Mandag den 21. januar

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Brexit har allerede kostet britisk økonomi 150 milliarder kroner om året
Berlingske skriver mandag, at den britiske økonomi ville være 2,5 procentpoint større, hvis vælgerne havde stemt nej til Brexit i 2016. Det har tre beregninger uafhængigt af hinanden fastslået. Det svarer til, at den britiske økonomi har mistet 150 milliarder kroner om året siden afstemningen. Forskellen på dengang og nu kan opgøres i tabt vækst, og de tre analyser er enige om, at det handler om mange penge. Beregningerne spænder fra et tab mellem 154 og 220 milliarder kroner om året. Analyserne er foretaget af to estimerede britiske tænketanke og The Financial Times.

Berlingske skriver mandag, at et lækket dokument fra det britiske handelsministerium viser, at der stort set ikke er nogle handelsaftaler klar, når Storbritannien forlader EU. Der var ellers løfter om, at 40 aftaler ville ligge klar på dagen for Brexit. Brexitfortaler og nuværende handelsminister Liam Fox har tidligere sagt, at det ville blive det mindste problem, når briterne forlod de 40 EU-frihandelsaftaler. "Vi kopierer de 40 EU-frihandelsaftaler, inden vi forlader EU, så der ikke opstår nogen handelsforstyrrelser. Tro mig, vi kommer til at have op til 40 handelsaftaler klar ét sekund over midnat i marts 2019," sagde han tilbage i 2017. Notatet, som er lækket fra handelsministeriet, viser ifølge Financial Times, at det ikke er lykkedes ministeriet at nå til enighed om størstedelen af de handelsaftaler, der skal erstatte de EU-aftaler, briterne ryger ud af. En anonym kilde fra handelsministeriet siger til Financial Times: "Nærmest ingen af dem er klar, og ikke en eneste vil blive klar til marts."

Berlingske bringer mandag en reportage fra Skandium, en forretning i Londons centrum, som sælger eksklusivt skandinavisk design. Charlie Perry, ansat i Skandium, er bekymret for, hvordan det skal gå, hvis Brexit lukker af for forbindelsen til resten af Europa. "Jeg har fået mange e-mails de seneste dage, hvor folk skriver, at de har ondt af os," siger Perry og fortsætter: "Det her land har overlevet store omskiftninger tidligere, så det er jeg sikker på, at vi også vil gøre nu. Min egen familie blev splittet på tværs ved folkeafstemningen. Jeg har søstre, der stemte for Brexit og andre stemte for Remain. Min forældre stemte på hver sit," siger Perry.

Information skriver lørdag, at en blød 'norsk' version af Brexit måske er det eneste, de britiske politikere kan blive enige om. "Det bedste bud lige nu er det, mange kalder Norge-modellen'" siger David Henig til Information. Han er en anerkendt Brexit-analytiker og chef for den afdeling i tænketanken ECIPE, der udelukkende arbejder med britisk handelspolitik. Norge er med i EU's indre marked, men ikke i toldunionen. Det betyder, at nordmænd kan bo og arbejde i Tyskland eller Spanien, og at tyskere og spaniere kan bo i Norge. Norske virksomheder har også adgang til det store EU-marked. Men Norge betaler også til EU's budget, og de følger næsten alle EU's love og regler uden at have indflydelse, når de bliver skrevet - de har ingen kommissær, ingen medlemmer af parlamentet, ingen embedsmænd. Til gengæld kan Norge lave frihandelsaftaler med resten af verden, og de er ikke med i EU's landbrugs- og fiskeripolitik.

Berlingske bringer lørdag en klumme skrevet af Sara Sjølin, investeringsjournalist på Berlingske Business. Hun skriver blandt andet: "Skilsmisserodet i Storbritannien nåede nye højder i denne uge, og på mandag skal en hårdt presset May præsentere sin Plan B. Pundet er allerede begyndt at håbe på et blødere Brexit - eller intet Brexit overhovedet. [...] Ja, faktisk kan det stort set ikke blive værre. Alligevel har finansmarkederne været i hopla i denne uge. Pundet, der vel nærmest har udviklet sig til et slags Brexit-barometer, har grinet af balladen og er steget til 8,50 kroner - den højeste kurs i næsten to måneder. [...] Når jeg taler med kilder i London, er der faktisk en del, der efterhånden tror, at der kommer en ny folkeafstemning. De siger, at det simpelthen er den eneste løsning for at bryde dødvandet. [...] Inden afstemningen i 2016 blev valutaen handlet i 9,70 kroner, så der er stadig et stykke vej, hvis investorerne helt skal glemme Brexit. Danske Bank tror, at en Brexit-aflysning kan få pundet til at stige til over 9,30 kroner, mens et hårdt Brexit kan få det til at falde til 7,45 kroner.

I Børsen mandag kan man læse en kronik skrevet af Niels Smedegaard, administrerende direktør i DFDS og bestyrelsesformand i Danske Rederier. Han skriver blandt andet: "Brexit går imod selve fundamentet for et velfungerende erhvervsliv. Danske virksomheder, især rederierne, er dybt afhængige af EU. Det er ikke nogen hemmelighed, at erhvervslivet langtfra synes, at brexit er en god idé. Også uanset om man spørger herhjemme, i Storbritannien eller rundt om i Europa. [...] Alle bolde er kastet op i luften, men fortsat endnu ikke grebet. På kontinentet står europæiske politikere i vildrede om, hvad et af de største medlemslande egentlig vil. Svaret må komme fra briterne selv, ikke Europa, lyder det, selvom de britiske politikere endnu ikke har formået at udvikle en klar og forståelig britisk exit-politik. [...] Hvert år henter Danmark en nettogevinst i det indre marked på ca. 100 mia. kr. Fri handel mellem EU's medlemmer er et af de grundlæggende principper og for mange af os et vilkår for en velfungerende forretning, jobskabelse og skattebetalinger til samfundet og velfærden. Og med en tredjedel af de danske rederiers eksport er EU rederiernes største eksportmarked. Hertil kommer, at EU er en stærk motor for bilaterale handelsaftaler. EU er en del af løsningen For mig som erhvervsleder og formand for Danske Rederier er det derfor en mærkesag, at EU ikke alene er krumtappen i Europa, men også i en liberalisering af verdenshandelen."

Jyllands-Posten bringer lørdag en kommentar af chefredaktør Steen Rosenbak. Han skriver blandt andet: "Efter Theresa Mays nederlag er konsekvenserne af Storbritanniens farvel til EU så tågede, at behovet for en ny folkeafstemning er indlysende. Briterne har fortjent muligheden for at træffe en bedre beslutning på et oplyst grundlag. [...] Sagen er, at i tilfældet Brexit lever mange briter på en løgn. En utopisk drøm om en blomstrende økonomi uden for EU, drevet frem af Leave-bevægelsens populister og understøttet af en stribe medier, som tydeligt vægter salg og medløben højere end oplysning om økonomiens sande tilstand."
Kilder:Berlingske, man., s. 8, 9, lør., s. 9; Børsen, man., s. 4; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2; Information, lør., s. 12

Institutionelle anliggender: Hold EU-døren åben for en ny folkeafstemning
I Børsens leder skriver avisens chefredaktør Bjarne Corydon mandag blandt andet: "Mandag er premierminister May forpligtet til at forelægge det britiske parlament endnu et bud på, hvordan Brexit kan gennemføres i praksis. I lighed med alle andre optioner vil det formentlig være dødfødt - uden en gnist af chance for at opnå flertal. [...] Nej-flertallet ved folkeafstemningen i 2016 må respekteres for at undgå en splittelse, der sætter selve Storbritanniens sammenhængskraft på spil. [...] I Bruxelles ses der med dyb og berettiget skepsis på Underhusets manglende evne til at samles om en operativ forhandlingsposition. Parlamentarikerne svigter kynisk deres land. Spørgsmålet er, hvad EU og Danmark bør gøre for at redde det britiske folk fra deres egne politikere. [...] Vi må leve med konsekvenserne af et hårdt brexit uden aftale, hvis det britiske demokrati ender med at beslutte sig for den løsning. Men briterne skal hele vejen igennem vide, at EU foretrækker det tættest mulige samarbejde - allerhelst helt uden Brexit."

Berlingskes debatredaktør Pierre Collignon skriver lørdag i et debatindlæg blandt andet: "Tragedien om Brexit viser, at det britiske demokrati har fejlet i en afgørende krisestund. Nationale kompromiser kræver, at man også taler med de partier, man ikke er enig med. [...] Når man følger det britiske drama om Brexit, kan man godt få lyst til at sende britiske politikere på et Apollo 13-inspireret kursus i problemløsning. Storbritannien er hastigt på vej mod en uplanlagt "hård" Brexit med risiko for mangel på medicin, kilometerlange køer ved grænserne og store økonomiske tab. [...] Britiske politikere har undervejs præsenteret os for imperiale vrangforestillinger om, hvordan Storbritannien kunne gennemtvinge sine ønsker over for en falleret europæisk union."

Politiken og Berlingske skriver henholdsvis lørdag og søndag, at et bredt spektrum af det tyske samfund appellerer til briterne om at blive i EU. Appellen, der blev trykt i avisen The Times, er underskrevet af blandt andre CDUs formand, Annegret Kramp-Karrenbauer, SPDs formand, Andrea Nahles, De Grønnes formandskab, Robert Habeck og Annalena Baerbock, samt formændene for de store erhvervsorganisationer, fagforeninger og kulturorganisationer. "Vi respekterer jeres beslutning. Og hvis I endegyldigt vil forlade EU, vil I altid have venner i Tyskland og Europa. Men I skal vide, at i vores optik er der ikke nogen beslutning, der er irreversibel. Vores dør vil altid stå åben," står der blandt andet i brevet.

Berlingske skriver lørdag, at den konservative Brexit-fortaler og tidligere udenrigsminister Boris Johnson mener, at Storbritannien skal vende det til en fordel, at Brexit-timeglasset er ved at løbe ud. Han mener det først er nu, at Storbritannien for alvor kan få indrømmelser fra EU og dermed indgå en fordelagtig Brexit-aftale. "Det er altid i de sidste dage og de sidste uger af en forhandling, at de store indrømmelser bliver givet," sagde han i en tale fredag og opfordrede sin egen partileder, Theresa May, til at droppe enhver tanke om at nå til enighed med oppositionspartiet Labour om en blød Brexit-løsning, som briterne kan præsentere for EU-lederne. Børsen skriver mandag, at oprørere vil tvinge Theresa May til at udskyde Brexit. Når hun mandag fremlægger sin plan B for Underhuset, vil parlamentsmedlemmer tvinge regeringen til at udskyde Brexit for at undgå et no-deal scenarie. May har ellers fastslået, at Brexit skal gennemføres 29. marts, uanset om Underhuset har godkendt hendes udtrædelsesaftale med EU eller ej, og fastholder dermed, at no-deal-scenariet kan blive til virkelighed. En talsmand fra The Guardian udtrykker det som "ekstremt bekymrende". "Denne nyhed bør være en påmindelse til de parlamentsmedlemmer, som vil sikre, at Brexit bliver gennemført, om, at de er nødt til at stemme for det - ellers er der en risiko for, at parlamentet kan stoppe Brexit," siger han til avisen. Hvis Storbritannien beder om en udsættelse af Brexit, kræver det, at samtlige EU-lande siger god for det. Een mulig barriere for en lang forsinkelse af Brexit er det kommende valg til Europa-Parlamentet, som afholdes sidst i maj, men som Storbritannien på grund af Brexit ikke afholder. Det er et krav, at alle EU's medlemslande har folkevalgte europaparlamentsmedlemmer, og derfor kan det blive et juridisk problem, hvis Storbritannien stadig er en del af EU, når det nyvalgte Europa-Parlament skal mødes for første gang 2. juli.

Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om, at premierminister Theresa May ikke lader til at have en plan B for Brexit. I Politiken søndag kan man læse en nyhedsanalyse af Nilas Heinskou, Politikens EU-korrespondent. Han skriver blandt andet: "De 27 lande, der bliver i EU efter Brexit, har gode grunde til at holde sig til det koordinerede budskab. For hvad ville det gavne dem på nuværende tidspunkt at give Theresa May indrømmelser? [...] EU vil gå langt for at hjælpe Theresa May, af egen interesse, ikke af medynk, men stats- og regeringscheferne har svært ved at se, hvordan de kan løse den selvudløste politiske krise i Storbritannien. Derfor lyder budskabet enstemmigt fra Lars Løkke Rasmussen & co., at det må være Theresa Mays ansvar at afsøge, om hun kan skabe flertal for noget som helst i det britiske parlament."
Kilder: Børsen, man. s. 2, 17; Jyllands-Posten, søn. s. 13, man. s. 14 ; Berlingske, lør., s. 3, 19, søn., s. 27; Politiken, lør., s. 5, 10

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Trump fejrer to år med kaos - men han har opfyldt sine valgløfter
Michael Bjerre, Berlingskes korrespondent i USA, skriver i en analyse søndag blandt andet: "USA har aldrig haft en præsident, der splitter i en grad som Donald Trump. Men trods balladen om hans person og nationalkonservative retning har han halvvejs i sin præsidentperiode vist sig at være en politiker, der i ekstraordinær grad overholder sine valgløfter. [...] Trump blev valgt, fordi han ikke var politiker og en del af Washingtons »sump«, men derimod en forretningsmand, der lovede at skaffe amerikanerne job og ny velstand ved at opsige frihandelsaftaler, stoppe udflytning af arbejdspladser og give folk skattelettelser. [...] Hans valgløfter om at ophæve Iran-aftalen og klimaaftalen fra Paris har vakt kritikeres vrede, men her har han igen støtte blandt sine kernevælgere. De jubler også over, at han har genforhandlet USA's frihandelsaftale med Mexico og Canada. [...] USA's allierede i Europa er stærkt bekymrede over Trumps nationalkonservative linje, som de ser som en underminering af de internationale spilleregler og institutioner - herunder FN, NATO og EU - som har sikret fred og økonomisk vækst i verden siden Anden Verdenskrig. Men i forhold til sin hvide vælgerbase går Trumps »Amerika Først«-strategi og hans opgør med globaliseringen rent hjem." Mikkel Langmack, cheføkonom i Maj Bank, skriver i en økonomisk kommentar i Børsen mandag blandt andet: "Siden valgkampen i 2016 har Trump haft som målsætning at sænke handelsunderskuddet med Kina og samtidig skabe flere arbejdspladser. Midlet for at nå målet har først og fremmest været nye og øgede toldafgifter. Trump hævder desuden, at USA bliver rigere end nogensinde før, fordi toldafgifterne vælter ned i statskassen. [...] Nu skal det ikke lyde sig, at Trump har misforstået alt, hvad angår global handel. Hvis man måler, hvor meget told de enkelte lande opkræver ift. deres bruttonationalprodukt, ligger USA under både Kina, Japan og EU. Så det er ikke ulogisk, at USA ønsker nogle mere jævnbyrdige handelsforhold. Men når Trump siger, at importtolden er med til at gøre USA rigere, er der tale om en klar misforståelse. Sandheden er, at det er de amerikanske virksomheder, som betaler tolden." Jyllands-Postens sikkerhedspolitiske korrespondent skriver søndag om USA's præsident Trumps forhold til NATO og hans foragt for internationale, såkaldt multilaterale organisationer. Trump har ikke meget godt at sige om Nato, WTO, EU, FN, G20, G7 og så videre. Han mener at de hæmmer USA og begrænser supermagtens handlemuligheder. Det er også lykkedes Trump at få de øvrige 28 Nato-lande til at betale mere til forsvaret. Mange andre præsidenter har forsøgt sig, men det er under Trump, at det rykker.
Kilder: Berlingske, søndag, s. 13; Børsen, mandag, s. 4; Jyllands-Posten, søndag, s. 7

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: 'Hvis Angela Merkel er for, så er grækerne instinktivt imod'
Information bringer mandag en artikel om den voksende modstand mod EU i Grækenland efter et årti med en EU-dikteret sparepolitik. Modstanden er nu med til at styrke en voldsom modstand mod en EU-støttet aftale, der ellers skulle bilægge navnestrid med Makedonien og sikre stabilitet på Balkan Striden. Siden 1990'erne har Grækenland påtvunget sit naboland international isolation som straf for, at det gav sig selv et navn, der er nært beslægtet med græsk historie og kultur. Aftalen fik grækerne til at gå på gaden i protest. Før aftalen kan træde i kraft, skal den ratificeres af det græske parlament ved en afstemning, som formentlig vil finde sted på fredag. Den er blevet hyldet af både USA og europæiske ledere. De satser på, at den kan være med til at skabe stabilitet på Balkan og mindske Ruslands indflydelse i regionen. "Det er et meget følelsesladet nationalistisk emne. De fleste i Grækenland ser det her som en mulighed for at udvise utilfredshed med Europa," siger Angelos Chryssogelos, forsker i populisme og græsk indenrigs- og udenrigspolitik ved Harvard Universitet. Den tyske kansler Angela Merkel besøgte tidligere i januar Grækenland, hvor hun roste premierminister Tsipras for aftalen med Makedonien. "Jeg er overbevist om, at løsningen vil være til gavn for Grækenland, Nordmakedonien, stabiliteten i det vestlige Balkan og for EU," sagde hun.
Kilde: Information, mandag, s. 7

Interne anliggender: Macron sætter alt på ét bræt
I en nyhedsanalyse bragt i Politiken mandag, skriver europakorrespondent Michael Seidelin blandt andet: "Emmanuel Macron forsøger med dialog. Men krisen bliver forværret, hvis præsidenten ikke leverer på temaer som købekraft, beskatning af de rige og nærdemokrati. [...] Men faren er langtfra drevet over for præsident Emmanuel Macron, som i disse dage og uger rejser landet rundt for at overbevise franskmændene om, at hans politik er den rigtige. Manden, der er kendt for at afvise enhver dialog med mennesker, han er uenig med, lover at forbedre sig. Men det bliver op ad bakke, selv om hans popularitetstal stiger beskedent efter et dyk ned på 22 procent de seneste måneder. [...] Hvorfor uddeler han så gaver til den rigeste del af befolkningen? Hvorfor skal de dårligst stillede og mellemlagene - dem med to rimelige eller gode indtægter - betale hele gildet? Sådan lyder spørgsmål på møderne fra venstrefløjen og nationalistlederen Marine Le Pen, der som den eneste politiker scorer på krisen i meningsmålingerne. [...] Præsidents popularitetstal retter sig fra 22 procent til 26-28 procent. Men nationalisten Marine Le Pen er favorit til at vinde valget til EU-Parlamentet i maj.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 2

Udenrigspolitik: Gidseldiplomati: Kina har smidt handskerne i opgør med Canada
Der er stadig kold luft mellem Ottawa og Beijing efter Canadas anholdelse af en kinesisk topchef, og Kina truer med, at det vil blive værre. Denne uge forhøjede Kina en 15 år lang narkodom mod en canadisk statsborger til dødsstraf. Selvom det på facaden ikke har noget med en igangværende diplomatiske strid at gøre, tøver iagttagere ikke med at kalde det en eskalering. Meng Wanzhou, der er datter af Huaweis grundlægger, blev tilbageholdt i december sidste år på amerikansk anmodning og afventer nu fra Vancouver en mulig udlevering til USA. Kina tilbageholdt bare 10 dage senere to canadiere. Michael Kovrig, en tidligere canadisk diplomat, og Michael Spavor, en canadisk forretningsmand, blev anholdt på uspecificerede anklager i relation til Kinas nationale sikkerhed. Den kinesiske ambassadør i Canada Lu Shaye advarede om, at det ville eskalere spændingerne med Beijing, hvis Canada forsøger at blande andre ind i opgøret. Det har Canada dog ignoreret og USA har kaldt dødsdommen af den canadiske statsborger for politisk motiveret. Også Storbritannien, EU og Australien har udtrykt kritik.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 8

Udenrigspolitik: Bryder verdensordenen sammen i 2019?
Clement Kjersgaard, udgiver af Nyhedsmagasinet RÆSON og studievært for DR, skriver i en kronik søndag i Politiken blandt andet: "Både i USA og Storbritannien testes de politiske systemer i disse måneder i magtkampe, der intet fortilfælde har. 2019 kan blive året, hvor Vesten derfor slet ikke bemærker, at Kina og Rusland cementerer hver deres interessesfære. [...] I 10 år har verdensøkonomiens momentum været drevet af billige penge. Det er slut nu Enten er det slemt, eller også er det værre. Mest sandsynligt får vi: en form for hakkende lavvækstperiode. [...] Ét spørgsmål afgør de næste 25 års verdenshistorie - og svaret skal findes i Kina. Over de seneste par år har Xi Jinping truffet en række beslutninger, der trækker interessemodsætningen mellem Kina og vesten ( USA) tydeligt op. [...] Spørgsmålet er ikke, om der kommer uenighed mellem Kina og Vesten/resten (det gør der). Spørgsmålet er, hvordan magtforholdet bliver. [...] Trump siger, hvad ingen betydningsfuld amerikansk politiker har sagt siden 1945: nej tak til USA's særlige globale rolle. USA vandt den kolde krig, da Sovjetunionen gik under i misundelse. Politiken bringer mandag en international analyse af international redaktør Michael Jarlner under overskriften "Den er helt gal i eliten: Bevæger vi os søvngængeragtigt mod en ny krise?" Han skriver blandt andet: "I aften er der officiel åbning af World Economic Forums årlige elitetopmøde i Davos, men noget er gået skævt: Afbud, afbud, afbud. [...] Der er afbud fra Donald Trump. Årsag: En indenrigspolitisk krise, der har kastet USA's føderale myndigheder ud i den længstvarende betalingsstandsning nogensinde. Der er også afbud fra Emmanuel Macron. Årsag: Efter flere ugers konfrontation med Frankrigs Gule Veste er den franske præsident under så stort et pres fra sit eget folk og det yderste højre og venstre, at han må koncentrere sig om at genoprette sin indenrigspolitiske troværdighed. Theresa May kommer heller ikke. Årsag: Kaosset omkring det britiske Brexit har kastet den britiske premierminister og britisk politik ud i den værste politiske krise siden Anden Verdenskrig. [...] I Europa er det ikke kun briterne, der er slået ind på en nationalistisk kurs. Det europæiske fællesskab og dets grundværdier udfordres også indefra af både Ungarns, Polens og Italiens indvandrings- og EU-fjendske regeringer. [...] USA's handelspolitikhar allerede skabt usikkerhed på finansmarkederne, og i Kina - verdens næststørste økonomi - er væksten på vej ned. Læg dertil, at den globale gældsbyrde nu er på 225 procent af det samlede bruttonationalprodukt (bnp), hvilket er endnu mere end før finanskrisen i 2007-08. Verden er kort sagt sårbar. Dernæst er der de tiltagende spændinger mellem verdens store magter, ikke mindst USA, Kina og et Rusland, der med sin militære magtanvendelse over for Ukraine har gennemført de første anslag mod Europas grænser efter Anden Verdenskrig.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 5-6, mandag, s. 6

Klima: Klimakrisen og den sociale krise er uløseligt forbundne
Bas Eickhout, spidskandidat for De Grønne ved europaparlamentsvalget i maj, mener, at hvis ikke vi tackler både klimaudfordringen og de sociale udfordringer i EU via en 'New Green Deal', forbliver klimakampen en sag for eliten. Eickhout besøgte denne uge København for at tale om en New Green Deal på Europakonferencen 2019, arrangeret af Tænketanken Europa. Han kritiserer EU-Kommissionen og EU-lederne for, at man endnu ikke har skærpet EU's CO2-reduktionsmål for 2030, og at man er gået fra at have nationalt bindende mål for andelen af vedvarende energi i 2020 til at have et fælleseuropæisk mål for 2030. "I Beijing taler man nu seriøst om en transportsektor med nuludledning i 2030. I EU-Kommissionens udspil var ambitionsniveauet for nye personbiler blot 30 procent. Det er derfor, vi taler om en New Green Deal: Hvis ikke vi er i front med målene og dermed med innovationen, så skabes de nye job uden for Europa, og så kommer vi til at importere den grønne teknologi i stedet for selv at skabe den. Når det gælder selve energiforbruget, importerer vi fossil energi for næsten én milliard euro hver eneste dag - i de fleste tilfælde fra regimer, man nødigt vil være afhængig af," siger han.
Kilde: Information, lørdag, s. 10-11

Det digitale indre marked: EU-chef i Dansk Metal: Hvad gør EU, når kineserne kommer?
Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal, skriver i et debatindlæg på Altinget mandag følgende: ”Spoler vi tiden ti år tilbage, havde de færreste nok troet, at Kina ville have én af de mest stjernespækkede fodboldligaer i verden. Men det har de fået. Tag for eksempel den gamle argentinske troldmand, Carlos Tevez, og nigerianske John Obi Mikel. Eller europæiske fodboldprofiler som Ricardo Carvalho, Hulk og Yannick Carrasco. Alle har de været forbi den kinesiske "Super League". […] Men det bør få alarmklokkerne til at ringe i Danmark og Europa. Særligt i et år, hvor vi skal til Europa-Parlamentsvalg. Vi må ikke lade stå til i Europa, mens Kina løber med vores industriarbejdspladser. For hvis arbejdspladserne kan rykke lige så hurtigt til Kina som fodboldspillere, har vi meget at miste. Også selvom det går godt med beskæftigelsen i Danmark og EU i dag. Heldigvis er flere danske EU- politikere opmærksomme på truslen fra øst. [...] Tilsvarende har Jeppe Kofod (S) og Morten Løkkegaard (V) problematiseret Kinas opkøb i Europa. Fra Dansk Metals side har vi to specifikke forslag til vores EU-politikere, som kan sikre tryghed for danske produktionsarbejdspladser. For det første bør vi give en saltvandsindsprøjtning til europæisk forskning. Vi kan og skal ikke konkurrere med Kina om at give flest kroner i statsstøtte. Men kan vi få de stærkeste robotter, den nyeste teknologi og de bedste maskiner ud på europæiske industrivirksomheder, kan vi også fastholde arbejdspladser. Det kræver, at vi øger budgettet til forskning massivt både i EU og Danmark. Når det gælder rumforskning, klimaforskning og den mest avancerede teknologi, har vi i Europa en fælles interesse i at arbejde sammen. For det andet bør vi give en kontant bonus til virksomheder, som flytter produktionen hjem til Danmark og Europa. For eksempel ved at EU giver medlemslandene lov til at indføre et skattefradrag for hjemflytning af produktion. Begge forslag bør indgå i en samlet europæisk industristrategi, som Europa-Parlamentet forhåbentlig ser på efter EP-valget.”
Kilde: Altinget, mandag

Udenrigspolitik: Her er 10 grunde til at normalisere forholdet til Rusland
Gunnar Olesen, international rådgiver, giver i et debatindlæg på Altinget mandag ti grunde til at normalisere forholdet til Rusland. Han mener, at der er behov for at nedtrappe konflikten med Rusland. Gunnar Olesen skriver blandt andet: “Den aktuelle konflikt med Rusland i en europæisk opfattelse af russisk ekspansionslyst mod vest. Beviset finder man i russisk besættelse af Krim i 2014 og støtte til oprørere i det østligste Ukraine. Man hæfter sig ved, at Vladimir Putin-regimet vil have Rusland anerkendt som en stormagt, men glemmer, at det kun har den halve befolkning af Sovjetunionens og ikke står i spidsen for en Warszawa-pagt. […] Vestens sanktioner har gjort ondt i Rusland, men skabt større - ikke mindre - opbakning til Putin-regimet. Sanktionerne har medvirket til at gøre det mere nationalistisk og aggressivt, og intet tyder på, at de vil få det til at opgive Krim. […] Hvis Danmark insisterer på en anden placering af gasrørledningen North Stream 2 end den allerede eksisterende North Stream l, går man imod ikke bare russiske, men også tyske ønsker. Trods krige og besættelse har Vesttyskland/Tyskland hele tiden ønsket et funktionelt forhold til Sovjet/Rusland siden 1960'ernes Østpolitik. Det vil være ironisk, hvis Danmark indtager en risikabel position for at stå sig godt med USA, der under Donald Trumps administration selv synes at ønske et bedre forhold til Rusland og ellers i gang med at isolere sig."
Kilde: Altinget, mandag

Økonomi: Washingtons langtrukne stridigheder rammer væksten
I en analyse i Berlingske mandag skriver den økonomiske redaktør Ulrik Bie følgende: ”Dele af den føderale amerikanske regering har nu været lukket ned i knap en måned. Det er den længste nedlukning i USAs historie, men for de fleste amerikanere er det noget, der foregår langt væk. Det skyldes, at den føderale regering har relativt lidt at gøre med almindelige folks dagligdag, men også at det kun er en fjerdedel af regeringen, der er lukket. De fleste opdager det ved, at nationalparker er ubemandede og nu flyder i skidt, mens museer er lukkede. […] Handelsforhandlingerne med EU kan muligvis også blive forsinket, da finansministeriet og handelsrepræsentantens (USTR) kontor er ramt af nedlukningen. En række planlagte lettelser af den finansielle regulering er også forsinkede og risikerer at løbe ud i sandet som følge af en kombination af fastlagte procedurer og den demokratiske magtovertagelse i Repræsentanternes Hus. Præsident Donald Trump er fikseret på meningsmålinger og vil holde øje med såvel forbruger- som erhvervsbarometre for at måle virkningerne. Hans personlige popularitet er dalende, men det er sket før. Trump bruger også aktiemarkedet som popularitetsindikator på den økonomiske politik. Da de amerikanske aktiemarkeder jo faktisk er steget, siden nedlukningen begyndte - omend af helt andre årsager - har præsidenten ikke følt et pres herfra. Spørgsmålet er, om og hvornår de finansielle markeder fortæller ham, at nok er nok.”
Kilde: Berlingske, mandag, s. 6-7

Institutionelle anliggender: Før topmøde Merkel-Macron: EU kører faktisk rigtig godt
Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag blandt andet: ”Næste uges topmøde i Aachen mellem Tysklands forbundskansler Merkel og Frankrigs præsident Macron omtales som endnu et forsøg på at stabilisere et slingrende Europa. Ja, der er dem, der mener, at genstridige nationalister fra Storbritannien over Frankrig og Italien til Ungarn og Polen allerede har væltet EU, om ikke fysisk så politisk. På den anden side, hvorfor ikke se i øjnene, at briternes forventede udtræden af unionen mødes med de resterende 27 medlemmers forbilledlige sammenhold og kan føre til en styrkelse af enhedstanken? Europa som frihedens, fredens og menneskerettighedernes garant har en mærkværdigt ringe presse. […] I EU går det glimrende. Væksten er fornuftig, om end behersket, arbejdsløsheden falder, hen imod en halv milliard mennesker tjener og bruger flere penge end nogensinde. I Danmark meldes om rekordstor tilslutning til EU. Af samme grund har mange opportunistiske EU-modstandere stukket piben ind. Nærmer højrebølgen sig toppen? Begynder borgerne at fatte - hjulpet af panikken i London - at verden er mere kompliceret end hævdet af geskæftige demagoger? Måske. […] Merkel og Macron er mindre skikkelser, men at påstå dem og EU svækket til ukendelighed af den seneste tids sporadiske optøjer i Frankrig samt en ofte skurril tone i den tyske forbundsstat virker naragtigt. Der skal mere til i vore dages solide stater.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 24

Sikkerhedspolitik: Der er brug for et nyt fokus for indsatsen i Afghanistan
Formand for den uafhængige tænketank Council on Foreign Relations, Richard N. Haass, skriver i en kommentar i mandagens Information følgende: ”Efter 17 års uafbrudt krig må tiden være inde til at tage bestik af to vigtige sandheder om Afghanistan. Den første sandhed er, at centralregeringen og dens allierede, USA og NATO, aldrig vil kunne vinde en militær sejr. […] Så hvorfor ikke bare trække alle USA's og NATO's tropper hjem? Fordi centralregeringen i Kabul i så fald ville være i fare for at falde, hvorefter Afghanistan igen ville kunne blive et land, hvor terrorgrupper kan etablere baser og planlægge nye angreb imod amerikanske interesser verden over, herunder imod mål i USA selv. Dermed ville Afghanistan dog ikke adskille sig fra de andre steder i verden, for eksempel Somalia, hvor terrorgrupper i dag kan operere nogenlunde uforstyrret. En yderligere grund til at blive i Afghanistan er, at et fuldt exit efter en tilsvarende tilbagetrækning fra Syrien vil drage tvivl om USA's vilje til at påtage sig en ledende rolle i verden. Dermed ikke være sagt, at USA partout skal forblive involveret i Afghanistan for enhver pris. Men et fuldt exit vil unægteligt udhule supermagtens troværdighed og få mange allierede i regionen, men også i Europa og andre steder til at frygte, at de kan blive den næste partner, som USA lader i stikken. […] USA's og dets NATO-partneres politik i Afghanistan bør nu finde en balance, hvor man på den ene side kan undgå de risici, der vil være forbundet med en hurtig og ubetinget tilbagetrækning, men også minimere omkostningerne ved at opretholde en militær tilstedeværelse.”
Kilde: Information, mandag, s. 11

Institutionelle anliggender: EU vender det blinde øje til dobbeltroller
Rina Ronja Kari, medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag følgende: ”EU-Parlamentet har endnu en gang sat kikkerten for det blinde øje, når det gælder euroen, Den Europæiske Centralbank og centralbankformand Mario Draghi. Først fejrede EU-Parlamentet euroens 20-års fødselsdag helt ukritisk, selv om møntunionen og euroen har medført store problemer for især de sydeuropæiske lande. Derpå godkendte EU-Parlamentet årsrapporten for Den Europæiske Centralbank, selv om ECB gentagne gange er blevet udsat for skarp kritik af EU's ombudsmand, Emily O'Reilly. Ombudsmanden har kritiseret, at ECB's leder, Mario Draghi, er medlem af den magtfulde G30 gruppe, der består af økonomer og højtstående bankfolk fra nogle af Europas og verdens største banker. De banker, som Draghi og ECB skal føre tilsyn med. […] Det virker mildest talt absurd, at folkevalgte EU-parlamentarikere ikke kan sætte foden ned over for Den Europæiske Centralbank. Som folkevalgte politikere burde de varetage befolkningens interesser. I stedet fortsætter EU i et kendt spor, hvor erhvervslivets og finanssektorens interesser går forud for hensynet til almindelige borgere.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 19

Klima: EU-agentur vil forbyde mikroplast
Flere medier skriver lørdag, at Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) fredag meldte ud, at mikroplast forurener i en sådan grad, at det bør forbydes i EU. EU-Kommissionen estimerer, at mellem 70.000 og 200.000 ton mikroplast ender i miljøet hvert år.
Kilder: B.T., lørdag, s. 5; Ekstra Bladet, lørdag, s. 8; Jyllands-Posten, lørdag, s. 4; Politiken, lørdag, s. 5

Konkurrence: Alarmklokkerne bimler: Smadrer investeringsfonde konkurrencen?
Amerikanske myndigheder og EU-Kommissionen ønsker en undersøgelse af, om store fondes investeringer i konkurrerende selskaber reelt fører til højere priser. ”For disse investorer virker hård konkurrence måske ikke så appellerende. Hvis et selskab udkonkurrerer sine rivaler, vil dets aktier klare sig godt, men aktierne fra andre selskaber i samme industri vil lide. Så for investorer med aktier i adskillige af disse selskaber kan det synes bedre, hvis selskaberne ikke konkurrerer for hårdt,” sådan lød det sidste år fra EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager, som sagde, at det er blevet mere almindeligt for de samme investorer at eje aktier i forskellige selskaber inden for samme industri. Jyllands-Posten skriver mandag, at EU-Kommissionen nu vil undersøge omfanget af såkaldt common ownership i EU, samt den konkurrencemæssige betydning.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 9

Klima: Dansk klimapolitik står ved en korsvej
I en kronik i Jyllands-Posten mandag skriver professor i økonomi ved Københavns Universitet Peter Birch Sørensen, at det er uklogt, at regeringen lægger op til, at vi skruer kraftigt ned for reduktionen i CO2 udledning i de kommende år. Birch Sørensen skriver blandt andet: ”I det kommende årti vil den teknologiske udvikling givetvis også betyde, at der vil blive opført mange vedvarende energianlæg på rene markedsvilkår. Der er bare ingen garanti for, at det vil ske i det omfang og tempo, der er nødvendigt for at nå de opstillede klimamål. Det skyldes blandt andet, at prisen på udledning af CO2 (via for eksempel EU's marked for CO2-kvoter) stadig ligger langt under den CO2-pris, der er nødvendig, hvis markedet alene skal kunne sikre opfyldelse af Paris-aftalens mål. Dertil kommer, at der kan være store positive spredningseffekter af investeringer i udvikling af ny klimavenlig teknologi, som den enkelte private investor ikke kan høste fordelen af. […] Vi er suverænt den største importør af fast biomasse per indbygger i hele EU, og vort biomasseforbrug per indbygger ligger langt over det niveau, der skønnes at være globalt bæredygtigt på længere sigt, når der tages hensyn til, at stor-skala produktion af træbaseret biomasse truer biodiversiteten og beslaglægger arealer, der alternativt kunne anvendes til fødevareproduktion.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 5

Sikkerhedspolitik: Hver anden vil have Danmark med i en EU-hær
En måling som YouGov har foretaget for Tænketanken Europa viser, at 50 procent er helt eller delvist enige i, at Danmark bør gå med i en EU-hær. Blot 31 procent er helt eller delvist uenige. ”Det er dybt interessant, at en EU-hær ikke bliver opfattet negativt længere. Da danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992, sagde 70 procent, at de ikke ønskede en EU-hær,” lyder fra Derek Beach, EU-professor ved Aarhus Universitet, som er overrasket over svarene. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) ser svarene som udtryk for, at danskerne forstår, at verden har ændret sig, men at halvdelen af danskerne ser positivt på en EU-hær nu, gør ikke forsvarsministeren til tilhænger. Han siger til Politiken søndag: “Jeg betragter det stadig som fuldstændig utopisk at tale om en fælles hær, hvor en fransk præsident for eksempel afleverer nøglerne til Frankrigs atomvåben til en fælles Europa-kommando. Vi har jo Nato, hvor vi har det militære samarbejde.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 13

Institutionelle anliggender: S-formands tale markerede behovet for et tættere EU-samarbejde
Steen Gade, bestyrelsesformand i foreningen Nyt Europa, skriver i en kommentar i Information søndag om Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen: ”Jeg ved, at andre ligesom jeg sad lidt på nåle, inden hun trådte op på scenen på Tænketank Europas store konference forleden. For rundt i hovedet snurrede mange af de seneste to års signaler fra socialdemokraterne i den modsatte retning: "Hele det ønske om mere EU-integration for integrationens skyld deler jeg ikke." "Derfor giver det heller ikke længere mening at tale om, at Danmark skal være så tæt på kernen som muligt, sådan som det har været fast mål for ja-partierne i mange år." Danmark skal sikre, at EU ikke udvikler sig i retning af en social union, og "derfor er vi glade for det danske forbehold for en fælles asyl- og flygtningepolitik". Eksemplerne er mange. Men i stedet for al den skepsis valgte hun nu heldigvis at sætte fokus på politik, og hvad der bør kæmpes for i EU-samarbejdet. At bekæmpe grådighed og de multinationales skattecirkus. "Vi har brug for et stærkere EU i kampen imod grådighed" og "mere EU", når det gælder om at ramme dem, der vil unddrage sig at bidrage til fællesskabet. Samtidig med markant tilslutning til digital skat i EU-sammenhæng, et ja til fælles minimumsbeskatning af virksomheder, var hun måske ligefrem positiv over for dansk deltagelse i bankunionen og på vej til at lægge op til en ny økonomisk politik i EU - væk fra de sidste års sparepolitik. […] EU's sociale søjle var helt fraværende i hendes indlæg, selv om den kan blive nøglen til indsatsen for et mere socialt EU. Det er, som om den enstemmige opbakning til den danske model på arbejdsmarkedet skygger for at lytte til problemerne i Syd- og Østeuropa samt for viljen til at arbejde aktivt for konkrete forbedringer for lønmodtagerne på europæisk niveau.”
Kilde: Information, lørdag, s. 19

Institutionelle anliggender: Overraskende comeback: Silvio Berlusconi vil i Europa-Parlamentet
Den 82-årige milliardær og tidligere italienske premierminister Silvio Berlusconi har annonceret, at han vil stille op til Europa-Parlamentet ved forårets valg. Det skriver Berlingske lørdag. ”Med min viden, min erfaring og min evne til at overbevise kan jeg spille en vigtig rolle og få europæiske borgere til at forstå, at vi risikerer at bevæge os væk fra vestlige værdier,” sagde Berlusconi ifølge EuroNews i talen som han holdte på Sardinien.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 13

Finansielle anliggender: Euroområdets værktøjskasse er faretruende tom
Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie skriver i en analyse lørdag, at afmatningen i euroområdets vækst kommer på trods af negative renter. Ifølge Bie er der er ikke meget, Den Europæiske Centralbank (ECB) kan gøre for at opbløde den nuværende situation, og de færreste eurolande har finanspolitisk luft til at støtte aktiviteten. “De seneste måneder har der været klare tegn på lavere vækst i euroområdet. Svækkelsen kunne ikke komme på et værre tidspunkt. Ligesom i USAs handelskrig med Kina vil forskellen i relativ økonomisk styrke være en vigtig faktor i den amerikanske strategi i forhold til handelsforhandlingerne med EU, der blev aftalt på mødet mellem præsident Donald Trump og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i Washington i juli sidste år. Jo svagere EU ser ud økonomisk, desto hårdere kurs må man forvente fra præsident Trump. […] Europas problem er, at den økonomisk politiske værktøjskasse er blevet tømt det seneste årti. De offentlige finanser i euroområdet er i forvejen i miserabel tilstand, og seks lande har offentlig gæld på over eller tæt på 100 procent af BNP, herunder Italien, Frankrig og Spanien. Frankrig har allerede lovet en række lempelser efter gadeprotesterne op mod jul og vil få et underskud på over tre pct. af BNP i år. […] Selv om nye handelsaftaler med eksempelvis Japan kan bidrage til lidt øget eksport, er det svært at se, hvordan de europæiske myndigheder skal bidrage til øget vækst. Afmonteringen af de politiske bomber vil skabe mere sikkerhed om rammevilkårene og kan give lidt mere optimisme i virksomhederne. Men værktøjskassen er tæt på tom,” skriver Ulrik Bie.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 7

Institutionelle anliggender: DF's dunkle plan
Ekstra Bladets opinions-redaktør Mads Kastrup skriver lørdag i en kommentar følgende om DF: ”Næppe kulminerede et kaos i London, hvor den britiske premierminister, Theresa May, led et eklatant nederlag i afstemningen om sin brexitaftale, før DF-lederen stod på DR med sin ubehjælpsomme analyse. Danmark bør støtte briterne i at nå en bedre aftale. Og når den så godtages af englænderne, kan vi i Danmark 'spejle os i den' og se, at der 'findes et alternativ' til EU, mener DF-lederen. […] Og det er helt galt - som Dansk Folkepartis leder gør - at lede efter noget efterstræbelsesværdigt i den. Brexit har revet Storbritannien midt over. Splittet nationen fuldstændig ad. Endda i en grad, så en britisk premierminister, der indgår en aftale, blot bruges til at tørre gulv med af sine egne. Uden at disse vel at mærke magter at tage ansvaret i stedet. Labours leder, Jeremy Corbyn, forsøgte onsdag at stille et mistillidsvotum til premierministeren og blotte Theresa Mays svaghed. Corbyn fik sigende for den almindelige farceagtige Brexit-historie udstillet sin egen politiske impotens i stedet. […] Det eneste positive, der er kommet ud af Brexit i en dansk sammenhæng, er, at det har øget danskernes opbakning til EU. Inden det kommende Europa-Parlamentsvalg i maj viser en ny måling i Berlingske en historisk stor opbakning til dansk EU-medlemskab. Før briternes afstemning var antallet af danskere, der ønsker fortsat medlemskab af EU, på 54 procent. Tallet er i dag øget til 66 procent, og kun 22 procent vil ud.”
Kilde: Ekstra Bladet, lørdag, s. 28

Institutionelle anliggender: Populistiske bevægelser presser på for flere folkeafstemninger
Den franske præsident Emmanuel Macron udtalte i denne uge, at Brexit- afstemningen i Storbritannien bør stå som en advarsel til europæiske politikere om, at det er farligt at lade folkeafstemninger træffe vigtige beslutninger. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. “Folkeafstemningen blev manipuleret udefra af det, som vi i dag kalder falske nyheder. Først siger man hvad som helst for bagefter at sige, at nu må I klare jer selv,” sagde Macron blandt andet om Brexit- afstemningen, da han sammen med 600 franske borgmestre i den forgangne uge skød en to måneder lang national debat i gang i Frankrig. Macrons ord falder netop som debatten om, hvorvidt europæiske demokratier i større grad burde gøre brug af flere folkeafstemninger. Det er et ønske, som særligt bliver fremført af populistiske partier, der er i fremmarch over hele Europa disse år. En førende demokratiekspert, Mogens Herman Hansen, siger til Jyllands-Posten lørdag, at blandt de siddende europæiske regeringer er begejstringen over for folkeafstemninger ikke særlig stor. I 2018 besluttede Holland at afskaffe en lov om vejledende folkeafstemninger på grund af frygten for, at de kan være med til at underminere demokratiet. Danmark er ét af de lande, der har haft mange folkeafstemninger om EU. Siden den første i 1972, hvor Danmark stemte ja til optagelse i unionen, har der været otte folkeafstemninger.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12

Sikkerhedspolitik: Spionsag peger på, at Iran også overvejede attentater i USA
Det seneste år har europæiske myndigheder afsløret flere iranske efterretningsaktioner i Europa, men det formodes også, at iranske agenter i den samme periode havde travlt i USA. Majid Ghorbani og Ahmadreza Mohammadi Doostda blev overvågnet i USA og amerikanske myndigheder mistænker de to mænd for at arbejde for det iranske præstestyre. Jyllands-Posten mandag skriver, at mændenes opgaver var at indsamle oplysninger om jødiske samfund såvel som den iranske oppositionsgruppe, Folkets Mujahedin (MEK), som længe har kæmpet for et regimeskifte i Teheran og er kommet ind i varmen hos Trumpregeringen. Det er ikke kun i USA, at MEK har været et mål for iranske aktioner. Blandt andet udviste Albanien i december to iranske diplomater som følge af et formodet aflyst plot mod MEK-medlemmer tidligere på året. Målet for attentatet i Danmark var ifølge PET, lederen af den iranske modstandsgruppe ASMLA (Arab Struggle Movement for Liberation of Ahwaz), som Iran også anklager for at være en terrorgruppe. EU's medlemslande strammede i begyndelsen af januar kursen over for Iran og satte to navngivne iranske efterretningsfolk såvel som en gren af den iranske sikkerhedstjeneste, Mois, på EU's terrorliste.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 10

Grundlæggende rettigheder: Et bolværk mod uret
Politikens lederskribent skriver søndag følgende: ”At læse årsrapporten fra den anerkendte menneskeretsorganisation Human Rights Watch er ofte deprimerende læsning. Rapporter om overtrædelser af de mest basale menneskerettigheder, og kritik af lande, hvor udviklingen går i den forkerte retning. Men i år er det et anderledes positivt budskab, organisationen kommer med: at menneskeretten er i ganske god form og i stigende grad bliver brugt til at bekæmpe autokrater og de populistiske kræfter, der truer demokratiet og friheden. […] Det er glædeligt og forfriskende, at en stor menneskeretsorganisation kan pege på succes snarere end stadig erodering af frihed og demokrati. Og det er et vigtigt budskab til politikere herhjemme, der alt for ofte taler menneskerettighederne ned snarere end op. […] Og vel skal menneskerettighederne hele tiden udvikles, så de følger med tiden og udfordringerne. Men de er en triumf for retfærdigheden og, som Human Rights Watch påpeger, et potent våben i forsvaret for den liberale verdensorden. Det har Danmark al tænkelig interesse i at styrke og bevare.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 1

Grundlæggende rettigheder: Retten til videnskab er en menneskeret, der konstant krænkes
Videnskab blev defineret som en menneskeret med FN's menneskerettighedserklæring. Men retten til videnskab er under pres i dag, hvor videnskabelige artikler er gemt bag dyre abonnementsmure, og politikere ignorerer forskningsresultater om eksempelvis klimaet. Det skriver Information lørdag. Enkelte landes universiteter i Sverige, England, Tyskland og Holland har på forskellig vis forsøgt at boykotte de store videnskabelige forlag og afkræve dem mere fair aftaler. I november sidste år sendte europæiske universiteters paraplyorganisation EUA en officiel klage til konkurrencekommissær Margrethe Vestager om forlagenes de facto-monopol og konkurrenceforvridende aftaler med universiteterne. I EU har man en ambition om, at alle offentligt finansierede videnskabelige artikler i Europa skal være frit tilgængelige i 2020.
Kilder: Information, lørdag, s. 1, 26-29

Institutionelle anliggender: Svært at være EU-optimist i 2019
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth (DF), at der er mange Europapolitiske slag at kæmpe i 2019, men det mest markante er Brexit. Berth skriver blandt andet: “Det er nærmest umuligt blot at pege på en enkelt sag og samtidig bevare optimismen, når man skal besvare spørgsmålet om, hvad det vigtigste europapolitiske slag bliver i 2019. I hvert fald hvis man besidder en snert af kritisk sans overfor EU-systemet. […] Præsident Macron og forbundskansler Merkels ambitioner om en fælles EU-hær, der skal forsvare os mod USA, bidrager også til dybe panderynker. Tanken om at lægge hele vores militær i EU's rystende hænder er langt mere skræmmende end selv de mest rabiate tweets fra præsident Trump. Derudover kan jeg nævne ambitionerne om en fælles EU-udenrigspolitik, at det vælter ind over EU's grænser med farlige produkter, som ikke opfylder EU-standarderne fra for eksempel Kina, samt de seneste optagelsesforhandlinger med Vestbalkanlandene som eksempler på EU-politiske slag, der skal kæmpes eller rettere bekæmpes i 2019. […] Faktisk er jeg mere optimistisk på briternes vegne, hvis vi ser fire-fem år frem i tiden. Det vil formentlig tage nogle år for dem at komme helt på fode igen efter udmeldelsen, men jeg er overbevist om, at det kan lade sig gøre at have en fremtid uden for EU. Også selvom de EU-glade journalister og beslutningstagere ihærdigt forsøger at tegne et billede af det modsatte.”
Kilde: Altinget, mandag