Mandag den 23. marts

Tophistorier

Når alle bliver ramt på samme tid, forstærker det krisens omfang
Flere af weekendens aviser skriver om den negative økonomiske effekt af coronavirus. I mandagens udgave af Politiken kan man læse, at krisens omfang bliver forstærket når alle rammes samtidigt. Det mener nationaløkonom Michael Svarrer, Aarhus universitet, som Politiken har snakket med. "Vi ser enorme hjælpepakker blive vedtaget lige nu med stort set fuld opbakning både politisk og fra økonomerne. Der ser ud til at være konsensus om, at det er den rette strategi at være proaktiv for at undgå, at man får en langvarig økonomisk nedtur i dansk økonomi," siger han og fortsætter: "Jeg er sikker på, at det, vi ser nu, vil gøre, at scenariet vil blive en del af instrumentariet rundt om i centralbankerne, på EU- og nationalt plan, og at man på flere fronter prøver at være bedre forberedt næste gang." I Kristeligt Dagblad mandag kan man læse, at coronavirussen har smittet markederne og økonomien, og at verden kæmper for at undgå en ny finanskrise. Når Christine Lagarde, chef for den Europæiske Centralbank (ECB) og EU's finansministre taler om de finanspolitiske tiltag, der skal til for at undgå en finanskrise, er det med tyngde af historiske dimensioner. I sidste uge skrev Lagarde på Twitter, at der "ingen grænser er for, hvad ECB vil gøre for at holde hånden under Euroen". I Danmark er finansminister Nikolaj Wammen (S) også med på ideen om at gøre alt, hvad der står i regeringens magt. "Vi er parat til at tage alle nødvendige skridt," udtalte han onsdag og kvitterede med en 100 milliarder kroner stor hjælpepakke til erhvervslivet. Førende økonomer har foreslået en statslig coronapulje på 300 milliarder kroner. Kristeligt Dagblad har talt med to økonomer for at få deres vurdering af de tilgængelige økonomiske redskaber. Det er finansanalytiker og nationaløkonom Frank Hvid Petersen og leder af Danske Banks afdeling for makroøkonomi og nye markeder, Jakob Ekholdt Christensen. De peger overordnet på to håndtag, man kan dreje på: Finanspolitikken og pengepolitikken. Hvis man lemper finanspolitikken, poster man penge ud i samfundet, for eksempel i form af skattelettelser eller tilskud til borgere og virksomheder. Håbet er, at det fører til større forbrug, fremgang i virksomhederne og skabelse af nye arbejdspladser. Pengepolitikken styres af landenes centralbanker, uafhængigt af deres regeringer. I Europa er det dels de enkelte landes nationalbanker, dels Den Europæiske Centralbank, som har hånden på dette håndtag. Populært sagt er det nationalbankerne, der trykker pengesedlerne og bestemmer, hvad renten skal være.

Jyllands-Posten lørdag og Børsen mandag skriver, at der fredag var rentefald på det danske obligationsmarked, hvor renten på den toneangivende tiårige statsobligation endte med et fald til minus 0,14 procent. Siden mandag sidste uge er renten på samme dog steget massivt - hele 67 basispoint. Der er derfor de seneste handelsdage blevet solgt ud af både aktier og de ellers så sikre statsobligationer. Den seneste tid har eksempelvis både Den Europæiske Centralbank (ECB) og den amerikanske pendant, Federal Reserve, sat gang i flere stimuliprogrammer, som blandt andet indeholder store opkøb af obligationer.

Berlingske bringer lørdag en analyse skrevet af Sara Sjølin, investeringsjournalist på Berlingske Business. Hun skriver blandt andet: "Efter endnu en vanvittig uge på finansmarkedet, sidder mange investorer tilbage med de to store spørgsmål: Hvor langt skal aktierne ned? [...] Danske aktier har, siden udbruddet for alvor ramte Europa, tabt knap 30 procent i værdi. Det samme gælder for de amerikanske. [...] Der er også flere ting, der signalerer, at vi ikke helt har nået bunden endnu. Én ting er investorernes humør. Aktiemarkedet er drevet af psykologi, og i øjeblikket er den psykologiske diagnose angst og panik. [...] Og det er alligevel umuligt at vide, hvornår bunden er nået. Spredningen i coronavirussen i USA og Europa og en række sløje nøgletal fra Kina har gjort den amerikanske storbank Goldman Sachs nervøs for den globale vækst. Derfor har den netop nedjusteret sin vækstprognose for 2020 til 1,25 procent, hvilket vil gøre i år til det tredje værste år over de sidste fire årtier."

Lørdag kan man på Altinget læse et debatindlæg af Pelle Dragsted, tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten. Han skriver blandt andet: "Vi kan lige så godt se det i øjnene. Vi er på vej mod en global økonomisk krise. [...] Allerede før nogen havde hørt om corona, advarede økonomer og eksperter om at ny økonomisk krise var på trapperne. Sygdomstegnene har længe været tydelige. Væksten i såvel USA som eurozonen har været lav på trods af negative renter og enorme pengeindsprøjtninger fra centralbankerne. Samtidig er der i årene siden finanskrisen opbygget enorme spekulative bobler. [...] De fire største centralbanker i verden har sendt - og hold nu fast - 10 billioner dollars nye penge ind i det globale finanssektor siden 2010. Den europæiske centralbank alene har i den seneste tid sendt 20 milliarder euro om måneden ind i det finansielle system. [...] Hvis vi lærer af sidste krises fejl, og reagerer på den kommende krise på en klog og solidarisk måde, kan vi faktisk ende med at stå med en økonomi, der er lang mere retfærdig, demokratisk, robust og bæredygtig end den vi har i dag."

I Jyllands-Posten mandag kan man læse et debatindlæg af Alberte Bové Rud, Ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier. Hun skriver blandt andet: "Coronavirussen har ramt Italien som et jordskælv. Højrelederen Salvini bruger den: De skyldige for smitten er immigranter, globetrottere og globalismen, og kuren er at afskære Italien fra verden. [...] I horisonten anes en økonomisk krise, og også denne katastrofe benytter Salvini politisk. EU, må vi forstå, spænder igen ben for Italien, og særligt formanden for den europæiske centralbank, Christine Legarde, der for nylig afslog at yde den ønskede støtte til Italiens økonomi, er en skurk. Salvini ledsagede sin kritik af Legarde med et lidet flatterende billede af hende grinende som for at illustrere en arrogance og hån over for de lidende italienere."
Politiken, mandag, s. 6; Kristeligt Dagblad, mandag , s. 1, 2, 3; Jyllands-Posten, lørdag, s. 24, mandag, s. 20; Børsen, lørdag, s. 23; Berlingske, lørdag, s. 23; Altinget, lørdag (23.03.2020)

Nationalstaterne tager magten tilbage i krisetider. Kun i krisetider?
Flere af weekendens og mandagens aviser bringer debatindlæg om, at EU har svigtet i coronakrisen. I Jyllands-Posten lørdag skriver Jørn Mikkelsen, sikkerhedspolitisk korrespondent, i en kommentar blandt andet: "Regeringerne træffer nationale beslutninger, der kun angår egne borgere og kun rækker til nærmeste, genoprettede grænsestation. [...] Men det er til daglig jo faktisk et stort spørgsmål, hvordan og hvor meget vi er en del af noget større, hvad enten det handler om EU eller verdenssamfundet som sådan. I Bruxelles har de for længst indset, at selve det europæiske fællesskab og samarbejde - ja, selve den europæiske idé - er på spil. Kommissionsformand Ursula von der Leyen forsøgte sig med et hændervridende: “Vi er for tiden alle italienere.” Hun ville gerne vise en europæisk solidaritet med det coronaplagede Italien, men Italien må klare sig selv. Alle har travlt med sig selv." Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, skriver i et debatindlæg i Ekstra Bladet lørdag blandt andet: "EU 'tager en slapper' under coronakrisen. Sådan lød påstanden i Ekstra Bladets leder fredag. Det, lederskribenten ikke har forstået, er, at EU er os. Hvis EU handler for lidt, ja så er vi selv skyldige. [...] Samarbejde er også svaret nu. Og i det omfang, at EU ikke svarer resolut nok på kriser, ja så har vi os selv at takke.EU er præcis så potent, som vi vil. Pas på jer selv og hinanden."

Jyllands-Posten bringer søndag en kommentar skrevet af Mette Bock, tidligere minister og medlem af Folketinget for Liberal alliance. Hun skriver blandt andet: "Det er mere end en uge siden, jeg hørte om nogle, der følte sig krænkede. Det er også et par uger siden, jeg har hørt politikere tale nedladende om hinanden. Der er kommet en ny alvor ind i vores liv, som af indlysende grunde skaber frygt. Men også rummer håb. [...] Coronakrisen, som vi alle beder til må lægge sig hurtigt, har skrællet alt overflødigt bort. Der er ikke brug for skarpe kanter, men samarbejde. Der er ikke brug for krænkelsesparathed, men for samfundssind. [...] EU står uden tøj i disse dage. Det er medlemslandene selv, der handler, for i krisetider skal der handles hurtigt og træffes beslutninger af magthavere tæt på befolkningerne. Det skal man ikke begræde. EU's primære opgave er i denne sammenhæng at sikre, at varer og uundværlig arbejdskraft, trods nødvendige grænselukninger, fortsat kan bevæge sig frit mellem medlemslandene."

Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, skriver i et debatindlæg i Politiken lørdag blandt andet: "Der er ingen tvivl om, at hvis du stillede spørgsmålet 'har EU svigtet?' til en italiener, ville svaret lyde, at EU har svigtet fundamentalt. [...] Jeg skal heller ikke stå og sige, at det her på nogen måde har været EU's finest hour i krisehåndtering. Man har handlet for sent, men det har man også gjort i nationalstaterne. Og så skal man bare have med, at kommissionens opmærksomhed har været rettet mod flygtningekrisen. Ursula von der Leyen skulle sidste torsdag have stået i en flygtningelejr i Grækenland, og det aflyste hun først onsdag. [...] Hele diskussionen om grænserne, hvor virussen kom fra, og hvem der har svigtet, kan føre til, at EU's beslutningskraft fremadrettet bliver svækket. Men der er også den mulighed, at der kommer en erkendelse af, at hvis vi skal igennem den her krise, kan vi kun gøre det i fællesskab."

Anna Libak, udlandsredaktør på Weekendavisen, skriver i et debatindlæg i Politiken lørdag blandt andet: "Du kan ikke kalde det et svigt, når det ikke har været EU’s opgave at koordinere indsatsen i forhold til pandemier. Det er jo vanvittigt at anklage EU for ikke at løse opgaver, som medlemsstaterne ikke vil have, at EU skal løse. Det er illusorisk at forestille sig, at EU’s medlemsstater vil drage den konklusion af coronakrisen, at det under fremtidige pandemier skal være op til EU at beslutte, om uddannelses- og kulturinstitutioner skal lukkes ned, og om der skal indføres udgangsforbud."

Jens-Peter Bonde, tidligere medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg i Politiken lørdag blandt andet: "EU har glemt, at man i Lissabon- traktaten indførte et afsnit om folkesundhed og de grænseoverskridende sundhedsspørgsmål. EU blander sig ikke i den måde, vi indretter vores sygehuse på, men EU har i høj grad kompetence til at vedtage love og regler om bekæmpelse af den her virus. [... ] EU kunne godt have besluttet enten at lukke grænserne eller at give landene mulighed for det. De ville nok have valgt det sidste, men det kunne de godt have vedtaget ved kvalificeret flertal. Det kunne de have gjort ud fra grænseoverskridende helbredsmæssige grunde."

Morten Messerschmidt, EU-ordfører for Dansk Folkeparti, skriver i et debatindlæg i Politiken lørdag blandt andet: "I disse coronatider skulle man tro, at EU's sundhedskommissær var vores alle sammens bedste ven, men hun er tavs. Det er overflødigt med kommissærer på områder, der varetages af nationalstaterne. [...] Uanset hvem vi har stemt på ved folketingsvalget, stoler vi på, at regeringen gør sit bedste.Men hvor er EU? Hvad har EU egentlig bidraget med i kampen mod corona? [...] For i krisetider vil vi have besked fra politikere, vi kender. Nogen, vi deler forudsætninger med. Og det er netop ikke EU. Måske er det også grunden til, at der for tiden er bemærkelsesværdig stille fra Ursula von der Leyens og det øvrige kommissariats side. I en tid, hvor alle går med en latent bekymring for, om vi må gå ud, hvem vi kan mødes med, og hvordan de kommende måneder mon bliver, har vi ikke brug for dessiner fra en tidligere tysk minister - eller andre landes ekspolitikere for den sags skyld. [...] Hvorfor er det så lige, EU har en sundhedskommissær? Hvad skal EU her, som de nationale sundhedsmyndigheder ikke selv kan klare sammen med WHO? Hvem vil nogensinde have tillid til en EU-kommissær, når det handler om national sikkerhed?"

I et debatinterview i Berlingske lørdag fortæller leder for Centre for Liberal Strategies i den bulgarske hovedstad Sofia, og til daglig tilknyttet Institut für die Wissenschaften vom Menschen i Wien, Ivan Krastev, blandt andet: ”Jeg vil ikke udelukke, at denne krise fører til øget europæisering, men det vil blive et Europa med en mere protektionistisk selvopfattelse. Et Europa, hvor man holder grænserne åbne mellem medlemsstaterne på bekostning af en total nedlukning af grænserne med resten af verden.” Han siger yderligere: ”Når man ser på beslutningen om at lukke EU's eksterne grænser i en måned, er det i mine øjne en delvist symbolsk beslutning. For hvis alle lande i forvejen har lukket grænserne, har vi ikke behov for en fælleseuropæisk beslutning. Men det er en symbolsk vigtig beslutning, fordi Ursula von der Leyen og de andre europæiske ledere ville vise, at Europas ydre grænser er de vigtigste grænser for EU.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 18, søndag, s. 24; Berlingske, lørdag, s. 8-9, 15; Ekstra Bladet, lørdag, s.19; Politiken, lørdag, s. 2 (23.03.2020)

Prioritede historier

Erdogan kan ende med at få sit ønske opfyldt
Flere aviser skriver i weekenden og mandagens aviser om flygtningekrisen i Grækenland. Information lørdag skriver, at der fortsat er kampe mellem græsk politi og de flygtninge og migranter, som forsøger at komme til Europa fra Tyrkiet. Selvom Europa de sidste uger har rettet opmærksomheden mod Covid-19, er sammenstødene en påmindelse om, at situationen på EU's ydre grænse fortsat er eksplosiv. Tidligere på måneden begyndte EU at tilbyde migranter 2.000 euro for frivilligt at tage hjem igen. Det var et forsøg på at mindske presset. Ordningen vil dog blot vare i en måned, da EU-Kommissionen er bekymret for, at udsigten til pengene i sig selv vil lokke flere migranter til Europa. Men EU lader til at være villig til at spendere mange flere penge for at holde flygtninge og migranter væk. Det blev gjort klart i denne uge, da Erdogan afholdt en videokonference med blandt andet den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Emmanuel Macron, for at diskutere migrantkrisen - og en fortsættelse af den kontroversielle flygtningeaftale, som Tyrkiet og EU indgik i 2016. Merkel slog efter videokonferencen fast, at EU fortsat bakker op om Tyrkietaftalen fra 2016, og at hun er villig til at tilbyde Erdogan endnu flere penge for at være Europas grænsevagt. Senest har avisen The New York Times afsløret, at Grækenland, som Ursula von der Leyen, formand EU-Kommissionen, har beskrevet som ”Europas skjold”, har oprettet en uofficiel lejr, hvorfra migranter illegalt bliver smidt ud af landet, uden at deres asylkrav er blevet behandlet. Kristeligt Dagblad skriver ligeledes lørdag, at den franske præsident Emmanuel Macron, den britiske premierminister, Boris Johnson, og den tyske forbundskansler, Angela Merkel, forsøger at forhandle sig frem til en ny flygtningeaftale med Tyrkiet. Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, kræver nye løfter om pengestøtte, hvis Tyrkiet skal forhindre titusinder af flygtninge i at forlade landet og forsøge at nå til Europa i kølvandet på den russisksyriske offensiv i det nordvestlige Syrien. Politiken skriver mandag, at de græske myndigheder, for at beskytte lokalbefolkningen mod coronavirussen, forhindrer flygtninge i at forlade de overfyldte lejre på fem græske øer. Det til trods for, at den eneste smittede på de græske øer er græker. Apostotolos Veizis, chef for Læger uden Grænsers lægeindsats i Grækenland, siger: ”Så der er ingen grund til at se asylansøgere som en trussel. Der er ingen beviser på, at det er dem, der bringer coronavirussen med sig.” Siden onsdag har de græske myndigheder alligevel forhindret de 42.000 flygtninge og migranter i at forlade de lejre, som oprindelig var beregnet til at rumme 6.178 mennesker. De eneste bekræftede coronatilfælde blandt asylansøgere er fundet i EU-lande. Både UNHCR og FN's migrantorganisation, IOM, opfordrer inderligt til ikke at brændemærke flygtninge og migranter som potentielle smittebærere.
Politiken, mandag, s. 6; Information, lørdag, s. 14-15; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (23.03.2020)

EU foreslår at ophæve budgetregler
Medlemslandene i EU skal kunne pumpe så meget kapital ind i deres økonomier, som de måtte ønske for at bekæmpe de alvorlige følger af coronakrisen. Det skriver Berlingske og Jyllands-Posten lørdag. Ifølge Berlingske sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen: ”I dag, og det er noget nyt, som aldrig tidligere er gjort, aktiverer vi undtagelsesbestemmelsen. Det betyder, at nationale regeringer kan pumpe så meget ind i økonomien, som de har behov for.” Alle landene skal godkende forslaget fra EU-Kommissionen. Undtagelsen vil, hvis forslaget godkendes, give landene mulighed for at låne og investere, som det vurderes nødvendigt. Jyllands-Posten skriver yderligere, at Margrethe Vestager, EU’s kommissær for konkurrence, torsdag fremlagde en midlertidig ordning. Ordningen løber til udgangen af i år. Den kan forlænges - om nødvendigt. Der er desuden afsat 37 milliarder euro fra EU til hjælp.
Berlingske, lørdag, s. 6; Jyllands-Posten, lørdag, s. 13 (23.03.2020)

Heunicke gav misvisende forklaring på grænselukning
Ifølge Altinget søndag har 15 EU-lande indført grænsekontrol. Det viser en opgørelse fra Tænketanken Europa. Information søndag skriver, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i en redegørelse til WHO henviser til, at Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC) har anbefalet EU-landene at indføre såkaldte social distancing-tiltag i kampen mod coronavirus. Det vil sige tiltag, der mindsker kontakten mellem mennesker. Heunicke nævner ikke med et ord i sin redegørelse, at ECDC netop ikke anbefaler grænselukninger. I ECDC's retningslinjer lyder det: ”Den tilgængelige evidens understøtter derfor ikke at anbefale grænselukninger, som vil forårsage betydelige sideeffekter og samfundsmæssig og økonomisk forstyrrelse i EU.” I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Michael Nebeling, lektor, SDU, blandt andet: ”At tage smittefaren og den generelle coronakrise alvorligt står ikke i modsætning til at forholde sig kritisk over for en regering, der gennem meget omfangsrige foranstaltninger, love og grænselukninger har valgt at føre politik med totalitært islæt. […] Jeg anser denne uges grænselukninger - som sundhedsmyndigheder i Danmark, Sverige og Europa-Kommissionen ikke anbefaler, men snarere betvivler virkningen af - som et værktøj, der alene tjener til en politisk framing og iscenesættelse af krisen og den samlede nation med en stærk ledelse. En grænselukning gør coronakrisen og smittefaren til et nationalt problem, hvor handlinger og tiltag alene formes og begrænses af nationens form og vidde. Det er interessant, at grænselukningen formentlig ikke har nogen effekt på smittespredningen.”
Altinget, lørdag, søndag; Information, lørdag, s- 1, 10-11; Politiken, søndag, s. 2 (23.03.2020)

Det digitale indre marked

Lav billedkvalitet men ikke billigere
Berlingske skriver i lørdagens avis, at verdens mobil- og internetforbindelser som følge af coronavirussen er kastet ud i den største stresstest nogensinde. EU’s digitale kommissær, Thierry Breton, meddelte forleden, at streamingtjenester og teleselskaber har ”et fælles ansvar for at tage skridt til at sikre, at internettet fungerer gnidningsløst.” Derfor opfordrede han ifølge den britiske finansavis Financial Times selskaberne til at overveje, om der kan skrues ned for billedkvaliteten, så den sendes i standardkvalitet (SD) og ikke HD-kvalitet. I en analyse i Ekstra Bladet søndag skrives der blandt andet: ”Da støvet havde lagt sig, efter Netflix og senere You-Tube tidligere på ugen accepterede et ønske fra EU om at sænke billedkvaliteten på deres streamingtjenester, er det i hvert fald skamløst flot pr-arbejde, som de gigantiske firmaer har lavet. For mens du som kunde fortsat skal betale den højere pris, som en bedre billedkvalitet koster hos for eksempel Netflix, så har streamingfirmaerne slået to fluer med et smæk: De har fået reklame for at vise samfundssind midt i en regulær krise. Og sparer penge på at streame mindre data ud, når du ser den næste tv-serie eller film. […] Han slår fast, at Forbrugerrådet Tænk har forståelse for EU's opfordring til at mindske belastningen af nettet i den nuværende situation.
Berlingske, lørdag, s. 3; Ekstra Bladet, søndag, s. 12 (23.03.2020)

Finansielle anliggender

Ugens internationale klip
I fredagens udgave af Berlingske kan man i sektionen "Ugens internationale klip" læse forskellige vinkler om coronavirus fra nogle af Europas aviser. I den tyske venstrefløjsavis TAZ, lovpriser økonomiredaktøren, Ulrike Hermann, den Europæiske Centralbanks beslutning om den økonomiske pakke på 750 milliarder euro, som skal hjælpe virksomheder. "ECB har gjort alt rigtigt. Banken har skabt de økonomiske rammer for, at politikerne kan handle. Det er et stort øjeblik for Europa. Eurozonen har stadig mange svagheder, men i krisen viser det sig, at centralbanken i det mindste fungerer. Den viden vil blive, også når corona for længst er forbi," skriver hun.
Berlingske, lørdag, s. 10 (23.03.2020)

Handel

Efter corona: Verden kan få en ny Mussolini. Eller demokratisk socialisme
Rune Løkkegaard, chefredaktør på Information, skriver i et debatindlæg i Information lørdag blandt andet: "Der er dem, som går og håber på, at verden bliver den samme ovre på den anden side. På at vi kan sætte os ned igen og spise videre og fortsætte den politik, vi førte, når coronavirussen endelig er fordrevet, og vi bliver lukket ud igen. Sådan tror jeg ikke, det kommer til at gå. [...] Den globaliserede livsform er blevet udskammet som bærer af en samfundstruende sygdom, det internationale samarbejde og drømmen fra 1990'erne om menneskerettigheder og demokrati udbredt af FN's smukke ord og Vestens våben er aflyst, og nationalstaten er selv for erklærede globalister som Merkel og Macron blevet slået fast som skæbnefællesskabet. [...] Amerikanerne vil ikke længere være afhængige af leverancer fra eksempelvis Kina for at producere de varer, de er afhængige af. De trækker deres såkaldte supply chains hjem, så de selv producerer det, der er essentielt for deres eget samfund. Samme tendens ser vi i Europa, hvor man på EU-niveau taler om "strategisk autonomi", som betyder, at man selv vil fremstille flere af de komponenter, som man har brug for. Verden er ikke længere et åbent og frit produktionsfællesskab, hvor man bare skal søge de laveste omkostninger og mest effektive leverancer."
Information, lørdag, s. 2 (23.03.2020)

Institutionelle anliggender

Coronavirussen er et spejl på demokratiets udfordringer i en moderne verden
I en kronik i Berlinske mandag skriver Søren Schultz Hansen, ekstern lektor på CBS og forfatter, blandt andet: ”Coronavirussen har mange dimensioner. […] Og for demokratiet har den vist sig at være en særlig udfordring. Prøver man at træde et skridt på afstand af de meget alvorlige konsekvenser for både hver enkelt og os alle sammen, illustrerer coronakrisen på eksemplarisk vis dynamikken i vores digitaliserede og globaliserede verden. […] Hidtil har bekæmpelse af virussen tilsyneladende ikke været præget af internationalt samarbejde, men snarere af national isolation: Det nordiske samarbejde halter, og danskere, svenskere og nordmænd vælger forskellige strategier og er uenige om de rigtige tiltag. Frankrig og andre EU-lande sætter restriktioner for eksport af medicinsk udstyr til eksempelvis Italien af frygt for selv at komme til at mangle. Og intet synes set udefra at være koordineret på EU-niveau. Coronaepidemien er af nogle blevet udråbt til at selve den globale verdens død. ”
Berlingske, mandag, s. 20-21 (23.03.2020)

Vil coronaen gøre os mere konservative?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Mikael Jalving, historiker, forfatter og blogger, blandt andet: ”Jordkloden er inddelt i stater, og det er kun grænser, der kan lukkes, som rettelig er grænser. […] Politik er forskudt religion, det er et spørgsmål om liv og død. Undtagelsen er med andre ord forudsætning for normalen snarere end omvendt. […] En småstat som Danmark kan ingenting, sagde de på universitetet og i tv. Den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde slet ikke andet. I stedet henviste man til internationale konventioner, til FN og EU og andre bogstavskombinationer og understregede, at Danmark var bundet på hænder og fødder og alene kunne gøre det nødvendige. Nødvendighedens politik var fatalistisk. Nu ser vi derimod, at det er stater, der handler, mens det såkaldte internationale samfund er pist borte.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 26 (23.03.2020)

Interne anliggender

Hvis den svenske coronastrategi slår fejl, står landet over for en voldsom tillidskrise
I et debatindlæg i Politiken mandag skriver Bjarke Larsen, forlagschef, blandt andet: ”Det svenske samfund er ikke lukket ned på grund af covid-19. Man håber på, at sundhedsvæsenet klarer belastningen, indtil flertallet er blevet immunt. Det er en risikabel strategi i et velfærdssamfund, der er bundet op på, at staten passer på folkets sundhed. […] Danmark og Sverige forfølger i disse dage to helt forskellige spor. Hvor Danmark og det meste af Europa følger en inddæmningsstrategi, der handler om at forsinke smittespredningen, så sundhedsvæsenet ikke bryder sammen, har Sverige i langt højere grad satset på at opbygge 'flokimmunitet', som langt hen ad vejen er en laissez faire-strategi, hvor man så længe som muligt holder samfundet (og især produktionen) i gang i håb om, at sundhedsvæsenet kan klare belastningen, indtil flertallet af befolkningen er blevet immunt. […] Lykkes strategien ikke, vil såvel de menneskelige som de økonomiske og politiske omkostninger være enorme.”
Politiken, mandag, s. 5 (23.03.2020)

Kunne De forestille Dem, at kæderygerne ikke kunne få cigaretter?
I en kommentar i Jyllands-Posten søndag skriver Ulla Terkelsen, TV 2 korrespondent og JP-klummeskribent, om situationen i Frankrig. Terkelsen skriver blandt andet: ”Macrons regering blev valgt i sin tid for at løsne op for statens og fagbevægelsens greb om det franske samfund. Nu taler regeringen om sandsynligheden for at nationalisere virksomheder. Statens overtagelse af produktionsmidlerne, som det hed hos Karl Marx. Alle pensionsreformerne er opgivet. Fremfor at liberalisere samfundet kommer Macrons regering til at indføre en socialistisk kommando-økonomi. Politik vendt på hovedet. […] ”I dag er vi alle italienere”, sagde EU's Ursula von der Leyen forleden. På forsiden af den franske avis Le Monde stod der dagen efter angrebet den 11. september 2001 i New York ”I dag er vi alle amerikanere”. Formuleringen er et opråb til solidaritet med mennesker, der lider; en identifikation med deres smerte. Når vi græder over andre, som vi i disse dage græder over italienerne og de frygtelige tab af menneskeliv, så græder vi lidt mindre over os selv.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 28 (23.03.2020)

Konkurrence

Vestager nikker ja til Femernstatsstøtte
Berlingske skriver lørdag, at EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager fredag sagde, at den offentlige finansiering af Femern-forbindelsen er i overensstemmelse med EU's konkurrenceregler. Dermed er forbindelsen godkendt, da projektets positive virkninger klart opvejer for potentielle konkurrencefordrejninger.
Berlingske, lørdag, s. 6 (23.03.2020)

Migration

Flygtningekonventionen bør ændres
Niels B. Larsen fra Svenstrup skriver i et læserbrev i Berlingske lørdag blandt andet: "Flygtningekonventionen bør ændres, så flygtninge udelukkende har krav på asylstatus i de lande, som grænser op til flygtningens eget og/eller i flygtningens egen kultur- og/eller religionskreds. Kun på den måde kan vi på længere sigt forhindre store problemer i blandt andet Europa med social uro på grund af nedsat sammenhængskraft. [...] Ursula von der Leyen er prototypen på den virkelighedsfornægtende politiker, når hun udtaler, at den kaotiske situation ved de ydre grænser ikke må begrænse de mange flygtninges mulighed for at søge asyl i EU. Hendes synspunkt vil med sikkerhed, hvis det vinder gehør, være en væsentlig årsag til et kommende sammenbrud i solidaritetsfølelsen og sammenhængskraften i Europa."
Berlingske, lørdag, s. 15 (23.03.2020)

Sundhed

Efter planen er dansk vaccine klar om et år
Ifølge Kristeligt Dagblad og Politiken lørdag, samt Jyllands-Posten søndag, vil danske forskere lave den mest effektive vaccine mod coronavirus. Og den vil være klar inden for et år. Forskerne har fået 20 millioner kroner i EU-forskningsmidler og har netop fået andel i 13 millioner kroner fra Carlsbergfondet. Jyllands-Posten skriver yderligere, at Adam Sander, forsker og lektor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet, siger: ”Overordnet går det faktisk rigtig godt. Vi har en masse milepæle undervejs, og det ser ud til, at vi er ved at nå vores første. Den vigtigste første komponent er at udtrykke det antigen, der skal rettes et immunforsvar imod.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 8; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 3; Politiken, lørdag, s. 4-7 (23.03.2020)

Grundstenene til tiden efter coronaen lægges nu
I et interview i Politiken søndag fortæller den verdensberømte israelske historiker og bestsellerforfatter Yuval Noah Harari, om coronavirussen. Harari siger: ”Vi har brug for mere støtte til WHO og større international solidaritet med ramte lande. De skal have sendt udstyr og personale og videnskabelig information. Hvis et land betragter sig som ladt alene, tager det ikke de nødvendige skridt til at bekæmpe virussen. Når ingen alligevel kommer og hjælper os, så lad os vente med at lukke vores byer ned og ødelægge vores økonomi, vil man tænke, og så er det for sent. Enhver euro, som Tyskland eller Frankrig støtter Italien eller Spanien med nu, vil spare dem for 100 euro senere.” De seneste år har EU mistet meget støtte. Og nu er det tid til at vise, hvad unionen kan. Harari mener, at hvis ikke unionens andre medlemmer kommer Italien til hjælp og viser unionens værdi, vil virussen ødelægge unionen.
Politiken, søndag, s. 10-13 (23.03.2020)

Jeg troede ikke, den kunne komme til Danmark. Jeg tog fejl
I Information lørdag kan man læse et essay skrevet af overlæge og professor i infektionsmedicin på Syddansk universitet, Anders Formsgaard, som blandt andet skriver: "Der var ingen trafik. Ingen biler overhovedet - på en lørdag formiddag. Det var ingen impulsiv lystbetonet forårsbiltur ud i det blå, som det kunne og burde have været. Det var noget, min hustru, Marianne, og jeg havde aftalt til mindste detalje i weekenden omkring den 22. februar - for bare nogle uger siden. Den weekend var et vendepunkt, en eye opener. Fredagen op til den weekend havde man registreret det første COVID-19-tilfælde i Italien, men om søndagen, bare to dage efter, var der flere end 150 smittede og nogle døde, og om mandagen 350 smittede og otte døde. Med den eksplosive udvikling i europæiske lande ville det også komme hertil. [...] Det var hovedsageligt i Kina, at smitten og sygdommen var. Risikoen for, at den nye coronavirus kommer til Europa, er lav, lød det. Senere var risikoen moderat, og Sundhedsstyrelsen vurderede først risikoen for tilfælde i Danmark som lav. Og selv hvis virus skulle komme med syge rejsende, ville risikoen for spredning i Danmark eller Europa være "meget lav", sagde man. [...] Der har ikke rigtig været en samlet international strategi trods globaliseringen, EU's åbne grænser og fri bevægelighed. Og når de nationale grænser lukkede sig, er man henvist til det pågældende lands håndtering, som kan synes forskellig, men som også kan være de samme indsatser til forskellig tid, fordi landene var på forskellige stadier af den samme pandemi. Det er på en måde et gigantisk eksperiment, som er interessant for en forsker - hvilke strategier der virkede bedst på virus og hvornår."
Information, lørdag, s. 18-22 (23.03.2020)

Sydkorea tilbød Danmark tusindvis af coronatest
For to uger siden henvendte en sydkoreansk embedsmand i Danmark sig til de danske myndigheder: Landet, der med succes har bremset den frygtede coronavirus ved aggressivt og opsøgende at teste hundredtusinder af borger, tilbød at sælge ud af sit enorme lager af testkits til blandt andet Danmark. Men de danske myndigheder takkede ifølge sydkoreanerne nej til tilbuddet. SangHwan Kim, direktør, KOTRA, siger: ”Producenterne ville på kort tid kunne levere tusindvis af testkits og møde enhver efterspørgsel. Der er tale om EU-certificerede leverandører med godkendte testkits.” Han siger yderligere: ”Vores tilbud står ved magt: Hvis danskerne mangler tests, kan de bare ringe. Det vil både være til gavn for de sydkoreanske producenter og for den danske befolkning. Vi er allerede i dialog med en privat dansk virksomhed, der gerne vil købe, og vores kontorer i andre EU-lande forsøger også at formidle kontakt i de respektive lande.”
Berlingske, mandag, s. 4-5 (23.03.2020)

Udenrigspolitik

Falske nyheder stortrives under coronakrisen
Det vrimler med falske oplysninger om covid-19, og nogle kan være direkte skadelige. Det skriver Kristeligt Dagblad mandag. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, advarede offentligt imod ”ondsindede og vildledende” misinformation, og ifølge en ny, intern EU-rapport, som nyhedsbureauerne AFP og Reuters har refereret, deler tusindvis af profiler på sociale medier med forbindelser til den russiske regering i øjeblikket falske nyheder om corona. I rapporten hedder det: ”Pro-Kreml-medier har været fremtrædende i spredningen af desinformation om coronavirussen. Målet er at forværre den offentlige sundhedskrise i lande i Vesten, især ved at undergrave tilliden til de nationale sundhedssystemer.” I lederen i Kristeligt Dagblad mandag skrives der blandt andet: ”Troværdige medier har en særligt vigtig opgave i krisetider. […] Her har de sociale medier et særligt ansvar, og det er kun godt, at Facebook, Google og Twitter stiller gratis annonceplads til rådighed og samarbejder med WHO, EU og de danske myndigheder om at fjerne misvisende indhold og prioritere lødig og troværdig information fra pålidelige kilder på deres sites. Men det ændrer ikke meget ved, at folk ofte er i deres følelsers vold på sociale medier.”
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4, 10 (23.03.2020)

Økonomi

Efter coronavirussen truer en ny kinesisk syge os
Pierre Collignon, debatredaktør på Berlingske, skriver lørdag i et debatindlæg blandt andet: "I januar gav det mening at tegne coronavirus-symboler på det kinesiske flag. I dag kan vi passende tegne EU-flaget på samme måde. Europa er hårdt ramt, og der opstår en bekymrende fristelse til at kopiere det kinesiske styres autoritære håndtering af virussen. [...] Europæiske byer er lagt øde, grænser er lukkede. Skoler, restauranter, cafeer og forretninger er lukkede, og Italien er blevet det nye epicenter for virussen sammen med Iran. I USA er omfanget af epidemien og den økonomiske katastrofe gået op for det fleste, selv præsidenten. [...] I Europa har EU virket famlende, mens de enkelte medlemslande alle har truffet nationale forholdsregler og lukket grænser stik mod EU-Kommissionens anbefaling. EU-landene har været hurtige til at ophæve deres budgetregler, så landene får lov til at låne flere penge. Den Europæiske Centralbank har også sat et massivt låneprogram i søen, men vi har endnu til gode at se fælles handling og solidaritet."
Berlingske, lørdag, s. 3 (23.03.2020)

Menneskets fri bevægelighed har ramt en grænse
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Anders Krab Johansen, koncernchef og udgiver i Berlingske Media. Han skriver blandt andet: "Selv det mest veludviklede og forpligtende internationale samarbejde i verden, nemlig EU, er udfordret. EU har hverken autoritet, kompetence eller finansiering til at håndtere terrorisme, immigranter, flygtninge og nu en grænseoverskridende sundhedskrise. Unionens samlede budget er kun én procent af BNP, og pengene bruges mest på landbrugs- og regionalstøtte. [...] I coronakrisen har land for land handlet, som de fandt bedst. Hver regering for sig selv. I disse uger lider de globale forsyningskæder, men det bedste bud er, at markedsøkonomien vil rejse sig og buldre videre efter krisen."
Berlingske, lørdag, s. 4 (23.03.2020)