Mandag den 27. marts

EU i dagens aviser

Dato 25.-27. marts 2017

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: EU, 60 år

De landsdækkende aviser skriver lørdag om EU's 60 års fødselsdag. Underskrivelsen af Rom-traktaten blev fejret i den italienske hovedstad i lørdags, og der var store ord om EU som fredens projekt men også tilløb til selvkritik. EU's præsident, Donald Tusk, løb med det største bifald, da han holdt en stærkt personlig tale under ceremonien på Roms rådhus. Det skriver Berlingske søndag. BT skriver søndag, at på dagen for EU's samarbejde er unionen i knæ, men statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mener, at EU er på vej ud af krisen. ”Vi har nu et medlem af familien, som forlader os. Det kaster selvfølgelig en skygge over denne festlighed. Nu handler det om at tage ved lære og agere på det rap over fingrene,” sagde statsministeren under Rom-traktatens fejring i Rom i går ifølge BT. ”Det handler om at tillade de forskellige europæiske lande at havde deres egen profil. At fokusere på de store og ikke de små ting,” sagde statsministeren ifølge Jyllands-Posten søndag. Her pegede han på, at EU-Kommissionen allerede er begyndt at rette kursen til og i dag kommer med meget mindre lovgivning end tidligere. En analyse i Børsen skriver i dag, at jubilæet gav EU et skud selvtillid, og det gav EU-lederne mulighed for at tale det europæiske samarbejde op. Indtil videre er det lykkedes de 27 lande at fremstå udelelige på Brexit, men der er fortsat bange anelser hos EU-toppen, skriver Børsen. I kommentar i Politiken søndag, skriver Bo Lidegaard, at nu er det knald eller fald for EU. Lidegaard håber mere på 'knaldet' end 'faldet', og selvom det ikke bliver nemt, så ser han det som sandsynligt, at den gamle fransk-tyske akse er begyndt at dreje igen inden året er omme og er igang med det næste kapitel i historien om et Europa, der fandt sammen om at samarbejde til gavn for europæerne i stedet for at føre krig. Kristeligt Dagblad skriver mandag, at EU's lande skal gå mindre i takt. "EU-landene har bekræftet deres vilje til en fælles fremtid. Men det betyder ikke slutningen på fragmenteringen, og øget integration på punkter som sikkerhed og fælles grænsekontrol kan kun ske, hvis nogle går foran uden at blive bremset af de, der ikke vil være med," siger Josef Janning, leder af Berlin-afdelingen af den europæiske tænketank European Council of Foreign Relations til Kristeligt Dagblad. En kommentar i Politiken skriver i dag, at den tyske filosof Jürgen Habermas anviser vejen til et nyt EU. Han anbefaler, at Tyskland skal samle sine fremadrettede kræfter i Europa omkring to piller: den første en snævre og mere solidarisk union; og den anden det sikkerhedspolitiske. Han mener, at Europa er tvunget til at forstærke sit konventionelle forsvar på grund af udviklingen i USA, Storbritannien og et Frankrig på vippen.
Kilder: Berlingske, søndag, s. 6; BT, søndag, s. 27; Jyllands-Posten, søndag, s. 8; Børsen, s. 17; Politiken, søndag, s. 7, 10; Politiken, mandag, s. 7; MetroXpress, s. 6, Kristeligt Dagblad, s. 1

Institutionelle anliggender: Ender EU på historiens losseplads
Gert Mak, hollandsk Europa-ekspert, debattør og journalist frygter, at EU's kollaps kan ske hurtigere, end de fleste forestiller sig, på grund af unionens mangel på handlekraft og folkelige legitimitet. Det skriver Berlingske lørdag. Jubilæet finder sted i skyggen af briternes beslutning om at træde ud af EU og den mindre begejstring omkring EU, som ses i store dele af medlemslandenes befolkninger. Det officielle, britiske skilsmissebrev vil teste de 27 landes sammenhold til det ypperste, skriver Berlingske lørdag. Flere personer ytrer deres mening om EU i Opinion i Berlingske lørdag. ”Resultatet blev som bekendt, at vi nu sidder med 28 - snart 27 - lande, der har vidt forskellige opfattelser af samarbejdets formål og indhold. Samtidig har EU ladet sig forstene i et departementschefstyre udført af Kommissionen og med et parlament, der ikke har ret til lovgivning, men kun til sporadisk godkendelse af Kommissionens forslag,” skriver Asger Aamund i et indlæg i Berlingske lørdag. I en kronik i Jyllands-Posten lørdag skriver Antonio Tajani, formand for Europa-Parlamentet, at den bedste arv, der kan efterlades til de kommende generationer, er at ændre billedet af Europa som en abstrakt, ineffektiv og bureaukratisk størrelse og genskabe begejstringen og følelsen af at indgå i et stort projekt. Jyllands-Posten lørdag skriver også, at Europas ledere forsøger at se fremad med nye ægteskabsløfter, og at trods de mange problemer vil Europas nationer hellere være en del af en broget uperfekt familie end at stå alene. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at Europa-tilhængere vil overdøve skeptikerne, og søndag vil fortalerne gå på gaden i Danmark. Organisationen 'Citizens for Europe' er arrangør af Europa-marchen i Rom lørdag, og deres ønske er at vise, at befolkningerne ikke kun består af EU-modstandere. Lederen i Kristeligt Dagblad lørdag fastslår, at Europas samling er værd at fejre, fordi det var en enestående historisk bedrift, da de seks europæiske lande underskrev Rom-traktaten den 25 marts 1957. ”Derfor kan det kun hilses velkommen, at EU-tilhængere i stadig flere europæiske byer nu går på gaden for at slå et slag for det europæiske fællesskab. I en globaliseret verden kan Europa kun gøre sig gældende ved at agere samlet. Men statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har også en pointe, når han mener, at EU skal koncentrere sig om de grænseoverskridende problemer, befolkningerne oplever, i stedet for at kaste unionen ud i nye luftige projekter,” skriver Kristeligt Dagblad.
Kilder: Berlingske, s. 14-16, 17, 40-41; Jyllands-Posten, s. 10, 21; Kristeligt Dagblad, s. 7, 8

Institutionelle anliggender: EU's succeser og fiaskoer
Fokus i Information lørdag spørger henholdsvis en embedsmand, en parlamentariker, en udenrigsminister samt en ekspert om, hvilke succeser og fiaskoer EU kan tænke tilbage på i dag, nu hvor Rom-traktatens jubilæum melder sig midt i den største EU-krise nogensinde. Information lørdag har også dykket ned i sine arkiver for at se nærmere på krisesprog og holdning til EU igennem historien. En kommentar i Information lørdag skriver, at der er fem store kampe, som EU skal vinde. Det drejer sig om flygtningekrisen, skattesnyd, social dumping og grønne tiltag og sikkerhed. I Opinion i Berlingske søndag skriver Uffe Elbæk, politisk leder for Alternativet, at EU kan præstere både det bedste og det værste, og han tror og håber på, at alle borgerinitiativer, nye samarbejder og nye broer, der bliver bygget mellem mennesker med nye og vilde idéer, er begyndelsen på en ny europæisk renæssance. ”En renæssance, der skal revitalisere ikke bare vores samarbejde, men den måde, som vi arbejder, lever, tænker og elsker på. Det har Europa formået før, og det kan vi gøre igen,” skriver han i opinion, Berlingske søndag. I en anden opinion i Berlingske søndag skriver Hans Hauge, lektor, dr.phil.: ”Nationalismen skal udryddes med mere nationalisme. Pulsen er nationalistisk. Men hvordan skal en ny EU-kultur skabes? Der er et tabu, som er brudt. Man håbede efter krigen på et europæisk Tyskland, resultatet er blevet et tysk Europa, som den tyske sociolog Ulrich Beck har beskrevet. Europa er blevet endnu mere tysk efter Englands farvel, og Tyskland gjorde intet for at beholde England i EU, men alt for at fastholde Grækenland. Magtbalancen er ændret. Tyskland er 'Magten i Midten'. Og i Tyskland er man ekstremt optaget af, hvad det er at være tysk.” BT skriver, at det ifølge en ekspert er værd at fejre EU's 60 års fødselsdag, fordi EU er et enestående projekt trods kriserne. Poul Madsen, ansvarshavende chefredaktør, skriver i Ekstra Bladet søndag, at EU aldrig har været mere ufolkelig end nu. EU fejres i Rom, men festen er forbeholdt eliten, hvilket er helt i EU's ånd. ”Fortællingen om EU er ikke slut. Den fortsætter. Europa-Kommissionen har angivet fem scenarier for EU's potentielle tilstand i 2025. Tyskland går - som altid - foran og tør tale om Europa. I Danmark er regeringen tilbageholdende. Man venter, som man gjort det før, med at se, hvad de andre vil, og så trasker man lidt nølende efter. Det skulle nødigt gøre for ondt. Hvad med at give EU en chance? Kaste sig ind i debatten og selv komme med forslag til, i hvilken retning det hele skal bevæge sig. Hvis europæerne ikke skal holde sammen på Europa, hvem skal så?”, skriver lederen i Jyllands-Posten lørdag. En debat i Jyllands-Posten lørdag skriver, at de seks lande, som underskrev Rom-traktaten var en inspirerende succes, og debatten stiller spørgsmålet om, hvorfor man ikke går efter et mindre og skarpere EU bestående af 15-20 lande, som virkelig vil Europas Forenede Stater, samlet om en føderal regering, et styrket parlament og et integreret, troværdigt forsvar. En debat i Kristeligt Dagblad skriver, at det europæiske samarbejde må tænkes om, hvis EU skal overleve. Dagens Tema i Politiken lørdag er Rom traktaten 60 år, og 98-årige Erling Bjøl bliver interviewet i Politiken, hvor han ser tilbage og trækker tråde frem til i dag.
Kilder: Information, lørdag s. 8-9, 16, 19; Berlingske, søndag, s. 30, 40-41; BT, lørdag, s. 16, Ekstra Bladet, søndag, s. 28; Jyllands-Posten, lørdag, s. 18, 20; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8; Politiken, lørdag, s. 4

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: EU og Erdogan
Jyllands-Posten skriver mandag, at tidligere EU-kommissær Günter Verheugen mener, at EU har optrådt uærligt og hyklerisk over for Tyrkiet, fordi man skiftede holdning til et tyrkisk EU-medlemskab uden at orientere Ankara. Ifølge Verheugen havde EU tidligere en langt større indflydelse på Erdogan, skriver avisen. “Han har altid været en meget egenrådig personlighed, men dengang var han oprigtigt interesseret i, at tiltrædelsesforhandlingerne skulle lykkedes, og han troede, at EU denne gang mente det alvorligt med sine forsikringer,” fortæller Verheugen til Jyllands-Posten. Til spørgsmålet om, hvorvidt tyrkiske politikere bør have lov at holde valgmøder i Tyskland, svarer Verheugen: “De tyrkere med tyrkisk statsborgerskab, som bor hos os, har ret til at deltage i den demokratiske proces i Tyrkiet. At forhindre dem heri er ikke et tegn på styrke, men på eftergivenhed over for populistiske ramaskrig.” Berlingske skriver mandag, at den berygtede gruppe af tyrkiske ultranationalister, der omtaler sig selv som De Grå Ulve, er aktiv i den tyrkiske valgkamp i Tyskland. Den tyske efterretningstjeneste anser gruppen for at være “potentielt farlig”, og forud for den tyrkiske folkeafstemning i april om en forfatningsændring, der vil kunne koncentrere yderligere magt i Erdogans hænder, har den tyrkiske regering bevidst opdyrket forbindelserne til Erdogan-loyale grupperinger som De Grå Ulve, skriver Berlingske. Søndag kunne BT berette, at Dansk Folkeparti vil udelukke alle tyrkiske regeringsrepræsentanter på dansk jord frem mod det tyrkiske valg den 16. april, mens Enhedslisten opfordrer regeringen til at arbejde for at suspendere Tyrkiets optagelsesforhandlinger i EU. Det sker, efter Mehmet Mehdi Eker, tidligere landbrugsminister og nuværende næstformand i regeringspartiet AKP, under en valgturné i Danmark den 10. marts kom med trusler mod hollandske og andre europæiske politikere, der arbejder imod, at Tyrkiet kan føre valgkamp i Europa, skriver avisen. I et indlæg i Politiken mandag skriver Rasmus Nordqvist, som er politisk ordfører for Alternativet, at Danmark bør stoppe sin støtte til EU’s flygtningeaftale med Tyrkiet. Aftalen “spænder ben for, at de europæiske ledere kan fordømme Tyrkiets stærkt udemokratiske udvikling, fordi de er bange for, at Erdogan dropper aftalen,” skriver Nordqvist blandt andet. I et indlæg i Jyllands-Posten søndag argumenterer Naser Khader, folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti, for, at Vesten bør behandle Erdogan som en “totalitær diktator”: “Vi bør suspendere optagelsesforhandlinger i EU og give ham det gule kort, hvad angår Nato-medlemskabet,” skriver Khader. På Altinget skriver forfatteren Jens Christian Grøndahl søndag i en klumme, at Erdogans trusler om at opsige flygtningeaftalen med EU er et “tveægget sværd”: “Flygtningene er en fælles udfordring for Tyrkiet og EU. Modtagelsen af syrere i millionvis er en seriøs belastning for tyrkerne. Uanset hvad vi mener om hinanden, er vi nødt til at samarbejde. Ikke mindst hvis det aktuelle fransk-tyske forslag om modtagecentre i nærområderne skal have en fremtid,” vurderer Jens Christian Grøndahl.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, side 10; Berlingske, mandag, side 16-18; BT, søndag, side 4-5; Politiken, mandag, side 7; Jyllands-Posten, søndag, side 22; Altinget, søndag

Institutionelle anliggender: Brexit
Børsen skriver mandag, at EU's stats- og regeringschefer gør sig klar til at møde Storbritannien som én samlet blok, når forhandlingerne om Brexit officielt sættes i gang onsdag. Således udtalte den tyske kansler Angela Merkel, at EU ikke vil gå på kompromis med sine grundlæggende spilleregler for det indre marked, herunder arbejdskraftens frie bevægelighed, for at lave en gunstig handelsaftale med Storbritannien, beretter avisen. “Vi vil sikre, at Brexit ikke sker på EU's bekostning, at Storbritannien forbliver en samarbejdspartner for unionen, men at det, om nødvendigt, må betale prisen,” lød det ifølge Børsen fra den franske præsident Francois Hollande. Børsen fortæller mandag, at den britiske premierminister Theresa May vil bruge en 500 år gammel lovgivning til at give sin regering magt til at overføre mange tusinde EU-love til britisk lovgivning som forberedelse til Brexit. Taktikken vil afskære parlamenterne i London, Cardiff, Edinburgh og Belfast fra indflydelse fra processen - og særligt holde den pro-europæiske skotske regering ude, skriver Børsen. Lørdag beskriver Information, hvorledes de britiske fiskere i Cornwall beskylder EU for at kvæle deres erhverv med kvoteordninger, en overdreven administrativ byrde og åben adgang til britiske farvande for nabolandenes fiskere. Hele 56 procent af områdets befolkning stemte for Brexit mod 52 procent på landsplan - og blandt fiskere var andelen over 90 procent. Ifølge Information er der tale om et paradoks: Cornwall er et af de to områder i Storbritannien, der modtager flest penge fra EU, og alligevel stemte man for leave med et større flertal end landsgennemsnittet. I en kronik i Politiken lørdag kritiserer forfatteren Peter Rønnov-Jessen den britiske regering for ikke at have en plan B efter Brexit-afstemningen: “Det var så totalt uansvarligt, at det ikke var til at fatte. Hvordan kunne en regering dog spille hasard på den måde?,” skriver Rønnov-Jessen. I et interview med Jyllands-Posten lørdag fortæller topchefen for ovenlysvinduesgiganten Velux, Jørgen Tang-Jensen, om sit worst casescenarie for Brexit: “Om 10-15 år kan det være, at Storbritannien er en lille isoleret ø, og at Europa ikke vil have den samme position, som unionen kunne have haft, hvis den havde holdt sammen. Det handler om positionen i forhold til andre dele af verden, f.eks. Asien.”
Børsen, mandag, side 16; Information, lørdag, side 10-12; Politiken, lørdag, side 5-6; Jyllands-Posten, lørdag, side 8-9

Interne anliggender: Valg i Tyskland og Frankrig
Politiken og Berlingske skriver mandag, at de tyske socialdemokraters bølge af begejstring, der blev indledt, da den tidligere Europa-parlamentsformand Martin Schulz for en måneds tid siden indtog posten som formand og kandidat til kanslerposten, stoppede ved gårsdagens valg i den lille delstat Saarland, hvor Angela Merkels CDU vandt en solid valgsejr. Politiken mandag og Berlingske lørdag skriver, at valget i Saarland af mange betragtes som valgårets første prøve, og at resultatet viser, at CDU med en skrækkampagne mod en rød-grøn regering måske har fundet måden at bekæmpe SPD og Schulz - også på landsplan. Ifølge Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og MetroXpress, alle mandag, viser en exitpoll, at CDU fik 40 procent af stemmerne. Lørdag beskrev Kristeligt Dagblad ellers, at der var tale om tæt løb mellem de to partier. En meningsmåling viste således, at CDU lå til 35 procent af stemmerne, mens SPD var stormet frem fra 24 procent i januar til 33 procent inden delstatsvalget. Berlingske berettede søndag, at Schulz blev valgt til både formand og kanslerkandidat for SPD med overvældende 100 procent, men at der internt i partiet er stemmer, der spørger, om den såkaldte “Schulz-effekt” er stærk nok til at bære socialdemokraterne frem til en sejr ved efterårets forbundsdagsvalg. Også i Frankrig er der valg i år. Jyllands-Posten skriver søndag, at hvor kampen om magten i fransk politik groft sagt altid har stået mellem Socialistpartiet og det konservative parti Republikanerne, så er intet i år, som det plejer at være. Midterkandidaten Emmanuel Macron og højrenationalisten Marine Le Pen ligger nemlig lige nu side om side i toppen af meningsmålingerne og ligner fire uger inden første valgrunde de to største favoritter til at vinde Elysée-palæet, skriver avisen. Politiken bringer søndag et interview med netop Macron, der blandt andet fortæller, at han går ind for en stærkere integration inden for eurozonen: “Vi skal have en fælles finansminister og en permanent formand for eurogruppen. Vi skal også kikke de europæiske institutioner efter i sømmene, lave justeringer og gøre dem levedygtige i fremtiden. Princippet skal være, at intet medlemsland skal være udelukket fra starten, men også, at intet medlemsland kan forhindre de andre i at gå videre. Og drivkraften til det skal komme fra Frankrig og Tyskland,” siger Macron ifølge Politiken. Jyllands-Posten skriver i en analyse søndag, at det står sløjt til for socialdemokraterne i EU. Således fik partiet blot seks procent af stemmerne ved valget i Holland, der er blevet udlagt, som en forpremiere på, hvad vælgernes bevægelser i Europa vil vise. Mandag skriver Jyllands-Posten i sin leder, at den socialdemokratiske krise i Europa ikke lader sig bortforklare: “De grundlæggende svar på tidens udfordringer er åbenbart borgerlige, og det gælder også, når højrepopulisternes kritik af ‘eliten’ og EU skal imødegås,” skriver avisen.
Kilder: Politiken, mandag, side 2; Berlingske, mandag, side 6; Berlingske, lørdag, side 26; Jyllands-Posten, mandag, side 10, 18; Kristeligt Dagblad, mandag, side 3; MetroXpress, mandag, side 12; Kristeligt Dagblad, lørdag, side 7; Berlingske, søndag, side 17; Jyllands-Posten, søndag, side 10-11, 24; Politiken, søndag, side 6-9

Andre EU-historier

Handel: EU-stop for fordærvet brasiliansk kød
Berlingske skriver søndag, at EU stopper for al import af kød fra de selskaber, der er impliceret i den brasilianske kødskandale, hvor Brasiliens fødevarekontrol mod betaling har godkendt store mængder kød, selv om det var fordærvet. Beslutningen blev truffet på et møde mellem EU’s medlemslande og får øjeblikkelig virkning, da kødet vil blive returneret. Berlingske berettede ellers lørdag, at EU forsøgte at få Brasilien til frivilligt at indstille al eksport af kød til EU’s medlemslande. Lørdag skrev Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad, at alt kød, der blev sendt direkte fra Brasilien til Danmark, ville blive tjekket af Fødevarestyrelsen.
Kilder: Berlingske, søndag, side 13; Berlingske, lørdag, side 26; Jyllands-Posten, lørdag, side 5, Kristeligt Dagblad, lørdag, side 2

Det digitale indre marked: EU's nye dataforordning
Jyllands-Posten skriver søndag, at 25. maj 2018 markerer en ny æra for alle virksomheder, der registrerer digitale oplysninger om EU-borgere. Det er nemlig datoen, hvor EU's nye dataforordning officielt bliver til lov, og alle virksomheder og myndigheder, der systematisk registrerer og behandler persondata om borgere i EU, skal leve op til forordningen, inklusive danske virksomheder. Sker det ikke, kan virksomhederne blive ramt af bøder på op til 200.000 euro eller fire procent af virksomhedens globale omsætning, skriver avisen. Ifølge Cristina Angela Gulisano, direktør hos Datatilsynet, er forordningen en naturlig konsekvens af den digitale verden, EU's borgere bevæger sig rundt i. EU's nye forordning har til formål at beskytte grundlæggende rettigheder hos privatpersoner. Databeskyttelseskoordinator hos Lidl, Michael Lund Kristensen, fortæller til Jyllands-Posten, at det kan være udfordrende at leve op til kravene, da de ikke nødvendigvis tager højde for virksomhedsdrift.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, side 8, 10, 12

Finansielle anliggender: Ny hvidvasklov og skrappere metoder
Berlingske skriver lørdag, at en ny hvidvasklov baseret på EUs fjerde direktiv om hvidvask træder i kraft den 26. juni. Med den nye lov skal bankerne fremover blandt andet opbevare en kopi af den legitimation, som kunden dokumenterer sin identitet med. I en kommentar i Berlinske, ligeledes lørdag, skriver Jeppe Kofod, MEP (S), ordfører for Europa-Parlamentets Særlige Skattesnydsudvalg, at der skal skrappere midler i brug for at stoppe internationale hvidvaskningskarruseller. “Skal vi problemet til livs, må vi tage nye metoder i brug. Vi må have alle kortene på bordet, og derfor vil jeg kræve bankerne indkaldt til en offentlig afhøring i Europa-Parlamentets Særlige Skattesnydsudvalg. Dernæst skal vi hæve bødestraffene i hele EU. Endelig skal vi finde det helt tunge skyts frem. Banker, rådgivere, formueforvaltere osv., der gentagent, bevidst og systematisk medvirker til hvidvaskning af penge og skatteunddragelse, skal kunne fratages retten til at drive forretning i hele EU,” skriver Jeppe Kofod.
Kilde: Berlingske, lørdag, side 10-11, 39

Klima: Connie Hedegaard om klimapolitik; “klima-alarmisme”; behandling med zinkoxid forbydes muligvis; samt CMR-stoffer i kosmetik
Information bringer mandag et interview med Connie Hedegaard, formand for den grønne tænketank Concito, og Jennifer Morgan, generalsekretær for Greenpeace International. Connie Hedegaard mener, at EU bør spille en vigtig rolle for at sikre, at Kina forbliver i en ledende klimapolitisk rolle, selv om USA falder fra under præsident Trump. “Et stærkt samarbejde mellem EU og Kina kunne få tingene til at flytte sig. Og så kan USA stå tilbage som en stærk nation i en gammeldags økonomi, mens andre bevæger sig fremad,” siger Hedegaard til Information. I en kronik i Børsen mandag skriver Steen Leth Jeppesen, cand.polit., derimod om “klima-alarmisme”. “I Europa står man åbenbart fast på FN's dommedagsprofeti. Selvpineri, navnlig når økonomisk ufornuftig energipolitik bindes op herpå,” skriver Steen Leth Jeppesen. Politiken skriver mandag, at et forskningsprojekt udført ved Københavns Universitet har vist, at tungmetallerne zink og kobber er endnu mere 'effektive' til at sprede antibiotikaresistens blandt bakterier i jorden end tetracyklin, der er en af de mest udbredte former for antibiotika. En ekspertkomite under EU's lægemiddelagentur har derfor indstillet, at behandling af produktionsdyr med zinkoxid bliver forbudt. Komiteens forslag går videre til EU-kommissionen, som træffer den endelige beslutning efter at have rådført sig med EU's medlemslande, skriver avisen. Rina Ronja Kari, medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, kritiserer i et indlæg i BT søndag EU-kommissionen for dens planer om at tillade de farlige CMR-stoffer i kosmetik. “Det er fuldstændig grotesk, at EU-Kommissionen endnu en gang vil sætte erhvervslivets økonomiske interesser over borgernes sundhed. Det er simpelthen at spille hasard med folks helbred, og det viser jo ret tydeligt, at EU i virkeligheden ikke har nogen som helst respekt for borgerne,” skriver hun.
Kilder: Information, mandag, side 6-7; Børsen, mandag, side 4; Politiken, mandag, side 7; BT, søndag, side 17

Institutionelle anliggender: Europol-aftale
I et indlæg i Politiken mandag skriver Nadja Schou Lauridsen, jurist i Tænketanken Europa, at Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, ikke har grund til at juble over det seneste udkast til en særaftale om Europol, som for nylig blev offentliggjort. “Den særaftale, som Danmark nu ser ud til at få på plads med Europol, minder i sin konstruktion om de aftaler, som lande som Albanien, Australien, Columbia, Norge og en række andre lande uden for EU har med Europol. Det er en aftale om at sikre et operationelt samarbejde mellem dansk politi og Europol, hvilket på ingen måde svarer til, hvad de 27 EU-lande, der er fulde medlemmer af Europol, har. Danmark er altså ikke stillet så godt - og slet ikke bedre - som et ja ved folkeafstemningen eller en egentlig parallelaftale ville have sikret,” skriver Nadja Schou Lauridsen.
Kilde: Politiken, mandag, side 6

Institutionelle anliggender: Brug for solidaritet
Politiken har talt med to medlemmer af Europaparlamentet på EU's fødselsdag. ”Europa må stå samlet. Hvis vi ender med en opdeling - A-lande mod B-lande, 'det gamle EU' mod 'de nye EU-lande', rige lande mod østlande - er det en direkte vej til en spektakulær begravelse af EU. Vi afviser fuldstændig ideen om et Europa i flere hastigheder. Det er vejen mod et splittet Europa, og det må vi ikke acceptere.” siger Ryszard Czarnecki fra Polen, som er vicepræsident i Europaparlamentet, til Politiken.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 5

Grundlæggende rettigheder: Magt uden ansigt
I Politikens kulturkommentar skriver Mette Davidsen-Nielsen, at det er naivt at tro, at Facebook frivilligt vil påtage sig ansvar for hadefulde ytringer, falske nyheder og personsikkerhedsdata. Hun mener, at det er på tide, at nationalstater og EU griber ind, og at Danmark bør turde følge trop med Tyskland og stille Facebook og Twitter til ansvar, hvis de ikke hurtigt nok fjerner hadske indlæg og andet kriminelt indhold fra deres platforme.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 3

Arbejdsmarkedspolitik :Ungt par i Spanien: Vi går til lidt for mange farvelfester
For nylig udgav EU-Kommissionen en landerapport om Spanien, hvor man kunne konstatere at Spanien er kommet sig efter krisen. Selv om der er færre arbejdsløse, så har Spanien fortsat en af EU's allerhøjeste arbejdsløshedsprocenter især blandt de unge, hvilket får mange unge til at forlade landet. Da EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i september holdt sin 'state of the union' -tale, betonede han, at han hverken ville eller kunne acceptere, at Europa blev et kontinent med unge arbejdsløse. Spaniens arbejdsløshed på over 40 procent, hvor de unge er særligt hårdt ramt, har fået EU til at indkalde til socialt topmøde i Göteborg i november.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12-13

Migration: Ny migrationslovgivning i Nigeria
Kristeligt Dagblad beretter mandag, at tal fra de italienske myndigheder viser, at 37.000 af Nigerias knap 174 millioner indbyggere sidste år rejste over Middelhavet og ankom til Italien. I denne uge introducerede de nigerianske myndigheder dog en ny migrationslovgivning, der ifølge chef for landets immigrationsmyndigheder Mohammed Babandede viser, at Nigeria er aktiv i kampen mod menneskesmugling. De nye regler bevirker, at man fremover vil kunne blive idømt lange fængselsstraffe og bøder på op til 19.300 kroner for at overtræde migrationsloven, skriver avisen. Samtidig intensiverer Nigeria også samarbejdet med Interpol og nabolandene: “Hvis vi har beviser for, at en migrant planlægger at rejse længere væk end Niger, kan vi standse ham,” siger Mohammed Babandede ifølge Kristeligt Dagblad. Lovændringerne kommer efter Nigeria sammen med fire andre lande syd for Sahara, herunder Mali og Senegal, sidste år indgik i et partnerskab med EU, hvor de fem lande forpligtede sig til at holde flere af deres flygtninge og migranter i Afrika, og EU på sin side forpligtede sig til at poste milliarder af bistandskroner i landenes økonomier, skriver avisen.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, side 4