Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information23. september 2019Repræsentationen i Danmark

Mandag den 23. september

Dagens EU-tophistorie

Klima: Klimatopmøde i New York forsøger at gå ”et spadestik dybere”
Flere medier skriver i weekenden og mandag om FN’s topmøde, hvor op mod 100 stats- og regeringschefer mødes mandag i FN-bygningen i New York. Berlingske skriver i søndagens avis, at mødet fra flere sider betegnes som klodens vigtigste klimamøde siden Parismødet i december 2015. FN-generalsekretær Antonio Guterres har på det kraftigste anmodet om, at landene styrker deres klimatilsagn så meget, at det bringer verden på kurs mod næsten en halvering af udledningerne i 2030. Det ville samtidig betyde, at de igen havde en reel chance for at overholdelse af Parisaftalens temperaturmål.

Jyllands-Posten lørdag skriver, at Guterres har givet landene besked på at medbringe ”konkrete og realistiske planer, ikke bare taler”. Han har slået fast, at ambitionerne skal være endnu højere end i Paris-aftalen fra 2015. ”Landene skal gøre mere. Det, der blev lovet i Paris, var ikke nok,” citerer avisen ham for at have sagt i august, da verdens økonomiske sværvægtere var samlet til G7møde.

Politiken mandag forklarer, at de to primære mål med klimatopmødet er, at tvinger toplederne til at forholde sig til klimakrisen og at vise, hvordan omstillingen er mulig uden større sociale katastrofer. Landene skal hente inspiration fra gode eksempler som Costa Rice og Bhutan, der er langt fremme, men også fra Danmark. Avisen skriver nemlig mandag, at Danmark derfor kan prale af at have får en helt enestående plads i rampelyset til klimatopmødet. For selvom, der har været hård kamp om pladserne på podiet, så er Danmark stærkt repræsenteret. Faktisk har næsten 120 lande ment, at de burde have ordet, men kun 60 har, ifølge European Climate Foundations oplysninger, fået æren og af de cirka 60 talere er 4 danskere.

Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at talerne er nøje udvalgt efter, hvor troværdig deres klimaindsats er. Antonio Guterres har eksempelvis forbudt kulfyrende lande som Australien og Japan taletid ved klimatopmødet. ”I skal ikke komme med en tale, kom med en plan,” citerer avisen Antonio Guterres for at have sagt forud for klimatopmødet. Jyllands-Posten mandag kan endda afsløre, at de har erfaret, at generalsekretæren i et brev til medlemslandene har krævet, at de, der deltager i klimatopmødet, skal stoppe opførelsen af nye kulfyrede kraftværker, reducere statsstøtten til fossile brændsler samt forpligte sig til at være CO2-neutrale senest i 2050. Hans beslutning har ført til omfattende diplomatiske protester fra Australien, Sydafrika, Japan og Sydkorea, og Brasilien og Saudi-Arabien hævder, at de er blevet nægtet taletid fordi, begge lande har kritiseret FN's klimaaftale. Guterres strenge taleregler menes dog ikke at omfatte to af verdens mest kulforbrugende lande, Kina og Indien.

Politiken mandag skriver, at det også er vigtigt at bemærke, hvilke landes statsoverhoveder har meldt afbud. Deres fravær er et klart signal. Det drejer sig om, USA's præsident, Donald Trump, Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, Saudi-Arabiens reelle leder, kronprins Mohammed bin Salman, Australiens nyvalgte premierminister, Scott Morrison, og Ruslands leder, Vladimir Putin. De er ikke de eneste, der er fraværende. Kinas præsident, Xi Jinping, sender en juniorminister. Men forskellen er, at Jinping ikke prøver at tale klimaforandringerne ned, og at Kina investerer massivt i vedvarende energi. Men det betyder ikke, at Kina er indstillet på at øge deres klimaindsats. Information skriver mandag, at det kinesiske miljøministerium har udsendt en pressemeddelelse om Kinas position forud for klimatopmødet, hvori der ikke loves noget skærpet kinesisk klimamål. Det hedder blot, at Kina ”som altid vil fortsætte implementeringen af Parisaftalen med fast hånd og til fulde leve op til sine løfter”. For Jinping handler det om at finde balancen mellem økonomisk vækst og klimaforsvarlighed. ”Den grønne dagsorden har rigtig, rigtig stor bevågenhed hos den øverste ledelse i Kina. Præsident Xi Jinping er dybt engageret i det, han kalder en 'økologisk civilisation', og han siger, at målet om at gøre kineserne velstående ikke må realiseres på bekostning af miljøet,” fortæller den danske energianalytiker Kaare Sandholt, ansat i Beijing som chefekspert ved China National Renewable Energy Centre (CNREC), en tænketank under den magtfulde National Development and Reform Commission, til Information mandag.

Et andet land, som er blevet kritiseret for sin klimaindsats, er Tyskland. Børsen skriver mandag, at den plan, som de to tyske regeringspartier CDUCSU og SPD fredag nåede til enighed om, har fået meget lunkne reaktioner. Partierne fremlagde en klimaplan til 54 mia. euro over fire år. En plan, som skal indfri løftet om en CO2-reduktion på 55 procent fra 1990 til 2030. Et centralt element er en udvidelse af CO2-kvotesystemet, så det udover industri og energi også kommer til at omfatte bolig- og transportsektoren. Men minimumsprisen for CO2 får kritik fra mange sider og bliver for eksempel af Greenpeace betegnet som “latterligt lav”. Kansler Merkel måtte også indrømme, at Tyskland er på vej til at misse sit klimamål for 2020: “Vi må sige med stor sandsynlighed, at vi desværre ikke når det mål, vi har sat. Det generer mig, og det optager mange andre.”

I et debatindlæg i Information lørdag skriver Anders Theis Bollmann, Cand.mag. i filosofi og historie med speciale i militæretik og -teknologi, at den store uenighed på klimaområdet vil tvinge os til i fremtiden at overveje, om klimaet er værd i gå i krig for. Han bruger skovbrandene i Amazones som eksempel og skriver: ”På trods af Amazonas' store betydning for hele klodens klima, nægtede den brasilianske præsident Jair Bolsonaro i lang tid at gøre noget ved brandene og hævdede, at de var påsat af en række ngo'er. Bolsonaro valgte under stort internationalt pres at sætte militærfly ind med vandbomber mod skovbrandene og forbyde afbrændingerne, men der bliver fortsat påsat brande i regnskoven. Hvis vi nu forestiller os, at forskning viste, at afbrændingen af Amazonas var så voldsom, at den ville medføre, at dele af Sydamerika blev ubeboelig. Eller at den ligefrem ville medføre klodens og menneskehedens undergang som sådan. Hvordan skulle andre stater så forholde sig til en sådan trussel?
Går vi videre med Amazonas-scenariet, så har EU truet Brasilien med en række sanktioner, og Frankrig og Irland har truet med ikke at ville ratificere handelsaftalen mellem EU og de sydamerikanske Mercosur-lande. Det virker relativt ukontroversielt, at landene selv skal have lov til at bestemme, hvem de handler og ikke handler med, og det virker også relativt ligetil, at hvis klodens sikkerhed var på spil, ville det være i orden at bryde en handelsaftale.
Men lad os så forestille os en situation, hvor Brasilien ikke vil ændre adfærd, uagtet hvilke politiske, økonomiske og diplomatiske sanktioner og klimamæssige konsekvenser, det stilles i udsigt. Hvad så? Kunne det potentielt i denne situation være etisk forsvarligt at intervenere militært? Ville grov forsømmelse af klimaet uagtet intentionerne bag kunne retfærdiggøre en militær indgriben og potentiel brug af militær magt? Ville det i denne situation være etisk forsvarligt at intervenere militært? Ville grov forsømmelse af klimaet uagtet intentionerne bag kunne retfærdiggøre en militær indgriben og potentiel brug af militær magt?”
Kilder: Jyllands-Posten lørdag, s.10, mandag 10-11, Berlingske søndag, s. 20 – 21, Børsen mandag, s. 22 – 23, Information lørdag, s. 18 – 19, mandag, s. 8 – 9, Kristeligt Dagblad lørdag, s.7, Politiken mandag, s.23, s.7, s.6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Europa-Parlamentet: Kommissærer under mistanke
Jyllands-Posten skriver, i perioden lørdag til og med mandag, om godkendelsen af Ursula von der Leyens kommissærkandidater, hvoraf flere har omdiskuterede sager med i bagagen - inklusiv von der Leyen selv. Hun er centrum for en parlamentarisk undersøgelseskommission i Tyskland om den modernisering af forsvaret, von der Leyen som forsvarsminister satte i gang i 2013. Udgifterne til eksterne konsulenter eksploderede til flere hundrede millioner kroner, og skandalen blev alvorlig, da det kom frem, at der var personlige relationer mellem chefer i ministeriet og konsulenter, der fik opgaverne.

Mandag skriver Jyllands-Posten, at det kan blive blodigt, når Margrethe Vestager og resten af den nye EU-kommission de kommende uger skal kæmpe for den endelige godkendelse i Europa-Parlamentet. Blandt andet fordi der efter parlamentsvalget i maj ikke er dannet nogen fast flertalskonstellation mellem de største partier. Det har der været tidligere, hvor de store partier groft sagt kunne aftale at frede hinandens kommissærer. Men et splittet parlament umuliggør fredning. Dramaet tog fart i sidste uge, da parlamentets retsudvalg gennemgik kommissærernes erklæringer om økonomiske interesser. Af 26 erklæringer gik kun 15 rent igennem, heriblandt Vestager. Ni andre skal i denne uge levere supplerende oplysninger. De fleste indvendinger går på aktiebesiddelser, der sår tvivl om kommissærens integritet. Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, skal ikke høres - hun er allerede godkendt. Tidligere på måneden blev hun spurgt, hvorfor hun ikke på forhånd har afvist de kommissærer, der er under mistanke og efterforskes af blandt andet EU's antisvindelenhed, OLAF.

Jyllands-Posten mandag fortæller også, at efter høringerne indstilles kommissærerne til godkendelse eller afvisning. Kun den samlede kommission skal til formel afstemning i Europa-Parlamentet. Det sker den 23. oktober. Hvis en eller flere kommissærer ikke kan godkendes, ventes de udskiftet inden afstemningen.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver, Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent: ”Sammensætningen af EU-Kommissionen er altid et puslespil for viderekomne. Således også i år, ikke mindst fordi Storbritanniens udtræden skaber nye balancer og dermed nye problemer. En anden grund er de europæiske lederes imødekommenhed over for Spaniens usikkert styrende socialistiske premierminister Sanchez og Ungarns antieuropæiske lommediktator, Viktor Orbán. Endnu et problem er den designerede kommissionsformand Ursula von der Leyens konstruktion af en kommissionsstilling med den erklærede opgave at beskytte Europas livsmåde, en signatur, som kritiseres for at imødekomme det fascistiske højres påstand om, at udefrakommende masser truer Vestens civilisation. […] Madrid har nomineret udenrigsminister Josep Borrell til posten som EU's ansvarlige for udenrigs- og sikkerheds politik. Hensigten i Madrid er at slippe af med ham, og den bør ikke honoreres. […] Borrell hører ikke hjemme i EU's ledelse. […] Ungarns kandidat, Låszlo Trocsånyi, har som justitsminister bistået Viktor Orbån med at nedbryde retsstaten og demokratiet. […] Der er rigeligt at tage fat på. Spanieren Borrell og ungareren Trócsányi hører ikke hjemme i kommissionen."
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag, skriver Susi Dennison, senior fellow ved den internationale tænketank European Council on Foreign Relations (ECFR), blandt andet: ”EU-kommisionsformand Ursula von der Leyen har valgt at lægge forsigtigt ud. Men måske er hun lidt for forsigtig i forhold til de store udfordringer, EU står med. Ursula Von der Leyen blev udnævnt som formand for EU-Kommissionen som følge af en stor aftale mellem medlemsstater og politiske grupper, og en af grundene til, at hun var et acceptabelt kompromis, var, at hun formodes at være et par sikre hænder. […] Men når det gælder nogle af de store stridspunkter i Europa i dag, kan hendes forsigtige tilgang give problemer for en EU-Kommission, der har behov for at fremtræde radikalt anderledes end sidste gang. Det har stået klart under valgkampen, at klima og migration ville blive to hovedspørgsmål for den næste EU-Kommission. Von der Leyen har anerkendt vigtigheden af klimaet og løftet området til 1. næstformandsniveau under Frans Timmermans. Hans nye rolle er en anerkendelse af, at nu, hvor 62 procent af Europa-Parlamentets medlemmer repræsenterer partier, som har lovet mere samarbejde om klimaforandring, er dette et spørgsmål, som vælgerne ser som en klar opgave for Europa og ikke kun blandt de grønne partiers støtter. Han kender Bruxelles, EU-Kommissionen og er velanset blandt partierne og medlemsstaterne. […] ECFR's undersøgelser viser, at evnen til at arbejde sammen som en blok for at imødegå andre verdensmagter er noget af det, flest europæere mener ville være det største tab, hvis EU kollapsede i morgen. Så Josep Borrell, EU's nye udenrigschef, bør forsøge at føre en udenrigspolitik, som viser, at EU kan opføre sig som en voksen spiller i en voksen verden. […] Hendes første udfordring bliver at få den nye kommission gennem Europa-Parlamentet og dernæst at få den til at fungere som en enhed, der kan arbejde både for den europæiske befolknings og Europas interesser.”
Kilder: Jyllands-Posten mandag, s. 14, 15; Jyllands-Posten lørdag, s. 28; Jyllands-Posten søndag, s. 34

Sikkerhedspolitik: Danmark styrker deltagelse i nyt militærsamarbejde
Politiken og Jyllands-Posten lørdag skriver begge, at Danmarks deltagelse i det militære samarbejde EI2 med andre europæiske lande tager yderligere form. Fredag underskrev forsvarsminister Trine Bramsen en forståelsesaftale om samarbejdet. Deltagerne er alle europæiske lande og med i Nato - på nær Sverige. Forsvarsministeren understreger, at EI2 ikke har noget med EU at gøre. Det er heller ikke en hær. ”Vi skal styrke vores samarbejde med de lande, som er ens tænkende og abonnerer på den samme tilgang til forsvar og militær,” sagde Trine Bramsen og fortsætter: ”Det handler om det mere strategiske, analysedelen og så de politiske overvejelser, der ligger bag enhver indsættelse,”. Jyllands-Posten søndag skriver, at i september 2017 præsenterede Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, idéen om EI2 som ”en fælles interventionsstyrke”, der skulle gøre det muligt for ligesindede europæiske lande at »integrere de væbnede styrker«. EI2 står for European Intervention Initiative. Ud over Danmark og Frankrig er Spanien, Belgien, Estland, Tyskland, Holland, Storbritannien, Portugal, Sverige, Norge og Finland medlemmer af EI2. For Frankrig og de øvrige lande i alliancen handler EI2samarbejdet om, at Europa, uden den traditionelle hjælp fra USA, skal kunne tage et større ansvar for sin egen sikkerhed i en ustabil tid med trusler fra både Rusland, terror, fejlslagne stater, migration og et USA, der med præsident Donald Trump i spidsen flere gange har sået tvivl om amerikanernes engagement i Europa.

Men det handler også om, at Storbritannien skal kunne deltage i det militære europæiske samarbejde, når briterne efter planen forlader EU. Samtidig ønsker landene at kunne rykke hurtigere ud og undgå unødvendigt bureaukrati i Nato og EU. For Danmark og Frankrig har bl.a. interventioner i Afrika stor betydning på grund af truslen fra terror og migration. Men samarbejdet kan ifølge den danske regering også handle om at skaffe nødhjælp frem til lande, der f.eks. er blevet hærget af orkaner eller helt andre militære operationer. Der er bred opbakning i Folketinget til den danske deltagelse i EI2, og både den tidligere og nuværende regering har forsikret om, at Danmarks deltagelse i EI2-samarbejdet på ingen måde kolliderer med Danmarks forsvarsforbehold. EI2 er ifølge regeringen et mellemstatsligt samarbejde og har ikke noget at gøre med hverken Nato eller EU.
Kilder: Jyllands-Posten søndag, s. 4; Jyllands-Posten lørdag, s. 2; Politiken lørdag, s. 9

Institutionelle anliggender: Britiske firmaer hamstrer alkohol inden Brexit
I Jyllands-Posten mandag kan man læse, at britiske virksomheder nu begyndt at oplagre store mængder øl, vin og spiritus i tilfælde af, at Brexit spolerer importen af alkohol fra EU op til juleperioden. Hvis der ikke kommer en aftale med EU om Brexit, kan der opstå betydelig varemangel i Storbritannien om få uger. Storbritannien er planlagt til at træde ud af EU den 31. oktober, hvilket ligger i den periode, hvor virksomhederne begynder at forberede sig på julehandelen. Derfor er mere end en femtedel af de britiske virksomheder, ifølge den faglige handelsorganisation CIPS, begyndt tidligere end normalt på oplagringen af varer inden jul. Det er især alkoholforhandlere, der er begyndt at hamstre drikkevarer. Ifølge dokumenter fra den britiske regering er der risiko for, at op til 85 procent af de lastbiler, der skal fragte varer over den engelske kanal, er uforberedte på de franske toldregler, som et no-dealbrexit ville kunne forårsage. Ifølge den britiske regerings egne scenarie, som er beskrevet i det såkaldte Operation Yellowhammer-dokument, vil der allerede den 1. november, dagen efter Brexit, kunne opstå store problemer, hvis ikke det lykkes at få en aftale med EU. I dokumentet hedder det blandt andet, at allerede på dag et, hvilket vil sige den 1. november, kan mellem 50 og 85 procent af lastbilerne, der leverer varer, blive forsinket i flere døgn ved Den Engelske Kanal, som er hovedfærdselsåren ind i Storbritannien. Der kan gå tre måneder, inden man er på en leveringsprocent på mellem 50 og 70 i forhold til i dag.
Kilde: Jyllands-Posten mandag, s. 2, 12

Andre EU-historier

Økonomiske anliggender: Økonomiske prognosemagere på glatis: Danske virksomheder famler i mørket
Berlingske skriver mandag, at hastige forandringer i den globale økonomi og USA’s og Storbritanniens unormale politiske situation gør det svært for traditionelle økonomiske regnemaskiner at forudsige den økonomiske udvikling. Resultatet er, at virksomheder og regeringer er på bar bund, når de skal planlægge budgetter og finanslov for 2020. De økonomiske modeller, der baserer sig på historiske sammenhænge og gængse teorier, er overhalet af Kinas indtræden i den globale økonomi og den igangværende fjerde industrielle revolution. Det er ikke uden konsekvenser, når økonomiske prognosemagere har så svære vilkår for tiden. Usikkerhed er gift for vores erhvervsliv og dermed selve motoren i dansk økonomi. Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør, påpeger, at udviklingen er problematisk fordi, man ikke investerer i fremtiden, når man ikke ved, hvad fremtiden bringer.
Kilde: Berlingske mandag, s. 10–11

Interne anliggende: Døren på klem
I lederen skriver Jyllands-Posten mandag: ”Den såkaldte sommerhusregel stammer helt tilbage fra dengang, da Danmark stod på tærsklen til at træde ind i fællesmarkedet. Garantien mod, at Danmark kunne ende som det ’Daisyland’, som Olsen-Banden leverede et stykke folkekomedie-indpakket samfundskritik om, skulle være med til at sikre danskernes trygge nattesøvn og naboskab som medlemmer af EF. Det er længe siden, men mens danskerne i dag kan sole sig på egen terrasse i andre EU-lande, er Danmark stadig alene om ikke at give borgere fra andre EU-lande den samme mulighed herhjemme. […] Den strategiske påholdenhed har naturligvis sit regnearksrationelle udspring i finanskrise og erfaringer med de spekulanter, der gennem årene har opkøbt billige huse på landet. Men det er altødelæggende for landdistrikternes fremtid, da de mange nej'er kun vil resultere i yderligere tomme huse og døende landsbyer samt en økonomisk byrde, som dem med de usælgelige huse må trækkes med. Det er dermed ikke kun et problem for den enkelte, men et samfundsproblem. Omvendt må man gøre sig klart, at der kun kommer mere liv i landsbyerne, hvis udlændinge køber helårsboliger og bosætter sig permanent eller som sommerhuse og lejer dem ud i de perioder, da de ikke selv benytter huset.”
Kilde: Jyllands-Posten mandag, s. 22

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Mennesket skabte robotten. Nu får robotten mennesket til at tilpasse sig
Kristeligt Dagblad bringer mandag et interview med Cathrine Hasse, der er professor og leder af forskningsprogrammet ”Fremtidsteknologi, kultur og læreprocesser” på DPU Aarhus Universitet og leder af projekt under det store fælleseuropæiske forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020, som har til formål at kortlægge brugen af robotter over hele Europa. I det fortæller hun, at når forskergruppen bag det europæiske robotprojekt til januar præsenterer sine konklusioner og anbefalinger for Europa-Parlamentet, vil én af dem være, at der på europæisk plan arbejdes for at skabe en ny type uddannelse og jobfunktion til erhvervslivet, som kan bidrage til, at fokus ikke kun er på teknologi og rationelle løsninger, men at etik og menneskelige hensyn også får en plads. ”Vi anbefaler blandt andet, at der bliver udarbejdet, hvad vi kalder en etisk værktøjskasse for ingeniører, så de konstant kan indtænke etik i processerne frem for kun at betragte robotter rent teknisk. Desuden anbefaler vi, at der i fremtiden er mennesker, som uddannes og ansættes specifikt til det, vi kalder 'independent alignment expert'. Det vil sige folk med en særlig ekspertise i at forstå de kontekster, mennesker og maskiner skal samarbejde i,” fortæller hun.
Kilde: Kristeligt Dagblad mandag, s.2

Retlige anliggender: Danmark skal gå forrest i kampen mod skatteundgåelse
I et debatindlæg i Børsen mandag skriver Morten Bødskov, skatteminister (S): ”17. september rejste DI i Børsen kritik af regeringens forslag til, hvordan Danmark skal implementere EU-direktivet om såkaldt FC-beskatning. Direktivet har til formål at forebygge, at virksomheder uretmæssigt flytter skattebetalingen til lavskattelande. Man kan være uenig i meget EU-politik, men jeg tror ikke, at ansvarlige politiske partier mener, Danmark ikke bør deltage fuldt ud i bekæmpelsen af enhver form for skatteundgåelse. Med EU-direktivet er vi ganske vist tvunget til at udvide det eksisterende danske værn. Men da vi i mange år har haft regler, der effektivt værner mod skatteundgåelse, levede vi - modsat mange af vores nabolande - allerede op til direktivets minimumsregler. Den danske model har endda betydet, at det danske værn mod skatteundgåelse har været specielt stærkt. Med en række lempelser ift. den tidligere regerings forslag har vi forsøgt at imødekomme erhvervslivets bekymringer. Men effektive værn mod skatteundgåelse er en central forudsætning for bl.a. at sikre, at værdier skabt i Danmark også beskattes i Danmark. Det bliver derfor ikke med mig som skatteminister, at vi med åbne øjne går ét skridt frem, men samtidig to tilbage, og dermed underminerer allerede opstillede værn mod skatteundgåelse. Den tidligere regerings forslag til implementering af skatteundgåelsesdirektivets CFC-regler bortfaldt ved afholdelsen af folketingsvalget. Implementeringsfristen var 1. januar 2019, og EU-Kommissionen har siden rejst sag om traktatkrænkelse pga. manglende implementering. Det er regeringens holdning, at vi bør gå forrest i kampen mod skatteundgåelse. Derfor skal vi leve op til EU's mindstekrav.”
Kilde: Børsen mandag, s.2

Finansielle anliggender: Endnu flere skal betale for at have penge i banken
Politiken skriver mandag, at Jyske Bank indfører negative renter for kunder med over 750.000 kroner på bogen. Dermed er banken den første af de store banker, som sender regningen videre til private kunder. Det sker ifølge Jyske Banks topchef, Anders Dam, fordi banken tager konsekvensen af, at Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken har sænket renten siden august. Dam mener, at flere danske banker burde følge trop. ”Hvis flere banker gjorde som os, så ville pengepolitikken få større gennemslagskraft forstået på den måde, at der ville blive brugt nogle flere penge. Det er jo hele formålet med at sætte renten ned. Hvis du har 1 million stående i banken, kan du jo for eksempel købe en bil, og komme ned under beløbsgrænsen. På den måde kommer der penge i statskassen, der kommer gang i europæisk økonomi, du bliver bedre og mere miljørigtigt kørende”, siger Dam og forklarer: ”Når Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken har sænket renten, så der nu er negative renter, er det for at få sat skub i økonomien og få befolkningerne til at bruge penge i stedet for at lade dem stå i banken”. Det har de danske banker ifølge Anders Dam taget brodden af ved at skåne private kunder for at betalte negative renter.
Kilde: Politiken lørdag, s.15

Interne anliggender: Forbrugerråd advarer: Danmark er et fristed for lånehajer
21 europæiske lande har lagt loft over de renter og omkostninger, private lånefirmaer har ret til at opkræve af deres kunder, men det har Danmark ikke. Det har gjort Danmark til et fristed for udenlandske kviklånsfirmaer, mener Forbrugerrådet Tænk: ”Vi har blandt andet set, hvordan islandske kviklånsfirmaer opererer via Danmark, fordi vi ikke har noget loft over renterne, og herfra sælger de ekstremt dyre lån i islandske kroner til islandske forbrugere. Så vi er allerede blevet et fristed for lånehajer. Og vores kortlægning viser tydeligt, at der ikke er ret mange lande tilbage, der ikke har sat loft over omkostningerne på et lån”, siger Forbrugerrådets formand, Anja Philip. Står det til Forbrugerrådet Tænk, skal der også i Danmark indføres et renteloft på rundt regnet 20 procent. Den socialdemokratiske regering har allerede bebudet et opgør mod kviklånsfirmaer, men har endnu ikke lagt sig fast på indholdet. ”Jeg vil gerne sige meget klart, at regeringen vil gøre op med det her ublu kviklånsmarked, og Danmark skal ikke være et fristed for aggressive kviklånsvirksomheder”, fastslår erhvervsminister Simon Kollerup (S).
Kilde: Politiken mandag, s.12

Handel: EU-Kina-USA: Størrelse gør en forskel
I et debatindlæg i Politiken mandag, skriver Flemming Ytzen, analytiker og journalist: ”Brexit flytter klodens tyngdepunkt længere østpå. Den tyske kansler Angela Merkel afsluttede for nylig sit 12. besøg i Kina. I sig selv et vidnesbyrd om forskydningerne i de globale magtrelationer, at lederen for Europas største økonomi så systematisk dyrker forbindelseslinjerne til Riget i Midten, alt imens den næststørste økonomi i det europæiske fællesskab balancerer nervøst på den afgrund, vi kender som Brexit. […] Berlin-Beijing var en akse, som især i handelspolitikken kunne skabe en form for stabilitet mellem Vladimir Putins asymmetriske pres på kontinentet og Trumps kuriøse falanks af protektionister og isolationister. En nødvendighed, fordi verdenshandelsorganisationen WTO reelt er sat ud af kraft. Læg hertil diskussionen om, at Kina med opkøb af infrastruktur i svage økonomier langs Europas bløde bug ved Middelhavet, der driver en del og hersk-politik over for de tidligere kolonimagter og reelt splitter EU. […] En af konsekvenserne af Brexit er en yderligere forskydning af den globale magtbalance mellem de økonomiske blokke. EU har hidtil udgjort verdens største økonomi med et bruttonationalprodukt, der er større end både USA's og Kinas, når man opgør det i nominelle termer. Men EU mister med Brexit sin næststørste økonomi, i størrelse en sjettedel af EU's samlede økonomi. Resultatet bliver, at Kina ubetinget vil udgøre verdens største økonomi. […] Hvis forudsigelsen fra Goldman Sachs holder, er billedet for de gamle sværvægtere i Europa dystert. Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Italien ryger i løbet af de kommende årtier ud af den globaløkonomiske top-8, Indien kommer til at matche USA, mens Japan ryger ned under Brasilien, Rusland og Indonesien. […] I dag har Kina overtaget mange af de dynamikker, som verden troede var enten amerikanske eller made in Japan. Økonomer og historikere har længe talt om et tektonisk skifte i global magt og indflydelse. Det naturlige spørgsmål må herefter være: Hvilken af EU's nye kommissærer kommer til at rejse til Beijing lige så ofte, som Angela Merkel har gjort det i sin nu snart afsluttede regeringstid?”
Kilde: Politiken mandag, s. 7

Det digitale indre marked: Digitale hajer eller rene analfabeter: Danskere er i top, italienerne er i bund
Jyllands-Posten søndag, skriver at ifølge den italienske regering er det tvingende nødvendigt, at en stor industrination som Italien for alvor træder ind i den digitale tidsalder. Målet er, at alle har et digitalt ID inden et år. Som en nyskabelse får Italien en digitaliseringsminister, Paola Pisano, som ikke lægger skjul på, at opgaven er stor: ”Nu skal der arbejdes, Italien skal digitaliseres.” Den såkaldte digitale analfabetisme er udbredt i Italien. Ifølge Europa-Kommissionens årlige undersøgelse om digitaliseringen i Europa skraber Italien bunden kun overgået af Bulgarien, Grækenland og Rumænien. Mindre end halvdelen af italienerne besidder basale digitale kompetencer. I Danmark, som ligger i toppen, mestrer over 70 procent af befolkningen det digitale liv, fremgår det af rapporten. Gennemsnittet i EU er på 57 procent. Rapporten fremhæver endvidere, at Italiens virksomheder ligger langt nede på det digitale scoreboard, nemlig som nummer 23 af 28 EU-lande.
Kilde: Jyllands-Posten søndag, s. 14

Migration: Verden har sat sig i bevægelse
Kristeligt Dagblad lørdag skriver, at nye rapporter fra FN og OECD bekræfter, at der ikke på noget tidspunkt har været så mange migranter som i dag, og tallet fortsætter med at stige. Antallet af migranter vokser nu hurtigere end befolkningstilvæksten. De nye tal kommer samtidig med, at flere EU-lande endnu en gang forsøger at finde en fælles løsning på fordelingen af bådflygtninge. Efter at den nye regering i Rom igen har åbnet for hjælpeorganisationers redningsbåde i italienske havne, har både Tyskland og Frankrig sagt, at de er parat til at tage deres del. Mandag vil de forsøge at lægge en fordelingsplan på et møde på Malta, hvor også Spanien deltager. Den nye rapport fra FN's afdeling for økonomiske og sociale anliggender, DESA, siger, at der nu er 272 millioner migranter i verden, et hop fra 2010, da tallet var 221 millioner. Europa er det kontinent, der med 82 millioner har flest internationale migranter, fulgt af Nordamerika med 59 millioner. Udsigten til, at klimaforandringer kan få antallet af migranter til at eksplodere, får eksperter til at efterlyse en global politik for, hvordan man skal gribe indvandringen an. Den nye chef for den europæiske centralbank, Christine Lagarde, har for eksempel længe talt for, at landene bliver bedre til at tage imod indvandrere, hvad enten de er økonomiske eller forfulgte flygtninge.
Kilde: Kristeligt Dagblad lørdag, s. 6

Migration: Hjemvendte migranter skammer sig
I et debatindlæg i Politiken lørdag, skriver Kari Øygard Larsen, projektmedarbejder, Dignity - Dansk Institut Mod Tortur, og Andreas Hennings Jespersen, specialestuderende, Dignity - Dansk Institut Mod Tortur: ”Europa har lukket sin grænse i Sydeuropa. Det betyder, at flere og flere migranter må vende uforløste hjem. Når de med gæld og forliste drømme når tilbage til hjemlandet bliver de ofte udstødt og udskammet. […] I Liberia og i de fleste af nabolandene ses det som en fiasko, at man vender tomhændet hjem fra et migrationsforsøg. En vellykket migration fører til, at migranterne kan sende penge hjem til deres venner og familie. En forfejlet migration betyder, at også familiens og vennernes drømme og forventninger skuffes. Derfor er hjemkomsten langtfra altid varm og tryg. Derudover er rejsen mod Europa dyr. Migranter låner derfor ofte mange penge af venner, familie og bekendte, og et forfejlet forsøg betyder, at gælden ikke kan indfries. […] EU har i samarbejde med flere afrikanske stater arbejdet ihærdigt på at sænke antallet af migranter, der kommer via Nordafrika til Europa. Og det virker. Antallet af afrikanske migranter, der når Europas kyst, er faldet drastisk fra 373.652 i 2016 til 141.472 registrerede ankomne i 2018.”
Kilde: Politiken lørdag, s. 6

Udenrigspolitik: Krisen i Golfen
Politikens lederskribent skriver lørdag: ”Diplomati er løsningen. Ikke krudt og kugler. Hvem der står bag missil og droneangrebet i sidste weekend på Saudi-Arabiens olieindustri, er stadig uvist, men umådelig meget peger på Iran. Enten direkte eller via sine allierede i Yemen. Angrebet ramte Saudi-Arabien på det aller ømmeste punkt og udstillede det repressive kongedømmes svagheder. Men hvad nu? Et modangreb - eventuelt støttet eller udført af USA - på Iran vil være ekstremt risikabelt. Iran vil svare igen, og det kan meget hurtigt udvikle sig til en reel krig, der vil sætte hele Mellemøsten i brand. Men omvendt er det uacceptabelt, at Iran ustraffet angriber sine nabolande. Der er ingen lette løsninger, men både Danmark og EU bør gøre sit yderste for at dulme gemytterne og forsøge at genstarte dialogen med præstestyret i Iran. […] Vejen frem er fyldt med farer, men må starte med, at USA og Saudi-Arabien offentligt fremlægger deres beviser for, at Iran skulle stå bag. Er de overbevisende, bør EU til gengæld bakke op om øgede sanktioner mod Iran, men samtidig gøre det klart, at man stadig er villig til dialog og modstander af militær aktion.”
Kilde: Politiken lørdag, s. 1

Arbejdsmarkedspolitik: Fagforeninger må reagere på ny virkelighed med atypiske ansættelser
I et debatindlæg på Altinget, skriver John Nielsen Forbundsformand, Serviceforbundet: ”Du kan være ansat på forskellige måder. Tendensen er desværre, at flere og flere bliver ansat uden overenskomster. Jeg er bekymret for, at den danske model er ved at køre af sporet. Hvis vi skal forhindre det, skal både fagforeninger, arbejdsgiverforeninger og lovgivere forholde sig til og reagere på den nye virkelighed. […] En lovbestemt mindsteløn er ikke en farbar vej. En lovbestemt mindsteløn har det nemlig med at blive lavere og lavere. Det ser vi blandt andet i Tyskland og England, hvor mange lønmodtagere må have to job for at klare udgifterne. Desuden vil en lovbestemt mindsteløn kun give flere atypiske ansættelser. […] Der er hjælp at hente. Et nyt direktiv om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår for arbejdstagere i EU er blevet vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union. Det nye direktiv fastsætter blandt andet minimumsstandarder for ansættelsesforhold, løn, fravær med løn og arbejdstid. Så hvis vi tænker os om, behøver den danske model ikke køre af sporet, men ind i fremtiden.”
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
23. september 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark