Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information22. maj 2017Repræsentationen i Danmark

Mandag den 22. maj

EU i weekendens og mandagens aviser

22. maj 2017

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: EU’s fremtid
Flere af weekendens aviser argumenterer for, at et stærkt Europa er muligt. I et debatindlæg bragt i Jyllands-Posten fredag argumenteres der for, at Europas stats- og regeringschefer vil være i højt humør, når de om få dage skal mødes til Nato-topmøde i Bruxelles. Det gode humør skyldes, at flere demokratiske idéer begynder at vinde frem. Mødet i Bruxelles vil sætte en tyk streg under, hvad Angela Merkel længe har sagt: ”Europæerne må tage deres skæbne i egen hånd. USA kan ikke anses for en troværdig forbundsfælle, heller ikke efter Trump. Et integreret EU-forsvar lader sig gøre, det militære hovedkvarter er allerede besluttet trods britisk sabotage.” Også Berlingske bringer lørdag et debatindlæg, der peger på netop Merkel og Emmanuel Macron som de afgørende personer, der kan gøre Europa stærk igen. Olaf Böhnke, seniorrådgiver hos Rasmussen Global, skriver, at Macron forsøger at genoplive det tysk-franske samarbejde, og at Macrons evner til at skabe et brugbart parlamentarisk flertal nu bliver afgørende. Hvis det lykkes for Macron, vil Merkel endelig få en stærk partner i Frankrig, som kan hjælpe hende med at skabe et stærkt Europa igen. I en klumme i Berlingske er holdningen, at EU fortsætter som en høne uden hoved. Maskineriet fortsætter som intet var hændt, selvom det europæiske samarbejde er ved at kollapse, argumenteres der. Omvendt slutter Bertel Haarder, MF (V) og fhv. minister, sig til den positive gruppe. Haarder skriver i et debatindlæg i Berlingske mandag, at Danmark er solidt forankret i EU. Han mener, at Danmarks stemme er vigtig, når Brexit skal forhandles, og at respekt er vejen frem. Han afslutter: ”Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama har flere gange sagt, at Danmark og ’the Nordics punch above their weight’. Det passer desværre ikke. Men vi kunne gøre det, og vi burde gøre det. Europa har brug for os som aldrig før. Vi skal ikke vælge mellem EU og Danmark. EUs vigtigste formål er at beskytte og betrygge nationalstaterne med lige ret for store og små lande. Nationalfølelsen vil altid overskygge Europa-følelsen. Tidligere præsident de Gaulles udtryk ”Fædrelandenes Europa” er en god betegnelse.” Politiken skriver mandag, at EU-oprøret er tæt på bristepunktet. Flere europæiske regeringer er ved at miste tålmodigheden med de EU-skeptiske ledere i både Ungarn og Polen. EU-kommissionen truede i sidste uge med at trække Polen og Ungarn for EU-domstolen, såfremt de ikke begynder at tage imod flygtninge. Det blev efterfulgt af endnu en sag fra Europa-Parlamentet, som for første gang nogensinde vedtog at indlede forberedelser til en mulig strafprocedure mod Ungarn. Det sker i henhold til traktatens artikel 7, som handler om brud på EU's grundlæggende demokratiske værdier. Dermed ses et politisk skifte, hvor EU’s tøven overfor rebellerne i øst er forbi. Politiken skriver mandag, at Ungarns hegn på grænsen til Serbien ikke skaber opråb fra EU. En talsperson fra EU-Kommissionen oplyser, at man ikke har nogen holdning til det massive hegn, men EU er til gengæld bekymret over en række af tiltagene i Ungarns asylstopsystem.
Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 18; Berlingske, fredag, s. 7; Berlingske, lørdag, s. 15; Berlingske, mandag, s. 28; Politiken, mandag, s. 2, 8

Institutionelle anliggender: Grækenlands gæld
Et flertal i det græske parlament stemte torsdag aften en ny og meget upopulær lov igennem. Loven skal skære yderligere i pensionerne og forhøje skatterne igen. Det skriver Berlingske lørdag. Yderligere vil loven modsat sørge for fattigdomsstøtte, heriblandt tilskud til husleje og medicin til de allermest trængende. Med denne lov ønsker premierminister Alexis Tsipras at sende et positivt signal til EU og kreditorerne forud for mandagens møde mellem eurozonens finansministre. Her skal finansministrene diskutere, hvorvidt Grækenland kan få udbetalt næste portion af den aktuelle lånepakke. Tsipras har måtte indse, at magten kommer med en pris, og hans kurs fra han blev valgt som premierminister er ændret markant. Tsipras var aktivist, anderledes, ung og stærk. Han turde stille sig op og sige stop til EU. Men efter de mange kompromiser og nedskæringer under Tsipras, har befolkningen endnu en gang mistet tilliden til deres leder. Politiken skriver søndag, at Yanis Varoufakis, tidligere finansminister i Grækenland, tegner et dystert billede af demokratiets tilstand i EU. Varoufakis afslører i en ny bog om Grækenlands gældskrise private samtaler med verdens ledere. I bogen berettes, at navngivne EU-topfolk, herunder Tysklands kansler Angela Merkel, lækkede fortrolige papirer og møder til pressen for at få overhånden. Jyllands-Posten skriver søndag, at Grækenland holder sin del af aftalen. De seneste nedskæringer i Grækenland skal skaffe cirka 4,9 milliarder euro i statskassen og forhåbentligt udløse 7 milliarder euro fra låneprogrammet. Dermed er bolden sparket over på långivernes side, mener den græske regering. EU-Kommissionen og grækerne forudser stadig en samlet vækst i økonomien på henholdsvis 2,1 procent og 1,8 procent i 2017, dog er tallene nedjusteret i forhold til tidligere prognoser. Mandag mødes Eurolandenes finansministre, hvor netop Grækenlands økonomi skal diskuteres.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 14; Politiken, søndag, s. 10; Jyllands-Posten, søndag, s 9;

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Danmark stemmer nej til Nordsøplan
Danmark stemmer nej til en ny forvaltningsplan for fiskeriet i Nordsøen, skriver Altinget fredag. Planen skal sikre et bæredygtigt fiskeri i farvandene. Det nuværende forslag fra EU tager dog ikke hensyn til hurtigt voksende bestande og socioøkonomiske forhold i kvotefastsættelsen, og netop derfor vil Danmark ikke bakke op om den nuværende aftale. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), siger: ”Det er afgørende, at vi får skruet en forvaltningsplan sammen, som holder hånden under bestandene uden at volde unødige problemer for fiskerierhvervet. Den balance, mener jeg ikke, at EU har ramt i denne omgang, hvor der ikke tages hensyn til bifangst af torsk, selv om bestanden faktisk er inde i en positiv udvikling, som vi f.eks. ser i Kattegat i øjeblikket. Derfor stemmer vi nej til forslaget.” Både Information lørdag og Ekstra Bladet søndag skriver, at Lunde Larsen får kritik, fordi han ønsker at udnytte et miljømæssigt råderum i Kattegat til at udlede mere kvælstof og fosfor fra fiskefarme. Juraprofessor Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet, mener ikke, at Danmark umiddelbart kan komme i konflikt med Havstrategidirektivet, såfremt Lunde Larsen begynder at udlede mere kvælstof og fosfor fra fiskefarme, men siger: ”Direktivet forpligter os nemlig først til at opnå god miljøtilstand fra 2020. Indtil da kan EU-Kommissionen formentlig ikke forhindre Danmark i at øge forureningen i de åbne havområder.” Mandag skriver Information, at en talsperson for EU-Kommissionen har oplyst, at EU-Kommissionen vil følge nøje med i den danske regerings planer om at tillade mere forurening i Kattegat. Ifølge talspersonen har Danmark ikke fortalt EU om sine planer om at øge forureningen, og embedsmænd i EU køber ikke det danske argument om ”et miljømæssigt råderum”.
Kilder: Altinget, fredag; Information, fredag, s. 1-8-9; Ekstra Bladet, søndag, 4; Information, mandag, s. 4-5

Migration: Dansk grænsekontrol
Altinget skriver fredag, at integrationsminister Inger Støjberg (V), torsdag aften mødtes med EU's migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos. Mødet var overstået på få minutter, og efterfølgende sagde Støjberg: ”Det handlede om at sige til ham, at jeg ikke ser for mig, at vi kommer til at ophæve grænsekontrollen lige med det samme, og at vi skal have grænsekontrol lige så længe, som der ikke er styr på de ydre grænser.” Støjberg mener, at det er "en utopi" at tro, at man kan ophæve grænsekontrollen indenfor det næste halve år. EU-Kommissionen er dog ikke enig i denne holdning, og en talsperson fra EU-Kommissionen siger: ”Så handler Danmark i strid med EU-reglerne.” Et debatindlæg bragt i Information lørdag skriver, at Støjbergs arrogance er malplaceret. Europarådet har berettiget kritiseret dansk udlændingepolitik, og har udtalt: ”Danmarks udlændingepolitik er usolidarisk og udtryk for rigmandsprotektionisme.” Politiken skriver mandag, at DF vil have et grænsehegn mod Tyskland, inspireret af Ungarns grænsesystem. Partiets gruppeformand i Europaparlamentet, Anders Vistisen, siger: ”Vi er meget begejstrede i Dansk Folkeparti over det, vi har oplevet i Ungarn. Modellen er en-til-en den, som vi foreslår, at man indfører mellem Danmark og Tyskland.” Vistisen er klar over, at forslaget vil stride imod EU’s regler, men siger: ”Lige nu bliver Schengen-reglerne jo ikke fulgt. Og ungarerne påstår, at det er en midlertidig foranstaltning. Så der er noget rum for at gøre, som ungarerne gør, og så tage den procesrisiko, der ligger i, at EU-kommissionen nok ikke bliver superlykkelige.”
Kilder: Altinget, fredag; Information, lørdag, s. 20; Politiken, mandag, s. 8

Andre EU-historier

Interne anliggender: Store koalitionskvaler i Holland
Berlingske skriver søndag, at der er opstået store store koalitionskvaler i Holland, kun to måneder efter valget. Derfor er partierne sendt i tænkeboks efter to måneders forhandlinger uden resultater. Protestvalget i Holland endte med hele 13 forskellige partier i parlamentet, hvor det minimum kræver fire partier at nå det nødvendige flertal på 76 af parlamentets 150 pladser. Særligt udlændingepolitikken deler partierne, og både VVD og CDA mener, at EU bør arbejde for en slags ”Tyrkiet-aftale” med de nordafrikanske lande. En sådan aftale ville betyde, at migranter, der stævner ud på Middelhavet, sendes retur til Nordafrika og får behandlet deres asylansøgninger til EU-lande derfra. Denne type aftale strider ifølge GroenLinks imod Genève-konventionen, og her vil partiet ikke gå på kompromis.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 12, 13

Institutionelle anliggender: Et socialt EU
I et læserbrev bragt i Information mandag skriver EU-ordfører Holger K. Nielsen (SF) og beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF), at EU-Kommissionen endelig har opdaget, at befolkningens tillid forsvinder, hvis ikke man tager konsekenserne af globaliseringen alvorligt. Der skal leveres tryghed og svar, og derfor er EU-Kommissionens udspil til EU’s sociale sølje kærkommen. K. Nielsen og Hønge afslutter: ”Derfor er det positivt, at kommissionen går forrest. Der er meget at tage fat på, når det kommer til at forbedre vilkårene på arbejdsmarkederne i Europa. EU har alt for længe handlet om nedskæringer og liberalistisk sparepolitik.”
Kilde: Information, mandag, s. 18

Institutionelle anliggender: Brexit
Altinget skriver mandag, at EU's europaministre skal give grønt lys til at starte forhandlingerne med briterne om Brexit. Samtidig skal de godkende forhandlingsdirektiverne, som skal fungere som EU-sidens drejebog. MetroXpress skriver mandag, at irske nationalister vil udnytte Brexit. Efter Brexit ønsker Irland at afholde folkeafstemning om at genforene Irland med det britiske Nordirland. Når Storbritannien træder ud af EU, vil den eneste landfaste grænse med Den Europæiske Union være grænsen, der adskiller Nordirland og Den Irske Republik. Derfor er Nordirland blevet en af EU-Kommissionens topprioriteter i Brexit-forhandlingerne.
Kilder: Altinget, mandag; MetroXpress, mandag, s. 10

Institutionelle anliggender: Det nye digitale tv-marked
Bertel Haarder, ordfører vedrørende nordisk samarbejde og tidligere minister (V), skriver i et debatindlæg bragt i BT søndag, at det nye tv-marked sætter nye krav til tidligere aftaler om andre landes tv-kanaler. De tidligere aftaler slår ikke længere til, og derfor arbejder EU-Kommissionen på en ordning, som skal gøre det lettere og mere attraktivt at lade andre landes borgere se med på streamingtjenesterne.
Kilde: BT, søndag, s 16

Klima: EU-lande begrænser plastikposer, men Danmark venter stadig
Jyllands-Posten skriver søndag, at det i slutningen af april var to år siden, at et direktiv mod engangsplastikposer blev stemt igennem i Strasbourg. Med direktivet tvinger EU-medlemslandene til at nedbringe det årlige forbrug af 100 milliarder tynde plastikposer. Her to år efter har kun ni medlemslande taget skridt til at implementere direktivet, og medlem af Europa-Parlamentet Margrete Auken (SF) siger: ”Jeg kan ikke sige, at jeg er tilfreds, men jeg kan ikke blive vred, for der er stadig tid at løbe på for medlemslandene. Fristen er ikke overskredet, men det kan ærgre mig, at det ikke er flere, selv om ni er meget pænt.” Danmark er et af de lande, der endnu ikke har taget skridt mod en implementering, og Auken siger: ”Det er enormt træls.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 10-12

Økonomi: Banksektoren skal reformeres
I et interview bragt i Politiken søndag kritiserer Ole Bjerg, lektor i økonomi og filosofi, det danske bank- og pengevæsen. Han siger: ”Danmark skal have et helt nyt bank- og pengevæsen, hvis vi skal afværge nye finanskriser og lægge en dæmper på boligprisernes himmelflugt.” Han kritiserer Den Europæiske Centralbank (ECB), og siger: ”Hvad ville EU-kommissionen sige, hvis vi i morgen besluttede, at Nationalbanken skulle skabe penge, som politikerne kunne bruge efter forgodtbefindende?” Derefter påpeger Bjerg, at EU-Kommissionen ville svare: ”Så overtræder I artikel 123 i Lissabon-traktaten, der siger, at centralbanker ikke må finansiere offentlige institutioner.” Til det svarer Bjerg: ”Det var da pudsigt. Der er ellers ingen grænser for, hvor mange paragraffer Den Europæiske Centralbank (ECB) har overtrådt i forbindelse med den seneste finanskrise. EU har altså et aldeles selektivt forhold til, hvem der må overtræde hvilke paragraffer.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 1-2

Interne anliggender: Valg i Østrig
BT skriver lørdag, at meget tyder på, at den østrigske valgkamp vil komme til at handle om asylpolitik og Østrigs forhold til EU. Østrigs socialdemokratiskkonservative regering mener ikke, at burkaer og anden islamisk tildækning af kvinders ansigt hører hjemme i det offentlige rum i Østrig. Information skriver lørdag, at stridighederne i det østrigske parlament er blevet for store. Derfor har den østrigske kansler Christian Kern modvilligt annonceret østrigsk parlamentsvalg til oktober. Valget bliver både et opgør mellem tre alfahanner og et ”symbolsk drama om de europæiske folkepartiers fremtid”, som Süddeutsche Zeitung har formuleret det. Berlingske skriver lørdag, at mens Østrig indstiller sig på nyvalg, så har regeringen i Wien indledt valgkampen med ny burkalov. Dermed vedtager Østrig et burkaforbud, og kvinder med tilsløret ansigt i det offentlige rum skal fremover kunne straffes med bøder på op til 150 euro.
Kilder: BT, lørdag, s 17; Berlingske, lørdag, s. 14; Information, lørdag, s. 14

Retlige anliggender: Retten til at kritisere domsfældelser
I et debatindlæg på Altinget lørdag skriver Peter Skaarup, formand for Folketingets Retsudvalg (DF), at vi som lovgivere må have en holdning til domsfældelser. Skaarup siger: ”Hvis vi ser på eksempelvis EU-Domstolen, så kan der gives en lang række eksempler på, at EU-Domstolen har haft en meget "aktivistisk" tolkning af EU's regler på f.eks. udlændingeområdet, som har været i direkte modstrid med den nationale lovgivning i EU's medlemsstater, og det har i forbindelse med afsigelsen af dommene ikke været muligt at få oplysninger om dissens - altså hvordan dommerne i EU-Domstolen har voteret. Det er demokratisk set problematisk, fordi EU-Domstolen dermed forhindrer en politisk debat om dommenes rimelighed.” Han afslutter med at påpege, at Dansk Folkeparti forbeholder sig retten til at kritisere en domsafsigelse, ellers svigter man sit ansvar som lovgivere.
Kilde: Altinget, fredag

Detaljer

Publikationsdato
22. maj 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark