Mandag den 24. april

EU i weekendens og mandagens aviser

22.-24. april 2017

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Inden valget i Frankrig
Information skriver lørdag, at udfaldet af præsidentvalgets første runde i Frankrig er uforudsigeligt. Alle fire kandidater står til mellem 18-24 procent af stemmerne, og dermed har de alle muligheden, for at blive en af de to der går videre tilstede for alle fire kandidater. Lørdag skriver Kristeligt Dagblad, at de franske vælgere flirter med ekstremerne. Særligt de unge stemmer på Front Nationals kandidat, som har lovet vælgerne en folkeafstemning mod EU. Jyllands-Posten skriver lørdag, at Frankrig ikke i samme grad som andre europæiske lande har formået at bruge krisen til, at få gennemført strukturelle reformer. Frankrig er et splittet land, efter politiske skandaler og dårlig økonomi, det skriver Jyllands-Posten lørdag. Bruno Cautrès, politolog ved forskningscenteret Cevipof, siger: ”Franskmændene er stærkt skuffede over Europa. De havde regnet med, at EU ville handle som en stormagt, hvor Frankrig kunne spille en vis rolle. Men det er ikke sket. Det piner dem virkelig.” Information skriver lørdag, at forfaldet er en tilstand i Frankrig. Jørn Boisen, institutleder på Institut for engelsk, germansk og romansk på KU, siger: ”Franskmændene føler sig afmægtige over for de negative konsekvenser af det multikulturelle samfund, digitaliseringen og EU.” Lørdag bringer Information en kommentar, der skriver, at den franske valgkamp slutter i skyggen af terror. Selvom omfanget af dette terrorangreb var mindre end tidligere angreb, så reagerede alle kandidater på angrebet. Le Pen referede til en ”krig”, som Frankrig befinder sig i, og sagde: ”Gennem ti år og under regeringer fra både højre og venstre er alt blevet gjort for, at vi taber den.” Også Berlingske skriver lørdag, at Le Pen aktivt brugte terror angrebet i sin valgkamp. Le Pen sagde mandag: ”Med mig (som præsident) ville, der ikke være nogen Muhammed Merah (gerningsmand til en serie terrorhandlinger i Toulouse for fem år siden, red. ), som havde fransk indfødsret. Der ville heller ikke være nogen migrant-terrorister på Bataclan eller Stade de France. De ville alle sammen være blevet sendt hjem til deres land.” I en leder søndag, skriver Berlingske, at der sjældent har været så meget på spil, som ved det franske præsidentvalg. Såfremt en af de to EU-positive kandidater, republikaneren François Fillon eller den midtersøgende Emmanuel Macron går videre til og vinder anden runde, så er der fortsat håb for det europæiske fællesskab. BT skriver søndag, at Le Pen får magthaverne i EU til at ryste i bukserne. Hvis Le Pen vinder valget i Frankrig, så kan det være enden for unionen, som vi kender den. Søndag skriver BT også, at verden holder vejret. De internationale konsekvenser kan blive enorme, og det understreges af, at selv Donald Trump har blandet sig i valgkampen. Jyllands-Posten skriver søndag, at ”Brexit var en jordskælv under EU, det franske valg kan rive huset ned.” Et EU-fjendtligt Frankrig kan blive en reel trussel mod EU, og dermed afgør franskmændene ikke kun deres egen, men også EUs fremtid, når de vælger en ny præsident. Politiken skriver lørdag, at Frankrig er klar til opgør. 47 millioner forvirrede franske vælgerne skal stemme, og søndag er en skæbnesdag for hele Europa. Lørdag skriver Politiken ligeledes, at det nærmer sig lukketid. Snart vil de franske tv-stationer offentliggøre resultaterne af den første runde.
Kilder: Information, lørdag, s. 10-11, 12, 13; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 14; Jyllands-Posten, lørdag, s. 8-9, 16-17; Jyllands-Posten, søndag, s. 1; Berlingske, lørdag, s. 9; Berlingske, søndag, s. 40; BT, søndag, s. 2, 12; Politiken, lørdag, s. 1, 20-21

Institutionelle anliggender: Folkeafstemning i Frankrig
Berlingske skriver mandag, at prognosen viser at den endelig duel skal stå mellem Macron og Le Pen. De første prognoser offentliggjorde en kneben sejr til Macron, tæt forfulgt af Le Pen. Berlingske skriver lørdag, at Macron repræsenterer iværksætter-Frankrigs opgør med landets forstenede politiske system, med hans globale optimisme. Information skriver mandag, at der for Macron kun er en vej, og det er den politik EU har udstukket. I en debat lørdag skriver Jyllands-Posten, at Macron virker som det bedste bud på en ny fransk præsident. Information skriver mandag, at Le Pen konsekvent kæder kampen mod terrorisme sammen med indvandring og EU. Jyllands-Posten skriver søndag, at Europa frygter at Le Pen vil lukke og slukke for EU, hvis hun bliver præsident. Tanken er så truende for Europas fremtid, at mange slet ikke ønsker at tænke den til ende i Bruxelles. Også MetroXpress skriver mandag, at det bliver Macron og le Pen, som skal kæmpe om den franske præsidentpost. Jyllands-Posten skriver mandag, at den franske valgligning først går op om to uger. Grundet en tæt slutspurt ved søndagens afstemning, er det rigtig svært at spå om valget endelig udfald på forhånd. Information skriver i en leder mandag, at man nu kan skimte overgangen til et nyt demokrati i Frankrig. Det står endnu uvist hvad de nye demokrati kan levere, men hvad der er fælles for de to kandidater er, at de begge repræsenterer et opgør med det etablerede politiske system. Mandag skriver Berlingske, at Frankrig risikerer at hænge bagerst i feltet blandt de EUs økonomier. Uanset hvem af de to kandidater der ender som Frankrigs næste præsident, så er en ting sikkert, den kommende præsident vil stå over for enorme økonomiske udfordringer. Frankrig har flere gange fået udsættelse af EU, for hvornår underskuddet skal være bragt under de tre procent, og derfor vil økonomiske reformer være nødvendige efter valget.
Kilder: Berlingske, søndag, s. 4-6; Berlingske, mandag, s. 3, 7; Jyllands-Posten, søndag, s. 8-9, 18; Jyllands-Posten, mandag, s. 8; MetroXpress, mandag, s. 12; Information, mandag, s. 12, 13, 20

Institutionelle anliggender: Brexit og valg i Storbritannien
Information skriver lørdag, at et valg om Brexit er det sidste, Labour har brug for. Efter EU-afstemningen sidste år, havde Labour-partiet svært ved at tage stilling til hvad de skulle synes om Brexit. I sidste ende endte det med et budskab, som talte til begge lejre. Berlingske skriver lørdag, at det kan blive sværere for britiske selskaber at vinde EU-kontrakter, på baggrund af det forestående EU-exit. Samtidig lægger EU-Kommissionen op til, at det bliver briterne selv, som skal betale når to store EU-agenturer skal flyttes fra London. Selvom der er tale om et læk af et internt notat i EU-Kommissionen, så er det sjældent tilfældigt, og det virker derfor som et klart signal til briterne. Lørdag skriver Berlingske også at lækket af EU-Kommissionens notat, har fået flere politikerne til at reagere. Michel Barnier kaldet Brexits skilsmisseadvokat, siger: ”Det er meget simpelt, og det er ikke vores valg. Det er Storbritanniens valg.” Samtidig understregede han, at briterne ikke kommer til at betale en euro mere end hvad rimeligt er. Jyllands-Posten skriver lørdag, at andre EU-lande i kølevandet på Brexit, nu kigger efter nye alliancer. Politiken skriver lørdag, at Danmark fredag mødtes med Holland og Irland, forud for et afgørende EU-topmøde. Danmark har meget at tabe, hvis ikke en handelsaftale indgås med Storbritannien, og derfor er det afgørende at Brexit-melodien er afstemt forud for topmødet. En debat i Berlingske søndag, argumenterer for, at vi ikke bør presse Storbritannien. Danmark bør vise en venlig og ordentlig vej for et Europa efter Brexit, og derfor bør Danmark sige fra, overfor enhver urimelig pression fra Unionens side overfor Storbritannien, under forhandlingerne om Brexit. Mandag skriver Berlingske, at Irerne holder fast i langfredagsaftalen. Det betyder dermed, at enhver, som er født i Nordirland, frit kan vælge at være irsk statsborger og dermed også statsborger i Den Europæiske Union. Jyllands-Posten skriver lørdag, at Brexit er et eksistentielt problem for Skotland. Parlamentet i Edinburgh har forlangt en folkeafstemning om selvstændighed.
Kilder: Information, lørdag, s. 8-10; Berlingske, lørdag, s. 16; Berlingske, søndag, s. 39; Berlingske, mandag, s. 29; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12, 18; Politiken, lørdag, s. 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Pave Frans sammenligner flygtningelejre med KZ-lejre
I dagens udgave af Kristeligt Dagblad, kan man læse om den katolske kirkes overhoved, pave Frans, og hans udtalelse om flygtningelejrene rundt om i Europa. Han mener de minder om koncentrationslejre fra Anden Verdenskrig. En udtalelse som ikke vinder roser fra flere sider. "De omstændigheder, som migranter i øjeblikket lever under i nogle europæiske lande, kan givetvis være vanskelige og fortjener større international opmærksomhed. Men de er sandelig ikke koncentrationslejre. Nazisterne og deres allierede opførte og brugte koncentrationslejre til slavearbejde og udryddelsen af millioner af mennesker under Anden Verdenskrig. Der findes ingen sammenligning med tragediens størrelse," siger David Harris, der er leder af AJC, i en udtalelse. Men situationen har ikke udsigter til at blive bedre foreløbig, for som det fremgår af flere aviser lørdag, så kommer der stadig flere over havet. I Berlingske lørdag kan man læse, at udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V) vil sætte ind overfor NGO´er, da deres humanitære indsats for at redde liv tæt på den libyske kyst, betyder at smuglere nu er begyndt at anvende endnu dårligere både til smuglerierne. Et problem, som nu giver grobund for diskussioner om, hvor aktive humanitære organisationer skal være, for at redde liv i Middelhavet. Som det fremgår af Information lørdag, så kommer der stadig store mængder flygtninge over Middelhavet, men frygten lurer for, at Tyrkiet vil lukke op for flygtningestrømme, som et led i Erdogans magtkamp med EU. Tal viser dog, at flygtningestrømmen er faldet de første tre måneder af 2017 i forhold til samme periode sidste år, og ifølge Kristeligt Dagblad lørdag, så skyldes det ikke mindst øget grænsebevogtning, særligt på Balkan.
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1, 6; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 5; Berlingske, lørdag, s. 1, 5, 4-5; Information, lørdag, s. 7;

Naboskabspolitik: Typisk dansk, at Løkke skal spørge allierede om gasledning
Flere aviser har i løbet af weekenden bragt artikler om russernes planlagte gasledning gennem dansk farvand. Som det fremgår af et debatindlæg søndag i Jyllands-Posten, af Ole Pedersen, lærer og forhenværende skoleleder på Grønland, så er det et projekt der mødes af både modstand og velvilje. Tyskland ønsker den af hensyn til forsyningssikkerhed, mens de ukrainere, polakker og baltere ikke er så begejstrede. Ole Pedersen er derfor uforstående overfor, hvorfor den danske regering altid føler sig forpligtigede til at spørge EU om hjælp, da det er rent dansk anliggende. Det handler dog ikke kun om miljø i almindelighed. Som det fremgår af Jyllands-Posten ligeledes søndag, så frygtes det, at arbejdet med at lægge gasledning forbi Bornholm, kan give problemer i relation til cirka 11.000 tons kemiske kampstoffer, som er dumpet i Bornholmerdybet. Men det er ikke kun i Danmark, der skabes røre ved planlægning af gasledninger. Ifølge Information lørdag, så har EU-kommissionen blåstemplet en gasledning fra Aserbajdsjan til Italien, selvom der både er store demonstrationer mod det, og efterspørgslen for gas er faldet siden 2010.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 2, 20; Information, lørdag, s. 14-15

Interne anliggender: Islam og demokrati kan forenes – men ikke under Erdogan
Lørdag bragte flere aviser artikler om Tyrkiet, og forandringerne som er sket de senere år. Som man kan læse af Berlingske lørdag, så har landet altid været en levedygtig religionsneutral model. En model som skiftede efter det mislykkede militærkup i 2016, som siden har styrket Erdogan. Som det fremgår af et debatindlæg i Jyllands-Posten af Olav Skaaning Andersen, cand. Mag, så er Erdogan i gang med at udhule demokratiet. Erdogans utilfredshed med valgobservatører er da også kommet til skue, for som man kan læse af Ekstra Bladet og Jyllands-Posten, så angriber han Enhedslistens udenrigsordfører for terrorstøtte. Nikolaj Villumsen var udsendt som international valgobservatør for Europarådet.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 40-41; Ekstra Bladet, lørdag, s. 18; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10, 26

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Det sker i EU
Altinget mandag skriver, at Frans Timmermans, EU-Kommissionens første-næstformand, mandag stikker hånden i en hvepserede ved at modtage rektoren for Det Centraleuropæiske Universitet, Michael Ignatieff. Ignatieff er lige nu omdrejsningspunktet for en konflikt med den ungarske regering. Premierministeren Viktor Orban har fået vedtaget en lov, som anses for at være direkte møntet på at få lukket universitet. Jean-Claude Juncker, EU-kommissionsformanden skal mødes med chef-brexitforhandler Michel Barnier i London, hvor de to skal diskutere Brexit sammen med Theresa May.
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Hvorfor opgiver Europas vælgere de gamle røde partier?
Det tidligere valg i England, som førte til Brexit, og det nyligt overståede valg i Frankrig har sat fokus på forandringerne i det europæiske samfund og deres værdier. Et fokus som man kan læse om i gårsdagens udgave af Politiken, hvor blandt andet den fremtrædende franske politolog Zaki Laïdi, forklarer at den manglende støtte til de traditionelt venstreorienterede partier særligt skyldes to ting. En splittet arbejderklasse med forskellige former for øvre og nedre middelklasse, samt at uligheden ikke længere findes i indkomst alene, men også i viden og uddannelse. ”Vi er vidner til et kollaps i arbejderklassens fælles identitet over det meste af Europa. Det er blevet umuligt for de gamle partier at samle kræfterne”, siger Laïdi, der leder centeret for europæiske studier på Institut d'etudes politiques de Paris (Sciences Po).
Kilde: Politiken, søndag, s. 22-23

Institutionelle anliggender: Tysklands stemme – International debat og analyse
Forandringerne i Europa med Brexit og usikkerheden omkring det franske valg, har ført til at Tyskland i større grad er endt i rollen som verdens politibetjent, fremgår det af en debat i Jyllands-Posten i lørdags. Der tegner sig et stadig tydeligere billede af et land, som træder i karakter i forbindelse med konflikter som i blandt andet Tyrkiet og Ungarn, og når der om et par uger udkommer en bog ”Führungsmacht Deutschland”, altså Ledermagten Tyskland, så er det ikke science fiction, som det måske ville have betragtet som for år tilbage.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 22

Udvidelse: NATO-optagelse med mislyde
Som det fremgår af en analyse i Berlingske i dag, så er den forestående optagelse af Montenegro i Nato ikke et tiltag, som sker uden at det knager. Serbien, som er knyttet til Rusland, er stærkt utilfreds med Montenegros beslutning, men også internt i landet er der demonstrationer mod valget. En meningsmåling viser at 39 procent af befolkningen ikke ønsker at have landets 1 million indbyggere og 2.000 soldater indlemmet i Nato. Med baggrund i historien fra blandt andet Ukraine, så frygter nogen også at Rusland vil begynde at røre på sig i den forbindelse. ”Ingen tror, at Rusland vil angribe Montenegro, men der vil helt sikkert blive tale om undergravende virksomhed og direkte påvirkning af de politikere, som støtter Rusland i selve Montenegro”, siger flere kilder til det amerikanske blad Foreign Policy og henviser til, at russiske hackere i 2007 ødelagde dele af Estlands banksystemer, ligesom de hackede regeringen
Kilde: Berlingske, mandag s. 13

Økonomi: Der er næppe grund til at frygte et børssammenbrud
Lørdag bragte Berlingske et par artikler om økonomien i Europa, og som det blandt andet fremgår af et indlæg af Cand. Polit, Jeppe Christiansen, administrerende direktør i Maj Invest, så er der ikke umiddelbart nogen grund til at frygte for økonomien. Den Europæiske rente synes at ligge fast på nul. Men som det også fremgår af Berlingske lørdag, så spiller valget i Frankrig også en vigtig rolle i den økonomiske stabilitet i Europa, og her vil det ifølge økonomerne skabe størst uro, hvis Macron og Le Pen ender ud som spidskandidater. ”Jeg er ikke klogere end meningsmålingerne, men jeg tror på, at Macron bliver den næste franske præsident. Skrækscenariet for os økonomer vil være, at vi efter søndag står med to ekstremistkandidater - Marine Le Pen og Jean-Luc Mélenchon eksempelvis. Det ville være meget forstyrrende for den europæiske økonomi”, vurderer Nordeas Europa-chefanalytiker, Holger Sandte.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 12-13, 3

Klima: Ny dansk energipolitik skal se frem mod 2050
I dagens kronik fra Berlingske Tidende, kan man læse et indslag af Niels B. Christiansen, administrerende direktør hos Danfoss, og formand for Energikommissionen. Han efterlyser mere fokus på at fastholde Danmarks position på markedet som energiteknologisk foregangsland. Energikommissionen afleverer i dag en rapport til energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt, hvor kernebudskabet er, at der er brug for en ambitiøs energi- og klimapolitik, hvis Danmark skal være et lav-emissionssamfund i 2050. Ligeledes i Berlingske i dag, kan man læse at der skal ske en ændring i støtten, så det i højere grad bliver markedskræfterne end støtten, der trækker læsset. Tiden er nok løbet fra energiaftaler, hvor vi sætter os i dag og beslutter nøjagtigt, hvornår vi skal bygge hvad. Men hvis vi i aftalen sætter rammerne og beslutter principperne for, hvordan vi skal gå frem, så kommer udbygningen alligevel. Man behøver for eksempel ikke sige, at der skal bygges en havvindmøllepark inden 2022, dét er forskellen”, siger formanden for Energikommissionen, Danfoss topchef Niels B. Christiansen.
Kilde: Berlingske, mandag s. 4-5, 24

Handel: Bookingportaler er fyldt med vildledende priser
Jyllands-Posten bragte i går, søndag en artikel om bookingportalers utroværdighed. I en netop udgivet rapport fra EU-Kommissionen og forbrugerbeskyttelsesmyndighederne i EU, fremgår det, at 235 ud af 352 prissammenlignings- og bookingportaler var utroværdige i deres oplysninger. ”Man går let i den fælde, at man bruger bookingportaler til at træffe beslutninger om, hvad man skal booke, og det er en rigtig dårlig idé. Booking- og prissammenligningsportalerne er fine til at give et overordnet billede af, hvad der findes på markedet, men skal man finde den præcise pris, bliver man nødt til at gå ind på selskabernes hjemmesider, før man psykologisk lægger sig fast på, hvad man vil booke,”siger vicedirektør Vagn Jelsøe fra Forbrugerrådet Tænk.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 6