Mandag den 24. september

Tophistorier

Theresa May kræver respekt fra EU
Berlingske lørdag og Børsen mandag skriver, at det er ydmygende, at Theresa May er nødt til at træde offentligt frem og forlange respekt af EU. Hun truer EU med et dårligt forhold, hvis ikke det forslag, hun havde frembragt på topmødet i Salzburg, blev overholdt. 27 EU-ledere meddelte natten til fredag, at hendes forslag ikke var godt nok, og EU's præsident Donald Tusk udtrykte, at hendes forslag var uacceptabelt og urealistisk. ”Gennem hele denne proces har jeg ikke behandlet EU med andet end respekt. Storbritannien forventer det samme. Et godt forhold efter hele denne proces afhænger af det,” sagde Theresa May i en TV-tale. BT og Politiken fortalte i lørdags, at Theresa May i en direkte tale til briterne fortalte, at de må forberede sig på, at der ikke bliver nogen aftale med EU, når landet træder ud af de europæiske samarbejde om et halvt år. Hun sagde, at EU ønsker at beholde den britiske provins Nordirland i den europæiske toldunion og dermed skabe en grænse mellem Nordirland og resten af Storbritannien. ”Det vil vi aldrig acceptere,” sagde hun. I en analyse i Berlingske lørdag skriver Lykke Friis: ”Angela Merkels pressekonference i et steghedt musikkonservatorium i Salzburg var symptomatisk for hele EU-topmødet. Ikke alene var topmødet stort set kemisk renset for fremskridt. Selv kanslerens ellers ”Ordnung muss seinagtige”-briefing udviklede sig lettere kaotisk. […] EUs muligheder for at komme videre med blandt andet Brexit og flygtningekrisen forværres af, at den anden del af den tysk-franske duo også er i problemer. Selv om Frankrigs præsident Emmanuel Macron fortsat er aktiv på den europæiske scene, har han ikke fundet mange venner i EU-kredsen. Dertil kommer, at Macron også har skabt frustration blandt EU-kollegerne. Det er nemlig ikke altid, at de flotte ord om frihandel holder til et kritisk eftersyn. For eksempel modarbejdede Frankrig i sommer kommissionsformand Jean-Claude Junckers forsøg på at finde en mindelig løsning på den truende handelskrig med Donald Trump. I søndags citerer BT Der Spiegel for, at Merkel nedtoner no-deal og at hendes regering vurderer, at det kun vil have 'relativt små følger' for det tyske arbejdsmarked, hvis der ikke kommer en aftale om den britiske exit fra EU. Politiken mandag skriver, at Jeremy Corbyn har en realistisk chance for at blive Storbritanniens næste premierminister, men at det kan være svært at gennemskue hans linje, da han er tidligere EU-kritiker. Dog stemte han i 2016 for at blive i EU og han kritiserer nu regeringen for at bryde for hårdt med EU. De fleste i Labour er imod Brexit og presser på, for at Jeremy Corbyn skal bakke op om en ny folkeafstemning. I et debatindlæg i Ekstra Bladet skriver Henrik Skov, Esbjerg: ”Kender du navnene Antonio Tajani, Europa-Parlamentets formand, polske Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, eller Jean-Claude Juncker, EU-Kommissionens formand? De tre er totalt ukendte i EU's befolkninger, men de har enorm indflydelse på hele EU's udvikling. De skalter og valter med Europas fremtid. Lad Danmark, Norge og Sverige følge Storbritanniens modige skridt ud af et EU. Lad os lave en nordisk union med Storbritannien.” På Altinget mandag opsummere de på, hvad der sker i EU: blandt andet at EU-toppen med Jean-Claude Juncker og formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk tager til New York til den årlige FN-uge. De kommer særligt til at have fokus på den store Afrika-plan, der handler om at bekæmpe flygtninge- og migrantstrømmen fra Nordafrika over Middelhavet. Derudover skal EUs landbrugsministre diskutere landbrugspolitikken på et slot i Østrig. I sin leder i Jyllands-Posten lørdag, skrives der blandt andet: “Om seks korte måneder - den 29. marts næste år - forlader Storbritannien EU, og efter det uformelle topmøde for EU's stats- og regeringschefer i Salzburg i denne uge, kan ingen længere være i tvivl om, at det kan komme til at ske uden nogen aftale om det fremtidige tilhørsforhold til unionen. At det er kommet så vidt, er ubegribeligt. Verdens femte største økonomi sejler som et skib uden ror, hvor kaptajnen er på kant med såvel maskinrummet som passagererne plus lodser og havnemyndigheder; ja med alle. Premierminister Theresa May kom til Salzburg for at overbevise de øvrige stats- og regeringschefer om, at hendes plan for det fremtidige samarbejde både var den bedste og mest realiserbare. Hun fik 10 minutters taletid, mødte en mur af tavshed og er i dag Europas mest ensomme regeringschef. […] Storbritannien kan ikke forlade EU og det indre marked, og samtidig opretholde en åben grænse mellem Nordirland og Irland. Ej heller kan briterne efter forgodtbefindende vælge de dele af EU, som de synes om, men vælge resten fra. Theresa Mays udfordringer bliver ikke mindre af, at den hårde kerne af EU-modstandere i hendes konservative regeringsparti latent truer med at fælde hende og måske kaste Storbritannien ud i et parlamentsvalg på det værst tænkelige tidspunkt. […] Så længe Storbritannien er et hus i splid med sig selv, er kursen sat mod at forlade EU på den værst tænkelige måde. I en analyse i Jyllands-Posten lørdag skrives der blandt andet: “Theresa May har ikke selv været nogen jernlady over for EU. Tværtimod har EU stået fast, mens hun har givet sig alt, hvad remmer og partisammenhold kunne holde. Måske endda mere. Hendes seneste forslag, Chequers-planen, var så blødt et brud med EU, at både udenrigsministeren og Brexit- ministeren gik af i protest. Blandt andet skulle britiske varer være underlagt EU's regler. […] Ud over blødt Brexit, hårdt Brexit og Norge- eller Canada-modeller er man i Storbritannien begyndt at tale om et "blindt Brexit". Det går ud på, at parterne laver nogle så vage formuleringer, at briterne kan forlade EU formelt til marts, blot for at fortsætte på en "overgangsordning", indtil man finder ud af, hvordan det hele egentlig skal løses. Men selv at blindt Brexit kræver, at parterne skifter fra nej til ja.” I sin leder skriver Information lørdag: ”I sidste uge sagde Corbyns ' skyggeudenrigsminister', Emily Thornberry, at Labour med al sandsynlighed vil stemme imod den Brexit-aftale, som Theresa May måske/måske ikke får med EU. Det vil gøre det umådeligt svært at få aftalen igennem parlamentet, og det kan i værste fald udløse en regulær forfatningskrise i Storbritannien. […] Corbyn har ikke så overraskende lagt op til, at weekendens konference skal handle om nedskæringspolitikken - ikke om Brexit. Men det får han næppe held til. Konferencen vil vise, om Corbyns solidariske indenrigspolitik stadig kan retfærdiggøre hans ansvarsløse udenrigspolitik, eller om han endelig bliver tvunget til at svare klart på de svære spørgsmål om Brexit. Lad os håbe på det sidste.”
Ekstra Bladet, mandag, s. 27; Politiken, lørdag, s. 13, mandag, s. 5; Børsen, mandag, s. 20; Altinget, mandag; B.T, søndag, s. 17; Berlingske, lørdag, s. 1, 20, 21; B.T, lørdag, s. 5; Jyllands-Posten, lørdag, s. 13, 18; Information, lørdag, s. 11, (24.09.2018)

Prioritede historier

EU-Kommissionen vil pudse sin vagthund på Danske Bank
Jyllands-Posten mandag skriver, at EU-Kommissionen har anmodet The European Banking Authority om at efterforske, om ledelsen i Danske Bank svigtede sin opgave i forbindelse med hvidvaskskandalen, og som førte til svigt i opsynet med bankens estiske filial. Kommissionens opfordring kommer, efter at Danske Banks topchef Thomas Borgen afleverede sin opsigelse i forbindelse med offentliggørelsen af koncernens interne undersøgelse af hvidvasksagen. Danske Bank erkendte store fejl og svigt i håndteringen af mistænkelige kunder i den estiske afdeling. I en kommentar i Berlingske mandag skriver erhververedaktør Peter Suppli Benson blandt andet: ”Hvis nogen - bestyrelse og ledelse i banken inklusive - troede, at afleveringen af advokatundersøgelsen om hvidvaskskandalen ville betyde, at sagen nu ville dø ud, kan de godt tro om. Faktum er nærmere, at sagen er blevet sparket vidtåben i en grad, så den først nu får flyvehøjde. Alt er i spil. Og usikkerheden om konsekvenserne og spørgsmålene står nærmest i kø. [...] Tænker man i scenarier, kan temperaturen på forholdet mellem EU og USA sagtens få indflydelse på, hvordan amerikanerne kommer til at håndtere Danske Bank-skandalen. De seneste dage har flere med EU-indsigt pointeret over for mig, at Danske Bank-sagen kan ende med at blive en brik i et amerikansk payback-spil mod EU. [...] Netop nu kører spillet bag kulisserne om toldtariffer, hvor EU-landene kæmper hårdt for at undgå, at USA lægger told på europæiske biler. Men bag told- og handelsstriden kører en helt anden strid, som har ødelagt forholdet over Atlanten - og en dansker er en af hovedpersonerne. Det handler om europæiske bøder og skattekrav til en stribe amerikanske techfirmaer, og sagen har EUs konkurrencekommissær, danske Margrethe Vestager, som temposætter.” I Ugens Internationale Klip i Berlingske lørdag, skriver journalist Troels Heeger blandt andet: ”Hvidvaskskandalen i Danske Bank udstiller behovet for et akut eftersyn af finanssektoren. Selvom EU-Kommissionen endelig varsler med nye initiativer for at komme ulovlige pengeoverførsler til livs, er Bruxelles' fremstød utilstrækkeligt, skriver nyhedssitet Bloomberg i en ledende kommentar affødt af Danske Bank-skandalen. Efter en serie af skandaler har EU-Kommissionen afsløret nye planer om at slå ned på hvidvask. De gør ret i at tage problemet alvorligt, men forslagene er svage. I stedet for at etablere et nyt agentur og udstyre det til opgaven, planlægger Europa at hvile på nationale myndigheder, hvoraf visse ikke er opgaven voksen.”
Jyllands-Posten mandag, s. 5; Berlingske , s. 2; Berlingske, s. 10 (24.09.2018)

Danmark med i EU-kritik af Kinas enorme infrastrukturprojekter
Børsen skriver mandag, at den danske ambassadør i Beijing, Carsten Damsgaard, er sammen med 26 kollegaer gået til angreb på Kinas enorme infrastrukturprojekt One Belt One. One Belt One Road er et kæmpe program med kinesiske investeringer i infrastruktur i Asien, Afrika, Østeuropa, i det tidligere Sovjetunionen og senest også Arktis. Kritikken går ud på, at One Belt One projektet vil gøre gøre fattige lande økonomisk afhængige af kinesiske penge. I erklæringen fra EU-ambassadørerne står der blandt andet, at One Belt One Road er imod EU's dagsorden om handelsliberaliseringer og skubber magtbalancen til fordel for de subsidierede kinesiske virksomheder. “Jeg deler mange af de amerikanske bekymringer over Kinas unfair handelspraksis. Det gælder for eksempel den udstrakte brug af subsidier til kinesiske statsejede virksomheder. Derfor er det rigtigt godt, at EU har opprioriteret samarbejdet med USA på det her område. Det er også et spørgsmål, vi bliver nødt til at få større fokus på i WTO,” skriver udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) ifølge Børsen mandag. I en analyse i Børsen mandag skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: ”Koalitionsopbygningen i den globale handelspolitik bliver konstant mere kompleks. [...] Kina, under økonomisk pres af USA's straftold på halvdelen af eksporten til USA, rækker ud til EU, Japan og andre eksisterende handelspartnere med løfter om toldnedsættelser. Altså oplæg til nye alliancer. Men parallelt er EU og Japan på vej i seng med Donald Trump. I et partnerskab, der skal tvinge Kina til at ændre praksis i sin handelspolitik. [...] Grundstenen til mødet mellem højt placerede embedsmænd fra EU, USA og Japan blev lagt sidste december i Buenos Aires på et møde i WTO, World Trade Organization. Initiativet kom fra USA's særlige handelsrepræsentant Robert Lighthizer, en af Donald Trumps handelshøge, der sammen med Japans repræsentant formulerede et angreb på “unfair konkurrencemæssige betingelser, anført af store markedsødelæggende subsidier og statsejede selskaber, tvungen teknologioverførsel og krav til lokalt indhold.” Altså et angreb på indgreb mod fri konkurrence. Uden at nævne navne. Men Cecilia Malmström, EU's handelskommissær, kunne ikke tie stille. “Det er ikke nogen hemmelighed, at vi synes, Kina er den store synder,” sagde hun.” Børsen mandag skriver også, at på grund af Kinas handelskrig med USA kan Danmarks sjettestørste eksportmarked få et løft, fordi kineserne vil lette tolden for andre lande. Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie. Hans kriver blandt andet: ” Præsident Trump har taget endnu et skridt i handelskrigen mod Kina med introduktionen af ti procent straftold på kinesiske varer for yderligere knap 200 milliarder dollar. Straftolden træder i kraft den 24. september og stiger automatisk til 25 procent ved årsskiftet, hvis ikke der opnås en aftale, eller præsidenten beslutter, at det skal være anderledes. [...] Centralt i konflikten er den kinesiske industristrategi »Made in China 2025«, som også EU har store problemer med. Kina kan gå med til en gradvis liberalisering og åbning af økonomien, men ligesom EU vil man ikke forhandle med en pistol for tindingen.”
Børsen, mandag, s. 20, 21; Berlingske, mandag, s. 7 (24.09.2018)

Det digitale indre marked

Træt af Facebook
EU er nu parate til at gribe ind overfor Facebook, efter at EU i næsten to år har forsøgt at tale Facebook til fornuft. ”Jeg kan ikke skjule, at jeg er ved at miste tålmodigheden, ” siger forbrugerkommissær Vera Jourova til The Guardian ifølge Ekstra Bladet søndag. EU mener ikke, at Facebook og andre techgiganter lever op til reglerne om, hvordan forbrugerne skal orienteres om brug og salg af deres data. EU har givet Facebook en frist frem til nytår og hvis der ikke sker ændringer, risikerer firmaet at få en sag på halsen.
Ekstra Bladet, søndag, s. 12 (24.09.2018)

Institutionelle anliggender

Fremmede dyr truer dansk natur
Der kommer flere af de mest skadelige og uønskede dyr over grænsen og det sætter danske dyr som viben, lærken, rødspætten, rejen og sågar ræven under pres. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Indsatsen mod de uønskede dyr styres fra EU, der med jævne mellemrum udsender en liste over invasive arter, som medlemslandene er forpligtet til at forsøge at bekæmpe og det forventes, at der i fremtiden i højere grad på disse lister vil indeholde arter på vej mod EU. Formålet er, at de invasive arter skal bekæmpes, inden de når at etablere sig.
Jyllands-Posten, mandag, s. 6 (24.09.2018)

Hvis politikerne ikke vil tale om Europa, må vi selv gøre det
Altinget bringer en kommentar søndag af forfatter Jens Christian Grøndahl, som blandt andet skriver: ”Det er ikke, fordi det blev holdt hemmeligt, at EU's kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, forleden holdt sin sidste State of the Union-tale i Europa-Parlamentet. Talen blev da refereret. Alligevel sidder man igen med den fornemmelse, at Europa for de danske medier er noget, man tænder og slukker for. [...] Berøringsangsten skygger for den udvikling, der faktisk er sket under den afgående kommissionsformand. Man kunne selvfølgelig ikke forvente andet, end at formanden talte for øget samarbejde, men Jean-Claude Juncker virkede fuldstændig på det rene. Budskabet er gået ind. Europæerne ønsker ikke Europas Forenede Stater. Nationalstaterne er og forbliver de autoritative aktører. [...] Alt i alt skal man være en ualmindeligt manipulerende demagog og kolportør af fake news for at postulere, at Junckers tale undergravede europæernes tarv. Og dét er de europæiske højrefløjspolitikere: manipulerende, mistænkeliggørende demagoger, der igen og igen tillægger EU-Kommissionen intentioner og dagsordener, som den ikke har. [...] Lad os give diskussionen den modne myndighed, som politikerne tilsyneladende ikke tiltænker os. Lad os - også for Europas vedkommende - langt om længe nå frem til det sværeste, men også mest løfterige spørgsmål af alle: Hvis vi ikke skal skilles, hvad skal vi så?”
Altinget, søndag (24.09.2018)

Orban får lov at bliver i EU's konservative gruppe
I sidste ugeankom Ungarns premierminister Viktor Orbantil EU-Parlamentet i Strasbourg for at få store verbale tæsk og fik en afstemning imod sig. Det helt store drama handlede om, hvad de gode konservative i parlamentsgruppen EPP mon ville gøre. Orbans Fidesz-parti sidder i den gruppe, så ville hans udenlandske kollegaer holde hånden over Orban, sådan som de før havde gjort - eller ville de stemme imod ham? De stemte imod ham, men ved et uofficielt topmøde i Salzburg for EU's regeringschefer holdte EPP deres eget lille topmøde, hvor de kunne tale sagerne igennem. ”Pressen kan ikke tvinge os til at smide Viktor Orban ud” , sagde formanden for EPP, franske Joseph Daul, fra en talerstol ved siden af Østrigs konservative kansler, Sebastian Kurz: ”Vi har demokrati i vores parti, lighed for loven, vi har vores frihed, og vi har regler.”
Information, lørdag, s. 15 (24.09.2018)

Stine Bosse overser den stærkeste følelse, mennesket kender
I en kommentar i Berlingske mandag, skriver Morten Messerschmidt (DF), MEP, blandt andet: ”Man skulle tro, at en formand for noget, der kalder sig ’Europabevægelsen’ ville have interesse i at forstå, hvad der bevæger og påvirker europæerne. Men det skal man kigge langt efter i Stine Bosses rodede betragtninger i Berlingske 18. september. Og dog skal hun ikke have utak. [...] Når vi i Danmark har skabt et velfærdssamfund med ligestilling, demokrati og retsstat, er det en konsekvens af vore værdier og tanker, der således kan siges at have et europæisk præg. Det gør os ikke mere værd, ligeså lidt som folk, der ikke er kristne, skulle være mindre værd. Men det gør os danske, og det gør os til en del af det fællesskab, som Danmark er - og Europa kunne være, hvis ikke EUs ideologiske fanatisme havde sat sig for at skabe en union i stedet for at besinde sig på de fine gamle nationalstater. [...] På værdipolitikken, på retten til at høre til, indvandringen eller den nationale selvstændighed, så siger vi fra. Ikke fordi udlændinge med andre værdier, er mindre værd. Men fordi de valg, vi har truffet i udviklingen af vores land, er nogle andre end dem, de i deres kultur har truffet for deres. Europa er nemlig ligeså lidt en tilfældighed som Danmark er det. Men hvorfor skulle en talsperson for Europabevægelsen dog interessere sig for den slags? Det handler jo netop ikke om Europa - men om EU.”
Berlingske, mandag, s. 27 (24.09.2018)

Vestager som kommissionsformand
Politiken bringer et debatindlæg af Gudrun Dalgaard, Risskov:”Jean Claude Juncker holdt for nylig sin sidste State of the union-tale. Hovedtemaet i talen var at øge grænsekontrollen med 10.000 mand for at skabe tryghed for os europæere. Klimaet og de voldsomme klimaændringer, vi allerede er vidner til, berørte han kun perifert. Det er ubegribeligt, at kommissionsformanden kan tale om tryghed uden at tage den største trussel for alt liv her på kloden dybt alvorligt, nemlig de menneskeskabte klimakatastrofer. […] Når Juncker går af som kommissionsformand, har jeg et stort ønske om at se en handlekraftig, modig og målrettet person på hans post eller som klimakommissær. Jeg tænker på Margrethe Vestager.”
Politiken, søndag, s. 5. (24.09.2018)

Interne anliggender

Dansk EU-modstand er dalende
Hvis der var folkeafstemning i morgen, ville 28 procent af danskerne stemme for, at Danmark skal forlade unionen. Det viser en meningsmåling, Epinion har foretaget for tænketanken Kraka og revisionsfirmaet Deloitte. En EU-forsker vurderer, at der er tale om et stort mindretal, som ønsker en helt anden kurs for Danmark i Europa. ”Men vi ligner langtfra briterne på det her område. Før deres folkeafstemning viste deres målinger, at 40-50 procent ville stemme for at forlade EU,” siger professor Derek Beach, Aarhus Universitet, som forsker i holdninger til EU. ”Vi ser en stærk sammenhæng mellem at være imod dansk EU-medlemskab og at være skeptisk over for globalisering i form af samhandel og indvandring. Men den skepsis har ofte andre årsager, end at folk selv er ramt af globaliseringens negative følger,” siger Kristine Vasiljev, ledende økonom i Kraka.
Politiken, søndag, s. 7 (24.09.2018)

Muttis sidste dans
Information skriver blandt andet i sin leder mandag: ”I demokratiske lande i opbrud er valgaftener en fest for nervesystemet. Det tyske valg den 24. september 2017 var ingen undtagelse - og da slet ikke vurderet med et års afstand. [... ] Det er derfor ikke forunderligt, at AfD i sidste uge overhalede SPD i en meningsmåling. Men det er dybt foruroligende. [...] Merkel-regeringens krise er således en krise i det Europa-orienterede tyske partisystem, som vi har kendt det hidtil. Det lover ikke godt for Tyskland som en politisk klippe i den europæiske brænding. Mange nordeuropæere glæder sig over, at Macrons drøm om en tysk-fransk akse ikke bare er knækket, men nærmest allerede glemt. Men når Italiens Salvini, Ungarns Orban og Frankrigs Le Pen er holdt op med at ville ud af EU for i stedet at ville skabe EU efter deres eget billede, så bliver Merkel næppe den stærke modkraft. Det vil 2019 måske vise. For der kan ske mange løjer på et år.”
Information, mandag, s. 20 (24.09.2018)

Internt anliggender

Lad os dæmpe staternes Europa, lad os tænke mere europæisk
I et debatindlæg for Jyllands-Posten skriver Per Nyholm, tidligere udenrigskorrespondent: ”Måske skulle vi før næste års valg til Europa-Parlamentet indlede en ny, historisk grundet samtale. Måske skulle vi dæmpe staternes Europa, tænke mere humanistisk, mindre nationalt og især mindre nationalistisk, tænke i retning af vore mange folkeslag og kulturer, flere stemmer indadtil, én stemme udadtil. Lad os begynde med muligheden for et europæisk statsborgerskab. Europa for europæere snarere end for stater. Naivt, absurd? Javel. For blot 30 år siden var det naivt og absurd at forestille sig Øst- og Vesteuropa samlet i et indtil videre ufuldkomment og dog demokratisk fællesskab. Europa bevæger sig. Vi er nået langt, vi kan nå længere.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 22 (24.09.2018)

Klima

EU-støtte for at udfase benzinbiler
BT, BT Metro og Information skriver mandag, at det godt vil kunne lade sig gøre at vinke farvel til nye benzin- og dieselbiler i 2030, men at udfasningen af bilerne kun er realistisk, hvis man finder opbakning til det i EU. “Men dem, der bestemmer, hvilke biler der må sælges i Danmark, er EU. Så det er på EU-niveau, at slaget skal slås. Derfor handler det om hurtigst muligt at få vedtaget regler på EU-niveau. Danmark må ikke gå enegang,” siger branchedirektør i Bilbranchen, Thomas Møller Sørensen, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har fortalt, at et nyt klimaudspil indeholder en deadline for udfasningen. ”Jeg har en klar ambition om, at vi sætter en deadline, men vi skal finde en balancegang, hvor det ikke bliver et slag i luften,” sagde Lars Løkke Rasmussen (V) lørdag til Berlingske ifølge Information mandag. På onsdag kommer Klimarådet med en rapport, som fokuserer på, hvilke tiltag der skal til for at Danmark kan leve op til sine klimaforpligtelser på transportområdet. Det er nemlig en af tre såkaldt ikkekvoteomfattede sektorer (sammen med landbrug og bygninger), hvor EU's 2030-mål skal udfærdiges i en national reduktionsplan.
Information, mandag, s. 3; B.T., mandag, s. 12; B.T. Metro København, mandag, s. 6; B.T. Metro Danmark, mandag, s. 8 (24.09.2018)

Konkurrence

McDonalds skal da ikke slippe for at betale skat
I et debatindlæg i Politiken mandag skriver Hannah Brejnholdt Tranberg, politisk rådgiver, Mellemfolkeligt Samvirke, blandt andet: ”Hvor svært kan det være at blive enig om, hvor en burgerrestaurant har adresse, og hvor den derfor skal betale skat? Åbenbart så svært at, at EU opgiver at føre en skattesag mod McDonald's europæiske franchisingselskab i Luxembourg, selv om de ikke betaler skat. Grunden er, at man ikke er i stand til at fastlægge det helt simple: Hører McDonald's til i USA eller Luxembourg? EU-Kommissionen har brugt flere år på at efterforske, om McDonald's, der ikke har betalt skat af franchiseprofitterne i hverken Luxembourg eller USA, har fået ulovlig statsstøtte eller en særlig fordelagtig aftale i Luxembourg. EU-Kommissionen er nået frem til, at de ikke har gjort noget forkert. Alt imens USA og Luxembourg har haft travlt med at forklare, at McDonald's ikke har hjemme hos dem, har McDonald's beholdt milliarder, der kunne være gået til verdens skattekasser. Det virker umiddelbart ulogisk, at hverken USA eller Luxembourg går efter skatteindtægterne. [...] Så lad os nu få orden i det miskmask, så vi ikke skal stå og se til, at store selskaber slipper for at betale de skatter, de bør.
Politiken, mandag, s. 7 (24.09.2018)

Landbrug

Chokbølgen fra svinepest rammer dansk landbrugs indtjening
Der er blevet konstateret svinepest i Belgien og landets eksport er brudt sammen. Priserne i hele Europa presses og alle markeder uden for EU har omgående lukket for import af belgisk svinekød, hvilket betyder, at hele Belgiens produktion af svinekød skal sælges i EU. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Markedets voldsomme reaktion viser, hvilket drama der vil udspille sig, hvis Danmark, Tyskland eller andre store eksportnationer på et tidspunkt bliver ramt af svinepest. Det vil kunne medføre, at priserne kollapser.
Jyllands-Posten, mandag, s. 4 (24.09.2018)

Migration

Diktatorerne sidder med nøglen til Europas migrationsmareridt
I Europa skal vi vende os til at føje os for de Nordafrikanske regimer, når de truer med at sende migranter afsted, skriver Berlingske lørdag. Tidligere hånede man Italiens forhenværende premierminister Silvio Berlusconi, da han lod sig afpresse af Muammar Gadaffi, der truede med at tillade tusindvis af bådflygtninge at komme til Italien. Men i dag er det acceptabelt at lave migrationsaftaler med regimer, der ser anderledes på menneskerettighederne, end vi gør. Erdogan og Tyrkiet er et godt eksempel på en præsident, der har lykkedes med at presse EU. Han har for vane at true med igen at lade flygtningene strømme mod Europa, hvis ikke EU gør, som han ønsker. ”Det er langt hen ad vejen en rolle, vi selv har tildelt ham, og en rolle, han spiller til perfektion,” siger Martin Lemberg-Pedersen, migrationsforsker, Aalborg Universitet.
Berlingske, lørdag, s. 20-21 (24.09.2018)

EUs halvhemmelige asylpolitik virker
Berlingske bringer et debatindlæg af Anna Libak, folketingskandidat for Venstre, som blandt andet skriver: ”Reelt har EU-landene kun to muligheder for en fælles asylpolitik. Enten at ændre konventionerne. Eller som nu at forhindre, at de bliver efterlevet. Forleden diskuterede EUs stats- og regeringschefer på et møde i Salzburg igen fælles europæisk asylpolitik. Og hvis man vil være negativ, kan man sige, at det igen igen endte i fiasko. Men hvis man vil være fair, kan man sige, at EUs stats- og regeringschefer bare ikke nåede frem til en bedre politik end den, der allerede er. For i strid med den fremherskende opfattelse, har EU-Kommissionen faktisk en asylpolitik. Politikken består i et intensiveret samarbejde med en lang række afrikanske lande om at forhindre, at asylansøgere overhovedet står ud fra kysten i gummibåde. EU betaler for eksempel millioner af euro til nordafrikanske lande som Libyen, Egypten og Marokko for en styrket grænsekontrol. [...] Det eneste reelle alternativ til den nuværende uskønne, men effektive politik er derfor at ændre konventionerne, så kun folk fra nabolande kan søge asyl i EU. Det ville ikke forhindre, at EU-landene fortsat kunne tage flygtninge fra fattige lande gennem FNs kvotesystem. Meget muligt ville et land som Danmark tage flere, hvis vi selv kunne bestemme hvem og hvor mange.”
Berlingske søndag, s. 35 (24.09.2018)

Vi har et indvandrerproblem – ikke en krise
I Signatur i Politiken mandag, skriver journalist Henrik Kaufholz blandt andet: ”Voldsomme begivenheder efterlader stærke billeder. Folkevandringen på motorvejene og overfyldte banegårde i 2015 må være forklaringen på, at europæerne ikke har opdaget, at antallet af flygtninge, migranter, eller hvad man nu vil kalde dem, er faldet brat. [...] Populistisk politikere som Ungarns ministerpræsident, Viktor Orban, gør alt for at holde fordommene i live, og de sætter EU og nationale regeringer, der jo gerne vil genvælges, under pres. Det har indflydelse på europæisk politik, og den tendens ser foreløbig ikke ud til at forsvinde. Tværtimod. Konsekvensen er, at europæiske lande og EU fører en helt forkert flygtninge- og indvandringspolitik. [...] EU gør for det andet også ret i at forsøge at genvinde befolkningernes tillid til indvandringspolitikken ved at få bedre hold på de ydre grænser. Fuld kontrol er kun mulig, hvis man som DDR bygger et hegn med skydeautomater, men mindre kan gøre det. Europæerne har ret til selv at bestemme, hvor mange indvandrere vi vil have. Mange eller få. […] Vi kan heller ikke rumme de 68,5 millioner, der ifølge FN verden over er tvangsfordrevet fra deres hjem. Men det er ikke en krise. Kun et problem.”
Politiken, mandag, s. 7 (24.09.2018)

Sikkerhedpolitik

Et presset FN-system forbereder sig på nye skældud fra Trump
Trumps hårde retorik kommer ikke længere bag på FN-systemet. Men ikke desto mindre har verdensorganisationen det seneste år måttet stå på mål for adskillige dramatiske udmeldinger, som man aldrig nogensinde havde troet skulle komme fra et land som USA, Foruden atomaftalen med Iran har Trump blot i år også trukket USA ud af andre store FN-aftaler såsom Unesco og FN's Menneskerettighedsråd. ”Amerikanerne er stadig det land, der er medlem af flest internationale organisationer, selvom de har trukket sig fra markante aftaler som FN's klimaaftale, Iran-aftalen osv. Men det er klart, at den bevægelse, som vi ser, hvor tingene bliver mere bilaterale og væk fra de store anerkendte organisationer, og at de kommer under pres, det er bekymrende set fra en dansk synsvinkel,” lyder det fra Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA).
Jyllands-Posten, søndag, s. 10-11 (24.09.2018)

Sikkerhedspolitik

USA om Makedonien: Rusland vil blande sig i navneafstemningen
En navneforandring vil åbne for, at Makedonien kan optages i NATO, men Moskva er imod. ”Der er ingen tvivl om, at de har overført penge, og at de har gennemført bredere indflydelseskampagner, ” sagde Mattis til medrejsende journalister ifølge Jyllands-Posten, mandag. Han understregede, at USA og andre NATO allierede ikke i det skjulte støtter nogen grupper og tilføjede, at han ikke vidste, hvor effektiv Moskvas indsats har været. Ifølge Radio Free Europe har Moskvas ambassadør i Skopje advaret Makedoniens regering om, at hvis landet optages i NATO, risikerer det at blive et legitimt mål, såfremt det dårlige forhold mellem Rusland og NATO forværres, skriver Jyllands-Posten mandag.
Jyllands-Posten, mandag, s. 9 (24.09.2018)

Økonomi

EU taber 1100 milliarder kroner på gulvet
Børsen skriver mandag, at nye tal fra Europa-Kommissionen viser, at der bliver tabt astronomiske beløb på gulvet i EU-landene, når det gælder moms. EU's finans- og skattekommissær, Pierre Moscovici, opfordrer alle medlemslande til at arbejde videre med momslovgivning og kontroller frem mod Europa-parlamentsvalget næste år.
Børsen, mandag, s. 20 (24.09.2018)