Mandag den 22. februar

Tophistorier

Pandemien på tydeligt tilbagetog kloden over
Flere af mandagens og weekendens aviser skriver om vacciner og vaccineulighed. I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Tim Whyte, generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke, Nynne Nørgaard-Christensen, læge og aktiv i organisationen Universities Allied for Essential Medicines og Nalucha Nganga, landechef, Actionaid Zambia blandt andet: ”I skrivende stund er mere end tre fjerdedele af de 128 millioner doser vaccine, der indtil videre er givet, forbeholdt blot 10 af verdens lande. Samtidig har op mod 130 lande med omkring 2,5 milliarder mennesker endnu ikke adgang til én enkelt dosis. [...] Adgang til livsvigtig medicin er en menneskeret, men alligevel ser vi lige nu en global fordeling af vacciner, som er helt skæv. EU har købt 2,5 milliarder doser - der bor 447 millioner mennesker i EU. Alle borgere i EU kan altså vaccineres 1,7 gange ud over de to planlagte stik. Konsekvensen er, at lavindkomstlande ikke får adgang til vacciner. [... ] I den aktuelle krise har for eksempel Indien og Sydafrika stillet forslag i WTO om en midlertidig dispensation af patentforpligtelser i henhold til den såkaldte Trips-aftale for covid-19-vacciner, så lande kan sikre deres borgere adgang til vaccinerne rettidigt ved at producere generiske versioner. Denne mulighed er faktisk også stadfæstet i FN's Verdensmål, som alle verdens lande har tilsluttet sig. Alligevel afviser lande som EU's medlemsstater, USA, Storbritannien og Canada blankt denne mulighed og modarbejder dermed en mere retfærdig fordeling af vaccinerne. Det må og skal Danmark gøre op med. Danmark bør være foregangsland og tage et socialt globalt ansvar. For som minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen selv har understreget: Hele verden forbliver sårbar for nye virusudbrud, indtil de svageste befolkningsgrupper og sundhedssystemer er beskyttet.”

Lederne af verdens vigtigste industrilande menes at være indstillet på at vise solidaritet med de fattige lande skriver Jyllands-Posten lørdag. USA vil støtte det globale vaccinationsprogram Covax med 2 milliarder dollars nu og lover yderligere 2 milliarder dollars senere, hvilket vil sige i alt cirka 25 milliarder kroner – dette for hurtigst muligt at få udbredt coronavacciner til udviklingslandene. Det meddelte Joe Biden fredag, da han virtuelt mødte op til sit første G7-topmøde som amerikansk præsident. Hovedbudskabet både på en sikkerhedskonference i München og på G7-mødet lyder, at kun ved fælles hjælp kan de vestlige lande tackle udfordringer som Kina, klimakrisen og corona samtidig med at der sikres et økonomisk opsving. Viljen til at hjælpe er der og kansler Angela Merkel lovede at øge Tysklands i forvejen robuste bidrag til Covax på 600 millioner euro med 1,5 milliarder euro, hvilket bringer det tyske bidrag op på 15,6 milliarder kroner. Desuden lovede Frankrigs præsident Emmanuel Macron allerede før G7-mødet støtte til vaccinationsprogrammet. ”Lad os overføre 3 eller 5 procent af de vacciner, vi har på lager, til Afrika. Det vil ingen indflydelse få på tempoet i de rige landes vaccinestrategi,” udtalte Macron i et interview med Financial Times. I Signatur i Politiken mandag skriver Michael Seidelin, journalist blandt andet: ”Europa mangler vaccine, cykler og mikroprocessorer - og det er vores egen skyld. [...] Værre er det med vaccinen. For mange handler det om liv og død, for andre om risikoen for efterveer efter coronaen, og for os alle sammen om et liv uden skoler, biografer, festivaler og restauranter. Europa har gjort sig afhængig af lande, der er benhårde konkurrenter såsom USA. Kina er både en konkurrent og en politisk trussel, der foragter vores demokrati, og dertil kommer for vaccinens vedkommende Rusland, hvis ledere ikke ønsker Europa meget godt. [...] Russerne har allerede fået EU's coronafront til at gå i opløsning. Flere østeuropæiske landes beslutning om at købe russisk vaccine får de europæiske sanktionstrusler mod Rusland til at fremstå helt patetiske, og Vladimir Putin er sikkert ved at dø af grin.”

I en analyse i Børsen mandag skriver Hakon Redder, udenrigsredaktør blandt andet: ”Tallene for nye tilfælde med covid-19 er nu på det laveste niveau siden oktober 2020. Udsigt til at rejsesæsonen kan komme i gang fra juni. Det går ikke helt godt. Men det går klart bedre. [...] Det store billede er, udtrykt i tal - og med et stort forbehold for generel usikkerhed og daglige ændringer - at 41,8 procent af befolkningerne i USA, EU, Storbritannien og andre udviklede økonomier vil være vaccineret ved årets udgang. For de nye økonomier og udviklingslandene er det kun 9,9 procent af befolkningerne. Men hvis G7-landene i bare et vist omfang lever op til deres løfter fra fredagens topmøde om at hjælpe de fattige lande, vil dette tal blive løftet. I de udviklede økonomier er man på vej mod en overskudskapacitet på cirka 1 milliard doser, størstedelen ligeligt fordelt mellem EU og USA. De kan sendes til bl.a. afrikanske lande. [...] Selv i Europa, hvor vaccinationer generelt er langt efter Storbritannien, er antallet af nye tilfælde nu markant lavere, end da pandemien toppede. Det får porteføljeforvalterne til spå om en begyndende rejsesæson til juni, fordi stort set alle over 65 år, der ønsker det, vil være vaccinerede. I Bank of America tror man på, at EU's seneste massive vaccineordrer betyder, at man, inden sommeren er forbi, har nået målet om at vaccinere 70 procent af den voksne befolkning, så restriktionerne kan lempes.”

I en analyse i Berlingske lørdag skriver Ulrik Bie, økonomisk redaktør, blandt andet: ”Udrulningen af vaccinerne kommer op i fart omkring påske, og så kan vi for alvor se en ende på coronarestriktioner i de lande, der først bliver vaccineret. Resten af verden vil forblive lukket land en rum tid, og derfor kan verdensøkonomien være længere tid om at indhente det tabte. Europa står dog til et stærkt opsving med en overforsigtig coronahåndtering som største trussel. [...] Hvis vi vælger at lægge dét yderligere filter ned over verden, at de vestlige lande kun anerkender vacciner, der er godkendt i EU og USA, vil opdelingen kunne vare ind i 2022 og måske endnu længere. Det risikerer at forstærke tendensen til en vestlig og en kinesisk interessesfære, for hvis ikke Europa begynder at tænke mere globalt, vil det være en kinesisk vaccine, der bliver sprøjtet i armen på afrikanere og sydamerikanere. [...] Selvom genåbningen bliver gradvis, og verdensturisme har lange udsigter, kan den vestlige vækst vise sig at blive markant senere i år og næste år. Det gælder både i Europa og USA. [...] Når vi denne gang står over for et mere markant og robust opsving sammenlignet med tiden omkring finanskrisen, skyldes det særligt to forhold. For det første er politiksammensætningen - svaret på den økonomiske krise - helt anderledes. Under finanskrisen blev finanspolitikken aktiveret kraftigt, da krisen ramte, men blev forholdsvis hurtigt rullet tilbage, efter at bunden blev passeret i 2009. [...] Under coronakrisen er både finans- og pengepolitikken aktiveret kraftigt. Renterne er blevet presset i bund og penge presset ud i økonomien, mens store kompensationspakker har holdt virksomheder flydende i en tid, hvor resultatet af regeringstiltag svarer til en ekspropriation af værdier. Pakkerne vil løbende blive udfaset, men EU har allerede en investeringsplan i form af Genopbygningsfonden, mens USA i løbet af de kommende måneder må forventes at vedtage en stimulans af husholdninger såvel som en massiv infrastrukturpakke.”

I en klumme i Kristeligt Dagblad lørdag skriver Michael Kuttner, tidligere korrespondent i Budapest, Washington og Berlin blandt andet: ”Hvordan kan det være, at vaccinemodstand og konspirationsteorier trives i Vesten, men ikke i mindre privilegerede egne af verden? [...] Kloden er i færd med at håndtere en pandemi, der indtil nu har kostet 2,4 millioner mennesker livet, heraf godt 2300 i Danmark. Næsten samtlige regeringer søger at få rigelige mængder af vaccine, og i EU opfattes det som afgørende for, om fællesskabet kan bruges til noget, når det gælder. [...] Den luksus findes ikke mange andre steder. Her kan det være altafgørende for hver enkelt med en vaccine, for selvom sygehusene i for eksempel Rumænien er blevet langt bedre, er det stadig ikke et sted, man nødvendigvis henvender sig frivilligt. Ingen har dér hørt om supersoniske stråler eller interesserer sig for dem. Til gengæld er man blandt de bedste i EU til at udrulle vaccinen. Formentlig fordi man ved, at hvis ikke man var det, kunne sundhedsvæsenet bryde sammen. Så enkelt er det.”

Berlingske skriver mandag, at den kinesiske Sinopharm-vaccine nu er ankommet til Ungarn. Det er det første land i EU, der har modtaget vaccinen. Det er et eksempel på, hvordan landets leder, Viktor Orban, endnu engang trodser EU-linjen og går enegang på et tidspunkt, hvor EU kalder Kina for en systemisk rival. Det viser samtidig, hvordan de eftertragtede vacciner er blevet en værdifuld valuta på den geopolitiske børs. Ifølge EUs regler så skal en vaccine godkendes af Den Europæiske Lægemiddelstyrelse (EMA), inden den må sendes på markedet i nogen af de 27 EU-lande. Den kinesiske vaccine fra Sinopharm er ikke godkendt af EU, og det er den russiske vaccine Sputnik V heller ikke. Til trods for dette, så har Ungarn alligevel købt begge vacciner. Viktor Orban har tidligere langet hårdt ud efter EUs fælles vacccinestrategi, som han mener er for langsom og koster liv. Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa forklarer at det handler om langt mere end bare vaccinemangel. Der er valg i Ungarn til næste år, og Orban har som mærkesag at positionere sig imod EU. ”Han har en interesse i at udstille EUs svaghed ved, at de ikke har leveret vacciner til tiden,” siger Lykke Friis. Jyllands-Posten søndag skriver, at flere guvernører i Italien vil følge trop og følge Ungarn, der som det første land gik uden om EU for at købe ekstra vacciner. ”Jeg har to tilbud om at købe vacciner, et på 15 mio. og ét på 12 mio. Det er hætteglas, der er godkendt af EMA (Det Europæiske Lægemiddelagentur), fra pålidelige producenter og med priser, der er på linje med dem, som EU har indgået med Pfizer, Astrazeneca og Moderna,” siger Luca Zaia, guvernør i den norditalienske region Veneto ifølge flere italienske medier, herunder Corriere del Veneto. Ifølge EU's vaccinepagt, så har landene lov til at købe doser fra andre vaccineproducenter, som EU ikke har indgået en fælles aftale med. Imidlertidigt siger reglerne, at en vaccine skal godkendes af Den Europæiske Lægemiddelstyrelse, før den må sendes på markedet i nogle af EU-landene.
Børsen, mandag, s.23; Politiken, mandag, s. 7; Berlingske, lørdag, s. 28-29, mandag, s. 15; Jyllands-Posten, lørdag, s. 16, søndag, s. 16, 31; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (22.02.2021)

Prioriterede historier

Facebook skal ikke styre meningsdannelsen
I Jyllands-Posten søndag og Politiken lørdag kan man læse forskellige kommentarer og ledere om opgøret med Facebook om betaling til nyhedsmedier for videreformidling af nyheder samt censur af indhold. Jyllands-Posten søndag bringer en kommentar af cand. polit. Flemming Bækkeskov. Han skriver blandt andet: "På baggrund af den enorme betydning for nyhedsformidlingen og meningsdannelsen, som Facebook og andre sociale medier har - og som de traditionelle medier i disse dage har megen fokus på - så kan det være en idé, at vores lovgivere inspireres af deres kollegaer i Polen og Ungarn. I begge lande arbejdes med forslag om at forbyde de sociale mediers adgang til at slette indhold eller lukke konti, hvis indholdet ellers ikke er ulovligt efter landets love. Ganske vist arbejder også EU-Kommissionen på muligheder for indgreb mod techgiganterne. Men tingene i EU bevæger sig som bekendt meget langsomt - og sigtet med EU's forslag synes heller ikke primært at være fjernelse af den censur, som techgiganterne udøver."

I Politikens leder lørdag kan man blandt andet læse: "Opgør med Facebook er prolog til større kamp. 'Jeg ved ikke, om de ikke forstår, eller om de er ligeglade', undrer kulturminister Joy Mogensen (S) sig. At Facebook forstår hvert et ord og er komplet ligeglad, kan hun og demokratiets forvaltere over hele verden forvisse sig om. [...] Det er der intet nyt i. Men Facebooks grænseløse ansvarsløshed er endnu en gang blevet udstillet, efter at Mark Zuckerberg midt under en sundhedsepidemi har valgt at udelukke australske nyhedsmedier. [...] Internettet er et fælles gode og en basal infrastruktur på linje med de enkelte landes veje. Hvem kunne i dag drømme om, at private globale virksomheder uden nævneværdig regulering rådede og regerede over de enkelte nationalstaters vejnet? Nej, vel? Heldigvis er denne komplet uholdbare situation langt om længe ved at gå op for de nationalstater, der både mister indflydelse på det digitale samfunds basale infrastruktur, og som selv betaler prisen via manglende skattebetaling. Derfor er der ingen vej uden om en mere gennemgribende regulering af internettet. Det kræver politisk mod og global nytænkning, og heldigvis er EU og USA ved at rejse sig."

I Jyllands-Postens leder mandag kan man blandt andet læse: "Når DR spiller en sang, når et billede bringes i en avis, en bog eller hænges op på en udstilling, når en artikel bruges i en anden sammenhæng, end den er blevet til i, så betales der for det. Det er såre simpelt og kaldes ophavsret og er en helt afgørende grundsten i kulturøkonomien. Det er imidlertid ikke noget, det sociale medie Facebook frivilligt har tænkt sig at acceptere. [...] I Australien fik meldingen om den nye lov, som ventes vedtaget i denne uge, onsdag Facebook til - midt under en pandemi, hvor det er afgørende, at alle nyhedskanaler er åbne - at blokere alle australske nyhedsmedier. [...] Vi har måske været for naive for længe, sagde Joy Mogensen i weekenden til Berlingske. Hun satte ved samme lejlighed spørgsmålstegn ved Facebooks demokratiske sindelag og sagde, at enten forstår Facebook ikke nyhedsmediernes betydning for det demokratiske samfund, eller også er Facebook ligeglad. Ligegyldigt hvad forklaringen er, er det på tide, at der gøres noget, og forhåbentlig vil de australske og danske initiativer blive fulgt af lignende lovinitiativer i resten af EU og USA. [...] For at få dem til at indse deres ansvar og konsekvenserne af deres adfærd er lovgivning åbenbart nødvendig. De sværdslag, som finder sted, kan forhåbentlig være med til at skabe en ny balance til gavn for både medieøkonomien og demokratiet. Men med kulturministerens ord vil det være naivt at tro, at kampen for at få Facebook til at indse, at det også har et ansvar for sammenhængskraft og demokrati, slutter her. Den er nok snarere lige begyndt."
Jyllands-Posten, mandag, s. 18, 19; Politiken, søndag, s. 1 (22.02.2021)

Facebook: Vi skylder ikke danske medier en øre
Flere af weekendens og mandagens aviser bringer historier om striden med techgiganter, særligt Facebook, som ikke vil betale nyhedsmedier for videreformidling af nyheder. Ifølge Politiken søndag blev det drastiske skridt fra Facebook, som har hæmmet både medier og myndigheders muligheder for at komme ud med troværdig information om blandt andet coronapandemien, drøftet på et G7-topmøde. Amerikanske politikere fremlagde samtidig planer om at indføre en stribe nye konkurrenceregler. Den første skal gøre det muligt for nyhedsmedierne at organisere sig og forhandle med Facebook som en samlet gruppe. I Danmark skal et lovforslag også sikre, at Google og Facebook betaler danske medier. I Bruxelles opfordrede kommissionsformanden amerikanerne om at samarbejde med EU om et regelsæt for den digitale økonomi, der skal gælde i hele verden. Ursula von der Leyen fremhæver stormen på den amerikanske Kongres i januar som et vendepunkt i debatten om sociale mediers indflydelse på demokratierne. Blokeringen i Australien rammer ikke kun nyhedsmedier, som ifølge australsk lovforslag skal have betaling fra Facebook. The Guardian i Australien skriver, at det har ramt flere hundrede andre organisationer og virksomheder, herunder sundhedsministeriet, beredskabsmyndighederne, sider med råd om vold i hjemmet, politikeres sider og sågar en side for mødre. Facebook forventes at gøre det muligt at klage over forkerte beslutninger om blokering, men først fra den 25. februar.

Berlingske lørdag skriver, at sagen om Facebooks blokering af medier kan ændre magtbalancen mellem stater og techgiganter. Mark Zuckerberg, CEO og grundlægger af Facebook, har ikke tænkt sig at give op. Han har personligt stillet sig i spidsen for forhandlingerne med den australske regering. Konflikten eskalerede, da Facebook torsdag besluttede at trykke på den store knap, så Facebook-brugere i Australien ikke længere kunne se opslag fra nyhedsmedier og linke til deres artikler. Det skete som en protest mod et australsk lovforslag, der vil tvinge techgiganter som Google og Facebook til at indgå en betalingsaftale med lokale medier om brug af deres indhold. Det internationale aspekt er netop blevet fremhævet af den australske premierminister Scott Morrison. Han drøftede fredag sagen med den indiske premierminister Narendra Modi og erklærede, at Australien vil søge opbakning verden over i kampen for staters ret til at regulere de globale techgiganter. Google har tidligere indgået en lignende aftale med franske mediehuse, og set fra Zuckerbergs stol har Google solgt ud af principperne om et frit og annoncebåret internet. Det samme har Apples Tim Cook, mener Zuckerberg, efter Applebossen flere gange har kritiseret Facebooks dybe afhængighed af at indsamle endeløse mængder af brugerdata. Desuden har Microsoft stillet sig på den australske regerings side med opfordringer til EU og USA om at vedtage lignende lovgivning. Sagen i Australien har sat ild til debatten om regulering af techgiganterne. Skelsættende lovgivning på området er netop nu på vej gennem EU-systemet, og i USA lurer to konkurrencesager mod Facebook.

Flere af weekendens aviser skriver, at den danske kulturminister Joy Mogensen (S) nu også langer ud efter Facebook som følge af den australske sag. Hun er klar til at gå længere, end hvad EU lægger op til, for at sikre, at nyhedsmedier får betaling for deres arbejde. "Det er bekymrende at se, hvad der udfolder sig i Australien, fordi det sætter spørgsmålstegn ved det demokratiske sindelag hos en af verdens mest dominerende medievirksomheder. Enten så forstår de det ikke, eller også er de ligeglade med den betydning, som nyhedsmedier har for et demokratisk samfund. Begge dele er dybt bekymrende," siger Mogensen til Berlingske lørdag. Hun vil til marts fremlægge et lovforslag, som skal sikre, at danske medier kan stå sammen om at få aftaler med techgiganter i stedet for at skulle forhandle enkeltvis.

Jyllands-Posten lørdag skriver også om kulturminister Joy Mogensens tilgang til sagen, som har vakt stor opsigt i Danmark, fordi Kulturministeriet er i færd med at implementere et EU-direktiv, der på tilsvarende vis skal tvinge de teknologiske platforme til at betale for publicistisk indhold. "Det er vigtigt, at vi ikke lader os skræmme af det, der sker i Australien. Men det er dybt bekymrende. At Facebook lukker ned for nyhedsmediernes indhold midt under en pandemi, fordi et demokratisk lovforslag er undervejs, viser jo blot, hvor stor en magt techgiganterne har fået, og at de ikke viger tilbage for at bruge den," siger Mogensen til Jyllands-Posten. Ifølge Jyllands-Posten agter EU dog ikke at afkræve betaling for alt nyhedsindhold. Overskrifter og små uddrag skal fortsat kunne optræde frit på de sociale medier, nøjagtig som det er tilfældet på nyhedsmediernes egne hjemmesider. Derefter træder rettighedskravet i kraft baseret på en afregningspris for den trafik, historierne genererer hos techgiganterne. "Det handler dybest set om at beskytte den demokratiske samtale ved at sikre, at leverandørerne af faktabaserede nyheder også har en økonomisk grobund for at kunne blive ved med det," siger ministeren.

Politiken lørdag har også talt med ministeren. På spørgsmålet "Hvad er chancen for, at Danmark overhovedet kan få noget igennem over for techgiganterne?," svarer hun: "Vi gør det netop sammen med EU, fordi det giver en større magt. Og det er vigtigt, at vi ikke bare lader det ske. Det er bekymrende, når store virksomheder pludselig agerer på den her måde med den magt, de har - over samfund! De har magt over samfund! Det er altså en ret stor magt at have."
Politiken, lørdag, s. 6, søndag, s. 7; Berlingske, lørdag, s. 12-13; B.T., lørdag, s. 15; Jyllands-Posten, lørdag, s. 6-7 (22.02.2021)

Det digitale indre marked

Kritik: Grænsen for offentlig digitalisering er nået
Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at politikere er enormt ivrige efter at gøre offentlige opgaver til digitale selvbetjeningsløsninger, men nu mener kritikere, at smertegrænsen er ved at være nået. Ivrigheden med at digitalisere er nærmest en besættelse, men truslen fra techgiganter og erfaringer fra corona kan bremse begejstringen. Journalist Anders Kjærulff har i mange år som medstifter af den digitaliseringskritiske tænketank Analogiseringsstyrelsen talt for at bremse politikernes iver efter at gøre mere og mere statslig administration til en selvbetjeningsopgave på nettet. Han får nu opbakning af Brit Ross Winthereik, der er professor og leder af Center for Digital Velfærd ved IT-Universitet i København, som vurderer, at grænsen er ved at være nået og hun efterlyser nu et perspektivskifte i synet på digitaliseringen af det offentlige. ”Vi kan efterhånden se begrænsningerne i den logik, at staten kan effektivisere ved at digitalisere. Nu bør vi se på, hvordan digitaliseringen ser ud fra brugernes synspunkt,” mener hun. I mange år har Danmark været blandt frontløberne inden for digitalisering. I den seneste udgave af EU-Kommissionens rapport Digital Economy and Society Index er Danmark det land i EU - næstefter Malta, hvor det i højest grad er muligt at korrespondere med den offentlige administration udelukkende online.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1 (22.02.2021)

Finansielle anliggender

Coronakrisen er en kæmpechance for klimaet. Men milliarderne risikerer at gå til spilde
Milliarderne fra EU's genopretningsfond skal især bruges til grøn genopretning skriver Information lørdag. Økonomer mener, at det er en oplagt chance for grøn vækst trods faren for korruption, greenwashing og taltrylleri. ”Netop nu skal der skabes milliardstore grønne investeringer på europæisk plan. Jeg hilser absolut Angela Merkels tyske kovending væk fra sparepolitikkenvelkommen, og selv om sparebanden fik forhandlet Genopretningsfonden mindre, end EU-Kommissionen ønskede, er det et lykketræf for Europa, at fonden er kommet på benene.” mener Stefan Collignon, der er professor i økonomisk politik ved Sant'Anna School of Advanced Studies i Pisa. Den Europæiske Genopretningsfond, som Collignon henviser til, indeholder potentielt 750 milliarder euro, der står til rådighed for EU-landene frem til 2026. Fristen for indlevering af de endelige genopretningsplaner til EU-Kommissionen er slutningen af april. Næsten alle medlemslande har lige nu leveret foreløbige planer, der forhandles og samtænkes mellem de europæiske hovedstæder og EU-Kommissionen. I slutningen af januar skånede Den Europæiske Centralbank i en analyse hverken optimister eller pessimister. Hvis pengene bruges rigtigt, altså til offentlige investeringer, som øger både jobvækst, lønninger og private investeringer, kan de booste den europæiske økonomi med 1,5 procent af alle EU-landenes samlede økonomi - altså langt mere, end der puttes ind. Hvis de bruges forkert, er effekten ”praktisk taget nul” lød analysen.
Information, lørdag, s. 14-15 (22.02.2021)

Grøn aktiefond med en erfaren investor i ryggen har fået en flyvende start
Jyllands-Posten skriver mandag om bæredygtige aktier, som i 2020 havde et godt år med stigende opmærksomhed. Det får nye fonde til at komme frem med stor hast. En enkelt dansk nyskabelse skiller sig ud med meget høje afkast. Petersen & Partners Sustainable World blev børsnoteret i september og har siden haft et afkast på 29 procent frem til og med den 18. februar. Petersen & Partners Investment Management blev stiftet i 2017. "Vi syntes, at vi her havde et godt produkt, som også små investorer kunne have glæde af. Derfor er fonden børsnoteret, og den har nu en formue på over 300 millioner kroner," siger Niels Erik Petersen, der står i spidsen for Petersen & Partners asset management. På spørgsmålet "er den bæredygtige bølge ved at være kørt?," svarer han: "Den grønne omstilling er en meget stærk global trend, der i Europa styrkes yderligere af EU's arbejde med at lave en taksonomi og et økolabel for at lette investorernes valg. Og trenden er kun i sin vorden. Det her er en supertrend, der kommer til at fortsætte mange år endnu."
Jyllands-Posten, mandag, s. 13 (22.02.2021)

Investorer lægger pres på børskoncerner: Vi vil have indsigt i skattebetalingerne
Børsen mandag skriver, at en række investorer er gået i offensiven for at få store danske børskoncerner til at være åbne om deres skattebetalinger på landeniveau. "Hvis vi får mere transparens på det område, tror vi på, at det lægger pres på dem, som kører reglerne lige til kanten. Ultimativt kan det en dag gøre en forskel, for politisk har det ikke været muligt at skabe fodslag for det, så det skal komme fra selskaberne selv," siger Anders Schelde, investeringsdirektør i Akademikerpension, som er en af de pensionsfonde, der har tænkt sig at opfordre nogle af Danmarks største virksomheder til undersøge muligheden for at offentliggøre deres skattebetalinger. Der er også lagt pres på virksomhedernes skatterapportering fra EU. Europa-Parlamentets særlige komité for skatteforhold har blandt andet presset på for at fremme mere ensartet selskabsbeskatning i EU, og for at store selskabers land for land-rapportering skal være offentligt tilgængeligt."
Jyllands-Posten, mandag, s. 6 (22.02.2021)

Grundlæggende rettigheder

Danmark er hotspot for menneskehandel. Det er på tide, at vi gør noget for at stoppe det
Kristeligt Dagblad mandag bringer et debatindlæg af Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for De Konservative. Hun skriver blandt andet: "I de seneste 10 år har EU-landene arbejdet efter et direktiv, der peger på, hvordan vi bedst muligt forebygger og bekæmper menneskehandel, og hvordan man beskytter ofrene, der udnyttes på det groveste. På grund af retsforbeholdet er Danmark som det eneste EU-land ikke en del af direktivet. Men nu, hvor direktivet i EU skal opdateres, er det oplagt at se på, hvordan vi i Danmark forbedrer indsatserne, så ingen mennesker havner i et gidselforhold til menneskehandlermafiaen. [...] Dernæst er vi nødt til at vise dem, der står bag, at det ikke kan betale sig at handle med mennesker - hverken i Danmark eller i EU. Det kræver, at menneskehandlermafiaen afsløres og opløses, og at de skyldige bliver retfærdigt straffet for deres misbrug af andre menneskers liv og værdighed. [...] Det, som Danmark kan gøre bedre, gælder også resten af EU. At komme menneskehandel til livs i Europa kræver en fælles og sammenhængende indsats i EU. Derfor har jeg fra min stol i Europa-Parlamentet skrevet en række ændringsforslag til EU-direktivet, som heldigvis blev vedtaget med et meget stort flertal forleden."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 11 (22.02.2021)

Ufrie arbejdere producerer varer til dig og mig
Danske forbrugere og den vestlige verdens virksomheder gøres medskyldige i at tusindvis af uskyldige mennesker trues til tvangsarbejde mens de er bevogtede bag høje hegn i Kinas fabrikker. Fabrikker, der leverer alt fra bomuldsstoffer til indmaden i fladskærme. Det viser rapporter, der har fået USA til at forbyde al import af tøj, tekstiler, rå bomuld samt produkter med tomater fra Kinas enorme Xinjiang-provins. Ifølge Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder og Human Rights Watch så bruger den kinesiske stat tvangsarbejdet til at nedbryde mindretallet uighurernes kultur. Selv når vestlige virksomheder forsøger at stille krav til deres leverandører, så bliver de ført bag lyset, fortæller Maya Wang, der er senior researcher for Human Rights Watch i forhold til Kina og særligt Xinjiang-provinsen. Det er beskæmmende, hvis produkter, som sælges i Europa, er fremstillet ved hjælp af tvangsarbejde, mener Venstres udenrigspolitiske ordfører, Michael Aastrup Jensen. ”Derfor vil jeg bede regeringen om at få EU i gang med at undersøge, hvad der er op og ned. Produkter, der er lavet i arbejdslejre ved hjælp af tvangsarbejde, må forbydes,” siger Michael Aastrup Jensen. Den konservative udenrigsordfører, Katarina Ammitzbøll, vil via EU styrke fælles krav om gennemsigtighed. ”Det er vigtigt at kravene til statslige indkøb bliver strammet og styrket for at undgå, at statslige indkøb af værnemidler og Lenovo-computere er produceret af tvangsarbejdere, som vi har set eksempler på for nylig,” siger Katarina Ammitzbøll. I juni fremlægger EU-Kommissionen et lovforslag, som skal gøre virksomhederne mere ansvarlige overfor hele deres kæde af leverandører. Virksomheder har ikke pligt til at oplyse, hvor deres varer er produceret og selv danske produkter kan indeholde dimser produceret af kinesiske tvangsarbejdere. ”Der er ingen krav om, at forbrugeren skal kunne se, hvor en nonfoodvare er fremstillet. Men hvis en virksomhed skriver på en vare, at den for eksempel er fremstillet i Danmark, så skal det være sandt. Ellers er det vildledning af forbrugerne,” siger Carsten Strøjer, chefkonsulent hos Forbrugerombudsmanden.
Politiken, lørdag, s. 4-5, 17 (22.02.2021)

Handel

Råddenskab i kolossen
Politiken bringer mandag en kommentar af redaktør Flemming Ytzen. Han skriver blandt andet: "Der blev skrevet global økonomisk historie i sidste uge, da Kina for første gang overhalede USA som Europas største samhandelspartner. Den hurtige kinesiske fremrykning kommer i forlængelse af den investeringsaftale, som Bruxelles og Beijing indgik kort før årsskiftet. [...] I Mellemøsten er den amerikanske indflydelse efterhånden begrænset til de muligheder og begrænsninger, som primært Israel og Saudi-Arabien tilbyder. Israels normalisering med de mindre arabiske sheikdømmer tjener kun til at illustrere en fase i den globale retræte, som USA befinder sig i. Amerikanerne har ikke længere behov for at importere den mellemøstlige fossile energi, som Kina og det øvrige Østasien tørster efter og gør alt for at sikre. [...] Europas rolle i formuleringen af, hvad der kaldes en politik for 'Indo-Pacific', afgøres primært af den tyske ledelse. Berlins politikformulerende dokument fra september i fjor er helt bevidst ikke en strategi, men kun 'retningslinjer', men alligevel et budskab til Joe Biden om, at en videreførelse af Trumps antikinesiske linje ikke bliver europæisk politik. For EU vil ganske som den sydøstasiatiske Asean-gruppe give plads til begge supermagter. Dramaet i Washington 6. januar styrkede europæisk tvivl om alliancepartnerens langtidsholdbarhed. Derfor en diskret afvisning af en fælles euroamerikansk kurs mod giganten i øst, der på sigt vil kunne dominere Det Sydkinesiske Hav."
Politiken, mandag, s. 7 (22.02.2021)

Institutionelle anliggender

Britiske kunstnere vil ikke turnere i Europa efter Brexit
Flere af verdens største musiknavne eller bedste talenter kommer traditionelt fra Storbritannien, men nu kan det være slut med at høre de store, legendariske navne på scener i EU skriver Jyllands-Posten søndag. Efter Brexit er musikere havnet i en klemme, som både gør det bureaukratisk bøvlet og dyrt for dem at turnere i Europa. ”Enten var de ligeglade med musikere, måske tænkte de slet ikke på dem, eller også var de dårligt forberedt. Nu er det op til den britiske regering at genforhandle med EU,” har superstjernen Elton John sagt til The Guardian. Og han understregede, at britiske musikere omsætter for næsten 50 milliarder kroner om året på europæiske koncerter. Den britiske kulturminister, Caroline Dinenage, sagde tidligere på ugen, at regeringen vil forsøge at løse problemet med Bruxelles, og hun understregede over for BBC, at det ligger den britiske regering meget på sinde, at kunstnerne kan turnere igen. Hun sagde, at det britiske forhandlingshold havde gjort sig store anstrengelser under brexitforhandlingerne i efteråret, for at kunstnere skulle være undtaget fra reglerne. Men da hun blev konfronteret med, at EU var med på idéen, men at den frie bevægelighed ind og ud af Storbritannien og EU også skulle omhandle flere erhvervsgrupper, så ville briterne ikke være med. ”Det ville stride mod alt, hvad brexit handler om, hvor vi har taget kontrollen med vores grænser tilbage,” sagde hun. En EU-diplomat sagde til avisen Independent, at EU normalt aftaler med tredjelande, at kunstnere kan opholde sig visumfrit i EU i 90 dage, og at EU-kunstnere så visumfrit kan rejse den anden vej, men det blev afvist af briterne, lød det fra diplomaten.
Jyllands-Posten, søndag, s. 15 (22.02.2021)

Johan Norberg hylder kapitalismen og det frie marked - men coronakrisen har gjort ham bekymret
Berlingske bringer lørdag et debatinterview med den svenske filosof Johan Norberg, der som politisk tænker er tilknyttet den amerikanske tænketank Cato, som ønsker at fremme frihandel, kapitalisme og individuelle frihedsrettigheder. ”De europæiske staters første reaktion var katastrofal. Man hindrede eksport af respiratordele til Schweiz. Problemet var bare, at Schweiz producerer respiratorer til sygehuse i EU,” siger Johan Norberg om starten af pandemien og han advarer mod en åbenlys risiko for uhensigtmæssige kædereaktioner. ”Når EU hindrer eksport af vigtigt hospitalsudstyr, gør andre det også. Jeg tror, vi vil se en tydelig politisk tendens efter pandemien,” fortsætter han. Til et spørgsmål om hvorvidt pandemien har vækket stammekrigeren i europæerne svarer Norberg: ”Absolut. Det har været en stor ulykke, hvad politikere og staterne har gjort. Her har det været et ”dem og os”-perspektiv, især når det gælder vacciner. Her blev det et kapløb, hvor EU pludselig ville forbyde eksport af vacciner. Men vi har også set, at store EU-lande som Tyskland og Frankrig i begyndelsen af krisen ville stoppe eksport af ansigtsmasker og værnemidler. Det var hvert land for sig selv i en periode”.
Berlingske, lørdag, s. 8-9 (22.02.2021)

Mere global end grøn
I Informations leder lørdag kan man blandt andet læse: ”For i en verden i opbrud med et fremstormende Kina, amerikansk handelskrig, et globalt klimaproblem og en pandemi, der piller glansen af globaliseringsoptimismen var det sindssygt interessant, hvad der udspillede sig i Bruxelles i denne uge: På et undseligt pressemøde fremlagde viceformand Valdis Dombrovski EU-Kommissionens strategi for den europæiske handel de næste ti år. I centrum stod ikke mindst den frihandel og de handelsaftaler, som EU's globale model, vores kortsigtede velstand og millioner af europæiske arbejdspladser afhænger af. Dombrovski lovede en ’mere åben, bæredygtig og slagkraftig’ europæisk handelspolitik: Altså fri og global handel på europæiske præmisser. Underforstået: Mindre underdanigt over for både Kina og USA. […] I lyset af Kinas opstigning og den nye asiatiske RCEP-handelsaftale, der omfatter over tre milliarder mennesker, har EU-Kommissionens udspil samtidig en geopolitisk dimension. Det gælder ikke mindst EU-Mercosurhandelsaftalen med Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguays 260 millioner forbrugere. […] De bestående aftaler skal angiveligt nemlig ikke åbnes igen. Ved siden af handelsstrategiens mål om, at kun økologisk og socialt forsvarlige varer skal importeres til EU, står altså en Mercosur-aftale, hvor begge parter godt nok forpligter sig til at overholde Parisaftalen, men hvor der ikke er nogen sanktionsmidler, hvis de lader være. […] Alligevel vil det være både forkert og umuligt at gå defensivt til verdenshandlen og pakke EU helt ind i grøn protektionisme. Vi skal prøve at gå forrest, men vi skal gøre det med de rigtige midler og bindende aftaler, der sikrer en grøn omstilling. Det gælder for eksempel en stærk reduktion af vores kødforbrug og rydningen af Amazonas. Ellers er EU's sammenbinding af miljø- og klimatiltag på den ene side og en offensiv handelspolitik på den anden side ét sort selvbedrag.”
Information, lørdag, s. 24 (22.02.2021)

Møder Europas højrefløjspopulister samme skæbne som Trump?
I Jyllands-Postens Indblik mandag kan man læse om populismen i Europa. Avisen har talt med forfatteren til den nye bog "Hvad er populisme" filosof Jan-Werner Múller, som advarer mod at putte Donald Trump i samme kasse som europæiske højrefløjspopulister. "I mange år har der været megen snak om en global, populistisk bølge. Problemet med den framing er, at det i virkeligheden slet ikke er så plausibelt, som mange mennesker går rundt og tror. De transnationale påvirkninger er meget overdrevne," siger han. For mange ser Trump, Salvini, Marine Le Pen og deres populistiske bevægelser på overfladen ud til at dyrke de samme mærkesager og udspringe af den samme iver efter at rykke ved de etablerede, liberale politiske kræfter, forklarer han. Men i virkeligheden er deres partier og politiske projekter funderet i meget særegne nationale dagsordener, som gør det vanskeligt at skære dem alle over én kam. For nogle er det indvandring og værdikamp, der fylder og har formet partiet mest. For andre er det den generelle EU-skepsis, modstanden mod globalisering eller et helt særligt politisk klima, som giver grobund til populismens blomstring. "De grundlæggende årsager til, at de populistiske bevægelser er opstået, er ikke identiske. Det er meget vigtigt at se på de nationale konstellationer, om partierne er opstået ud fra særligt vigtige emner, svagheder i landets partisystemer osv. Generelt er jeg forbløffet over, at liberale kræfter altid siger, at ”vi gør de komplekse ting, populisterne forsimpler alt”. Selvfølgelig er verden ikke så simpel," siger Múller.
Jyllands-Posten, mandag, s. 12-13 (22.02.2021)

Interne anliggender

Draghis umulige opgave
I Berlingskes leder kan man lørdag blandt andet læse: "Kan det virkelig passe, at det høje danske skattetryk nu skal være forbillede for italienerne? Selv i Skat må de have spærret øjnene op, da Italiens nye premierminister, Mario Draghi, roste det danske skattesystem som et eksempel til efterfølgelse, da han præsenterede sit arbejdsprogram for parlamentet i Rom. [...] Anders Fogh Rasmussen sad over syv år som statsminister i Danmark og havde et solidt flertal i ryggen. Mario Draghi skal på kort tid omsætte sine tanker fra vision til virkelighed. Han står i spidsen for den tredje regering, siden italienerne gik til valg for tre år siden. Næste ordinære valg skal finde sted senest om to år. [...] Det kan med andre ord blive svært for den distingverede Draghi at få støtte til sin politik og ikke mindst de reformer, som den tidligere ECB-direktør ganske klart kan se er nødvendige for Italien. I første omgang for at Italien overhovedet kan få del i EU's milliardstore coronahjælpepakke. Blandt de partier, som nu er del af hans regering, har man ikke undladt at spille på EU og euroen som fjendebillede til Italien. Draghi havde iført sig EU-blåt slips, da han talte, og slog fast, at euroen er kommet for at blive, og at Italien bekender sig til EU og Nato. Mario Draghi holdt den tale, som mange gerne vil høre. På de europæiske ambassader i Rom har man formentlig sendt beroligende indberetninger hjem til hovedstæderne."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 26 (22.02.2021)

Italien ved en korsvej: Kan mr. "whatever it takes" bringe Italien på fode?
Berlingske bringer en kronik søndag, som er skrevet af Svend E. Hougaard Jensen og Birger Riis-Jørgensen, henholdsvis ph.d. og professor i økonomi på CBS, og tidligere dansk ambassadør i Italien. De skriver blandt andet: "Italien er Europas syge mand. Ud over de økonomiske virkninger af covid-19 sejler Italien i forvejen rundt med en masse lig i lasten. Over de seneste 30 år har den italienske økonomi været præget af en giftig cocktail af lav produktivitet, ugunstig demografisk udvikling og høj offentlig gæld. [...] Nu kommer så en ny 'Super Mario' på banen, nemlig Mario Draghi. Han er hidkaldt af præsident Sergio Mattarella, da alle koalitionsmuligheder i Parlamentet var udtømt, mens pandemien fortsat holder landet i et jerngreb, og samfundsøkonomien er gået fra slet til værre. Og Draghi kan mere end sit fadervor. Med sit 'whatever it takes' satte han som ECB-chef både markeder og den tyske politiske elite skakmat. [...] Akilleshælen er den lave økonomiske vækst. Mens den samlede økonomi i EU voksede med knap 50 procent over de seneste 25 år, blev den italienske økonomi blot 15 procent større i samme periode. [...] Den i forvejen meget store offentlige gæld i Italien er vokset markant under coronakrisen og udgør nu ca. 160 procent af BNP. Den lave vækst svækker holdbarheden af gælden, som er en trussel for hele EU og euroen. [...] Så uret tikker for støvlelandet. Men vi mener faktisk, at selv om både den politiske og økonomiske situation tegner yderst dyster, er det i kraft af indre og ydre stabilitetsankre grund til en vis optimisme."
Berlingske, søndag, s. 45 (22.02.2021)

Konservative vil lade kunstnerne i stikken
Kulturminister Joy Mogensen (S) skriver i et debatindlæg i Børsen mandag blandt andet: "Regeringen har indgået en aftale med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Frie Grønne om at give kunstnerne en mere rimelig kompensation for, at danskerne - lovligt - laver private kopier af blandt andet musik og film. Det møder kritik fra den konservative medieordfører Birgitte Bergman, der i Børsen den 18. februar tegner et mildest talt misvisende billede af denne aftale. [...] Hidtil har ordningen kun omfattet løse medier som blanke cd'er og dvd'er samt usb-stik, som næsten ingen bruger mere. Men privatkopiering foregår stadig, bare på nye medier - 15 procent af danskerne har foretaget privatkopiering inden for de seneste seks måneder. Nu kan kunstnerne se frem til deres retmæssige kompensation for denne kopiering, fordi blandt andet pc'er, tablets og mobiltelefoner kommer med i blankmedieordningen. [... ] Det er et EU-krav, at rettighedshavere skal modtage en rimelig kompensation, når der kan finde lovlig privatkopiering sted. I Sverige, Holland og Tyskland er der derfor allerede i dag en afgift på en smartphone på omkring en halvtredser. Så jeg tvivler stærkt på, at det vil skabe enorme adfærdsændringer."
Børsen, mandag, s. 43 (22.02.2021)

Macron blæser til kulturkamp mod islamisterne - vil resten af Europa følge efter?
Martin Tønner, Berlingskes korrespondent i Sydeuropa, skriver i en analyse mandag blandt andet: "Er Frankrig med vedtagelsen af sin banebrydende lov om muslimske parallelsamfund kaldet til at føre an i en europæisk offensiv mod radikale kræfter i islam? For en tidligere fransk premierminister er Danmark en naturlig forbundsfælle, men andre steder på kontinentet er man skeptisk over for præsident Macrons initiativ. [...] Med loven tager Frankrig som det første europæiske land et bredt, værdipolitisk opgør med islamismens parallelsamfund og en religiøs ideologi, der volder hovedbrud overalt på kontinentet - og vil andre følge efter? [...] Men kernen i projektet - forsvaret af sekularismen som den bærende samfundsværdi - synes der at være bred opbakning til, både politisk og i befolkningen. Og mange franskmænd ser sig i den forbindelse som front- kæmpere på hele Europas vegne. [...] I Financial Times anklagede EU-korrespondenten Mehreen Khan præsidenten for at bruge et sprog, der er direkte inspireret af kolonitidens beskrivelser af muslimer som 'illoyale og 'fremmede' elementer. Det skete i en kommentar, som avisen dog valgte at trække tilbage. Da Macron i oktober præsenterede sin plan, skete det faktisk med en vis selvkritik. Præsidenten gav Frankrigs fortid som kolonimagt samt en forfejlet byplanlægning en del af skylden for problemerne - i særdeleshed med ghettodannelsen. [...] Med andre ord: Macron har fat i noget, men hans nye lov halter. Især ifølge den anden side af Den Engelske Kanal, men også hen over Pyrenæerne."
Berlingske, mandag, s. 14 (22.02.2021)

Rejser: Braga bare bedst
Den portugisiske by Braga er blevet udnævnt som European Best Destination i 2021. Det er en kåring, som afholdes af European Best Destinations, der arbejder for at fremme europæisk turisme. Braga er ligeledes af Europa-Kommissionen udnævnt som en af de byer i Europa med højest livskvalitet.
Berlingske, lørdag, s. 2 (22.02.2021)

Klima

Det er hverken bæredygtigt eller effektivt at bruge tusindvis af milliarder på enorme og forhastede reduktioner i CO2-udledning
I en klimakommentar i Berlingske lørdag skriver Bjørn Lomborg, direktør for Copenhagen Consensus og adjungeret docent på Stanford Universitets Hoover Institution, blandt andet: ”Verden over gør politikerne sig særdeles umage for at love fantastisk dyre klimapolitikker. USAs præsident, Joe Biden, har lovet at bruge 500 milliarder dollar om året på klimaet - omkring 13 procent af alt, hvad der kommer ind i skattekassen. EU vil bruge 25 procent af sit budget på klimaet. […] New Zealand fandt, at hvis man ser optimistisk på det, kommer det til at koste 16 procent af landets BNP til den tid, hvilket svarer til hele New Zealands nuværende budget. De tilsvarende omkostninger for EU og USA ville være over 5.000 milliarder dollar. Hvert eneste år. Det er mere end hele USAs nationale budget eller mere, end hvad EU-landenes regeringer bruger på tværs af alle budgetter for uddannelse, fritid, boliger, miljøet, økonomiske anliggender, politiet, retssystemet, forsvaret og sundhedssektoren. [... ] Det siger meget, at næstformand for EU-Kommissionen Frans Timmermans for nylig erkendte, at klimapolitikker ville blive så dyre, at det ville være et ’spørgsmål om industriens overlevelse’ uden enorme summer i beskyttende grænsebeskatning. [...] Den vestlige verdens metode med at bruge tusindvis af milliarder på enorme og forhastede reduktioner i udledning er hverken bæredygtig eller effektiv. I stedet bør vi bruge snesevis af milliarder på at innovere prisen på grøn energi ned under fossile brændstoffer. Det er meget mere effektivt og realistisk, og det vil få alle til at skifte.”
Berlingske, lørdag, s. 11 (22.02.2021)

Gigant i opsigtsvækkende udmelding: Disse biler bør droppes
”Det er tid til, at politikere accepterer videnskaben: Grøn brint er nødvendig for stål, kemikalier, luftfart... og bør ikke ende i biler. Alt for dyrt, ineffektivt, langsomt og vanskeligt at udrulle og transportere,” skriver Herbert Diess, der er chef for Volkswagen Group i et opslag på Twitter. Udmeldingen fra Diess falder som en kommentar til nyheden om, at flere bilproducenter, miljø- og forbrugerorganisationer opfordrer EU-politikere til at sætte et mål om blandt andet 1000 brintstationer på tværs af EU-landene i 2029. Hovedbudskabet i et brev fra European Automobile Manufacturers Association (ACEA), Transport & Environment (T&E) og European Consumer Organisation (BEUC), der er sendt til EU, er, at organisationerne vil have EU til at stille krav til medlemslandene om, at der etableres en million offentlige ladere inden 2024 og tre millioner inden 2029. Derudover mener de, at der skal etableres 1000 brintstationer senest i 2029.
Ekstra Bladet, lørdag, s. 15 (22.02.2021)

Kongeørn tabte til vindmøller ved Store Vildmose
Stik imod Miljøstyrelsens anbefalinger, så stemte 18 mod 8 medlemmer af Jammerbugt Kommunes kommunalbestyrelsen ja til, at der må opføres 15 store vindmøller i det flade landskab op ad naturområdet Store Vildmose skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Beslutningen undrer professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet Frederik Waage. ”At kommunen går imod Miljøstyrelsens anvisning er usædvanligt,” mener Frederik Waage, som umiddelbart vil mene, at det må komme til en retssag, hvis den kommunale beslutning skal stoppes. I sidste instans vil det være EU-Domstolen, som skal bedømme spørgsmålet om møllernes etablering nær Store Vildmoses natur. Både Miljøstyrelsen, Jammerbugt Kommunes egen advokat samt dyreværnsforeninger har frarådet placeringen, for det første fordi møllerne vil komme til at stå i fugles ind- og udflyvning til området. For det andet fordi en af Danmarks få kongeørne bor tre kilometer derfra, og det kan give problemer for både ørnen og med hensyn til EU-habitatdirektivet.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 20 (22.02.2021)

Migration

Træghed: Der er intet sket med valgløfterne om asylpolitik
Politiken mandag skriver om udlændingeminister Mattias Tesfayes (S) planer om etablering af et modtagecenter for danske asylansøgere, der skal ligge uden for EU. Han håber ifølge Politiken på, at han kan sætte navn på landet i starten af 2022. "På kort sigt - indtil der er etableret et modtagecenter uden for Europa - vil loftet være vejledende. I den periode forpligtes Folketinget til at tage nye initiativer, der begrænser tilstrømningen til Danmark, hvis loftet overskrides. På længere sigt - når der er etableret et modtagecenter uden for Europa - vil Danmark selv kunne styre antallet, så loftet ikke overskrides," lyder det i udspillet.
Politiken, mandag, s. 8 (22.02.2021)

Sikkerhedspolitik

Iran skal stoppes og må aldrig få atomvåben
I Berlingskes leder mandag kan man blandt andet læse: "Det Internationale Atomenergiagentur IAEA er kommet med en sjælden advarsel, som har fået Storbritannien, Tyskland og Frankrig til at slå alarm og udsende en fælles pressemeddelelse. Iran er gået i gang med at bryde endnu en del af atomaftalen, der blev underskrevet i 2015, og som i al sin enkelthed skulle forhindre Iran i op til 15 år at producere atomvåben. [...] Advarslen er ifølge de tre store lande i Europa nået ved, at iranerne stik imod aftalen er begyndt at anvende metallisk uran, oveni at de bryder grænsen for, hvor meget uran de må berige. [...] I mellemtiden skal iranerne bringes til at forstå, at det, de er i gang med, er at lege med ilden. For europæerne kan hurtigt også springe fra og indføre sanktioner, selv om det ikke er en anbefalelsesværdig position. For vi har trods alt en aftale med et land, der alt andet ufortalt ikke er helt uden for rækkevidde og godt kan se fordele og ulemper i internationale aftaler. Og det kan gøres attraktivt, hvis USA vender tilbage. Sagen skal rejses i EU så hurtigt som muligt, for EU er også med i aftalen, og udenrigsministeren må tage sagen op som en absolut prioritering."
Berlingske, mandag, s. 2 (22.02.2021)

USA er klar til at forhandle med Iran
Nu lemper Joe Bidens regering på restriktioner mod Iran, men Iran kræver alle sanktioner ophævet, før nye forhandlinger om atomaftale kan komme på tale skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Som ventet rækker USA hånden ud til Iran. USA ønsker at genoptage forhandlinger om den internationale atomaftale, som Joe Bidens forgænger, Donald Trump, trak landet ud af i 2018. ”USA vil acceptere en invitation fra EU til at deltage i et møde mellem Iran og atomaftalens andre underskrivere,” sagde udenrigsministeriets talsmand Ned Price fredag ifølge nyhedsbureauet AP. Et andet signal om et kursskifte er Biden-regeringens meddelelse til FN's Sikkerhedsråd om at annullere de sanktioner, som Donald Trump aktiverede gennem FN i september 2020. Derudover har USA lempet på nogle af de strikse rejseregler, hvor iranske diplomater for eksempel kun måtte bevæge sig i et lille område nær FN-bygningerne i New York. I en reaktion på den amerikanske udtalelse, så benytter Irans udenrigsminister, Javad Zarif, lejligheden til at kritisere Trumps politik over for Iran, som han kalder for ”juridisk ugyldig.” ”USA skal betingelsesløst løfte alle sanktioner pålagt eller genpålagt af Donald Trump,” skriver han i et tweet og tilføjer, at først da vil Iran ”overholde sin del af aftalen”.

I Informations leder mandag kan man blandt andet læse: "Præsident Joe Bidens regering sagde torsdag ja til EU's invitation om et ansigt til ansigt-møde med Irans forhandlere i det 5+1-regi, der består af de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd plus Tyskland, og som i 2015 skrev under på aftalen med Iran om en 'fælles gensidig handlingsplan' for Irans atomproduktion, JCPOA - Joint Comprehensive Plan of Action. [...] Aftalen indebar iransk tilbagevenden til international markedsøkonomi med åbning af den lammede olie- og gaseksport og ikke mindst en åbning for vestlige investeringer i et marked med potentielt 80 millioner kunder. Efter Donald Trumps ensidige annullering af alle aftaler i foråret 2018 appellerede iranerne til EU om at finde udveje, der gjorde det muligt at bevare de europæiske markeder, hvilket selvfølgelig var umuligt med dollarøkonomiens globale dominans. [...] Iran har af forståelige årsager ikke den store tillid til USA, uanset hvad præsidenten hedder, men har fastholdt et krav om ophør af alle sanktioner som betingelse for at rulle atomproduktionen tilbage til 2015-niveauet."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7, Information, mandag, s. 20 (22.02.2021)

Sundhed

Angela Merkels forskerhjerne spænder ben i coronakrisen
Først fik Tysklands kansler Angela Merkel ros for sin videnskabelige tilgang til coronakrisen, skriver Jyllands-Posten søndag, men nu slås hun med partifæller og imod sin egen viden. I øjeblikket er smittetallet kommet ned i omegnen af 60 smittede per 100.000 borgere, men det afholdt ikke EU's største eksport-baserede økonomi fra i denne uge at lukke grænsen til Tjekkiet og til den østrigske delstat Tyrol for at undgå flere tilfælde af de muterede udgaver af virussen. Allerede nu advarer politikerne om, at tyskerne ikke skal håbe på at kunne rejse i påskeferien. Der stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor en af Europas mest erfarne politiske ledere, der ovenikøbet er begavet med en knivskarp naturvidenskabelig forskerhjerne, ikke har pandemi og coronaregler bedre under kontrol. En del af svaret lyder, at Merkel egentlig gerne havde reageret tidligere og mere drastisk, men siden krisens begyndelse har en af verdens mest magtfulde kvinder på ingen måde kunne træffe suveræne beslutninger, forklarer Stephan Bröchler, professor i politik og forvaltningsvidenskab ved universitetet for erhverv og jura i Berlin. ”I første fase var alle bange og bakkede hende op, fordi vi ville have en hurtig løsning. Da havde Merkel intet problem med at skabe konsensus. Men hvis delstaterne ikke er med på hendes forslag, bliver de ikke omsat,” siger Bröchler. ”Hun har denne naturvidenskabelige grundforståelse, og jo bedre man kender en fare, desto større respekt har man for den. Derfor lader hun også mere af den fagviden styre, end hun plejer at gøre. Dermed spænder hun indirekte ben for sig selv, fordi hun ikke samtidig husker, at hun som politiker skal have alle andre med på sin pandemi-strategi,” mener Melanie Amann, der er leder af Berlin-redaktionen for nyhedsmagasinet Der Spiegel.
Jyllands-Posten, søndag, s. 12 (22.02.2021)

Boris Johnson gav EU's vaccineambitioner baghjul. Den sved
I en kommentar i Jyllands-Posten søndag skriver Ulla Terkelsen, TV2 korrespondent og Jyllands-Posten klummeskribent, blandt andet: ”Det skorter sjældent på de store ord, når visionerne for EU skal udlægges. Men i virkelighedens verden er der lang vej endnu. Håndteringen af coronakrisen - og ikke mindst vaccinerne - har vist det tydeligt. […] Coronaen blev heller ikke EU's ”fineste time”. Kritikken af EU går ud på, at en langsom opstart og et detaljeret, ukyndigt forhandlingsforløb med medicinalfirmaerne bevirkede, at EU-landene er blevet overhalet på vaccinefronten af amerikanerne, israelerne og ja, selv af serberne. Og så naturligvis af briterne. Det sidste smerter mest i EU. […] For brexitforløbet leverede EU ny popularitet på en sølvbakke i mange medlemslande. EU har aldrig været ”top-of-the-pops” i nogen folkelig skønhedskonkurrence. Men brexit og den årelange proces efter folkeafstemningen i øriget fremstod for mange kontinentaleuropæere som et skræmmebillede. Selv folk, der ikke kan lide EU, tænkte, at de ville i hvert fald ikke ende som briterne. Derfor plager det især de ideologiske EU-tilhængere på kontinentet, at briterne, netop briterne, er så langt foran EU i vaccinekapløbet. […] Boris Johnson, den excentriske britiske leder brugt som skræmmebilledet i EU på hele brexit, er nu langt foran sin politiske modstander på hjemmefronten efter succesen med vaccinen. 44 procent af briterne vil gerne have Johnson som commander-in-chief og krisemanager i kampen mod corona, siger undersøgelserne. Mens oppositionslederen, Labours Keir Starmer, kun støttes af 27 procent For den britiske regering fører foran Europa i antallet af vaccinerede borgere med et kæmpeforspring.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 34 (22.02.2021)

Udenrigspolitik

Biden vil konfrontere Rusland - kan han få EU med om bord?
I mandagens udgave af Kristeligt Dagblad kan man læse en analyse skrevet af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg. Han skriver blandt andet: "USA's nye præsident har fremlagt sin ruslandskurs for de vigtigste europæiske ledere. For EU er det ikke nok blot at indføre nye sanktioner mod Rusland. [...] USA’s præsident, Joe Biden, holdt en smuk tale, som indeholdt alt det, hans vestlige alliancepartnere har savnet under Trump. Særligt understregede han på det principielle område demokratiske værdier, så den internationale orden er regelbaseret og ikke en handelsplads, hvor de stærke handler geopolitik af på bekostning af de svagere. På Kina og Rusland var retorikken tydelig og forskellig. Kina er ifølge Biden et land, Vesten skal styrke sig til at kunne konkurrere med. Rusland en trussel, man skal beskytte sig imod, og her pegede Trumps efterfølger som præsident særligt på korruptionen. [... ] I går mødtes repræsentanter for Navalnyj med en række af EU's udenrigsministre til en konsultation om nye sanktioner. Navalnyjs hold har længe anbefalet EU, at man skal gå hårdt til oligarkerne tæt på Putin, fremfor - som man plejer - at lave sanktioner mod laverestående embedsfolk og politikere. EU's sanktioner mod Rusland siden annekteringen af Krim i 2014 har ikke produceret den ønskede russiske adfærdsændring, men kun gravet grøfterne dybere og begravet dialogen. Med Joe Biden som præsident indledes et nyt kapitel i relationerne mellem Rusland og Vesten. I dag deltager hans udenrigsminister, Antony Blinken, i EU's udenrigsministermøde, hvor nye sanktioner ventes vedtaget. [...] Sagen er, at EU's ruslandspolitik fortsat er reaktiv og har brug for amerikansk lederskab. De nye, men begrænsede sanktioner mod Rusland, som EU efter al sandsynlighed vedtager i dag, vil ikke tilfredsstille Navalnyjs folk, men gøre Kreml rasende."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 14 (22.02.2021)

Gensynsfesten mellem Europa og USA blev fejret i London og München
Joe Biden taler ikke bare om at samarbejde internationalt, det bliver nu konkret, skriver Politiken lørdag. Torsdag kom Biden med to afgørende sikkerhedspolitiske initiativer, som viser, at der er nye tider på vej. Torsdag accepterede USA en invitation fra EU til et direkte møde med iranske udsendinge. Mødet skal starte diskussionerne om at genoplive atomaftalen med Iran fra 2015. Siden Donald Trump trak USA ud af aftalen og efterfølgende indledte hårde økonomiske sanktioner mod Iran, så har diplomater på højt niveau fra de to lande ikke set hinanden i øjnene. Det vil EU nu prøver at ændre på, og USA har takket ja til i hvert fald et første møde om at genoplive aftalen, som skal forhindre, at Iran får atomvåben. Udover Iran, EU og USA er også diplomater fra Rusland, Kina, Storbritannien, Frankrig og Tyskland inviteret. Torsdag var der også det første forsvarsministermøde i Nato med deltagelse af Lloyd Austin, som er den nye amerikanske forsvarsminister. Her blev Nato-landene enige om en overraskende stor udvidelse af træningsmissionen i Irak. ”Missionen vil vokse til at omfatte op mod 4.000 mand. Og aktiviteterne vil i fremtiden omfatte flere irakiske sikkerhedsinstitutioner og områder uden for Bagdad”, sagde en tilfreds Jens Stoltenberg, som er Nato's generalsekretær, efter forsvarsministermødet. På Sikkerhedskonferencen i München fredag blev der kvitteret for, at USA nu genindtræder i klimaaftalen fra Paris, som er en anden af de internationale aftaler, som Donald Trump hev amerikanerne ud af, men nu er tilbage i. Det var noget af det første, Joe Biden gjorde, da han var blevet indsat 20. januar. Nu er der gået 30 dage, så det er nu gældende. De andre emner, som fyldte i hans tale på det sikkerhedspolitiske felt, var forholdet til Rusland og Kina. EU er gået enegang i forhold til Kina og har lavet en investeringsaftale, hvilket irriterer USA, men det var ikke det, Biden sagde. Han understregede blot, at det er vigtigt at stå sammen, at samarbejde med Kina, men også at vise dem den hårde hård. I forhold til Rusland, opfordrede Biden til en hård kurs og til sammenhold mellem USA og EU, hvilket kan handle om sanktioner, som EU-landene skal drøfte på udenrigsministermødet mandag.
Politiken, lørdag, s. 8 (22.02.2021)

Milliarder af euro, anti-amerikanisme og gamle vaner forbinder Berlin og Moskva
Jyllands-Posten skriver mandag, at Tysklands præsident Frank-Walter Steinmeier, mener, at Tyskland skylder Rusland, at man færdigbygger den kontroversielle gasledning Nord Stream 2. Det kom frem i et interview med præsidenten i avisen Rheinische Post, hvor han udtalte: "Den 22. juni markerer 80-året for den tyske invasion af Sovjetunionen. Mere end 20 millioner mennesker i det tidligere Sovjetunionen blev ofre for krigen. Det retfærdiggør ingen lovovertrædelser i den russiske politik i dag, men vi må ikke miste det større perspektiv af syne." I første omgang blev den ukrainske ambassadør i Berlin rasende. Dels fordi flere millioner af de omtalte sovjetiske ofre var ukrainske. Dels fordi Nord Stream 2, der løber fra Rusland til Tyskland igennem Østersøen, betyder, at Ukraine risikerer at miste ganske vigtige indtægter med at sende russisk gas vestpå. Den tyske historiker Martin Aust, professor ved afdelingen for østeuropæisk historie på Bonn Universitet, forklarer, at der i Tyskland er en tradition for at have et særligt forhold mellem Berlin og Moskva. Det skyldes både den ”skyld” fra Anden Verdenskrig, som Frank-Walter Steinmeier nævnte, men også den rolle, som det tidligere Vesttyskland spillede under Den Kolde Krig. Også erhvervslivet og en lang række af lobbyister sørger for at holde Tyskland tæt på Rusland. Så sent som i 2018 eksporterede tyske virksomheder varer til 25,9 millarder euro - godt 194 milliarder kroner - til Rusland. Stefan Meister, Rusland-ekspert ved tænketanken Heinrich Böll Stiftung, er overbevist om, at Putin ikke tøver med at udnytte situationen til sin fordel. "Rusland ser ikke kompromiskulturen som en mulighed for at forbedre forbindelserne, men for at svække EU. Derfor er Nord Stream 2 selvfølgelig et politisk instrument, som allerede har betalt sig, fordi det er lykkedes at svække forholdet mellem EU og USA," siger Meister.
Jyllands-Posten, mandag, s. 13 (22.02.2021)

Ruslands adfærd i forhold til fængslingen af Navalny skal have konsekvenser
I søndagens Berlingske kan man læse en kommentar af udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Her skriver han blandt andet: "EU skal i højere grad bruge sine økonomiske og politiske muskler til at gå forrest i kampen for demokrati og menneskerettigheder, for holdbare svar på migrationspresset, klimaforandringer og for at mindske global ulighed. Og EU skal blive bedre til at gøre sin indflydelse gældende i vores naboregioner mod øst og syd til gavn for vores sikkerhed. Men vi må som medlemslande også kigge indad, når EU ikke fungerer, og overveje, hvordan vi selv kan bidrage til at få fællesskabet til at virke bedre. [...] I december vedtog EU en ny sanktionsramme, så vi kan slå hårdt ned på grove menneskerettighedskrænkelser globalt. Den skal bringes i spil nu. Også her har Danmark været med helt fremme. [...] Derfor er mit budskab på rådsmødet mandag, at Ruslands adfærd i forhold til fængslingen af Navalny og fredelige demonstranter skal have konsekvenser. Det samme skal militærkuppet i Myanmar. [...] Men forløbet viser, at vi må og skal hæve barren for, hvornår et EU-land blokerer for de fælles beslutninger. Det samme gør gentagne armlægninger i EU-kredsen for at sikre, at EU holder fanen højt for LGBTI-personer og kvinders rettigheder. Der er sket et skred, hvor enkeltlande stadig oftere udvander eller blokerer for EU-positioner i sager, hvor de ikke har vitale nationale interesser på spil."
Berlingske, søndag, s. 44 (22.02.2021)

Økonomi

Margrethe Vestager: Med kæmpegæld kan vi ikke lægge os i hængekøjen
Kristeligt Dagblad lørdag bringer et debatinterview med Danmarks EU-kommissær, ledende næstformand for EU-Kommissionen, Margrethe Vestager. Hun fastslår, at den næste generation må betale for den enorme statslige gældsætning under coronakrisen. Vestager har eksempelvis for nylig blåstemplet, at Sverige kan understøtte svenske virksomheder med yderligere 14 milliarder svenske kroner under coronakrisen. Det er penge som skal også lånes. I et interview med Børsen sagde kommissæren med klar adresse til statsministeren, at ”vi nok på et tidspunkt skal vende tilbage til et mere gammeldags syn på gæld”. Det har Kristeligt Dagblad bedt hende uddybe og hun svarer: ”Jeg synes, det er godt, det man gør i øjeblikket. Det er meget, meget velbegrundet at give støtte og at låne til genopretning. Det er aldeles velbegrundet at låne til noget grønt og digitalt. Min pointe er, at gæld stadig skal betales tilbage på et eller andet tidspunkt. Det er ikke en diskussion, vi har nu og her og nok heller ikke det næste par år. Men man kan godt have en meget høj gæld, så længe man kan vedligeholde den, og det er nemt, så længe renterne er lave, men de skal dog betales.” Sidste år enedes EU-landene om at oprette den såkaldte genopretningsfond på 750 milliarder euro (5.580 milliarder kroner), der blandt andet skal bruges på at reformere økonomien i en mere grøn og digital retning. Her pointerer Vestager, at i modsætning til tiltagene efter finanskrisen, favoriserer den nye fond ikke de i forvejen mest velfunderede lande. Her får Syd- og Østeuropa hovedparten af midlerne, dels som lån og dels som tilskud.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1, 10 (22.02.2021)