Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information25 September 2017Repræsentationen i Danmark

Mandag den 25. september

EU i dagens aviser

25. september 2017

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Tysk jordskredsvalg: Merkel vinder og Afd går frem
Flere danske medier har i weekenden og mandagens aviser fokus på det tyske valg. Jyllands-Posten skriver mandag, hvordan Europas politiske ledere fulgte valget i Tyskland tæt, men Angela Merkels fald i opbakning betyder, at de færreste har den samme glædeseufori som tidligere. Anderledes ser det dog ud for Marine Le Pen, lederen af Front National-parti i Frankrig og Geert Wilders, lederen af Frihedspartiet i Holland der allerede tidligt hyllede, at det indvandrerkritiske parti Afd for første gang kommer ind i Forbundsdagen. Merkels tilbagegang og Afd's fremgang betyder, at valget af flere betegnes som et jordskredsvalg. Politiken skriver mandag, at Merkel i de kommende dage vil forhandle med det liberale FDP og De Grønne om dannelsen af en ny regering, men at der er store forskelle på DFP og De Grønne inden for eksempelvis miljø, socialpolitik og holdningen til reformer i EU. Information skriver mandag ligeledes, at det betyder, at der venter svære koalitions-forhandlinger for Angela Merkel forude, som står med store udfordringer på den tyske og den europæiske scene. Udfordringerne vil især gælde de politiske områder som euroen, flygtninge, klima og skattepolitik. Med europæiske briller er det nationalkonservative parti det eneste tyske parti, der ikke bakker op om EU og euroen. Trods partiets sikre indtog i Forbundsdagen ser den EU-fjendtlige højrepopulisme altså heller ikke ud til for alvor at have bidt sig fast i Tyskland. Både Børsen og Jyllands-Posten har fokus på, hvordan det kan ende med, at Angela Merkel må gå tilbage til en Jamiaca-model, ved at danne regering med Det borgerlige CDU, søsterpartiet CSU, det liberale FDP og De Grønne. Børsen skriver, hvordan at Merkels EU-kurs kan komme under pres, hvis hun som ventet forsøger at danne regering med de liberale i FDP og De Grønne. Det vurderer Josef Janning, forsker på European Council on Foreign Relations i Berlin. I en analyse skriver Jyllands-Postens korrespondent Martin Kaae, hvordan Europa venter på at Merkel træffer sit valg i forhold til Europa. Et Europa som hun for syv år siden erklærede sin kærlighed til, men som kan blive sat under pres for at få samarbejdet til at fungere internt i Tyskland. I Lederen i Jyllands-Posten mandag, skrives der hvordan Merkels nye regering vil være usvækket i sin europæiske ambition: Mere Europa, mere EU. Den store udfordring bliver at håndtere de massive forventninger, som ikke mindst de sydeuropæiske lande, inklusiv Frankrig, har til Tyskland. Balancen mellem at vise sig lydhør over for EU-partnerne og tage bestik af en ny, lidt mere EU-kritisk tilgang hjemme bliver en af Merkels største udfordringer. Sociologen, professor emeritus Oscar Gabriel fra universitetet i Stuttgart citeres i mandagens Jyllands-Posten for at sige, at Merkel må ”tage sig af EU efter brexit”. Berlingske har i en artikel fokus på, hvordan Angela Merkels sejr kan klemme Danmark i EU. Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa siger: ”Der er en risiko for, at Danmark bliver marginaliseret i den europæiske integrationsprocess og den stærke tysk-franske akse. Vi risikerer at stå som det yderste land i EU, som kan blive klemt af den her udvikling.”
Kilder: Information, mandag, s. 6-7; Berlingske, mandag, s. 5; Børsen, mandag, s. 20; Jyllands-Posten, mandag, s. 10-11, 12-13, 18; Politiken, mandag, s. 1-2.

Interne anliggender: Tysk valg
Flere dagblade har i weekenden haft fokus på udfaldet af søndagens tyske valg. Information skriver lørdag, at Europas fremtid afhænger af hvem Angela Merkel kan danne tysk regering med. Berlingske skriver lørdag, hvordan Bruxelles og andre europæiske hovedstæder ser med ro på søndagens valg, fordi det forventes, at Angela Merkel kan fortsætte som kansler. Men ønskescenariet i Bruxelles er dog ikke nødvendigvis det samme som på Slotsholmen. Fokus i Berlingske, Information, Kristeligt Dagblad og Politiken er på den fransk-tyske europæiske alliance efter valget. Berlingske skriver, at for at lægge pres på Angela Merkel forventes det, at den franske præsident Emmanuel Macron i næste uge angiveligt vil præsentere ideer til omfattende reformer af eurosamarbejdet, men Merkel vil formentlig tage sig god tid med regeringsdannelsen. Hun vil også være mere tilbageholdende i forhold til at sætte fuld turbo på eurosamarbejdet, hvor Macron både ønsker en form for fælles eurofinansminister, fælles eurobudget samt en europæisk valutafond, der skal sætte skub i investeringerne. I Danmark har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), gjort det klart, at et fælles fransk-tysk fodslag, der sætter fuld gang på euromaskineriet, kan svække Danmarks indflydelse i EU. Derfor vil en Merkel regering med liberale FDP, der ikke ønsker at give yderligere beføjelser til eurosamarbejdet, set med danske øjne, være god i den forstand, at det vil lægge en bremser på Macrons planer. Information skriver lørdag, at Merkel og finansminister Schäuble fra CDU således kun har udtalt sig i meget generelle vendinger om de franske planer om et udvidet eurosamarbejdet. Berlingske skriver søndag, hvordan eurokrisen har belastet forholdet mellem Paris og Berlin. For at den Europæiske Union kan stå stærkest, skal den køre i samme hastighed og have hele folket med. Når Europas fremtid ikke har været et dominerende tema i den tyske valgkamp, skyldes det vælgernes tillid til, at Merkel vil stå fast på de tyske skatteyderes interesser, når hun efter valget skal forhandle en vanskelig reform af eurozonen med den franske præsident Macron. I Lederen i Berlingske søndagen skriver de, at Merkel gennem de seneste 12 år har vist sig som en dreven statsleder og stor europæer, der har formået at sætte skik på rygende uenige EU-lande i situationer, hvor de fleste ville have troet det var umuligt. Det bliver alt andet end let for Merkel og den franske præsident Emmanuel Macron at skabe enighed om et fornyet Europa, og at de skal huske, at hele EU må løfte sammen. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at tyskerne afslutter den række af spændingsvalg, hvor euroskeptikerne håbede på at sætte foden i døren til EU-samarbejdet, inden den lukker sig efter Brexit. Claire Demesmay, leder af afdelingen for fransk-tyske relationer ved den udenrigspolitiske tænketank DGAP i Berlin siger: "En ny sekvens åbnes nu, for politikerne ved, at det haster med at finde svar på de centrifugale kræfter, der truer EU både udefra med ustabilitet langs Europas ydre grænser og indefra med kritik af EU-institutionerne. Men det betyder ikke, at Macron og Merkel bare vil finde sammen. Angela Merkel har ikke sagt Emmanuel Macron imod. Men hun har heller ikke lagt sig fast på noget." Politiken lørdag skriver, at det tyske valg ventes at blive startskuddet til en tysk-fransk offensiv, der skal vise Europas skeptiske befolkninger, at et samarbejdende Europa godt kan tackle tidens store udfordringer som økonomisk udvikling, sikkerhed og migration. Fabian Zuleeg, der leder tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, forudser en stor, samlet aftale mellem Tyskland og Frankrig, der vil reformere eurosamarbejdet. ”Hvis man kan bruge muligheden godt - også i lyset af Brexit og Trump - så vil EU blive set som en løsning af de fælles udfordringer, vi står over for,” siger Zuleeg. I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad lørdag, skriver Moritz Schramm, der er lektor, ph.d. ved institut for kulturvidenskab, Syddansk Universitet, at det tyske valg har afgørende betydning for Europa. ”For at forstå det tyske valgs betydning for Europa kan det nytte først at vende blikket mod Frankrig. De seneste uger har den franske præsident, Emmanuel Macron, lagt op til en omfattende reform af EU. Blandt andet har han advokeret for en europæisk finansminister, der råder over sit eget budget, for en europæisk investeringsfond og fælles standarder i virksomhedsbeskatning,” skriver Schramm. Politiken skriver søndag, at den tyske udenrigspolitik kan blive mere aktiv efter dagens valg. Udsigterne til resten af verden er helt anderledes mørke, fordi hængslerne i EU sidder løst efter Brexit og interne stridigheder om flygtninge. Thomas Kleine-Brockhoff, rådgiver for den tidligere forbundspræsident Joachim Gauck og nu vicedirektør i The German Marshall Fund siger: ”En reform af eurozonen er meget vigtig for Tyskland i forhold til naboerne. Vi har et revisionistisk Rusland, et stærkt Tyrkiet, et nationalistisk populistisk Polen, Orbans neonationalistiske Ungarn og et ustabilt Sydeuropa, Storbritannien på vej ud af EU og et utroværdigt eller uforudsigeligt USA. Vi var et valg fra at få Marine Le Pen som præsident i Frankrig, som så ville trække sig ud af EU og Nato. Det er mildt sagt foruroligende for Tyskland.” Information lørdag har fokus på, hvem Angela Merkel efter valget kan danne regering med og har gennemgang af de mulige koalitioner. I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag, skriver Lone Nørhgaard, lektor, cand. mag., koordinator i Dansk Samling: ”Europa er i fuld gang med at begå selvmord med Merkel ved roret, og Lars-med-Løkken-om-halsen trasker lydigt og underdanigt i Muttis fodspor.” I et debatindlæg i Politiken søndag, skriver Marc-Christoph Wagner, tysk journalist, at den højrepopulistiske bølge der skyller ind over den vestlige verden også rammer Tyskland. Wagner skriver: ”Men uanset hvilke gevandter højrepopulismen i Europa iklæder sig, er det variationer over samme tema. Det er partier, der lever af splittelse og frygt. Frygten for verden. Frygten for Europa. Frygten for den fremmede og det anderledes. Det er os mod dem. Det ydre mod det indre.”
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 18, søndag, s. 4-5, 44; Information, lørdag, s. 2, 10-11, 12-13; Jyllands-Posten, søndag, s. 25; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1, 4, 8; Politikken, lørdag, 1-2, søndag, 1, 18-19.

Andre EU-historier: Prioriterede

Interne anliggender: Vrede i Barcelona - tavshed I EU
Jyllands-Posten skriver søndag, at EU-Kommissionen forsøger at undgå at tage stilling til det følsomme spørgsmål om selvstændighed for den spanske delstat Catalonien. Det regionale styre i Barcelona har ellers sat alt ind på at gennemføre en folkeafstemning om løsrivelse fra Spanien den 1. oktober, men i Madrid har den spanske regering fået domstolens ord for, at afstemningen er i strid med den spanske forfatning. Til dét siger EU-Kommissionens talsmand: “EU-Kommissionen respekterer den spanske forfatning.” Politiken skriver lørdag, at man blandt argumenterne for løsrivelse finder det faktum, at catalanerne hvert år er tvunget til at bidrage med 127 milliarder kroner til den spanske statskasse, samt at en fremtidig catalanske republik sagtens vil kunne blive i EU og eurozonen. Imod tæller at Catalonien modtager milliarder i støtte fra EU's strukturfonde, og at regionsregeringen har en gæld på 315 milliarder kroner, hvilket betyder, at et selvstændigt Catalonien vil kunne blive nødt til at bede EU om en redningspakke. En analyse bragt i Politiken søndag argumenterer for, at EU og oppositionen i Madrid bør spille en “konstruktiv mæglerrolle i en opdateret forfatning, der giver catalonierne samme grad af selvstændighed, som baskerne allerede har i dag.” I en kronik bragt i Kristeligt Dagblad lørdag, kritiserer Sara Høyrup, Cand.mag. og ekspert i spanske forhold, de catalanske tilhængere af løsrivelse: “Nu rækker det ikke med at opnå mindre omfordeling over skatten til fattigere områder i det fælles land, samtidig med at Catalonien med kyshånd har modtaget midler fra EU's strukturfond. Nu nøjes de ikke med at angle efter en eftertragtet respekt, der altid synes at blive dem forholdt. […] Nu vil catalonierne være sig selv igen, skønt det kun er i deres egen helt særlige historieskrivning, at Catalonien nogensinde har været et land.”
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 12; Politiken, lørdag, s. 10; Politiken, søndag, s. 10-11, 11; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 9;

Institutionelle anliggender: Theresa May søger dialog om Brexit
Politiken skriver lørdag, at premierminister Theresa May i sin store Brexit-tale i Firenze fredag anslog mere forsonlige toner om EU-borgeres rettigheder i Storbritannien og samtidig lagde op til en toårs overgangsperiode efter 30. marts 2019, når briterne officielt forlader EU. EU's leder af Brexit-forhandlingerne, den tidligere franske EU kommissær og udenrigsminister Michel Barnier, glæder sig over Mays udmelding, men understreger i en erklæring at tiden er til handling: “Premierminister Mays udtalelser er et skridt fremad, men de skal nu udmøntes i præcise forhandlingspositioner fra den britiske regering,” lyder det. Kristeligt Dagblad fortæller lørdag, at der i talen ikke var nogen håndfaste løfter fra premierministeren på de tre punkter, hvor EU har krævet fremskridt, før et fremtidigt økonomisk forhold mellem EU og Storbritannien kan gå i gang: foruden EU-borgernes fremtidige status gælder det den nordirske grænse samt Storbritanniens regning for skilsmissen fra EU. Jyllands-Posten skriver, ligeledes lørdag, at Theresa May opfordrede EU til at udvise fleksibilitet: “Storbritannien er EU's største handelspartner, en af de største økonomier i verden og et marked af betydelig vigtighed for mange virksomheder og arbejdspladser over hele kontinentet. Og EU er vores største handelspartner, så det er i vores alles interesse at finde en kreativ løsning.” I en kommentar lørdag skriver Information, at Storbritannien trods den blødere tone fortsat går efter en ‘hård Brexit’. Alligevel markerede talen ifølge avisen et vendepunkt: “På mange måder var fredagens tale i Firenze den tale, Theresa May burde have holdt i januar. Dengang fremlagde hun i sin første store Brexit-tale landets plan i en tone og med et indhold, der skabte vrede i det øvrige EU. Fredag var tonen helt anderledes venlig og konstruktiv.” Lørdagens udgave af Berlingske anerkender ligeledes den mildere britiske tone, men forudser at forhandlingerne fortsat vil være vanskelige: “Det betyder ikke meget for de øvrige EU-lande. De vil givetvis acceptere at udsætte Brexit med to år, men de vil afvise de øvrige krav som britisk ønsketænkning, som ikke bliver bedre eller værre af at være enig britisk ønsketænkning.” Søndag bringer Politiken en historie om det danske slagteri Tican, hvis administrerende direktør, Ove Thejls, frygter for den danske eksport, når betingelserne for Storbritanniens udtræden af EU bliver fastlagt: “Forhandlingerne mellem EU og Storbritannien kommer til at vare længere, end man havde regnet med, fordi de er så omfattende. Inden for fødevarebranchen er vi meget afhængige af, at der er frihandel i verden. Det er klart, at det fungerer fint inden for EU, hvor det er nemt at flytte varer. Det bliver anderledes med Storbritannien,” siger han.
Kilder: Politiken, lørdag, s. 12; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 5; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Information, lørdag, s. 14-15; Berlingske, lørdag, s. 6; Politiken, søndag, s. 4;

Andre EU-historier

Klima: Bolden er givet op til nyt EU-slagsmål om glyphosat
EU-Kommissionen vil i den første uge i oktober foreslå at få en ny 10-årig godkendelse af verdens mest udbredte sprøjtemiddel glyphosat. Det skriver Politiken lørdag. Kommissionen forsøger i sit forslag i et vist omfang at imødekomme kritikken blandt andet ved at foreslå et forbud mod nogle hjælpestoffer, som har vist sig at være mere giftige end glyphosat. Både Politiken og Ekstra-Bladet skriver, at regeringen går ind for en godkendelse.
Kilder: Politiken, lørdag, s. 17, Ekstra-Bladet, mandag, s. 28

Institutionelle anliggender: EU's Ombudsmand skal holde styr på EU's ”fede katte”
Reglerne strammes for, hvad EU-kommissærer må lave efter Bruxelles. EU's Ombudsmand, Emily O'Reilly, mener, at det er nødvendigt for at sikre tilliden. Som EU's Ombudsmand arbejder hun for åbenhed og korrekt administration på vegne af unionens 511 mio. indbyggere. Reglerne ændres, så kommissærerne fremover har en ”nedkølingsperiode” på to år, før de må tage et nyt job, der kan have noget med deres tidligere job at gøre.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag. s. 15

Institutionelle anliggender: Usikre, udenlandske indtægter finansierer sænkelsen af bilafgiften
Regeringens vejafgift møder hård kritik, da overskuddet er usikkert, systemet bøvlet, og forhandlingerne med EU vil tage årevis. Især forslaget om, at danske bilister bliver kompenseret igennem en sænkelse af andre afgifter, vil blive en kamp med EU. Tyskland har været igennem noget tilsvarende, hvor Europa-Kommissionen mente, at der var tale om forskelsbehandling.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 11

Sikkerhedspolitik: Ruslands militærøvelse skræmmer ikke esterne
Fredag sluttede den russiske militærøvelse langs Baltikums grænser. NATO har været bekymret for, om de op mod 100.000 russiske tropper øvede sig på invasion af de gamle sovjetrepublikker.
Kilde: Information, lørdag, s. 14-15

Arbejdsmarkedspolitik: DF bekæmper ikke social dumping i EU
Mandag bringer Jyllands-Posten et debatindlæg af Ole Christensen, medlem af Europa-Parlamentet (S), som argumenterer for, at Dansk Folkeparti ikke bekæmper social dumping i EU. “Dansk Folkeparti mener åbenbart, at vi i Europa skal lade det være op til de rå markedskræfter at sørge for millioner af europæiske lønmodtageres rettigheder. Det kommer der kun én ting ud af: et ræs mod bunden for løn og arbejdsvilkår i Europa. Mens Socialdemokratiet har kæmpet mod social dumping i al den tid, jeg har været i Europa-Parlamentet, har DF ikke løftet en finger. De stemmer ligefrem imod,” skriver Ole Christensen blandt andet.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 19

Migration: EU-fordeling af 160.000 flygtninge flopper
Kristeligt Dagblad skriver mandag, at det to år efter at EU's omstridte plan om fordelingen af 160.000 flygtninge i unionen blev igangsat kun er lykkedes at sende 28.769 flygtninge fra Italien og Grækenland videre til andre EU-lande. Europa-Kommissionen har nedjusteret behovet for omfordeling til 98.255, men da landene kun har bekræftet, at de vil tage imod 44.374 flygtninge, er der lang vej igen. Sarah Vormsby, der er analytiker ved Tænketanken Europa, vurderer, at det er mangel på ressourcer, langsom sagsbehandling og uvilje fra modtagerlandene, som ligger til grund for det fejlslagne resultat.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4

Klima: Gør EU's klimakrav til klimamuligheder
Mandag bringer Altinget et debatindlæg af Iben Krog Rasmussen og Marie-Louise Thøgersen, stiftere af Tænketanken Frej, der argumenterer for, at landbruget i stedet for at se EU's klimamål “som en sur slankekur” bør omfavne dem og se mulighederne. “Det er vores forhåbning, at dansk landbrug vil se EU's klimakrav som en klimamulighed. Mulighed for at gøre en forskel ved at producere endnu mere klimavenligt, mulighed for at skabe nye klimavenlige produkter og mulighed for at genvinde de danske borgeres opbakning og dermed egen eksistensberettigelse,” skriver indlæggets to forfattere blandt andet.
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Glem alt om headhunting og stemmefiskeri blandt EU-skeptikere
Berlingske bringer søndag en kommentar af John Wagner, administrerende direktør, som argumenterer for betydningen af Det Konservative Folkepartis EU-linje: “Ret beset er den/de valgte konservative, når de bruger deres position i parlamentet optimalt, de mest indflydelsesrige danske politikere i parlamentet, fordi de indgår i den mest magtfulde gruppe, EPP-Gruppen af konservative og kristendemokrater, med pt. 219 af 751 medlemmer. Specielt tidligere ministre med et godt netværk i EUs ministerråd og EU-Kommissionen - og med evne og vilje til at samarbejde med de danske medlemmer af den socialdemokratiske og liberale parlamentsgruppe - har ekstraordinært stor indflydelse,” skriver John Wagner blandt andet.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 42

Interne anliggender: Marine Le Pen alene i verden
Søndag fortæller Berlingske, at det franske parti Front Nationals næstformand, Florian Philippot, har forladt partiet. Det sker i kølvandet på Front Nationals skuffende valgresultat, som Philippot ifølge Berlingske fik skylden for: “Hans strategi om at flytte fokus fra traditionelle mærkesager som immigration og franskhed til frontal modstand mod EU og euroen havde fejlet, lød det fra partiets gamle garde,” skriver Berlingske.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 18

Sikkerhedspolitik: Nordkoreas nærmeste allierede begrænser olieeksport
BT skriver søndag, at diplomatiske kilder fredag har oplyst, at ambassadørerne for de 28 EU-lande har besluttet sig for nye sanktioner mod Nordkorea som reaktion på Nordkoreas missiltest og landets seneste atomprøvesprængning. Angiveligt er der tale om forbud mod investeringer i Nordkorea og salg af olie til landet, mens en række nordkoreanere ligeledes vil blive erklæret uønskede i EU.
Kilde: BT, søndag, s. 20-21

Institutionelle anliggender: Skulle man flytte Folketinget på samme måde?
Søndag bringer Jyllands-Posten en kommentar af Martin Kaae, korrespondent, om Europa-Parlamentets periodevise udflytning fra Bruxelles til Strasbourg. “Der kunne spares en lille milliard om året ved at lade være, men Strasbourgmøderne står i traktaten. Skal det ændres, skal alle lande godkende det. Det er nok ikke lige om hjørnet, at nogen får Frankrig med på den, så selv om meget få synes, det er en god idé, så fortsætter det,” skriver Martin Kaae blandt andet.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 12

Retlige anliggender: Regeringen oversolgte tiggerstramning
Søndag bringer Jyllands-Posten et debatindlæg af Kenneth Kristensen Berth, MF, EU-ordfører (DF), som kritiserer effekten af strafskærpelsen for tiggeri. “Det er totalt uacceptabelt, at man ikke kan kræve, at personer, der benytter sig af arbejdskraftens fri bevægelighed, som absolut minimum skal medbringe tilstrækkelige økonomiske midler til at kunne brødføde sig selv, medens de søger arbejde. Hvis der ikke kan skabes opbakning til det synspunkt i kredsen af EU-lande, så må Danmark blæse på arbejdskraftens frie bevægelighed og meddele, at vi fremover returnerer subsistensløse udlændinge, der ikke kan klare sig selv;” konkluderer Kenneth Kristensen Berth.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 26

Retlige anliggender: EU's regler kan ikke rumme Nord Stream 2
Jyllands-Posten skriver søndag, at EU-Kommissionen i et juridisk notat endegyldigt har erkendt, at kampen om gasledningen Nord Stream 2 fra Rusland til Tyskland - gennem dansk farvand ved Bornholm - ikke kan vindes med EU's juridiske værktøjer. Notatet er blevet modtaget med bekymring Europa-Parlamentets udvalg for industri og energi. “Selvfølgelig er jeg bekymret over, at det her vil blive brugt af modparten, fordi det ser ud til, at Nord Stream 2 befinder sig i et juridisk tomrum,” siger medlem af parlamentet Jeppe Kofod (S).
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 10

Grundlæggende rettigheder: Somaliere føler sig mere diskrimineret end tyrkere
En stor undersøgelse, som EU's agentur for grundlæggende rettigheder (FRA) offentliggjorde torsdag, viser, at somaliere i Danmark i højere grad end tyrkere føler sig udsat for diskrimination som følge af blandt andet deres etniske baggrund. Undersøgelsen har spurgt muslimer i en række EU-lande, hvorvidt de føler sig diskrimineret. I Danmark var muslimerne inddelt i to grupper fra henholdsvis Tyrkiet og Afrika syd for Sahara.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 6

Finansielle anliggender: Centralbanker giver grønt lys til bitcoin
Politiken skriver søndag, at Bank for International Settlements (BIS), der fungerer som centralbankernes centralbank, i en rapport, der udkom tirsdag, har gjort op med den massive skepsis, som den digitale valuta bitcoin hidtil er blevet mødt med. “Bitcoin er på mindre end 10 år vokset fra en obskur kuriositet til et navn, de fleste kender. De nye valutaer og teknologien bag har vist sig at være solide og levedygtige,” konstaterer Bank for International Settlements. Ifølge Jyllands-Posten mandag er vicepræsidenten for Den Europæiske Centralbank (ECB) Constancio dog ikke imponeret over valutaen. På en ECB-konference i weekenden sammenlignede han således bitcoin med 1600-tallets hollandske tulipanboble.
Kilder: Politiken, søndag, s. 8; Jyllands-Posten, mandag, s. 4

Sundhed: Drop homøopati
Politiken skriver søndag, at EU's videnskabsfolk i Easac nu melder officielt ud, at homøopatiske dråber ikke virker, når de undersøges efter normale videnskabelige principper. Easac advarer om, at homøopatisk medicin endda kan skade patienter, hvis de udskyder almindelig virksom behandling i håb om effekt af homøopati. EU's videnskabsakademi konkluderer, at homøopatisk behandling hverken bør godkendes eller registreres af nationale sundhedsmyndigheder eller modtage tilskud fra sundhedsvæsnerne.
Kilde: Politiken, søndag, s. 13

Udvidelse: Wind manipulerer med virkeligheden i Ungarn
Politiken bringer søndag et debatindlæg af László Hellebrandt, Ungarns ambassadør i Danmark. Ambassadørens indlæg kritiserer et tidligere debatindlæg af Marlene Wind, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet. “Den arrogance, der kommer til udtryk i professorens udsagn om, at ‘ingen har tvunget Polen og Ungarn ind i EU,’ er der al mulig grund til at tage afstand fra. For uanset hvor svært og måske endda undertiden smertefuldt det har måttet være i Vest- og Nordeuropa at tage imod de lande, der blev optaget i EU i 2004, så var udvidelsen afgjort lige såvel i de gamle medlemslandes som i de nyes interesse,” skriver László Hellebrandt blandt andet.

Kilde: Politiken, søndag, s. 5

Handel: Dansk Industris direktør i opråb til regeringen: Styrk diplomatiet og aflys millionbesparelser
Politiken skriver søndag, at Dansk Industris direktør, Karsten Dybvad, forud for organisationens årlige topmøde tirsdag opfordrer den danske udenrigstjeneste til at støtte danske virksomheder i en tid, hvor det internationale samarbejde på flere punkter er i opbrud. “Det vil derfor være rettidig omhu at styrke den danske EU-repræsentation i Bruxelles, som spiller en nøglerolle, når danske interesser skal varetages i EU. Men også strategisk vigtige ambassader i blandt andet Washington, Moskva og London vil få behov for en stærkere dansk stemme i de kommende år,” siger Dybvad blandt andet.
Kilde: Politiken, søndag, s. 1, 4

Økonomi: Slutspillet om euroens kollaps
Berlingske skriver lørdag, at Frankrig og Tyskland de seneste år været låst fast i en magtkamp om det europæiske samarbejdes økonomiske model og den fælles valuta, euroen. Splittelsen skyldes euroens konstruktion og uenigheder om den økonomiske politik: På den ene side tyskernes politik lav inflation og budgetdisciplin og på den anden side de sydeuropæiske landes efterlysning af et opgør med sparepolitikken, der forhindrer landene i at føre en ekspansiv vækstpolitik med massive offentlige investeringer. Samtidig har eurosamarbejdet bundet de europæiske lande til tysk økonomi. “Alle er enige om, at det er nødvendigt for at redde euroen, men indtil videre har ingen kunnet finde en løsning, da interessemodsætningerne mellem nord- og sydeuropæerne er for store,” skriver Berlingske. I en kommentar i Jyllands-Posten lørdag skriver avisens chefredaktør, Steen Rosenbak, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vil indlede en genstart af hele europrojektet. “Macrons plan giver mening, men har to problemer: 1) Den kræver, at eurolandene i stor stil afgiver national suverænitet til herskerne over den fælles finanspolitik. Ikke just et folkeligt hit. 2) Og den kræver en harmonisering af landenes velfærds- og arbejdsmarkedssystemer. En proces, der selv i det mest stabile politiske miljø i bedste fald vil vare et årti eller to,” skriver Rosenbak.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 36-37; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2

Institutionelle anliggender: Frankrigs nye kurs bliver mere nordisk
Jyllands-Posten bringer lørdag en kronik af Francois Zimeray, Frankrigs ambassadør i Danmark. “Det står klart for enhver, at franskmændene har valgt en præsident, der afgjort er europæer. Hvorfor er det vigtigt? Fordi Den Europæiske Union ikke kan reduceres til institutioner, der bliver kritiseret, nørklede forordninger og et ufuldkomment marked. Det er vigtigt at huske, at Europa er vores fælles historiske arv, der er blevet til gennem århundreder. EU er et unikt foretagende, som hviler på fælles værdier og idealer. Mens mange andre kulturer i verden hylder ekstremer - længere, højere, hurtigere - bygger vores samfund på en fin balance og mådehold. Andre steder i verden dominerer fascinationen af alt, der er nyt. Innovation er naturligvis også i højsædet i EU, men vi holder også liv i vores fortid, vores døde forfattere og vores gamle mursten,” skriver Zimeray blandt andet.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 23

Retlige anliggender: Piloter skruer op for oprøret i Ryanair
Berlingske skriver lørdag, at det irske lavprisselskab Ryanair har måttet aflyse en lang række flyafgange, efter EU-Domstolen har afsagt en dom, der betyder, at Ryanair ikke må ansætte lokale medarbejdere på irske vilkår.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 3

Udvidelse: Regeringen vil udvide samarbejdet med Tyrkiet
Berlingske skriver lørdag, at den danske regering vil afbryde EU’s forhandlinger om tyrkisk EU-medlemskab, men at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) samtidig vil udvide handelssamarbejdet med Tyrkiet “af hensyn til danske erhvervsinteresser”. “Det er den danske regerings holdning, at optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet skal indstilles. I forhold til toldunionen ønsker regeringen en modernisering af den eksisterende aftale,” oplyser udenrigsminister Anders Samuelsen.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 21

Sundhed: Syge udlændinge koster danske hospitaler særdeles dyrt
Berlingske skriver lørdag, at danske hospitaler har store udgifter på at behandle svenskere, tyskere, rumænere, amerikanere og andre med udenlandsk baggrund, der får brug for behandling, mens de er på besøg i Danmark. Det er EU-regler og den danske sundhedslovgivning, der regulerer, hvem der har ret til at blive behandlet på danske sygehuse, og hvem der - i visse tilfælde - kan afkræves betaling, fortæller avisen. Når det drejer sig om EU-borgere kan der ske betaling ved, at medlemsstaterne afregner indbyrdes og uden om patienten.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 4-5

Institutionelle anliggender: Lander 900 EU-arbejdspladser i København?
Børsen skriver lørdag, at EU-Kommissionen i denne uge kommer med sin vurdering af landene, der har lagt billet ind på EU's eftertragtede lægemiddelagentur, EMA, som skal flytte fra London efter Brexit. Danmark er sammen med 18 andre europæiske nationer ansøgere. Den Europæiske Bankmyndighed, EBA, skal også have nyt hjemland - og det kan ifølge Børsen have betydning for, hvem der får EMA, da de to EU-agenturer ikke kan ende i samme land.
Kilde: Børsen, lørdag, s. 2

Detaljer

Publikationsdato
25 September 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark