Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information27. november 2017Repræsentationen i Danmark

Mandag den 27. november

EU i weekendens og mandagens aviser

27. november 2017

Weekendens og mandagens EU-tophistorie

Merkel planlægger før vigtigt møde
På torsdag har CDU et vigtigt møde mellem den tyske forbundskansler Angela Merkel, Horst Seehofer, som leder CDU's bayerske søsterparti, CSU, og SPD's leder, Martin Schulz. Medlemmer af Merkels kristendemokratiske parti, CDU, mødtes søndag i Berlin for at lægge en strategi for torsdagens møde. Det skriver flere af mandagens aviser. For en uge siden brød forhandlingerne om en regeringskoalition med De Grønne og FDP sammen og Kristendemokraterne drøftede på mødet søndag, hvordan partiet bedst kommer videre, nu da der er gået over to måneder siden valget den 24. september - fortsat uden regering. Børsen, mandag, skriver, at den tyske regeringskrise kan bremse erhvervslivets og ikke mindst Velux' vækst og udviklingsmuligheder i Europa. "Skal Tyskland ud i nyvalg, og bliver det en længerevarende politisk krise, kan det påvirke os i Tyskland, men også på europæisk plan, fordi Tyskland er så vigtig og dominerende og spiller en stærk rolle i Europa," siger administrerende direktør i Velux, Jørgen Tang-Jensen, ifølge Børsen mandag. Han mener, at Merkels magt rækker ud i hele Europa, som den stærkeste leder i EU, hvis hun får genskabt politisk stabilitet i Berlin. Politiken, mandag, bringer en kommentar skrevet af journalisten Peter Wivel. Han skriver: ”Det lille liberale parti FDP hindrede i sidste uge, at Tyskland får en ny regering lige med det samme. Nu går partiet målrettet efter populistiske vælgere. […] Under koalitionsforhandlingerne vadede Lindner frimodigt ind på nationalpopulismens enemærker: mindre stat, mindre socialt sammenhold, mindre Europa, mindre såkaldt moralsk formynderi. Han krævede skattelettelser, selvfølgelig. Han sagde nej til flygtninge, selvfølgelig, og nej til den franske præsident, Emmanuel Macrons, ønske om et snævrere finanspolitisk samarbejde i eurozonen, selvfølgelig.” Informations Leder, mandag, skriver, at siden det svidende nederlag ved det tyske valg i september har SPD's leder, Martin Schulz, lagt hele sin politiske strategi og personlige troværdighed i ikke at gå i en ny stor regeringskoalition med Merkels CDU/CSU. Det betyder, at Schulz nu står foran en historisk manøvre: at lede og overleve, at partiets basis måske alligevel giver grønt lys for at indgå i netop den koalition. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at sammenbruddet i tyske regeringsforhandlinger kan betyde, at socialdemokraterne i SPD, stik imod partileder Schulz' vilje, træder til og nok engang går i regering med Angela Merkels CDU/CSU, hvorved kanslerens fjerde embedsperiode vil være sikret. Men spørgsmålet for Schultz er, om han kan sige ja til et regeringssamarbejde domineret af Merkel og dermed sikre hende en fjerde embedsperiode uden at tabe al troværdighed på gulvet. Politolog Gero Neugebauer fra Det Frie Universitet i Berlin mener, at partiet ville skrive dets nekrolog med et ja til en ny koalition med henvisning til, at de seneste fire års samarbejde med CDU har været med til at kvæle partiets socialdemokratiske profil. Berlingske og Jyllands-Posten skriver lørdag, at selvom SPD konsekvent har afvist at fortsætte i en tysk koalitionsregering, er partileder Martin Schulz nu klar til regeringsforhandlinger, og han gør klar til at kræve en høj pris af Angela Merkel for et samarbejde. BT skriver søndag, at Merkel mener, det er en dårlig løsning på de nuværende politiske vanskeligheder at udskrive valg før tid i Tyskland. ”Jeg er helt bestemt ikke overbevist om, at vi skal bede folket om at stemme igen, hvis vi ikke kan stille noget op med resultatet,” sagde hun på en lokalpolitisk partikonference i Kühlungsborn lørdag. Kristeligt Dagblad skriver i lørdagens Leder, at det tyske SPD står i et svært dilemma og gør klogt i at gå i dialog. Kristeligt Dagblad skriver: ”Merkels autoritet og ry som snu forhandlingsleder har lidt alvorlige skrammer, og det er forståeligt, at førende socialdemokrater nu fremturer, at de ikke ser det som deres opgave at rydde op i den rodebunke, som de forliste Jamaica-forhandlinger har efterladt. I sidste ende er det dog rigtigt af socialdemokraterne ikke at agere som "trodsige børn", som den SPD's fungerende justitsminister, Heiko Maas, har sagt. For hvis det alligevel skulle ende med nyvalg, ser det foreløbig ikke ud til, at de tyske vælgere vil stemme meget anderledes end i efteråret. Og vælgerne har altid ret.”
Kilder: Berlingske, mandag, s. 6; Berlingske, lørdag, s. 10; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 5, 10; Ekstra Bladet, mandag, s. 10; BT, mandag, s. 7; BT, søndag, s. 10; Børsen, mandag, s. 20; Politiken, mandag, s. 7; Information, mandag, s. 2; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: EU-præsident til briterne: Nu har I kun ti dage tilbage
Jyllands-Posten og BT skriver lørdag, at EU-præsident Donald Tusk har meldt ud, at briterne kun har ti dage tilbage til at gøre de fremskridt, der skal til, for at de på topmødet i december kan beslutte at indlede forhandlinger om fremtidens forhold mellem EU og Storbritannien. Lederen i Information, lørdag, skriver, at Downing Street lever i et andet univers. I går var den britiske premierminister, Theresa May, endnu en gang på charmeoffensiv i Bruxelles i et forsøg på at overbevise de øvrige EU-lande om at give grønt lys for begyndelsen på forhandlingerne om fremtiden. Tusk erklærede, at det stadig er en kæmpe udfordring at nå målet, da den britiske regering kun kunne blive enige om at love flere penge, hvis May i samme åndedræt krævede et løfte fra EU-landene om, at de er parate til at tale handel. Hvis ikke EU27 giver grønt lys for fase to i forhandlingerne i december, så er næste chance først til marts, hvilket er et år før Brexit. Det bliver et problem for briterne, idet mange virksomheder har varslet, at de vil begynde at flytte kontorer og ansatte ud af landet, hvis ikke der er klarhed over en overgangsordning inden årets udgang. Politiken skriver mandag, at Brexit standser europæisk kulturhovedstad. Birger Riis-Jørgensen, tidligere direktør for udenrigshandel i udenrigsministeriet og ambassadør i UK, seniorrådgiver i Rasmussen Global, skriver i en kronik på Altinget, fredag at hvis man ikke når til enighed om en velordnet udtræden, vil navnlig britisk økonomi lide skade. Men det bliver også omkostningsfyldt for de andre 27 EU-lande. ”Det er skæbnens ironi, at der nu i EU synes at være planlægning i gang, som skal redde UK fra sig selv! Ikke, at man vil søge at fastholde UK i unionen. Men man vil man søge at nå til enighed med briterne om overgangsordninger, som minimerer risici og omkostninger for både UK og EU. Ingen har interesse i at se en stærkt svækket britisk regering og et splittet folk yderligere ødelagt på grund af den skilsmisse, som Brexit-tilhængerne forlanger. Og ingen i EU har interesse i en kaotisk omstillingsproces. Den bliver dyr nok, selv i bedste, mest velordnede fald. Man må forberede sig på det værste, men håbe på det bedste. Sådan har det altid været i EU,” skriver Birger Riis-Jørgensen.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; BT, lørdag, s. 16; Altinget, fredag

Sikkerhedspolitik: NATO og EU's forsvarssamarbejde
Jyllands-Posten har i weekendens aviser fokus på NATO og EU's forsvarssamarbejde. Lørdag skriver de, at Danmark er eneste land omkring Østersøen, som melder fra over for EU's forsvarssamarbejde. I Norge taler man endda om, hvordan man kan deltage. Kristian Søby Kristensen, souschef ved Center for Militære Studier, Københavns Universitet siger: ”I NATO er Danmark en fin samarbejdspartner. Men i EU-regi er Danmark ikke så attraktiv. Norge kan være med i mere EU-forsvar end Danmark.” 23 lande har sat deres underskrift på, at de vil være med i EU's udvidede forsvarssamarbejde, Pesco (Permanent Structured Cooperation). En aftale som Danmark på grund af forsvarsforbeholdende står udenfor. Jens Boe Andersen, EU-chef i Dansk Metal og Kristian Ersbøll Berg Poulsen, EU-Konsulent i Dansk Metal skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag, at Danmark bør kunne deltage i den europæiske forsvarsfond eller som minimum i dele af fondens aktiviteter. ”Jo stærkere dansk involvering i fondens arbejde, jo flere danske industriarbejdspladser,” skriver Andersen og Poulsen. Bertel Haarder, længst siddende folketingsmedlem og forhenværende minister samt medlem af Nordisk Råds Præsidium skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag: ”Sverige og Finland har fået status som "elitepartnere" i NATO. De har ved lovændringer gjort det muligt at yde militær assistance til internationale operationer (inkl. NATO-operationer), ligesom de har åbnet for, at NATO kan anvende finsk og svensk territorium til udstationering af materiel og tropper. De bidrager til NATO's multinationale reaktionsstyrke såvel som til den britisk ledede og NATO-forankrede udrykningsstyrke Joint Expeditionary Force. Det skal vi byde hjerteligt velkommen. Det er til gavn for både NATO's og Danmarks sikkerhed.” Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, skriver i en kommentar på Altinget, at Danmark skal se realiteterne i øjnene og afskaffe forsvarsforbeholdet. ”Det grænser til det morsomme, når forsvarsordfører Marie Krarup fra Dansk Folkeparti mener, at NATO er det eneste relevante forsvarssamarbejde for Danmark. Især taget i betragtning af, at det ikke er længe siden, at NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, meldte klart ud, at det er en styrkelse af samme NATO, når 23 EU-lande er klar til at gå videre i et endnu mere forpligtende forsvarssamarbejde,” skriver Bosse. I en analyse i Jyllands-Posten søndag, skrives der, at NATO-landene har svært ved at indfri løftet til USA om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret, fordi det økonomisk går godt for mange af medlemslandene.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 16; Jyllands-Posten, søndag, s. 11, 19, 23; Altinget, søndag

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: Kvindelige chefer får 4.500 kr. mindre om måneden end mandlige chefer
I Danmark har kvindelige chefers lønefterslæb ikke rykket sig i 15 år, skriver Berlingske, mandag. EU-Kommissionen har også sat fokus på den kønsmæssige lønforskel på 16 procent i EU. Kommissionen foreslog i sidste uge sanktioner til virksomheder, der ikke betaler ligeløn for lige arbejde.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 9

Arbejdsmarkedspolitik: Grådige arbejdsgivere lægger bombe under EU
Karsten Hønge, politisk ordfører (SF) skriver i et debatindlæg i mandagens BT om underbetalte lastbilchauffører. ”Lidt for kreative vognmænd har savet en kattelem i døren til EU, og gennem dette hul trækker de billige lønarbejdere ind på det europæiske arbejdsmarked. De opretter et datterselskab i et østland og ansøger derefter myndighederne om lov til at importere arbejdskraft fra lande uden for EU. De bruger en tåget begrundelse om mangel på kvalificerede arbejdere. […] Med tilladelsen i hånden går kattelemmen op, og EU ligger åbent for social dumping. Sidste år kom 74.834 chauffører fra lavtlønslande, og antallet af tilladelser er steget med 60% siden 2015. Til glæde for grådige arbejdsgivere, men en bombe under EU,” skriver Hønge.
Kilde: BT, mandag, s. 12

Konkurrence: Penge til TV 2 var ulovlig støtte
Jyllands-Posten skriver mandag, at EU-Domstolen har annulleret EU-Retten i første instans' afgørelse, hvilket betyder, at TV 2 Danmark i årene 1995 og 1996 har modtaget ulovlig statsstøtte i form af reklamemidler. Statsstøtte er støtte ydet ved hjælp af statsmidler. Det følger af EU-Domstolens faste praksis, at statsstøtte omfatter alle økonomiske midler, som den offentlige sektor anvender til at støtte virksomheder. EU-Domstolens afgørelse viser, at det er uden betydning for vurderingen af statsstøtte, at midlerne kommer fra private indbetalinger, og at det er uden betydning, at der er indskudt et mellemled mellem den virksomhed, som modtager midlerne, og den virksomhed som i sidste ende får dem overført. Afgørende er, at midlerne kontrolleres af staten, og derfor er midlerne fra indtægter til TV 2 Reklame, formidlet af TV 2 Fonden og overført til TV 2 Statsstøtte.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 13

Handel: Postnord: Ingen hjælp imod gebyrlusssinger
Jyllands-Posten skriver mandag, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) ikke synes om de gebyrlussinger Postnord giver for at afregne importmoms på varer købt i USA. Karsten Lauritzen fastslår i et svar til Folketinget: ”Jeg kan umiddelbart godt forstå de borgere, der er utilfredse med at skulle betale et gebyr på 160 kroner til Postnord for opkrævning af importmoms af varer, der købes fra steder uden for EU, når værdien af varen er over 80 kroner.” Ministeren oplyser imidlertid, at EU netop nu er ved at se på et forslag, der skal gøre hele momsspørgsmålet både lettere og markant billigere at håndtere. EU-Kommissionens udspil er, at der fremover skal betales moms af alle importvarer uanset pris. Til gengæld slipper man for Postnordgebyret på 160 kroner, lyder meldingen.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 9

Arbejdsmarkedspolitik: Problemer med hjemløselejre skal løses i EU
Overborgmester i København, Frank Jensen (S) mener, at regeringen skal rejse spørgsmålet om arbejdskræftens fri bevægelighed i EU. Som EU-borger har man fri ret til at opholde sig i Danmark i op til tre måneder, hvis man kan legitimere sig som EU-borger. ”Det har aldrig været meningen med arbejdskraftens fri bevægelighed, at udlændinge kan komme hertil for leve et usselt liv på gaden,” siger Frank Jensen.
Kilde: Politiken, mandag, s. 4

Grundlæggende rettigheder: Hjælp palæstinenserne med at bevare håbet
I en kronik i Information mandag, skriver Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, at intet sted i verden er betydningen af menneskerettighederne og den humanitære folkeret tydeligere end i Palæstina. ”Besættelsen medfører systematiske overtrædelser af den humanitære folkeret og har enorme menneskelige og humanitære konsekvenser. Bosættelsespolitikken intensiveres i strid med Geneve-konventionen og adskillige FN-resolutioner. […] Derfor er de overtrædelser, der sker i forbindelse med besættelsen, ikke kun relevante for israelere og palæstinensere. Hvordan det internationale samfund, EU og Danmark reagerer på de overtrædelser, vi ser, er en test af, hvor alvorligt vi mener det med international lov og orden,” skriver Qvist-Sørensen.
Kilde: Politiken, mandag, s. 5-6

Udenrigspolitik: Farlige forbindelser
Lederen i Jyllands-Posten søndag skriver, at forestillingen om, at det er urealistisk at tro at et demokratisk valg kan foregå i en luftboble uden forsøg på påvirkning udefra. ”Der vil altid være store interesser på spil, og der vil altid være nogen, som forsøger at påvirke vælgerne i en ønsket retning. Men når påvirkningen kommer fra Rusland og er både vedvarende og systematisk, er der virkelig grund til at være på vagt,” skrives der. Udadtil forholder det officielle Rusland sig pænt neutralt og hævder, at man ikke vil blande sig i hverken briternes, cataloniernes eller amerikanernes valg. Men tager man i betragtning, at tilliden mellem vælgere og politikere er på et historisk lavpunkt, er der virkelig grund til at være bekymrede over den russiske arbejdsmetode, som skubber til en bølge af vrede, som kan vise sig endog meget svær at bremse, og som kan få katastrofale følger. Sovjetunionen tabte Den Kolde Krig, men Kreml er fortsat drevet af ønsket om at se NATO og EU falde fra hinanden.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 18

Retlige anliggender: Ikke muligt at inddrive studiegæld
På grund af EU-reglerne er det ikke er muligt for de danske myndigheder at inddrive misligholdt studiegæld i de andre EU-lande. Godt nok har Danmark aftaler med nogle af landene om at hjælpe hinanden med at inddrive skattegæld og andre former for offentlig gæld, ligesom et EU-direktiv forpligter dem til at gøre det. Men hverken aftaler eller direktiv omfatter studiegæld, skriver Berlingske søndag.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 22

Konkurrence: Store skattelækager virker som elektrochok på politikere
Politiken spørger søndag en række politikere, praktikere og eksperter, om det nytter noget, når medier afslører skjulte manøvre i skattely, og politikere forsøger at lukke hullerne. Margrethe Vestager, EU-kommissær, sagde til den franske avis Le Parisien: ”Massive læk som Paradise Papers kan virke som et 'elektrochok', som tvinger politikere til at skride ind mod skatteunddragelse. Vi har brug for skandalerne for at fremkalde forandring.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 14-15

Udvidelse: I Serbien bliver krigsforbrydere hyldet og modtaget som helte
Nationalismen trives i Serbien, og regeringen lægger ikke afstand til de grusomheder, der blev begået under krigene i 1990'erne, skriver Politiken søndag. Serbien forsøger at få et tættere forhold til Rusland, samtidig med at man gennemfører de vanskelige reformer, som kræves af EU-systemet, hvilket har fået repræsentanter for EU til at anklage regeringen i Beograd for at spille et mærkeligt dobbeltspil, hvor man forsøger at få de maksimale fordele ud af både Bruxelles og Moskva. Serbien er det eneste land uden for det tidligere Sovjetunionen, som har en frihandelsaftale med Rusland. Det er også det mest prorussiske EU-kandidatland, og Serbien har nægtet at tilslutte sig EU's sanktioner imod Rusland efter annekteringen af Krim. Den serbiske regerings hyppige kritik af EU-systemet bidrager til, at den folkelige opbakning til et fremtidigt EU-medlemskab er dalende.
Politiken, søndag, s. 12

Udenrigspolitik: May sætter millioner af til angreb på russisk propaganda
Den britiske premierminister, Theresa May har erklæret, at briterne vil bruge omkring 830 millioner kroner, svaremde til 100 millioner pund, på at bekæmpe det billede, som Rusland prøver at tegne af forholdene i tidligere sovjetstater. Da hun og de 27 andre EU-medlemslande mødtes fredag i Bruxelles til topmøde med EU's seks såkaldte partnerlande fra Østeuropa, sagde May: ”Det er af 'afgørende betydning', at europæiske lande arbejder sammen om at beskytte fælles værdier og idealer ved blandt andet at forhindre russiske misinformation.” Seniorforsker Flemming Splidsboel forudser en russisk reaktion. ”Umiddelbart vil der komme en masse historier i russiske medier om, at EU forsøger at dreje de her befolkninger væk fra deres oprindelige normer og deres oprindelige politiske overbevisning. At man vil prøve at lokke dem med hjernevask og manipulation. Når man har fyret de har ting af, vil man se et modsvar ved, at man optrapper sin egen informationskampagne,” siger han.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 18

Migration: Bådflygtninge sælger sex i Danmark
I et debatindlæg i Politiken lørdag, skriver Sine Plambech, antropolog og migrationsforsker ved Diis - Dansk Institut for Internationale Studier, at imens flere papirløse migrantkvinder sælger sex i Danmark, ignoreres det, at deres største problem er penge. ”Europas strikse grænsekontrol gør, at stort set alle papirløse migrantkvinder ankommer med en gæld, der skal afbetales. Jo sværere det er at komme ind i Europa, jo mere gæld har kvinderne - og jo mere kan de udnyttes af dem, der tjener penge på Europas migrationspolitik. […] På trods af migrationsgæld, arbejdsløshed i Europa og forskel på købekraft tyder intet på, at der kommer færre kvinder de kommende år,” skriver Plambech.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 4

Klima: Russisk energigigant kan placere danske politikere på sidelinjen
For et par uger siden sendte selskabet Nord Stream 2 et undersøgelsesskib af sted for at undersøge, om der kan lægges en gasrørledning ned på havbunden gennem Bornholms Gat. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Det bekræfter selskabets danske talskvinde, Markela Dedopoulos. Energiminister Lars Christian Lilleholt (V) vil i dag ikke forholde sig til dilemmaet mellem udenrigspolitiske hensyn og miljøet. ”Det er jo p.t. et hypotetisk spørgsmål. Danmark har ikke truffet beslutning om den ansøgning fra Nord Stream 2, der for øjeblikket er under behandling i Energistyrelsen. Der er heller ikke kommet nogen ansøgning om en ruteføring nord om Bornholm. Skulle der komme en sådan ansøgning, vil den blive behandlet efter de gældende regler, hvor man blandt andet forholder sig til miljø- og skibssikkerhedsmæssige konsekvenser,” skriver Lilleholt.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 8

Institutionelle anliggender: Er Danmark klar til studehandler for at vinde EU-agentur
I Børsen lørdag, skriver Hans Martens, senior advisor, og Martin Bresson, managing partner, Rud Pedersen Bruxelles, i en kronik, at den politiske studehandel fungerer i særdeleshed på EU-niveau, og skal Danmark vinde et nyt agentur i fremtiden, så kræver det en villighed til at indgå aftaler og handle med andre medlemslande. Mandag den 20. november blev det besluttet at European Medicines Agency (EMA) flytter til Amsterdam og European Banking Authority (EBA) til Paris. Martens og Bresson skriver: ”På et politisk og diplomatisk niveau står det også klart, at Danmark skal finde nye samarbejdspartnere og allierede i et EU uden Storbritannien. Her kan Danmark vælge flere retninger eksempelvis Benelux-landene og Tyskland med et delvist fælles syn på frihandel og stor samhandel med UK, eller man kan gå i retning af Baltikum og Østeuropa, der er mere skeptiske for accelereret europæisk integration. En dansk-svensk forbrødring ovenpå EMA valget er formentligt også i begge landes strategiske interesse. Jette Elbæk Maressa, international korrespondent, skriver i en analyse i Jyllands-Posten mandag, at dramaet om placeringen af EU's lægemiddelagentur har fremkaldt store følelser på tværs af Øresund. Sverige, som selv røg ud, holdt ikke med København, og det fik flere danske politikere med udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i front til at skælde ud på svenskerne. Maressa skriver i analysen: ”Er Danmark og Sverige de tætteste samarbejdspartnere? Forløbet omkring placeringen af lægemiddelagenturet bekræfter ikke tesen. Læg hertil, at tidligere udenrigsminister Kristian Jensen (V) spøgte med, at det var godt, at han ikke boede i Sverige. Set fra svensk - og nordisk - side havde Danmark ikke mange point på kontoen.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 12; Børsen, lørdag, s. 4

Interne anliggender: Hvad er det, der sker i Polen
I en kronik i Jyllands-Posten, mandag, skriver Laurids Mikaelsen, forhenværende ambassadør i Polen, Kina og Litauen, at i Polen er det partiet 'Lov og Ret', som styrer landet, under ledelse af partiformanden, Vladislaw Kaczynski. Mikaelsen skriver: ”Lov og Ret-flertallet, præsidenten, regeringen og parlamentet har reformeret Polen på en stærkt bekymrende måde. Den 15. november vedtog Europa-Parlamentet en helt speciel resolution. Det er første gang, det sker, for resolutionen iværksætter den procedure i EU-traktaten, som kan føre til, at et medlemsland - her Polen - mister stemmeretten. Begrundelsen er, som forklaret af et medlem af Europa-Parlamentet, at Polen ikke opfylder de løfter, som skulle afgives, for at Polen kunne blive optaget i EU. De løfter var - og er - defineret i de såkaldte Københavns-kriterier, nemlig hvordan kandidatlande skal have udviklet sig efter kommunismen for at kunne blive medlem af EU.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 17

Grundlæggende rettigheder: Nye afsløringer om slaveri i Libyen
Jyllands-Posten skriver mandag, at skjulte optagelser fra migrant-slavehandel i Libyen har chokeret verdenssamfundet. ”Det er en forbrydelse mod menneskeheden,” lød det fra den franske præsident, Emmanuel Macron, som vil have FN's sikkerhedsråd til at overveje sanktioner. Alpha Conde, Guineas præsident og formand for Den Afrikanske Union, mener, at EU bærer en del af skylden for den forværrede flygtningesituation i Libyen. ”Flygtningene lever under forfærdelige forhold. Vores europæiske venner gjorde ikke rigtigt i at bede Libyen om at beholde migranterne. EU er ansvarlige,” sagde Alpha Conde efter et møde med den franske præsident onsdag. Der er også flere hjælpeorganisationer, der kritiserer EU for at hjælpe den libyske kystvagt med at opspore migrantbådene i Middelhavet og tilbagesende dem til Libyen til kummerlige forhold. ”Det, der allerede var en alvorlig situation, er nu blevet katastrofal,” lød det for nylig fra FN's menneskerettighedskommissær, Zeid Ra'ad Al Hussein.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 12

Klima: Roundupsag kan få konsekvenser for andre sprøjtemidler
Politiken skriver mandag, at den langvarige sag om fornyet godkendelse af glyfosat i EU har skabt tvivl om hele godkendelsessystemet, hvilket kan smitte af på andre sager. Branchen og landbruget frygter, at tovtrækkeriet om en fornyet godkendelse i EU af verdens mest udbredte sprøjtemiddel, glyfosat - også kendt som Roundup - underminere det videnskabeligt baserede godkendelsessystem for sprøjtemidler i EU. ”EU-Kommissionen ønsker ikke at udtale sig om de mulige konsekvenser for godkendelsessystemet, hvis det mislykkes at få landene til at træffe en beslutning om glyfosat,” oplyser Anca Paduraru, talsperson for EU-Kommissionen, i en mail, skriver Politiken.
Kilde: Politiken, mandag, s. 6

Klima: Vi må ikke efterlade klimaregningen i børneværelset
Bendt Bendtsen, medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg på Altinget, søndag, at Danmark, Europa og verden står foran en gigantisk udfordring - at begrænse klimaforandringerne mest muligt uden at gå på kompromis med vækst og beskæftigelse. Han skriver: ”I februar i år fik jeg til ansvar at forhandle Europa-Parlamentets bud på et opdateret bygningsdirektiv i EU, og jeg må sige, at Europa-Parlamentet har leveret varen. Et bredt flertal i Parlamentet står således bag mig med et krav om en stærk og forpligtende europæisk indsats til renovering af bygninger. […] De europæiske regeringer må på banen i forhandlingerne. I Parlamentet står vi fast på en ambitiøs klimapolitik!”
Kilde: Altinget, søndag

Grundlæggende rettigheder: Menneskerettighedsdom er en succes -men den er ikke fejlfri
Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret med speciale i menneskerettigheder på Københavns Universitet, skriver i en kommentar i Information, lørdag, at Danmark netop har overtaget formandskabet for Europarådet, og regeringen har varslet et opgør med praksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Han skriver: ”Hvad har Menneskerettighedsdomstolen betydet for Europa? Der er bred enighed om, at den har ydet et væsentligt bidrag til at fastholde og udbygge fundamentale retsstatsprincipper og demokratiskeværdier over hele Europa. Dermed har domstolen også medvirket til at forebygge konflikter og sikre fred. Man bør ikke letsindigt tale om at kaste alt dette på historiens mødding. […] Danmark er et lille land. Derfor har vi altid anset det for at være i Danmarks interesse med en stærk international og europæisk retsorden. Hertil hører også en stærk europæisk menneskerettighedsdomstol. Man skal derfor tænke sig om. Domstolen og hele EMRK-systemet er skrøbelig. Det gælder da især dér, hvor Europa står nu. Mon ikke folk som Putin, Erdogan og Orban sidder og gnider sig i hænderne, hver gang repræsentanter fra de liberale europæiske demokratier kritiserer Menneskerettighedsdomstolen og søger at undergrave dens autoritet og indflydelse? For mange kom Brexit sidste sommer som en brat opvågnen. En erkendelse af, at alt, hvad Europa har opbygget efter Anden Verdenskrig, faktisk hurtigt kan falde fra hinanden. Den erkendelse har været som et koldt styrtebad, og mange synes nu at besinde sig. For nok er unionen ikke perfekt, men hvor ville Europa være uden?”
Kilde: Information, lørdag, s. 8-9

Landbrug: Viceformand i L&F bliver formand for europæisk økologiforum
Altinget skriver fredag, at EU-Kommissionens civile dialoggruppe for økologi, CDG Organic, har genvalgt Lone Andersen som formand. Hun kommer fortsat til at stå i spidsen for dialoggruppen, der har til opgave at rådgive EU-Kommissionen om økologiudvikling i Europa. "Økologien er i fremdrift i hele EU, og der er rigtig mange ønsker og tanker om økologiens udviklingsveje. Det gør det også til super spændende område at arbejde med. I forhold til lovgivningsarbejdet, så gælder det om stadig at holde tungen lige i munden, og arbejde med respekt for troværdigheden og for økologiens forskelligheder på tværs af EU, så vi kan holde fast i den fælles fremdrift," siger Lone Andersen ifølge pressemeddelelsen fra Landbrug & Fødevarer.
Kilde: Altinget, fredag

Udvidelse: Et EU-medlemskab er ikke på dagsorden
Forud for dagens topmøde i Bruxelles, hvor EU's stats- og regeringschefer mødes med Ukraine, Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Hviderusland og Moldova for at diskutere det fremadrettede samarbejde i Det Østlige Partnerskab, udtaler statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at et EU-medlemskab til Ukraine ikke er rundt om hjørnet. "Vi har et stærkt engagement og forstår deres europæiske aspirationer. Men medlemskab er ikke rundt om hjørnet, og det er der mange forklaringer på. En af dem er, at EU selv er udfordret," siger Lars Løkke Rasmussen og fortsætter: "Vi har meget hjemmearbejde, der skal gøres - også ovenpå Brexit. Så dagsordenen er slet ikke udvidelse i øjeblikket."
Kilde: Altinget, fredag

Detaljer

Publikationsdato
27. november 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark