Mandag den 29. januar

Weekendens og mandagens EU-Tophistorie

Britisk regering forbereder sig på en langvarig afsked med EU
Den næste runde i Brexit-forhandlingerne skydes i gang i dag på et EU-ministerrådsmøde i Bruxelles, der skal arbejde frem mod et mandat til vedtagelse på EU-topmødet i marts. Flere af mandagens aviser skriver, at den britiske regering forsøger at komme EU i møde, hvilket er afgørende for britisk erhvervsliv, men også modstanderne råber højt om sin utilfredshed. ”Som et uafhængigt land ikke længere medlem af EU, vil Storbritannien igen have sin egen handelspolitik,” erklærede Brexit-minister David Davis i en tale fredag ifølge Berlingske lørdag. Berlingske lørdag og Jyllands-Posten lørdag skriver, at Davis blandt andet udtalte, at briterne vil følge EU-domstolen og opfylde de finansielle betingelser, briterne har indgået som EU-medlem. EU-modstanderne langer hårdt ud efter den britiske regering for at forhale EU-udmeldelsen og Caroline Stephens, der er tidligere kandidat for UKIP, mener, at regeringen ikke planlægger et ægte Brexit, skriver Berlingske lørdag. Børsen mandag skriver, at David Davis afviste krav fra den konservative højrefløj om, at EU's indflydelse i Storbritannien skal stoppe helt den 29. marts 2019, og samtidig slog han fast, at den britiske regering fortsat sigter mod et hårdt Brexit, hvor Storbritannien forlader både det indre marked og toldunionen efter overgangsperioden. Berlingske skriver søndag, at der svirrer rygter om, at EU-modstandere vil forsøge at vælte den britiske premierminister, Theresa May, mens mismod og totalt konservativt kaos breder sig. Børsen skriver mandag, at Brexit-klarhed slider May, og regeringens linje øger samtidig de interne spændinger i Det Konservative Parti, som kan spænde ben for både Mays Brexit-planer og lederskab. Information skriver mandag, at Brexit-forhandlingerne er et spil sorteper med 28 tabere. Derudover skriver Information mandag, at den franske præsident Emmanuel Macron udtalte i et BBC-interview, at: ” Det er Michel Barniers (EU-Kommissionens Brexit-forhandler) opgave at kokkerere en aftale for hele EU. Det ville være latterligt at gå i gang med en land for land-forhandling og den bedste måde at splitte EU på.” Jyllands-Posten skriver mandag, at omkring 47 procent af briterne ønsker en ny folkeafstemning om EU, hvor 34 procent er imod. Den nye meningsmåling er foretaget af ICM for The Guardian.
Kilder: Berlingske, lørdag s. 10, søndag, s. 24-25; Børsen, mandag s. 20, 21; Jyllands-Posten, lørdag s. 10, mandag s. 10; Information, mandag s. 8-9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Vi rykker tættere på det finansielle vendepunkt
Flere af mandagens og weekendens aviser skriver om den finansielle verden, hvor økonomien ser lovende ud. Thomas Bernt Henriksen, cand.polit., debatredaktør, skriver i en kommentar i Børsen i dag, at Den Europæiske Centralbank (ECB) under Mario Draghi har leveret den mest effektive pengepolitik i verden. Han skriver: “For mindre end to år siden var europrojektet nærmest dømt ude efter Brexit-afstemningen i Storbritannien. Der var en udbredt frygt for, at andre lande ville melde sig ud og forværre den politiske krise, og økonomerne justerede deres vækstforventninger voldsomt nedad. […] Økonomerne forventede over en bred kam, at briternes exit ville udløse en økonomisk krise i hele Europa, men resultatet blev det stik modsatte. […] I stedet for at bremse op, så eksploderede væksten, og alt tyder på, at den bliver endnu højere i år. Økonomiske nøgletal peger på den stærkeste vækst i over ti år.” Også Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, skriver i en kommentar bragt i Jyllands-Posten i dag om euroens fremgang. Han mener ikke, at der er grund til bekymring. Han skriver: ”I min optik er de europæiske aktiemarkeder trods den negative modvind fra euroen blandt de mest attraktive. I forhold til f.eks. USA finder man her ledige hænder, ekstremt lave finansieringsomkostninger og billigere prisfastsatte aktier.” Ifølge Jeppe Christiansen, Cand.polit., adm. direktør i Maj Invest, kan udviklingen det seneste år beskrives med økonomisk stabilitet og finansiel fremgang og det vil fortsætte i 2018. Han skriver i en kommentar i Berlingske i lørdags: ”Vi er på vej mod et toppunkt, men det er svært at forudsige, hvornår vi rammer det. Og lige nu det ser ud til, at konjunkturen kan holde i både 2018 og 2019. Men der er betydelig - og stigende - risiko for, at investorerne er blevet for optimistiske.” Information bringer lørdag et interview med sociologiprofessor og kapitalismekritikeren Wolfgang Streeck. Han mener, at Den Europæiske Centralbanks forsøg på at holde finanskapitalismen kørende er til stor skade for demokratiet. Han siger til Information: ”Gældsættelsen og den permanente forøgelse af den globale pengevolumen kan måske gå godt i nogle årtier. Men den kan ikke fortsætte evigt. Og kapitalismens kriser kan ikke tæmmes for good - slet ikke uden at smadre demokratiet.”
Kilder: Børsen, mandag, s. 4; Jyllands-Posten, mandag, s. 16; Information, mandag, s. 1, 10, 11; Berlingske, lørdag, s. 12-13

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Vi har brug for en mere konkret debat om EU
Børsen skriver i sin Leder mandag, at der er behov for en mere konkret debat om EU. Børsen skriver blandt andet: ” Europabevægelsen har taget initiativ til en ny kampagne. "Vi vil Europa", hedder den, og et bredt netværk af organisationer og politiske partier står bag, blandt andet Venstre, Socialdemokratiet, DA, Dansk Erhverv og Danske Metal. […] Macron lægger op til en meget hård kurs over for migranter, både i Frankrig og i EU- så hård, at han de sidste par uger har været under kraftig beskydning fra venstrefløjen og fra Frankrigs intellektuelle elite for at svigte sine egne værdier og lade hånt om menneskeliv. Men indtil videre holder Macron fast. Han ser ud til at have indset, at EU ikke kommer ud af sin nuværende krise, før migrationsproblemet er løst. Og han ønsker et stærkt og handlekraftigt Europa. Det ville være livgivende for den hjemlige EU-debat, hvis danske politikere viste en lignende vilje til at foreslå konkrete og realistiske løsninger på EU's krise. I dén forbindelse er "Vi vil Europa"-kampagnen nok et beskedent bidrag, men et bidrag er det dog.”
Kilde: Børsen, mandag s. 2

Retlige anliggender: Rumænske retsformer vækker bekymring i Europa
Tusindvis af demonstranter er på gaden i Rumænien på grund af indgreb mod domstolenes uafhængighed og EU kan ende med at må gribe til våben som dem, der forsøges brugt mod Polen. Rumænien har siden sin optagelse i EU for ti år siden været under skærpet tilsyn af EU-Kommissionen i forhold til kampen mod korruption og reformer af retssystemet. I denne uge kom der så en ny advarsel fra EU-Kommissionen og formand Jean-Claude Juncker har udtalt at den seneste udvikling i Rumænien bliver fulgt med bekymring.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag s. 10

Handel: Slaget mod Verdenshandlen
Imens USA aflyser handelsaftaler, så indgår andre store lande nye aftaler, skriver Michael Jarlner i en analyse i Politiken mandag. Han skriver blandt andet: ”Forhandlingerne om en ny og storstilet handelsaftale med Sydamerika går efter planen ind i sin sidste fase, når EU i Bruxelles i morgen mødes med repræsentanter for det såkaldte Mercosur-samarbejde med Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay. EU har også indgået handelsaftaler med Canada og Japan, ligesom Kina også forsøger at udbygge sine handelsaftaler. Ifølge Verdenshandelsorganisationen (WTO) forhandles der i øjeblikket om 35 regionale og bilaterale handelsaftaler, hvoraf USA kun er med i en enkelt: en omfattende handelsaftale med EU, som Donald Trump dog også har sat på hold.”
Kilde: Politiken, mandag s. 2

Institutionelle anliggender: Utålmodige franskmænd: ”Skynd dig, Madame Merkel”
Emmanuel Macrons EU-reformer er sat på pause, så længe kansler Angela Merkel står uden ny tysk regering, det skriver Marie Louise Albers i en analyse i Jyllands-Posten søndag. Hun skriver blandt andet: ”’Skynd dig, Madame Merkel’ lød overskriften i en leder i den franske avis Le Monde for et par uger siden. Budskabet var ikke til at tage fejl af. Franskmændene har svært ved at forstå, hvorfor det skal tage den tyske kansler, Angela Merkel, så mange måneder at få styr på en ny regering og udpege et nyt ministerhold. Hvad er der dog blevet af den tyske effektivitet? […] For mange kan det måske forekomme som noget symbolsk pladder, at “Mercron-duoen” nu vil vække den til live igen. Men stærke symboler som disse kan vise sig at få vigtig betydning for det arbejde, som venter de to lande og resten af EU, når det kommer til at skabe en stærkere union efter Brexit. Det er især det økonomiske samarbejde, som de to lande ønsker at styrke.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag s. 18

Handel: Omstridt præsident indsættes i Honduras
Selv om præsidentvalget i Honduras tilsyneladende var præget af åbenlys svindel, indsættes Juan Orlando Hernández lørdag som præsident, men internationale observatører fastholder, at valget ikke er foregået korrekt og fair og det spanske parti Podemos opfordrer EU til at afbryde handelssamarbejdet med det mellemamerikanske land. Europa-Parlamentet har holdt øje med Honduras, der har en handelsaftale med EU. ”Som følge af den permanente undertrykkelse fra statens side bør EU fastfryse handelsaftalen mellem EU og Honduras indtil befolkningens rettigheder og ønsker respekteres,” opfordrer Miguel Urbán, talsmand for spanske Podemos i det Europæiske Parlament.
Kilde: Information, lørdag s. 10-11

Interne anliggender: Jeg synes, at der er meget, der går godt
I et interview med Berlingske udtaler lederen af Liberal Alliance og udenrigsminister Anders Samuelsen, at han synes, meget er lykkedes ude i den store verden, men der er også en række udenrigspolitiske nederlag i 2017, blandt andet at Danmark ikke fik det europæiske lægemiddelagentur EMA. Berlingske spørger Anders Samuelsen, om han er blevet mere proeuropæisk. ”Jeg arbejder på den dagsorden, som vi har sat i regeringen, og i den forbindelse har jeg ja-hatten på. Det drejer sig om, at EU skal fokusere på det, jeg kalder de tre f'er: fred, frihed og den frie bevægelighed. Og så tager jeg nejhatten på, når samarbejdet breder sig ud over det, EU ikke skal engagere sig i,” siger Anders Samuelsen.
Kilde: Berlingske, søndag s. 18-19

Institutionelle anliggender: EU-kampen på venstrefløjen spidser til
Enhedslisten kommer på stemmesedlen for første gang, når der næste år er valg til Europa-Parlamentet. Ole Christensen har et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag, hvor han blandt andet skriver: ”Jeg er helt med på, at Folkebevægelsen mod EU ikke er tosset med det europæiske samarbejde, men dens forslag virker en anelse desperat. Jeg er heller ikke tilfreds med alt ved EU, men det arbejder jeg hver eneste dag på at ændre. Jeg har lidt svært ved at forstå, hvad Folkebevægelsen mod EU mener, at vi får ud af at melde os ud af EU. EU vil stadig eksistere uden Danmark og påvirke os, men vi vil bare ikke have nogen indflydelse. Der er noget pudsigt ved, at forslaget om en folkeafstemning kommer lige nu. Jeg synes, at det ligner, at Kari og Folkebevægelsen mod EU er ved at begynde deres valgkamp, og de har brug for at distancere sig fra Enhedslisten, der er skeptisk, men som trods alt står for en mere pragmatisk EU-politik.”
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag s. 21

Interne anliggender: Danmark skal gå helhjertet ind i EU i 2018
Siden Danmark sammen med Storbritannien trådte ind i EF tilbage i 1973, har vi lænet os op ad Storbritannien og en EU-kritisk forbeholdspolitik. Det mener, Kira Marie Peter-Hansen, medlem af SF Ungdoms landsledelse, Værløse. Hun skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten i dag: ”Med Storbritannien på vej ud af EU har Danmark en unik mulighed for at redefinere sin position i EU, og denne mulighed skal vi bruge til at vise, at Danmark vil det europæiske samarbejde og har politiske ambitioner for Europa. […] Mit håb for 2018 er derfor, at vores proeuropæiske partier står sammen om det europæiske fællesskab og bidrager til debatten om, hvordan vi styrker Europa og sikrer velstand og velfærd for alle Europasborgere. Selvfølgelig skal vi være med til at definere, hvordan fremtidens Europaskal se ud, og vi skal forpligte os på at gå fuldt og helhjertet ind i samarbejdet i stedet for altid at diskutere, om vi skal være med eller ej.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 18

Landbrug: Franske landmænd må ikke aftale minimumspriser på deres julesalat
Jyllands-Posten skriver i dag, at en række franske landmænd gennem producentorganisationer har anvendt forskellige former for praksis med henblik på at stabilisere priserne og planlægge produktionen og udbuddet på markedet for julesalat. Nu har landmændene fået EU-Domstolens ord for, at deres samordning af praksis på markedet for julesalat ikke er i strid med EU-konkurrenceretten. Men de mener også, at landmændene er gået for vidt ved fastlæggelse af kollektive minimumspriser.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 8

Klima: Dukse-Danmark langer ud efter de sorte klima-får
En ny opgørelse fra EU's statistiske kontor, Eurostat, viser, hvordan det går for landene med at nå deres mål for vedvarende energi. Det skriver Jyllands-Posten, søndag og Information, lørdag. Ifølge klimaminister Lars Christian Lilleholt er Frankrig slet ikke der, hvor landet bør være og langer desuden ud efter de andre lande, som også halter efter. ”De har frem til 2020 til at levere disse mål. Men der er en række lande, hvor man må sige, at det er ikke godt nok. Det er afgørende for EU's troværdighed, når vi gerne vil presse andre lande i verden til at levere, at vi så også selv gør det,” siger han i Jyllands-Posten. Eurostats opgørelse viser, at udover Frankrig er Tyskland stadig langt fra den andel af vedvarende energi, de er forpligtet til at nå i 2020. De forpligtende mål for 2020 blev aftalt i 2009. Aktuelt forhandler EU's regeringer i ministerrådet med Europa-Parlamentet om, hvad målene for vedvarende energiskal være i 2030. Europa-Parlamentet går ind til forhandlinger med et krav om, at den samlede andel skal være oppe på 35 procent om 12 år. I den nye opgørelse ligger EU samlet på 17 procent.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 14; Information, lørdag, s. 15

Udenrigspolitik: Erdogan satser højt med offensiv i Syrien
Jyllands-Posten skriver i en analyse lørdag, at Tyrkiets militæraktion i Syrien har et klart sigte, men også en høj pris og at forholdet til den nære partner USA er iskoldt. Tyrkiets stærke mand, Recep Tayyip Erdogan, har givet den storstilede militæraktion, som Tyrkiet i nu en uge har haft gang i inde i Syrien, kodenavnet Operation Olivengren. Officielt er målet at bekæmpe de kurdiske YPG-styrker, som ifølge Erdogan truer Tyrkiets nationale sikkerhed. Jyllands-Posten skriver: “Men der er meget mere på spil for Erdogan, som ikke mindst er ved at lægge sig ud med en traditionel allieret USA, der ser YPG som en nær allieret i krigen mod IS, og som har oprustet YPG med moderne våben. […] Også Nato forsøger at balancere mellem de to Natopartnere. Nato har understreget Tyrkiets ret til selvforsvar, men reelt tøver Nato-kredsen med at kritisere Erdogan for hårdt. Tyrkiet er ekstremt vigtig for alliancen, og alle ved, hvordan Erdogan reagerer på kritik. Nato frygter også en yderligere tyrkisk tilnærmelse til Rusland. […] Risikoen for en åben tyrkisk-amerikansk konfrontation i Syrien er til stede.”
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 14

Institutionelle anliggender: Paneuropæiske lister vil give EU-modstanderne medvind
Politiken bringer søndag et interview med Christel Schaldemose, formand for den danske socialdemokratiske delegation i EU-Parlamentet. Hun kalder en ide om paneuropæiske lister for “en elendig ide”. Ifølge forslaget, som lige nu ligger hos EU-Parlamentets forfatningsudvalg, skal 46 af Storbritanniens 73 efterladte pladser I EU-Parlamentet gå til politikere, der stiller op på transnationale lister - i modsætning til i dag, hvor man kun kan stemme på politikere fra sit eget land. Christel Schaldemose kommenterer dette: ”Paneuropæiske lister vil ikke gøre EU mere demokratisk. Tværtimod vil det øge afstanden mellem politikere og vælgere markant. Det er det sidste, vi har brug for. Jeg frygter også, at der vil danne sig et A-og B-hold af parlamentsmedlemmer, fordi de, der er valgt på paneuropæiske lister, vil blive anset for mere vigtige. De vil få tungere poster og være udslagsgivende i flere forskellige sammenhænge.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 2

Interne anliggender: Europas sidste socialdemokrat lukker og slukker med et brag
Berlingske og Jyllands-Posten bringer begge lørdag et debatindlæg og en kommentar vedrørende den tyske SPD formand Martin Schulz. Christian Foldager, cand.mag. i historie og samfundsfag, skriver i en kommentar i Berlingske: ”Midt i mørket fik den europæiske venstrefløj fornyet håb, da Martin Schulz forud for valget til Forbundsdagen blev formand for det tyske socialdemokrati, SPD. Han var manden, der ifølge forudsigelserne kunne redde det europæiske velfærdsprojekt. […] I de nu indledte regeringsforhandlinger med Merkel havde Schulz chancen for at genvinde vælgernes tillid, men hans ultimative krav til en ny regering var flere penge til EU og bedre behandling af flygtningene […] Schulz udstiller derved socialdemokraternes problem i Europa. Deres vælgere føler sig forrådt af dem, fordi de gennemtvinger velfærdsforringelser i den økonomiske nødvendigheds navn samtidig med, at de accepterer en unødvendig og massiv indvandring, som underminerer velfærdsstaten økonomisk. […] Socialdemokratierne står således ved en skillevej, fordi de alt for længe har fastholdt illusionen om, at man kan redde hele verden uden at opgive den økonomiske ansvarlighed.” I debatindlægget i Jyllands-Posten, mener Jørn Mikkelsen, sikkerhedspolitisk korrespondent, også, at Martin Schulz har problemer. Han skriver: ”Det bliver ikke nemt. Presset på alle parter er meget stort. Schulz er nok den mest pressede. Baglandet forlanger klare socialdemokratiske fingeraftryk på regeringsgrundlaget. Når det er klart, skal det til urafstemning blandt alle SPD-medlemmer. Et nej kan ikke udelukkes.”
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 40; Jyllands-Posten, lørdag, s. 20