Mandag den 21. december

Tophistorier

EU-hastemøde om britisk coronavariant
Søndag aften blev repræsentanter fra EU's medlemslande hasteindkaldt til videomøde om den nye virusvariant i Storbritannien, meddeler EU-præsident Charles Michels kabinet ifølge flere aviser mandag. Et efter et har en række EU-lande indført indrejseforbud fra Storbritannien, hvor en ny og mere smitsom mutation af coronavirus breder sig. Sent lørdag eftermiddag annoncerede den britiske regering, at 21 millioner englændere i primært hovedstaden London og store dele af det sydøstlige England overhovedet ikke må mødes med folk fra andre husstande i julen, hvilket betyder, at den annoncerede femdages julefritagelse fra coronareglerne er fjernet igen. ”Når virussen ændrer de måder, den angriber på, så må vi ændre de måder, vi forsvarer os på. Og som jeres premierminister er det min overbevisning, at der ikke er alternativer,” sagde en alvorlig og synligt berørt premierminister Boris Johnson på et tv-transmitteret pressemøde ifølge Kristeligt Dagblad. Fra den britiske sundhedsminister, Matt Hancock, lyder det, at de nye, hårde restriktioner, som i går trådte i kraft i London og det sydøstlige England for at få coronasmitten under kontrol, vil komme til at vare et stykke tid, skriver Ekstra Bladet mandag.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1, 4; B.T., mandag, s. 6; Jyllands-Posten, mandag, s. 4; Ekstra Bladet, mandag, s. 9; Politiken, mandag, s. 2 (21.12.2020)

Vaccinepriser afsløret
Den belgiske forbrugsminister Eva De Bleeker afslørede på Twitter torsdag, at der er stor forskel på, hvad prisen er for de forskellige vacciner mod coronavirus. Opslaget blev hurtigt slettet igen, da oplysningerne er fortrolige, skriver Politiken søndag og Ekstra Bladet mandag. Den billigste vaccine er ifølge De Bleekers opslag fra britiske AstraZeneca. Her koster en dosis af den mulige vaccine 1,78 euro, hvilket svarer til godt 13 kroner. Den dyreste er fra amerikanske Moderna, som tager en pris på 18 dollar pr. dosis, svarende til godt 109 kroner. Vaccinen fra tyske Biontech og amerikanske Pfizer er den næstdyreste ifølge opgørelsen med en pris på 12 euro. At priserne nu er kommet frem, er ikke noget, som producenterne er særligt glade for. Pfizer har kritiseret den belgiske minister for at bryde aftalen mellem medicinalgiganten og EU. "Priserne er omfattet af en fortrolighedsklausul i kontrakten med EU-kommissionen," siger Pfizers talskvinde, Elisabeth Schraepen, til den belgiske avis Le Soir.

Berlingske bringer søndag en analyse af korrespondent Michael Alsen med overskriften ”EU risikerer at formøble historisk vindersag.” Han skriver blandt andet: ”Vaccinekapløbet lignede længe en markant og tiltrængt vindersag for Bruxelles. Langsomme beslutningsgange og tvivlsom dømmekraft er ved at forvandle det til det modsatte. Torsdag aften gav den belgiske budgetminister, Eva de Bleeker, et ufrivilligt svar på et spørgsmål, mange har stillet den seneste tid: Hvad har EUs medlemslande egentlig betalt for de mange forskellige vacciner, som skal sikre de europæiske befolkningers immunitet mod covid-19? […] Tweetet var på alle måder uhensigtsmæssigt, eftersom EU-Kommissionen, som har forestået indkøb af vacciner, af konkurrencehensyn ikke har kunnet løfte sløret for, hvad de præcist har forhandlet på plads med de forskellige medicinalvirksomheder. […] EU's vaccineprogram har været en vindersag: Allerede tilbage i juni udarbejdede EU-Kommissionen en grundig og detaljeret vaccinestrategi. […] Til dato har EU lukket aftaler om indkøb af seks forskellige vacciner og har dermed - som den tyske kommissionsformand Ursula von der Leyen har fremhævet utallige gange - ganske rigtigt den største vaccineportefølje i verden. […] De seneste uger er det dog primært EUs velkendte svagheder, der er blevet udstillet. Vendepunktet kom, da Storbritannien i begyndelsen af december begyndte at vaccinere de første af sine borgere, og siden fulgte både Canada og USA. […] Det er umuligt at sige, hvad de tre ugers forskel mellem Storbritannien og EU betyder i tabte liv på den lange bane. Men når medlemslandene i EU forhåbentlig indleder vaccinationen lige efter jul, vil Storbritannien forventelig have vaccineret de første 300.000 borgere, som dermed vil være beskyttet mod virussen, som har slået mere end 1,6 millioner ihjel på verdensplan. […] Da kommissionsformand Ursula von der Leyen onsdag holdt en tale for Europa-Parlamentet, luftede hun tanken om at koordinere sådan, at alle 27 medlemslande kunne indlede vaccinationen på samme tid. En sympatisk og måske endda poetisk tanke, hvis ikke det var, fordi der var menneskeliv på spil. Statsminister Mette Frederiksen (S) var vanen tro klar i mælet, da hun torsdag luftede sin umiddelbare plan for processen herhjemme: ”Selvom jeg er stor tilhænger af koordination på europæiske plan, så skal vaccinen køres ud og distribueres i det øjeblik, den rammer dansk jord.” Da Ekstra Bladet samme dag forsøgte at få EU-Kommissionen til at forklare, hvilke sundhedsfaglige belæg der lå bag Ursula von der Leyens ønske om en kollektiv start, lød det kryptiske svar fra en talsmand: ”Ideen er at sende en besked om, at vi vil komme denne virus til livs så hurtigt som muligt og samtidig understrege, at vi har stået sammen om det her fra starten, og at vi vil blive ved med at stå sammen, indtil det er slut.” Ursula von der Leyens idé virker i bedste uigennemtænkt og naiv, i værste fald opportunistisk. Det er svært at forestille sig, at nogle borgere på tværs af EU ville kunne se rationalet i at udskyde påbegyndelsen af vaccine yderligere, for at alle lande kan nå at være klar. Den slags ideer risikerer at tegne billedet af en selvtilfreds institution, der er mere optaget af kollektive ”photo ops” snarere end at få bekæmpet en dødelig sygdom hurtigst muligt. Det er en skam, fordi EUs vaccineprogram burde og fortjener at være en vindersag.”

I Slyngelstuen i Ekstra Bladet mandag skrives der: ”'EU risikerer at formøble historisk vindersag', skriver Berlingske. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har tilsyneladende forsinket coronavaccinerne i EU. Hun havde en fiks ide om, at vaccinationerne skulle rulles ud på en gang i alle 27 lande. En 'næsten poetisk tanke,' kalder Berlingske det. Men bl.a. den tyske sundhedsminister har kritiseret hendes ide. 'For hver dag, vi kan gå tidligere i gang med at vaccinere, reducerer vi lidelser,' siger han. EU i en nøddeskal! Kan vi få det store bureaukratiske maskineri til at sætte sig på det hele, er det helt perfekt. Og von Leyens usmagelige hang til at marchere i takt falder helt ind i stilen. Hvad poesi er der i, at folk får et stik på samme tid over hele EU? Skal vi høre EU-melodien i radio og tv samtidig og med én mund udtale: Tak, Frau Ursula? Imens er de første 300.000 vaccineret i Storbritannien, så helt evnesvag er Boris Johnson åbenbart ikke!”
Politiken, søndag, s. 7; Ekstra Bladet, mandag, s. 9; Berlingske, søndag, s. 8; Ekstra Bladet, mandag, s. 4 (21.12.2020)

Prioritede historier

Danmark styrer mod en strammere kurs over for Kina
I årevis har Danmark haft et tættere forhold til Kina end de øvrige nordiske lande, men det kan snart være slut, skriver flere aviser i weekenden. ’Danmark skal anlægge en hårdere linje over for Kina’, lyder budskabet fra et politisk flertal før en central debat mandag i Folketinget om Kina, Hongkong og kinesiske krænkelser af menneskerettigheder ifølge Jyllands-Posten søndag. Jeppe Kofod skal under forespørgselsdebatten også svare på, hvordan Danmark konkret har støttet demokratibevægelsen i Hongkong, og hvilke krav om menneskerettigheder Danmark vil stille i kommende forhandlinger med Kina. Ifølge flere partier er den danske regering og udenrigsminister Jeppe Kofod alt for forsigtige og tavse over for regimet i Beijing. I en kommentar om folketingsdebatten skriver Kinas ambassade til Jyllands-Posten, at andre lande ikke skal blande sig i Kinas indre forhold: ”Menneskerettigheder skal ikke bruges som et redskab til at blande sig i andre landes interne forhold. Kina er imod at politisere menneskerettigheder og anvende dobbeltmoral på relevante emner. Vi modsætter os kraftigt enhver indblanding i vores indre forhold i menneskerettighedernes navn.”

En meningsmåling, som Kantar Gallup har foretaget for Berlingske, viser, at 74 procent af de adspurgte mener, at Kina spiller en ”negativ” eller ”meget negativ” rolle som global stormagt. Derudover mener 87 procent af de adspurgte, at regeringen skal stille krav om overholdelse af menneskerettighederne, såfremt samarbejdet skal fortsætte. ”Det strategiske partnerskab indeholder en vigtig direkte dialog og samarbejde med myndighederne i Kina om menneskerettigheder. Men vi må ikke være naive og blåøjede ved at tro, at vi kan ændre udviklingen i Kina med danske krav og markeringer. Det kan kun lade sig gøre gennem EU og et bredere samarbejde mellem ligesindede lande. I dét samarbejde er Danmark og jeg som udenrigsminister dybt engageret,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod ifølge Berlingske lørdag. Han vil dog ikke udtale sig om partnerskabets konkrete detaljer, mens forhandlingerne står på. ”Hvad jeg dog kan sige er, at samarbejdet naturligvis skal tage højde for den politiske udvikling i de to lande. Og så vil jeg gøre det meget klart, at samarbejde mellem danske og kinesiske partnere ikke må bidrage til overtrædelser af menneskerettighederne,” lyder det i et skriftligt svar.

I Berlingske søndag advarer Danish-Chinese Business Forum mod at starte en værdikrig mod Kina. ”Debatten om Kina er blevet meget skinger,” siger Hans Henrik Pontoppidan, generalsekretær for Danish-Chinese Business Forum. Han mener, at det på længere sigt kan skade Danmarks interesser og at der mangler nuancer og viden i den ophedede diskussion, vi har om Kina i dag. ”Vi ved, at Kina er meget nærtagende i forhold til kritik. Vi skal komme med kritik, hvis vi kan få ændret forhold - ellers er det bare kritik, der ikke kommer nogen til gode,” siger han ifølge Berlingske lørdag og fortsætter: ”Kina står i dag meget alene. Der har vi en fordel, fordi vi kan alliere os med EU og lande som Indien og Indonesien, der ligger i regionen og bliver påvirket af Kinas størrelse. Vi skal se, om vi kan løfte os mere sammen og tage det op, som generer os.”

Berlingske bringer søndag en kommentar af Jonas Parello-Plesner, direktør i Alliance of Democracies Foundation og senior fellow i German Mashall Fund, Washington D.C. Han skriver blandt andet: ”I 2020 ser situationen anderledes ud i Kina. Xi Jinping kom til magten i 2012. Xi har erklæret demokratiet og frihedsværdier krig, som vi ser det i Hongkong. Han har udryddet de sidste forhåbninger om, at Kina rykkede i en mere liberal retning eller blot nærmede sig en retsstat. I stedet dømmes kinesere, der kritiserer Xi, til drakonisk lange fængselsstraffe. Undertrykkelsen sker også med ny overvågningsteknologi og når uanede højder særligt over for minoritetsfolkeslag som uighurerne. Det er altså Kina, som har forandret sig negativt. Det må vi tage bestik af også i det strategiske partnerskab. I øjeblikket fortsætter Danmark på automatpilot, som om intet var hændt og skruer op for panda-romantikken. […] For det andet skal vi sikre os gensidighed. Det er i samklang med EUs hårdere linje og fokus på reciprocitet overfor Kina. Riget i midten er verdens andenstørste økonomi, ikke en udviklingsøkonomi vi skal hjælpe med gratis teknologi- og vidensoverførsel. […] Europæiske og danske virksomheder møder i Kina en række krav for at kunne investere, som vi ikke stiller den anden vej. Det er derfor et godt træk, at EU har indført investeringsscreening, som særligt målrettes kinesiske statsejede selskaber. Det er også et godt skridt, at kommissær Vestager foreslår regler mod udenlandsk statsstøtte. Og det er netop her, at Kinas statsdrevne firmaer benytter sig af at have ubegrænset låneadgang i statskassen til strategiske opkøb og investeringer. Danmarks strategiske partnerskab bør, som et godt medlem af EU-klubben, målrettes, at vi støtter op om europæiske krav såsom en investeringsaftale, hvor Kina skal give forøget adgang for vores virksomheder, som forbundskansler Merkel har presset hårdt på for. Dog uden resultat under det nuværende tyske formandskab for EU. Derfor skal regeringen sammen med Folketinget kigge det strategiske partnerskab efter i sømmene og ikke bare køre videre med et nyt treårigt program med mere af det samme i Kina-posen.”
Berlingske, lørdag, s. 6, 14-15, søndag, s. 18-19, 42-43; Jyllands-Posten, søndag, s. 1, 6-7 (21.12.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Vi risikerer at miste danske chauffører og hele det danske transport- og logistikerhverv
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Christian Sørensen Madsen, formand i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport. Han skriver blandt andet: ”Den danske transportbranche er på kollisionskurs med, at vi som borgere er vant til og forventer, at vi kan få ting leveret lige, når det passer os helt til døren nærmest uden omkostninger - for os som forbrugere. Hvis vi ikke tager truslen fra social dumping på vejene alvorligt nu, ender vi alle som tabere. […] Derfor er det positivt, at der i EU er vedtaget en vejpakke, der retter op på de problemer, som branchen i øjeblikket står overfor. Det gør vejpakken ved at sikre, at udenlandske virksomheder ikke længere kan gøre indenrigskørsel i Danmark - såkaldt cabotagekørsel - til en permanent forretningsmodel og ved at udstikke rammerne for, at der kan blive betalt dansk løn, når udenlandske virksomheder opererer i Danmark. Det er et meget vigtigt skridt, for det har hele tiden været intentionen i EU's indre marked, at der ikke skulle konkurreres på løn, men i stedet på kvalitet og effektivitet. Og her kan danske virksomheder sagtens være med. Derfor er de nye regler fra EU gode, selv om vi har ventet alt for længe på dem. Men vejpakken er ikke et columbusæg, der løser alle udfordringer fra den ene dag til den anden. Vi er også afhængige af danske politikers vilje og handling.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 27 (21.12.2020)

Det digitale indre marked

Digital oprustning
Weekendavisen skriver fredag, at verdens digitale giganter - Google, Facebook, Apple, Amazon og Tik Tok - nu i langt højere omfang skal stå til ansvar for indholdet på deres tjenester. Det er hovedindholdet i to lovpakker, Loven om digitale tjenester og Loven om de digitale markeder, som EU-kommissærerne Margrethe Vestager og Thierry Breton fremlagde tirsdag på Kommissionens vegne. Lovforslagene skal både igennem Europa-Parlamentet og derefter Det Europæiske Råd, hvilket er en proces, der ventes at tage op mod to år. ”Vi ser i dag en sådan stigning i onlinetrafikken, at vi er nødt til at indføre regler for at bringe orden i kaosset,” lød det tirsdag fra Vestager.
Weekendavisen, fredag, s. 10 (21.12.2020)

Nyt trick skal stoppe fusk på nettet
Fra årsskiftet skal det være mere trygt at handle på nettet, da der indføres nye EU-regler, der betyder, at du fremover skal godkende betalinger på nettet med to elementer, skriver B.T. lørdag. Det er ikke kun i danske webbutikker, kravet gælder på tværs af den europæiske union.
B.T., lørdag, s. 10 (21.12.2020)

Oprøret mod platformskapitalister
Information skriver blandt andet i sin leder torsdag: ”Retorisk lagde konkurrencekommissær Margrethe Vestager ikke fingre imellem, da hun tirsdag præsenterede to længe ventede lovforslag fra EU-Kommissionen. Det er siden da både blevet kaldt ”en revolution” og ”en ny platformsgrundlov”. Men det virker desværre for optimistisk, når man ser på lovforslagene. […] Med udspillet slår EU-Kommissionen til, bare en uge efter at 46 amerikanske stater og USA's Federal Trade Commission har lagt sag an mod Facebooks almagt, der blandt andet har opslugt Instagram og WhatsApp. EU's monopolregler er markant anderledes end de amerikanske, men på begge side af Atlanten er oprøret mod data- og markedskoncentrationen rasende nødvendigt. For når ”en håndfuld datadrevne virksomheder kan pløje hen over menneskeheden, demokratiske værdier og retsstatslige principper for at øge deres profit”, så vil der på sigt opstå en ”radikal ulighed”, som Shoshana Zuboff bag standardværket Overvågningskapitalismen for få dage siden formulerede det over for Europa-Parlamentet. […] Så store forhåbninger kan EU ikke indfri med det kompromisfyldte udspil, som blandt andet tager hensyn til risikoen for beskyldninger om protektionisme og overstyring af, hvor meget indhold sociale netværk filtrerer væk på ytringsfrihedens bekostning. Men i de kommende små to år skal kommissionens udspil blandt andet gennem Europa-Parlamentet, og her venter der flere hundrede - delvist ambitiøse og fremadskuende - ændringsforslag. Det er derfor tilladt at håbe og presse på for bare en lille europæisk revolution. Internettet, demokratiet og menneskeheden har stærkt brug for det.”
Information, torsdag, s. 2 (21.12.2020)

Sådan kan Vestagers plan om at styre techgiganterne påvirke dem - og dig
EU-Kommissionen fremlagde tirsdag et bud på, hvordan de store techvirksomheder kan reguleres og få deres magt begrænset. Tanken er, at internettet i fremtiden skal være underlagt de samme love, som gælder i den fysiske verden. Hidtil har de store platforme været over den almindelige lovgivning, da de er blevet betragtet som neutrale formidlere. Filosofien lyder, at når platforme som Facebook, Google og Amazon sorterer indholdet for brugere og målretter annoncer, så må de også tage ansvaret for, hvad de viser forbrugerne. De skrappeste krav stilles til de helt store spillere, der kontrollerer en 'kerneplatform'. Det kan være en søgemaskine, et socialt netværk, et operativsystem eller en handelsplatform. Margrethe Vestager, konkurrencekommissær og næstformand i EU-Kommissionen, vil ikke sætte navne på, men udtaler: "Ledvogterne eller gatekeeperne spiller en afgørende rolle for, at de mindre virksomheder kan nå deres kunder. Og det er nemt at forestille sig, hvordan de kan misbruge den position." Ledvogterne får både forbud og påbud. Et af forbuddene er, at platforme som Amazon ikke længere må bruge data fra handelsplatformen til at fremme salget af varer fra Amazons egen butik. De to forretninger og deres data skal skilles ad.
Politiken, søndag, s. 12 (21.12.2020)

Finansielle anliggender

Pund tabte lidt af ugens fremgang
Det britiske pund svækkedes fredag over for dollar og euro, hvilket skete som følge af stigende bekymring for, at EU og Storbritannien alligevel ikke kan nå til enighed om en brexit-aftale, skriver Børsen mandag. Ifølge Reuters lød det fra den britiske premierminister Boris Johnson torsdag til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at det var meget sandsynligt, at der ikke kunne nås en aftale, hvis ikke EU ændrede sin holdning betragteligt. “De sidste kommentarer skaber en smule tvivl på markedet, men størstedelen ser fortsat en aftale som værende højst sandsynligt,” siger Adrian Schmidt, chefvalutastrateg hos Continuum Economics, til Reuters, som mener, at Johnsons bemærkning til von der Leyen er et forsøg på at presse EU til at gøre indrømmelser i den afgørende fase i forhandlingerne.
Børsen, mandag, s. 34 (21.12.2020)

Vigtig regnskabssæson under ny ”vaccineøkonomi”
Den kommende regnskabssæson er en vigtig en af slagsen, for nu har selskaberne endelig konkret viden om, at coronavaccinerne er på vej, skriver Børsen fredag. “Rotationen i de finansielle markeder fortsætter fra vækstaktier mod cykliske sektorer i årets først måneder. Men det er en god idé også at kigge lidt længere frem og vurdere, om centralbankerne måske tygger på at dæmpe aktiviteten senere på året, hvis det forventede vækstboom vokser sig relativt stort,” siger Danske Banks investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen, som forventer, at hverken den amerikanske eller europæiske centralbank vil signalere lempelser på deres møder henholdsvis 21. og 27. januar. Både Brexit og Kinas kan dog få indflydelse. ”ECB vil beskytte konsekvenserne af brexit. Det vil give nogle hug til britiske og nogle europæiske aktier, men vores vurdering er, at hen over foråret vil det være indhentet igen,” siger investeringsstrategen.
Børsen, fredag, s. 34-35 (21.12.2020)

Grundlæggende rettigheder

Institut for menneskerettigheder: Politiforlig og nye EU-regler vil løfte sikkerheden på sociale medier
Altinget bringer søndag et debatindlæg af Rikke Frank Jørgensen og Lumi Zuleta Seniorforsker og specialkonsulent, Institut for Menneskerettigheder. De skriver blandt andet: ”Behovet for at håndtere ulovligt indhold er helt åbenlyst. Og behovet for at beskytte ofrene - børn og unge såvel som voksne - er nødvendigt. […] Vi har ved Institut for menneskerettigheder derfor anbefalet, at politi og anklagemyndighed anlægger prøvesager, så vi kan få fastlagt grænserne for platformenes ansvar. Det skal blandt andet afklare, hvor hurtigt de skal reagere på en konkret henvendelse om ulovligt indhold. I EU-Kommissionens nyligt offentliggjorte udspil til regulering af platforme - det såkaldte Digital Services Act - tager man netop udgangspunkt i principperne fra e-handelsdirektivet. Udspillet præciserer og supplerer de gældende principper med en række yderligere regler og pligter for platforme i deres håndtering af såvel ulovligt som lovligt indhold. Overordnet sigter forslaget imod en øget beskyttelse af brugere på sociale medier, og det er positivt. […] EU's nye regelsæt vil, når det vedtages, sætte rammen for regulering af platforme flere år frem, og sammen med politiforliget giver det en række nye muligheder for at styrke beskyttelsen af vores grundlæggende rettigheder på de sociale medier.”
Altinget, søndag (21.12.2020)

Institutionelle anliggender

2021 er år nul PC – post corona
Berlingske bringer lørdag en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: ”Når coronastøvet har lagt sig næste år, vil senfølgerne af de mange restriktioner blive synlige. Men problemstillinger fra før coronatiden vil også dukke op på den økonomisk-politiske scene igen og kræve nytænkning fra vores politikere. Både indenrigspolitisk og udenrigspolitisk bliver 2021 et krævende år. […] Bidens indsættelse vil betyde store forandringer i amerikansk politik, ikke mindst i forhold til regulering af miljø og arbejdsmarkedet. Genopretningen af amerikansk økonomi står øverst på Bidens dagsorden, og selvom der ikke kommer megen hjælp fra Republikanerne i Kongressen, vil USA nok få et fantastisk vækstår i 2021, blandt andet drevet af boliginvesteringer og store opsparinger. På en række vigtige punkter vil Biden fortsætte Trumps politik. Det gælder på forholdet til Kina, hvor EU og USA begge står over for forhandlinger med Kina om, hvordan verdensøkonomien skal indrettes fremover. […] De færreste ville for et år siden have regnet med, at EU-landene kunne blive enige om de omfattende fællestiltag, som året har budt på. Det gælder ikke mindst oprettelsen af genopbygningsfonden på 750 milliarder euro. Lige nu skal landene håndtere de store smitteudbrud, men efterhånden som vaccinerne rulles ud, vil det politiske overskud på europæisk plan også betyde et fornyet fokus på, om landene i Sydeuropa rent faktisk også bruger midlerne på at forbedre de økonomiske strukturer, som det var tiltænkt, eller om det er business as usual, hvor løfter bliver til snak, når pengene er ankommet. Overvejelser om en firedages arbejdsuge i Spanien lover ikke godt. Det er i Danmarks og alle EU-landes interesse, at der bliver presset hårdt på, for at løfterne om forandring bliver indfriet. Ellers er det penge ud af vinduet. Der skal også forhandles et nyt finanspolitisk regelsæt for EU, hvor det især er vigtigt, at landene ikke hver gang rammer investeringsbudgettet, når der skal strammes op.”
Berlingske, lørdag, s. 14-15 (21.12.2020)

Det år, midten slog til
Information bringer lørdag en kommentar af chefredaktør Rune Lykkeberg. Han skriver blandt andet: ”Nu er Angela Merkel ugens politiske helt i Europa, og Joe Biden er fremtiden i USA. Det var Merkel, der som midlertidig formand for EU førte an under forhandlingerne af det budget og den redningspakke, som blev et sensationelt opgør med den sparepolitik, hun selv for ti år siden kæmpede igennem. Det var ikke Merkels ideer, der inspirerede et selvopgør og helt ny dagsorden for EU: Et løfte om solidaritet med Sydeuropa gennem fælles gældsoptagelse, en ambitiøs plan for grøn omstilling og et helt andet syn på globalisering, som ikke længere skal handle om fri og fair konkurrence, men om socialdemokratiske investeringer i Europa som forsvar mod techkapitalismen fra USA og statskapitalismen fra Kina. Men Merkel skabte den forandring i tysk politik, som er forudsætningen for forandring i Europa, og hendes pragmatiske forhandlingstaktik førte til de kompromiser, som skulle til for, at en ny vision for Europa blev realiseret. […] Opbruddet har fundet sted. Hvis Biden og Merkel holder fast i den erkendelse, kan ideerne, protesterne, erkendelserne og bevægelserne skabe en politisk situation, hvor de gamle ansigter er med til at skabe politik for en ny tid.”
Information, lørdag, s. 2 (21.12.2020)

EU bør værne om retsstatsprincippet, men ikke være værdipolitisk overdommer
Information bringer lørdag en kommentar af EU special advisor, Ditte Maria Brasso Sørensen, som blandt andet skriver: ”EU gør ret i at stå vagt om retsstatsprincippet, der er under pres i Polen og Ungarn. Men det gavner ikke EU-samarbejdet, hvis man gør værdipolitiske uenigheder om abort og LGBT-rettigheder til spørgsmål, som Kommissionen skal løse. I sidste uge kunne Europas ledere endelig annoncere, at EU's budgetramme og genopretningsplan var faldet på plads. I ugerne op til havde Polens og Ungarns regeringer holdt budgettet som gidsel i protest mod en ny mekanisme, der gør det muligt at tilbageholde EU-midler til medlemsstater, der ikke overholder retsstatsprincippet. Men striden om retsstatsmekanismen stikker dybere end frygt for korruption og dårlig forvaltning af fælles penge - den handler om, hvor store forskelligheder mellem landene EU-samarbejdet kan rumme. […] Medlemsstaterne fortolker ikke værdierne ens, og det er derfor vigtigt at huske, at hvis man tillader EU's institutioner, og særligt Kommissionen, at arbejde aktivt på at fremme (og definere) EU's værdier i medlemsstaterne, er det ikke sikkert, det bliver en fortolkning, der afspejler ens eget perspektiv - og det er heller ikke sikkert, at det er en linje, der vil samle medlemsstaterne. I en situation, hvor der ikke er enighed om, hvad der udgør henholdsvis fremskridt og tilbagegang i fortolkningen af de fælles værdier, gør Kommissionen klogt i at cementere retsstatsprincippet som grundlæggende blandt EU's værdier, og derved forsøge på bedste vis at beskytte de demokratiske nationale strukturer, der er nødvendige for konstruktivt at udfordre den politiske udvikling i stater som Polen og Ungarn. Men hvis Kommissionen ønsker at arbejde aktivt for at fremme Unionens fulde værdisæt, skal værdierne først konkretiseres, og dette vil kræve politisk debat, hvor både medlemsstater og Europa-Parlamentet inddrages - en debat, hvor det kan vise sig svært at blive enige.”
Information, lørdag, s. 26-27 (21.12.2020)

EU-ambassadører lægger lobby-mødekalenderen frem fra årsskiftet
Fra 1. januar kommer der nu delvis åbenhed omkring, hvilke lobbyister der kommer og går på den danske centraladministrations forpost i Bruxelles, skriver Altinget mandag. En gang om måneden vil de to EU-ambassadører, der repræsenterer Danmark på embedsmandsniveau i EU-kredse, lægge oplysninger ud på hjemmesiden på den såkaldte EU-repræsentation, der huser udsendte fra alle danske ministerier, undtagen kirkeministeriet. "For at vise vejen fra dansk side har jeg taget initiativ til at indføre en særlig grad af åbenhed på den danske EU-repræsentation. Vi sætter handling bag vores ord," siger Jeppe Kofod. Der er dog ikke planer om, at de øvrige ansatte blandt de i alt 86 medarbejdere på repræsentationen lægger deres mødekalendere frem og møder med politikere, repræsentanter fra andre lande eller myndigheder vil heller ikke blive offentliggjort. Interesseorganisationen Transparency International, som følger åbenhedsspørgsmålet i EU-institutionerne nøje, er glad for den danske udmelding, men mener samtidig, at den danske regering kunne være gået meget længere. "Det er godt, at de har forpligtet sig til det her, men det er også absolut laveste tærskel for, hvad de kunne gøre," siger Vitor Teixeira, der er senior policy officer på organisationens Bruxelles-kontor og fortsætter: ”Vi så gerne, at de forpligtede sig til kun at møde lobbyister, der er registreret i lobbyregistret, og at det ikke kun gjaldt de to øverste folk, men alle de ansatte på repræsentationen. Og vi forstår ikke, hvorfor det skulle være så stort et problem.”
Altinget, mandag (21.12.2020)

En uge i coronaens tegn på godt og ondt
Ugen der gik, blev et virvar af nye meddelelser, skriver Børsen lørdag. Den 21. december holder Det Europæiske Lægemiddelagentur et møde, hvor de skal tage stilling til coronavaccinen fra Pfizer og Biontech. Fremskyndelsen betyder, at der er mulighed for, at de første danskere vil modtage en vaccine mod covid-19 i dagene mellem jul og nytår, fortalte sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) til TV2. På Twitter skriver Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, at hun håber, at de første europæere kan blive vaccineret inden det nye år. “Forhåbentlig kan de første europæere blive vaccineret inden slutningen af 2020,” skriver hun. Derudover løftede konkurrencekommissær Margrethe Vestager tirsdag sløret for to udspil til en lovpakke, hvor der stilles særlige krav til de største og mest dominerende spilleres adfærd - med risiko for bøder på op til 10 pct. af den globale omsætning. Den komplekse og omfattende lovpakke på over 200 sider ventes at blive centrum for hidsige politiske slagsmål, når de kommer til forhandling i Ministerrådet og EU-Parlamentet.
Børsen, lørdag, s. 2-3 (21.12.2020)

Her er syv fantastiske nyheder fra et ondt år
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af debatredaktør Pierre Collignon. Han skriver blandt andet: ”2020 har været et skrækkeligt år med sygdom, død og ensomhed. Coronapandemien lukkede vores samfund og smadrede vores økonomier. Verdens frie demokratier tabte terræn til Kina, som hurtigt kom sig efter at have sluppet en dødelig virus løs til resten af verden. […] Midt i krisen så vi også, at gamle og ofte udskældte systemer faktisk fungerede. Og vi fik nogle erkendelser, som kan være med til at gøre verden til et bedre sted. […] EU vinder igen. Den Europæiske Union vil mange gerne skælde ud på, men det blev tydeligt i 2020, at det europæiske samarbejde er kommet stærkt igen efter finanskrisen og chokket over Brexit. Coronakrisen fik EU-lederne til at krydse en historisk bro, da de besluttede at optage lån i fællesskab for at sætte gang i økonomierne igen og hjælpe de hårdest ramte lande. Endda med en ny retsstatsmekanisme, som Ungarn og Polen endte med at sluge. Og Brexit? Det er i dag mest en kamp for briterne selv. EU-blokken har stået last og brast gennem de lange forhandlinger om vilkårene for briternes udmeldelse, mens britisk politik har lignet ’Halløj på badehotellet’.”
Berlingske, lørdag, s. 3 (21.12.2020)

Jeppe Kofod: Større åbenhed i EU kommer ikke af sig selv, men vigtige skridt er taget
Altinget bringer mandag et debatindlæg af udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Han skriver blandt andet: "EU er ofte blevet kritiseret for at være ugennemskueligt og lukket - og for sine snoede arbejdsgange, svære beslutningsprocesser og et virvar af dokumenter. Vi kan ikke løbe fra, at EU er komplekst. [...] Derfor er jeg glad for, at EU her i december, efter flere års forhandlinger, er blevet enige om en vigtig aftale, der etablerer et fælles åbenhedsregister mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet, hvor medlemslandenes regeringer er repræsenteret. [...] Europa-Parlamentet og Kommissionen har haft siden 2011, hvor lobbyister skal registrere oplysninger om sig selv for blandt andet at få adgang til Europa-Parlamentet. [...] Men vi vil fra dansk side selv gå yderligere et skridt videre, når det gælder åbenhed på en mere permanent basis på landenes EU-ambassader. Det kan ikke lade sig gøre gennem EU-lovgivning, eftersom den rent juridisk ikke kan regulere nationale myndigheder. Derfor har jeg selv taget initiativ til at indføre en særlig grad af åbenhed på den danske EU-ambassade i Bruxelles. [...] Den nye tilgang vil gøre det lettere for almindelige borgere at få indblik i, hvordan EU-lovgivning bliver til, og hvilke interesser Ministerrådet arbejder for."
Altinget, mandag (21.12.2020)

Man kan ikke vende ryggen til, at mennesker bliver slagtet ude foran ens hoveddør
I denne uge er det 25 år siden, borgerkrigen i Bosnien-Hercegovina sluttede og for to årtier siden stod Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen ansigt til ansigt med konsekvenserne af nogle af de største forbrydelser i nyere europæisk historie i sin soldatertid. Berlingske bringer et interview med Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen. Han siger blandt andet: ”Vi skal hjælpe de mennesker, der flygter fra krig, død og ødelæggelse, og det skal vi gøre ved at stoppe krigen, ved at hjælpe dem og sikre, at de er i sikkerhed - den her responsibility to protect rækker vidt. Men løsningen er ikke at knalde porten op og sige, at 'så kan I alle sammen være her'. Det er simpelthen ikke løsningen. Og det var derfor, det billede af alle de mennesker på E45 for mig var billedet på, at 'okay, det går ikke - det går simpelthen ikke'. Det var ikke en manglende sympati for de mennesker. Jeg forstod - og jeg forstår - dem godt. ” Da Jakob Ellemann-Jensen tidligere på året kritiserede regeringens EU-kurs i bred forstand, optog statsminister Mette Frederiksens (S) begrænsede lyst til at drøfte fremtidige optagelsesforhandlinger af eksjugoslaviske Nordmakedonien og Balkan-landet Albanien dog påfaldende meget af hans agitation. Til spørgsmålet: ”Man kunne mene, at spørgsmålet om Albanien og Nordmakedoniens meget fremtidige tilknytning til unionen var en mindre detalje?” svare han: ”For mange er det en mindre detalje, og det er det jo også set i det helt store billede. Når det for mig fylder noget, er det selvfølgelig på grund af min baggrund,” siger Venstre-formanden og fortsætter: ”De lande kommer hverken til at blive medlemmer af EU i morgen eller om ti år. Men hvis du fjerner perspektivet for dem, fjerner du ethvert håb - og så fjerner du deres fokus vestpå. Så drejer de østpå (mod Putins Rusland, red.).”
Berlingske, lørdag, s. 20-23 (21.12.2020)

Polsk minister: Vi skal beskatte it-giganter, hvis vi skal løse den økonomiske krise
Altinget bringer fredag et debatindlæg af Micha Kurtyka, klima- og miljøminister i Polen og kandidat til posten som generalsekretær for OECD. Han skriver blandt andet: ”Mange EU-lande har besluttet sig for at stifte større gæld end nogensinde før. Det gør landene i bestræbelserne på at opretholde sundhedssystemet, hjælpe borgerne økonomisk og redde virksomhederne fra konkurs - alt sammen på grund af corona-pandemien. Disse prioriteringer har enorme økonomiske konsekvenser. [...] Forhandlingerne om de skattemæssige udfordringer, der følger af digitaliseringen af økonomien, gik desværre i stå i 2020. For at fremme en aftale bør EU-staterne forsøge at koordinere deres holdninger og til sidst komme med et forslag, der er acceptabelt for alle landene. At nå til enighed om en digital skat blev nævnt som en af prioriteterne for det tyske formandskab i EU. Der er ganske vist ikke sket særlig meget på dette område i de seneste fem måneder. Men det er en prioritet, der oplagt kunne videreføres af Portugal, der overtager formandsskabet ved årsskiftet. Europæisk sammenhold og kompromisvilje bør fungere som en ny impuls, der kan bidrage til at nå et globalt kompromis inden juni 2021. Alternativet til en global løsning er isolerede initiativer. Der er nemlig en række EU-lande, der enten er utilfredse med de langtrukne forhandlinger eller som har et desperat behov for at øge deres indtægter. Disse stater er begyndt at indføre deres egen nationale skat, mens de venter på en multilateral aftale. Disse initiativer har ført til gengældelsessvar. Konsekvensen er, at mistilliden i international politik vokser yderligere, samtidig med, at der sås tvivl om det multilaterale samarbejde.”
Altinget, fredag (21.12.2020)

Så kan briterne bare komme an
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Peder Gellers pensioneret underdirektør, som blandt andet skriver: ”JP søndag bragte 13/12 på siderne 20-21 en stort opsat overskrift: ”Britiske krigsskibe gør klar til at jagte EU-fiskere”. Af overskriften fremgår næsten, at vi kan vente os et nyt Slaget på Reden. Ja, hvis EU og briterne ikke kan finde en løsning, så vil de håndhæve deres suverænitet, altså tillade sig at kontrollere lovligheden af aktiviteter i egne farvande. Nøjagtigt som EU og Danmark gør over for ikke EU-medlemmer. Men tænk, briterne vil indsætte 80 m lange krigsskibe til at håndhæve suveræniteten. […] Det er da rart, at Danmark så i forvejen udfører samme mission, men nu fremover mod britiske og andre ikke EU-fiskere. […] Fiskeriinspektion er ikke - trods moderne overvågningsmidler - anderledes, end at lovbryderen skal tages med ”fingrene i kagedåsen”, altså fysisk kontrolleres, ellers er det meget svært juridisk. Og det er vist lige det briterne, helt legalt, agter at gøre, hvis der ikke kommer en aftale.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 31 (21.12.2020)

Tre grunde til europæisk juleoptimisme
Journalist Flemming Ytzen skriver i et debatindlæg i Politiken søndag blandt andet: "Der er lyspunkter at skimte trods coronadepressionen. [...] Store indsatser for klimaforbedringer og indsatser mod spredning af coronapandemien er blevet vedtaget. Lige om lidt lander vaccinerne hos os. Kolossale menneskelige og økonomiske ressourcer er blevet mobiliseret. [...] Den Europæiske Centralbank har skrottet de hidtil så restriktive regler om gæld og underskud for at opkøbe især sydeuropæisk statsgæld. Lånemarkederne har tydeligvis affundet sig med den ekstraordinære tilstand: Europa kan igen føre ekspansiv finanspolitik. [...] Konkurrencekommissær Margrethe Vestagers udfordring til techgiganterne, der kommer kun kort tid efter det amerikanske justitsvæsens bebudede søgsmål mod Facebook. Vi skal lige bruge en stund til at vænne os til de nye redskaber, Vestager og hendes folk i Bruxelles har opfundet: Digital Markets Act og Digital Services Act. Måske den vigtigste julegave fra Europa til kontinentets borgere. [...] Mark Zuckerberg hævdede at kunne forbinde verden, i stedet har han splittet den ad. 2021 bør derfor blive året, hvor vi ser fælles fodslag over for tidens udfordringer fra Big Tech. Inspireret og ledet af Joe, Ursula og Margrethe."
Politiken, søndag, s. 4 (21.12.2020)

Interne anliggender

Fiskerne på Thyborøn holder vejret
Hvis brexit sker uden en aftale, vil det få enorme konsekvenser for Thyborøn og derfor venter man spændt på, hvorvidt Storbritannien og EU enes om adgangen til fiskene i britisk farvand, skriver Jyllands-Posten lørdag. ”Vi er cirka 500 mennesker med daglig gang på havnen. Nu ser vi måske ind i, at en stor del af arbejdspladserne i Thyborøn forsvinder. Og hvor skal vi så gå hen?” siger Alfred Fisker, bestyrelsesmedlem i Danmarks Fiskeriforening og formand i Thyborøn Havns Fiskeriforening. Fisker Hans Jørgen Jensen frygter, at en manglende aftale vil føre til, at Norge - som ikke er en del af EU's fiskeripolitik - også vil lukke af. ”Vi har ikke særlig mange alternativer, hvis vi ikke kan komme i britisk eller norsk farvand. Så vil vi ikke kunne fiske i flere måneder,” fastslår Hans Jørgen Jensen. Forhandlingerne mellem EU og Storbritannien har været præget af flere deadlines for en aftale, men EU har meddelt, at søndag er sidste chance for at få en aftale i hus.
Jyllands-Posten, lørdag s. 10-11 (21.12.2020)

Hver anden bakker op om modtagecentre uden for Europa. Men regeringen beskyldes for at forgøgle vælgerne
De såkaldte modtagelejre har fyldt meget i den politiske debat både før, under og efter folketingsvalget, men alligevel er det efter næsten halvandet år ikke lykkedes den socialdemokratiske regering at rykke asylbehandlingen forbi Danmarks grænser til et tredjeland uden for Europa, skriver Altinget torsdag. Opbakningen blandt befolkningen er ellers stor, viser en ny rundspørge foretaget af Epinion for Altinget. Halvdelen er enige eller overvejende enige i, at Danmark bør bestræbe sig på at indgå aftaler med andre lande, så asylansøgere får behandlet deres sag der frem for på dansk jord. En spritny analyse fra Institut for Menneskerettigheder bekræfter, at asylbehandling i tredjelande ikke i sig selv er i strid med international ret, men der er en lang række regler, som Danmark skal overholde, hvis det ikke skal være i strid med menneskerettighederne. Det er dog ikke det juridiske, der er den største udfordring for regeringen, det er at finde et land, lod udlændingeministeren Mattias Tesfaye forstå: "Intet er gratis. Vi skal indgå i en reel dialog med et andet land, og de vil måske foreslå nogle andre ting til gengæld," sagde Mattias Tesfaye.
Altinget, torsdag (21.12.2020)

Klima

DI: Vandsektorloven spænder ben for klimaneutralitet
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Karin Klitgaard, chef for miljøpolitik og cirkulær økonomi i DI. Hun skriver blandt andet: ”Arbejdet med at gøre den danske vandsektor klima- og energineutral gik for alvor i gang 1. december 2020, hvor miljøminister Lea Wermelin bad alle danske vand- og spildevandsforsyninger om at melde sig ind i kampen. Nu skal selskaberne fremlægge deres planer for at reducere energiforbruget, øge produktionen af biogas og anden energi og reducere udledningen af klimagasser - ikke mindst lattergas. […] I Europa står sektoren for tre procent af energiforbruget og i resten af verden er det cirka fire procent. Der er altså nok at komme efter. Derfor skal det hjemlige arbejde suppleres med en massiv indsats i EU. Vi skal have lige så ambitiøse mål i EU, som vi har i Danmark. Det kræver en indsats fra regeringen. I EU er der også fokus på finansiering af den bæredygtige udvikling. EU-Kommissionen har etableret en ekspertgruppe, som skal være med til at definere, hvilke krav produkter og andre aktiviteter skal leve op til for at være "grønne". I Kommissionens forslag indgår energieffektivitet og neutralitet på vandområdet som et centralt element. Derfor er det danske arbejde med at gøre vandsektoren energi- og klimaneutral meget vigtigt for vandteknologiindustrien - fra udstyrsleverandører og rådgivere til forsyningerne, der skal gennemføre beslutningerne.”
Altinget, mandag (21.12.2020)

Rådet for Grøn Omstilling gør status: Et vildt år for lastbilindustrien
På Altinget kan man mandag læse et debatindlæg af Daria Rivin og Jeppe Juul, henholdsvis rådgiver og seniorrådgiver for klima og transport i Rådet for Grøn Omstilling. De skriver blandt andet: "Folketinget har trods en del modstand her i december vedtaget en ny model for vejbeskatning i Danmark fra 2025, der følger revisionen af vejbeskatningsdirektivet for EU. Og det er gode nyheder for den grønne omstilling og klimaet. Vejbeskatningen kommer til at skifte fra den nuværende tidsbaserede vejbeskatning til at være kilometerbaseret og CO2-differentieret. [...] Andre konkurrencemæssige fordele for el-lastbiler er, at EU-Kommissionen så sent som i oktober har meddelt Tyskland, at afgiftsfritagelsen for gas på Maut'en (den tyske vejbeskatning) er ulovlig og skal stoppes allerede fra 2021. [...] Flere lande i Europa har valgt helt at afgiftsfritage nulemissionskøretøjer for at betale vejbeskatning, og mange lande er allerede i gang med at etablere nulemissionszoner. [... ] Danmark er på nuværende tidspunkt et af de få lande i Nordeuropa, der ikke hjælper udviklingen på vej, selvom vi med vores korte distancer, flade terræn og gode elnet har nogle af de bedste forudsætninger for en udbredt omstilling til el-lastbiler."
Altinget, mandag (21.12.2020)

Migration

Flygtningebørn går i søvne, fordi de drømmer, at de skal søge i sikkerhed
I den nye flygtningelejr på Lesbos har børnene flere psykiske problemer end i den nedbrændte Moria-lejr, skriver Politiken mandag. Mange skærer i sig selv eller går med selvmordstanker og lejren er uden strøm og oversvømmes, når det regner. Politiken spørger børnepsykolog for Læger uden Grænser på Lesbos, Thanasis Chirvatidis, om den nye lejr er værre end Moria-lejren, som blev kaldt den værste skamplet på europæisk migrationspolitik, og han svarer næsten vredt: ”Du beder mig om at sammenligne to mareridt. Det er ganske enkelt ikke et spørgsmål, nogen burde stille. I stedet burde vi spørge, hvorfor EU og Grækenland ikke øjeblikkeligt flytter alle asylansøgerne, især de mest udsatte, til et sikkert sted.” Han fortsætter: ”De alvorligste tilfælde, vi ser, er de børn, der ønsker at være isolerede. De vil bare være inde i teltet hele tiden. De vil ikke se andre og ønsker faktisk bare at dø, at gøre en ende på smerten. At slippe for at føle, som de gør. ” Den nye lejr blev opført af den græske regering støttet af UNHCR, FN's flygtningeorganisation, som kalder det for en ”nødlejr” og på længere sigt vil den græske regering i samarbejde med EU-Kommissionen opføre et mere permanent modtagecenter i bakkerne inde midt på Lesbos, oplyser Peter Kessler, der er talsmand for UNHCR i Grækenland. Indtil da er de over 7.000 flygtninge og migranter henvist til nødlejren i udkanten af Mytilini, øens hovedby, hvilket Beate Gminder, leder af EU's nye migrations-taskforce, mener, at de ikke skal være så kede af. I et interview med Spiegel indrømmer hun, at stedet nok har visse mangler, men hvis man sammenligner med Moria, har teltlejren også visse fordele. ”Det nærmeste supermarked ligger kun en kilometer borte, byen er heller ikke langt væk. Lejren ligger tæt på havet og har en beskyttet strand, hvor folk kan bade. I Grækenland er det godt vejr otte måneder om året. Det er ikke ideelt, men betydeligt bedre, end jeg forestillede mig i begyndelsen,” siger hun. Hun nævner dog ikke, at beboerne kun må forlade den pigtrådsindhegnede og strengt overvågede lejr i nogle få timer én gang om ugen. Det skyldes coronaen, siger myndighederne.
Politiken, mandag, s. 8 (21.12.2020)

Pryglet af EU’s grænsevagter
Grænsevagter fra EU-landet Kroatien smider i strid med internationale konventioner flygtninge og migranter tilbage til Bosnien-Hercegovina uden at give dem chancen for at søge asyl og mange tæskes først med kæppe og får stjålet eller smadret alle ejendele, skriver Politiken søndag. Også i Bosnien-Hercegovina bliver der ført en hård kurs over for flygtninge og migranter. Omkring 1.500 mænd er gemt af vejen i teltlejren Lipa uden for Bihac, der blev indrettet i foråret som et hurtigt svar på coronapandemien. Men Lipa har stort set ingen vand, varme og elektricitet, og FN's migrantorganisation IOM, der driver de officielle lejre, har med voksende alvor advaret om, at beboerne ikke vil klare vinteren. Derudover gør det ikke situationen nemmere, at EU for tre uger siden holdt op med at sende penge til driften. ”Jeg ved virkelig ikke, hvad vi skal gøre,” siger Peter Van der Auweraert, chef for IOM i Bosnien-Hercegovina. Fra Nicola Bay fra Dansk Flygtningehjælp i Bosnien-Hercegovina lyder det: ”Hvert eneste år er der en vinterkrise, men i år er det virkelig bekymrende. Der er i den grad behov for at finde en holdbar løsning. Det er vanvittigt, hvis folk sidder fast i forladte bygninger hen over vinteren.” I oktober udtalte EU's migrationskommissær, Ylva Johansson, at hun tager beretningerne fra den bosnisk-kroatiske grænse ”meget alvorligt”. ”Vi er nødt til at sikre os, at vi ikke krænker rettigheder ved vores ydre grænser, og vi er parate til at hjælpe de kroatiske myndigheder med at opnå dette. Så det er virkelig vigtigt, at de efterforsker alle disse påståede pushbacks og overgreb,” sagde hun i et interview, men siden er der tilsyneladende ikke sket noget.
Politiken, søndag, s. 1, 12-21 (21.12.2020)

Retlige anliggender

Politiaftalen henter millioner fra SU til udlændinge, men EU kan stå i vejen
Med politiaftalen får politiet og anklagemyndigheden 2,5 milliarder ekstra over de kommende år, men en del af pengene kommer fra en besparelse, som kan blive svær at gennemføre i praksis, skriver Altinget torsdag. 83 millioner kroner skal hentes ved at nedsætte udgifterne til den SU, udenlandske studerende har ret til at modtage, når de ifølge EU-retten opnår status af vandrende arbejdstagere. Den store udfordring er, at regeringen risikerer at få EU-Kommissionen eller EU-Domstolen på nakken, hvis den indfører en forskelsbehandling mellem danske studerende og udenlandske, som har opnået status af vandrende arbejdstagere. "Spørgsmålet er, om man kan få EU-Kommissionens og EU-Domstolens forståelse for de restriktioner, man vil indføre, og om de restriktioner vil blive set som proportionale. Og vi har ingen stor tradition for i Danmark at afprøve, hvor grænserne går mellem EU-ret og nationale hensyn indenfor det velfærdspolitiske område," sagde Dorte Sindbjerg Martinsen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, i november i år.
Altinget, torsdag (21.12.2020)

Sundhed

Næste vaccine er på vej – og det er vigtigt, at der er flere at vælge imellem
I Indblik i Jyllands-Posten lørdag, skriver journalisterne Lars From og Klaus Dohm blandt andet: ”Endnu en vaccine mod covid-19 er klar til at blive taget i brug i USA. Vaccinen fra Moderna kan i EU blive godkendt den 6. januar - og flere vacciner på markedet er vigtigt for at fremskynde udbredelsen og opnå flokimmunitet i samfundet. For den enkelte dansker betyder det ikke så meget, hvilken vaccine man får, er vurderingen. […] Og den 6. januar bliver der i EU taget stilling til, om denne vaccine også er sikker og effektiv nok til at blive rullet ud i Europa - herunder Danmark. Der går formentlig heller ikke længe, før en tredje vaccine, fra Astrazeneca, kan blive endeligt vurderet. […] I EU har bl.a. den tyske sundhedsminister, Jens Spahn, presset på for at få mere fart på EU's godkendelse af vaccinerne. Spahn vurderer, at 60 pct. af tyskerne kan være vaccineret inden slutningen af sommeren 2021. Norge, der ikke er medlem af EU, arbejder tæt sammen med EU om vacciner. Og Norge vil - ifølge norske NRK - få ca. 50.000 vaccinedoser mellem jul og nytår."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 6-7 (21.12.2020)

Skal Danmark undgå overdødelighed, gælder det om at bakke op om coronarestriktionerne
Statens Serum Institut er bekymret over stigningen i coronadødsfaldene, der fredag rundede 1.000. Tidligere faglig direktør Kåre Mølbak står i spidsen for EuroMomo-programmet, som ugentligt analyserer dødeligheden på tværs af 26 europæiske lande. ”Vi kan ikke være sikre på, at vi i Danmark fortsat vil undgå overdødelighed på grund af covid-19, men vi er kommet langt i forhold til at begrænse pandemien, så vi har da lov til at være fortrøstningsfulde. Det hele står og falder med befolkningens opbakning,” skriver han til Berlingske. Lasse Vestergaard er afdelingslæge på Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse ved Statens Serum Institut og koordinator for EuroMomo-programmet, som er finansieret af ECDC og WHO. Han siger blandt andet: ”Dødeligheden i Danmark og resten af Europa stiger normalt i vinterhalvåret på grund af influenza og andre luftvejsinfektioner. Når vi i Danmark indtil videre ikke kan tilskrive mere end 1. 000 dødsfald coronavirus, er det kun takket være nedlukningen og alle restriktionerne og særligt det, at vi lukkede så tidligt ned. Antallet af coronadødsfald, som vi indtil nu har set i Danmark, er yderst lavt i sammenligning med mange andre europæiske lande.”
Berlingske, mandag, s. 6-7 (21.12.2020)

Udenrigspolitik

Abrahams børn
I hovedstaden Rabat fejrede marokkanere i søndags, at USA officielt har anerkendt Marokkos suverænitet over Vestsahara og til gengæld anerkender Marokko Israel som legitim stat. Sahrawierne er de store ofre og europæerne er tilskuere, skriver Weekendavisen, fredag. Jonathan Spyer, britisk-israelsk leder af Middle East Center for Reporting and Analysis, mener, at europæernes store fokus på en løsning af den israelsk-palæstinensiske konflikt eller en ny atomaftale med Iran kun afspejler, at Europas perspektiv stammer fra ”en æra, der nu er ved at rinde ud”. Fra Luigi Scazzieri fra Centre for European Reform lyder det: ”Europa har ikke været særlig relevant i Mellemøsten i lang tid. Vi har et Europa, der er ude af stand til at påvirke Trumps beslutning om at trække sig fra Iran-aftalen. Et Europa, der ikke magter at bevare blot en del af ideen om en tostatsløsning i Israel-Palæstina. Et Europa, der ikke kan stille noget op i hverken Libyen eller Syrien, og et Europa, der er ude af stand til at håndtere Tyrkiets stadig mere selvhævdende fremfærd i det østlige Middelhav. Rigtig mange EU-lande, både store og små, vil ikke opgive deres vetoret i udenrigspolitikken. Måske det vil lykkes von der Leyen at få flertalsafgørelser i sager med grove overtrædelser af menneskerettighederne og derfor mulige sanktioner. Måske. Men det vil ikke berøre de væsentligste dele af udenrigspolitikken.”
Weekendavisen, fredag, s. 11 (21.12.2020)

Amerikansk magtskifte midt i økonomisk kaos
Med Joe Biden som amerikansk præsident bliver EU formentlig en værdsat partner, og det giver nye muligheder for aktieporteføljen, men der venter stadig en skæbnedag 5. januar, hvor det bliver det afgjort, om Demokraterne eller Republikanerne løber med flertallet i Senatet, skriver Børsen fredag. ”Sker det første, vil vi formentlig se en meget stor økonomisk hjælpepakke, og i det modsatte scenarie vil hjælpepakken efter alt at dømme blive for lille til at gøre nogen egentlig forskel i den amerikanske økonomi, som i den grad er ramt af coronakrisens følger,” lyder det fra Jacob Funk Kirkegaard, der siden 2013 har været politisk økonom og senior fellow i den amerikanske tænketank Peterson Institute for International Economics. Tidligere i år vendte han tilbage til Europa, nærmere bestemt Bruxelles, hvor han ved siden af sin stilling hos Peterson Institute er blevet resident senior fellow i The German Marshall Fund of the United States. Jacob Funk Kirkegaard mener, at Joe Biden først og fremmest er nødsaget til at tage sig af sine indenrigspolitiske udfordringer, særlig økonomien, før han vender sit blik mod resten af verden. “Han er nødt til at være en altovervejende indenrigspolitisk præsident, fordi han står med en økonomi i frit fald, og oven i det står med et land, der er dybt splittet ideologisk. Men hvis vi kigger et-to år frem, hvor Biden formentlig har været i Europa et par gange og i øvrigt har fået meldt USA ind i klimaaftalen igen, så er det en mulighed, at du genstarter en bredere frihandel mellem EU og USA,” siger Jacob Funk Kirkegaard.
Børsen, fredag, s. 36-38 (21.12.2020)

Grønthandlerens fortvivlede protest gav geopolitiske chokbølger
Sikkerhedspolitisk korrespondent Jørn Mikkelsen skriver i en analyse i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "Det Arabiske Forår udløste en bølge af højdramatiske begivenheder i hele Mellemøsten - og globalt: konflikter, borgerkrige, flygtningekriser og et ændret stormagtsspil. Vi lever stadig med dem. [...] Men det udløste samtidig et socialt oprør, som de færreste havde set komme. Der blev tændt et håb om en demokratiseringsbølge i hele Mellemøsten, kendt som Det Arabiske Forår, men der fulgte også to blodige borgerkrige, som stadig ikke er afsluttet, et utal af lokale konflikter, en flygtningekrise i Europa og et helt nyt magtspil mellem verdens førende magter i regionen. [...] Gaddafi blev væltet og dræbt, men hurtigt var Libyen plaget af omfattende vold og politisk kaos. Den storpolitiske betydning lå i, at USA under præsident Obama holdt sig i anden række og lod andre lande, især Frankrig, stå for de militære operationer. Obama henholdt sig til en strategi om 'Leading from behind', altså lede fra anden række. Det skabte tvivl om USA's førerrolle og gav alvorlige gnidninger i Nato, også at Tyskland vanen tro holdt sig helt ude af kamphandlingerne. [...] Den 15. marts 2011 udbrød der demonstrationer i Daraa og andre byer i Syrien, efter at unge blev anholdt for at male revolutionære slagord. Flere demonstranter blev dræbt, og hundredvis såret, da eneherskeren Bashar al-Assads styrker åbnede ild. [...] Rusland var ikke sen til at støde ind i magttomrummet. I 2015 afsendte præsident Putin et større kontingent russiske kampfly bakket op af militærrådgivere på jorden. [...] På kort tid voksede antallet af flygtninge fra Syrien til i alt fire millioner, der fortrinsvis opholdt sig i Tyrkiet. Men migranter fra mange lande på jagt efter et bedre liv i Vesten benyttede sig af opbruddet og øgede presset på EU's ydre grænser. Det udløste også store indenrigspolitiske kriser i mange europæiske lande. Mange parlamentsvalg handlede i disse år især om udlændingepolitik. EU fik nyt fokus på beskyttelsen af de ydre grænser, der ikke var blevet håndhævet som lovet ved indførelsen af de åbne grænser internt i EU i Schengen-samarbejdet. [...] EU fik greb om flygtningesituationen med en kontroversiel aftale med Tyrkiet, der mod betaling og løfter om visumfrihed til EU for tyrkere påtager sig at blokere for migranternes videre færd mod Europa."
Jyllands-Posten, søndag, s. 10-11 (21.12.2020)

Lyt til Marias bøn
Politiken skriver blandt andet i sin leder mandag: ”Vi må øge presset på Hvideruslands diktator. ”Det er så svært at se lys i mørket,” lød det hjerteskærende, da den hviderussiske kvinde Maria L., der i hemmelighed skriver Dagbog fra Minsk til Politiken, for nylig besvarede en henvendelse fra en læser. Hun fortalte ved samme lejlighed om, hvordan en af hendes venner var endt ti dage i fængsel, fordi han havde drukket te i sin have med nogle venner. Det var absurd, men dog i den milde ende. Mange andre gennembankes, tortureres, voldtages eller myrdes. For at holde styr på, hvor meget dets fanger skal mishandles, er regimet begyndt at komme farve på demonstranterne. Farvepletter på tøj og hoved kan på den måde gøre forskellen mellem liv og død, førlighed og invalidering. I Maria L.s dagbøger har du kunnet læse flere eksempler på det voldsorgie, som Hvideruslands russiskstøttede diktator gennem mere end et kvart århundrede, Aleksandr Lukasjenko, har kastet sit land ud i. Med det ene formål at bevare magten for sig selv og sine medsammensvorne. […] Situationen i Hviderusland bliver en af de første store tests af USA's kommende præsident, Joe Biden, der tiltræder 20. januar. Fra sit eksil i Litauen håber Svetlana Tikhanovskaja, at han sammen med nogle af EU's store lande vil sætte sig i spidsen for udvidede sanktioner mod Lukasjenko og hans inderkreds med det mål at fremtvinge nye frie valg og løsladelse af alle politiske fanger. Og hun håber, at USA og EU sammen vil lukke af for enhver kapitalstrøm til Hvideruslands to store statsbanker, der kontrollerer mere end halvdelen af Hvideruslands aktiver. Det bør Danmark støtte, selv om vi i den sammenhæng er en økonomisk dværg. Til gengæld kunne den danske regering med fordel underbygge sine ambitioner om en såkaldt værdibaseret udenrigspolitik ved at stille sig i spidsen for en undersøgelse af Lukasjenko-regimets krænkelser af menneskerettighederne.”
Politiken, mandag, s. 1 (21.12.2020)

Tænketank: Udenrigspolitikken bør have mere fokus på konfliktforebyggelse
Altinget bringer et debatindlæg af Jørn Boye Nielsen, næstformand, Tænketanken RIKO og forfatter til flere bøger om konfliktløsning. Han skriver blandt andet: ”Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har lagt op til debat om en ny udenrigspolitisk strategi, der forventes at blive færdig cirka april 2021. Et af de områder, der trænger til at blive udviklet er den ikke-militære del af sikkerheds og udenrigspolitikken. […] Vi mangler i højere grad at fokusere på muligheder, dialog, forhandling og ikke mindst konfliktløsning og konfliktforebyggelse mellem de lande, som vi traditionelt opfatter som modstandere/rivaler/fjender. En realistisk, løsningsorienteret og dialogcentreret politik i stedet for passiv fokus på militær afskrækkelse og os-dem holdninger. […] Næste år i februar udløber New Start-våbenkontrolaftalen om strategiske missiler mellem USA og Rusland, der sætter grænser for antallet af langtrækkende raketter. Danmark bør arbejde hårdt for, at denne aftale forlænges eller genforhandles. Hvis New Start ikke genforhandles, åbnes der for et nyt våbenkapløb på det atomare område. […] Danmark må i EU fastholde EU's nuværende kurs "at gå på to ben" - på den ene side anerkende Kina som systemisk rival og konkurrent, og på den anden side Kina som partner. EU (og hermed Danmark) må klart signalere til den amerikanske udenrigsminister og den amerikanske præsident, at EU ikke er med på en ny ødelæggende konfrontation, der vil opdele verden. Det har vi prøvet én gang før med katastrofale følger. […] Endvidere bør der kapacitetsudvikles, så især følgende områder tilgodeses: konfliktløsning, mægling og kontakter med begge parter i konflikter og med 'den anden side', det vil sige en øget kompetence i forhold til lande med andre værdier og orienteringer end i Danmark og Vesten, for eksempel Kina, Rusland, Iran og større asiatiske og afrikanske lande.”
Altinget, mandag (21.12.2020)

Økonomi

Bundlinjen: Regeringen ser for let på økonomien
Politiken bringer mandag en kommentar af erhvervskommentator Leif Beck Fallesen, som blandt andet skriver: ”Foreløbig har vi haft en mild vinter, men vi får en meget koldere økonomisk vinter, end det så ud til for bare en uge siden. Det skyldes det voldsomt stigende smittetryk og de nye restriktioner, som har lukket Danmark ned i et omfang, som svarer til coronakrisens udbrud i marts. Det kommer til at koste vækst og arbejdspladser, også selv om vaccinationerne starter mellem jul og nytår. […] Danske eksportvirksomheder beskæftiger direkte eller indirekte over 800.000 medarbejdere. Derfor er eksporten afgørende for, hvor stor væksten i Danmark bliver næste år. Brexit vil skade dansk eksport, uanset om der kommer en aftale med EU eller ej. Men der er også positive udsigter. Der er en økonomisk vækstpakke på vej i USA. I EU er der enighed om den store økonomiske genopretningspakke. Bundlinjen er, at dansk økonomi går en kold økonomisk vinter i møde. Det er vigtigt, at det hurtigt meldes ud, at hjælpepakkerne forlænges, hvis smittetrykket ikke er faldet markant. Vaccinationerne er den langsigtede løsning, men de når ikke at løfte økonomiske temperatur i en kold vinter.”
Politiken, mandag, s. 16 (21.12.2020)

Eksportgaranti på 30 mia udløber måske for tidligt
Tidligere i december fik dansk eksport en håndsrækning i milliardklassen, da EU godkendte en forlængelse af en 30 mia. kr. stor statsgaranti på kreditforsikringer, så den løber indtil udgangen af juni 2021. Men statsgarantien risikerer at løbe ud, før den kan bruges til at dække tab fra forventet konkursbølge i Europa, skriver Børsen mandag. “Der kan være en risiko for, at vi først får tabene, når staterne er ophørt med at understøtte de markeder, vi opererer i. Det må vi i givet fald tage på vores egne bøger og justere ind efter det,” siger Erik Skovgaard Nielsen, der er topchef for Atradius i Danmark. Men i flere lande i resten af Europa bliver det sværere og sværere at holde hånden under deres virksomheder, og Atradius' danske chef er ikke i tvivl om, at mange lande er tvunget til at udfase coronahjælp “inden for en overskuelig tid”.
Børsen, mandag, s. 12 (21.12.2020)