Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information29. marts 2021Repræsentationen i Danmark

Mandag den 29. marts

Tophistorier

Vaccinefabrikker har fået blåt stempel efter lang tids venten
Efter flere uger og måneder har det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, godkendt tre nye europæiske vaccinefabrikker, som skal producere vaccinerne fra Pfizer/BioNTech, AstraZeneca og Moderna skriver Berlingske søndag. Fra dag ét kan de nye fabrikker, der er fuldt færdigbyggede og har gennemført omfattende test, begynde at levere godkendte vacciner. For Danmark er det ikke mindst BioNTechs nye fabrik i Marburg, der er interessant. EU havde oprindeligt planlagt, at AstraZeneca-vaccinen skulle udgøre en stor del af vaccinerne i Europas vaccinationsprogram, men efter problemer og forsinkelser har en række EU-lande i stedet satset tungt på vaccinen fra Pfizer/BioNTech og der er indkøbt ekstra mange doser fra dette selskab. Derudover skriver Berlingske søndag om hvordan EU og Storbritannien slås om vaccinedoser. I flere måneder har EU og Storbritannien været i strid om, hvem der havde ret til at modtage vaccinedoser fra AstraZeneca som de første. Med kommissionsformand Ursula von der Leyen i spidsen har EU været voldsomt utilfreds med, at AstraZeneca ikke har leveret de mængder, som EU mener at have en kontrakt på. Og det har samtidig irriteret EU-lederne, at Storbritannien er længere fremme med vaccinationerne og får leveret store mængder af AstraZeneca-vacciner blandt andet fra en fabrik i Tyskland. Da der så sidste uge kom historier fra Italien om, at man havde fundet 29 millioner doser af AstraZeneca-vaccinen på et fabriksanlæg i landet, så rullede oplysningen i rekordfart over Europa, og rygterne om, at de mange vaccinedoser var tiltænkt Storbritannien, tog til. Denne sag var ved at få diskussionerne til at gå op i en spids og så sent som i torsdags diskuterede EUs ledere, om hvorvidt man skulle indføre eksportrestriktioner for vacciner, herunder for AstraZenecas. Nu har det vist sig, at de mange mange vaccinedoser var blevet produceret på Halixfabrikken i Holland. Doserne var ikke kun var på vej til Storbritannien, men en del af doserne skal til EU-landene, en del til Storbritannien og derudover vil vaccinesamarbejdet Covax, som skaffer vacciner til fattige lande, også få adgang til en del af vaccinerne.

B.T. bringer lørdag en kommentar af korrespondent Jakob Illeborg. Han skriver blandt andet: ”Stigende vaccineskepsis ser ud til at snige sig ind i de europæiske befolkninger i kølvandet på den igangværende ballade omkring AstraZeneca-vaccinen. Hele 62 procent af franskmændene siger ifølge en ny meningsmåling fra YouGov, at de vil takke nej til et skud AstraZeneca-vaccine. Indikationerne i Danmark er ikke meget bedre. […] man kan frygte, at EU-landenes katastrofale kommunikation vedrørende AstraZenecas effektivitet, og hvem der skal have den, kan brede sig som ringe i vandet. For vi står ifølge eksperter overfor nogle meget vigtige måneder, hvor antallet af vaccinerede kan få meget stor indflydelse på, hvor længe pandemien varer. [...] Det var denne uge virkelig interessant at opleve den europæiske Astra-Zeneca-krise set fra London. Cirka 15 millioner mennesker har i Storbritannien modtaget vaccinen. Indlæggelser og dødsfald er dalet dramatisk, og tiltroen til vaccinen er fortsat høj. 78 procent af briterne vil ifølge rundspørgen fra YouGov sige ja tak til et skud Astra-Zeneca. Professor Sir John Bell, en af Storbritannien fremmeste videnskabsfolk, blev på BBC spurgt, hvordan han vurderer EUs vaccinationsindsats? "De er håbløse. Deres indsats er håbløs, absolut håbløs," svarede han. [...] Lige nu skyller en tredje bølge ind over Europa: Vi er alt for ubeskyttede, og vi har stor skepsis overfor en af de vigtigste, tilgængelige vacciner. Gad vide, hvordan vi reagerer, når vi om nogle måneder bliver præsenteret for spørgsmålet om, hvorvidt vores børn skal vaccineres?”

B.T., Ekstra Bladet og Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at kommissæren for det indre marked, Thierry Breton fredag sagde, at EU regner med, at der vil være vaccineret nok europæere til sommer til at skabe flokimmunitet i EU. Deruden dover forventer EU at være verdens største producent af vacciner mod corona inden udgangen af året. På tværs af kontinentet skal der være 52 fabrikker, som laver vacciner. Det er planen, at inden udgangen af 2021, så skal EU have kapaciteten til at producere mellem to og tre milliarder doser.

Information skriver lørdag om den store forskelle på vaccineskepsissen mellem EU-landene. I Danmark vil 82 procent gerne vaccineres mod corona, mens det i Frankrig kun er 50 procent viser en meningsmåling fra YouGov fra den 28. februar, hvilket var inden inden nyheden om AstraZeneca, men en måling fra HOPE-projektet ved Aarhus Universitet viser, at tilliden til det generelle vaccinationsprogram ikke er faldet efter den 11. marts. Dette vidner dels om, at der er forskel på borgernes tillid til myndighederne - men også om myndighedernes tillid til borgerne. Danmark er med de 82 procent det EU-land i undersøgelsen, hvor vaccineopbakningen er aller størst. Til sammenligning svarer kun 50 procent af franskmændene det samme. Helt i bunden ligger Polen med 28 procent, men her er den seneste måling dog foretaget i december. Men generelt scorer de østeuropæiske lande, især Ungarn og Polen, lavt, også i andre undersøgelser. ”Polen har været besat af Rusland, Tyskland, Østrig, og selv efter Anden Verdenskrig var vi på en måde besat af Sovjetunionen. Så folk er vant til ikke at stole på regeringer, fordi det er udenlandske regeringer,” mener polskfødte Pawel Stefanoff, der er epidemiolog og arbejder som ekspert ved Folkehelseinstituttet i Norge. ”I Frankrig er der en fornemmelse af permanent usikkerhed. Utilfredshed med politikerne, frygt for fremtiden. Danskerne ser mere lyst på fremtiden og har højere tillid til de politiske institutioner,” mener Laurent-Henri Vignaud, der er videnskabshistoriker ved Universitetet i Bourgogne og medforfatter til bogen Antivax om vaccinemodstand gennem tiden. Mistilliden og usikkerheden hænger især sammen med to begivenheder mener Laurent-Henri Vignau. Der var først uklarhed om vaccinen imod hepatitis-B i 1994, hvor den daværende franske sundhedsminister pludselig suspenderede hele vaccineprogrammet af frygt for bivirkninger, dette var en frygt, der siden viste sig at være ubegrundet. ”Det var første gang, franskmændene hørte i pressen og fra politikerne, at vacciner kan være farlige. Før det var tilliden til vaccinationer stærk,” siger Laurent-Henri Vignaud.

I Jyllands-Posten leder mandag kan man blandt andet læse: "Danmark står til at få en af de laveste økonomiske vækstrater i Europa i år. Og regeringen og myndighedernes forsigtighedsprincip på vaccinationsområdet vil næppe gøre noget godt for Nationalbankens i forvejen forsigtige prognoser. Beslutningen torsdag om at forlænge suspenderingen af vaccinen fra Astrazeneca, samtidig med at der er forsinkelser på leverancen af andre vacciner, kan skyde den danske vaccineplan med flere uger og dermed også genåbningen af det danske samfund. [...] Der var gode argumenter for at sætte brugen af Astrazeneca på pause. Naturligvis skulle sammenhængen mellem vaccinen og bivirkninger, herunder forekomsten af flere blodpropper med døden til følge, undersøges. Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har imidlertid frikendt vaccinen, og det har fået langt de fleste EU-lande til at genoptage brugen. [...] Det er en kendt sag, at EU's samarbejde om et fælles vaccineprogram har været et skandaløst forløb, der intet godt har gjort for at udbrede styrkerne ved det europæiske fællesskab. Det illustreres kun af de forskellige EU-landes enegang ift. Astrazeneca, men lige præcis her burde Danmark i det mindste have skelet til de lande, som har valgt at lægge sig et sted mellem den totale udrulning af vaccinen og yderligere suspendering."
Berlingske, søndag, s. 5; B.T., lørdag, s. 12, 16; Ekstra Bladet, lørdag, s. 9; Information, lørdag, s. 8-10; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Jyllands-Posten, mandag, s. 20 (29.03.2021)

Nu bider Kina til, når Vesten peger fingre
Kina er notorisk følsom over for offentligt formuleret kritik af sine menneskerettighedskrænkelser. De europæiske regeringer har faste procedurer for, hvordan ministre korrekt bringer kritik op på interne møder og helst udadtil udtrykker sig i fællesskab. EU reagerede i denne uge sammen med andre vestlige lande for første gang siden 1989 med sanktioner mod Kina, for deres brutale behandling af det muslimske mindretal uighurerne i Xinjiang-provinsen skriver Politiken lørdag. ”Så længe du og dit land fortsætter med så åbenlyst at knægte menneskerettigheder, vil vi ufortrødent blive ved med at gøre verden opmærksom på det,” sagde USAs præsident Joe Biden. Han lagde samtidig op til ”hård konkurrence” med Kina, som ifølge Biden prøver at slå USA af pinden som verdens økonomisk og militært førende supermagt. Kina svarede igen på de vestlige sanktioner med en styrke og en hurtighed, som chokerede i Europa. ”Nu tror jeg, at de tør sige det mere åbent. I takt med at amerikanerne skærper retorikken og gør det eksplicit, at Kina er den strategiske modstander, giver det jo også legitimitet til de kinesiske positioner: I skal ikke komme og fortælle os, hvad vi skal gøre og stille krav om, at vi skal demokratisere,” vurderer Rasmus Brun Pedersen fra Aarhus Universitet.

Flere af weekendens aviser bringer analyser og kommentarer om samme emne. I en analyse i Berlingske søndag skriver Lene Winther, korrespondent i Asien blandt andet: ”I år fejrer Kinas kommunistparti 100-året for sin grundlæggelse, og i Beijings optik drejer magtbalancen mod øst, mens Vesten slås for at komme ud af coronasumpen. Kina er rykket op i hierarkiet og står nu ved siden af USA - ikke under USA. Beijing taler ikke kun om at slå igen, Beijing slår igen. Og det endda hårdere end nogensinde. Er man et internationalt brand med appetit på det kinesiske marked, er beskeden klokkeklar. Man skal følge Kinas linje, når det gælder sensitive emner som Xinjiang, Tibet, Taiwan eller Hongkong. Sådan har det også været førhen, men grænsen blev trukket endnu skarpere op i denne uge. Man kan ikke spise Kinas ris og smadre Kinas risskål på én og samme tid, som det hedder sig i disse dage i Kina. […] Da EU i mandags indførte sanktioner mod fire navngivne kinesiske embedsmænd og et bureau for offentligt sikkerhed for medvirken til menneskerettighedskrænkelser i Xinjiang, var det kinesiske modsvar overraskende hårdt. Ti europæiske politikere og forskere samt fire organisationer og tænketanke kom i Kinas sorte bog. Det gjorde deres familier også, samt virksomheder og organisationer forbundet med dem. Deres ansigter og brøder blev desuden udpenslet i detaljer i den nationalistiske avis Global Times på en måde, der havde et skær af den offentlige udskamning som fandt sted i den turbulente tid under Kulturrevolutionen. [...] Men det rejser også flere spørgsmål om, hvorvidt Kina overspiller sine kort ved at fare så hårdt frem? Er alt dette netop ikke med til at gøre Kina-høgene endnu mere uforsonlige over for Kina? Og skubber det ikke EU lige lukt i favnen på USA for at skabe en stærk alliance til at modgå det kinesiske pres? Er det ikke med til at spænde ben for den investeringsaftale, som EU netop havde forhandlet færdig med Kina, men som endnu mangler at blive stemt igennem i Europa-Parlamentet? Det er en chance, som Xi Jinping tilsyneladende har været villig til at tage. Også selv om det kommer med en pris.”

I en kommentar i Information lørdag skriver Rune Lykkeberg, chefredaktør på Information blandt andet: ”Da Kina i 2001 blev optaget i den internationale handelsorganisation, WTO, var antagelsen hos os, at økonomisk vækst og adgang til forbrugskapitalismens små sprudlende og vanedannende fornøjelser ville føre til krav om demokrati hos deres borgere. Efterhånden som kineserne vænnede sig til Nike-sko, amerikansk basketball på tv og burgere fra McDonald's, ville deres autoritære regimes tid være forbi. Troede vi. Men det modsatte skete. Det kinesiske kommunistparti brugte den kolossale vækst og frigørelsen af hundreder millioner fra fattigdom til at konsolidere sin egen magt, eliminere enhver opposition og installere et historisk omfattende overvågningsapparat. Og det blev os i Vesten, der importerede deres undertrykkende politiske kultur, fordi vi blev økonomisk afhængige af deres arbejdskraft og adgangen til deres marked på 1,5 milliarder forbrugere. […] Men den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken opsagde forrige fredag denne model. Han erklærede sig "dybt bekymret" over Kinas "handlinger i Xinjiang, Hongkong, Taiwan, cyberangreb på USA og økonomisk afpresning af vores allierede. Hver af disse handlinger truer den regelbaserede orden, der sikrer global stabilitet. Det er derfor, de ikke kun er indre anliggender, og grunden til, at vi føler os forpligtet til at tale om det i dag". Denne kritik udløste to ting: Raseri fra den kinesiske repræsentant, hvis svar var interessant. Han vendte kritikken internt fra Vesten mod dem selv og påpegede den systemiske racisme i USA, krænkelserne af sorte og appellerede til fjendebilledet af Vesten som kolonialistisk og arrogant. [...] Men den anden ting var uventet: USA's kritik af menneskerettighedskrænkelserne i Kina har på en uge mobiliseret en fælles front i Vesten. Den alliance mellem USA, Storbritannien og EU, som de seneste fem år har været splittet, er blevet genforenet. Trumps kritik af Kina handlede ikke om menneskerettigheder, men om handel og America First. Det splittede Vesten, hvilket blev tydeligt, da EU-Kommissionen for tre måneder siden lavede en stor investeringsaftale med Kina - uden USA. Dengang regnede kommissionen EU for stærk og USA for svækket. Men kommissionen overvurderede sig selv - igen - og undervurderede USA. [...] Nu er der voldsom modstand mod investeringsaftalen i Europa-Parlamentet, som skal godkende den, og for første gang i tredive år har EU indført sanktioner mod Kina. De blev vedtaget enstemmigt. Udsat for massiv kritik af Storbritannien, EU og USA har Kina reageret med ekstreme sanktioner rettet mod Kina-kritiske politikere, Kinakritisk forskning, medlemmer af Europa-Parlamentet og forhenværende ledere i Vesten.”

I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister og NATO-generalsekretær blandt andet: ”Forleden meddelte udenrigsministeriet i Beijing, at Kina nu har sanktioneret ti navngivne parlamentsmedlemmer og forskere, alle medlemmerne af Europa-Parlamentets udvalg om menneskerettigheder, alle ambassadørerne i det europæiske råds udenrigs- og sikkerhedspolitiske komité samt en tysk tænketank og min danske fond, "Alliance of Democracies". […] Den voldsomme kinesiske reaktion kommer som svar på EUs sanktioner mod fire personer og et byggefirma i Kinas Xinjiang provins. EU besluttede disse sanktioner, fordi de pågældende personer og dette firma er ansvarlige for og delagtige i undertrykkelsen af uighurerne. USA, Storbritannien og Canada fulgte trop i en koordineret reaktion på kinesernes overtrædelse af menneskerettighederne. Mange vil mene, at det er en meget forsigtig, vestlig reaktion på forfølgelsen af et mindretal i Kina. Alligevel har den kinesiske regering reageret helt ude af proportioner og med en voldsomhed, som vil skade forholdet til EU mærkbart. [...] Det første og mest synlige offer for kinesernes handling vil formentlig blive den investeringsaftale, som Kina og EU i princippet blev enige om lige før jul. Med den aftale formåede kineserne at splitte EU og USA lige før, Biden overtog præsidentposten. Nu ligger det hele knust på jorden. For investeringsaftalen skal godkendes af Europa-Parlamentet. Og det er meget svært at forestille sig, at parlamentet overhovedet vil behandle sagen, så længe parlamentsmedlemmer er omfattet af kinesiske sanktioner. […] Den hidsige kinesiske reaktion vil skade forholdet til EU. Alle større politiske grupper og alle EU-lande er blevet ramt af de kinesiske sanktioner. Længe har EU forsøgt at undgå åbne konfrontationer med Kina. Men der er nu tale om en åben konflikt med Kina. Denne strid med EU vil kitte USA og Europa endnu tættere sammen. Biden forsøger at samle alle verdens frie lande i en alliance af demokratier, som kan forstærke forsvaret mod de stadig mere aggressive diktatorer og autokrater. Verdens demokratier repræsenterer omkring 60 procent af verdens økonomiske kraft. Hvis vi holder sammen, vil det lægge et enormt pres på Kina.”
Politiken, lørdag, s. 16; Information, lørdag, s. 2; Berlingske, lørdag, s. 11, søndag, s. 13 (29.03.2021)

Prioriterede historier

EU-Parlamentet gør klar til at trække grænserne i opgøret med techgiganterne
Europaparlamentarikerne med danske Christel Schaldemose (S) i spidsen skal frem til sommerferien sikre, at ny og skrappere lovgivning for digital handel og digitale tjenester i EU rammer plet. Det skriver Berlingske mandag. Nogle af hovedtrækkene i EU-opstramningerne er, at ulovligt indhold på nettet skal fjernes, forbrugerne skal beskyttes mod kriminalitet og unfair konkurrence. Der skal desuden være indsigt i, hvordan de matematiske algoritmer hos techgiganterne virker, så de kan blive kontrolleret. "Vi skal ikke have det vilde vesten, som det er nu - men det er vanskeligt. De digitale tjenester er hele grundlaget for den digitale økonomi og giver os mange muligheder, men måden, som de bringer os dem på, skaber mange problemer. Demokratierne er udfordret af algoritmerne, og især onlinemarkedet udfordrer konkurrencen, forbrugerbeskyttelsen og standarderne for produktsikkerhed. Derfor er det på tide, at vi regulerer, så vi ikke kompromitterer alt det gode, som vi har opnået i EU indtil nu," fortæller EU-parlamentariker Christel Schaldemose. EU-Kommissionens næstformand, Margrethe Vestager, præsenterede i december 2020 planen "Digital Services Act” (DSA). Planen skal dække det hul i internetlovgivningen, som er opstået, siden EU for 20 år siden vedtog e-handelsdirektivet, som ikke er blevet opdateret siden. En af de store udfordringer bliver at sikre, at de strengere krav ikke vil slå benene væk under især små og mellemstore, europæiske virksomheder, så de drukner i bureaukrati. "Det er vigtigt med ét samlet EU-marked med samme regler online som offline, og vi skal sikre, at der er fair konkurrence. Men samtidig skal vi sikre, at vi ikke overregulerer og skaber en stor, administrativ byrde, især for SMVerne," udtaler Henna Virkkunen, der er den finske ordfører i Europa-Parlamentets industriudvalg. Hendes svenske kollega, Arba Kokalari, ser ”en risiko for konflikt om detaljerne” i, hvad hun beskriver som ”den måske vigtigste EU-lovgivning” i mange år, og som USA nu også kigger til i sit opgør med teknologigiganternes magt. "Generelt byder vi alle DSA velkommen, men i detaljerne ser jeg konflikter. Nogen vil lade reglerne omfatte ikke blot ulovligt men også skadeligt indhold (som hadsk tale, red.) - det vil være meget farligt. Nogen vil forbyde målrettet annoncering, og nogen vil klassificere sociale medier på linje med publicistiske medier, hvilket jeg er stærkt imod," siger Kokalari. Christel Schaldemose vil den 21. juni præsentere sin rapport for Europa-Parlamentets udvalg for det indre marked, som til november skal stemme om den nye lovgivning. Parlamentet skal stemme sidst på året, inden forhandlingerne med EU-Kommissionen og de 27 EU-landes ministerråd begynder. De tre parter skal være enige før DSA kan gennemføres som lovgivning i EU.

Flere af weekendens og dagens aviser skriver, at den danske kulturminister Joy Mogensen vil udstyre nyhedsmedierne med en juridisk ret til at forhandle en betalingsaftale på plads med techgiganterne i fællesskab. Hun ønsker, at Facebook, Google og andre teknologiske platforme fremover skal betale de klassiske nyhedsmedier ”en passende andel” af de indtægter, som delingen af journalistiske historier fører med sig i form af brugere og annoncer. "Hvis medierne skal blive ved med at lave journalistik, så skal de selvfølgelig også betales for brugen af den," siger ministeren i en pressemeddelelse. Med lovforslaget bliver der lagt op til, at eksempelvis Facebook eller Google skal have samtykke fra en presseudgiver for at måtte anvende udgiveres materiale online. Lovforslaget udspringer af et EU-direktiv og kan derfor læses ind i unionens kamp for at stække techgiganternes magt anført af konkurrencekommissær Margrethe Vestager, skriver Jyllands-Posten lørdag. Information lørdag skriver, at man med det nye lovforslag ikke lægger op til en monopoldiskussion, som man fornylig så det i Australien - hvor et lovforslag om betaling fik Facebook til at blokere nyhedsmedier - men en diskussion om ophavsret. "I Australien handler det om en antimonopollov. I Danmark læner vi os op ad et EU-direktiv om ophavsret," fortæller Didde Elnif, journalistisk lektor på Syddansk Universitet og ekspert i digital journalistik og internetkultur. Hun havde hellere set, at man i Danmark gik til techgiganterne med antimonopoltankegangen som våben, ikke mindst i forhold til det enorme tab i annoncekroner, som samtlige danske medier har oplevet gennem de seneste 15-20 år. "Det handler jo i virkeligheden om, hvorvidt Google og Facebook har et monopol på annoncemarkedet, og om at medierne føler, at Facebook har taget magten fra dem," forklarer hun.

I Informations leder mandag kan man blandt andet læse: "I dag fremsætter kulturmini ter Joy Mogensen forslag til lov L205, der ifølge ministeriets pressemeddelelse vil betyde, at ”Techgiganter skal betale for brug af nyheder og musik”. Det er den meget korte spinsammenfatning af 40 siders lovtekst og bemærkninger, og den lover mere, end virkeligheden byder. [...] Lovens vigtigste nyskabelse er, at den giver rettighedshaverne en ny udgiverrettighed, så de selv kan bestemme, hvem der må bruge deres indhold, og giver dem mulighed for at gå sammen og lave kollektive aftaler med techgiganterne. Nyt er også, at det såkaldte aftalelicensnævn får myndighed til at afgøre eventuelle tvister, og at nævnet kan fastsætte betalingens størrelse. Det sidste vil uden tvivl få både Google og Facebook op af starthullerne. [...] I Australien, hvor parlamentet indførte en næsten tilsvarende lov, er det tydeligt, at kun de store udgivere høster fordele. [...] Det er ikke mange måneder siden, at Facebook som en reaktion imod det australske lovforslag simpelthen lukkede ned for australske nyheder. Lockouten ramte så også en række andre, herunder offentlige sundhedssites, og den gav et alvorligt hak i tuden til Facebooks image. [...] Og så er der det altafgørende problem, nemlig techselskabernes monopolstilling, hvor EU så småt er på krigsstien, og USA begynder at røre på sig. På den baggrund er lovforslag L205 en parentes. Man er næsten fristet til at kalde det en fis i en hornlygte."

Politiken bringer lørdag en kommentar af tech-kommentator Astrid Haug, som blandt andet skriver: "Sent torsdag dansk tid vidnede de tre big tech-bosser Mark Zuckerberg, Sundair Pichai og Jack Dorsey fra henholdsvis Facebook, Google og Twitter for Kongressen. Det var første gang, techbosserne skulle vidne, efter angrebet på Kongressen 6. januar. Politikerne ville undersøge platformenes ansvar for den misinformation og ekstremistisk indhold, som gik forud for det voldelige angreb. For har platformene overhovedet styr på misinformation og spredningen af ekstremistisk indhold? Hvor farlige er deres algoritmer? Og hvor modne er de, når det gælder regulering? Den 5,5 timer lange høring viste tre topchefer, der ikke var klar til at påtage sig ansvaret for særlig meget. Mark Zuckerberg, Sundair Pichai og Jack Dorsey svarede alle tre nej til, at de tjener penge på misinformation og hadefuldt indhold, omend Twitter-chefen Jack Dorsey som den eneste var klar til at tage et medansvar for den bølge af had på sociale medier, som i sidste ende førte til angrebet på Kongressen. [...] Selv om dele af høringen virkede som en genopførelse af tidligere høringer med tech-bosserne, er der sket en markant udvikling i de amerikanske politikeres forståelse og opfattelse af tech-platformene. Især blandt republikanerne er der sket et skred i retning af tech-kritik og behov for regulering. [...] Der ligger allerede en række politiske forslag på bordet, som skal regulere big tech, og flere er på vej. De går bl.a. på at give uafhængige forskere adgang til algoritmerne og data, så man kan undersøge dem for, hvordan de spreder skadeligt og ekstremistisk indhold. Andre sætter fokus på diskrimination i algoritmer og annoncer med microtargeting. [...] Andre forslag går på at differentiere mellem små og store platforme, som vi også ser det i udspil til tech-regulering fra EU. Høringen viste et politisk Amerika, der var mindre splittet end tidligere, og nogle tech-bosser, der ikke har tænkt sig at ændre radikalt på deres platforme, med mindre politikerne tvinger dem til det."
Berlingske, mandag, s. 9; Information, lørdag, s. 7, mandag, s. 20; Jyllands-Posten, lørdag, s. 6; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 5; Politiken, lørdag, s. 16 (29.03.2021)

Invitation til klimamøde ses som et skulderklap
Flere af søndagens aviser skriver, at USA's præsident, Joe Biden, har inviteret statsminister Mette Frederiksen til et virtuelt klimatopmøde 22. og 23. april med 39 andre stats- og regeringsledere. Udover Danmark deltager fem andre EU-lande samt Norge. EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU-præsident, Charles Michel, er ligeledes inviteret, skriver Politiken søndag. Ifølge Berlingske søndag har Biden både sendt invitationer til lande, der går forrest i klimakampen, og til lande, der gør knap så meget for at bekæmpe klimaforandringer. Enhedslistens klimaordfører, Peder Hvelplund, mener, at klimamødet giver en god mulighed for at presse resten af verden på klimaemnet. "Vi skal bruge det til at lægge pres på de lande, som fortsat er fodslæbende i forhold til klimaindsatsen. Der er ingen tvivl om, at en af grundene til, at Mette Frederiksen er inviteret med, er, at vi i Danmark er lykkedes med et pres på regeringen, så vi har fået en ambitiøs klimalov, som viser, hvordan vi kommer i mål i forhold til Paris-aftalen," siger han. Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet, medlem af Klimarådet, tidligere formand for Klimakommissionen og med i den ekspertgruppe, som udarbejdede FN's 2018 'Global Sustainable Development Report', mener, at omverdenen har fået det indtryk, at Danmark er langt foran på klimaområdet, og derfor er Danmark inviteret. Det skriver Politiken søndag. "Det er et skulderklap, i den forstand at andre lande lytter til os for at få gode ideer, fordi de mener, at vi kan noget på klimaområdet, men også en mulighed, som vi kan dyrke på eksportområdet," siger hun.
Politiken, søndag, s. 15; B.T., søndag, s. 6; Berlingske, søndag, s. 18 (29.03.2021)

Verdensøkonomien tonser frem, men Europa hænger i bremsen
Flere af weekendens og dagens aviser skriver om verdensøkonomien, som tonser frem, mens Europa sakker bagud. Ifølge de økonomiske prognoser, der kommer fra internationale organisationer, banker og rådgivere, overrasker USA med en fordobling af vækstforventningerne, skriver Jyllands-Posten mandag. I en netop offentliggjort vurdering af den globale økonomiske udvikling giver Deutsche Bank sit bud på, hvorfor USA i år vender tilbage i den klassiske rolle som lokomotivet, der trækker den verdensøkonomiske vækst. "USA og Storbritannien sætter standarden ved at have administreret henved 40 doser vaccine pr. 100 indbyggere. EU, derimod, har i mange tilfælde administreret færre end 10 doser pr. 100 indbygger," skriver banken. Der er med andre ord en tæt korrelation mellem udrulningen af vacciner og vækstpotentialet. Financial Times' finanskommentator gennem 33 år, Martin Wolf, var sidste sommer et øjeblik optimistisk på Europas vegne, skriver Information lørdag. "Jeg var begejstret for EU's genopretningsfond," siger han og fortsætter: "At Europa pludselig kunne enes om en stor fælles finanspolitik. Ingen tøvede, ingen talte om nedskæringer. Den Europæiske Centralbank (ECB) var meget aggressiv meget tidligt." Hans optimisme ebbede dog hurtigt ud igen. "EU's vaccineprogram har været langsomt, og sandheden er desværre, at siden genopretningsfonden blev vedtaget, er EU gledet tilbage til en konservativ og forsigtig tilgang til makroøkonomi," siger Wolf og tilføjer: "Amerikanerne laver derimod den her enorme finanspolitiske stimulus (Bidens hjælpepakke på 1.900 milliarder dollar, red.), som jeg godt nok mener, er for stor, men som trods alt er bedre end ikke at gøre noget." I EU er hjælpepakken noget mindre. Den 21. juli i fjor blev EU's stats- og regeringschefer enige om en fælles hjælpepakke kaldet ”NextGenerationEU” på 750 mia. euro (5.600 mia. kr.). I dag er hjælpepakken endnu ikke aktiveret, selv om den er ratificeret. I skrivende stund er det uklart hvornår pengene begynder at strømme ud i Europa, og hvilken effekt de måtte få, da det bl.a. ikke vides, i hvilket omfang medlemslandene vil gøre brug af lånefaciliteterne, skriver Jyllands-Posten mandag.

EU-lederne mødtes torsdag til endnu et virtuelt topmøde, skriver Information lørdag. Topmødet blev af diverse europæiske medier beskrevet som ”frustrerende” (Politico) og ”anspændt” (Financial Times). Statscheferne kunne ikke blive enige om at udvide EU's genopretningsfond og småskændtes om fordelingen af vaccinedoser. Erik Fossing Nielsen, cheføkonom i den italienske storbank UniCredit, mener, at Europa vil bruge for få penge på at sætte gang i økonomien i forhold til, hvor stort problemet er. Jacob Funk Kirkegaard, der er senior fellow ved Peterson Institute for International Economics, mener dog, at man skal være forsigtig med at udråbe vindere og tabere allerede nu. "Det er en kortvarig forskel i andet kvartal mellem EU og USA, det er grimt i Europa med nye nedlukninger, men som det ser ud nu, får Europa vacciner nok til at vaccinere 70 procent af befolkningen i juli. Så der kommer sandsynligvis en stor fremgang for EU i efteråret," siger han. Han kalder EU's genopretningsfond ”den største finanspolitiske integration i Europas historie", og han mener, at pandemien har styrket EU-samarbejdet og dæmpet lysten til at føre sparepolitik.

I en analyse i Berlingske lørdag skriver cheføkonom i T. Rowe Price, Nikolaj Schmidt, blandt andet: "Der er næppe nogen tvivl om, at renteudviklingens kim skal findes i USA. Her har en række politiske støttepakker kombineret med et vaccineprogram i højeste gear sendt forventningerne til væksten op i stratosfæren. [...] Set fra centralbankernes side er bekymringen for, at rentestigningerne skal føre til en situation, der bringer opsvinget i fare, mindre end man skulle tro. Faktisk vil mange centralbankfolk nok konkludere, at en marginal stramning af de pengepolitiske forhold måske er på sin plads. [...] Det bringer os tilbage til spørgsmålet, om hvorvidt centralbankerne vil blive ved med at bevare roen. [...] Traditionelt har store udsving i rentemarkederne en tendens til at forplante sig i aktie- og kreditmarkederne og gradvist lægge et pres på den del af efterspørgslen, der er særligt rentefølsom, som for eksempel byggeriet. Hvis det sker, så kommer der helt andre toner fra centralbankerne og efter min mening, så har centralbankerne stadig evnen til at få obligationsmarkederne til at makke ret. Der er forskellige hastigheder for centralbankerne i forhold til at trække støtten tilbage. I høgenes ende af spektret finder vi Norge, Canada og Rusland. Alle olieøkonomier, der over en bred kam har signaleret, at støtten - om den så er i form af opkøb eller meget lave renter - vil tage af i indeværende år. I den anden ende af skalaen, ovre hos duerne, finder vi den Europæiske Centralbank. Her har den mindre succesfulde udrulning af vaccinationsprogrammet og gentagne bølger af nedlukninger skabt et økonomisk opsving, der halter efter resten af verdens. [...] Mit gæt er, at centralbankerne har tid og plads til at lade økonomien vokse hurtigt - men det står også klart, at hvis dette ikke er tilfældet, så kommer centralbankerne til at fange investorerne på det forkerte ben."
Jyllands-Posten, mandag, s. 1, 16-17; Berlingske, lørdag, s. 16; Information, lørdag, s. 14-15 (29.03.2021)

Det digitale indre marked

EU-regler lader overgreb mod unge slippe igennem Facebooks sikkerhedsnet
Politiken skriver mandag, at lovgivning i EU har gjort det sværere at rapportere krænkende materiale i private beskeder, men det er Facebook, der bliver beskyldt for at lade brugere i stikken. Siden en EU-lovgivning om databeskyttelse trådte i kraft i december, har blandt andet Facebook nemlig slukket for en række overvågningsredskaber på deres private beskedtjenester såsom Messenger og Instagram. Den såkaldte ePrivacy-forordning betyder ifølge Facebook, at platformen ikke længere må fjerne krænkende indhold i en privat besked, hvis det bliver anmeldt af en tredjepart, der ikke er med i samtalen. Red Barnet mener, at EU-reglerne har resulteret i en situation, som har katastrofale konsekvenser for børn, der blandt andet bliver udsat for grooming på nettet. ”Vi ved, at konsekvenserne for de børn og unge, det går ud over, er livshæmmende. Der er jo en kæmpe frygt for, hvem der ser det her materiale, og hvor det findes, og nu er det virkelig en kvalificeret frygt, for de har meget sværere ved at få stoppet den deling,” siger psykolog Per Frederiksen fra Red Barnet. Der forhandles i disse dage i EU om en tilføjelse til loven, men som tingene ser ud, så kan man ikke få indhold fjernet i en privat besked på Messenger eller Instagram, medmindre man er en del af samtalen. en amerikanske anmeldelsestjeneste NCMEC (National Center for Missing and Exploited Children) kunne rapportere et fald på 46 procent i anmeldte sager fra EU-landene, i de første tre uger efter den nye lovgivning trådte i kraft. Den svenske EU-kommissær Ylva Johansson har siden september efterlyst en tilføjelse til loven, men forhandlingerne har trukket ud forklarer hun. Hun håber dog på et snarligt gennembrud. ”Bare i EU regner vi med, at vi hver dag mister 650 rapporteringer om mistænkt seksuel krænkelse af børn og unge på nettet, fordi sagerne ikke kommer frem,” siger Ylva Johansson.
Politiken, mandag, s. 3 (29.03.2021)

Finansielle anliggender

Guillotinen er sat på overarbejde i Tyrkiets pressede centralbank
Berlingske bringer lørdag en analyse af avisens økonomiske redaktør, Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har endnu en gang sat en skræk i livet på udenlandske investorer og samtidig rykket Tyrkiet tættere på en finansiel krise for fuld styrke. Stormvejret har ramt den tyrkiske lira, der faldt tungt henover sidste weekend sammen med det tyrkiske aktieindeks. [...] Årsagen til den seneste uro er nøjagtig den samme, som har plaget Tyrkiet de seneste tre år. Det er en slingrekurs i den økonomiske politik mellem en ansvarlig linje og så præsident Erdogans personlige overbevisninger. Erdogan sværger nemlig til en helt særlig økonomisk forståelse, hvor høje renter er skyld i høj inflation. Hvis det lyder mærkeligt, er det, fordi resten af verden mener, at høje renter bruges til at bekæmpe høj inflation. [...] I sidste uge fyrede Erdogan centralbankc hef Naci Agbal uden forklaring og erstattede ham med Sahap Kavcioglu, der er en tro partisoldat, og som ikke mindst deler Erdogans forkærlighed for lave renter. [...] Tyrkiets nyere økonomiske historie er fortællingen om konen med æggene, om at ville det hele og så se det falde til jorden. Men også om en stædighed og magtfuldkommenhed, der udstiller en autoritær leders begrænsninger. Bare fordi Erdogan vil det på en bestemt måde, er ikke det samme, som at han kan sætte de økonomiske kræfter ud af spil. Det er erhvervslivet og almindelige borgere, der kommer til at bære byrden. Dermed kan krisen også medføre forsøg på at skabe politiske afledningsmanøvrer. Erdogan har allerede skabt konflikter med Grækenland og EU om naturgasboringer i det østlige Middelhav. Aftalen med EU, om penge for at Tyrkiet forhindrer de fire millioner flygtninge i landet at rejse videre, er fortsat et konfliktpunkt, og så er der Erdogans forsøg på at få den ledende rolle i den muslimske verden. Der kan altså også være sikkerhedspolitiske aspekter af Erdogans hjemlige udfordringer. Dertil kommer, at en større økonomisk krise i Tyrkiet igen kan flytte fokus til andre lande, der er afhængige af udenlandsk finansiering. Lige nu er de finansielle markeder mest fokuseret på coronakrisen, smittebølger og genåbningen. Men andre problemer forsvinder ikke og vil komme tilbage på den globale dagsorden med et piskesmæld, før vi opdager det."
Berlingske, lørdag, s. 14-15 (29.03.2021)

Grundlæggende rettighedder

Forfatter: Italienske kvinder må smide mamma-fodlænken på deres lange march mod ligestilling
Kristeligt Dagblad mandag bringer et interview med forfatteren Michela Murgia, der topper bestsellerlisten med sin bog ”Hold kæft”. Bogen viser, at kvinder i Italien både kæmper mod en voldskultur og en tyngende kulturel mamma-rolle. ”Vi kvinder har ikke noget valg. Hvis vi ikke kæmper for vores rettigheder, risikerer vi ganske enkelt, at de bliver taget fra os. Se blot, hvad der netop er sket i Tyrkiet,” siger Murgia med henvisning Tyrkiet, der forrige weekend besluttede at træde ud af Istanbul-konventionen, der forpligter Europarådets medlemslande til at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder, hustruvold, voldtægt og kvindelig omskæring samt kønsbaseret diskrimination. ”Det er en typisk reaktion fra et udpræget patriarkalsk samfund. I Tyrkiets tilfælde hævder præsident Erdogan, at Istanbul-konventionen er en trussel mod den traditionelle familie, fordi den støtter kvindernes ønske om adgang til abort og skilsmisse. Det betyder med andre ord, at den patriarkalske familie er en trussel imod kvinders frihed,” fortsætter Murgia.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (29.03.2021)

Grundlæggende rettigheder

Borgernes rettigheder forsvinder bid for bid
I en kommentar i Berlingske mandag skriver Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre blandt andet: ”Bid for bid er Ungarn og Polen i gang med at fjerne borgernes frihedsrettigheder. Homoseksuelle bliver forment adgang til særlige områder. Dommere holdes under politisk opsyn. Medier bliver lukket, hvis de er for kritiske. Listen over brud på retsstatsprincipperne vokser stadig støt, og alligevel ser vi ingen reaktion fra EU-Kommissionen mod Ungarn og Polen, der sideløbende med deres brud på borgerrettighederne skovler penge ind i EU-støtte. [...] Desværre har retsstatsmekanismen levet en hengemt tilværelse, siden den trådte i kraft ved årsskiftet. EU-Kommissionen har stillet den over i hjørnet og lader ikke til at ville gøre brug af den, selvom både Ungarn og Polen fortsætter med at træde borgerrettighederne under fode. […] Tiden til at reagere er nu. Derfor giver vi i Europa-Parlamentets liberale gruppe nu Kommissionen en frist til at aktivere retsstatsmekanismen og gøre alt, hvad der skal til, for at forsvare de europæiske værdier. Ellers må vi gå rettens vej. Det duer simpelthen ikke, at vi har et stykke EU-lovgivning, som Kommissionen ikke gør brug af. [...] Vi kan ikke bare trække på skuldrene. Hvis ikke vi står fast på de europæiske borgerrettigheder, risikerer vi at se en dominoeffekt i en række øvrige lande i især Østeuropa. Allerede nu ser vi begyndende tendenser i både Tjekkiet og Slovenien, der vækker dyb bekymring. Det her udgør en fundamental trussel mod EU. Vi kan ganske enkelt ikke have en politisk union, der skal sikre frihed, fred, grøn omstilling og samhandel for sine borgere, hvis vi tillader medlemsstater at lægge borgernes rettigheder i dybfryseren.”
Berlingske, mandag, s. 23 (29.03.2021)

I Myanmar, Hongkong og Thailand har de unge tabt
Politiken bringer et debatindlæg af korrespondent Claus Blok Thomsen, som blandt andet skriver: ”Et oprør tegner sig i Asien, hvor unge flere steder kæmper for demokrati. Men trods blod og offervilje varsler oprøret ikke nye tider. Tværtimod. Overalt bliver de unge besejret af autokratiske regimer, og tilbage står en opfattelse af, at moderne revolutioner ikke lykkes. […] Problemet med begreber som demokrati og retfærdighed er, at disse begreber har rod i en idealverden. I den fysiske verden er det kun hård magt, der tæller, og derfor lider de unge i Myanmar nederlag. Mulighederne for at besejre militæret er små. For nu at sige det mildt. Generalerne har, hvad de skal bruge. Våben, penge og støtte fra Kina. Intet tyder på, at deres magt for alvor er truet. Nye sanktioner som dem, EU indførte i denne uge, forstyrrer næppe deres nattesøvn, og med kuppet har de sikret, at de fortsat kan bevare kontrollen over Myanmar. […] Historien kunne godt ende her, men det gør den ikke, hvis man løfter blikket og ser ud over resten af Asien. Mens Europa bliver ved med at lukke sig om sig selv og har fokus på corona, Brexit, flygtninge og islamisme, foregår der en meget mere grundlæggende eksistentiel kamp flere steder i Asien, hvor unge kræver at få den frihed, som vi i Europa tager for givet. Myanmar er lige nu det klareste eksempel, men alligevel er det kendetegnende, hvordan autokratiske regimer også i andre hjørner af Asien er villige til at bruge alle magtmidler for at forhindre, at de unge kommer igennem med deres drømme og krav.”
Politiken, søndag, s. 3 (29.03.2021)

Handel

Cykelfirma insisterer på salg til Storbritannien trods brexit
Da brexit trådte i kraft havnede onlinebutikken Proownedcycling i et stormvejr, som de nu forsøger at tackle. Det skriver Børsen søndag."Jeg har talt med vores revisor, som vi har et godt samarbejde med og som hjælper os med reglerne og med at få styr på salget til kunder i Storbritannien. Og så har jeg også været i tæt dialog med vores fragtselskaber om, hvordan vi gør det i praksis," siger Casper Hillstrøm, medejer af Proownedcycling. Storbritannien betegnes som et “tredjeland” efter 1. januar 2021. Tredjeland er et begreb, der dækker over lande, som ikke er en del af EU. Eksempler på andre tredjelande er USA og Kina. De nye regler gælder ikke i Nordirland. Varehandel mellem Nordirland og EU anses stadig som intern, og derfor gælder de “gamle” regler stadig for Nordirland.
Børsen, søndag, s. 16-23 (29.03.2021)

Din nethandel kan være ulovlig
Pakker med frø, frugt eller planter kræver et plantesundhedscertifikat hvis man bestiller dem uden for EU, skriver B.T. lørdag. Sådan har reglerne været siden december 2019, fordi EU vil sikre, at de godt 250 forskellige karantæneskadegørere på frø og planter i form af virus, svampe og bakterier, som vi forsøger at holde ude af EU, ikke ryger med. Det er alle dog ikke klar over. "I øjeblikket får vi mange henvendelser fra borgere, der føler sig forurettet, fordi de har købt frø på nettet, men ikke kan få dem ind i landet," lyder det fra Kristine Riskær, der enhedschef for Planter i Landbrugsstyrelsen, hvor man konfiskerer og anmelder sager om ulovlig import af frø og planter. Særligt folk der har bestilt pakker hjem fra Storbritannien, henvender sig, fordi de er kommet i klemme. De tænker ikke over, at landet ikke længere er en del af EU.
B.T., lørdag, s. 8 (29.03.2021)

Institutionelle anliggender

Berlingske står bag en doven og forfejlet kritik
I en kommentar i Berlingske mandag skriver Jeppe Kofod, MF og udenrigsminister, Socialdomkratiet blandt andet: ”Danmark skal turde at mene noget i EU. Og at gøre noget i EU. Det gør regeringen og statsministeren. Fordi vi tager EU-samarbejdet alvorligt. Fordi vi vil noget med det. Vi vil skabe reelle forandringer til gavn for borgerne - i hele Europa. Og fordi en ambitiøs tilgang til det europæiske samarbejde altså er andet og mere end at flyde med strømmen. [...] Når halvdelen af #eudk, lederskribenterne og senest Berlingske på den baggrund påstår, at statsministeren og regeringen skulle være EU-skeptiske, er det en doven og forfejlet kritik. Men værre endnu er det også at gøre EU-samarbejdet, som man forfægter at forsvare, en bjørnetjeneste. For EU er ikke - og må ikke blive - en sart nipsgenstand, vi med forsigtige fingerbevægelser flytter rundt på vores idépolitiske amagerhylde. Nej, EU er en politisk kampplads, hvor idéer og meninger brydes på kryds og tværs af parti-, grænse- og kulturskel. Det er sådan set hele idéen med samarbejdet. Det hylder vi, når vi selv tør at bringe idéer til bordet. [...] For det første en markant forøgelse af EUs klimaambitioner i form af en aftale om mål for klimaneutralitet i 2050 og et markant højere reduktionsmål for 2030. For det andet har vi sikret en god aftale om EUs langsigtede budget og en genopretningsfond, der skaber efterspørgsel efter de grønne løsninger. Og for det tredje EUs nye, globale sanktionsværktøj mod menneskerettighedskrænkelser, som regeringen har presset på for vedtagelse af. [...] Spørgsmålet om pandemien og vacciner dominerer naturligt debatten i EU lige nu. Regeringen har klart sagt, at vi står bag EUs vaccinestrategi. Vi står bedre ved at handle i fællesskab end alles kamp mod alle. Men at bakke op betyder ikke, at man ikke må diskutere, hvad der kan gøres bedre.”
Berlingske, mandag, s. 22 (29.03.2021)

Besparelser kan ramme truede dyre- og plantearter
Fremtidige besparelser i det offentlige vil ramme sjældne dyre- og plantearter og betyde brud på EU-regler og uddøen af dyre- og plantearter. Det frygter medarbejdere i Miljøstyrelsen, der bakkes op af både Danmarks Naturfredningsforening og et fagforbund. Det skriver Politiken mandag. ”Hvis vi ikke har midler nok til at overvåge, hvor de beskyttede dyre- og plantearter befinder sig, er det sværere at lave den rette indsats for at beskytte dem,” siger Tue Stenholm Jakobsen, der er søbiolog og tillidsrepræsentant ved Miljøstyrelsen Midtjylland. Bekymringen kommer, efter at finansminister Nicolai Wammen, Socialdemokratiet har meddelt, at man vil fortsætte de årlige besparelser på 2 procent i Miljøstyrelsen i både 2021 og 2022. I 2019 opfordrede EU-Kommissionen Danmark til at forbedre indsatsen med naturovervågning, men siden da er der afsat stadig færre penge til området. ”Vi er i øjeblikket i gang med at planlægge naturovervågningen for den kommende programperiode og vil i den forbindelse også have fokus på overholdelse af EU-reguleringen,” skriver Miljøstyrelsens direktør, Lars Hindkjær i et skriftligt svar til Politiken.
Politiken, mandag, s. 7 (29.03.2021)

DI-direktør skal stå i spidsen for et samlet Europa
Børsen mandag bringer en profil af Thomas Bustrup, international direktør og coo hos Dansk Industri (DI). Den garvede erhvervsmand kan nu tilføje endnu en tung post til sit omfattende cv, en formandspost hos Businesseurope US Network. Thomas Bustrup skal nu ikke blot varetage dansk erhvervslivs interesser, men et samlet Europas interesser. Det er en opgave, som omfatter en varetagelse af mere end 20 millioner europæiske virksomheders interesser i mødet med en ny amerikansk administration, der består af de 40 mest toneangivende erhvervsorganisationer i Europa, samt overfor EU-Kommissionen. ”USA er EU's vigtigste økonomiske og politiske partner, og millioner af virksomheder er afhængige af at handle med varer og tjenester over Atlanten. Derfor sætter vi alle sejl til for at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og dermed sikre vækst. Det vil også være en stor gevinst for dansk erhvervsliv,” udtaler Bustrup.
Børsen, mandag, s. 34-35 (29.03.2021)

Hun bliver kaldt danmarkshistoriens første EU-skeptiske statsminister
Berlingske skriver søndag, at statsminister Mette Frederiksen (S) bliver kaldt danmarkshistoriens første EU-skeptiske statsminister. Eksperter, EU-embedsmænd og politiske med- og modspillere placerer uden tøven Mette Frederiksen som danmarkshistoriens mest EU-kritiske statsminister. Samtidig beskyldes hun for at gøre sig skyldig i hykleri, selvmodsigelser og politisk kynisme i en sådan grad, at det renommé og den respekt, Danmark som aktivt, engageret og vellidt EU-medlem har vundet gennem årtier, er ved at blive sat over styr. ”Jeg er bange for, vi er ved at placere os som et Visegradland. Officielt kan vi ikke lide dem, men vi har altså samme EU-politik,” mener Uffe Østergaard, dansk EU-historiker, med henvisning til kvartetten bestående af Slovakiet, Tjekkiet, Polen og Ungarn. ”Jeg har en dårlig følelse af, hvor vi ligger i EU lige nu,” siger Martin Lidegaard, der er næstformand i De Radikale og tidligere udenrigsminister. ”Det er, som om regeringen og statsministeren holder EU i strakt arm. Hvis der er problemer, så er det EUs skyld. Og hvis der er løsninger, så er det den danske regering, som finder på dem,” fortsætter han. De seneste måneder har statsminister Mette Frederiksen ved flere lejligheder ment, at EU har grebet indkøbene af vacciner forkert an: Man har købt for lidt og for sent. ”Når andre modsat Europa er langt med at vaccinere deres egne befolkninger, er det, fordi de har investeret flere penge og været villige til at betale prisen. Og på et tidligere tidspunkt betragtet coronavaccinationerne som det, man i mine øjne skal betragte dem som: Det her er sikkerhedspolitik,” sagde statsministeren blandt andet ved en konference hos Tænketanken Europa i februar. Det er i bedste fald nye toner, da en nøjere gennemlæsning af dokumenter sendt til Folketingets Europaudvalg i løbet af sommeren og det tidlige efterår sidste år beskriver en tøvende og fodslæbende dansk regering, der til det sidste modsatte sig at give Europa-Kommissionen flere penge at købe vacciner for. Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa hæfter sig ved, at Danmark, i alliance med de øvrige sparelande, stod fast på at skære i Europa-Kommissionens forskningsbudget sidste år, inden man i løbet af sommeren, som refereret ovenfor, længe advokerede for, at penge til vacciner skulle findes på eksisterende budgetter. ”Det er rigtigt nok, at EU handlede for sent, men de enkelte lande må jo tage deres ansvar,” mener Lykke Friis.
Berlingske, søndag, s. 22-25 (29.03.2021)

Lad os lave en skattelypagt i EU
I et debatindlæg i Information mandag skriver Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet blandt andet: ”Informations leder den 17. marts beskrev, hvilken uheldig rolle Holland spiller i EU, når landets regering på den ene side kritise-rer sydeuropæerne for at være ’dovne’ og bruge for mange penge og på den anden side fører en skattelypolitik, der årligt koster EU’s lande milliarder af euro i tabte indtægter. Med Mark Ruttes valgsejr er det nok for meget at håbe på en anden kurs i Nederlandene. [...] Derfor er det på tide, at EU selv tager makroøkonomiske midler i brug over for skattelylande som Holland, Luxembourg og Irland. I forbindelse med coronakrisen har EU-Kommissionen sat Stabilitets- og Vækstpagtens krav om, at medlemslandene maksimalt må have et offentligt underskud på tre procent af BNP og en offentlig gæld på maksimalt 60 procent af BNP, ud af kraft. I øjeblikket diskuterer vi i Europa-Parlamentet, hvor længe suspenderingen af Stabilitets- og Vækstpagten bør vare, og ikke mindst om selve pagten bør reformeres. [...] Holland snylter med sin skattepolitik på sine nabolande og ligger EU mindst lige så meget til last som de lande, der kører med høje offentlige underskud. Derfor har vi brug for en skattelypagt i EU, og det kan kun gå for langsomt.” Ekstra Bladet skriver lørdag om den nylig af EU udgivne skattelyliste, som medførte stor kritik, da blandt andre Luxembourg ikke officielt kategoriseres som skattely. ”Luxembourg har kun omkring en halv million indbyggere, men modtager alligevel ligeså mange udenlandske investeringer som USA. Modsat USA ryger investeringerne i Luxembourg dog videre til andre lande og foregår derfor kun på papiret,” forklarer Christian Hallum fra Oxfam Ibis, der er skattespecialist. Med henvisning til Open-Lux-afsløringerne fra Le Monde, Margrethe Vestagers skatteundersøgelser i EU samt lækager af fortrolige skattepapirer i Lux-Leaks fra 2014 og konkluderer Hallum: ”Det er blandt andet på den basis, at Luxembourg af både Oxfam, tænketanken Tax Justice Network og Europa-Parlamentet er blevet udpeget som et af verdens værste skattely”.
Information, mandag, s. 18; Ekstra Bladet, lørdag, s. 8 (29.03.2021)

Rejsegarantifondens særrolle får hård kritik efter fejlagtig rådgivning
Berlingske lørdag skriver, at Rejsegarantifonden frem til december gentagne gange har fejlinformeret rejseselskaberne om, at de kunne beholde de refunderede penge, selvom dette strider mod EUs statsstøtteregler om overkompensation og en dansk bekendtgørelse fra juli. Tilbagebetalingskravet truer nu med at hive det sidste liv ud af en lang række rejseselskaber. "Hvis man hiver de 200 millioner ud nu, vil man få konkurser som dominobrikker. Denne regning skal under ingen omstændigheder lande hos rejsebureauerne, der har handlet i god tro. Hvis ikke de direkte kan kompenseres ved, at man annullerer tilbagebetalingskravet, fordi dette vil være i strid med EU-lovene, mener jeg, at man politisk bør finde de 200 millioner et andet sted," siger Jakob Brandt, administrerende direktør for SMVdanmark.
Berlingske, lørdag, s. 10-11 (29.03.2021)

Statsministeren kritiseres for EU's Tyrkiet-kurs
De seneste måneder har den danske regerings retorik været hård over for den tyrkiske præsident, Recep Erdogans, krænkelser af menneskerettigheder og overgreb på politiske modstandere. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Men da statsminister Mette Frederiksen torsdag aften enedes med de øvrige regeringschefer i EU om unionens nye linje over for Tyrkiet, fyldte de kritiske ord relativt lidt, mens den største vægt blev lagt på tættere samarbejde. "Det her er helt ufatteligt," udtaler EU-ordfører Søren Søndergaard (EL). Folketinget og regeringen blev i november enige om, at regeringen fremover skal ”arbejde for en skærpet EU-kurs over for Tyrkiet.” Det skyldtes blandt andet, at Erdogan provokerede ved løbende at krænke Grækenland og Cyperns søterritorier i jagten på naturressourcer. Tyrkiet har siden skruet ned for provokationerne i Middelhavet, men inden for de seneste uger har Erdogans styre foretaget en række kontroversielle handlinger, der har mødt international kritik. Landet har blandt andet forladt Istanbul-konventionen, der bekæmper vold mod kvinder. EU's nye kurs over for Tyrkiet blev torsdag fastlagt under en linje om, at såfremt den tyrkiske ”deeskalering fortsætter,” så er EU nu klar til at ”styrke samarbejdet inden for et antal områder af fælles interesse”. Det nævnes i konklusionerne, at ”retsstaten og fundamentale rettigheder forbliver en central bekymring. Angreb på politiske partier og medier og andre nylige beslutninger repræsenterer alvorlige tilbageslag for menneskerettighederne.” Det formilder dog ikke kritikken fra Folketinget. "Der bliver ikke talt med synderligt store bogstaver. Det er nærmest sådan et lille forsigtigt pip, hvor man lige skal huske at få sagt det der med menneskerettighederne, men vi må endelig ikke fornærme Tyrkiet. Det har statsministeren godkendt. Men det ser altså ret vattet ud, når man sammenholder det med de grove krænkelser, der finder sted nærmest dagligt i Tyrkiet," siger Venstres Jan E. Jørgensen.

I en kronik i Jyllands-Posten lørdag skriver forfatter og menneskerettighedsforkæmper, Sara Omar, blandt andet: "Tyrkiet anført af Recep Tayyip Erdogan har netop bestemt at træde ud af Europarådets Istanbul-konvention, der har til formål at beskytte kvinder mod alle former for vold, voldtægt, lemlæstelse af kvinders kønsorganer, diskrimination og ligeledes at hjælpe kvinder til selvstændiggørelse samt ligestilling. Den tyrkiske familie, arbejds- og socialminister, Zehra Zumrut, mener ikke, at udtrædelsen udgør noget problem, og taler for, at kvinders rettigheder allerede er beskyttet i den nuværende lovgivning. Men virkeligheden er en helt anden i Tyrkiet. [...] Det er påvist i et studie fra 2018, at hele 42 pct. af tyrkiske kvinder i alderen 15-60 år har oplevet vold af fysisk eller seksuel karakter udført af deres partnere. [...] Den tyrkiske regering har travlt med at fremstille landet som et progressivt sted i et tilbageslået Mellemøsten - men kigger man bare en smule under overfladen, vil man se, at undertrykkelse efterhånden er blevet til normen. Undertrykkelse af politisk uafhængige, undertrykkelse af etniske minoriteter, undertrykkelse af homoseksuelle og undertrykkelse af kvinder. Spørgsmålet er, hvor mange flere kvinder, der skal udslettes, før vi som verdenssamfund siger fra? Især nu, hvor Tyrkiet gør sig forhåbninger om optagelse i EU. Hvordan kan vi som europæisk samfund se til, mens kvinders ret til at være selvstændige individer bliver dem frarøvet? Lige nu går tusindvis af kvinder på gaden i Tyrkiet. Præsident Erdogan dikterer åbenlyst, at deres oprør ikke stemmer overens med Tyrkiets islamiske værdier."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 10, 31 (29.03.2021)

Viserne skal frem: Sommertiden er tilbage
Natten til søndag overgår Danmark til sommertid. Ordningen, der blev indført som en midlertidig ordning i 1916 i Danmark og en række andre europæiske lande, møder modstand hos en del danskere, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Det ser dog ikke ud til, at ordningen ophører foreløbig. EU-Kommissionen foreslog ellers tilbage i 2018 at afskaffe de halvårlige skift mellem sommer- og normaltid, og året efter stemte et flertal i EU-Parlamentet for at lade medlemslandene vælge mellem de to tider. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Målet var, at bringe praksissen til ophør i 2021, men i mellemtiden er det storstilede tidsprojekt tilsyneladende gået i stå. "Lader man medlemslandene selv bestemme, får vi en situation, hvor nabolande kan have forskellige tidszoner. Og tænk på, hvad det betyder for tog- og flytrafikken," siger EU-parlamentariker Christel Schaldemose (S), der ikke tror, at idéen bliver til noget. Ifølge Transportministeriet har forhandlingerne i Ministerrådet "ligget stille under de seneste mange EU-formandskaber". "En eventuel afskaffelse af de halvårlige tidsskift afventer derfor de videre forhandlinger i Ministerrådet, ligesom der skal opnås enighed mellem Europa-Parlamentet, Ministerrådet og kommissionen. Der er endnu ikke taget en beslutning i Danmark vedrørende skiftet mellem sommer- og vintertid, såfremt kommissionens forslag skulle blive vedtaget i rådet, og at der opnås enighed mellem rådet (EU-landene) og Europa-Parlamentet," konstaterer Transportministeriet i et skriftligt svar.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 4; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 12 (29.03.2021)

Interne anliggender

'Giv os vores penge'
Nu får de danske kunder, der fortsat mangler at få de mange tusinde kroner tilbage, som flyselskabet Norwegian skylder dem, får nu opbakning fra Trafikstyrelsen og EU-Kommissionen. Det skriver B.T. lørdag. "EUs lovgivning om passagerrettigheder gælder fortsat fuldt ud i tilfælde af insolvens," siger en talsperson for EU-Kommissionen. Også Trafikstyrelsen har Norwegian på radaren. Styrelsen har 296 verserende sager med Norwegian, der behandles, så længe der ikke foreligger en endelig konkurserklæring.
B.T., lørdag, s. 10 (29.03.2021)

Danmark skal ride på EU's renoveringsbølge
I en kronik i Børsen mandag skriver Pernille Weiss (K), medlem, Europa-Parlamentet, Torben Klitgaard, adm. direktør, Bloxhub og Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, Dansk Industri blandt andet: ”Danmark bør blive et fyrtårn i nyt EU-projekt, som skal kombinere grønne løsninger med arkitektur og kultur. For mange danskere er Bauhaus et byggemarked. Men i fremtiden er det meget mere end det. Bauhaus er nemlig også navnet på et nyt projekt fra EU, der for alvor skal sætte gang i udviklingen af et grønnere og mere konkurrencedygtigt Europa, som hele verden vil skele til. Målet med projektet er, at fremtidens bygninger og arkitektur i hele Europa både skal være bæredygtigt og æstetisk. Det er vi i Danmark eksperter i at udvikle, og vi har derfor en helt enestående mulighed for at fremvise vores unikke styrkepositioner. Det kræver bare, at Danmark bliver hjemsted for et af EU-Kommissionens såkaldte “New European Bauhaus”. […] Selve Bauhaus-tanken udsprang efter Første Verdenskrig som en ny arkitektonisk metode og teori i Tyskland, som kombinerede design, kunst og arkitektur. Bevægelsen satte et betydningsfuldt aftryk på mellemkrigstidens Europa. Idéen tog udgangspunkt i individet og de omgivelser og det samfund, mennesket befinder sig i. Dengang fyldte problemer med krige og konflikter. I dag kæmper vi også med en alvorlig klimaudfordring og en massiv vandring fra land til by. Heldigvis har EU's grønne ambitioner ikke været for nedadgående trods den økonomiske situation i skyggen af coronakrisen. En betydelig andel af EU's hjælpepakke skal nemlig gå til grønne investeringer for at sikre, at EU nedbringer sine CO2-udledninger med mindst 55 pct. i 2030 og er helt klimaneutral i 2050. EU-Kommissionen har peget på, at en omfattende renoveringsindsats af EU's bygningsmasse er blandt deres hovedprioriteter for at indfri målene. Den samlede bygningsmasse i EU står for sammenlagt 40 pct. af EU's energiforbrug. [...]Bauhaus-initiativet er sammentænkt med EU's såkaldte “renoveringsbølge”, og det er ét af de centrale argumenter for, at Danmark bør have et af de fem kommende Bauhaus. Men Bauhausinitiativet handler om mere end energieffektivitet og et grønnere CO2-regnskab. [...] Med et EU Bauhaus i Danmark, vil vi skabe et fyrtårn, der ikke begrænser sig til kun at løse europæiske udfordringer. Nej, vi skal turde dyrke vores evne til at skabe værdi globalt. For vi har noget, verden har brug for. Derfor mener vi, at vi skal arbejde på, at få ét af disse fem “New European Bauhaus” til Danmark. DI og Blox har derfor stillet sig i spidsen for at inddrage alle interesserede danske aktører til at komme med et fælles dansk bud. For det er, når vi står sammen om løsninger, at vi står stærkest.”
Børsen, mandag, s. 38-39 (29.03.2021)

Flertal ønsker at blive organdonor automatisk
En ny meningsmåling viser, at et flertal af danskerne mener, at alle borgere i Danmark burde blive registreret som organdonorer automatisk. Kun hver fjerde dansker vil bevare loven, som den er nu, skriver Politiken lørdag. Blandt EU-landene er Danmark sammen med Tyskland, Litauen, Cypern, Rumænien og Irland de tilbageværende lande, der entydigt holder fast i, at borgerne aktivt skal melde sig som organdonorer. Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Mads Sebbelov, far til Josephine og initiativtager til borgerforslag om aktivt fravalg til organdonation. Han skriver blandt andet: "Et stort flertal af vores europæiske naboer går ud fra, at vi i udgangspunktet gerne vil give vores organer videre, når vi ikke længere har brug for dem. Faktisk tilhører Danmark en minoritet på seks EU-lande, der endnu ikke har vendt organdonationsmodellen om. Det er på tide, at vi følger den klare europæiske tendens og indfører ordningen i Danmark. Det håber jeg, mit borgerforslag kan bane vejen for."
Politiken, lørdag, s. 4, 14 (29.03.2021)

Merkels svigt i pandemien
Kristeligt Dagblad lørdag skriver i sin leder blandt andet: "Coronakrisen kommer til at afgøre Angela Merkels eftermæle. [...] I dag står Tyskland midt i en omsiggribende tredje bølge, og det skyldes ikke kun et trægt og bureaukratisk føderalt system, men er langt hen ad vejen også Merkels ansvar. Når tyskere har svært ved at booke vaccinetider online, når lærere under nedlukningen bliver nødt til at køre ud til deres elever med fotokopier, når læger skal bruge seks til syv underskrifter på diverse formularer for at kunne give et enkelt vaccinestik, så bærer kansleren et medansvar. For hun har haft fire embedsperioder til at få sat gang i den digitalisering, som hun så ofte og engageret har omtalt som en af de vigtigste fremtidsopgaver, men som der skulle en pandemi til for at sætte tiltrængt skub i."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8 (29.03.2021)

Opgør ulmer i EL: Nyt netværk vil have partiet til at droppe sin EU-modstand
Enhedslisten er officielt ”grundlæggende” modstander af EU og kræver dansk exit, men alligevel har partiet siden valget selv foreslået en politik, som vil lade EU pålægge landene en bestemt politik på for eksempel klimaområdet. To tidligere toppolitikere, Mikkel Warming, tidligere borgmester i København for Enhedslisten og den tidligere EU-ordfører Keld Albrechtsen vil nu have partiet til helt at opgive ideen om EU-udmeldelse og de har stiftet et nyt EU-netværk i partiet. ”Kravet om udmeldelse kan afspore den politiske kamp, fordi man risikerer at fokusere på institutionen frem for det politiske indhold. På et tidspunkt, hvor vi hurtigst muligt skal i gang med at løse de store, grænseoverskridende problemer, skal vi ikke nedbryde det, der er, men arbejde for at gøre det bedre,” siger Warming. Det ligger allerede nu fast, at Enhedslisten på næste års årsmøde skal diskutere og vedtage en ny EU-politik, og det er den diskussion, det nye netværk nu vil tage hul på. Enhedslistens nuværende EU-ordfører, Søren Søndergaard hilser debatten velkommen, selvom han ikke er enig. ”Helt grundlæggende tror jeg ikke, at EU kan forvandles til et redskab for social retfærdighed. Det vil kræve et brud med EU's fundament, som er de fire såkaldte friheder: retten til fri bevægelighed for arbejdskraft, kapital, varer og tjenesteydelser,” siger Søndergaard.
Information, mandag, s. 10-11 (29.03.2021)

Regeringen afviste PET's vurdering - men udenlandske efterretningstjenester advarer også om radikalisering i syriske lejre
De danske efterretningstjenester og flere vestlige efterretningstjenester mener, at der er en risiko forbundet med at lade kvinder og børn sidde i syriske fangelejre, skriver Information lørdag. I de syriske fangelejre al Hol og al Roj, som er kontrolleret af kurderne, opholder der sig lige nu syv danske kvinder og 19 børn. Politiets Herhjemme lyder vurderingen fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), at de danske børn ikke udgør en sikkerhedsrisiko lige nu, men at de kan komme til at udgøre en trussel mod Danmark, hvis de bliver siddende i lejrene. PET står ikke alene med sin vurdering. Ifølge den belgiske efterretningstjeneste VSSE er lejrene i Syrien forbundet med ”reelle sikkerhedsrisici”. VSSE vurderer, at situationen i al Hol-lejren er ude af kontrol, og i kaosset opstår der ”nye bånd”, mens gamle venskaber fra kalifatet bliver ”konsolideret”. Ifølge VSSE udgør de bånd, der opstår i lejrene, en ”sikkerhedsrisiko”. Retsordfører Rosa Lund (EL) er ikke overrasket over, at andre europæiske efterretningstjenester deler PET's vurdering af risikoen ved at lade danske statsborgere sidde i lejrene. "Det bekræfter det, som vi hele tiden har haft en klar mistanke om, nemlig at radikaliseringen stiger, jo længere tid du er i et radikaliseret miljø," udtaler hun. Ifølge de radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, er sagen et ”djævlens dilemma”, fordi der er tale om folk, som kan være radikaliseret i forvejen. "Men hvad angår børnene, mener jeg ikke, at der kan være tvivl om, at for hver dag vi lader dem sidde dernede, gør vi problemet større. Det, som de europæiske efterretningstjenester siger til deres politikere er, at problemet ikke forsvinder - det vokser bare," siger Lindegaard.
Information, lørdag, s. 1, 6, 7 (29.03.2021)

S tvivler på om eget forslag er lovligt
I årevis har skiftende regeringer opretholdt en ulovlig praksis, hvor data om borgernes mobiltelefoner registreres og gemmes, men nu vil den nuværende socialdemokratiske regering gøre noget ved dilemmaet, skriver Børsen mandag. Det fremgår i en lovskitse, den dog ønsker at fortsætte masseovervågningen af, hvem telekunder ringer og sms'er til for at bekæmpe kriminalitet. Regeringen er dermed villig til at risikere en dom ved EU-Domstolen, da Justitsministeriet selv vurderer, at der er en “væsentlig procesrisiko” ved en meget central del af regeringens forslag. Politiken bringer søndag et læserbrev af Ole Olsen fra Roskilde, som skriver: ”EU-Domstolen har i flere omgange konkluderet, at generel registrering af teledata (logning) er i strid med retten til privatliv. Dommene afgør, at logning skal have en konkret anledning. Jeg blev ærlig talt forundret over, at justitsminister Nick Hækkerup (S) forleden betegnede EU-Domstolens afvejning som ”en håndsrækning til forbryderne”. For mig er generel logning og dermed masseovervågning af borgere en forbrydelse og en uvane, som hører totalitære stater til. Mon Nick Hækkerup er den rigtige justitsminister i et land, som angiveligt lægger stor vægt på at leve op til menneskerettighederne samt respektere domstolene?”
Børsen, mandag, s. 16; Politiken, søndag, s. 5 (29.03.2021)

Spaniere må først flyve til Tyskland, hvis de vil et smut til Mallorca
Mens Spaniens egne indbyggere har forbud mod at forlade deres regioner af frygt for en smitteeksplosion i påsken, kan tyske og franske turister frit krydse grænserne. Det har skabt vrede blandt spanierne, som nu har fundet en vej, skriver Berlingske. Der findes nemlig et smuthul. Ligesom EU-borgere frit kan rejse ind, har spanierne lov til at rejse ud af landet for herefter at vende tilbage igen - og ikke nødvendigvis til den samme destination. Oppositionspolitikere er rasende over de ”ekstremt selvmodsigende” covid-19-rejseregler i forbindelse med den tilstundende højtid. Oppositionen og Europa-Kommissionen advarer mod forskelsbehandlingen af udenlandske og hjemlige turister, men den spanske regering står fortsat fast med henvisning til EUs anbefaling om at holde grænserne åbne.
Berlingske, s. 8 (29.03.2021)

Valgresultatet i Holland markerer nationalkonservatismens fremmarch i Europa
I en klumme i Berlingske søndag skriver Christian Foldager, cand.mag., kommuni-kationsrådgiver, skribent og tv-vært blandt andet: ” Hollænderne gik i sidste uge til valg. Valget gav beskeden fremgang til den hollandske premierminister, Mark Rutte, og hans liberale parti VVD, som fortsat er det største parti i Holland. Alligevel er valget ikke en uforbeholden triumf for Rutte, der som en af få europæiske regeringsledere har overlevet et årti præget af krise og opbrud i Europa. Tværtimod kan valget blive begyndelsen på enden for hans dominans af hollandsk politik. [...] Til de flestes overraskelse opnåede hans seneste regeringskoalition genvalg på grund af en uforudset slutspurt af D66. Alligevel er det langt fra sikkert, at de fire partier VVD (liberale), CDA (konservative), D66 (radikale) og CU (kristendemokrater) igen vil danne regering sammen. Og det skyldes først og fremmest Ruttes kvaler med D66. En ny koalition vil kræve endnu større indrømmelser til D66 på klima-, udlændinge- og EU-politikken. Indrømmelser, som Ruttes borgerlige vælgere ikke vil kunne acceptere, fordi de grundlæggende er konservative. Hele 85 procent af VVDs vælgere ønsker således, at Rutte skal samarbejde med Geert Wilders parti PVV. [...] Derfor er det også en fejl at betegne valget som en sejr for liberalismen. I virkeligheden markerer det nationalkonservatismens fremmarch i Europa. Måske vil det også for eftertiden stå som begyndelsen på enden for liberalismens epoke i hollandsk politik, hvis Rutte fortsætter samarbejdet med venstrefløjen.”
Berlingske, søndag, s. 44 (29.03.2021)

Klima

Kampen for klimaet uge 12
Den franske energikoncern, EDF, annoncerede mandag, at de i 2022 lukker West Burton-kulkraftværket i Nordengland, og dermed er præcis halvdelen af EU's 324 kulkraftværker enten allerede lukket eller på vej til at blive det inden 2030. "Vi er nået til afslutningen for den europæiske kulindustri," udtaler Katrin Gutmann, der er kampagneleder i organisationen Europe Beyond Coal.
Information, lørdag, s. 15 (29.03.2021)

Migration

Kampklar Biden er presset af migrantkrisen ved grænsen
Ved præsident Joe Bidens første pressemøde understregede han, at han er klar til hård politisk kamp for at få sine reformer ført ud i livet og sikre sig genvalg i 2024, men hans største problem er at finde ved USA's sydgrænse. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Mange kritikere advarer om, at administrationen har tabt kontrollen ved USA's sydgrænse på grund af et voksende antal migranter, særligt uledsagede børn. Ved pressemødet kritiserede Biden sin forgængers politik på området og lovede bod og bedring i forhold til at skabe bedre vilkår for børnene, der i mange tilfælde tilbageholdes under meget ringe forhold, men ordene overbeviste langtfra skeptikerne. "Han gav ikke indtryk af at have nogen seriøs plan for, hvordan vi kan gøre det bedre, hvad angår at holde øje med vores egen grænse, og understregede i stedet, at der skal bygges flere modtagecentre, der kan huse de migranter, som ankommer i rekordstort antal," skrev redaktør for det konservative National Review, Rich Lowry, i en kommentar.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Kristian Marstal, S-medlem, debattør og cand.musicae, blandt andet: "Den migrantkrise, USA i øjeblikket oplever, bliver af flere medier kaldt den værste i over tyve år. Én af forklaringerne skal findes i, at flere sydamerikanske lande er i opløsning grundet korruption, regeringslederes ignorance og rådne juridiske systemer. Men den vigtigste forklaring, som også kan aflæses i timingen, er Amerikas nye præsident Bidens udmelding om et paradigmeskifte i imigrantpolitikken, der nu tilsyneladende skal bygge på en mere lempelig, humanistisk tilgang. Det klinger sympatisk, men er blot rendyrket politisk afstandstagen til Trump-administrationens forhenværende stramme, isolationistiske flygtningestrategi. Ikke en tilstrækkelig politik isoleret set. For nyheden om en ny regering og et kursskifte er rejst hurtigt og har været en reklame for lavtstillede borgere i Sydamerika om at rejse over grænser for at søge asyl i USA. [...] En tilbageholdenhed over for at diskutere udlændingepolitik kan skade udenlandske flygtninge med drømme om et nyt hjemland, da integration ved overbelastning ikke er mulig. I USA udløste to måneders passivitet en historisk krise. En essentiel lærestreg, som EU kan tage ved lære af."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 19, 29 (29.03.2021)

Sundhed

Ingen kom Kurz til hjælp, da han krævede vacciner
Østrigs kansler, Sebastian Kurz, havde en meget selvstændig udlægning af det virtuelle EU-topmøde torsdag. Ifølge Politiken søndag erklærede han sig efter mødet som en slags sejrherre og takkede diverse EU-bosser for deres indsats for ”en god løsning” på Østrigs vaccinemangel. Fredag formiddag fik spinnet et nøk mere, da Kurz sagde til den østrigske presse, at han var ”særdeles optimistisk” om, at det på topmødet var lykkedes ham at skaffe en ”solidarisk kompensation”. Sebastian Kurz står dog alene med den udlægning. EU har fået fat i 10 millioner doser fra Pfizer-Biontech, der kan leveres hurtigere end aftalt. Østrig mener, at de bør have den forholdsmæssigt største del af de ekstra doser, fordi de er endt med relativt færre doser end mange andre lande. Sagens kerne er, at nogle EU-lande har fået markant færre vacciner til rådighed end andre, da de har satset på den billige vaccine fra AstraZeneca, som har været ramt af store leveringsproblemer. Bulgarien, Letland og Kroatien har kun administreret henholdsvis 6, 6,5 og 9,5 doser per 100 indbyggere, mens gennemsnittet i EU er 14,5. Problemet for Østrig er, at de med 15 stik per 100 borgere placerer sig i midterfeltet, hvilket er langt fra Kurzs selvopfattelse som en frontløber. Han forsøger nu at rette op på, at Østrig ikke har valgt at udnytte mulighederne i systemet for at købe nok vacciner. Alle lande får tilbudt et antal vacciner efter befolkningsstørrelse, og hvis nogle takker nej, får de andre lande lov til at købe ekstra. Hollands premierminister Mark Rutte sagde efter mødet, at det for nuværende er svært at se, at Østrig har en sag, når det gælder uretfærdig fordeling af vacciner.
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fremlagde på topmødet et nyt redskab, der kan blokere for eksport af vacciner, hvis modtagerlandet ikke selv tillader eksport eller er meget længere fremme i udrulningen end EU. Til at starte med skal Pfizer-Biontech og Moderna, der begge opfylder deres kontrakter med EU, ikke frygte eksportforbud, det er mest den svensk-britiske medicinproducent Astrazeneca. "Virksomheder skal leve op til deres kontrakter med EU, før de kan eksportere til andre regioner i verden. Dette gør sig åbenlyst gældende for AstraZeneca," lød det fra von der Leyen. Astrazeneca har skrevet kontrakt på at levere 120 millioner doser til EU i første kvartal, men det tal nedjusterede medicinproducenten selv til 30 millioner. Men selv det mål er dog langt fra at blive realiseret.
Politiken, lørdag, s. 17 (29.03.2021)

Island åbner for turister
Jyllands-Posten skriver søndag, at Island har valgt at åbne grænserne for turister fra lande udenfor EU, som har modtaget en vaccine mod covid-19. Denne åbning kommer efter at Island i en periode har givet adgang til turister fra EU-lande, såfremt de kunne fremvise et gyldigt vaccinepas. Man håber i Island på, at åbningen vil tiltrække flere turister, som kan hjælpe med at puste nyt liv i den islandske økonomi. Såfremt man rejser til Island skal man kunne dokumentere, at have modtaget én af de vacciner, som de europæiske sundhedsmyndigheder har godkendt. Den russiske og den kinesiske vaccine er ifølge Reuters ikke blandt de vacciner, der er godkendte af EU.
Jyllands-Posten, søndag, s. 4 (29.03.2021)

Myndighed anbefaler Novo-middel
Børsen skriver mandag, at De europæiske sundhedsmyndigheder anbefaler en udvidet brug af Novo Nordisks vægttabsmiddel Saxenda, således at det også kan benyttes til behandling af overvægt hos børn og unge i alderen 12 til 17 år. Hvis EU-Kommissionen ender med at give markedsføringstilladelse over for den unge patientgruppe, så vil Saxenda blive det første vægttabsmiddel, som er godkendt til unge i Europa.
Børsen, mandag, s. 22 (29.03.2021)

Rejserestriktioner forlænges - rejsebranche er utilfreds
Danmark fraråder frem til den 20. april fortsat alle rejser til alle lande, og de gældende indrejserestriktioner, som er så skrappe, at de har fået kritik fra EU, forlænges også skriver Børsen mandag. Rejsebranchen er stærkt utilfreds med, at afklaring omkring sommerferie lader vente på sig. Årsagen til, at restriktionerne skal fortsætte, er stigende smittetal i EU og Schengenlandene. ”Flere lande rammes lige nu af en tredje bølge af smitte. Danmark står i en bedre situation end det meste af Europa. Det vil regeringen værne om. Fortsat begrænsning af rejseaktivitet er et væsentligt element i indsatsen for at have kontrol med smittespredningen,” lyder det fra Udenrigsministeriet. Ifølge Lars Thykier, der er administrerende direktør for Danmarks Rejsebureau Forening burde myndighederne som minimum give en åbningsdato for EU-lande. ”Udrulning af vacciner og etablering af coronapas ventes at blive centralt for genåbningen af rejser. Det danske digitale coronapas er under udvikling og ventes klar i maj. Samtidig pågår forhandlinger i EU om et fælles certifikat, som kan muliggøre rejser. Regeringen presser på, for at den fælles EU-løsning bliver klar inden sommer,” hedder det videre fra Udenrigsministeriet.
Børsen, mandag, s. 19 (29.03.2021)

Udenrigspolitik

Kina straffer H&M for at opføre sig etisk. Andre firmaer kan blive ramt
Politiken lørdag og Berlingske søndag skriver, at det europæiske handelskammer i Kina advarer om, at danske virksomheder risikerer at blive skubbet ud af det kinesiske marked, hvis de følger vestlige krav om at opføre sig etisk korrekt. Senest er den svenske tøjkæde H&M blevet udsat for boykot i Kina. Der blev henvist til, at H&M sidste år havde udsendt en meddelelse om, at virksomheden ikke længere ville bruge bomuld fremstillet i den kinesiske Xinjiang-region efter rapporter om, at fabrikker i regionen benyttede sig af tvangsarbejde. Det skriver Politiken. I Berlingske kan man læse, at H&M butikker ikke længere er at finde på kinesiske landkort og at man heller ikke længere kan finde kæde på kinesiske e-handelssider. Nike og Adidas har fremført de samme beskyldninger om Xinjiangregionen som H&M, og derfor har sociale mediebrugere i Kina også vendt deres vrede mod dem. USA, Storbritannien, Canada og EU indførte i denne uge sanktioner over for Kina efter beskyldninger om krænkelse af menneskerettigheder, hvilket fik Kina til at indføre sanktioner den anden vej.
Politiken, søndag, s. 12; Berlingske, lørdag, s. 9 (29.03.2021)

Præsident Biden fandt et nummer til Europa
Torsdag aften ringede USA's præsident, Joe Biden, til alle EU's regeringschefer på én gang. De 27 ledere var samlet i videotopmøde, da de fik den amerikanske gæst med på linjen, skriver Jyllands-Posten lørdag. Samtalen handlede særligt om pandemien, hvor vacciner og betydningen af velfungerende globale forsyningskæder var i centrum. Der blev desuden talt om behovet for kampen mod klimaforandringer og nødvendigheden af at skabe bæredygtig økonomisk vækst for at rette op på skaderne efter pandemien. I EU håber man på, at få genoplivet et godt forhold til USA efter de fire år med Donald Trump. "Siden valget af dig har vi talt meget om dig. Nu er vi glade for at tale direkte med dig. Amerika er tilbage. Og vi er glade for, at I er tilbage," sagde EU-formand Charles Michel til Biden.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 16 (29.03.2021)

Økonomi

I 80'erne lancerede Reagan neoliberalismen. Nu er Biden ved at indlede en ny æra
Information lørdag bringer en kronik skrevet af Morten Ougaard, professor i international politisk økonomi. Han skriver blandt andet: "I en leder den 9. marts hævdede Information, at ”Biden sparker æra med reformer ind”, og det kan man kun være enig i. Den store økonomiske krisepakke er virkelig ”en skelsættende begivenhed” i amerikansk indenrigspolitik. Men man kan også gå endnu længere og hævde, at Biden også repræsenterer et globalt vendepunkt - et vendepunkt i hele den økonomiske verdensorden, der tåler sammenligning med præsident Ronald Reagans lancering af neoliberalismen som globalt projekt i 1981. Situationen dengang og nu er ganske vist meget forskellig. Verdensøkonomien er langt mere integreret i dag, end den var dengang. Sovjetunionen er opløst, og Rusland og Kina har bevæget sig langt i retning af markedsøkonomi. USA's relative magt er mindre, Kina og Indien og andre vækstlande fylder mere både økonomisk og politisk. Under Reagan var Storbritannien USA's nærmeste allierede, nu er en tilsvarende alliance med Boris Johnsons Storbritannien usandsynlig. Hvis USA skal være med til at lede et nyt globalt projekt, skal det først og fremmest ske i samarbejde med EU."
Information, lørdag, s. 18-19 (29.03.2021)

Investeringer i Danmark blev ramt af corona i 2020
Børsen skriver mandag, at en ny årsrapport for Invest in Denmark, der arbejder for at trække udenlandske investeringer til landet, viser, at coronakrisen både ramte de globale investeringsstrømme i 2020 samt lysten til at investere i Danmark. FN-agenturet UNCTAD opgjorde, at investeringsstrømmene til EU-landene blev reduceret med 71 procent sidste år, mens strømmene på verdensplan faldt med 42 procent. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) siger i et telefoninterview, at resultatet er “rigtig fornuftigt. Trods et bagtæppe, hvor de globale investeringsstrømme faldt, er det lykkedes at skabe investeringer og job”. Både i EU og USA vil der blive investeret milliarder i at genopbygge økonomierne efter krisen, mener Jeppe Kofod: “Der er jo sat en retning, og i EU er det grønt og digitalt. Vi skal bygge op igen på en bæredygtig måde”. I en kommentar i Jyllands-Posten mandag skriver Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit blandt andet: ”Flere globale storbanker vurderer, at de private investorer det seneste år er blevet markant mere afgørende for udviklingen i aktiemarkedet. Måske som reaktion på mere tid derhjemme og en høj opsparing især som følge af begrænsede forbrugsmuligheder. De private investorers stigende betydning er måske en medvirkende forklaring på, at investering i tidens trends lader til at spille en ekstraordinær stor rolle i markedet. Det gælder bl.a. de ”grønne” aktier. Fortællingen bag selskaber med produkter, som kan medvirke til vores samfundsmæssige omstilling hen imod bæredygtighed, er klar. Det understøttes f.eks. af ”klimavalgene” i Europa, der meget klart viser en stigende klimabekymring i befolkningen. Og det viser sig i EU's ambitiøse politiske målsætninger på området, som ovenikøbet pga. corona har fået milliarder af støttekroner bag sig gennem EU's genopretningsfond. Og Joe Biden kigger samme vej. Der er ingen tvivl om, at tusindvis af milliarder dollar over de kommende årtier vil flyde mod projekter, der bidrager til transformationen af vores samfund. At gå fra, at stort set al økonomisk aktivitet udleder drivhusgasser, til klimaneutralitet er voldsomt. Selskaber, der enten skaber bæredygtige løsninger eller alternativt går forrest i en grøn omlægning af produktionen, vil være blandt fremtidens vindere.” Jyllands-Posten mandag skriver EU's disclosure-forordning netop er trådt i kraft. Den pålægger finansielle virksomheder at oplyse, hvordan de arbejder med bæredygtige investeringer. Det betyder at banker, pensionsselskaber og investeringsforeninger dels skal fortælle, hvordan de arbejder med bæredygtige investeringer i virksomheden, og dels beskrive de bæredygtige elementer i hvert enkelt investeringsprodukt.
Børsen, mandag, s. 18; Jyllands-Posten, mandag, s. 10-11, 19 (29.03.2021)

Overvismanden kigger i krystalkuglen: Det kan corona betyde for vores økonomi og job
Berlingske bringer lørdag et essay af Carl-Johan Dalgaard, formand, De Økonomiske Råd, og professor i økonomi. Han skriver blandt andet: "Da coronakrisen brød ud, blev den økonomiske videnskab taget lidt på sengen. Gennemslaget i de økonomiske konjunkturer af en pandemi er kun i ret ubetydelig grad adresseret af forskningen. [...] Konsekvenser for statsfinanserne? Hvis vi ser en samlet lavere beskæftigelse i de kommende år, vil der være en betydelig risiko for, at underskuddet på statsfinanserne kommer i karambolage med ”0,5 procentgrænsen” i budgetloven. I udgangspunktet er forventningen, at statsfinanserne vil ligge tæt på grænsen, så der skal ikke meget til. Dermed kan budgetloven risikere at ”tvinge” staten til at foretage besparelser eller øge skatterne, hvilket næppe vil være, hvad økonomien ”har godt af” i en sådan situation. En præmatur konsolidering kan være med til at forlænge krisen. Det kan derfor være klogt at forhøje grænsen i budgetloven til EU-reglen på området: En procent. Det vil mindske risikoen for, at loven har utilsigtede bivirkninger. Loven bør bevares - i en modificeret form."
Berlingske, lørdag, s. 12-13 (29.03.2021)

Detaljer

Publikationsdato
29. marts 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark