge filosof Arno Victor Nielsen, så er netop terror noget, der kan samle europæerne. Undersøgelser for Eurobarometer gennem de sidste 10-15 år, viser at europæerne er mest bange for terror og indvandring, og finder størst sikkerhed i fællesskab tæt på dem selv. Jan Ifversen, lektor i Europastudier ved Aarhus Universitet, siger: ”Vi føler mere, fordi vi er tættere på. Vores kendskab til byerne og den geografiske nærhed bringer os nærmere ofrene, også fordi vi tænker: det kunne have været hos os.” I en klumme bragt på Altinget fredag, fokuserer Rasmus Nielsen, bestyrelsesformand for Altinget også på terrorangrebene. Nielsen skriver: ”Det samme og samme siges igen og igen, og alligevel sker det. Befolkningerne bliver jo påvirket af det og frygter mere og mere for lastbiler, Europas åbne, ydre grænser og den ekstreme Islam i blandt os.” Han fortsætter: ”Hvis islamister igen og igen truer vestlige frihedsrettigheder og medvirker til opbrud mellem EUs allierede medlemslande, er floskler om lys og mørke ikke nok. EU-borgerens liv er altså mere værd end hadske islamister i muslimske friskoler og moskeer.” Ivor Roberts, tidligere leder af det britiske udenrigsministeriums indsats imod terrorisme, der i dag er en del af den internationale organisation The Counter Extremism Project (CEP), mener at de sociale platforme spiller en stor rolle i arbejdet for at forhindre terror, det skriver Information lørdag. Roberts siger: ”Der er masser af beviser for, at disse platforme er blevet brugt til at planlægge og koordinere angreb, finde frem til det nødvendige udstyr og finansiere det.” EU har varslet nye strammere regler, og både YouTube, Twitter, Microsoft og Facebook annoncerede i juni, at de sammen har skabt The Global Internet Forum to Counter Terrorism med det mål at gøre deres platforme ”fjendtlige over for terrorister og voldelige ekstremister”.
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1; Altinget, fredag; Information, lørdag, s. 14-15

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Væksten er langt om længe på vej op i Europa
Berlingske bringer mandag en klumme, som konstaterer at væksten langt om længe er på vej op i Europa. Siden krisen tog fart for ni år siden har de to store, mægtige centralbanker, USAs Fed og EUs ECB (Den europæiske centralbank) tvunget renterne i bund, og skudt milliarder af likviditet ud i markedet. Kampen har været lang og sej, men følgevirkningerne er endnu ikke endegyldigt begravet. Nu er økonomer usikre på, hvad der vil ske, når Fed i USA begynder den såkaldte balancereduktion, og ECB begynder tilbagerulningen af de såkaldte QE-programmer. I et debatindlæg bragt i Berlingske mandag, skriver Christian Jørgensen, cand. Polit, at begrebet valuta ikke har været eksisterende i EU-sammenhæng i flere år. Jørgensen skriver: ”Euroen er ret beset bare en streg i luften og også kun mest en parlamentarisk beslutning. [...] Med et budget under pres er der behov for at definere en ny penge- og finanspolitik ud fra traditionelle stabiliseringspolitiske kriterier. Tidligere tiders økonomiske redskaber ville således kunne tilføre EU ny dynamik. Danmark kunne med en nødvendig euro- afstemning tage første skridt i denne retning.”
Kilde: Berlingske, mandag, s. 16, 27

Sikkerhedspolitik: Truslen fra Rusland
I en kronik i Berlingske mandag, skriver Thomas Winkler, ambassadør i Rusland, hvordan at man ved Rusland er NATO underlegen. Fremover vil man i Kreml være tilbageholdende med militære skridt, der kan eskalere til en konfrontation mod NATO eller andre EU-lande. Winkler siger: ”Det er imidlertid også i Vestens interesse, at Rusland lykkes med at gennemføre de økonomiske reformer. Et styre, der frygter for sin overlevelse, og som primært har militært isenkram i værkstøjskassen, er langt farligere end et økonomisk integreret Rusland med bredt funderet økonomisk vækst. På langt sigt vil Europa og USA derfor få mest ud af at satse på økonomisk samarbejde, handel og offentlige og private investeringer både i Rusland og i Ukraine frem for at engagere sig i et nyt våbenkapløb.[...] Det er også i vores interesse, at Rusland ser sig selv som en del af løsningen på de internationale udfordringer, herunder i forhold til bevarelsen af sikkerhed og stabilitet i Europa.”
Kilde: Berlingske, mandag, s. 24-25

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Martin Schulz kæmper, men Merkel sidder tungt på Tyskland og Europa
Politiken skriver mandag i et tema om det tyske valg, hvordan Martin Schulz under et besøg i havnebyen Stralsund, giver udtryk for sin plan for Europa. Han plan er at tvinge alle i EU til at være mere solidariske og deles om flygtningene, for at skabe et stærkt EU, som tør gå imod Putin, Erdogan og Trump. Samtidig kritiserer Martin Schulz sin modkandidats, nuværende forbundskansler Angela Merkels, udmelding: ”Hun har sagt til den franske præsident Macron, at hun har store planer for Europa. Men dem vil hun først afsløre efter valget. Jeg har også store planer for Europa, men dem tør jeg godt sige til jer nu og her,” råbte Martin Schulz.
Kilde: Politiken, mandag, s. 8

Arbejdsmarkedspolitik: Kvinder punkterer deres pensioner, når de skruer ned for arbejdstiden
Politiken skriver mandag, hvordan hver tredje arbejdende danske kvinde er på deltid og forklarer hvordan dette forringer deres pensionsopsparing i en sådan grad, at pensionistlivet kan blive til en trist spareøvelse. Anne Seiersen, underdirektør i Forsikring og Pension siger: ”Vi er et af de lande i EU, hvor absolut flest arbejdende kvinder har deltidsjob. Det er godt for familien, men det har konsekvenser for deres pensioner, for når de arbejder mindre, får de også mindre løn - og så bliver der sat færre penge ind på deres pensionsopsparing.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 6

Institutionelle anliggender: De kæmper for deres egen fremtid
Gruppen Defend Europe, er en sammenslutning af primært unge mennesker fra forskellige europæiske højrefløjlsorienterede organisationer. De unge mennesker er meget kritiske over for islams indflydelse i Europa og mener at Europa er på vej i en helt forkert retning. Det skriver BT søndag. Den franske gruppe Génération Identitaire, er den mest kendte af grupperne med omkring 2.000 medlemmer, men også østrigske, tyske og italienske personer er en del af det, de kalder den identitære bevægelse. Bevægelsen afviser bl.a. menneskerettighederne og flygtningekonventionerne.
Kilde: BT, søndag, s. 15

Kultur: To tredjedele i mål: ”Holder Aarhus niveauet de sidste måneder, vil man i fremtiden tale om et før og efter 2017”
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag, fokuseres der på Aarhus' første otte måneder som europæisk hovedstad, hvor fem forskellige iagttagere har kastet deres kritiske blik. EU's kulturhovedstadsinitiativ blev lanceret i 1985 med formålet om at bringe de europæiske befolkninger tættere sammen. Men det er svært at vurdere om det lykkedes. ”Der er lavet en undersøgelse, som viser, at kommer man 300 kilometer uden for en kulturhovedstad, så hører interessen også op. Man kan altså slå en radius 360 grader rundt om en kulturhovedstad, og så kan sige, at det er inden for det her område, at man kan forvente at få opmærksomhed,” siger Else Christensen-Redzepovic fhv. projektleder for Sønderborg 2017.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 4

Institutionelle anliggender: Socialdemokratiet har en ny EU-politik
Information skriver lørdag, at Europa ikke har løst de problemer med migration, ulighed, skattely og social dumping, og derfor skal EU laves om. Det mener Peter Hummelgaard Thomsen, EU-ordfører, Socialdemokratiet. Hummelgaard siger: ”Migration, voksende ulighed, skattely, social dumping, skattekonkurrence mellem medlemsstaterne - de ting er der stadig. Trump og Brexit var bare bølge nummer ét, og hvis vi ikke tager hånd om det, kommer der en anden bølge og en tredje bølge.” Derfor er Europa nødt til at ændre politik, og Hummelgaard beskriver tre hovedpunkter: 1) EU skal have en fælles skattepolitik 2) Den fri bevægelighed skal reformeres 3) EU skal have en ny indvandringspolitik.
Kilde: Information, lørdag, s. 8-9

Finansielle anliggender: Fremtidens bank siger nej tak til erhvervslivets penge
I en kommentar i Jyllands-Posten lørdag, skriver chefredaktør Steen Rosenbak, om vi nu skal have endnu en statsbank for at undgå indlånsklemme, i og med nye regler tvinger danske virksomheder til at opgive bankkontoen som parkeringsplads for kassebeholdningen. Udviklingen er en direkte konsekvens af regelstramninger fra EU og Finanstilsynets. I Jyllands-Posten lørdag skrives der, at det i en ny rapport fra Konkurrencerådet foreslås det, at for at øge konkurrencen, skal ejendomsmæglerne vise boligkøberne prisen på flere lån. Det er en af 16 anbefalinger i den 195-siders rapport, som kan være med til at fremme konkurrencen på realkreditmarkedet. Nogle af anbefalingerne er en indirekte kritik af regulering, gennemført af politikere og myndigheder i Danmark og EU. Jesper Berg, øverste chef for Finanstilsynet, mener at Konkurrencerådet glemmer at tage højde for, at der skal være en afvejning mellem de konkurrencemæssige hensyn og hensynet til den finansielle stabilitet. Politiken lørdag skriver, at en ny kritisk analyse fra Konkurrencrådet, viser at der er meget lille konkurrence på boliglån, og derfor skal bidragssatsen igen i søgelyset. De danske Realkreditinstitutter forklarer at EU-kravene påvirker de omtalte stigninger markant.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag s. 2, 4; Politiken, lørdag, s. 11

Landbrug: Udflytning skaber rod med EU-midler
Kristeligt Dagblad skriver lørdag, om hvordan Rigsrevisionen konkluderer i sin årsberetning af statsfinanserne, at en presset Landsbrugsstyrelse i forvaltningen af de cirka syv milliarder kroner, Danmark fik i landbrugstøtte i 2016 fra EU, haltede bagefter på en række punkter.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 2

Institutionelle anliggender: May kæmper på to brexitfronter
Politiken bringer mandag en artikel om Brexit. Brexitforhandlingerne fortsætter snart, og briterne kan ikke længere udskyde debatten om konsekvenserne. Briterne bliver nødt til at forklare deres linje, sådan at forhandlingerne for alvor kan komme i gang. Jens Ladefoged Mortensen, forsker i EU's handelspolitik ved Københavns Universitet kaldet det: ”urealistisk politisk ønsketænkning”, når briterne forestiller sig, at de efter Brexit fortsat kan høste fordelene ved EU's indre marked uden at leve op til alle kontrolkrav.
Kilde: Politiken, mandag, s. 2

Detaljer

Publikationsdato
21. august 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark