Mandag den 27. august

Tophistorier

Tyskland indgår flygtningeaftale med Grækenland og Spanien
Flere medier skrive om migrationen til Europa og dets konsekvenser. Jyllands-Posten lørdag skriver, at Tyskland har inden for de seneste to uger indgået bindende aftaler med både Grækenland og Spanien om, at landet må sende et vist antal asylsøgere retur til de to sydeuropæiske lande. Det drejer sig om asylsøgere, som allerede har søgt asyl i enten Grækenland eller Spanien, men som har formået at rejse videre op gennem EU og ind i Tyskland. ”Underskriften på den administrative aftale med Grækenland er et yderligere skridt på vejen mod mere ordnede forhold i den europæiske migrationspolitik,” lød det fra Tysklands indenrigsminister, Horst Seehofer, i en erklæring om den tysk-græske aftale. Spanien er det land i Europa, som har modtaget allerflest migranter fra Middelhavet i år. Tal fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM) viser, at 32.472 migranter er kommet til landet indtil nu i 2018, mens Grækenland har modtaget 18.131 og Italien 19.303. Tyskland sikrer sig altså med de nye aftaler, at eventuelle migranter, der har held til at søge videre til Tyskland, nu straks vil blive sendt tilbage til modtagelseslandet. Tyskerne har dog lovet at hjælpe med at få sat en prop i strømmen af migranter, som kommer til Spanien fra Marokko. Den tyske regering arbejder ligeledes på at få en lignende aftale med Italien i stand. Altinget mandag skriver, at et flertal af danskerne vil placere forliste migranter og flygtninge uden for EU. Det har længe været på tegnebrættet i EU. Alle unionens statsledere synes enige om, at forliste flygtninge og migranter skal placeres i lejre uden for EU, og ifølge en ny måling foretaget af Norstat for Altinget og Jyllands-Posten møder den tilgang opbakning i befolkningen. 55 procent af de adspurgte mener, at flygtninge og migranter med kurs mod EU, der reddes i internationalt farvand, skal kunne sejles til et land uden for Unionen for at få deres asylstatus afgjort. Rune Stubager, som forsker i vælgervandringer ved Aarhus Universitet, er ikke overrasket. "Flere af de store partier har længe talt om noget i den retning. Derfor havde jeg forventet, at omkring 65 procent havde svaret ja," siger han. Flygtningestrømmen skaber fortsat spændinger i det europæiske samarbejde. Politiken lørdag fortæller, at det italienske redningsskib 'Diciotti' stadig ligger i havn på Sicilien med 150 sultestrejkende migranter om bord. Den italienske regering kræver løsning fra EU for at lade dem komme i land, men indtil videre er ingen løsning i sigte. Italiens stærke indenrigsminister, Matteo Salvini, leder af partiet Lega Nord, har lagt pres på EU og truer med at standse sit lands indbetalinger til unionen, hvis den ikke finder en løsning på migrantkrisen. Berlingske kan søndag fortælle, at EU afviste det italiensk krav om at indgå en aftale om fordeling af migranter fra et af italienernes egne flådefartøjer og dermed give efter for truslerne om betalingsstandsning, som Italiens vicepremierminister Luigi Di Maio havde fremsat torsdag. ”Sådan spiller klaveret ikke i det europæiske samarbejde,” lød det fra Kommissionen, mens budgetkommissær Günther H. Oettinger advarede om strenge sanktioner, hvis regeringen i Rom holder fast i konfrontationskursen. Di Maio derimod mener, at det europæiske samarbejde svigter sine principper om solidaritet i migrationspolitikken. I dag mandag skriver Politiken, Jyllands-Posten, B.T. Metro og Kristeligt Dagblad alle om nyheden, at søndag gik 137 flygtninge og migranter på det italienske skib "Diciotti" i land efter 10 dage om bord på skibet. Det skete blandt andet, fordi Irland og Albanien havde indvilget i hver at tage imod 20 af personerne. De 137 personer er kommet i centrum i europæisk og italiensk flygtningepolitik, efter at de sammen med over 50 andre blev reddet fra en smuglerbåd i Middelhavet i Maltas farvand. Det er uklart, hvad der skal ske med de sidste 97.
Jyllands-Posten, lørdag, s 10; Altinget, mandag; Berlingske, søndag, s. 23; Jyllands-Posten, mandag, s. 9; Politiken, lørdag, s. 12; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Politiken, mandag, s. 2; B.T. Metro København, mandag, s. 13; B.T. Metro Danmark (27.08.2018)

Frankrig og Danmark øger samarbejdet
Flere medier skriver i dag om det øgede samarbejde mellem Frankrig og Danmark. Præsident Emanuel Macron ankommer tirsdag til Danmark, og skal mødes med blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Jyllands-Posten mandag skriver, at Den Danske Model længe har inspireret Macron. ”Danmark er i mange sammenhænge et forbillede,” lød det blandt andet fra Macron, da han mødtes med den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), i Elysée-palæet i forsommeren 2017. Dansk Industri ser frem til topmødet. ”Jeg tror ikke, vi har haft en statschef fra så stort et land som Frankrig, som så udtrykkeligt har vist interesse for, hvordan vi har indrettet det danske samfund. Derfor er det selvfølgelig noget helt særligt at få besøg af den franske præsident, Macron,” siger Karsten Dybvad, administrerende direktør i Dansk Industri (DI). I Politiken mandag fortæller Frankrigs afgående ambassadør François Zimeray: ”I Frankrig er der en stor interesse for Danmark nu. En af årsagerne til præsidentens besøg er, at Danmark på mange måder repræsenterer en stor inspirationskilde for, hvad han laver af reformer i Frankrig.” Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag: ”Der er meget, man kan glæde sig over i forbindelse med næste uges statsbesøg i Danmark, herunder at det hverken er den amerikanske, russiske eller kinesiske præsident, der lægger vejen om ad København, men en inspireret og inspirerende europæisk statsmand. Indtil videre er det overskueligt, hvad Frankrigs Emmanuel Macron konkret har opnået. Det skyldes ikke manglende ambition i Élysée Palæet, men at nationalisme og provinsialisme sinker kontinentets politiske fremdrift. I København vil den franske gæst - næppe til sin store overraskelse - blive mødt med smigrende talemåder, men også med skepsis vedrørende sine tanker om en hurtigere gangart i retning af EU's principielle mål, den europæiske forbundsstat. Som verden fungerer, er dette et både demokratisk og sikkerhedspolitisk nødvendigt projekt. Det kan bare ikke sælges - i hvert tilfælde ikke for tiden - i et ængsteligt Europa og slet ikke i Danmark, der både geografisk og mentalt befinder sig i kontinentets udkant,” skriver Nyholm. Jyllands-Posten lørdag skriver, at forud for den franske præsident Emmanuel Macrons statsbesøg i København i næste uge indgår Danmark nu et tættere militært samarbejde med det store EU-land. Danmark har således lovet Frankrig at bidrage med en dansk fregat til en fransk hangarskibsgruppe, som vil kunne indsættes til støtte for den internationale koalitions kamp mod Islamisk Stat (IS) i Mellemøsten. Statsministeren kalder den nye aftale med franskmændene for den foreløbige kulmination på et tættere militært samarbejde med Frankrig. ”I første omgang drejer det sig om at lave fælles øvelser. Derefter skal vi tage stilling til, om den danske fregat skal indgå i noget operativt,” siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Mens Danmark i mange år har haft tradition for at arbejde meget tæt sammen med Storbritannien, når det kommer til militære opgaver i NATO-regi, understreger Lars Løkke, at det er vigtigt for Danmark også at indgå nye militære samarbejdsaftaler med andre europæiske lande. I Politiken lørdag skriver forfatter Bjørn Bredahl i debatindlæg: ”Verden er jo nu så globaliseret, at et lille land som Danmark, i hvert fald set fra Frankrig, må vælge mellem nogle europæiske værdier, ideer og forestillinger og nogle amerikanske.” Politiken søndag fortæller, at det er en præsident med udfordringer på hjemmefronten, der besøger Danmark. Kun 10 procent af arbejderne og de arbejdsløse støtter Emmanuel Macron ifølge en omfattende undersøgelse foretaget af Sciences Po-instituttet i Paris, mens hans popularitet topper blandt topchefer i erhvervslivet. Emmanuel Macrons popularitetskurve er faldet til godt 36 procent mod 50 procent for et år siden, men han kan rejse sig igen, mener flere politologer. Til maj næste år, vil han i forbindelse med valget til EU-parlamentet stå over for de 48 procent af de franske vælgere, som i første omgang af præsidentvalget stemte for EU-skeptiske partier. Det bliver den unge præsidents næste store og vanskelige udfordring. Det skriver Politiken søndag.
Altinget, mandag; Jyllands-Posten, mandag, s. 10-11; Jyllands-Posten, søndag, s. 26; Jyllands-Posten, lørdag, s. 11; Politiken, lørdag, s. 4; Politiken, søndag, s. 6 (27.08.2018)

Prioritede historier

Trump vandt slaget om Iran - Europa tabte
Politiken bringer lørdag og søndag en række artikler om USA's trusler over for europæisk erhvervsliv, som resulterer i, at flere danske og europæiske virksomheder strømmer ud af Iran, selvom EU-Kommissionen gerne vil have virksomhederne til at blive. Politiken skriver blandt andet lørdag, at da den amerikanske præsident, Donald Trump, i maj trak USA ud af Vestens atomaftale med Iran, indførte han samtidig sanktioner, der ikke bare skulle ramme Iran direkte, men også presse og true europæiske virksomheder til at trække sig ud. Nu konstaterer Danfoss, at det amerikanske pres virker. “Sanktionerne gør det meget vanskeligt for globale virksomheder at drive forretning i Iran. Vi følger udviklingen nøje, men som situationen er nu, ser vi ikke nogen mulighed for at fortsætte vores forretning i Iran,” skriver Kenth Kærhøg, kommunikationsdirektør i Danfoss, i en mail til Politiken. Pumpeproducenten Grundfos overvejer ligeledes sine forretninger i Iran. At virksomheder trækker sig ud går imod EU-Kommissionens forsøg på at bevare de europæiske virksomheder i Iran for at holde liv i atomaftalen fra 2015. Tidligere på måneden opfordrede EU's udenrigsrepræsentant, Federica Mogherini, europæiske virksomheder til at udvide deres forretninger med Iran med den begrundelse, at økonomi er en integreret del at atomaftalen. Iran reducerer sine atomfaciliteter mod at få adgang til verdensmarkedet. Men ifølge Dansk Industri er hovedproblemet nu, at Europas banker ikke vil sende penge til og fra Iran af frygt for USA. I 2016 spejdede dansk erhvervsliv ellers med optimisme mod Iran. Året før havde den amerikanske præsident, Barack Obama, sammen med lederne fra Kina, Rusland, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og EU indgået en historisk aftale med Irans regering, der blandt andet forpligtede sig til at destruere sine lagre af mediumberiget uran og give internationale observatører mulighed for at kontrollere, at landet ikke bygger en atombombe. Til gengæld ville omverdenen droppe sine sanktioner. Nu skulle det økonomisk svage Iran igen være en del af verdensmarkedet. En atomaftale som Donald Trump trak USA ud af I maj 2018. Problemet for EU og de europæiske virksomheder er, at de amerikanske sanktioner er effektivt skruet sammen. Virksomhederne skal ikke bare selv afveje, om de tør risikere deres adgang til det langt større amerikanske marked. Deres bankforbindelser og deres varetransporter bliver også besværliggjort. Jens Ladefoged, der forsker i international handel ved Københavns Universitet, hæfter sig ved, at kommissionens forordning undtager virksomheder, der risikerer et alvorligt økonomisk tab. Da reglerne samtidig skal håndhæves af medlemsstaterne selv, har han svært ved at forestille sig, at nogen lande skulle straffe egne virksomheder, der siger, at de har et økonomisk problem. “Jeg ser det som et signal fra EU-Kommissionen om, at man er stærkt uenig med den amerikanske politik. Derfor støver man den her forordning af, som aldrig er blevet brugt. Men vi har jo ikke tradition for at beordre virksomheder til at tvangsinvestere i et land. Det må være virksomhedens beslutning, og der er der denne undtagelse bygget ind,” siger forskeren. Politiken skriver søndag, at EU's advarsler om at lade de enkelte medlemslande straffe de virksomheder, der har bøjet sig for USA's trussel om at nægte dem adgang til det amerikanske marked, virker ikke - hverken i Danmark eller andre af de 28 medlemslande. Men det kommer ikke til at ske i Danmark, understreger Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.
Politiken, lørdag, s. 1, 6; Politiken, søndag, s. 15 (27.08.2018)

Kampen for klimaet
Der er nu håb for, at EU's kvotesystem for handel med CO2 (EU-ETS), kan komme til at fungere efter hensigten. Det skriver klimaorganisationen CarbonTracker, der i en spritny rapport skønner, at prisen på et ton CO2 i EU's kvotesystem vil nå omkring 25 euro ved udgangen af 2018, ifølge Information lørdag. Allerede nu er priserne steget med 120 procent siden begyndelsen af 2018 - og de kan forventes at stige yderligere, når EU ved udgangen af 2018 fjerner knap en fjerdedel af kvoterne fra markedet. Politiken lørdag bringer et debatindlæg, hvor Wendel Trio, direktør i en paraplyorganisation for 1.300 globale klima-ngo'er, ytre sin mening om Danmark. Han mener ikke at Danmark længere er en del af det grønne europæiske lederskab. ”Vi har i flere år set Danmark forsvinde mere og mere. På EU-niveau holder jeres selvbillede som førende grøn nation slet ikke,” siger han og fortsætter: “Forskernes pointe gælder nok alle lande. Danmark er ikke en undtagelse - det er et generelt problem, at regeringerne ikke ser ud til at have forstået virkeligheden med klimaforandringerne. Men ser man på Danmark i EU, har landet mistet sin lederrolle. Det handler i høj grad om den politik, som Danmark fører med de partier, som i øjeblikket udgør regeringen. Klimaforandringer prioriteres i mindre grad end under tidligere regeringer. […] Vi har i år haft en række forhandlinger om forskellige dele af EU's klimalovgivning, som handler om at omsætte løfterne fra Paris-aftalen i 2015 til lovgivning. Det gjaldt reglerne om handel med CO2kvoter, andelen af vedvarende energi og kravene til energieffektivitet i bygninger. Ingen af de steder var Danmark blandt de lande, der skubbede på for højere ambitioner. Det var ret forbløffende. En række lande var igen og igen med helt fremme - Sverige, Luxembourg, Portugal, Frankrig. De tog altid lederskabet. På ingen af disse områder støttede Danmark de mest ambitiøse lande, men var mere stille og midtsøgende. […] I så fald burde Danmark netop skubbe på for større ambitioner i EU, så der er mere lige vilkår mellem landene. For hvis Danmark virkelig er mere progressivt nationalt end andre lande, vil det gavne Danmark med en stærkere EU-lovgivning, som flytter andre lande i retning af Danmark.”
Information, lørdag, s. 16; Politiken, lørdag, s. 1 (27.08.2018)

Nord Stream 2: USA truer med handelskrig mod EU's allerstørste selskaber
USA er på vej ind i en gigantisk handelskrig med EU's allerstørste selskaber. Hvis den omstridte gasledning fra Rusland til Europa Nord Stream 2 ikke bliver droppet, kan selskaber, der finansierer gasledningen, blive ramt af amerikanske sanktioner. Det skriver Politiken mandag. Forslagene er fremsat, efter Trumps angreb på især Tyskland under NATO-topmødet i juli, hvor han blandt andet sagde, at Nord Stream 2 vil gøre Tyskland og kansler Merkel til en slags russisk skødehund. Baggrunden for de amerikanske trusler er frygten for, at EU bliver afhængig af gas fra Rusland. Det vil give præsident Putin og Moskva en klemme på Europa og i sidste ende være en sikkerhedspolitisk trussel mod Europa, mener de amerikanske politikere bag de radikale forslag. Hvis Kongressen vedtager sanktionerne, vil USA lægge sig direkte ud med de allerstørste energikoncerner med afgørende betydning for EU. Det vil bringe de mange konflikter mellem EU og USA op i et nyt og højere gear oven i uenighederne om blandt andet sanktioner mod Iran og toldsatser. Ifølge Agnia Grigas fra tænketanken Atlantic Council, der arbejder med sammenkædningen mellem energi- og sikkerhedspolitik, er der grund til at frygte en generel europæisk afhængighed af russiske energikilder. ”Nord Stream 2 vil sammen med Nord Stream 1, der allerede er i funktion, koncentrere EU's gasforsyning i et enkelt system under Østersøen. Det forhøjer afhængigheden af en enkelt leverandør og øger risikoen for angreb på energiforsyningen militært gennem systemfejl og cyberangreb. Samtidig øger det Kremls indflydelse i EU generelt,” vurdere hun. I fremtiden vil LNG, der er komprimeret naturgas fragtet på skibe, spille en større rolle for Europa. Under et møde med Donald Trump efter sammenstødene med Tyskland lykkedes det også EU-Kommissionens præsident, Jean-Claude Juncker, i første omgang at berolige USA med henvisning til for længst planlagte investeringer i LNG. Men den mildere luft har ikke fået amerikanerne til at opgive tanken om sanktionskrig. Berlingske skriver lørdag, at den tyske forbundskansler, Angela Merkel, siger, at hun ikke tror på, at gasledningen Nord Stream 2 vil gøre EU mere afhængige af Rusland. Merkel har under sit besøg i landene i det urolige Kaukasus understreget, at Tyskland ønsker, at Rusland fortsat skal levere en del gas gennem Ukraine - også efter at Nord Stream 2 er bygget. I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Bent Ole Gram Mortensen, professor, Juridisk Institut, Syddansk Universitet: ”Som sidste land, der skal godkende, ligger alt politisk pres fra bl.a. Polen, Rusland, Tyskland og sågar USA på Danmark. Og det er vel at mærke bl.a. væsentlige allierede og handelspartnere, der imidlertid vil noget forskelligt. Muligvis havde regeringen håbet på, at EU ville komme med en samlet løsning. […] I givet fald har en sådan satsning ikke båret frugt. Hverken EU-lovgivningen eller de forskellige politiske interesser medlemsstaterne imellem har givet mulighed for en EU-løsning. Tilmed er en konkurrencesag blevet lukket, og et forsøg på at ændre EU's naturgasforsyningsdirektiv er der hidtil ikke kommet meget ud af. Når høringsfristen for den nordlige rute er slut, vil det formodentlig også være slut med mulige undskyldninger for dansk ubeslutsomhed.”
Politiken, mandag, s. 6; Berlingske, lørdag, s. 6; Altinget, mandag (27.08.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Derfor er EU på vildspor i parkeringsstrid
Erik Østergaard, administrerende direktør for DTL , Danske Vognmænd, skriver i et debatindlæg på Altinget i dag: ”EU-Kommissionen har endnu en gang bidt sig fast i haserne på den danske transportminister. […] Det skete med sommerens 'åbningsskrivelse' til Danmark om indførelsen af 25-timers parkeringsbegrænsning på statslige rastepladser. Åbningsskrivelsen er ikke tilgængelig for offentligheden. Det er et almindeligt princip i EU's åbenhedspolitik, at udvekslinger af den slags skrivelser som optakt til et slagsmål ved EU-domstolen ikke skal være undergivet offentlighed. Fair nok. […] Men hvis man i mellemtiden, sådan helt hypotetisk, skulle forestille sig, hvad Kommissionen måtte fremføre i en sådan åbningsskrivelse, så er én ting helt sikkert: Kommissionen mener, at Danmarks parkeringsbegrænsning på 25 timer på statslige rastepladser krænker friheden til at udveksle tjenesteydelser inden for transportområdet. […] Køre- og hviletidsreglerne er reguleret af EU, og EU vil ganske sikkert fremhæve, at hvis en stat lægger hindringer i vejen for en udenlandsk chauffør, så denne ikke kan efterleve sin forpligtelse til at afholde sit lange hvil, ja, så er det en tilsidesættelse af udvekslingen af de frie tjenesteydelser over grænserne. […] Det bliver en kamp om, hvorvidt staten som sådan skal agere vandrehjem for arbejdstagere, eller om det private erhvervsliv har forpligtelsen til at inddrage medarbejderpleje i deres CSR- politik på transportområdet på lige fod med miljøhensyn og børnearbejde. Endnu har vi til gode at se flybesætninger opholde sig på græsplænerne foran terminalerne med deres primus og telte indtil næste afgang. Hvorfor skal vejtransporten være anderledes?”
Altinget, mandag (27.08.2018)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Forskere fuppes af forlag
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Bertil F. Dorch, astrofysiker og bibliotekschef ved Syddansk Universitetsbibliotek og Philippe Grandjean, professor i Miljømedicin ved SDU og Harvard: ”Universiteterne betaler enorme og stigende beløb til internationale forlag, men forlagene har forbudt, at det afsløres, hvor meget. Beløbet er så stort, at der efterhånden ikke længere er plads til andet på bibliotekernes budgetter, f.eks. går halvdelen af anskaffelsesbudgettet på SDUs bibliotek til blot tre store internationale forlag. […] Det største og mest problematiske af forlagsgiganterne, Elsevier, er blevet udset til at overvåge udviklingen af Open Science (fri adgang til forskningens resultater) på vegne af EU-Kommissionen: Formålet er at øge graden af åben og fri forskning, herunder forskernes muligheder for at dele deres viden, altså også publicering af frit tilgængelige forskningsartikler. Med andre ord har EU sat ræven til at vogte gæs. Det er efter vores mening dybt problematisk, ikke blot pga. de oplagte interessekonflikter, når en kommerciel leverandør af ”løsninger” skal rådgive aftagere og politikere inden for det felt, hvor man driver forretning, men måske mest fordi det netop er Elsevier, der allerede ligger i åben konflikt med en stor del af den europæiske forskning.”
Berlingske, lørdag, s. 32-33 (27.08.2018)

Finansielle anliggender

Statens skraldebank øger overskud
Jyllands-Posten skriver lørdag, at Finansiel Stabilitet, der populært kaldes statens skraldespandsselskab, leverede et overskud i 1. halvår på 449 millioner kroner Overskuddet i 1. halvår 2017 var 288 millioner kroner. “Overskuddet kan i væsentligt omfang henføres til EU-Domstolens afgørelse i en retssag, som FIH har anlagt mod EU,” oplyser selskabet.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 7 (27.08.2018)

Grundlæggende rettigheder

Orbán bandlyser ungarske kønsstudier
Information skriver lørdag, at midt i sommerferien og med to dages frist til en stillingtagen har de eneste to ungarske universiteter med studieretninger inden for kønsstudier fået besked om, at faget nu står til lukning. Det ene er Central-European University (CEU), der har undervist i kønsstudier de sidste ti år. Her har lukningen formentlig flere årsager. CEU er nemlig stiftet af milliardæren George Soros, der er den ungarske regerings fjende nummer ét. Som privatuniversitet kan CEU i princippet fortsat undervise i kønsstudier, men uden den statslige anerkendelse kan det ikke længere udstede EU-anerkendte diplomer og deltage I europæiske udvekslingsprogrammer. Det andet universitet er Eötvös Lóránd Tudományegyetem (ELTE) - Ungarns største universitet, hvor Orban selv har studeret jura, og hvor der har været undervist i kønsstudier i to år. Som statsligt universitet kan det i praksis få frataget sin tilladelse til at forske og undervise i kønsstudier. Den officielle regeringsbeslutning forventes at blive taget i slutningen af august. Sagen er også kommet EU-kommissæren for uddannelse for øre. Det er ungareren Tibor Navracsics, der selv er fra Orbáns Fidesz-parti. Over for magasinet ScienceBusiness har han omtalt dette brud på princippet om akademisk frihed som en absolut mistolkning i kritiske beretninger fra bl.a. The Telegraph, TAZ og Der Spiegel. Alligevel har European Federation of Academies of Sciences and Humanities (ALLEA) kaldt lukningen for en alarmerende udvikling, der i alvorlig grad kompromitterer den akademiske frihed i Ungarn.
Information, lørdag, s. 14 (27.08.2018)

Institutionelle anliggender

Bureaukratisk undtagelsestilstand
Informations lederskribent skriver i dag mandag om Brexit. Han skriver blandt andet: ”Det var en tydeligt nervøs og småsvedende Brexit-minister, Dominic Raab, der torsdag stillede sig op foran hele den britiske presse og præsenterede en bunke notater fra Theresa Mays regering. Papirerne skulle besvare nogle af de helt store spørgsmål i britisk politik: Hvad gør Storbritannien, hvis forhandlingerne med EU ender uden en aftale? En no deal- Brexit, som man siger, hvor intet er besluttet om handel, velfærdsydelser, EU-Domstolen og migration. […] Man skal holde tungen lige i munden for at følge forløbet om Brexit: I denne uge genoptog Storbritannien og EU forhandlingerne om skilsmisseaftalen. De skal være enige om tre ting: Hvor mange penge briterne skal betale til EU for at slippe ud af alle sine forpligtigelser, hvad der skal ske med briter i EU og EU-borgere i Storbritannien, og hvad med grænsen til Nordirland? Især det sidste er et åbent spørgsmål. […] For hvad vil no deal egentlig betyde? Og hvad vil Mays regering gøre, hvis det sker? Jo, på den ene side vil regeringen acceptere nogle af EU's regler - medicin, der er godkendt i EU skal f.eks. kunne sælges i Storbritannien. EU's banker får fortsat adgang til Storbritannien, så pengestrømmene mellem London og Frankfurt ikke stopper. Og så vil regeringen bruge en masse pund på at lukke de økonomiske huller, som EU-penge efterlader: Ngo'er, der mister EU-penge, garanteres finansiering. Det samme gør britiske landmænd, der mister EU-støtte (det sidste bliver dyrt). […] Mange briter - både i befolkningen, i parlamentet og i Det Konservative Parti - er nemlig ligeglade med told og BNP-tal. De vil bare ud af Europa.”
Information, mandag, s. 20 (27.08.2018)

Tyskland skyder europæisk stoleleg i gang
Torsdag kunne Handelsblatt melde, at Merkels regering er i færd med en kovending, skriver Berlingske lørdag. I 2019 skal der findes en ny nummer et til både EU-Kommissionen, centralbanken og en ny fast formand for Det Europæiske Råd efter Donald Tusk og en ny højtstående repræsentant for udenrigsanliggender efter Federica Mogherini. Ifølge Handelsblatt har Tyskland hele tre mulige kandidater til kommissionsposten. Det drejer sig om forsvarsminister Ursula von der Leyen og erhvervsminister Peter Altmaier samt lederen af den konservative gruppe i Europa-Parlamentet, Manfred Weber, fra kanslerens bayerske søsterparti, CSU. Merkel og CSU vil allerede i slutningen af september lægge sig fast på en kandidat. Derefter følger kampen internt i den konservative europæiske familie.
Berlingske, lørdag, s. 20 (27.08.2018)

Interne anliggender

McCain hyldes af verdens ledere
B.T. Metro skriver mandag, at senator og krigshelt John McCain døde lørdag eftermiddag i USA som følge af en aggressiv form for kræft i hjernen. Da det stod klart, at John McCain havde frabedt sig yderligere behandling, skrev EU's præsident, Donald Tusk, på hvad der skulle vise sig at blive McCains sidste dag: ”Det er takket være senator John McCain, at vores tro på republikanske idealer og værdier fortsætter. Kære senator: i dag er Europa med dig.” Også i militæralliancen NATOs hovedkvarter var John McCain betragtet som en af de stærkeste venner i USA. Det gav generalsekretær Jens Stoltenberg udtryk for straks efter McCains død. ”John McCain - soldat og senator, amerikaner og 'atlantist' (tilhænger af samarbejde over Atlanten, red.). Han vil blive husket både i Europa og Nordamerika for sit mod og sin karakter, og som en stærk støtte af NATO,” skriver han på Twitter. I London takker premierminister Theresa May ”en ven af Storbritannien” for venskabet.
B.T. Metro København, mandag, s. 10; B.T. Metro Danmark, mandag, s. 8 (27.08.2018)

Klima

Roundup må og skal forbydes
I et debatindlæg på Altinget mandag, skriver Margrete Auken (SF), medlem af Europa-Parlamentet: ” En skadedyrsbekæmper fra USA fik i starten af måneden ved en domstol medhold i sin påstand om, at ukrudtsmidlet Roundup er skyld i hans kræftsygdom. Firmaet bag, kemigiganten Monsanto, skal betale den kræftramte mand en erstatning på knap 1,9 milliarder kroner. Det her er den første af mange sager, som venter kemigiganten, og afgørelsen er fantastisk for både miljø, natur og menneskers sundhed. Den kan medvirke til det endelige dødsstød til Roundup i hele EU. Det har de grønne i Europa-Parlamentet kæmpet for i årevis, men nu siger flere af de store EU-lande også nej tak til Roundup. Både i Frankrig og Tyskland ønsker man at afvikle brugen hurtigt. Her bør Danmark følge trop. Roundup er nemlig verdens mest anvendte pesticid. Firmaet Monsanto - der producerer Roundup - er netop blevet fusioneret med den tyske kemikaliefabrik Bayer for 66 milliarder dollar. Dommen understregede, hvad vi allerede ved: Hovedingrediensen i Roundup, Glyfosat, kan sandsynligvis forårsage kræft. WHO's forskningsinstitut for kræft har tidligere konkluderet dette, mens EU's fødevareenhed EFSA siger det modsatte.”
Altinget, mandag (27.08.2018)

Kultur

EU-direktør: Kulturen er større end bilindustrien i Europa
Politiken søndag bringer et interview med Michel Magnier, der er direktør for kultur og kreativitet i EU-Kommissionens direktorat for kultur og uddannelse. Han siger blandt andet: ”Kultur bliver en sværvægter i fremtidens europæiske politik. ” Han er ikke i tvivl: Kultur er ikke længere i anden division. Michel Magnier er inviteret til Nykøbing Mors, hvor han aldrig har været før, af Europæisk Kulturregion, en udløber af kulturåret Aarhus 2017, hvor alle de involverede 19 kommuner og regionen har valgt at fortsætte samarbejdet om kultur. ”Europa er demokratiernes kontinent, og alle EU-landene er, i mere og mindre grad, demokratier. Det er en betingelse for at være med i klubben, og de værdier afspejles i kulturen. Vi har fælles europæisk kulturarv. Vi er også forskellige, men sammen med sport og uddannelse er kultur stedet, hvor folk kan møde hinanden uden forbehold,” siger han. Kulturmødet Mors er kulturens svar på Folkemødet på Bornholm. Arrangørerne anslår, at 25.000 har deltaget i år.
Politiken, søndag, s. 10 (27.08.2018)

Sikkerhedspolitik

USA vil tvinge Tyrkiet til at opgive køb af omstridt russisk missilsystem
Præsident Trumps beslutning om at indefryse leverancen af 100 topavancerede F-35-kampfly til Tyrkiet føjer en ny dimension til den eskalerende krise mellem de to store NATO-lande, skriver Jyllands-Posten mandag. Tyrkiet er en del af det storstilede F-35-program, som også Danmark er med i. Det indebærer produktionen af i alt 3.000 nyudviklede og højt specialiserede kampfly, som i de næste mange år vil udgøre rygraden i mindst ni NATO-landes luftvåben. Trumps beslutning kompliceres af, at visse dele af det nye kampfly produceres i netop Tyrkiet. Men den har været længe på vej og finder opbakning i store dele af Kongressen, fordi Tyrkiet har varslet at ville indkøbe det russisk producerede luftforsvarssystem S-400, som både amerikanske eksperter og NATO-fagfolk frygter kan blive en slags ”trojansk hest” for Ruslandi NATO. Det er ellers første gang i NATO's historie, at et NATO-land indkøber militært materiel hos en af forsvarsalliancens erklærede modstandere, Rusland. Normalt køber NATO-landene våben hos hinanden også for at sikre, at systemerne kan tale sammen i fælles operationer. Både USA og NATO ser købet af S-400 som en åbenlys provokation og endnu et eksempel på præsident Erdogans lyst til at gå enegang, men Tyrkiet er også en vigtig strategisk partner som nabo til det kaotiske Mellemøsten.
Jyllands-Posten, mandag, s. 8 (27.08.2018)

Østrigs efterretningstjeneste er inficeret fra øst
Jyllands-Posten lørdag fortæller, at Østrig har haft ry for at være det uofficielle mødested for efterretningsagenter fra både øst og vest. Nu har en politirazzia imod landets egen efterretningstjeneste fået vestlige allierede til at lægge samarbejdet på køl. Blandt de skrækscenarier, efterretningstjenesterne i Vesten frygter, er, at følsomme informationer skal ende i Moskva. Båndene mellem Frihedspartiet og Putins parti, Det Forenede Rusland, går tilbage til 2006, forklarer den østrigske avis Der Standard. Her organiserede repræsentanter for de to partier en debat. Samtidig har de to partier ifølge avisen Der Standard i 2016 underskrevet en aftale om, at FPÖ skal fungere som mellemmand for USA og Rusland. Flere højtstående østrigske embedsmænd har også udtalt sig kritisk over for de sanktioner, der er indført fra EU's side over for Rusland. Samtidig var Østrig et af de europæiske lande, som undlod at smide russiske diplomater ud oven på giftaffæren i Storbritannien. Ikke mindst var Putin inviteret med til bryllup, da den østrigske udenrigsminister, Karin Kneissl, der er uafhængig, men tæt på FPÖ, for nyligt giftede sig. Og, understreger Washington Post, Østrig er ikke det eneste land, hvor partier, der er tæt på Rusland eller har nære forbindelser til yderligtgående grupper, sidder i regeringen. Sådan forholder det sig også i Italien, Polen, Ungarn og Grækenland.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 12 (27.08.2018)

Udenrigspolitik

Hvem skal betale genopbygningen?
I en international analyse i Politiken mandag skrives der blandt andet: ”Assad-regimet er med russisk hjælp ved at vinde krigen i Syrien. […] Men hvem skal betale for Syriens genopbygning? I alt 400. 000 syrere menes dræbt, 11-12 millioner syrere er tvunget på flugt, og mindst titusinder af syrere befinder sig i syriske fængsler. Et ukendt antal byer, landsbyer og boliger er bogstavelig talt lagt i grus. […] USA og andre vestlige lande har accepteret, at Rusland tog den dominerende rolle under krigen. […] Men hvis Rusland havde troet, at Vesten ville betale for de russiske ødelæggelser, kan det blive regning uden vært. Både USA, Frankrig, Storbritannien og Tyrkiet kræver fortsat politiske reformer, hvis de skal engagere sig i genopbygningen. […] De nuværende sanktioner imod Syrien kan i det hele taget blive svære at ophæve uden en politisk udskiftning af centrale folk i Assad-regimet. Mange af USA's, EU's og FN's sanktioner retter sig mod individuelle forretningsfolk nær Assad. […] Vladimir Putin, Ruslands leder, bad under et besøg i Tyskland i sidste uge om hjælp til de områder, som flygtninge kan vende tilbage til. Han appellerede til, at det er “i alles interesse, også Europas”.” I Politikens SIGNATUR søndag, skriver Herbert Pundik: ”Putin lokker med syriske flygtninges hjemrejse for at få EU til at hoste op til genopbygningen af Syrien. […] En russisk delegation har besøgt lande, der huser mange syriske flygtninge. Den vurderer, at det i første omgang vil være muligt at sende 300.000 flygtninge hjem fra Tyrkiet og 200.000 fra EU-landene. […] Putin belærte Merkel om de fordele, Europa ville opnå ved at sende flygtninge hjem. Han understregede nødvendigheden af, at Europa ville hjælpe med at genoprette den syriske infrastruktur, bl.a. kloakering og vandforsyning. […] Putin har vundet krigen, men genopbygningen forudsætter internationale investeringer. Hverken E eller USA eller Verdensbanken er villig til at investere, inden der er nået enighed om en ny forfatning, nye valg og Bashar al-Assads fremtid.”
Politiken, mandag, s. 2; Politiken, søndag, s. 4 (27.08.2018)

Myanmar: Skamfuld årsdag for overgreb
Jyllands-Posten skriver lørdag, at i dag er det et år siden, at militæret i Myanmar satte i stormløb mod rohingya landsbyer i delstaten Rakhine og dermed sendte mere end 700.000 civile på flugt. Årsdagen for overgrebet på den muslimske mindretalsbefolkning, der af FN er blevet kaldt en ”etnisk udrensning”, er i følge Amnesty International ikke bare et sørgeligt jubilæum, det er direkte skamfuldt. Nødhjælpsorganisationen mener nemlig, at verdenslederne ikke har gjort nok for at stille gerningsmændene, der alle er på fri fod, til ansvar. I en rapport fra juni 2018 navngav Amnesty International 13 gerningsmænd, heriblandt Myanmars øverstkommanderende general, Min Aung Hlaing, som hovedpersonerne i forfølgelsen af rohingya-folket. EU, USA og Canada har allerede indledt målrettede sanktioner mod flere af de mistænkte gerningsmænd i militæret, men Amnesty International mener, at der skal gøres langt mere, og at FN må sikre, at gerningsmændene bliver stillet til ansvar.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 11 (27.08.2018)

Vesten vil fremme demokrati i Afrika med digitale valgsystemer
Da Zimbabwe for fire uger siden gik til valg, skulle ny biometrisk vælgerregistrering hjælpe med at gøre det til landets første frie valg i nyere tid. Støttet af vestlige donorer som Danmark har i alt 27 afrikanske lande nu indført systemet, der kan modvirke valgfusk. Det skriver Information mandag. Men nu advarer forsker om, at det digitale valgsystem ikke bare er ineffektiv, det kan også være farligt for dem, der stemmer på de forkerte. Systemet er eller et nyt initiativ for at bekæmpe stemmefusk, der før har givet store problemer i Zimbabwe og Zimbabwe er blot det seneste i rækken af afrikanske lande, nu 27 i alt, der har indført biometrisk vælgerregistrering, støttet af vestlige donorer, der betragter det som den mest effektive metode til at bekæmpe valgsvindel. Danmark er et af de lande, der gennem United Nations Development Programme (UNDP) og EU har givet penge til projekterne i Afrika. I alt har 5,6 millioner zimbabwere ud af syv millioner stemmeberettigede ladet sig registrere med fingeraftryk forud for valget. Men en række zimbabwiske menneskerettighedseksperter, politiske analytikere, dataloger og valgeksperter har konkluderet i en rapport efter valget, at vælgerlisten var ”fyldt med fejl” samt at de såkaldte spøgelsesvælgere stadig finder frem til stemmeboksen. EU-observatører har kritiseret valget på grund af vælgerintimidering, manglende transparens i forbindelse med trykning af stemmesedler, en meget ulige mediedækning samt militærets hårdhændede behandling af ubevæbnede demonstranter. Informations lederskribent kommenterer på valget i Zimbabwe: ”Mens Kina og afrikanske observatører har hyldet Zimbabwe for et eksemplarisk valg, har EU, USA og andre vestlige lande fremhævet, at Mnangagwa og hans ZANU-PF-parti har brugt deres kontrol over statens institutioner til egen fordel. EU peger på, at de statslige mediers monopol på landsdækkende tv- og radiosignaler fremmede ZANU-PF og fortav oppositionen, og fremhæver tilsvarende misbrug af høvdingenes magt over småbondebefolkningens jordrettigheder. […] EU kunne også have fremhævet, at alle ni dommere er udpeget af ZANU-PF. […] Det lyder som et ekko af danske erhvervsfolks slogan, at den bedste bistand er bæredygtig business. I Zimbabwe frygter mange, at resultatet bliver business as usual: underudvikling og undertrykkelse,” skriver Informations lederskribent.
Information, mandag, s. 2, 12-13 (27.08.2018)

Økonomi

EU´s budgetlov bremser danskernes velfærd
I Jyllands-Posten mandag, skriver Allan Lyngsø Madsen cheføkonom, LO, i et debatindlæg: ” Den selvpålagte økonomiske spændetrøje, budgetloven, lægger alt for snævre grænser for, hvordan vi kan investere og bruge penge i Danmark. Finansministeren skal i det kommende folketingsår stå bag en revision af budgetloven. Det er en oplagt anledning til at bryde ud af den selvvalgte økonomiske spændetrøje, vi har placeret os i. Budgetloven har fastsat et saldokrav for, hvor stort underskud Danmark højest må have på den strukturelle saldo. Det udspringer af EU's finanspagt, hvor Europa-Kommissionen løbende sætter et krav for hvert land. Det står dog landene frit for at fastsætte et strammere krav. Og her er vi inde i kernen af problemet med den danske budgetlov. Kommissionen har nemlig noteret sig, at Danmark har lav offentlig gæld og langsigtet økonomisk robusthed. Bl.a. derfor har den fastsat det danske saldokrav til -1 procent af BNP. Faktisk mener Finansministeriet og Vismændene, at finanspolitikken er overholdbar. Det afspejler sig bare ikke i budgetloven. Her er kravet -0,5 procent af BNP. Det er ikke bare konservativt og udtryk for den slags overimplementering af EU-lovgivning, som regeringen har erklæret krig imod. Det er det strammest mulige krav i finanspagten. Det er naturligvis ikke et mål i sig selv at have underskud på budgettet. Men i en lavkonjunktur kan det være en god idé at have mulighed for at afbøde de negative effekter. I den nuværende budgetlov har vi bundet vores hænder unødigt stramt.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 2 (27.08.2018)