Mandag den 24. august

Tophistorier

Hvis det her var krig, ville Lukasjenko have gjort sig skyldig i krigsforbrydelser
Magtskiftet i Hviderusland er langtfra ovre, men den siddende præsident Lukasjenko er i fuld gang med at underminere muligheden for, at det sker på fredelig vis, lyder det fra den hviderussiske politiske kommentator Sergej Tjalyj, som er medlem af oppositionens nye Nationale Koordinationsråd. ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre i den her situation. Det er magthaverne, som har brudt deres egne love. Og nu kalder de mig kriminel. Hvordan er det muligt?” siger Sergej Tjalyj til Berlingske søndag. Det Nationale Koordinationsråd blev dannet af oppositionslederen Svetlana Tikhanovskaja efter forrige uges manipulerede præsidentvalg og politiets efterfølgende voldelige nedkæmpelse af protesterne. Det nye råds formål er at finde ud af, hvordan Hviderusland kommer ud af denne politiske krise, men inden rådet for alvor er kommet i gang med arbejdet, har statsanklageren allerede indledt en straffesag mod rådets medlemmer for forsøg på statskup. ”Vi har hele tiden kendt til de omkostninger, der ville være forbundet med at stå frem og være ansigter på oppositionen,” siger politikeren og formand for menneskerettighedsorganisationen Movement for Freedom, Jurij Geubarevitj, til Information og han fortsætter: ”Det står klart, at Lukasjenko har besluttet sig for at gå sin gammelkendte vej og dermed forsøge at hugge hovedet af enhver mulig rival. Det er det, han gør nu ved at indlede en straffesag mod rådet.”

Politiken bringer søndag et portræt af Hvideruslands præsident Aleksandr Lukasjenko, hvor der blandt andet skrives: ”Aleksandr Lukasjenko har som præsident siden 1994 formet Hviderusland efter forgodtbefindende. I sammenligning med andre postsovjetiske stater gik det længe godt. Hvis vi havde stoppet filmen i 00'erne, kunne eksperter have fortalt om en bemærkelsesværdig økonomisk vækst. Om beskeden arbejdsløshed og om en fraværende udlandsgæld. […] Så længe det gik godt med økonomien, accepterede mange præsidentens stadig strammere greb om magten. Der var løn og pension til tiden, men stadig mindre frihed. Ud over de ufrie valg måtte hviderusserne acceptere en statsstyret presse, undertrykkelse af politiske modstandere, håndplukkede kandidater til alle samfundets nøgleposter og et omfattende sikkerhedsapparat, der ifølge det uafhængige hviderussiske medie tut.by har mindst 120.000 ansatte, herunder tusindvis i det hemmelige politi KGB og det frygtede militærpoliti Omon. Aleksandr Lukasjenko har aldrig lagt skjul på sin autoritære stil. Tværtimod har han ofte pralet med den. […] Lukasjenko har kunnet blive på posten i et kvart århundrede, fordi han har været en taktisk mester i at skifte side mellem Rusland og Vesten. Han har lavet en aftale om en nær alliance, en statsunion med Rusland, men har af og til statueret selvstændighed. […] Nu bliver den russiske alliance forsøgt genoplivet som led i Lukasjenkos forsøg på at blive ved magten, mens EU gør klar til at indføre sanktioner mod præsidenten og andre med ansvar for valgsvindel og den efterfølgende vold mod demonstranter. EU-sanktioner har Lukasjenko prøvet tidligere, men en del blev ophævet, da præsidenten for nogle år siden forsøgte at komme Vesten i møde med løsladelse af politiske fanger.”

Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet og professor (deltid) ved Center for War Studies ved Syddansk Universitet. Han skriver blandt andet: ”EU's repræsentanter og udenrigsministre har talt med store bogstaver for at fordømme det hviderussiske regimes brug af vold for at standse de store folkelige protester, der blev udløst af præsident Aleksandr Lukasjenkos forsøg på at svindle sig til endnu en valgperiode. […] EU har afvist at anerkende valgresultatet og varslet økonomiske sanktioner mod de medlemmer af regimet, der er ansvarlige for vold, arrestationer og valgsvindel. EU har også omdirigeret økonomisk støtte til en værdi af 63 millioner dollar fra regimet til befolkningen. […] EU's stærkeste politiske kort har traditionelt været løfter om medlemskab og associeringsaftaler. Ingen af delene er relevante i forhold til Hviderusland, der er medlem af Den Eurasiske Økonomiske Union. Det gør det vanskeligt for EU at tilbyde attraktive økonomiske gulerødder til gengæld for politiske og økonomiske reformer. […] Det klogeste, EU kan gøre, er derfor at love parterne i Hviderusland økonomisk assistance til gengæld for en fredelig løsning og bede Rusland om at understøtte en sådan. Samtidig skal EU også gøre klart, at en militær indgriben fra Rusland vil blive mødt med hårde økonomiske sanktioner af samme kaliber, som USA har indført over for Iran. […] Uanset hvilken udgang krisen får, kommer udviklingen i retning af mere demokrati, menneskerettigheder og økonomisk vækst i Hviderusland til at tage årtier. En sådan udvikling kræver dybtgående reformer med accept fra Moskva. Vi taler årtier snarere end år. EU kan spille en positiv rolle i denne proces, men det kan kun lykkes i samarbejde med det hviderussiske regime og Rusland.”

Altinget bringer mandag en kommentar af Adam Holm, Ph.d. i Historie og journalist. Han skriver blandt andet: ” Knap to timers flyvning fra København ligger Minsk, som i disse uger lægger scene til et intenst politisk drama, der truer med at gøre en ende på 'Europas sidste diktatur'. Kliché eller ej, Hviderusland styres efter autoritære principper. Ingen frie valg, ingen fri presse, ingen reel personlig frihed. [...] Tysklands kansler Angela Merkel siger, at det hviderussiske folk ved, hvad de vil have og at det er vigtigt, at de får mulighed for at præge deres egen fremtid. Charles Michel, den belgiske formand for Det Europæiske Råd, siger, at EU ikke anerkender resultatet fra valget den 9. august. Og herhjemme lyder der påfaldende skarpe toner fra udenrigsminister Jeppe Kofoed: "Hviderusland er en skamplet på Europa". Ingen af dem kræver dog et nyvalg, men de er enige om at udvise solidaritet med den undertrykte hviderussiske befolkning og samtidig iværksætte sanktioner imod Lukasjenko og regimets topfolk. Er det nu galt? Nej, det er svært at klandre EU for at bakke op om de hviderussiske demonstranter. Hellere det end total forglemmelse i realpolitikkens triste navn, men man kan godt indvende at støtten kommer en postgang for sent. Lukasjenko er ikke opstået ud af ingenting. Han sad på sin trone i går og i forgårs, men minsandten også for ti og tyve år siden. [...] Hvis vi kun ønsker et nyt ansigt på præsidentposten, fordi vi tror at det gør hele forskellen, overser vi at en demokratisk proces er en dødsensalvorlig og langstrakt affære, der kræver meget mere gødning end nogle halvkvædede viser. Vi siger at Hviderusland er bedre tjent uden Lukasjenko. Klar tale, men hvad gør vi når han er væk? Hvor dybt stikker ordene? Som et kendt citat lyder: De, som ikke husker historien, er dømt til at gentage den.”
Berlingske, søndag, s. 17; Information, lørdag, s. 10-11; Politiken, lørdag, s. 6, søndag, s. 13; Altinget, mandag (24.08.2020)

Prioritede historier

Anne Marie Engtoft bliver Danmarks nye stemme i Silicon Valley
Den 33-årige Anne Marie Engtoft skal som den nyvalgte danske tech-ambassadør forsvare de danske værdier over for tech-giganterne fra den 1. oktober. ”Det er vigtigt, at vi får en superkvalificeret og dygtig person til at varetage Danmarks interesser på dette meget vigtige område,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod, som ikke ser det som noget problem, at Anne Marie Engtoft mangler diplomatisk erfaring og er den yngste danske ambassadør nogensinde. Både Tyskland, Frankrig, Estland, Slovakiet og Australien har fulgt det danske eksempel og udnævnt tech-ambassadører. EU har sat digitaliseringen øverst på dagsordenen og FN's kommende generalforsamling har digitalisering som et kernepunkt. ”Når jeg nu skal repræsentere Danmark og de danske værdier, er det en styrke at have prøvet flere forskellige ting. Jeg har erfaringer fra både det politiske og det organisatoriske, fra det globale og det nationale, fra det private erhvervsliv og konkrete erfaringer med iværksætteri. Som tech-ambassadør skal jeg repræsentere alt det,” siger Anne Marie Engtoft og fortsætter ”Lige nu har vi en unik mulighed. Både iværksættere, virksomheder, forskere, nationale regeringer og EU viser stor interesse for det og står klar til at bruge penge, tid og kræfter på det.”

Politiken bringer søndag et debatindlæg af Ole Willers, ph.d.-studerende ved Department of Organization, CBS. Han skriver blandt andet: ”Coronakrisen har vist, at kritisk infrastruktur ikke bare handler om energi, medicin og fødevarer, men også digitale redskaber. Problemet er, at de i øjeblikket ligger langt uden for vores kontrol. […] EU besluttede allerede i 2016, at visse digitale ydelser skal behandles som kritisk infrastruktur og underlægges de samme sikkerhedskrav som fysisk digital infrastruktur. Herunder cloud-tjenester og søgemaskiner. […] Ligeledes har EU formuleret en ambition om at øge unionens digitale suverænitet. Det vil sige, at afhængigheden af digitale teknologier fra især USA og Kina skal mindskes ved at opbygge egen kapacitet. EU-Kommissionens seneste udspil til en fælles europæisk sikkerhedsstrategi peger også på, at uafhængigheden af digitale teknologier er et centralt omdrejningspunkt for unionens fremtidige sikkerhedsindsats. Udgangspunktet for det arbejde, ambassadøren skal deltage i, må være at matche en ny forståelse af, at de digitale teknologier også er kritisk infrastruktur, med et fælleseuropæisk svar. Og her kommer vi ikke uden om, at en del af løsningen må være at mindske afhængigheden af de store digitale virksomheder uden for EU's grænser.”
Politiken, søndag, s. 6, 10 (24.08.2020)

Barnier: Forhandlingerne om Brexit går baglæns
Jyllands-Posten og B.T. skriver lørdag, at ifølge EU's chefforhandler, Michel Barnier, går forhandlingerne nærmere baglæns, og dermed er parterne stadig milevidt fra hinanden. ”På dette tidspunkt virker en aftale mellem Storbritannien og EU usandsynlig,” sagde han på et pressemøde fredag efter en ny runde forhandlinger og tilføjer: ”Dem, der havde håbet, at ugens forhandlinger ville gå hurtigt, vil være skuffede. Jeg er desværre også skuffet og bekymret og overrasket.” Storbritanniens chefforhandler, David Frost, beskylder EU for at stå i vejen for en aftale, blandt andet fordi EU bliver ved med at insistere på, at parterne skal være enige om en aftale om fiskeri, før man kan gå videre til andre punkter. ”Det gør det unødvendigt svært at gøre fremskridt. Der er andre væsentlige problemer, der også skal løses,” sagde David Frost på et pressemøde ifølge Jyllands-Posten lørdag.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 10; B.T., lørdag, s. 10 (24.08.2020)

Myndighederne: Sådan forsøger de at tøjle dem
Amazon’s indtog i Norden kan ændre det danske marked markant, skriver Berlingske søndag. Amazon har, både i USA, Tyskland og Storbritannien, ændret forbrugernes shoppingvaner radikalt. Vagn Jelsøe, som er vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk, advarer mod, at man ikke kan være sikker på, at varerne på Amazon, lever op til EUs regler for produktsikkerhed. Derudover kan man heller ikke være sikker på at have den normale adgang til fortrydelsesret og reklamationsret, hvis man via markedspladsen handler med en virksomhed uden for EU. Margrethe Vestager, konkurrencekommissær og øverst ansvarlige for digitaliseringen i EU holder et skarpt øje med Amazon, der allerede sidder på mere end halvdelen af nethandlen i Tyskland. Men Amazon er svær at holde snor i inden for rammerne af EU's konkurrencelovgivning, da Amazon ikke er dominerende inden for et marked, men i stedet breder de sig over adskillige markeder og har derigennem en enorm viden om forbrugerne. ”Noget af det, vi spørger os selv om, er, om vi skal se på relative markedsandele, og om vi skal se på triggerpoints, hvilket vil sige, at vi kigger på, om der er et punkt i virksomhedens udvikling, hvor den vinder markedsandele, og hvor den pludselig bliver umulig for andre at konkurrere mod, fordi den har så mange data,” har Margrethe Vestager tidligere fortalt til Berlingske. Vestager har åbnet en sag mod Amazon, fordi hun mener, at Amazon kan have misbrugt data fra de virksomheder, der sælger på Amazons platforme, til at skaffe sig en urimelig konkurrencefordel. Gentagne gange er Amazon blevet beskyldt for at kopiere de varer, som andre virksomheder sælger på platformen og i USA er man også ved at finde ud af, hvordan man skal tøjle techgiganter som Amazon.

Information skriver i sin leder mandag: ”Det var en af de længst ventede nyheder på bogmarkedet, da det forleden blev afsløret, at den amerikanske e-handelsgigant Amazon i deres globale erobringstogt er nået til Skandinavien. I første omgang sker landgangen i Sverige til efteråret, hvorfra de enten vil servicere det nordiske marked eller bruge Sverige som springbræt til egentlige indtog i Norge og Danmark. […] Amazon er på mange måder alt det værste ved kapitalismen og globaliseringen. I de 20 år, firmaet har eksisteret, er de gået fra udelukkende at sælge bøger til at sælge stort set alle tænkelige dimser. På det seneste er de også gået ind i detailhandlen. De er desuden gået fra at være udelukkende distributør til også at være producent og forlægger. Derved er Amazon kommet i en dobbeltrolle som distributør for individuelle forhandlere og samtidig som forhandler på den samme platform - det er den dobbeltrolle, EU-Kommissionen med Margrethe Vestager i spidsen er ved at undersøge for konkurrenceforvridning og ulovlig monopoldannelse. […] I de fleste større forlagshuse er man godt forberedt. Flere har nået at etablere egne streamingtjenester og andre stærke digitale strategier. Dertil kommer, at både Adlibris og Saxo har etableret sig som stærke netboghandlere i Norden. […] Resten afhænger af solidariteten de store forlag imellem og de priser, de i fællesskab vil tilbyde Amazon. Men mest af alt handler det om vores egen ageren som forbrugere og vilje til at modstå den lette fristelse, det er at købe sine bøger gennem Amazon.”
Berlingske, søndag, s. 5, 7; Information, mandag, s. 20 (24.08.2020)

Nato-partnere optrapper militær konflikt mod hinanden i Middelhavet
Fredag oplyste præsident Recep Tayyip Erdogan, at Tyrkiet har gjort det største fund af naturgas nogensinde i Sortehavet. Det skriver B.T. lørdag. Ifølge Erdogan er der fundet en mængde på omkring 320 milliarder kubikmeter naturgas og håbet er, at Tyrkiet kan begynde at udvinde og bruge gassen inden 2023. Tidligere på ugen opfordrede EU tyrkerne til at indstille prøveboringer i den østlige del af Middelhavet, da boringerne, ifølge EU, finder sted inden for Grækenlands eksklusive økonomiske zone, men Tyrkiet afviser at lytte til kritikken. Jyllands-Posten skriver søndag, at Tyrkiet og Grækenland er på åben konfliktkurs om retten til at udvinde naturgas i det østlige Middelhav. Traditionelt har de to nabolande et anstrengt forhold til hinanden, og fordi de begge er medlemmer af Nato, har både EU og Nato hastebehandlet konflikten og appelleret til, at den ikke løber ud af kontrol. En talsmand for EU's udenrigschef, Josef Borell, kalder situationen yderst bekymrende og han har forlangt, at konflikten må og skal løses ved forhandlinger. Men der er ingen udsigt til en nedtrapning og Tyrkiet har varslet, at man inden udgangen af august vil begynde at tildele boretilladelser i det østlige Middelhav til interesserede virksomheder. Ifølge Nato-kilder vil situationen spidses yderligere til, hvis det sker.
Jyllands-Posten, søndag, s. 12-13; B.T., lørdag, s. 10 (24.08.2020)

Det digitale indre marked

Google og den besværlige ophavsret
Information skriver blandt andet i sin leder mandag: ”’Vi tager ophavsretten meget alvorligt’. Det skrev Dan Chalmers, direktør for YouTube Music i Europa, den 6. august i Politiken. Indlægget handler om den igangværende forhandling mellem YouTube, som er ejet af Google, og Koda, der varetager komponistrettigheder i Danmark. Ikke desto mindre accepterer Google, at mange danske film på ulovlig vis ligger frit tilgængelige på YouTube. Det skrev filmmagasinet Ekko, og nu vil S, V og DF diskutere det med YouTube på et møde i denne uge. […] Det må være muligt for Google, hvis forretningsmodel bygger på systematisk overvågning af sine brugere, at fjerne film, der krænker ophavsretten - og når Google ikke gør det, må EU tvinge selskabet og demonstrere, hvordan man tager ophavsret meget alvorligt i virkeligheden.”
Information, mandag, s. 2 (24.08.2020)

Grundlæggende rettigheder

Frihed og kærlighed
Politiken skriver blandt andet i sin leder lørdag: ”Paraden er coronaaflyst og foregår kun digitalt. Lykkeligvis kan prideugen stadig fornemmes i København. […] Det er mindre end 40 år siden, at Sundhedsstyrelsen tog homoseksualitet af sygdomslisten. Nu er hyldesten til alle tænkelige former for kærlighed ukontroversiel, sågar et salgsargument. Fantastisk. Sådan er det ikke alle steder. I Polen har seks byer erklæret sig LGBTQ+-frie zoner. EU-Kommissionens reaktion var heldigvis klar: Udbetalingskontoret er lukket! Krænker man grundlæggende værdier i EU, kan man ikke få penge fra fælleskassen. Må det også blive sådan, når medlemslande krænker andre frihedsrettigheder ved at underminere retsstaten og stække frie medier. For det her handler ikke om seksualitet, men om frihed. Individets frihed, ret til og mulighed for at være den, man føler sig som. […] Alle er stadig ikke helt frie til at være, som de helst vil være. Kampen bliver uden pridens folkefest i år. Men den er heldigvis blevet en folkesag.”
Politiken, lørdag, s. 1 (24.08.2020)

Institutionelle anliggender

EU-landet Cypern sælger pas til eftersøgte milliardærer fra Rusland og Kina trods en række alvorlige advarsler fra EU
I perioden 2017-2019 solgte EU-landet Cypern cypriotiske pas til 35 udenlandske statsborgere, som enten er dømt eller sigtet for økonomiske forbrydelser i deres hjemlande, som er eftersøgte eller som er ramt af internationale sanktioner, skriver Politiken mandag. Det fremgår af 1.500 fortrolige dokumenter, som tv-kanalen Al Jazeeras enhed for undersøgende journalistik har fået kendskab til. På trods af flere henstillinger fra EU dokumenterer Al Jazeeras nye afsløringer omfanget og alvoren af Cyperns aktiviteter. Allerede i 2019 reagerede EU med en rapport om såkaldt ”investeringsmigration”, og i dokumentet står der blandt andet: ”Det skaber risiko for hvidvask af penge, finansiering af terrorisme, korruption og infiltration af organiseret kriminalitet.” I en rapport fra sidste år vurderede organisationen Global Witness and Transparency International, at EU-landene i de forløbne 10 år havde tjent omkring 187 mia. kroner på denne praksis, som EU ikke forbyder. I forbindelse med udgivelsen af førnævnte rapport kritiserede EU's daværende kommissær for retlige anliggender, Vera Jourova, disse lande for manglende kontrol med ansøgningerne. ”Der burde ikke være huller i EU, hvor folk kan shoppe rundt efter de mest favorable ordninger,” sagde Vera Jourova. Den 1. april i år opfordrede EU-kommissionen landene til at indstille denne praksis, men Malta og Cypern fortsætter, selvom den cypriotiske regering siger, at landet har skærpet reglerne.
Politiken, mandag, s. 8 (24.08.2020)

Lad os nu komme med i den møntunion
Politiken bringer et debatindlæg af Malik Emil Fall, gymnasieelev, som blandt andet skriver: ”Det giver mindre og mindre mening, at vi står uden for den europæiske møntunion. […] Der er realpolitisk ikke den store forskel på, om man i Danmark bruger den danske krone, eller om man benytter sig af euroen, siden vi fører fastkurspolitik med euroen. Derudover fører Danmark også den samme pengepolitik som eurozonen, hvilket betyder, at den danske Nationalbank hæver og sænker renten synkront med Den Europæiske Centralbank i Frankfurt. Et af de stærkeste argumenter for at beholde den danske krone er den kulturelle værdi, kronen symboliserer. Men jeg er overbevist om, at vi godt kan være ambitiøse nok til både at holde fast i kronens kulturelle værdi, selvom vi melder os fuldbyrdet ind i det europæiske samarbejde og dermed eurozonen. […] I lyset af den europæiske integrations fremdrift bør Danmark endegyldigt stige ombord på unionstoget. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan sikre, at vi ikke bliver kørt over af stormagter som USA og Kina. Det er også essentielt, at vi herhjemme i Europa får mere indflydelse, hvilket kun kan lade sig gøre, hvis vi placerer os i midten af det europæiske projekt, fremfor at se tøvende til ude i periferien, som det desværre er tilfældet i dag.”
Politiken, mandag, s. 7 (24.08.2020)

Lykke Friis: Merkel og Macron på fortet. Nu kan selv Champions League ikke splitte dem
Berlingske bringer søndag en analyse af Lykke Friis, direktør for tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: ”Den tysk-franske motor har længe kørt i tomgang. Kansler Merkels besøg i torsdags på præsident Macrons fort i Middelhavet var endnu et tegn på, at motoren nu igen er kommet op i omdrejninger. Og det kan selv dagens tysk-franske fodboldbrag i Champions League ikke ændre på. Nærmest tværtimod. […] På fortet i torsdags havde Merkel og Macron imidlertid allerede travlt med at støbe nye kugler efter budgetforliget. Ikke alene skal EU-landene styrke samarbejdet om coronabekæmpelsen for på den måde at undgå ny grænsekontrol og ”lockdown”; landene skal også agere mere samlet over for resten af verden - om det så er USA, Kina, Libyen, Rusland eller Hviderusland. Eller som Merkel formulerede det: Arbejdstitlen på vores ”fælles dagsorden” er ”europæisk suverænitet”. Til den hører også, at Tyskland nu er enig med Frankrig i, at der skal føres en ”proaktiv industripolitik”, hvor såkaldte ”europæiske champions” i højere grad skal kunne holde trit med kinesiske giganter. Tankegangen fik i denne uge en gruppe prominente tyske økonomer til at advare om, at dannelsen af et ”Fort Europa” ikke er vejen frem til at styrke Europas konkurrenceevne. […] Nøgleproblemet for Macron ligger derfor et helt andet sted. For hvem er det, han om en række år igen kan invitere ud på fortet? Som bekendt stiller Merkel ikke op til valget i efteråret 2021, og reelt er det tyske valg mere åbent end meget længe. Det er nemlig første gang siden 1949, at en siddende kansler ikke er at finde på stemmesedlen.”
Berlingske, søndag, s. 21 (24.08.2020)

Interne anliggender

Lov bremser elselskabers interne handler
Fra flere sider lyder det, at et nyt lovforslag, der vil slå ned på elselskabers koncerninterne handler, er et skridt i den rigtige retning, skriver Jyllands-Posten mandag. ”Vi synes, det er godt lovforslag, og det er et skridt i den helt rigtige retning,” siger Anders Plejdrup Møller fra Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE). Enslydende toner høres fra De Frie Energiselsskaber, men direktør Jette Miller frygter dog, at lovforslaget er regeringens eneste modsvar på de problemer, som ifølge foreningen har hersket i branchen. Anders Stouge, viceadministrerende direktør i Dansk Energi, mener, at netselskaberne allerede i dag lever op til direktivet, og forstår derfor ikke, hvorfor selskaberne i lovudkastet fratages muligheden for at købe strøm på fastpriskontrakter. ”Det svarer jo til at forbyde, at de danske husholdninger kan optage fastforrentede lån for at få sikkerhed for den månedlige ydelse. Men vi er da med på at se på de forskellige modeller, der er foreslået til at implementere EU-direktivet,” hedder det i en skriftlig udtalelse.

Information bringer mandag et læserbrev af Per Nørgård, forsker på DTU, som blandt andet skriver: ”Regeringen har en enestående mulighed, som den er ved at forpasse: muligheden for en tiltrængt og gennemgribende modernisering af de lovgivningsmæssige rammer for elsektoren. Det sker i forbindelse med implementeringen af EU's elmarkedsdirektiv i dansk lovgivning. […] For mig at se ønsker ministeren tydeligvis at ændre så lidt som muligt i de eksisterende rammer. […] Lovforslaget henviser til EU's krav om 'kundernes frie valg af elleverandør' samt til de tekniske udfordringer ved at eje og drive et elnet. Da en elkunde defineres ved en matrikel, må elnettet hen til og mellem matrikler derfor nødvendigvis ejes og drives af den offentlige elnetsoperatør. I det danske forslag kan et borger-energifællesskab således ikke optræde som én elkunde - med frit valg af elleverandør. […] Jeg håber, at EU holder et vågent øje med den danske implementering af direktivet.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 11; Information, mandag, s. 18 (24.08.2020)

Klima

Gigantisk brintfabrik tættere på: Søger nu om statsstøtte
Planerne om at bygge en gigantisk grøn brintfabrik i Københavnsområdet med tilhørende produktion af bæredygtige brændstoffer begynder nu for alvor at tage form. Partnerskabet bag fabrikken har søgt et stort tocifret millionbeløb i statsstøtte fra Innovationsfonden. ”Partnerselskaber kommer samlet med et meget stort millionbeløb, men der er tale om en teknologi i en meget tidlig modningsfase, hvor der er behov for at gå gennem en modning og skalering. Derfor er der brug for støtte, indtil vi over tid bliver i stand til at konkurrere med fossile brændstoffer,” siger Henrik Poulsen, topchef i Ørsted ifølge Berlingske mandag. Danmark er ikke ”first mover”, og fra Haldor Topsøes topchef Roeland Baan lyder det i en kommentar: ”Hvis Danmark og EU skal lykkes med de ambitiøse mål for reduktion af CO2-udledning, er det afgørende vigtigt at kunne sætte grøn strøm til grønne brændstoffer, som kan bruges i fly, skibe og lastbiler. Vi kan bidrage med den nødvendige teknologi, men det kræver et konsortium netop som dette for også at få brugerne og infrastrukturen med. Sammen kan vi komme i mål med et projekt, som kan vise sig at være skelsættende på internationalt plan.”
Berlingske, mandag, s. 10-11 (24.08.2020)

Vil se en million år ned i isen
Med det EU-støttede projekt Beyond Epica vil forskerne sætte ny rekord for iskerneboringer, da isen vil røbe, hvordan klimaet har udviklet sig i al den tid, og den viden kan hjælpe forskerne med at forudsige fremtidens klimaforandringer. Det skriver B.T. søndag og Kristeligt Dagblad mandag. ”Projektet startede for fem år siden. Først skulle vi finde det helt rette sted at bore,” fortæller Dorthe Dahl-Jensen, som er professor i is, klima og geofysik på Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet og leder af den danske indsats i Beyond Epica, som involverer forskere fra 10 europæiske lande. Boringen er blevet forsinket på grund af corona-pandemien, men så snart der gives grønt lys, er Dorthe Dahl-Jensen og kollegerne fra Københavns Universitet klar til at rykke sydpå.
B.T., søndag, s. 24; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 14 (24.08.2020)

Migration

Asylansøgere tvinges illegalt ud af Europa
Grækenland anklages for i al hemmelighed og illegalt at tvinge asylansøgere tilbage i overfyldte gummibåde og sende dem retur mod Tyrkiet, skriver Information lørdag. Det er The New York Times, som har analyseret beviser og oplysninger fra en lang række kilder, deriblandt menneskerettighedsorganisationer, akademikere og den tyrkiske kystvagt, som har reddet en række flygtninge og migranter, der er blevet presset tilbage over Det Ægæiske Hav. Den græske regering afviser at have gjort noget ulovligt og resten af EU har ikke udtrykt kritik af den græske taktik, men har i stedet rost grækernes indsats. Tidligere i år takkede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, Grækenland ”for at være Europas skjold” mod flygtninge. Erdogan har flere gange truet med at lade ”millioner” af syriske flygtninge tage mod Europa via Grækenland, tilsyneladende i et forsøg på at presse EU til at yde større finansiel støtte og større geopolitisk støtte til Tyrkiet. Grækerne siger, at de forventer et øget antal af flygtninge og migranter, som søger ind i Europa, i takt med at relationerne til Tyrkiet bliver stadigt koldere.
Information, lørdag, s. 14-15 (24.08.2020)

Coronapandemien rokker ved globale migrationsmønstre
I første omgang førte corona-pandemien og de lukkede grænser til et fald i antallet af illegale migranter flere steder i verden. Men nu er krisen i færd med at sætte skub i nye strømninger, blandt andet i Tunesien, hvor økonomisk trængte borgere i tusindvis er begyndt at sætte kurs mod Europa, skriver Jyllands-Posten søndag. ”Tiltagende arbejdsløshed og ingen fremtidsmuligheder er den primære årsag til, at de vil væk. Tunesien har haft en meget lang lockdown, hvor alt lukkede ned, og det betød, at veluddannede unge og hele familier var arbejdsløse og ingen indtægt havde,” forklarer Ahlam Chemlali, programleder ved Dansk Institut Mod Tortur, Dignity, med et særligt kendskab til Nordafrika. FN's flygtningeorgan, UNHCR, er også meget bekymret for situationen, hvor flere lande er blevet beskyldt for at holde flygtninge og migranter unødigt lang tid i lockdown. Forleden var organisationen ude at advare om, at pandemien øger risikoen for trafficking og udnyttelse. ”De, som nu har mistet deres levebrød og befinder sig i fattigdom, er mål for menneskesmuglere, som hensynsløst udnytter og drager fordel af deres sårbarhed,” siger UNHCR's assisterende højkommissær, Gillian Triggs. EU's grænseagentur Frontex skriver i sin seneste opdatering, at efter i april at have oplevet rekordlave tal som følge af restriktioner relateret til covid-19 er antallet af irregulære migranter ved Europas ydre grænser steget i de seneste tre måneder.
Jyllands-Posten, søndag, s. 14-15 (24.08.2020)

Retlige anliggender

Frikendelse af Amazon kan påvirke fremtidens virtuelle markedsplads
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Hans Sønderby Christensen, advokat, specialiseret i EU-ret og Patrick Goergen, advokat, specialiseret i EU-ret. De skriver blandt andet: ”Den kontroversielle amerikanske internetgigant Amazon er i april 2020 blevet ”frikendt” for at have krænket en tysk licenshavers varemærkeret. […] Domstolen bemærker indledningsvis, at der foreligger en krænkelse af en EU-varemærkeret, når krænkeren bruger mærket erhvervsmæssigt med den risiko, at der kan opstå forveksling i offentlighedens bevidsthed. Domstolen undersøgte herefter, om Amazons handlinger kunne danne grundlag for en krænkelse af Cotys varemærke. Det relevante i denne sag er, hvorvidt oplagring af varerne kan sidestilles med erhvervsmæssigt brug, og om dette sker med formål om at udbyde dem til salg. […] EU-Domstolen fandt således, at selvom formålet med oplagringen var, at varerne skulle markedsføres, var det ikke Amazon, der havde til hensigt at gøre dette, men derimod alene de selvstændige forhandlere. Amazon krænkede derfor ikke Cotys varemærkeret, idet selskabet ikke gjorde brug af mærket som led i sin egen kommercielle kommunikation. Den afsagte dom kan få væsentlig betydning for nutidens og fremtidens virtuelle markedspladser, i takt med at vores analoge adfærd i stigende grad flyttes over på digitale platforme på måder, som lovgiver ikke har kunnet forudse, og derfor må rammerne for, hvad der er tilladeligt i den nye digitale verden, skulle prøves ved domstolene.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 20 (24.08.2020)

Sikkerhedspolitik

Nordic Dialogue: EU skal kunne forsvare sig selv, og Danmark skal være med
Altinget bringer en kronik af Preben Bonnén, politisk faglig chef, Nordic Dialogue: Han skriver blandt andet: "Donald Trump og hans "Amerika først"-politik har vist, at USA med tiden er blevet en både upålidelig og utroværdig allieret. Hans opsigelse af internationale aftaler og samarbejder, spørgsmålstegn ved Natos musketered samt tilbagetrækningen og omrokeringen af 12.500 udstationerede amerikanske soldater i Tyskland taler sit eget tydelige sprog. Ifølge præsidentens tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, vil et genvalg af Donald Trump kunne betyde, at de i forvejen store revner i Nato-samarbejdet vil kunne blive så store, at alliancen vil kunne falde fra hinanden, som han udtrykte det i et interview 7. august 2020 til det tyske nyhedsbureau dpa.[...] Den tyske regering vil, at Europa skal blive handlekraftig på europæisk plan og nå frem til en fælles strategisk indstilling, således at vi i Europa kan stå imod nye kriser og konflikter. Det handler om at gøre Europa stærkt igen i fællesskab. "I fællesskab. Gør Europa stærkt igen," som Tysklands forsvarsminister pudsigt nok nævnte i debatindlægget som motto for det tyske formandskab. [...] At involvere sig i det europæiske projekt vil ikke på nogen måde svække Danmarks engagement i forhold til Nato. Tværtimod vil et styrket EU på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område kunne understøtte den transatlantiske alliance, hvis fundament synes stadig mere skrøbeligt. Regeringen og forsvarsminister Trine Bramsen (S) bør derfor turde tage dialogen med danskerne med henblik på en folkeafstemning om afskaffelse eller bibeholdelse af forsvarsforbeholdet. Det handler om et tilvalg af noget mere og ikke et fravalg af noget nuværende."
Altinget, mandag (24.08.2020)

Sundhed

Vaccine kan være klar om et halvt år, men myndighederne har ikke en plan for vaccination
Berlingske og Politiken skriver lørdag, at på et pressemøde fredag annoncerede sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at Danmark har købt sig ind i en aftale mellem EU og det svensk-britiske medicinalselskab AstraZenca om forhåndskøb af 2,4 millioner vacciner mod covid-19. Men hverken regeringen eller sundhedsmyndighederne har en plan for, hvordan 5,6 millioner danskere skal vaccineres, skriver Berlingske lørdag. ”Vi skal tænke meget bredt her i Sundhedsstyrelsen,” sagde Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen på pressemødet og fortsatte: ”Det bliver en meget, meget spændende opgave, som jeg glæder mig til. Der vil være meget logistik.” Fra sundhedsminister Magnus Heunicke lød det: ”Vi kommer ikke til at love en dato. Det er der regeringsledere i andre lande, der står og lover. Det skal være sikkert.”
Berlingske, lørdag, s. 6; Politiken, lørdag, s. 4 (24.08.2020)

Udenrigspolitik

Fogh om Danmarks Kina-politi: ”Vi har alle været for naive – inklusiv mig selv”
Berlingske bringer lørdag et debatinterview med tidligere statsminister og NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen. ”Vi har været for naive i forhold til Kina. I virkeligheden ser vi nu på en lang række områder Kina spille rollen som hele den frie verdens modstander. Jeg mener i hvert fald godt, man kan sige, at der føres en ussel tilpasningspolitik fra visse landes side lige i øjeblikket. For nu er det klart og tydeligt for enhver - og har været det siden 2012 - at Kina er et diktatur, et autokratisk system, som truer sine naboer og prøver at fremme sine interesser på alle mulige måder over hele verden,” siger Fogh Rasmussen og fortsætter: ”Vi kan ikke acceptere investeringer i strategisk vigtig infrastruktur fra virksomheder, der er så tæt på den kinesiske stat og det kommunistiske parti. NATO og EU skal tage sikkerhedstruslen fra Kina op. Vi skal afvise kinesiske forsøg på at begrænse kritisk debat om kinesiske brud på menneskerettighederne. ” Han mener også, at Danmark skal genoverveje, hvad vi skal med det kinesisk strategiske partnerskab, som han selv satte i gang i 2008. ”Jeg synes, Danmark skal sige, at vi er indstillet på at fortsætte samarbejdet, men så må vi også kræve respekt for menneskerettighederne og respekt for princippet om 'et land, to systemer' for Hongkong. Vi vil ikke acceptere pres på naboer i det sydkinesiske hav, og Kina skal opføre sig ordentligt over for Taiwan. Man skal ikke være den, der vil afbryde samarbejdet, men kineserne vil nok ikke bryde sig om de krav, som den danske regering så vil stille,” siger Fogh Rasmussen.
Berlingske, lørdag, s. 6-7 (24.08.2020)

Trup ifølge Trump: ”Jeg er den udvalgte”
Berlingske bringer søndag et portræt af USA’s præsident Donald Trump, som de næste dage hædres på partiets konvent. Berlingske tegner portrættet af Trump ved at give ham selv ordet gennem hans citater og tweets: ”Donald Trump har peget på, at FN er ”svagt”, ”inkompetent” og ”ikke en ven af demokrati, ikke en ven af frihed og ikke engang en ven af USA”. Han har sagt, at EU er ”en fjende”, der handelsmæssigt har ”flået” USA i mange år - men senere også at han ”værdsætter” en ny handelsaftale, som EU og USA indgik sidste år. Og han har meddelt, at USA trækker sig ud af WHO efter at have ladet en undersøgelse gennemføre af Verdenssundhedsorganisationens ”rolle i en alvorlig forkert håndtering af coronavirus og at have dækket over dette”. NATO har han kaldt ”forældet”, men han har også senere sagt, at forsvarsalliancen ”ikke længere er forældet”. Han fastholder sit pres på NATO-lande, der ikke betaler de aftalte to procent af deres BNP til NATO, og han har netop sagt, at han af samme grund vil ”straffe” Angela Merkels Tyskland og trække 12.000 amerikanske soldater ud af landet. […] Fakta: Trump har med sit pres på NATO-landene fået dem til at betale meget mere til det fælles forsvar. Med ny fordelingsnøgle vil USA og Tyskland betale det samme - omkring 16 procent af NATOs budget. […] Republikanernes konvent begynder mandag, og Donald Trump holder sin store tale den sidste dag, torsdag - godt to måneder før præsidentvalget, der afholdes 3. november.”
Berlingske, søndag, s. 10-13 (24.08.2020)