Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information26. april 2021Repræsentationen i Danmark

Mandag den 26. april

Tophistorier

Biden har startet et interessant kapløb
Torsdag lagde den amerikanske præsident, Joe Biden, hårdt ud ved sit virtuelle klimatopmøde med 40 af verdens ledere, hvor han annoncerede, at USA fremover skal indtage en førende rolle på klimaområdet, og at landets udslip af drivhusgasser skal være halveret i 2030, skriver Politiken lørdag. Der var flere af verdens topledere, som hævede ambitionsniveauet, blandt andet lande som Brasilien, Canada og Japan forpligtede sig til at bremse indenlandsk drivhusgasudledning og tackle klimaforandringer. EU fulgte også trop og fra Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, lød det, at EU vil være ”det første klima-neutrale kontinent i verden”, hvor målet er, at Europa er klimaneutralt i 2050. Katherine Richardson, professor og leder af Sustainability Science Centre på Københavns Universitet, mener ikke, at mødet løser problemerne, men det er et vigtigt skridt på vejen. ”Biden har startet et interessant kapløb op mod COP-mødet til efterår, for der opstår en form for gruppepres på møder som dette. Når ét land sætter nogle mål, er de andre lande nødt til at følge med,” siger Katherine Richardson og fortsætter: ”Kina, USA og EU udleder til sammen over halvdelen af de globale udledninger. Så vi kan under ingen omstændigheder undvære USA, hvis vi drømmer om at løse problemerne.”

Energikæmperne Ørsted og Vattenfall glæder sig over et løftet klimamål i USA, skriver Børsen mandag. “Det skaber også en masse muligheder, for jo flere lande, virksomheder og organisationer, der har et klart mål om at reducere udledningerne, des mere fokus vil der være på innovation og udvikling af nye forretningsmodeller i den grønne økonomi. Så det her kan være med til at sætte farten på udviklingen op,” siger Anna Borg, topchef for den svenske energikæmpe Vattenfall. Ørsted har udset USA som et vigtigt marked og derfor blev nyheden også modtaget med entusiasme af topchef Mads Nipper. ”Det er også en kæmpemulighed for danske virksomheder, som er allerlængst fremme med de teknologier, der er brug for i den grønne omstilling. Havvind har sammen med landvind og solenergi enorme potentialer i omstillingen af USA's energisystemer, og vi ser frem til at arbejde sammen med Biden-administrationen om at flytte branchen fremad for at skabe arbejdspladser, investeringer og økonomisk udvikling i hele landet,” siger han i en skriftlig kommentar.

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder mandag: ”Biden-topmøde sender vigtigt signal om global ansvarlighed. […] For klimabevidsthed er blevet så afgørende i den globale konkurrence, at når USA tager ansvar, vil alle andre også være med. Både EU, Storbritannien, Japan, Sydkorea og Canada fremsatte nye reduktionsmålsætninger på topmødet, og selvom hverken Xi Jinping eller Vladimir Putin bidrog med nye løfter, så sendte alene Kinas og Ruslands deltagelse i topmødet midt i de igangværende diplomatiske spændinger et stærkt signal. De mange positive tilkendegivelser kan bruges som løftestang i de kommende måneders forhandlinger op til det næste klimatopmøde i FN-regi, COP26, i Glasgow. […] Biden-topmødet har givet mere dynamik end varm luft. Hvis målene skal nås i 2030 eller 2050, skal der handles, investeres og laves konkret politik her og nu, og den udvikling er godt i gang også i Kina, hvor der bygges en ny vindmølle hver halve time døgnet rundt. Det skaber håb også for fremtidens generationer.”

I ”Ugens op- og nedture på klimafronten” i Information lørdag, ligger EUs støtte af biomasse under ”Nedtur”. EU-landene har netop vedtaget en ny klimalov med et mål om at reducere unionens samlede udledninger med 55 procent i 2030, ligesom EU-landene er blevet enige om, hvilke industrier og hvilke energiformer der regnes som bæredygtige og derfor kan få støtte fra EU. EU vil stadig regne brugen af biomasse som bæredygtigt, hvilket har fået massiv kritik fra miljøorganisationer. ”EU's egne fagfolk har sagt klart og tydeligt, at brugen af flere typer biomasse er skadeligt for klimaet. Alligevel tager man ikke højde for det i de nye EU-regler,” skriver den europæiske miljøorganisation Fern, der arbejder for at beskytte EU's skove og natur.

I Indblik i Jyllands-Posten lørdag skriver journalist Lars From Michael Hjøllund blandt andet: ”Danmark blev på Joe Bidens virtuelle klimatopmøde kaldt et ”globalt foregangsland i ren teknologi”, mens kritikere i Danmark bl.a. peger på, at et meget stort forbrug af biomasse fejlagtigt får Danmark til at fremstå mere grønt, end landet i virkeligheden er. […] Greenpeace har ifølge klima- og miljøpolitisk leder Helene Hagel både ris og ros: ”Statsministeren fortalte, hvor gode vi er til vedvarende energi, og om planerne om energiøer, hvor man vil producere grønt brændsel. Det er helt bestemt realistisk. Men hun glemte at fortælle om skyggesiden - at vi i Danmark har et enormt forbrug af biomasse, der ikke er bæredygtig, men som tæller med i tallene for vedvarende energi. Det er langt fra et foregangsland værdigt.” […] Under klimatopmødet har Danmark forhandlet en samarbejdsaftale om forskning og innovation på plads med amerikanerne, oplyser uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. En aftale, der ifølge ministeren kan bringe Danmark tættere på målet om en 70 pct. reduktion i udledningen af CO2. ”Aftalen viser, hvad det betyder at være foregangsland. Vi har i Danmark både forskning og virksomheder i verdensklasse, og så har vi vedtaget en så ambitiøs klimalov, at det er blevet bemærket af andre lande som USA,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.”

Information skriver mandag, at Danmark skal reducere udledningerne af drivhusgasser med 70 procent i 2030, men en ny fremskrivning fra Energistyrelsen viser, at den nuværende politik kun vil gøre det muligt at nå 55 procent. Det bliver kritiseret af både Klimarådet og støttepartier, men klimaminister Dan Jørgensen afviser kritikken og fremhæver, at Danmark selv uden nye tiltag vil have reduceret CO2-udslippet med 55 procent i 2030. Det svarer alene til, hvad resten af Europa skal nå, efter at EU for nylig har øget sit mål til 55 procents reduktion og han tilføjer, at Danmark også allerede er længere, end USA vil være i 2030. ”Det er rigtigt, at vi stadig har meget at gøre, men jeg har svært ved at se, at vi ikke er godt på vej, når vi efter halvandet år er nået 40 procent af den vej, vi har ti år til at nå,” siger Dan Jørgensen.

Børsen skriver, at en ny danskledet komité er en sejr for miljøet, EU’s ambitiøse klimamål og ikke mindst eksporten af cirkulære løsninger i den danske byggebranche. Det er arkitekt Kasper Guldager, som skal stå i spidsen for en danskledet komité, der fremover vil udstikke visionerne for europæiske standarder, når det gælder cirkulær økonomi i byggeriet. ”Det er en sejr for miljøet, for EUs ambitiøse klimamål og - ikke mindst - for et potentielt eksporteventyr af cirkulære løsninger i den danske byggebranche. Man kan jo bare skæve til vindmølleindustrien. Hvad har det ikke betydet for interessen og eksporten af danske vindmøller, at vi de sidste mange årtier har været verdensledende på netop det område?” siger Anne Holm Sjøberg, afdelingschef i Dansk Standard. Kasper Guldager mener, at efterspørgslen kun vil stige som resultat af de ambitiøse klimamål, der fra EU er sat de næste ti år og hvis man i forvejen tænker og bygger bæredygtigt, så har man automatisk et forspring.
Politiken, lørdag, s. 11; Børsen, mandag, s. 12, 20-21; Information, lørdag, s. 8, mandag, s. 1, 6; Jyllands-Posten, lørdag, s. 6-7; Kristeligt Dagblad, s. 10 (26.04.2021)

Prioriterede historier

EU er klar med coronanødhjælp til Indien
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om coronasituationen i Indien. Flere af mandagens aviser skriver, at EU har meldt sig klar til at hjælpe Indien, som lige nu er rystet af en voldsom coronabølge med høje smittetal. Iltforsyning og andet medicinsk udstyr er allerede ved at blive indsamlet af medlemslande, siger Janez Lenarcic, der er nødhjælpskommissær i EU. Indien har de seneste fire dage registreret flere end 300.000 nye smittetilfælde dagligt og søndag blev der registreret næsten 350.000 nye smittetilfælde, hvilket ifølge nyhedsbureauet dpa er det højeste antal på én dag i hele verden. ”EU samler ressourcer til hurtigt at kunne reagere på Indiens anmodning om hjælp via EU's civilbeskyttelsesmekanisme (et samarbejdssystem i EU om nødhjælp ved katastrofer, red.),” skriver EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen ifølge Jyllands-Posten mandag. Politiken skriver mandag, at mens smittetallet tog til, så åbnede Indien samfundet og derfor er smittetallet nu nået kogepunktet. Siden tidlig marts er smittetallet eksploderet, og i alt er der akkumuleret godt 17 millioner smittetilfælde siden pandemiens udbrud. Flere medier beretter om hospitaler, der er tvunget til at sende patienter væk som følge af mangel på både senge og iltoxygen. Flere eksperter mener, at smitte- og dødstallet potentielt kan være langt højere, end de indiske myndigheder kan bekræfte. ”Jeg tror, at det faktiske antal på folk, der dør af covid-19, er to til tre gange højere, end regeringen rapporterer,” siger dr. Manas Gumta, der er generalsekretær for lægesammenslutningen AHSD i delstaten Vestbengal, til The Guardian. I denne weekend har EU såvel som USA meldt ud, at de er klar til at sende hjælp til den indiske regering og sundhedspersonale.

Berlingske lørdag beskriver coronaeksplosionen i Indien som en ny advarsel til verden. ”En ny og bekymrende virusvariant kan meget vel forklare en uhørt voldsom indisk smitteeksplosion, som får flere lande til at smække døren i til det folkerige land. Det er ikke tilfældigt, at endnu en opsigtsvækkende variant vinder hastigt frem, for her langt inde i pandemiens år to er smittekapløbets regler ændret,” forklarer den internationalt fremtrædende danskfødte professor i virologi og immunologi ved Oxford University, Astrid Iversen. ” Det er meget sandsynligt, at vi i Danmark, EU, USA og visse andre steder kan få lokale epidemier under kontrol. Men i store dele af verden oplever man voldsomme epidemier lige nu, og når man samtidig begynder at rulle vacciner ud der, vil der opstå mange muligheder for, at virus kan ændre sig. Og når der er mange muligheder, er der også en større risiko for, at den ændrer sig til noget, som er problematisk,” siger Astrid Iversen yderligere.
B.T., mandag, s. 12; Jyllands-Posten, mandag, s. 13; Politiken, mandag, s. 9; Berlingske, lørdag, s. 22-24; Børsen, mandag, s. 16 (26.04.2021)

EU vil købe 1,8 milliarder doser af Pfizer
Flere af mandagens og weekendens aviser skriver om vaccinesituationen i EU. B.T. lørdag skriver, at EU-Kommissionen er tæt på at indgå en aftale med BioN-Tech og Pfizer om levering af 1,8 milliarder vaccinedoser. Ifølge EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil det resultere i, at EU får 1,8 milliarder doser i perioden 2021 til 2023. I forvejen har EU kontrakter med BioNTech og Pfizer for i alt 600 millioner doser. Der arbejdes fra kommissionens side i øjeblikket på at sikre, at der på længere sigt er vacciner nok. Flere eksperter mener, at Danmark bør gå forsigtigt frem, hvis det besluttes, at bruge vaccinen fra Johnson & Johnson skriver Jyllands-Posten søndag. Natten til lørdag anbefalede de amerikanske sundhedsmyndigheder, at genoptage brugen af Johnson & Johnson-vaccinen. ”Jeg tror, det bliver svært at indføre den i Danmark - i hvert fald for kvinder,” mener professor i vaccinedesign på Københavns Universitet Camilla Foged. Johnson & Johnson vaccinen er den, Danmark har købt allerflest af, så hvis den også må trækkes ud af det danske vaccineprogram, vil det få tidsplanen for vaccineudrulningen til at skride yderligere. Johnson & Johnson vaccinen blev godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, allerede i marts. De første sendinger var også på vej til EU's medlemslande, da USA pludselig satte den i bero. Johnson & Johnson standsede efterfølgende selv leverancerne, men de blev genoptaget i sidste uge, efter at EMA havde konkluderet, at der var en mulig sammenhæng mellem vaccinen og de sjældne blodpropper, men at fordelene stadig opvejer risiciene. ”AstraZenecas vaccine ser på nuværende tidspunkt ud til at give en højere risiko for alvorlige bivirkninger end Johnson & Johnsons vaccine. Men vi er i den gunstige situation i Danmark, at vi kan takke nej til begge vacciner alligevel,” mener Anton Pottegård ifølge Berlingske lørdag. Anton Pottegård er professor i brug af lægemidler ved Syddansk Universitet og medlem af Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe og han siger: ” Det indledende signal fra USA om bivirkninger ved Johnson & Johnson lignede det, vi så ved AstraZeneca, men det ser ikke ud til at udvikle sig i hverken samme retning eller samme tempo”. Der er også forhåbninger om en ny vaccine fra CureVac. ”CureVacs vaccine kan blive godkendt i foråret, så teoretisk kan vi se de første leverancer. Men de har udfordringer med at få produktionen på plads, så det er usikkert. Men vi forventer, at CureVac bliver en vigtig brik i EUs vaccineprogram de kommende år. De arbejder med en teknologi, som vi forventer vil have god effekt mod de kendte og kommende mutationer,” siger Richard Bergstrøm, der er Sveriges øverste ansvarlige for vaccineindkøb og et af medlemmerne af EUs fælles vaccineindkøbsgruppe.

Jyllands-Posten lørdag skriver, at der ifølge Erhvervsministeriet er ”løbende dialog” med erhvervslivet om etableringen af dansk vaccineproduktion. Men fra virksomhederne lyder det, at der er langt mellem møderne og ingen konkrete fremskridt. AJ Vacccines, der i 2017 overtog Statens Serum Instituts vaccineproduktion, var et af fem selskaber, som for en måned siden var inviteret til et møde med EU-kommissæren Thierry Breton, da han var i Danmark for at drøfte vaccineproduktion med Mette Frederiksen og udenrigsminister Jeppe Kofod. Men siden det møde har der ikke været kontakt, oplyser Jesper Helmuth Larsen, administrerende direktør i AJ Vaccines. Også allergiselskabet ALK var med på mødet med EU-kommissær Breton for en måneds tid siden. Selskabet har siden været i kontakt med EU-Kommissionen for at sikre en direkte kommunikationslinje til EU's vaccine-taskforce. ”Men ALK står nok ikke først på listen over danske life science-virksomheder, som kommissionen ringer til, hvis der for alvor skal skrues op for vaccineproduktionen. Dertil er vores kapacitet for lille, og der er andre danske virksomheder, som er mere oplagte at samarbejde med,” oplyser Jeppe Ilkjær, pressechef i ALK Abello.

Politiken lørdag skriver, at der forleden kom et opsigtsvækkende tweet fra EU's udenrigsrepræsentant og næstformand i EU-Kommissionen, Josep Borrell, og tweetet blev kort tid efter slettet igen. Det var et citat fra den amerikanske økonom Joseph Stiglitz, der argumenterede for at ophæve medicinalfirmaernes patentrettigheder på covid-19-vacciner. Det illustrerer ifølge Politiken, hvordan patenter og ophavsret inden for sundhedssektoren er blevet et sprængfarligt politisk emne. Medicinalindustrien forsvarer patenter med, at de med privat finansiering påtager sig risikoen ved den dyre udvikling af medicin, men ved udviklingen af coronavaccinerne er billedet ikke så entydigt. Forskningsinstitutionen The Graduate Institute i Geneve har samlet de offentligt tilgængelige tal for statslig støtte til forskning i og udvikling af coronavaccine. Ifølge dette estimat har EU og USA alene investeret over 4 milliarder euro i udviklingen af syv af de mest kendte vestlige vacciner, hvilket svarer til omkring 30 milliarder danske kroner. Dertil kommer indtægterne fra de enkelte landes køb af vaccinedoserne. ”Systemet giver al magt til patentholderen. Vi har behov for et system, som giver indflydelse til alle, der har været involveret i udviklingen. Den offentlige sektor skal ikke kun ses som den, der sikrer grundforskningen, den skal i dette tilfælde også ses som en risikovillig investor med ret til indflydelse på, hvordan vaccinerne distribueres. Lige nu kan virksomhederne selv bestemme over alt fra fremstilling til prissætning,” siger Adrian Alonso Ruiz, der er forsker i medicininnovation ved The Graduate Institute. EU-Kommissionen mener ikke, at medicinalfirmaernes patentrettigheder er problemet. ”Problemerne med adgang til vaccinerne vil ikke blive løst ved at ophæve patenter; de er snarere knyttet til manglen på kapacitet til at producere så hurtigt som muligt,” lyder det i et skriftligt svar fra en talsmand i EU-Kommissionen til Politiken. Kommissionen vil foretrække at samarbejde med medicinalfirmaerne om at optrappe produktionen ad frivillighedens vej.

Jyllands-Posten søndag skriver om, hvordan tyskere og folk fra resten af verden rejser til Rusland og betaler 17.000 kroner og flyver til Moskva for at få to doser af Sputnik V vaccinen, som endnu ikke er godkendt i EU. Foreløbigt gælder det 50 personer, men 600 mere har købt og betalt en rejse i løbet af april eller maj. Politiken lørdag skriver, at Finland har vaccineret markant flere end Danmark. Grunden dertil er, at finnerne mener, at det er lige så godt, hvis ikke også bedre, at udskyde det andet vaccinestik. Danmark kan også vinde tid i udrulningen af vaccinerne, hvis man venter med at give det andet stik af vaccinerne fra Pfizer og Moderna. ”Det betyder konkret, at vi kunne vaccinere mange flere, fordi vi i stedet for at stikke med 3-4 ugers mellemrum har givet vaccinen med 12 ugers mellemrum. På den måde har vi groft sagt vundet to måneder,” siger Hanna Nohynek, overlæge i det finske folkesundhedssinstitut THL, der er en mellemting mellem Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen. Forlængelserne af intervaller diskuteres blandt mange europæiske myndigheder efter EU's vaccineudrulning har været ramt af manglende leveringer.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 10, søndag, s. 4, 18; Berlingske, lørdag, s. 10, 11; B.T., lørdag, s. 4; Politiken, lørdag, s. 6, 8 (26.04.2021)

Administration

DF indsendte falsk program til EU
En rapport fra EU's svindeljægere Olaf, som DR er i besiddelse af, viser, at Dansk Folkepartis sommergruppemøde i Skagen 4. august 2015 foregik samme dag som et program for en Meld-konference indsendt af DF til EU, skriver Ekstra Bladet mandag. Samme år, samme dag og samme klokkeslæt, men to vidt forskellige virkeligheder og nu kræver anklagemyndigheden Morten Messerschmidt straffet med fængsel for svindel med knap 100.000 skattekroner fra EU og dokumentfalsk i forening med en medarbejder. DF's næstformand har selv oplyst, at den medtiltalte er hans egen tidligere assistent, personale- og sekretariatschef Jeanie Nørhave. Berlingske skriver lørdag, at ifølge det nordjyske hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Folkeparti, Erik Høgh-Sørensen, handler tiltalen ikke om, at Morten Messerschmidt har brudt nogle EU-regler, men er derimod et udslag af ”systemisk korruption” i politiet. ”Der er så mange uregelmæssigheder af forskellige art, og der er så usædvanlig mange i de her år, at jeg kæder dem alle sammen. Derfor synes jeg ikke, at Messerschmidt-sagen i sig selv kan stå alene,” siger Erik Høgh-Sørensen og fortsætter: ”Der er tale om politisk motiveret retspraksis. Der er så mange EU-tilhængere, der kunne være endt i samme situation som Morten Messerschmidt, uanset om han er skyldig eller ej. Det er her, politiets efterforskning er politisk motiveret.” Han mener, at det danske politi ikke går efter EU-tilhængere og han er overbevist om, at EU presser Bagmandspolitiet til at forfølge netop EU-kritiske stemmer. ”Der er pres fra EU. Når OLAF overdrager en sag til Danmark, vil der være et politisk pres for, at det danske politi skal rette ind og rent faktisk føre sagen, men når OLAF ikke overfører langt mere alvorlige sager, ender sagen jo aldrig hos de relevante politimyndigheder. Dermed er der tale om systemisk korruption,” siger han.

I en analyse i Information lørdag skriver kommentator Lars Trier Mogensen blandt andet: ”Bagmandspolitiets tiltale mod Morten Messerschmidt for bedrageri og dokumentfalsk kan blive skæbnesvanger for DF. En mulig dom mod næstformanden vil gøre en genrejsning af det i forvejen hårdt slagne parti noget nær umulig. DF-æraen kan nærme sig sin afslutning. […] Påstanden fra Morten Messerschmidt er, at folketingsmedlemmerne fra Dansk Folkeparti rent faktisk diskuterede en række punkter ”med udelukkende EU-relevans” på en særskilt del af sommergruppemødet, mens Bagmandspolitiet omvendt vurderer, at en egentlig EU-konference ”aldrig fandt sted”, som det hedder i anklageskriftet. Et afgørende spørgsmål i retssagen bliver derfor at afgøre, hvor meget europæiske spørgsmål skal fylde på et politisk møde, før det er støtteberettiget som en decideret EU-konference. Flere andre partier har tidligere været nødt til at tilbagebetale støtte, netop fordi deres aktiviteter ikke levede op til kravene om EU-relevans. […] Udfaldet er ikke givet på forhånd, og det vil i sidste instans være op til domstolen at afgøre, om Morten Messerschmidt og hans personlige assistent er skyldige i bedrageri og/eller dokumentfalsk. Uanset udfaldet vil retssagen dog i sig selv skabe store problemer for Dansk Folkeparti. Partiets årelange kampagne mod fråds i EU-systemet er allerede blevet afsløret som åbenlyst hykleri, idet Morten Messerschmidt tydeligvis selv har været mere end kreativ i sin bogføring. Og personligt vil han som uddannet jurist blive sværtet til af anklagerne om lovbrud.”
Ekstra Bladet, mandag, s. 5; Berlingske, lørdag, s. 7; Information, lørdag, s. 4 (26.04.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Nemlig.com. Den danske model giver ingen klare svar
I en analyse i Politiken søndag skriver Magnus Andersen og Marlene Spanger, henholdsvis ph.d.-studerende og lektor ved Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet blandt andet: ”Debatten om Nemlig.com vidner om, at vi ikke har forstået, at Danmark for længst er blevet en del af et globalt arbejdsmarked. […] Finskejede virksomhed Wolts udnyttelses- og overvågningsmetoder der angribes for at være det grimmeste eksempel på arbejderes usikre arbejdsvilkår på de 'nye' digitale platforme - metoder, der også benyttes på globalt plan af virksomheder som Deliveroo og Uber Eats. Fælles for de nævnte virksomheder er, at de overvejende benytter sig af migranters arbejdskraft, som kommer fra andre EU-lande og det globale syd. [...] Det er tragikomisk at lægge øre til den danske debat, fordi præmisserne og argumenterne i den udelukkende tager afsæt i den danske model. Men sagen er, at netop den danske arbejdsmarkedsmodel kommer til kort, når vi vil forstå den udnyttelse af arbejdsmigranter, der foregår på et arbejdsmarked, der er blevet reorganiseret af digitaliseringen. Udnyttelsen er ikke udelukkende national, men er en del af en global virkelighed. [...] Hvis vi breder perspektivet lidt ud og spørger om, hvilke værdier og hvilken moral det er fornuftigt at udvikle hos unge mennesker i dag, byder FN's menneskerettighedserklæring og FN's verdensmål sig til som mulige svar. FN's menneskerettighedserklæring er en slags grundlov for menneskeheden. Den repræsenterer de sociale og personlige rettigheder. De beskytter ethvert menneske, og derfor kan de betegnes som almene. [...] FN's menneskerettighedserklæring har et så stort overlap med den franske menneskerettighedserklæring fra 1789, at den aldrig ville kunne være skrevet uden. Menneskets værdighed er imidlertid en formulering, vi skylder Kant, eftersom den franske menneskerettighedserklæring ikke indeholder menneskets værdighed som grundværdi. [...] Det er eksempler på fundamentale spørgsmål, som det er vigtigt at få diskuteret med hinanden i en truet tid. Hvis der ikke oprettes et systematisk og sammenhængende dannelsesfag, vil menneskerettighederne og FN's verdensmål ligeledes glide ungdommen af hænde.”
Politiken, søndag, s. 6 (26.04.2021)

Det digitale indre marked

Global mangel på mikrochip har ramt danske virksomheder
Den globale mangel på mikrochip har affødt reaktioner fra flere verdensledere og den amerikanske præsident, Joe Biden, har også kastet sig ind i kampen for at øge produktionen, skriver Berlingske mandag. Også EU har fokus på problemet og i marts præsenterede Europa-Kommissionens næstformand, den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager, en ambitiøs målsætning om, at 20 procent af verdens samlede produktion af avancerede chip i 2030 skal være produceret i EU, hvilket er en fordobling af det nuværende antal, hvor ti procent af alle avancerede chip bliver produceret i unionen. ”Vi står i den paradoksale situation, at Europa bruger en masse af disse forskellige former for teknologi, men vi producerer meget lidt. Samtidig er produktionen (af chip, red.) afhængig af maskineri, der er produceret i Europa,” sagde Margrethe Vestager ifølge britiske BBC, da den ambitiøse målsætning blev præsenteret.
Berlingske, mandag, s. 4-5 (26.04.2021)

Robert Lauritzen måtte helt til Indien og Japan for at finde sundhedsdata
Uden danske data er der større risiko for fejl, når kunstig intelligens analyserer danskere, men EU's nye forslag om regulering kan åbne vejen til danske sundhedsdata, skriver Politiken mandag. Robert Lauritzen, direktør for Cerebriu, står bag en maskine, der på under 60 sekunder kan afgøre, om en hovedpine skyldes noget alvorligt såsom kræft, blodprop eller blødning og kan i givet fald udpege de områder af hjernen, der skal undersøges nærmere. Maskinen er allerede testet, godkendt og klar til brug ude på hospitalerne, men problemet er, at den muligvis ikke virker helt så godt på danskere som på indere, japanere og israelere, da der ikke har været adgang til billeder af danske eller andre europæiske hjerner. EU-kommissær Margrethe Vestagers forslag om nye skrappe regler for brug af kunstig intelligens kan dog lave om på det, selvom forslaget er både tungt, bureaukratisk, besværligt og dyrt. ”Men det viser en vej til danske data. Vi får en præcis beskrivelse af, hvad vi må og ikke må, og hvilke betingelser der skal være opfyldt. Det betyder, at vi kan samarbejde med læger og hospitaler i Danmark, Frankrig, Tyskland, Storbritannien og alle de andre europæiske lande, som er interesserede i vores teknologi,” siger Robert Lauritzen. Branchedirektør, Rikke Hougaard Zeberg, skriver i en kommentar til forslaget: ”Kommissionens udspil skal ses som en mulighed for, at EU-landene bliver de bedste i verden til at bruge data og kunstig intelligens på en ansvarlig måde. Borgerne skal have tillid til, at brugen af kunstig intelligens respekterer vores grundlæggende menneskerettigheder.”
Politiken, mandag, s. 10 (26.04.2021)

Styr nu de algoritmer
Politiken mandag skriver blandt andet i sin leder: ”Det vil nok komme bag på nogle, at det var en samling aggressive algoritmer, der i januar var med til at fælde den daværende regering i Holland. […] Mange vil måske også blive overrasket over, hvor hurtigt myndighedernes brug af et omstridt fænomen som automatisk ansigtsgenkendelse breder sig i Europa. […] Pointen med denne opremsning er, at brugen af kunstig intelligens breder sig i disse år, ofte uden større opmærksomhed. Og udviklingen går hurtigt. […] I sidste uge kom EU-Kommissionen med sit bud på regulering af den kunstige intelligens, hvor den søger en tredje vej mellem Kinas statsstyrede overvågningskapitalisme og amerikansk laissez faire. Udspillet vil bl.a. stoppe statslig scoring af borgere som i Kina og begrænse politiets brug af biometrisk masseovervågning. Hurra for det. Men den måtte gerne være gået længere, ikke mindst i reguleringen af den private sektor, der også er flittig bruger af ugennemskuelige algoritmer. Også selv om det handler om at finde en balance, så vi ikke bremser udviklingen af en kunstig intelligens, der kan blive afgørende i alt fra kampen mod sygdomme til klimaforandringer. Men EU-Kommissionen peger dog mod højere internationale standarder.”
Politiken, mandag, s. 1 (26.04.2021)

Finansielle anliggender

Euro ramte syv ugers højdepunkt
Børsen skriver mandag, at fredag eftermiddag ramte den fælleseuropæiske valuta, euro, det stærkest niveau i syv uger, og mere end revancherede sig efter svækkelsen torsdag, da ECB-chef Christine Lagarde afviste spekulationerne om en tilbagerulning af obligationsopkøbene. Ugens store begivenhed var dog rentemødet i ECB torsdag, hvor analytikere fra Unicredit fremhævede, at ECB lød meget mere forsigtig end Bank of Canada, idet ECB-chef Christine Lagarde understregede, at risici stadig hælder til nedsiden samt at usikkerheden fortsat er til stede.
Børsen, mandag, s. 30; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2 (26.04.2021)

Hør sandheden fra en ugle i kørestol
I en klumme i Berlingske lørdag skriver erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen blandt andet: ”Den økonomiske debat i Danmark ville sikkert ligne et indlæg fra en tidligere tysk finansminister i Berlingske, hvis den danske statsgæld var optaget i euro i stedet for i kroner, og hvis danske politikere skulle forklare de enorme finanspolitiske ubalancer i Italien eller Spanien over for vælgerne. Det skal de heldigvis ikke. [...] Datoen 12. oktober 2020 vil gå over i tysk finanshistorie. For første gang voksede den nye statsgæld med over 10.000 euro i sekundet, endnu hurtigere end under den globale finanskrise i 2007-2009, hvor der var et enormt lånebehov. […] Tallene er skræmmende. Underskuddet på statsfinanserne i Spanien, Grækenland, Italien, Belgien og Frankrig ligger ifølge nye tal fra Eurostat på den forkerte side af otte procent af BNP, hvilket er en urovækkende afstand til traktatens underskudsgrænse på bare tre procent af BNP. Danmark er i dag simpelthen det eneste land blandt alle EUs 27 medlemslande, som ikke bryder traktatens regler. En skræmmende observation. [...] Gældseksplosionen i Europa får den hjemlige debat om gæld og finanspolitik til at ligne en tivolitur, selvom bølgerne stadig kan gå højt. Kernen i den hjemlige gældsdebat var statsministerens berømte udtalelser i TV 2 om, at det var borgerligt og gammeldags at tænke i at betale gæld tilbage, ligesom blandt andet beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i Politiken og på sociale medier har forsøgt at miskreditere krisepolitikken, som blev ført af blå blok, da finanskrisen rasede i 2008-2010 og i årene efter. […] Har Den Europæiske Centralbank (ECB) med sine enorme opkøb sået kimen til en inflation, man ikke kan styre, og som kan udløse betydelige sociale konsekvenser, når den viser sig, ved at udhule købekraften af løn og dermed forstærke tendensen til stigende ulighed under coronakrisen. ECBs krisepolitik kan hurtigt komme under hård beskydning, når coronakrisen er slut. [...] Er det overhovedet muligt at genetablere nogle finanspolitiske spilleregler på den anden side af coronakrisen, som landene vil respektere. Allerede i 2018 var den danske professor Niels Thygesen, som også er formand for EUs finanspolitiske råd, medforfatter til et forslag om en reform af reglerne. De finanspolitiske spilleregler er suspenderet under krisen, og stadig flere europæiske topøkonomer mener, at de skal reformeres efter krisen for at tage højde for et meget højere gældsniveau.”
Berlingske, lørdag, s. 2 (26.04.2021)

Nervøse investorer: Bitcoin er bedre end guld
I Indsigt i Børsen mandag skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: ”Umiddelbart lød det som en yderst forståelig forsvarsmekanisme fra de to personer i verden med det ubetinget største ansvar for valutastabilitet: “Bitcoin er ikke en kryptovaluta, den er et kryptoaktiv,” var de stort set enslydende svar fra først ECB's Christine Lagarde og et par timer senere Feds Jerome Powell, da de på hver deres side af Atlanten onsdag i forrige uge stillede op til digitale spørgeseancer hos Reuters og The Economic Club of Washington. Lagarde understregede, at centralbankerne ikke fører tilsyn med digitale aktiver; det er op til andre myndigheder. Hun sagde, at det er “afgørende, at investorerne er fuldt ud klar over, hvilke risici de udsætter sig selv for.” Powells pointe i Washington var bl.a., at bitcoin ikke kan være en valuta, fordi “den stort ikke bruges som betaling.” […] Valuta eller aktiv, så har bitcoin og en stribe andre mindre kryptoaktiver givet enorme afkast: 5. januar 2019 kostede en bitcoin knap 3800 dollar, 1. maj samme år var den mere end fordoblet. […] Ingen analyser om bitcoin er uden en kæmpe rød advarselstrekant; ligesom den kan stige fra de aktuelle knap 50.000 dollar til over 100.000 dollar, kan den falde dybt. Typisk falder prisen på bitcoin tre gang mere end prisen på guld - hvilket kan afdækkes ved at have tre gange mere guld end bitcoin - men er hidtil altid kommet tilbage.”
Børsen, mandag, s. 20 (26.04.2021)

Grundlæggende rettigheder

Bestseller på gal kurs
Politiken skriver blandt andet i sin leder søndag: ”Drop tøjproduktionen i Myanmar. Lige nu. Der er intet godt at sige om militærstyret i Myanmar. Siden det tog magten fra den demokratisk valgte regering i februar, har det dræbt mere end 700 mennesker og såret tusinder. EU har af samme grund indført sanktioner mod regimet og de udenlandske virksomheder, der samarbejder med militærets virksomheder. En af de virksomheder er ifølge FN den danske tøjgigant Bestseller. […] Bestseller har indtil videre insisteret på at fastholde sine ordrer med henvisning til en intern, ikkeoffentlig rapport, der ikke finder beviser for, at fabrikkerne giver penge til militæret i Myanmar. Og selv om både udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og Erhvervsstyrelsen nu advarer Bestseller om, at de risikerer at blive pålagt EU-sanktioner, tager virksomheden det afslappet. […] Men samtidig med, at man med rette forarges over Bestseller, peger pilen også mod forbrugerne. Hvor tit tjekker de fleste danskere, hvor deres tøj er produceret. Hvor meget går vi op i arbejdsforholdene og hvilke regimer, vi indirekte støtter med vores indkøb? For manges vedkommende nok ikke ret meget. Det ved Bestseller - og derfor trækker de på skuldrene over kritikken af produktionen i Myanmar. Sanktioner er fint - men en reel forandring kræver også, at tøjkunderne går lidt mere op i etikken end snittet, pasformen og prisen.”
Politiken, søndag, s. 1 (26.04.2021)

Vi kan hjælpe flest fordrevne i nærområderne
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Flemming Møller Mortensen, udviklingsminister og minister for nordisk samarbejde og Anders Ladekarl, generalsekretær, Dansk Røde Kors. De skriver blandt andet: ”Verden sætter i disse år en trist rekord. Over 80 millioner mennesker er fordrevet fra deres hjem, hvilket er det højeste antal siden Anden Verdenskrig. Årsagerne er mange. Nogle er drevet på flugt af krig og uroligheder. Andre af sult og fattigdom. Klimaforandringerne begynder desværre også at give deres bidrag. Og det seneste år har særligt de socioøkonomiske konsekvenser af covid-19 gjort en svær situation værre. […] Tag Syrien som et forfærdende eksempel. Her udspilles på 11. år en menneskelig tragedie, og behovet for hjælp er større end nogensinde. FN skønner, at 13,4 mio. mennesker i Syrien har brug for akut nødhjælp. 90 pct. af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. […] Derfor har både skiftende danske regeringer og Røde Kors også længe haft stort fokus på at hjælpe i og omkring Syrien. Under hele Syrien-krisen har Røde Kors via sit samarbejde med Syrisk Røde Halvmåne eksempelvis arbejdet for at sikre, at syrere har adgang til forebyggelse og behandling af de almindeligste sygdomme. Og den danske stat har netop på EU og FN's årlige Syrien-konference i Bruxelles bidraget med yderligere 700 mio., hvoraf halvdelen går til humanitære indsatser. […] Vi skal blive endnu bedre til at tænke den humanitære hjælp sammen med vores langsigtede udviklingsbistand de steder, hvor omstændighederne er svære, og hvor vi kan gøre den største forskel for flest mennesker.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 21 (26.04.2021)

Institutionelle anliggender

Bilgiganter blæser til magtkamp om forbrugere
Bilproducenter vil eje mere af værdikæden og pønser på at indføre en agentmodel, der vil reducere bilforhandlernes evne til at handle frit, skriver Børsen mandag. I disse år skyller massive ændringe rind over bilbranchen, hvor digitalisering og nye teknologiske landvindinger vender op og ned på markedet og derfor forsøger bilproducenter nu at komme tættere på forbrugerne. Thomas Ritter, professor fra CBS, beskriver bilproducenternes træk som en centralisering af magt i forsyningskæder og markeder, hvor et mellemled som bilforhandlerne hurtigt kan komme under pres. “I bund og grund er det en måde, hvorpå forhandlernetværket og de rige direktører bliver frataget en del af deres magt. Bilforhandlere har klassisk set tjent godt med penge på at handle med biler, men de bliver pelset af mastodonterne. Det er et klassisk træk,” siger Thomas Ritter. I øjeblikket diskuteres gruppefritagelsesordningen i Europa-Kommissionen, hvilket for bilbranchen vil fastlægge rammevilkårene for bilproducenterne og deres net af forhandlere. Udfaldet af disse diskussioner kan meget vel være afgørende for, hvorvidt agentmodellen vinder frem i de kommende år, lyder det fra Thomas Møller Sørensen fra Dansk Industri. “Bliver producenterne mødt med flere krav i forhold til deres netværk af forhandlere, så kunne man forestille sig, at flere går over til at bruge agentmodellen og omvendt,” siger Thomas Møller Sørensen.
Børsen, mandag, s. 14-15 (26.04.2021)

Boris-faktoren: Hvordan kommer Storbritannien videre efter coronavirus og Brexit?
I en international debat i Berlingske lørdag skriver Katja Hoyer, tysk-britisk historiker og forfatter, blandt andet: ”At coronakrisen i øjeblikket er det mest påtrængende problem giver politisk medvind til Johnson og hans konservative regering. Omkring 33 millioner briter, eller knap to tredjedele af alle voksne, er foreløbig vaccineret. Det har befolkningen noteret sig - næsten halvdelen har i opinionsmålinger givet til kende, at de er tilfredse med regeringens indsats. Især synes den klare kontrast til vaccinesituationen i EU at bekræfte for Brexit-vælgerne, at deres land er blevet mere handlekraftigt, siden de trådte ud. [...] Siden marts har regeringen og Johnson selv flere gange talt om det ”Globale Storbritannien” som fremtidsvision. Her er det højt besungne ”særlige forhold” til USA i fokus, men man vil også opbygge tættere bånd til Asien. Europa forstås her mest kun som en sikkerhedspolitisk partner - i hvert fald er der ikke tale om et ”særligt forhold”. [... ] Henved 43 procent af al britisk eksport går til EU, mens 52 procent af al importen kommer derfra. 1,2 millioner briter lever i EU. Østaten deler vandgrænser med fastlandet, som der fiskes i fra begge sider. Landegrænsen til EU på den irske ø burde egentlig aldrig igen være en synlig barriere. Alle er problemer, som langsomt blev løst gennem det stærke netværk i EU, men som nu atter er trådt i forgrunden. [...] Det ville imidlertid være en fejl fra EUs side at antage, at Brexit-projektet er så absurd, at briterne nok snart vender tilbage igen. De Konservative vandt valget i 2019 under sloganet ”Get Brexit Done” (få Brexit gjort, red.), og det med et flertal på 81 mandater. De kan derfor regere alene og uden kompromisser. Brexit er sket, og det ændrer hverken fiskerislagsmål eller beklagende ferieboligejere på.”
Berlingske, lørdag, s. 11 (26.04.2021)

Man skal ikke være bange for det tyske folk
Politiken bringer en kommentar af journalist og forfatter Peter Wivel, som blandt andet skriver: ”I Tyskland er det - for os - lidt fremmede begreb 'erindringskultur' af gode grunde alt andet end vemodige minder. Erindringskultur er et kritisk beredskab. Det må enhver nation trække på, hvis den ikke skal indhentes af selvtilfreds magelighed og traditionens dødvægt, en daglig trussel. […] I modsætning til den franske og amerikanske forfatning lægger den tyske, ligesom den danske, ikke magten i hænderne på statens overhoved, men giver parlamentet al magt. Den lektie lærte tyske demokrater på den hårde måde af kejserdømmet. Det understreger den ny historikerstrids hovedperson Hedwig Richter i sit netop udkomne 125 sider lange og tæt kildebelagte historiske essay, 'Aufbruch in die Moderne'. […] For god ordens skyld lyder Richters budskab her op til valget, at forestillingen om en tysk særstilling er blændværk. Ingen højere magt, EU, Nato, USA, redder tyskerne fra sig selv, tværtimod. Efter Trump, efter Brexit, og i værste fald også efter en Marine Le Pen skal EU selv træde i karakter. Nu skal tyskerne, ikke under selvpålagt tvang, men af egen drift og vilje udfordre sig selv på de svære dagsordener, alle må tage stilling til: Et indsatsberedt forsvar, en miljøbevidst og målrettet omstilling, et styrket EU, et nej til populisme og diskrimination.”
Politiken, mandag, s. 9 (26.04.2021)

Regeringens europapolitik sejler
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Bjarke Møller, journalist og forfatter blandt andet: ” Den danske regering driver på må og få i det europæiske magtspil, selv om det er af vital betydning for vores sikkerhed og økonomi. Nu må Kofod lægge en klar kurs. ”EU er vores vigtigste udenrigspolitiske platform. Men EU er ofte for langsom og slår ikke hårdt nok, når det gælder”. Sådan sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S), da han i sensommeren 2020 lancerede sine ideer til en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi for Danmark. Der er givet 95 høringssvar, men strategien mangler. Så hvad vil regeringen ud over at tale værdikampen op nær og fjern? Og hvad har regeringen gjort for at styrke EU, så unionen bedre kan takle de globale kriser, der ofte ryster det danske samfund? Desværre ikke ret meget, selv om det burde være dansk kerneinteresse at styrke EU i en verden, hvor kriserne muterer, de geopolitiske spændinger vokser, Rusland rasler med sablen i øst, autoritære magthavere fra Tyrkiet til Kina spiller med musklerne, og Mellemøsten er destabiliseret i det lange efterskælv fra krigene. Dansk europapolitik mangler et strategisk kompas, men måske håber man, at USA's præsident, Joe Biden, rider ind på den hvide hest og redder os, hvis noget går galt? […] I denne uge søsatte EU-Kommissionen en webplatform, så Europas borgere kan blande sig i debatten om fremtidens Europa. Den officielle konference åbnes på Europadagen 9. maj. Men den danske regering har udsendt et non-paper med 11 andre EU-lande, der mere handler om, hvad man ikke vil, end hvad vi kan gøre sammen i Europa. […] Vi mangler dog en sammenhængende europapolitik. Regeringen kunne f.eks. forfølge en offensiv strategi om at gøre EU til en grøn supermagt, der i de næste ni år kan optrappe kampen mod klimaforandringerne. […] Selv om udenrigsministeren har stor indsigt i EU-forhandlingsspillet, kan han ikke holde en socialdemokratisk kurs i Europa, der afviger fra den nationalkonservative inddæmningsstrategi, som partiet forfølger i Danmark. EU er reduceret til en taktisk brik i magtspillet imod EU-skeptiske og nationalistiske partier på Christiansborg. Det gjorde Lars Løkke Rasmussen også, indtil han satte nye sejl og længtes efter at kopiere Macron. […] Europapolitikken føres som dansk indenrigspolitik, blot med andre midler. Således også da statsministeren rejste til Israel for at mødes med Netanyahu og den østrigske kansler Kurz. Det var et mediemæssigt vaccinestunt, der måske skulle dække over, at regeringen sidste sommer forhalede bevillingerne, da EU-Kommissionen bad om flere penge til at skalere EU's vaccineindkøb op. Frederiksen fyrede hård EU-kritik af inden den skamløse håndsrækning til Netanyahu i valgkampens slutspurt, så man fik den forventede modreaktion fra de humanistiske kræfter.”
Politiken, lørdag, s. 3 (26.04.2021)

Interne anliggender

Den nye indfødsretsaftale er galskab, udskamning og diskriminering
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Amela Malek, Farid Sahel, Kirsten Kock med flere, der alle er aktive i Foreningen Fair Statsborgerskab, blandt andet: ”Mattias Tesfaye lovede at tilføje udlændingeområdet 'sund fornuft', men han gør det stik modsatte. Europas i forvejen strengeste regler for tildeling af statsborgerskab er ikke nok for flertallet af Folketingets politikere, når de vil vise os indvandrere, hvor uønskede og mindreværdige vi er i deres øjne. Det er den socialdemokratiske regering og tre borgerlige partiers nye indfødsretsaftale et fornemt bevis på. […] Men det åbenlyst diskriminerende og racistiske motiv bekræfter aftaleparterne ved, at regeringen forpligtes til at indkalde dem, hvis der kommer en kraftig stigning i antallet af ansøgninger om dansk indfødsret fra ansøgere uden for Europa. Det skal gøre det muligt at vurdere, om der er behov for at ændre de nuværende regler. De konservative erkendte åbent, at man ønsker et ”loft” over antallet af statsborgerskaber for ansøgere uden for EU og Norden. […] Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye lovede ved den socialdemokratiske regerings tiltræden i 2019 at tilføje udlændingeområdet ”sund fornuft”. I stedet tilføjer han nu endnu mere meningsløs galskab i forsøget på at udelukke så mange af os indvandrere som muligt fra fællesskabet.”
Politiken, søndag, s. 7 (26.04.2021)

Klima

Italiens lossepladser er en grotesk tragedie
I Signatur i Politiken søndag skriver Mette Mølbak, journalist, blandt andet: ”Forureningsskandalen i Campanien er en katastrofe for os alle sammen. Sig navnet Italien, og jeg er sikker på, at der dukker billeder op af frodige dale, liflig vin, solmodne tomater og blød mozzarella. Det gør der i hvert fald, når jeg tænker på Italien. Et gastronomisk slaraffenland og et madkulturelt forbillede, hvor de gode råvarer får lov at modne til perfektion, og hvor den gode smag gennemsyrer alt. Men det billede krakelerede i søndags, da jeg i denne avis nåede frem artiklen om 'Dødens Trekant' - tilnavnet for et landområde mellem Napoli og Caserta, hvor mafiaen og et inkompetent styre står bag en miljøskandale af ufattelige dimensioner. […] Katastrofen bliver kaldt Italiens Tjernobyl, men hvor katastrofen i Tjernobyl foregik i et sammenbrudt kommunistisk styre i 80'erne, sker det her i et demokratisk styre. I et EU-land, der er verdens 9. største økonomi, og som vi føler en stor samhørighed og har stor samhandel med. […] I mere end 30 år har EU for eksempel haft en lovgivning om ren luft, som fastsætter grænser for koncentrationen af forurenende stoffer i luften. Det kan bestemt ikke være inden for lovens rammer, at giftigt miljøaffald bliver brændt, så det kradser i halsen på borgerne. I FN's verdensmål nr. 11 er en del af delmålet tilmed, ”at inden 2030 skal den negative miljøbelastning per indbygger reduceres, herunder ved at lægge særlig vægt på luftkvalitet og på husholdnings- og anden affaldsforvaltning”. […] EU er skabt, for at vi i fællesskab skal løse hinandens problemer. Og det her er et fælles problem. […] Det er komplekst at løse klimaproblemer, men direkte miljøsvineri burde være muligt at stoppe. Lossepladsskandalen er synlig for enhver, der tør nærme sig området. Desværre vender alle ansvarlige det blinde øje til.”
Politiken, søndag, s. 4 (26.04.2021)

Succes i Tyskland, men ellers er de grønne sejre små og sjældne i Europa
Meningsmålinger over hele Europa viser, at op mod 90 procent af vælgerne anser kampen for klimaet for at være en vigtig dagsorden, men alligevel har miljøbevægelserne svært ved at få brede grupper i tale, skriver Politiken mandag. I Tyskland spås der stor succes for partiet De Grønne ved valget til Forbundsdagen i september og ved valget til EU-Parlamentet i 2019 havde de grønne partiers en fremgang med næsten 10 procent af stemmerne i hele unionen. Men i dag ses der en tilbagegang i Europa, hvor de grønne partier har en marginal tilslutning i Østeuropa og i Sydeuropa. ”Mange grønne hælder i retning af det yderste venstre, som overalt i Europa udgør et meget lille mindretal. De har svært ved at forholde sig til indvandring, sikkerhed og islamisme, og det skræmmer store vælgergrupper væk,” mener Philippe Breton, professor i kommunikation ved universitetet i Strasbourg.
Politiken, mandag, s. 8 (26.04.2021)

Migration

Den libyske kystvagt holdt fri, mens migranter druknede i Middelhavet
I Indblik i Jyllands-Posten lørdag skriver Marie Louise Albers, international korrespondent, blandt andet: ”Op mod 130 migranter på vej fra Libyen til Italien frygtes at have mistet livet i et skibsforlis i denne uge. Sagen er én af flere, hvor ngo'er beskylder den libyske kystvagt for ikke at rykke ud og redde liv. [...] EU's samarbejde med den libyske kystvagt om at bremse ankomsten af illegale migranter over Middelhavet har i de seneste år mødt stor kritik fra menneskerettighedsorganisationer. [...] Telefonsamtalerne mellem de to landes kystvagter fremgår af en lækket fil på 30.000 sider, som er udarbejdet af italienske anklagemyndigheder i forbindelse med granskningen af en række ngo-skibes missioner i Middelhavet. The Guardian er et af flere medier, der har fået indsigt i dokumenterne. Ahlam Chemlali, ph.d.-studerende i Nordafrika og migration ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, kalder afsløringerne for de første konkrete beviser på den kritik af EU's samarbejde med den libyske kystvagt, som menneskerettighedsorganisationer har råbt op om i årevis. ”Nødhjælpsarbejdere og menneskerettighedsorganisationer har tidligere fortalt, at den libyske kystvagt foretager illegale push backs (migranter skubbes væk fra EU's ydre grænse med magt, red.) og samarbejder med kriminelle netværk,” forklarer hun. […] EU har fremhævet samarbejdet med den libyske kystvagt for at være en af grundene til, at antallet af ankomne migranter er faldet drastisk i de seneste år. Ngo'er mener derimod, at udliciteringen af redningsarbejdet til Libyen, kombineret med at færre ngo-skibe opererer på havet, har ført til, at flere migranter mister livet. [...] Antallet af ankomster er faldet drastisk i de seneste år, særligt efter at EU indgik et tættere samarbejde med den libyske kystvagt i 2017. Samarbejdet har været voldsomt udskældt af menneskerettighedsorganisationer og hjælpearbejdere, hvoraf mange mener, at aftalen er skyld i, at flere migranter dør på havet.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 16-17 (26.04.2021)

Flygtningenævnets formand står fast på sikkert Damaskus
Flygtningenævnets formand, landsdommer Henrik Bloch Andersen, holder fast i, at personer, som er sendt tilbage til Damaskus, ikke risikerer at blive udsat for vold, men en rapport fortæller en anden historie, skriver Politiken lørdag. Der er en stigende kritik af de danske rapporter om Syrien, som Flygtningenævnet bruger. Flere kilder til danske Syrien-rapporter udarbejdet af Udlændingestyrelsen har i de seneste dage fastslået, at de føler sig misbrugt. De mener, at de danske myndigheder tegner et pænere billede af situationen i landet - i særdeleshed i hovedstaden, Damaskus - end de som kilder har forklaret. Dermed føler de sig vildledt til at være med til at bane vej for den massehjemsendelse af syrere, som den danske regering planlægger. ”Rapporterne udgør kun en meget begrænset del af de mange rapporter om forholdene i Syrien, der indgår i nævnets beslutningsgrundlag,” fastslår Henrik Bloch Andersen. Eksempelvis bruges en rapport fra organisationen Easo's rapport, ”Country Guidance Syria - Common analysis and guidance note”, fra september sidste år påpeger Henrik Bloch Andersen. Easo er en EU-organisation, som beskæftiger sig med asyl og flygtningepolitik.
Politiken, lørdag, s. 16 (26.04.2021)

Tysk kritik af dansk flygtningepolitik
Tyskland bevæger sig med små skridt i retning af den danske hjemsendelsespolitik over for syriske flygtninge, men et fremtrædende medlem fra De Grønne fortæller til Berlingske mandag, at det vil De Grønne lave helt om på i den kommende regering. ”Jeg vil ikke skjule, at det gør mig meget ked af det: at vi ikke er enige i den danske regerings politik i det her spørgsmål. Overhovedet ikke,” siger Claudia Roth, som er et fremtrædende medlem af det fremstormende parti De Grønne, der desuden er næstformand i det tyske parlament og hun fortsætter: ”Jeg ved, at der ligeledes er nogle hos os, der har interesse i ophæve forbuddet mod hjemsendelser. Det beklager vi også meget. Det er et godt eksempel på, at det er helt katastrofalt, at vi ikke har en fælles asyl- og flygtningepolitik inden for Den Europæiske Union.”
Berlingske, mandag, s. 14 (26.04.2021)

“Vi skal ikke ændre på vores principper på grund af sager fra Damaskus”
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) går nu, efter hård kritik, ind i et fuldtonet forsvar for beslutningen om at udsende syriske flygtninge skriver Berlingske lørdag. Dermed bliver reglerne ikke ændret og der vil ikke blive lavet en særlov for syrere. ”Det har fremgået fuldstændig klart af loven, at man kan blive sendt hjem til skrøbelige områder. Det kan heller ikke overraske nogen, at beskyttelsen er midlertidig, og når det behov så forsvinder, så bortfalder opholdstilladelsen også,” siger Mattias Tesfaye i et interview med Berlingske. ”Det skal du ikke spørge mig om. Jeg har et godt samarbejde med Radikale Venstre. Men det er korrekt, at man kan blive sendt hjem til »skrøbelige« forhold. Men vurderingen af, at forholdene i Damaskus i Syrien er forbedret, er i øvrigt noget, vi deler med myndighederne i Sverige, England og med EUs asylmyndighed, EASO. Hvis folk ikke har et individuelt asylbehov, kan de ikke få lov at blive, ” svarer Tesfaye til spørgsmålet om hvorvidt Sofie Carsten Nielsen så misforstået den lov, hun selv har været med til at gennemføre, når hun siger, at der skal være sikkert i Syrien, før man bliver udvist.
Berlingske, lørdag, s. 6-7 (26.04.2021)

Retlige anliggender

Manglende udvisning er ”korrekt” i sag med 794 kriminelle forhold
Det vakte opsigt, da der tirsdag i Københavns Byret faldt dom i en sag med et usædvanligt langt anklageskrift, hvor to unge mænd blev dømt i en sag med 794 forhold, men slap med en en advarsel, selv om anklageren havde indstillet, at de to mænd skulle udvises af Danmark, skriver Jyllands-Posten søndag. ”Ekstremt grove og vanvittigt mange forbrydelser, latterligt lave straffe - og INGEN udvisning?!? Det er vanvittigt,” skriver Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, på Facebook. Ifølge formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Jytte Lindgård, er det generelt svært at udvise EU-statsborgere i straffesager. ”EU-statsborgere er næsten at betragte som danskere. Det er også det, der ligger i reglerne om den fri bevægelighed. Det betyder, at der er væsentligt forskellige regler, der gælder for henholdsvis ikke-EU-statsborgere og EU-statsborgere, og hvor det er meget svært at udvise EU-statsborgere,” siger Jytte Lindgård, som ikke vil udtale sig om den konkrete sag.
Jyllands-Posten, søndag, s. 10 (26.04.2021)

Sikkerhedspolitik

Jagten går ind på dem, der er klar til at dræbe for Rusland
Den forvoksede russiske ambassade i den tjekkiske hovedstad Prag har fungeret som central for hemmelige missioner i de europæiske lande og koordination med prorussiske militser, lyder anklagen mod Rusland skriver Berlingske lørdag. Men det skal være slut nu og natten til onsdag blev en række adresser rundt om i Tjekkiet stormet af specialbetjente, da de vidse at de eftersøgte havde våben i hjemmet samtidig med at de er villige til at dræbe for Rusland. Den tjekkiske efterretningstjenste BIS menerm at ambassaden fungerer som en slags spioncentral for Ruslands lyssky aktiviteter over hele Europa. I sine årlige rapporter anslår BIS, at op mod 60 af de russiske diplomater og ansatte samarbejder med de russiske efterretningstjenester SVR, GRU og FSB. Og dertil kommer de agenter, som russerne har rekrutteret i den tjekkiske befolkning, der hidtil har været en af de mest prorussiske i EU.
Berlingske, lørdag, s. 14-15 (26.04.2021)

Udenrigspolitik

Biden bider fra sig
For første gang betegner USA's præsident, Joe Biden, i en erklæring tyrkiske massakrer på 1,5 millioner armeniere for over 100 år siden for folkedrab, skriver B.T., søndag. ”Vi husker livet for alle de, der døde under det armenske folkedrab i tiden med det osmanniske styre,” siger Biden og fortsætter: ”Vi forpligter os til at hindre, at sådanne grusomheder igen kan ske. Det amerikanske folk ærer alle de armeniere, der forsvandt under folkedrabet, som begyndte for 106 år siden i dag.” Biden informerede Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, om sine planer per telefon fredag, men udtalelserne var ildeset i Ankara. ”Vi afviser totalt Bidens anerkendelse,” siger udenrigsminister Mevlüt Çavusoglu kort efter Bidens udtalelse og kalder det 'populisme' på Twitter. Fra Erdogan lyder det i en besked til den armenske patriark i Istanbul: ”Ingen vinder på, at debatter, som bør holdes af historikere, bliver politiseret af tredjeparter og bliver instrumenter til at blande sig i vort land. ”

Kristeligt Dagblad lørdag skriver blandt andet i sin leder: ”Hvis USA går foran, må vi anerkende det armenske folkedrab. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) synes formentlig, at han allerede er under rigeligt pres fra de venstrefløjspartier, som hans regering støtter sit flertal på. De har udpeget ham som det ondes repræsentant i spillet om den snes børn i syriske fangelejre, som venstrefløjen ønsker bragt til Danmark. Nu kan han få mere at vånde sig over. Og denne gang kan det handle om en sag med større perspektiver. Det var ved redaktionens slutning endnu uafklaret, om den amerikanske præsident, Joe Biden, i dag vil gøre alvor af sine overvejelser om at fastslå, at armenierne har været ofre for et folkedrab. […] Hvis Danmarks fremmeste allierede og vores helt centrale Nato-partner, USA, nu går foran over for Tyrkiet, bør det ikke meget længere være muligt for Danmark at dukke sig. Småstatslogik og opportunisme har hidtil holdt en dansk erklæring tilbage. Forholdet mellem USA og Tyrkiet er i forvejen anstrengt, og det er absolut en risiko, at en konflikt om armeniernes historie bliver katalysator for en krise i selve Nato. Og her får Jeppe Kofod næppe mulighed for at dukke sig.”
B.T., søndag, s. 12; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 10 (26.04.2021)

Cuba - det tabte revolutionsparadis vakler usikkert mod fremtiden
I en analyse i Berlingske lørdag skriver økonomiske redaktør, Ulrik Bie, blandt andet: ”Raúl Castros afgang som Cubas leder markerer slutningen på en æra, men det sker midt i en af de mest alvorlige økonomiske kriser i årevis. Coronakrisen har smadret turistindustrien, men Cuba var i forvejen plaget af en lang række onder, hvoraf de flest er selvskabte. De seneste økonomiske reformer kommer til at gøre ondt, men mere er påkrævet, hvis Cuba skal ud af sin nuværende fattigdom. [...] De tætte bånd til Venezuela er nu blevet en yderligere belastning i forholdet til USA, der har haft varierende grader af sanktioner mod Cuba siden revolutionen. Præsident Obama gennemførte i 2014 en optøningspolitik, hvor en række sanktioner blev løftet, blandt andet på turisme og finansielle transaktioner. Antallet af amerikanske turister blev tidoblet fra 2010 til 2018, men de mere lempelige forhold har ikke været synlige i Cubas samlede økonomiske vækst, da andre sektorer har oplevet større fald. [... ] Præsident Trump rullede løbende Obamas lempelser tilbage, og fra midten af 2020 blev tommelskruerne strammet betydeligt, så muligheden for at rejse til Cuba (når man ser bort fra coronarestriktioner) er meget begrænsede. USA blokerer i dag også for pengeoverførsler til Cuba, der ellers er den næstvigtigste kilde til hård valuta. I januar satte Trump Cuba tilbage på USAs terrorliste, primært på grund af Cubas samarbejde med Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, som USA og EU ikke anerkender som valgt præsident. Præsident Biden har indtil videre ikke ændret på Trumps politik. [...] I den ideelle verden vil Cubas private sektor få lov til løbende af vokse, hvorved den kan absorbere overskydende ansatte i den statslige sektor. De store behov for investeringer i samfundsinfrastruktur kræver en stabil og langsigtet partner. Her kan EU spille en vigtig rolle - også som modvægt til den indflydelse, som USA helt naturligt kommer til at spille i et mere åbent Cuba. Det vil naturligvis også åbne mere af cubansk økonomi for private, europæiske investeringer og begrænse Kinas indflydelse. EU har allerede mange frihandels- og udviklingsaftaler med udviklingslande, der kan bruges som inspiration. EU er Cubas vigtigste udviklings- og samhandelspartner og har de største private investeringer i landet. I 2019 kom en fjerdedel af alle turister i Cuba fra EU.”
Berlingske, lørdag, s. 16-17 (26.04.2021)

Iran og USA nærmere en ny atomaftale trods sabotage
Information bringer mandag en analyse af journalist og forfatter Lasse Ellegaard. Han skriver blandt andet: ”Trods israelsk sabotage og med intern modstand såvel i USA's kongres som i Irans konservativt dominerede parlament fortsætter forhandlinger i Wien om fornyelse af den atomaftale fra 2015, som Barack Obama fik bakset på plads - men som blev torpederet af Donald Trump i 2018. Indtil videre foregår forhandlingerne som indirekte drøftelser mellem Iran og USA med de øvrige underskrivere af 2015-aftalen, Rusland, Kina, EU og Tyskland, som bindeled. […] Hvor det ender, er for tidligt at sige, men analytikere påpeger, at forhandlingerne har politisk medvind. Dels fordi der er åbnet en forsoningskontakt mellem Iran og Saudi-Arabien, der forhandler i Bagdad om genetablering af diplomatiske forbindelser, der blev afbrudt i 2015. Men mest fordi det er i både Joe Bidens og Hassan Rouhanis interesse at få en aftale på plads hurtigt. Ikke kun fordi Biden vil holde sit valgløfte, men fordi den moderate Rouhanis termin udløber i juni, hvor iranerne vælger ny præsident. Her er det overvejende sandsynligt, at posten overtages af en konservativ, som vil blive sværere at forhandle med. Også fordi de konservative har argumenteret for at fastholde den nuværende 'modstandsøkonomi', som trods alt fungerer, og som gør, at Iran selv kan bestemme sin (atom)udvikling frem for at risikere, at USA igen skifter mening med den næste præsident. Her er tankegangen, at økonomisk uafhængighed af Vestens sanktioner vil betyde anerkendelse af Irans position som regional magtfaktor. Det bliver interessant at følge.”
Information, mandag, s. 11 (26.04.2021)

Putin trækker sine tropper tilbage
I en analyse i Politiken mandag skriver Ruslandsekspert Flemming Splidsboel blandt andet: ”Hen over weekenden er russiske tropper begyndt at vende tilbage til deres baser fra de omfattende øvelser ved grænsen til Ukraine. Formålet med øvelserne er fuldt opnået«, lød det fra forsvarsminister Sergej Sjojgu, efter at russiske tropper i løbet af weekenden vendte tilbage til deres baser efter omfattende øvelser ved grænsen til Ukraine. Forsvarsministeren forklarede, at ”tropperne har vist, at de er i stand til at forsvare landet”. Det russiske forsvar fik i al fald vist, at det kan flytte mange folk meget hurtigt over store afstande, og det er en bedrift, uanset om formålet var at forsvare eller at angribe. […] Separatistområderne i Donetsk og Luhansk er ikke tættere på at vende tilbage til selve Ukraine, og forholdet til såvel Rusland som til præsident Vladimir Putin er blevet endnu mere anstrengt. På den baggrund har Selenskij bl.a. forsøgt at presse separatisterne, svække prorussiske kræfter internt i Ukraine og endegyldigt få formaliseret skilsmissen fra Rusland ved at insistere på at få Ukraine i bade EU og Nato. […] Også USA's præsident, Joe Biden, sendte en opfordring til Putin om at mødes “i et tredjeland”. Det tilbud tog Putin også pænt imod, men han lod samtidig forstå, at han lige måtte tænke over det. Det er den samme Putin, som i marts opfordrede Biden til en onlinedebat om forholdet mellem Rusland og USA. […] Efter nogle uger med tilbageholdt åndedræt kan vi slappe lidt af igen. Krigen kom ikke. Men ukrainerne og vi andre skal forberede os på, at der vil komme flere af den slags konfrontationer. Der er ikke nogen nem løsning på konflikten i Østukraine. Internt i landet er fronterne trukket hårdt op, og udenrigspolitisk er der aktører med for meget engagement, andre med for lidt. Det er en uheldig blanding.”

Med overskriften ”Putins sabelraslen handler om symbolpolitik” stiller Kristeligt Dagblad lørdag spørgsmål til Flemming Splidsboel, Rusland-ekspert ved Dansk Institut for Internationale Studier. Han siger blandt andet: ”Ruslands præsident er på kant med både Nato, Ukraine og oppositionen. Men Vladimir Putins konfliktoptrapning kan blive en succes, fordi det for ham gælder om at genrejse Rusland i Vestens optik. […] Sagen handler om russiske spioners mulige rolle i forbindelse med en eksplosion i Tjekkiet i 2014, men Tjekkiet har allerede forsøgt at tage det op i EU uden held. Problemet er groft sagt, at der i øjeblikket er så mange sanktioner mod Rusland, som står i kø for at blive implementeret, at det er svært at finde opbakning til yderligere tiltag. Det mest bemærkelsesværdige er, at Ruslands svar på, at 18 russiske diplomater blev udvist af Tjekkiet, var at udvise 20 tjekkiske diplomater. Normalt reagerer man altid med 1:1 udvisninger, men i dette tilfælde har man følt behov for at trække en streg i sandet.”

Jyllands-Posten lørdag skriver, at der af EU blev indført sanktioner i oktober 2020 mod navngivne russere og russiske institutioner på grund af mordforsøget på Putin-kritikeren Aleksej Navalnyj og efter fængslingen i 2021 fulgte der flere sanktioner.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 9; Politiken, mandag, s. 2 (26.04.2021)

Detaljer

Publikationsdato
26. april 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark