Mandag den 26. marts

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Frihandelsaftale med USA: Trump ignorerer erhvervslivets og EU's bekymringer om handelskrig med Kina
Information skriver i en analyse i dag, at Trump i torsdags annoncerede, at USA vil indføre straftold på 25 procent på hundredvis af kinesiske produkter, men at EU slipper for at blive ramt af den ellers universelle straftold på stål og aluminium. Det Hvide Hus betegner det som en »historisk begivenhed«, der bringer årtiers fejlslagen strategi over for Kina til ophør. Præsident Donald Trump har givet EU og seks lande frem til 1. maj til at prøve at forhandle sig fri af tolden. Eller måske til en mildere version, skriver BT lørdag. Men handelskommissær Cecilia Malmström, er dog forvirret over denne udmelding. ”Vi ved ikke rigtig, hvad denne her tidsfrist betyder, og om det bare er en dato for, hvornår Trump vil gøre status over, hvordan landet ligger,” siger kommissæren. Philipp Schröder, der er professor i økonomi ved Syddansk Universitet og ekspert i international samhandel, siger i Berlingske lørdag, at en handelskrig på den korte bane kan give forretningsmuligheder for danske virksomheder. Informations leder skriver lørdag, at en handelskrig mod Kina kan give problemer: ”Det første problem er, at Trump næppe kan opnå en mere lige adgang til det kinesiske marked med sin konfrontation, der tværtimod kan udløse en bølge af protektionisme, som kan blive gnisten til en ny global krise. […] Set fra europæisk side er et andet bekymrende problem, at EU trods Trumps bilaterale strid med Kina trækkes med ind i USA's potentielle handelskrigsfront. Det truer med at opløse det multilaterale system i handelsorganisationen WTO, som - trods al berettiget kritik af WTO - er at foretrække frem for en verden, hvor den stærkes ret hersker i bilaterale konfrontationer. Et tredje problem ved Trumps truende handelskrig er, at den gør det let at udstille alle globaliseringsskeptikere som Trumps åndelige foregangsmænd: Nu får alle frihandels-, globaliserings- og TTIP-skeptikere den protektionistiske medicin, de selv bad om, lyder tidens hånlige tone.” Ifølge Jeppe Christiansen, cand.polit., administrerende direktør i Maj Invest, må man også konstatere, at den amerikanske præsident, Donald Trumps, økonomiske politik bidrager til at øge risikoen for et begyndende inflationært pres. Det skriver han i en kommentar i Berlingske, lørdag. Politiken skriver lørdag, at ministeriet i Kina har fremlagt en plan for at lægge straftold for i alt 18 milliarder kroner på 128 forskellige produkter, som USA eksporterer til Kina, hvis den amerikanske præsident, Donald Trump, gør alvor af sine trusler om at lægge ekstra told på den amerikanske import af kinesisk stål og aluminium. Leder i Berlingske skriver lørdag, at en handelskrig skal undgås med alle midler, ”fordi verden kan blive kastet ud i et økonomisk kaos, hvis panikken breder sig.” Lederen konkluderer i artiklen, at ”Det bliver ikke lettere for Trump at sikre amerikanske arbejdspladser. Tværtimod vil USA blive taberen i en krig, men kan stadig vinde ved et forhandlingsbord.” I en analyse i Jyllands-Posten skrives der, at ”Made in China 2025” udgør den absolut største trussel mod USA. ”Made in China 2025 har det er erklærede mål, at Kina om få år skal være den dominerende globale aktør inden for 10 strategiske industrier. Men der er findes også en anden strategi: "Den nye Silkevej", hvor Kina vil skabe en transportkorridor fra Asien til Europa, som vil passere igennem så mange lande, der ikke har adgang til havet, og som derfor vil blive økonomisk afhængige af Kina. Ifølge analysen er det umuligt at sige, om USA kan bremse "Made in China 2025". Børsen skriver i dag, at EU og en række lande til et møde i fredags i verdenshandelsorganisationen WTO rettede skarp kritik USA's nye told på stål og aluminium. EU's repræsentant på mødet siger, at der ikke er en holdbar begrundelse for USA's metaltold.
Kilder: Information, mandag, s. 8-9; Information lørdag, s. 24; Børsen mandag, s. 20; Berlingske lørdag, s. 9, 12, 36; Jyllands-Posten lørdag, s. 4-5; Politiken lørdag, s. 2; BT lørdag, s. 15;

Udenrigspolitik: Flere EU-lande klar til sanktioner mod Rusland
Flere af weekendens og dagens aviser skriver, at flere EU-lande er klar til sanktioner mod Rusland. EU's 28 stats- og regeringschefer konkluderer efter et langstrakt møde torsdag, at det "højst sandsynligt" er Rusland, der står bag et mordforsøg med nervegas på en russisk dobbeltagent og hans datter på britisk jord, skriver blandt andet Altinget, Kristeligt Dagblad, Politiken, Information og Berlingske. Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, tweetede efter mødet i torsdags: "Der er ingen anden plausibel forklaring.” Derfor vil EU nu stramme skruen over for Rusland og erklærede sig derfor enig med Storbritannien. Også Theresa May udtalte sig efter mødet. "Den trussel, som Rusland udgør, respekterer ingen grænser, og det er en trussel mod vores værdier. Derfor er det rigtigt, at vi står sammen her i Det Europæiske Råd,” udtalte May. Det skriver Altinget. Altinget skriver ligeledes fredag, Danmark med statsminister Lars Løkke Rasmussen i front er klar til at svare på giftangrebet. "Regeringen vil i de kommende dage tage stilling til hvordan - ikke om, men hvordan Danmark kan yde et bidrag," sagde statsministeren fredag morgen ved ankomsten til EU-topmødets andendag. Politiken lørdag skriver at EU hjemkalder diplomat fra Rusland til konsultationer i Bruxelles i 4 uger. Derudover har 10 medlemslande allerede annonceret, at de overvejer, hvordan de vil følge EU-beslutningen op med yderligere reaktioner. På et fælles pressemøde erklærede den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Emmanuel Macron, i går, at de to lande vil lancere yderligere tiltag mod Rusland i koordination. Storbritannien har allerede udvist 23 russiske diplomater. Letland vil udvise »en eller flere« russiske diplomater, og nabolandet Litauen overvejer det samme. Estland vil tilføje 49 navngivne russere på en liste over personer, der ikke skal have lov at rejse ind i landet. Information skriver ligeledes lørdag, at EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, kalder hjemkaldelsen »et ekstraordinært tiltag«, og forventer, at et antal medlemslande vil tage yderligere tiltag mod Rusland på mandag. Lederen i Jyllands-Posten skriver i et debatindlæg: ”Set fra Kreml vil det være en ren nydelse at være tilskuer til et europæisk korthus, som falder sammen, fordi EU-landene ikke er enige om at give et entydigt og håndfast svar til Rusland. Alene på den baggrund er det glædeligt, at det - trods alt - lykkedes for EU-landene at blive enige om en fælles erklæring og at trække EU-ambassadøren midlertidigt hjem fra Moskva. Hvad der herefter skal ske som reaktion på det giftangreb, som Sergei og Julia Skripal har været udsat for i Salisbury i Storbritannien, er indtil videre uklart. Og spørgsmålet er, om EU-enigheden vil slå revner.” Ifølge Lederen i Politiken søndag, er dialog ikke nok til at løse konflikten, når det gælder Putins Rusland. Lederen skriver: ” Men samtidig er det vigtigt at erkende, at dialog ikke er tilstrækkeligt, når det gælder Putins Rusland. Der skal pres til. Det gælder militært i de baltiske lande, hvor Nato's tilstedeværelse er et klart signal til Rusland om at holde sig væk. Men det gælder i høj grad også diplomatisk og især økonomisk. Trods Putins pral er Rusland en stormagt på økonomiske lerfødder, dybt afhængig af sine råstoffer. Sanktioner er derfor et stærkt og potent våben over for Putin, som der bør skrues op for. Vesten er Rusland langt overlegen - hvis bare vi står sammen.”
Kilder: Altinget fredag; Politiken lørdag, s. 1, 9; Kristeligt Dagblad lørdag, s. 7; Information lørdag, s. 6; Berlingske lørdag, s. 8; Jyllands-Posten lørdag, s. 22; Ekstra Bladet søndag, s. 12;

Udenrigspolitik: Erdogan til EU-topmøde med elendig karakterbog i demokrati
EU og Tyrkiet holder mandag topmøde i Varna i Bulgarien. EU-præsident Donald Tusk, EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og premierminister Boyko Borissov fra det bulgarske EU-formandskab repræsenterer EU, mens præsident Recep Tayyip Erdogan møder op for Tyrkiet. Det skriver Børsen lørdag, samt Børsen og Jyllands-Posten mandag. Jyllands-Posten skriver lørdag, at EU kritiserer Tyrkiets militære aktioner de seneste måneder, blandt andet i februar hvor Tyrkiet sendte en håndfuld flådeskibe i aktion mod et undersøgelsesskib, der havde fået tilladelse fra cypriotiske myndigheder til at lede efter gas sydøst for Cypern. Derudover falder konflikterne sammen med Tyrkiets militære offensiv mod Afrinregionen i Syrien for at ramme kurdiske styrker. Erdogan har afvist europæisk kritik af sin militære offensiv i syriske Afrin. ”Det Europæiske Råd fordømmer kraftigt Tyrkiets fortsatte ulovlige handlinger i det østlige Middelhavsområde og Det Ægæiske Hav, og understreger sin fulde solidaritet med Cypern og Grækenland,” hedder det i konklusionen fra denne uges EU-topmøde. Politiken bringer søndag en sag frem i lyset om EU’s bidrag til at stande flygtningestrømmen. Siden EU og Tyrkiet i 2016 indgik den aftale, der til gengæld for 3 milliarder euro til Tyrkiet skulle bremse flygtningestrømmen til Europa, har den tyrkiske kystvagt taget hårde metoder i brug for at hindre, at bådflygtningene når de græske øer. Flygtningeaftalen betyder, at den kritiserede kystvagt har fået seks nye patruljeskibe, som delvis er betalt med danske ulandsmidler. De 286 millioner kroner, som er Danmarks andel af EU's 3 milliarder euro til Tyrkiet i flygtningeaftalen, er, med Folketingets godkendelse, taget fra midler, der var øremærket til ulandsbistand. Martin Lemberg-Pedersen, migrationsforsker ved Aalborg Universitet, mener, at de kritiserede metoder skyldes, at EU med aftalen gav Tyrkiets kystvagt til opgave at holde flygtninge væk fra Europa. Ordførere er overraskede over denne afsløring. ”Jeg synes det er dybt mærkeligt, at danske skatteyderes penge går til at udruste Tyrkiets militær,” siger Kenneth Kristensen Berth, der er medlem af Folketingets Udenrigsudvalg for Dansk Folkeparti. V-ordfører Michael Aastrup Jensen mener ikke, at hverken Danmark eller EU risikerer et medansvar for de brud på menneskerettigheder og folkeretten, som Tyrkiets grænsevagter ifølge eksperter tilsyneladende begår ved at bruge vold mod flygtninge og forhindre dem i at søge asyl. Omvendt mener Nikolaj Villumsen (EL), at EU og Danmark må tage ansvar for, hvad der foregår på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien. Politiken skriver lørdag, at 82 pansrede køretøjer, hvoraf 32 lige nu bruges ved grænsemuren mod Syrien, er betalt af Danmark og de 27 andre EU-lande – i alt 262 millioner kroner. Det har hverken Danmark eller EU gjort noget for at fortælle offentligheden om. EU's gave til Tyrkiets grænseværn dukkede op i en kulegravning af hundredvis af EU-kontrakter, som Politiken har gennemført sammen med Danwatch og det europæiske mediesamarbejde European Investigative Collaboration. I et skriftligt svar understreger EU-Kommissionen årsagen til, at Tyrkiets grænsemur mod Syrien bevogtes med EU-betalte overvågningskøretøjer: ”Vi stiller ikke dette udstyr til rådighed for at forhindre mennesker, som har behov for international beskyttelse, i at krydse grænsen mellem Syrien og Tyrkiet, men for at sikre, at grænsen administreres forsvarligt. Det tjener sikkerheden for både flygtninge, lokalbefolkning og i sidste ende Tyrkiets og Europas borgere”. Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, vurderer, at EU har to interesser i at betale Tyrkiet for kontrol ved grænsen til Syrien: ”EU har haft en klar interesse i bedre kontrol med grænsen. Der var en bekymring over syrienskrigere, som brugte den grænse både frem og tilbage, og det kunne legitimere støtte til Tyrkiet. Den anden motivation er jeg ikke i tvivl om: Det hjælper til at holde flygtninge og migranter væk fra EU. Den måde, man har håndteret flygtningekrisen siden september 2015, har været en konstant øgning og militarisering af grænsekontrollen,” skriver forskeren.
Kilder: Børsen lørdag, s. 2; Børsen mandag, s. 36; Jyllands-Posten lørdag, s. 16; Jyllands-Posten mandag, s. 10; Politiken lørdag, s. 1, 4, 5; Politiken søndag, s. 19

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Beskæftigelse: Mangel på arbejdskraft
Berlingske mandag skriver om manglen på arbejdskraft. Berlingske mandag skriver, at rekordmange virksomheder inden for agro- og fødevareindustrien vil ansætte flere medarbejdere, men de bliver stadigt sværere at finde. Landbrug & Fødevarer og Dansk Industri vil have det gjort nemmere at få fat i udenlandsk arbejdskraft. ”Det går rigtigt godt, og det skal man ikke være ulykkelig over. Men vi er nu i en situation, hvor virksomhederne siger, at det bliver stadigt sværere at få arbejdskraft. Vi er inden for agroindustrien, hvor langt størstedelen af produktionen går til eksport. Det er klart, at det er svært at være i markedet, hvis man ikke kan få folk nok, så man kan levere de produkter, som kunderne efterspørger,” siger direktøren i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup. I et debatindlæg i Berlingske mandag skriver Jens Hauch, vicedirektør og cheføkonom, Kraka og Kristian Binderup Jørgensen, økonom, Kraka: ”Vi forstår ikke at få det maksimale ud af de ellers høje danske udgifter til forskning og udvikling. Vi bruger i Danmark stadigt flere midler på forskning og udvikling og er et af de få lande, der lever op til EU's målsætning om at bruge tre pct. af BNP til forskning og udvikling. Får vi mest muligt ud af de store udgifter? […] Samlet indikerer det, at vi måske ikke får det maksimale ud af vores høje udgifter til forskning og udvikling.”
Kilder: Berlingske mandag, s. 6, 11; Berlingske søndag, s. 4, 14

Det digitale indre marked: EU skal sætte ind overfor IT-giganterne
Flere medier skriver, at EU bør sætte ind overfor IT-giganternes magt og monopoler. Jonathan Taplin, professor og tidligere leder af Annenberg Innovation Lab ved det amerikanske University of Southern California, skriver i et debatindlæg i Politiken lørdag: ”Det vil være en tragedie for arbejdet for at inddæmme de store techmonopoler, hvis Vestager ikke får en periode til. For nogle af os i USA, hvis siddende præsident, Trump, hader tanken om enhver form for regulering af erhvervslivet, har Vestager stået som et fyrtårn og en anledning til nyt håb med sin frygtløse evne til at stille verdens største selskaber for retten og udskrive milliardbøder til selskaber som Google og Facebook, der har undermineret vores demokrati og næsten ødelagt nyhedsmedierne ved at berøve dem størstedelen af deres annonceindtægter.” Børsen lørdag skriver, at CBS-professor Mikkel Flyverbom advarer virksomheder om, at det kan være risikabelt at basere store dele af sin kommunikation med markedet på Facebook. Politiken lørdag skriver, at Nationalt genomcenter, EU's persondataforordning og logningsdirektivet er tre eksempler på sjusket lovarbejde, hvor politikerneikke tager borgernes retssikkerhed alvorligt. Det mener Amnesty International, Rådet for Digital Sikkerhed og fagforbundet Prosa.
Kilder: Politiken lørdag, s. 1, 5, 7; Berlingske lørdag, s. 33; Børsen lørdag, s. 8; Politiken mandag, s. 2

Klima: Regeringens energiudspil vil lempe elregningen
Flere medier skriver om regeringens energiudspil. Jyllands-Posten mandag skriver, at regeringen i sit kommende energiudspil vil gå efter en markant lempelse af elafgiften. ”Vi vil gerne gøre det billigere at være dansker. Det vil man også kunne se i dette udspil,” siger Jacob Jensen (V), finansordfører og medlem af energiudvalget. Danskerne betaler ifølge EU-agenturet ACER den største elregning i EU. Kun 13 procent af danskernes regning går til at betale for selve energien. Gennemsnittet i EU ligger ellers på 35 procent, viste Acers rapport fra oktober. Derfor er Dansk Folkeparti ifølge finansordfører René Christensen ikke afvisende over for idéen.
Kilder: Jyllands-Posten mandag, s. 3, 7; BT mandag, s. 18; Kristeligt Dagblad mandag, s. 2

Andre EU-historier

Økonomi: Renten skal sættes op nu
Børsen mandag fortæller, at ifølge flere eksperter, så skal renten sættes op nu. Den Europæiske Centralbank når formentlig ikke at sætte renten særlig meget op, inden den næste krise rammer europæisk økonomi, og derfor kan pengepolitikken ikke spille samme rolle under næste krise som efter finanskrisen. Det mener Niels Thygesen, formand for Det Europæiske Finanspolitiske Råd og professor emeritus på Københavns Universitet. "Hvis ECB ikke har fået sat renten videre op, så kan de heller ikke sætte den ret meget ned, som de gjorde sidste gang," siger han.
Kilde: Børsen mandag, s. 16

Interne anliggender: Regler blev brudt i Brexit valgkamp
Berlingske mandag fortæller, at en tidligere politisk aktivist, som støttede EU-modstandere i Storbritannien op til Brexit-afstemningen, nu beskylder sin egen lejr for at have brudt reglerne for, hvor mange penge, der måtte bruges. Udenrigsminister, Boris Johnson, som var en fremtrædende skikkelse blandt EU-modstanderne, kalder beskyldningerne for »latterlige«.
Kilde: Berlingske mandag, s. 6

Interne anliggender: Puigdemont anholdt i Tyskland
BT mandag skriver, at Puigdemont blev tidligere på dagen anholdt af tysk politi, efter at han rejste ind i Tyskland fra Danmark. Puigdemont stilles i dag for en dommer i Tyskland, oplyser kilder i det tyske retssystem. I Spanien er han sigtet for 'oprør' og risikerer op mod 25 års fængsel. Det kom til sammenstød mellem politi og demonstranter i Barcelona, da tusinder i går demonstrerede efter anholdelsen af den catalanske ekspræsident Carles Puigdemont. "Puigdemont er vores præsident," råbte demonstranterne. "Frihed for de politiske fanger," lød et andet slagord fra menneskemængden.
Kilde: BT mandag, s. 8

Udenrigspolitik: Gasledning er fortsat en varm kartoffel
Børsen mandag skriver, at Nord Stream 2 er et politisk våben fra Putin, advarer Ukraine. Men det er noget sludder, siger en af hovedinvestorerne bag projektet. Den 1220 km lange gasrørledning Nord Stream 2 er udelukkende et kommercielt projekt, som EU i allerhøjeste grad har brug for at kunne imødekomme den faldende produktion og stigende efterspørgsel på naturgas. Det er konklusionen fra den administrerende direktør i tyske Winter-shall, Mario Mehren. Sammen med de fire andre europæiske energikæmper Engie, OMW, Shell og Uniper står Wintershall for 50 procent af finansieringen af den planlagte gasforbindelse mellem Rusland og Tyskland.
Kilde: Børsen mandag, s. 20

Interne anliggender: EU er garant for sikkerhed og tryghed
Børsen mandag skriver, at med pres fra næsten alle sider står det klart, at EU spiller en afgørende rolle i forsøget på at sikre den stabilitet på kloden, der blandt andet er afgørende for erhvervslivet. Det mener Peder Holk Nielsen, administrende direktør i Novozymes. "Der er nogle ting i verden i dag, der gør, at vi bør tænke på at arbejde hårdere for den stabilitet, vi nyder så godt af,” siger han. Ifølge Novozymes-chefen bør handel altså ikke være øverst på dagsordenen.
Kilde: Børsen mandag, s. 18

Interne anliggender: Skal dansk skattepolitik føres fra Bruxelles?
I et debatindlæg i Børsen mandag, skriver Morten Løkkegaard (V), medlem, Europa-Parlamentet: ”Socialdemokratiet ønsker at gøre størrelsen på dansk selskabsskat til et EU-spørgsmål. Men det frygter Venstre vil binde danske politikere på hænder og fødder og risikere at gå ud over dansk økonomi. I Danmark er det danske politikeres opgave at fastlægge skatten bedst muligt, så man sikrer den rette balance mellem indbetalinger og udgifter under hensyntagen til dansk konkurrenceevne og økonomi. Det vil Socialdemokratiet ændre ved at gøre størrelsen af selskabsskattesatsen til en EU-kompetence. […] I Venstre er vi naturligvis enige i, at vi skal skatteunddragelse og -snyd til livs. Det nytter selvfølgelig ikke, at store internationale virksomheder har held med at undgå skattebetaling i EU. Derfor har den danske regering også handlet på spørgsmålet både i EU og i OECD og arbejdet på at komme skatteunddragelse til livs.”
Kilde: Børsen mandag, s. 2

Handel: Kinesiske produkter er farlige
I Jyllands-Posten søndag kan man læse, at kinesiske produkters til tider dårlige ry er måske ikke helt ubegrundet. Produkter, der udgør en fare ved at indeholde farlig kemi, kunne forårsage skader, give fare for kvælning etc., kommer nemlig oftest fra Fjernøsten. Det fremgår af en rapport udgivet af EU-Kommissionen. Over halvdelen af de farlige produkter, der blev registreret i EU-landene i 2017, stammede således fra Kina. Dette tal inkluderer dog ikke fødevarer. Yderligere 26 procent kom fra EU-landene selv. Heraf flest fra Tyskland, der havde produceret 8,4 procent. af de farlige produkter. Legetøj udgjorde 29 procent af alle farlige produkter. EU-Kommissionen fremhæver i rapporten eksempelvis faren ved de såkaldte fidget spinnere, der blev meget populære sidste år.
Kilde: Jyllands-Posten søndag, s. 2

Migration: Paris er blevet til en flygtningemagnet
Politiken søndag skriver, at afghanere, der får nej til asyl i Danmark, dukker op i Paris og blander sig med afviste flygtninge fra andre EU-lande. Frankrig er blevet en flygtningemagnet. Sidste år fik 83 procent af de afghanere, der kunne søge om asyl efter den normale procedure, rent faktisk asyl eller beskyttelse i Frankrig. I Danmark fik kun 17 procent asyl. Egentlig burde Frankrig ifølge den såkaldte Dublin-aftale kunne afvise så godt som alle flygtninge og migranter, fordi praktisk talt alle er blevet registreret i et andet EU-land, inden de når frem til Frankrig. Aftalen betyder, at det EU-land, der først tager en flygtning eller migrants fingeraftryk, er ansvarlig for behandling af vedkommendes asylansøgning.
Kilde: Politiken søndag, s. 1, 12-19

Klima: Nattog er in i klimakampen
Information lørdag giver spalteplads til et debatindlæg af Per Eric Rosén fra Uppsala, Ellie Cijvat fra Malmø og Poul Kattler fra København. De er alle tre aktive i det europæiske netværk for internationale nattog, Back-on-Track.eu, og de fortæller, at nattog er på vej til en renæssance på grund af deres klimavenlighed. Det Europæiske Miljøagenturpeger alene på nattog som alternativ til fly på de længere afstande i Europa. Og det er så absolut muligt at indføre nattog fra Danmark og Sverige til Europas midte.
Kilde: Information lørdag, s. 19

Interne anliggender: Skal Danmark ende som udkant?
I et debatindlæg på Altinget, skriver Steen Gade, formand, Nyt Europa: ” Lad os droppe det med fjendebilleder syd for Kruså og Den engelske Kanal og satse på progressive løsninger på Europas mange udfordringer. Med Brexit- afstemningen i United Kingdom for nu snart et år siden endte Danmark pludselig for alvor i udkanten. Udkanten af Europa. Det mest forunderlige er, at vi som samfund ikke har forstået det. Endsige er begyndt at tage konsekvenser af denne nye placering. Har vi mere eller mindre kollektivt lukket øjnene?”
Kilde: Altinget

Konkurrence: Regeringen trodser EU: Vi bryder ikke fetadirektiv
Altinget skriver fredag, at tilbage i januar sendte Europa-Kommissionen et brev, hvor de anklagede den danske regering og danske mejerier for at have overtrådt EU-lovgivningen ved at tillade salg af "fetaost" til lande, som EU har samhandelsaftaler med. Brevet var det første skridt mod en retssag ved EU-Domstolen. I et notat sendt til europa- og miljø- og fødevareudvalget er den danske regeringen helt uenig i at det er i strid med EU’s lovgivning. "Den danske regering ikke er enig med Kommissionen i, at forordningen for kvalitetsordninger eller traktaten om Den Europæiske Union, er overtrådt," skriver miljø- og fødevareministeriet. Europa-Kommissionen skal nu tage de danske argumenter til efterretning, og hvis de ikke vurderes tunge nok, fortsætter sagen mod EU-Domstolen.
Kilde: Altinget fredag

Interne anliggender: Større tillid til EU end til nationale parlamenter
I en analyse i Politiken lørdag, skriver Karsten Tingleff Vestergaard, Ph.d.-Stipendiat, Tænketanken Europa, at befolkningen i 21 ud af EU's 28 medlemslande har større tillid til EU end til deres nationale parlament. Dette til trods for, at protestpartier i Europa har oplevet en stærk fremgang, som blandt andet tæller Femstjernebevægelsen i Italien også partier som PVV i Holland, Front National i Frankrig og Ukip i Storbritannien. Højere tillid til EU frem for nationale parlamenter er størst i alle øst- og sydeuropæiske medlemslande. Til resultaterne skriver Vestergaard: ”Resultaterne indikerer, at befolkningerne er i stand til at adskille deres tillid til politiske beslutningstagere, og at mistillid til nationale politikere ikke nødvendigvis betyder mistillid til EU. Der er en klar tendens til, at hvor der er lav tillid til EU, er der også lav tillid til det nationale parlament. Men der er ikke nødvendigvis lav tillid til EU der, hvor der er lav tillid til det nationale parlament. Det indikerer, at de nationale parlamenter i endnu højere grad end EU er udfordret på tillid.”
Kilde: Politiken lørdag, s. 6

Interne anliggender: Er sommertiden utidssvarende?
Siden 2003 har der været fælles regler blandt EU-landene om, at urene sættes til sommertid den sidste søndag i marts og tilbage til normaltid sidste søndag i oktober. Modstanden til dette vokser og EU er under pres for at droppe ordningen, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. I februar var sommertid til afstemning i EU-Parlamentet, hvor flertallet af parlamentets medlemmer var kritiske over for omstillingen. Afstemningen i parlamentet blev vedtaget med 384 stemmer for, 153 imod og 12 blanke stemmer. EU-Parlamentet har ikke beføjelser til at skrotte reglen og det er derfor op til EU-Kommissionen, om direktivet for sommertid skal revideres eller helt afskaffes. Afstemningen skulle lægge pres på kommissionen for at gribe til handling.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 3

Institutionelle anliggender: Bred enighed om kursen frem mod brexit
Jyllands-Posten skriver lørdag, at de 27 lande, der bliver i EU efter Brexit, har godkendt retningslinjerne for de kommende forhandlinger om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien, først og fremmest om en frihandelsaftale mellem EU og Storbritannien. Forhandlingerne ventes at gå i gang inden for de kommende uger. Samtidig bakker EU-lederne op om en overgangsordning for Storbritannien fra den 29. marts 2019 til udgangen af 2020.
Kilde: Jyllands-Posten lørdag, s. 12