Mandag den 27. januar

Tophistorier

EU og 16 lande går sammen om alternativ til lammet WTO-system
Børsen mandag fortæller, at en gruppe på 16 lande vil sammen med EU-landene arbejde for en fælles midlertidig løsning, mens appelmyndigheden i Verdenshandelsorganisationen WTO er lammet. I en aftale indgået på sidstedagen af det økonomiske topmøde i Davos besluttede EU sammen med Kina, Brasilien og 14 andre lande at gå sammen om at oprette en midlertidig appelproces i handelsstridigheder. "Vi vil arbejde for at iværksætte nødtiltag, der giver mulighed for at appellere WTO-afgørelser i tvister mellem os," lyder det i en fælles erklæring fra EU og de 16 nationer verden over. USA har i over to år blokeret for udnævnelsen af nye dommere til WTO's appelmyndighed. Det fik i december den konsekvens, at appelmyndigheden ikke længere havde dommere nok til at fungere. Der skal tre dommere til at afgøre en appelsag, og appelmyndigheden har i øjeblikket kun én fungerende dommer. Derfor kan der ikke længere behandles appelsager i WTO-regi, og reelt lammer det også WTO-systemets første instans, fordi alle, der taber en sag, nu kan vælge at appellere, hvorefter sagen strander ved den lammede appelmyndighed. I en meddelelse siger EU's handelskommissær Phil Hogan, at EU fortsat vil "søge en langsigtet løsning" på WTO-krisen. I en analyse skriver Børsen mandag, blandt andet: ”Selvom de har rystet på hovedet af præsident Trump og hans mildest talt utraditionelle metoder, var der formentligt også EU-ledere, der så til med lige dele måben og misundelse, da Trump for nylig underskrev sin fase 1-aftale med Kinas vicepremierminister Liu. Aftalen løser ikke alle problemer med Kina - langt fra. Men USA og Kina har taget det første vigtige skridt og forhandler nu videre om fase 2. I europæisk optik er især to ting værd at bemærke: For det første har Kina forpligtet sig til at købe flere varer i USA, og der er en udbredt frygt for, at det kan koste eksport fra EU. Handelskommissær Phil Hogan var da heller ikke sen til at meddele, at EU vil nærstudere fase 1-aftalen for brud på WTO-reglerne.” Børsen mandag fortæller også, at problemer med unfair konkurrence fra Kina er nu så omfattende, at der er brug for hurtig og kontant handling fra EU. Sådan lyder opråbet fra Dansk Industri og andre organisationer, som i alt repræsenterer ca. 20 mio. virksomheder i 35 lande samlet i den europæiske organisation Business Europe. "Verden har ændret sig. Kina er blevet en stormagt, og de kinesiske virksomheder, hvoraf mange i den grad er statsstøttede, spiller en stor rolle globalt. De har ikke længere kun betydelig, men kolossal indflydelse," siger direktøren for Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen. I EU-Kommissionen er tankerne ikke fremmede. Den danske kommissær og ledende næstformand Margrethe Vestager sagde i efteråret, at der skal gøres mere for at styrke EU's virksomheder i konkurrencen med Kina. Den irske handelskommissær Phil Hogan har for nylig sagt, at EU's markeder "formentlig er de mest åbne i verden. Vi har gjort det meget klart, at vi forventer en rebalancering af den asymmetri." Politiken mandag skriver i en analyse: ”I samme uge som præsident Trump underskrev den såkaldte fase 1-aftale med Kinas viceministerpræsident, Liu He, og dermed signalerer lys for enden af tunnelen i den handels- og geopolitiske strid mellem klodens to største økonomier, blev EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, her i avisen citeret for følgende: ”Jeg synes, vi skal overlade det til kineserne at være kinesere. Det er de meget bedre til, end vi andre er.” […] Bruxelles, Berlin og Beijing vil i det årti, vi lige er gået ind, i stigende grad blive forbundet i et pragmatisk interessefællesskab, der handler om at opretholde en regelbaseret verdensorden, som USA ikke længere gør noget aktivt for at sikre. Kald det bare Silkevejen 3.0.” Berlingske lørdag skriver i en analyse af topmødet i Davos, blandt andet: ”Mens Donald Trump fremhævede USAs styrke, forholdt verdens anden sværvægter sig tavs. Efter handelsopgøret med USA og voksende international kritik af Kinas udnyttelse af de internationale handelsregler var beskeden fra Beijing tydeligvis: Ro på. Tag ikke fejl. Kina har med forbløffende kraft arbejdet sig frem til at blive klodens nye magtfaktor ved siden af USA. Kina vil fortsat flytte verdens tyngdepunkt mod Asien for at skabe yderligere fremskridt for de hundreder af millioner af kinesere, som i de seneste 30 til 40 år har oplevet en enestående velstandsstigning. […] I Davos fremstod Europa og EU som en vaklende kæmpe: Brexit er i proces og symboliserer stadig et nederlag, og det var sigende, at den stærkeste europæiske stemme kom fra Angela Merkel - en politiker, der har kurs mod udgangen.” Politiken søndag bringer en kommentar af Michael Jarlner, international redaktør. Han skriver blandt andet: ”Den tyske kansler, Angela Merkel, er i Davos for 12. gang, men jeg fortryder hurtigt at være gået til hendes lidt rutineprægede tale, for jeg har fået adgang til en session om grøn omstilling med EU-Kommissionens hollandske næstformand, Frans Timmermanns, Hollands ministerpræsident, Mark Rutte, og hans græske kollega, Kyriakos Mitsutakis, samt Ikeas topchef, Jesper Brodin. Med en målsætning om at være verdens første klimaneutrale kontinent i 2050 er EU gået forrest i verden. I hvert fald med sine målsætninger. Handlingerne er en anden sag.”
Politiken søndag, s. 20-23, mandag, s. 7; Børsen, mandag, s. 1, 16-17; Berlingske, lørdag, s. 16-17 (27.01.2020)

Storbritannien forlader EU
Flere aviser skriver om Brexit, der finder sted den 31. januar kl. 23.00 London-tid, og dets konsekvenser. Jyllands-Posten søndag skriver, at Storbritannien forlader EU efter 47 år og 1 måneds ægteskab og dommen lyder, at briterne kæmpede for frihandel og politisk fornuft uden at blive følelsesmæssigt engageret med resten af Europa. Jyllands-Posten mandag skriver, at rent konkret sker der faktisk ikke så meget, når Brexit indtræffer. I en overgangsperiode, der løber mindst 11 måneder, vil al EU-lovgivning fortsat gælde i Storbritannien. Dog har landet ikke længere nogen indflydelse i Bruxelles, f.eks. må britiske diplomater ikke længere sidde med ved møderne, og de britiske medlemmer af Europa-Parlamentet forlader deres job. Overgangsperioden skal bruges til at forhandle det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien på plads. Det gælder særligt inden for handel, som vil være det helt store fokus, og hvor briterne sigter efter en omfattende frihandelsaftale. Også spørgsmålet om briternes fremtidige sikkerhedssamarbejde med EU, dataudveksling, fiskeriaftaler og meget mere skal fastlægges. Premierminister Boris Johnson siger, at det kan nås, mens EU er mere skeptisk. Tidligere handelsaftaler har taget mindst tre år at få på plads. Briterne ønsker sig en mere omfattende aftale end nogensinde set før. Jyllands-Posten fortæller søndag, at omkring 150.000 briter er udvandret til Frankrig som følge af Brexit. ”Brexit er latterligt. Vi er alle europæere og borgere i verden. Al denne nationalisme er vanvittig,” siger Maggie Thomson, der er flyttet til Frankrig. Titusinder af britiske tilflyttere ved ikke, om de efter Brexit er købt eller solgt. I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Nick Laird, digter og forfatter fra Nordirland, blandt andet: ”David Camerons ubesindige beslutning om at udskrive en folkeafstemning om Brexit og siden Boris Johnsons foragt over for de dele af UK, der ikke lige er England, vil bevirke nye blodsudgydelser i Nordirland. […] Det vil komme til blodsudgydelser, og Boris Johnson vil få blod på sine hænder. Og uanset hvor mange løgne han vil fortælle, uanset hvor mange latinske citater han vil diske op med, uanset hvor mange dumme vittigheder han vil fyre af, så vil det blod ikke kunne vaskes af igen.” Politiken søndag, skriver i sin leder: ”Megxit og Brexit viser, at alle imperier står for fald uden reformer indefra. […] Hvor forskelligartede bruddene end forekommer, så vender briterne ryggen til fællesskabet både på det familiære, konstitutionelle, nationale og politiske plan. […] Ingen ved, hvor hverken prinseparret eller nationen ender. Denne avis har igen og igen advaret mod Brexit, der politisk og økonomisk vil svække både Storbritannien og det EU, landet forlader. […] Briterne har ikke fundet vejen frem ved at vende ryggen til verden. Det bliver intet bedre af. Men når prinseparret stiger ned fra tronen, og når folket træder ud af EU, så tager de skæbnen i egne hænder. De tager ansvar. De forpligter sig. De handler. Den fandenivoldskhed, briterne i øjeblikket ser sig nødsaget til at praktisere, bør tjene til skræk og advarsel om, hvad der kan ske, hvis fællesskabet ikke i tide er parat til at mobilisere en reformerende kraft. Ellers risikerer man at ende som endnu et forstenet imperium af forspildte muligheder.” I Jyllands-Posten lørdag kan man læse, at der er flere kandidater til at udfylde tomrummet efter Brexit. Især Holland står på spring for at placere sig i centrum i de alliancer, der begynder at tegne sig. Amerikanerne har i mange år brokket sig over, at der ikke fandtes et, og kun et telefonnummer i Bruxelles, som de kunne ringe til for at tale med EU. I virkeligheden har de dog hele tiden haft en varm linje - den er gået via London, hvor synet på frihandel er så tæt på USA's, som man finder det i EU. USA står derfor til at miste en vigtig allieret i EU, når Brexit om få dage træder i kraft. Det har fået flere andre medlemslande på banen. ”USA's kritik af EU er primært fokuseret på Tyskland, men der er også mange spændinger mellem Frankrig og USA. Og fordi de er de to største magter i EU, er det transatlantiske forhold i fare for at blive dårligere efter Brexit, det er ikke i hollændernes interesse. Derfor ville jeg ikke blive overrasket, hvis hollænderne begynder at udtrykke støtten til det transatlantiske forhold meget tydeligere,” siger Rem Korteweg, seniorforsker ved den hollandske tænketank Clingendael. Også for Danmark og andre små medlemsstater, der ikke ønsker at forstærke EU-samarbejdet, har Storbritannien haft stor betydning. Når Brexit snart træder i kraft, har danskerne et problem. ”Mulighederne er overhovedet ikke gode, men Danmark har altid de samme to strategiske optioner: Den første er den skandinaviske flanke, måske sammen med de baltiske stater. Den anden går ud på at påvirke Tyskland. Ikke at man skal nærme sig Tyskland i alle spørgsmål, men meget tydeligt gøre Tyskland opmærksom på, hvilken rolle Berlin bør spille,” forklarer politologen Jan Techau, seniorforsker ved tænketanken The German Marshall Fund i Berlin. Information mandag skriver, at i disse uger løber embedsmænd fra 27 lande fra møde til møde for at diskutere de kommende forhandlinger med briterne om en frihandelsaftale. EU er ved at blive enig med sig selv, så unionen kan tale med én stemme via chefforhandler Michel Barnier. Efter planen skal der være enighed den 25. februar, og så kan forhandlingerne begynde den 1. marts. Men allerede tidligere på måneden fastslog EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, EU's forhandlingsprincipper i en tale på London School of Economics: ”Vi vil være bedste venner og parntere,” sagde hun om briterne. Men ”uden den frie bevægelighed for borgere, kan man ikke havde den frie bevægelighed for varer, kapital og serviceydelser.” Berlingske lørdag talte med danske Henrik Overgaard Nielsen, MEP for The Brexit Party. Han har ikke meget godt at sige om EU: ”Det har nok forundret mig mest, hvor meget spild af penge, der er hernede. Det er utroligt. De penge, man får i hænderne som parlamentariker, er helt vildt. Du får 320 euro om dagen til at leve for - og det er altså udover din løn. Hvis du eksempelvis flytter herned, så har du jo ikke ekstra udgifter til hotel og fly, men du får dem alligevel skattefrit og lige i lommen. Jeg er af jo den overbevisning, at jo mere man ved om EU, jo mere skeptisk vil man blive,” siger Henrik Overgaard Nielsen. Information mandag skriver blandt andet, at en nylig meningsmåling i The Independent viser, at et flertal af briterne faktisk fortsat helst ville forblive medlem af EU, så var det ikke sådan, de stemte ved parlamentsvalget den 12. december. Storbritannien står ikke med et særligt gunstigt udgangspunkt. Nye afgifter på handel med fødevarer, biler og medicin vil ramme de områder i Midt- og Nordengland, som Johnson lige har erobret. Indenrigspolitisk realisme kan komme til at sætte grænser for planerne om en ny storhedstid for et EU-frit Storbritannien. Det er værd at bide mærke i, at briterne er ved at oprette et superministerium, der sideløbende med forhandlingerne med EU skal gennemføre bilaterale forhandlinger med lande som Japan, Australien og ikke mindst USA.
Information, mandag, s. 10-11; Berlingske, lørdag, s. 10; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12-13, søndag, s. 10-11, 12-13, 14-15, mandag, s. 10-11; Politiken, søndag, s. 1, 3 (27.01.2020)

Prioritede historier

EU-formand vil udvide unionen på Balkan
Om en uge forlader Storbritannien EU og både Makedonien og Albanien står og tripper utålmodigt for at blive optaget i klubben. Flere EU-lande, blandt andet Danmark, er skeptiske og har blokeret processen. Irena Andrassy er Kroatiens EU-ambassadør og det er hende, som trækker i trådene, mens Kroatien i dette halvår har det roterende formandskab i EU. ”Vi har oplevet, hvor meget det betyder for et land at være i denne optagelsesproces, og hvor store forandringer og fordele det kan give både for borgerne, men også for EU. Vores medlemskab har udvidet det stabile område i Europa. Det er derfor, at vi også ønsker det for Vestbalkan. Med vores erfaringer kan vi give værdi til de drøftelser” siger ambassadøren ifølge Berlingske mandag og B.T. mandag og fortsætter: ”Europa og specielt de EU-lande, der er meget tæt på, kommer til at føle alt, hvad der sker i de to lande. Jo mere stabilitet, velstand og reform, og jo mere de overtager EU-lovgivning, mens der skabes forbindelser - energi, transport, digitale - og kontakt mellem mennesker, desto bedre for os alle.” Anført af Frankrig har flere lande blokeret processen, hvilket har været til stor frustration for både den siddende formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og forgængeren, Jean-Claude Juncker. EU-Kommissionen vil i næste uge fremlægge et forslag til en ændring af optagelsesprocessen, hvilket er et fransk krav, som Danmark støtter. I februar vil EU-Kommissionen udsende en rapport om, hvorvidt de to lande er klar. Begge lande er dog tidligere godkendt, men det er EU-landene, der i sidste ende afgør, om de synes, at kandidaterne er klar.
Berlingske, mandag, s. 11; B.T., mandag, s. 8 (27.01.2020)

Regeringen truer med veto over EU-budget
Fredag opgav regeringen at få mandat af Folketingets Europaudvalg til at forhandle EU's nye budget på plads. I stedet bliver det statsminister Mette Frederiksen, som nu er bedt om at møde op til en folketingsdebat om sagen på onsdag. Det skriver flere aviser lørdag. De fleste partier er enige om prioriteringerne, men både Venstre, De Radikale, SF og Enhedslisten er imod at lade rabatten overskygge alt andet. ”Rabatten bør ikke være afgørende for Danmark. Læg i stedet afgørende vægt på forskning, klima, miljø og dansk konkurrenceevne og hold en påholdende linje. Men med regeringens linje kan det blive meget, meget vanskeligt for os at give mandat,” siger EU-ordfører Jens Rohde (R), ifølge Jyllands-Posten lørdag. Altinget skriver søndag, at ved fredagens møde i Folketingets Europaudvalg lød det fra fungerende finansminister Morten Bødskov, at EU-Kommissionens forslag står til at koste Danmark et merbidrag, som svarer til ét splinternyt supersygehus om året. ”Det, synes jeg og regeringen, er for meget," sagde han. Derudover advarede han om, at det kan skade væsentlige danske økonomiske interesser, at en uenighed om den danske forhandlingsposition i de igangværende forhandlinger om EU's næste syvårige budgetramme er brudt ud i fuld offentlighed. Det skriver Børsen, mandag.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 4; Børsen, mandag, s. 1, 15; Altinget, søndag (27.01.2020)

Tyskland advarer om jødisk masseudvandring
Flere aviser skriver mandag, at i et indlæg i nyhedsmagasiner Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister Heiko Maas om, at det er nødvendigt med hurtig handling for at imødegå antisemitisme. ”Kampen mod antisemitisme vil være en prioritet, når Tyskland overtager det roterende EU-formandskab i juli og formandskabet for Europarådet i november,” lyder det fra ministeren. Information skriver blandt andet i sin leder mandag: ”På europæisk plan findes der ikke en fælles definition af ”antisemitiske overgreb”. Men ud fra egne angivelser har cirka fire ud af ti europæiske jøder ifølge EU-Kommissionens Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) i de seneste fem år oplevet fornærmelser, chikane eller direkte overgreb på grund af deres tro. Det påpeges gerne, at et tysk parti som Alternative für Deutschland i dag kræver en afsked med den tyske skyldskult omkring Holocaust, som jo er ”en fugleklat i Tysklands tusindårige historie”. Det er dybt afsporet. Ikke mindst fordi kravet om at lukke denne tyske historie slører den historiske pointe, som med 75 års afstand står stadig mere klart: Mindet om Auschwitz handler ikke om tysk skyld. Det handler om menneskeligt ansvar. Derfor forvrider det europæiske fokus på den yderste tyske højrefløj også vores perspektiv. For grundlæggende har antisemitismen med sine dybe rødder i den europæiske kultur godt nok to grundfigurer, men den har mange flere ansigter. […] For bare en smule historisk viden om den ultimative konsekvens af forfølgelsen af hele befolkningsgrupper er ikke en moralsk kølle, men en historisk lektie, som vi aldrig må glemme: Auschwitz blev skabt af mennesker og kan derfor ske igen. Hvis vi ikke holder mindet om rædslen i live, er risikoen desto større.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 11; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; B.T., mandag, s. 11; Information, mandag, s. 20 (27.01.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

EU’s frie bevægelighed øger skellet mellem øst og vest
I store dele af Europa skrumper befolkningen hastigt, hvilket blandt andet skyldes EU's frie bevægelighed, der tømmer Østeuropa for viden og arbejdskraft. EU-Kommissionens forskningscenter har konstateret, at selv om EU's frie bevægelighed ”har været fordelagtig for EU som helhed, har en usædvanlig stor emigration for de østlige medlemsstater haft en negativ effekt på afsenderlandene, og det har været medvirkende til en lavere økonomisk vækst”. Den polske forsker Pawel Zerka, der er politisk analytiker hos tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR), har lavet en undersøgelse, som viser, at et flertal i nogle af EU's østeuropæiske medlemsstater er klar til at lade sig selv og deres landsmænd indhegne af nye mure til trods for, at befolkningerne i det østlige Europa er generelt stærkt begejstrede for EU's åbne grænser. ”Det er svært at forstå, at folk er klar til at begrænse udvandringen. Det var trods alt et mareridt i vores socialistiske og kommunistiske fortid, at folk ikke havde fri mulighed for at rejse ud. Og det er en af de største fordele ved vores demokratiske transformation og senere medlemskab af EU, at vi nu kan nyde den menneskeret, som fri bevægelighed reelt er,” siger han ifølge Information, mandag. Monica Andriescu, analytiker ved tænketanken Migration Policy Institute i Bruxelles, mener dog, at selvom den frie bevægelighed bliver skældt ud, så repræsenterer den stadig en enorm stor mulighed for især østeuropæere til at forbedre deres liv, og det har generelt været en fordel for det europæiske arbejdsmarkeds fleksibilitet. ”Vi kan også se på det kontrafaktisk: Hvad ville der være sket, hvis alle disse mennesker ikke var udvandret fra Østeuropa? Hvilke økonomiske og samfundsmæssige effekter ville det have haft? Formentlig højere arbejdsløshed, tab af færdigheder på grund af manglende jobmuligheder for de højere uddannede, måske social uro. Alternativet til EU's frie bevægelighed fremstår ikke synderligt attraktiv,” siger Monica Andriescu.
Information, mandag, s. 1, 8-9 (27.01.2020)

Skal vi have en europæisk mindsteløn
Længe har regeringen forsøgt at forhindre et direktiv fra EU-kommissionen om en europæisk mindsteløn. Berlingske skriver lørdag i ”Pro et Contra”, at Socialdemokratiet mener, direktivet vil true den danske model, hvorimod de Radikale byder direktivet velkommen og mener, at det kun vil bidrage til bedre forhold for arbejdere i Europa. Jens Rohde, MF, Radikale Venstre siger blandt andet: ”Næsten alle forslag til fælles europæisk solidaritet mødes med en snæver dansk præmis, der kun sjældent levner plads til kamp for den vandrende europæiske arbejdstager. Men med fri bevægelighed i EU følger også behov for fælles regler, der beskytter mod både løndumping og tab af social sikring. Ellers arver vi hinandens ulykker og fattigdom. […] Folketinget bør foretage en hastehøring og sende en delegation af folketingspolitikere og repræsentanter for fagbevægelsen af sted til Bruxelles. Lad os tage arbejdshandskerne på i solidaritet med den europæiske vandrende arbejder, som til alt held også er dansk. ” Marianne Vind, medlem af Europaparlamentet for Socialdemokratiet, siger blandt andet: ”Hvis mindstelønnen fremover fastsættes politisk, risikerer vi, at lavtlønnede lønmodtageres håb om lønstigninger vil afhænge af, hvilke politiske vinde der blæser gennem EU og medlemslandene. Alt for mange europæiske lønmodtagere lever af alt for lidt. Men løsningen på det problem er ikke at indføre en lovbestemt EU-mindsteløn, som EU-Kommissionen har foreslået. Det vil nemlig være et opgør med vores danske model. […] Hvis vi skal løse det problem, at alt for mange europæiske lønmodtagere lever af alt for lidt, er en lovbestemt EU-mindsteløn ikke løsningen. I stedet bør vi bruge vores danske model til at inspirere EU-Kommissionen og andre EU-lande til at styrke lønmodtagernes ret til at organisere sig og forhandle kollektivt.”
Berlingske, lørdag, s. 6 (27.01.2020)

Andre

Danmark har ført en ansvarlig økonomisk politik, længe før budgetloven krævede det
Information mandag skriver, at en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) konkluderer, at det er helt unødvendigt, at budgetloven indeholder et krav om, at det offentlige strukturelle underskud højst må udgøre en halv procent af BNP. Ny-udpegede overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet, Carl-Johan Dalgaard er enig med AE og peger på, at særligt Danmarks fastkurspolitik har haft en disciplinerende effekt på politikernes pengeforbrug. Derudover vil Danmark stadig være underlagt EU's finanspagts krav om et maksimalt strukturelt underskud på én procent af BNP, selv hvis man skulle finde på at fjerne underskudskravet i den danske budgetlov. Information har forelagt Finansministeriet AE's konklusioner og i et skriftligt svar står der, at ministeriet i øjeblikket er i gang med at analysere de foreløbige erfaringer med budgetloven. Information bringer mandag en kronik af Jon Nielsen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han skriver blandt andet: ”I næste måned skal budgetloven revideres. Budgetloven har siden 2014 lagt stramme bånd på de offentlige finanser med en regel om, at de offentlige budgetter højst må have et underskud på 0,5 procent af BNP, når man ser bort fra midlertidige forhold. Den regel er ikke nødvendig. I Danmark har vi nemlig i mange år ført en ansvarlig finanspolitik og har ikke haft problemer med underskud i de seneste 40 år. […] Aktuelt tillader EU's regler os at lempe underskudskravet fra 0,5 procent til en procent, men jeg ser gerne, at vi beder EU-Kommissionen om lov til at lempe kravet endnu mere. Budgetlovens underskudskrav løser nemlig et fiktivt problem i Danmark, hvor vi historisk ikke har haft problemer med underskud. Og samtidig står underskudskravet i vejen for krisepolitik, velfærd og grøn omstilling.”
Information, mandag, s.1, 5; 16-17 (27.01.2020)

Finansielle anliggender

Offentlig kapital til grønne løsninger lokker private investorer på banen
Berlingske bringer lørdag en kommentar af Werner Hoyer, direktør for Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Han skriver blandt andet: ”Overgangen til en lavemissionsøkonomi vil ikke være mulig uden massive investeringer. Men de knappe offentlige ressourcer vil ikke række til at finansiere dem. I stedet må vi bruge offentlige midler som løftestang til at mobilisere privat kapital. Det forstår den nye EU-Kommission under Ursula von der Leyen som formand. Med en grøn »New Deal« for Europa har von der Leyen bedt EIB fungere som den finansielle motor i overgangen til lave emissioner. Derfor vil EIB over det næste årti bruge sin finansiering til at mobilisere over en billion dollar til investeringer i klimahandling og bæredygtigt miljø, og samtidig skal andelen af klimainvesteringer i EIBs samlede finansieringsportefølje øges til 50 procent i 2025. […] Lige nu står mindst ti af EUs medlemslande med specifikke udfordringer om energiinvesteringer, som ikke kan ignoreres. For at hjælpe dem til at finde løsninger vil EIB arbejde tæt sammen med EU-Kommissionen og den nye »Fond for Retfærdig Omstilling« og herunder også yde bistand i form af rådgivning. […] Ved at forme markederne og guide de private investeringer i retning af de sektorer, som vil sikre en fair og retfærdig omstilling for alle, ser EIB frem til at vise, hvad der faktisk kan udrettes, når offentlig finansiering bruges som løftestang.”
Berlingske, lørdag, s. 16 (27.01.2020)

Ældre må betale for centralbankernes fejltagelser
I en kommentar i Berlingske mandag, skriver økonomisk redaktør Ulrik Harald Bie blandt andet: ”Negative renter breder sig med lynets hast blandt danske banker, og det samme gør bekymringen om de negative effekter blandt folkene omkring Den Europæiske Centralbank. Det er en skat på opsparing, og det er de ældre, der kommer til at betale mest. […] Bedre sent end aldrig kan man så sandelig også sige om de pengepolitiske magthavere i Den Europæiske Centralbank (ECB). Aldrig så snart var den tidligere chef Mario Draghi forsvundet fra scenen, før piben fik en anden lyd. Negative renter er pludselig ikke længere den fantastiske ting, som det var en gang. Ikke kun de sædvanlige nordeuropæere har nu rynkede bryn, men også cheferne i lande som Spanien og Italien, der har været blandt de lande, der har haft mest gavn af ECBs ekstreme pengepolitik. […] Dråben var i september, da renten ikke kun blev sat yderligere ned, men såvel ECB som Nationalbanken slog fast, at de vil fortsætte i mange år. Jeg skal nu betale minus 0,15 procent på mit nye boliglån. Hurra for det. Men det får mig ikke til at forbruge mere, og faktisk kommer jeg til at spare mere op. Det var vist ikke lige meningen.”
Berlingske, mandag, s. 2 (27.01.2020)

Grundlæggende rettigheder

Voksende bekymring for demokratiets tilstand
Kristeligt Dagblad mandag skriver, at i flere aktuelle rapporter konkluderes det, at demokratiet er under stærkt pres i en række lande. ”Kun 22 lande i verden kan kaldes fulde demokratier. Flere end dobbelt så mange, 54 lande, er en form for diktaturer. En anden analyse gennemført i syv EU-lande, herunder Frankrig og Tyskland, viser, at kun halvdelen af de unge i disse lande mener, at demokrati er en god styreform,” skriver Lisbeth Knudsen, formand for Demokratikommissionen samt direktør og chefredaktør ved Mandag Morgen, i forordet til rapporten. Svend-Erik Skaaning, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet med speciale i demokrati, mener dog, at man skal være varsom med at skrive gravskrift over demokratiet. Han vurderer ikke, at der er belæg for en generel global krisestemning.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1 (27.01.2020)

Institutionelle anliggender

EU-præsident: Fars dreng? Fransk puddel? Eller endelig sin egen?
Politiken bringer søndag et portræt af EU-præsident Charles Michel, hvor der blandt andet står: ”Nej, det er ikke pænt ment, når man rundtom i EU-hovedkvarteret kalder den nyvalgte EU-præsident, Charles Michel, for den ”franske puddel”. Det er en nedladende og let-gennemskuelig hentydning til, at Michel har det job, han har, fordi den franske præsident, Emmanuel Macron, insisterede på det, da EU-topposterne blev fordelt sidste sommer. […] De kommende måneder skal vise, om Charles Michel har krop i sit ego. Det handler om EU-langtidsbudget for de kommende syv år, 2021-2017, og som EU-præsident og dermed formand for Det Europæiske Råd, hvor stats- og regeringscheferne sidder, er Charles Michel manden, der skal finde kompromiset. Det er ham, der enten skaber en succes eller må lægge ryg til en fiasko. […] Man ved ikke rigtigt, hvor man har ham endnu. På den belgiske, faste repræsentation i Bruxelles undrede de sig ofte over, at Charles Michel som premierminister ikke stillede spørgsmål. Han lyttede mest. I den periode var det heller ikke altid, at det belgiske udenrigsministerium var orienteret i detaljen, når han var ude at rejse. Det gør embedsfolk utrygge. Samme fornemmelse er dukket op i Bruxelles, for Charles Michel har i sin ganske korte tid som EU-præsident allerede brugt meget tid på den udenrigspolitiske scene. Han har været i Israel, i denne uge også i Albanien og Nordmakedonien og i starten af januar hos præsident Erdogan i Tyrkiet og hos præsident al-Sissi i Egypten. Det er han i sin gode ret til, men i embedsværket er der en vis nervøsitet for, om det er koordineret, eller om ”den franske puddel” handler på egen hånd. Eventuelt fjernstyret fra Paris. Den mistanke har Charles Michel ikke fået manet i jorden.”
Politiken, søndag, s. 2 (27.01.2020)

Interne anliggender

Politikere har travlt med at finde penge til kunstnere - og undgå milliondom
Politiken mandag skriver, at Danmark i 10 år har nølet med at efterleve EU-krav om kompensation af kunstnere for lovlig hjemmekopiering på computere og telefoner. Stort sagsanlæg sætter nu forhandlinger under pres. Når danskerne helt lovligt kopierer deres indkøbte yndlingsserie eller musikudgivelse til en blank cd, dvd eller usb-stik, bliver der i dag sørget for, at landets kunstnere kompenseres økonomisk. Men det samme gælder ikke, når vi lystigt hjemmekopierer på vores telefoner og computerharddiske. At dette er i strid med EU's lovgivning, har Folketinget vidst i 10 år, men imens landene omkring os i dag allerede skriver øgede checks ud til kunstnerne, er de danske udredninger og udvalgsarbejder løbet ud i sandet. Det fik sidste år rettighedshaverne til at lægge sag an imod staten for 600 millioner kroner, og med den truende retssag hængende over hovedet har regeringen indkaldt til hurtige forhandlinger, der startede i sidste uge.
Politiken, mandag, s. 3 (27.01.2020)

Statsministeren vejer sine ord om EU
I et debatindlæg i Politiken søndag, skriver Noa Redington, politisk kommentator: ”Uklarheden om Mette Frederiksens Europa-politik går dybt. Hvad mener hun egentlig? […] Men hun kan ikke blive ved med at skutte sig bag sin nølende og slet skjulte EU-skepsis. Opgaverne for Europa står i kø. Vitale nationale interesser er i spil. Og nej, det er ikke den sædvanlige patroniserende snak om, at EU skal tættere på borgerne og sikre billig telefoni og roaming, forbrugerrettigheder og interrail til pensionister. Vi taler om storpolitik. Forholdet til Rusland. Til Kina. Immigrationen. Klima. Lovgivning om data og kontrol med techgiganterne. Konkurrencekraft. Selskabsskat. Arbejdskraftens frie bevægelighed. De demokratiske rettigheder i Østeuropa. Budgettet frem til 2027. Bare for at nævne de mest presserende opgaver. […] Giver al regeringens snak om et asylsystem uden for Europas grænser mening uden at være forankret i en europæisk koordineret indsats? Tror hun virkelig, at Europa kan gå forrest i kampen for at reducere CO2udslippet, hvis ikke EU får flere midler - også fra Danmark? […] I forståelsespapiret mellem regeringen og SF, Radikale Venstre og Enhedslisten er det aftalt, at der skal indgås en ny Europapolitisk aftale. Fint. Så går der tid med det. Og for at bruge Løkkes ord kan vi putte os med endnu en proces. På lørdag er briterne ude af EU. Verden er i hastig forandring. Mette Frederiksen får ikke en bedre mulighed for at melde sig fuldtonet og helhjertet ind i debatten om Europa. Vi har brug for lederskab fra statsministeren. Ikke et nyt papir.
Politiken, søndag, s. 12 (27.01.2020)

Klima

Afstand mellem løfter og virkelighed er for stor
I et debatindlæg i Børsen mandag skriver Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi, blandt andet: ”Klimalov. 70 procent. Grønne ord dominerede samtalerne i 2019 som aldrig før. Fra torvet i Thisted over Brugsen i Bogense til vinbaren på Vesterbro. Ja, "klimatosse" blev endda kåret til årets ord, og det grønne blandede sig i toppen af folketingsvalgets dagsorden. Også internationalt har klimasnakken fyldt - og løfterne er store. EU er blevet enige om målsætningen om klimaneutralitet i 2050. Det er alt sammen rigtig fedt. Hvis altså ikke lige det var, fordi CO2-kurven går opad, hvor den ellers skulle gå stejlt nedad. På toppen af klimakrisen lever vi i en tid, hvor afstanden mellem de politiske erklæringer og virkeligheden aldrig har været større. […] De seneste 30 år har Danmark reduceret udledningen af drivhusgasser med en tredjedel. De næste ti år skal vi halvere mængden af fossil energi, som vi brænder af i dag. Det løser vi ikke ved at fortsætte snakken om målsætninger. 2020 skal være året, hvor vi handler. Hvor vi tør fortælle klimasandheden: At det kommer til at kræve prioritering af en del af vores velstand at nå i mål. Men også at det er muligt. Vi kan skabe en fremtid, hvor dit og mit energiforbrug er fuldstændigt drevet af vedvarende energi. En fremtid, hvor klimaregningen skal betales, men hvor der stadig er plads til, at vi bliver rigere. Bare i lidt lavere tempo.”
Børsen, mandag, s. 4 (27.01.2020)

Politikere om Ørsted-kreditter: Det er klimasvindel af værste skuffe
Politiken mandag fortæller, at Ørsted og syv andre danske selskaber har købt over 2,6 millioner klimakreditter fra to russiske kemifabrikker. Kreditterne gav selskaberne lov til at opretholde deres egen CO2udledning i Danmark, som de ellers var forpligtede til at reducere ifølge dansk lov. Det kunne de, fordi hver kredit repræsenterede ét ton sparet CO2 i Rusland. Men kun i teorien. I praksis reducerede kemifabrikkerne i Rusland slet ikke deres udledning, siger klimaforsker Lambert Schneider, som sidder i den FN-bestyrelse, der leder det globale kreditmarked. Han har sammen med n kollega Anja Kollmus analyseret de russiske klimaprojekter. ”En stor del af de penge, danske og udenlandske selskaber har givet for kreditterne, er spildt. De har ikke opnået de klimabesparelser, de troede. Tværtimod har det øget den globale CO2-udledning, fordi selskaberne ikke selv har reduceret deres CO2-udledning i perioden, men i stedet købt kreditter,” siger Schneider, som også har fremlagt sine konklusioner i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change. ”Hvis man kan kategorisere svindel, så hører det her til den værste form for svindel. Hvis det er rigtigt, hvad Politiken beskriver, så har bagmændene fået penge for at hjælpe klimaet, selv om de faktisk har skadet klimaet, fordi danske selskaber har købt klimakreditter i stedet for at reducere deres egen udledning. Det er noget forbandet svineri, at det kan ske,” siger Tommy Ahlers, klimaordfører for Venstre. Både Venstre, Radikale, SF og Konservative vil se på, hvordan kontrollen strammes, så klimaprojekter som dem i Rusland ikke kan få lov at opstå igen. De vil både kigge på FN-systemet og EU's CO2kvotesystem, som er et forsøg på at lave en central kontrol med udledninger i EU.
Politiken, mandag, s. 6 (27.01.2020)

Migration

Asyltal når bunden – det laveste i 11 år
Udlændinge- og integrationsministeren glæder sig over danske asyltal, som viser, at i 2019 søgte 2.716 udlændinge om asyl i Danmark, og dermed har asyltallet ikke været lavere siden 2008. ”For nogle år siden var der en diskussion om, hvorvidt antallet overhovedet havde en betydning. Men den diskussion er vi færdige med bredt i det danske samfund og i hvert fald i Socialdemokratiet. Det er et politisk formål i sig selv at holde asyltallet lavt,” forklarer Tesfaye, som interviewes over telefonen fra Kroatien, hvor han er til EU-møde med sine europæiske ministerkollegaer. Ifølge Tesfaye forsøger omkring 20.000 personer årligt at komme ind i Kroatien og dermed EU, men det er meget få som faktisk søger asyl i Kroatien. ”Jeg synes, at man får et meget godt billede af, hvad Europas udfordringer er, og hvorfor det er så dysfunktionelt. Vi forsøger med en aftale med Tyrkiet at håndterer den migrationsstrøm. Vi forsøger at håndtere den hele vejen op igennem Balkan. Vi har grænsekontrol og alt muligt, men hvis de får sig kæmpet til Sandholm, så står vi klar med en modtagepakke og siger ”velkommen hertil”. Det er, som om vi laver et kæmpe forhindringsløb for folk for at undgå at få dem hertil, men hvis de så ankommer, så åbner vi hele velfærdsstaten op. Det er altså skizofrent,” siger Tesfaye ifølge Jyllands-Posten, mandag.
Jyllands-Posten, mandag, s. 3 (27.01.2020)

Sikkerhedspolitik

Kaos breder sig, mens Europa har travlt med at holde møder
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af debatredaktør Pierre Collignon. Han skriver blandt andet: ”Libyen er et skoleeksempel i europæisk uduelighed, når det gælder sikkerhedspolitik. Vi er nødt til at lære, at vi ikke kan skabe fred og stabilitet omkring os alene ved at vedtage fine erklæringer om det. […] Det er stadig uklart, om Haftar vil respektere en våbenhvile, men siden mødet i Moskva har EU haft travlt med at forsøge at indhente det tabte terræn. Søndag var den tyske kansler, Angela Merkel, vært for en fredskonference i Berlin, og EUs nye udenrigschef, Josep Borrell, taler nu åbent om, at vi ikke længere kan »barrikadere os selv i den tro, at der ikke er en militær løsning«. Borrell opfordrer til, at EU stiller med fredsbevarende tropper i Libyen, hvis det lykkes at få en våbenhvile og en fredsproces i gang. Borrell har fat i det rigtige, men man kan have sine tvivl om EU-landenes evne til at engagere sig. Først skal de enes. Frankrig har reelt givet sin støtte til general Haftar, selv om EU kun anerkender regeringen i Tripoli. Italien og Grækenland er mest optaget af at sikre deres nationale interesser i oliefelter og økonomiske muligheder, hvis freden en dag kommer, mens resten af EU har brugt næsten et helt årti på at kigge den anden vej. […] Europa bliver mere og mere alene hjemme. Der vil snart ikke længere være råd til at nøle over for truslerne ved vores dørtærskel.”
Berlingske, lørdag, s. 3 (27.01.2020)

Nato-ekspert: Lad være med at brænde broen til USA
Amerikanske NATO-ekspert Stan Sloan vurderer, at Danmark har brug for USA og NATO og med Storbritannien ude af EU vil USA i stigende grad få brug for Danmark. ”Først og fremmest, så må I endelig ikke brænde broerne! Broen til USA er helt afgjort drønbesværlig lige nu, men det er kritisk vigtigt at holde fast i venskabet, ikke droppe det, ikke skære USA fra. I forhold til Danmark så giver det mening at styrke det nordiske og det europæiske samarbejde, men jeg kan ikke se de samarbejder som alternativer til det transatlantiske udsyn som Danmark har,” siger Stan Sloan ifølge Information, mandag og fortsætter: ”I min optik har USA fordel af, at EU bliver mere sikkerhedspolitisk effektivt. Og det er ikke skidt for USA, hvis Danmark vil bidrage til det. Helt grundlæggende tjener det Europa, Danmark og USA bedst, hvis der er et tæt samarbejde mellem EU og NATO. For begge bidrager til vestens sikkerhed.”
Information, mandag, s. 4-5 (27.01.2020)

Udenrigspolitik

Afvist forsker angriber USA’s ambassadør: Carla Sands er blevet smittet af Trumps ”bunkermentalitet”
Berlingske bringer et debatinterview med den amerikanske forsker Stan Sloan. Han er bekymret for forholdet mellem Europa og USA. Han siger blandt andet: ”Grunden til, at jeg er mere kritisk over for Trump er, at jeg anser hans måde at håndtere alliancepartnere på for totalt fejlagtig. Han angriber allierede og gør sig venner med totalitære regimer. Det er en forkert fremgangsmåde, og den reflekterer ikke amerikanske værdier eller de værdier, som vi er blevet enige om i NATO-traktaten. Det er ikke i USAs interesse. […] Mit budskab til europæerne nu ville være: Opgiv ikke de transatlantiske relationer. Trump vil ikke nødvendigvis fortsætte efter i år, og der vil komme en mulighed for at etablere et nyt grundlag, der må bygge på et stærkere europæisk bidrag til NATO, men også på fortsat amerikansk forpligtelse på NATO-traktatens artikel 5 (om alliancens bestemmelse om kollektivt forsvar, red.).”
Berlingske, mandag, s. 20-21 (27.01.2020)

Præsident Erdogan satser hårdt på at gøre Tyrkiet til en ny stormagt
Jyllands-Posten mandag bringer en sikkerhedspolitisk analyse af Tyrkiets udenrigspolitik. Jørn Mikkelsen, udenrigskorrespondent, Jyllands-Posten, skriver blandt andet: ”Erdogan har involveret Tyrkiet i en stor strategisk offensiv for at øge den tyrkiske indflydelsessfære, hvor tidligere Det Osmanniske Rige stod. Det er et højrisikabelt spil. Tyrkiet har sat bevæbnede droner ind til at beskytte de tyrkiske fartøjer, der borer efter olie og gas i det østlige Middelhav, ikke mindst ved Cypern. Boringerne er omstridte og har bragt Tyrkiet på åben kollisionskurs med EU, der mener, at skibene efterforsker i græsk territorialfarvand. Men præsident Recep Tayyip Erdogan står fast og lader dem også beskytte af regulære krigsskibe. Han satte trumf på, da han forleden indgik en aftale med Libyens officielle regeringschef, Fayez al-Sarraj, om at trække en ny søgrænse mellem de to lande i Middelhavet. Den vil åbne for nye tyrkiske boringer i regionen. Den nye grænse anerkendes ikke af andre end aftalens to parter, og den krænker Grækenlands territorialfarvand. Men den er et godt udtryk for Erdogans markante ekspansion af Tyrkiets økonomiske, militære og kulturelle interesser i disse år. […] Den nylige indvielse af en gasledning fra Rusland, Turkstream, der går via Tyrkiet til Europa, understreger de senere års nære partnerskab mellem Erdogan og Ruslands præsident Putin. De to lande er også i løbende kontakt om udviklingen i borgerkrigen i Syrien, hvor de dog står på hver sin side i forhold til diktatoren Bashar al-Assad, men sammen gør klar til at forhandle om Syrien efter borgerkrigen. […] Nato ser også kritisk på, hvad der foregår. Tyrkiets køb af missilsystemet S-400 hos Natos hovedmodstander, Rusland, er svær at sluge, ikke mindst for USA. EU har for længst lagt Tyrkiet på is. Optagelsesforhandlingerne er sat i stå.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 16-17 (27.01.2020)

Økonomi

Global økonomi går gladere ind i 2020 – trods gigantisk gæld og social uro
Berlingske bringer lørdag en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: ”Dårligdommene hobede sig op i 2019, og den globale økonomi tabte fart. Men her i begyndelsen af 2020 ser det bedre ud - drevet af lavere renter og mindre risiko for ødelæggende handelskrige. Det er dog en skrøbelig balance. Social uro og gigantisk gæld er de største trusler mod den globale økonomi de nærmeste år. […] ECB revurderer sin pengepolitik i år, og derfor sker der ikke noget nyt så længe. Negative renter og de nye opkøb af statsobligationer betyder, at vi kan lade, som om alt er godt. Måske. Den italienske regering er tæt på kollaps og usikkerheden i Europas svageste land er dermed tilbage. Årets opgør i EU om budget, finanspolitik og redningsmekanismer vil give en forsmag på, hvad der venter forude.”
Berlingske, lørdag, s. 14-15 (27.01.2020)