Mandag den 29. oktober

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Der er stadig god tid til at få en aftale om Brexit på plads
Jyllands-Posten skriver lørdag, at der stadig er god tid til at få en Brexit-aftale på plads, selvom oktober 2018 er blevet udråbt til det tidspunkt, hvor en aftale om Brexit skal være klar. Grunden til en aftale skulle være færdig i oktober, er fordi, der skulle være tid til godkendelse i det britiske og i det europæiske parlament. Parlamentets sidste samling før Brexit er den 25.-28. marts, men hvis man venter så længe, så vil det give meget lidt spillerum for ministerrådet, hvor et kvalificeret flertal også skal godkende aftalen. Rådet får mere tid, hvis Europa-Parlamentet kan godkende en aftale den 11.-14. marts.Dominic Raab, Brexitminister, sagde sidste weekend, at Brexit-aftalen helst ikke skulle falde på plads senere end slut-november. Dog har man i den britiske regering den opfattelse, at hvis Theresa May kommer hjem med en aftale, selv om det er for sent, så skal man nok finde en måde at få den gennem parlamentet på. "Fødevareindustrien er blandt de mest udsatte, hvis Brexit ender uden en aftaler. Arla frygter store omkostninger, men har en Brexit-nødplan klar." Sådan skriver Børsen mandag. Mejerikoncernen Arla har en nødplan, hvis forhandlingerne ender uden resultat, men de håber på en snarlig afklaring. "De større ting, kan vi først sætte i gang, når der kommer en beslutning, for det kan potentielt kræve rigtigt store investeringer. Der er ikke nogen virksomheder, der vil investere i noget, der er så usikkert som den politiske situation lige nu," siger Arlas koncerndirektør for Europa, Peter Giørtz-Carlsen ifølge Børsen mandag. Børsen skriver også mandag, at en britisk fabrik med over 100 medarbejdere kan komme til at give danske Borg Automotive alvorlige problemer, hvis briternes Brexit falder forkert ud.

Børsen mandag skriver desuden, at den britiske finansminister Philip Hammond mandag eftermiddag fremlægger det britiske budget, hvilket bliver det sidste budget inden Brexit den 29. marts 2019. "Jeg er forsigtig nok til at forberede muligheden for no deal. Der skal ikke være tvivl om, at jeg vil beholde nok ildkraft i skuffen til at støtte vores økonomi, hvis det sker," siger Hammond. Han har tidligere fortalt, at der er afsat tre milliarder pund til forberedelser på et Brexit uden en aftale. I et debatindlæg i Berlingske mandag skriver Marlene Wind, professor i statskundskab på Københavns Universitet blandt andet: "Sidste lørdag fyldtes Londons gader af den næststørste demonstration i Storbritanniens historie. Mere end 700.000 briter havde taget bus og tog fra alle ørigets afkroge, for at kræve en ny folkeafstemning om EU. [...] Forskning har for længst vist, at det, der fyldte mest i det offentlige rum, ikke var objektiv information om konsekvenserne af Brexit, men derimod løgne og skrøner om gevinsterne ved at melde sig ud. [...] Men selvom det naturligvis er briterne selv, der bestemmer, om de vil stemme igen, er der meget lille sandsynlighed for at det sker. Hvorfor? Fordi det ganske enkelt er for sent. Toget er meget tæt på at være kørt. Ja, flere mener ligefrem, at det har forladt perronen. Politikerne skulle med andre ord have været meget tidligere ude, hvis de enten ville præsentere vælgerne for en helt ny afstemning om det samme, eller om det forhandlingsresultat, May - måske - kommer hjem med."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Børsen, mandag, s. 20-21; Berlingske, mandag, s.10

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Overgang til vintertid er måske snart slut
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om, at Danmark i weekenden gik over til vintertid/normaltid. I september foreslog EU-Kommissionen med præsident Jean-Claude Juncker i spidsen, at tidsskifteriet snart skal stoppe og EU-Kommissionen har derfor foreslået, at EU-landene skal have samme tid året rundt. EU-kommissionen havde forinden holdt en offentlig høring, hvor 4,6 millioner europæere svarede på et spørgeskema og resultatet var, at 84 procent meddelte, at de var trætte af at skifte mellem vintertid og sommertid. ”Det imponerer ikke europæerne, når EU-lovgivningen dikterer, at de skal stille deres ure om to gange om året. Kommissionen foreslår i dag at ændre dette. Det skal være slut med at stille om på urene. Medlemsstaterne skal selv bestemme, om deres borgere skal leve i sommer- eller vintertid,” sagde Jean-Claude Juncker i september ifølge Politiken lørdag og Jyllands-Posten søndag. Regeringen ønsker, anført af transportminister Ole Birk Olesen (LA), at spørge danskerne til råds i en folkehøring, før regeringen vil tage stilling til sagen. ”Europa kan blive et kludetæppe af forskellige tidszoner. Hvis landene får frit løb, så er der en opgave for Danmark i at forsøge at koordinere. Det spørger vi nu det danske samfund om, så vi får en god og grundig debat om fordele og ulemper ved alle tre modeller. Det er klart, at hvis vi beslutter permanent det ene eller det andet, så er der nogle, der får dårligere forhold, end de har i dag. Sommertid vil gå ud over nogle, normaltid vil gå ud over nogle andre,” siger Ole Birk Olesen ifølge Jyllands-Posten søndag. EU-Kommissionen har lagt op til, at det er de enkelte lande, som selv bestemmer, hvilken zonetid de vil benytte.

B.T. lørdag skriver, at rationalet bag EU’s forslag er, at standardisering af tiden vil gavne det indre marked, hvis alle bruger den samme tid, da det så bliver nemmere at handle EU-landene imellem. Direktør for transport og infrastruktur i Dansk Industri, Michael Svane, mener dog ikke, at den nuværende ordning volder nogen problemer. ”Hvis vi får et kludetæppe af standardtider mellem de forskellige medlemslande, vil det give problemer til blandt andet vores chauffører, der bemander busser og lastbiler,” siger Michael Svane ifølge B.T. lørdag. I en kommentar i Berlingske, lørdag, skriver journalist Lars Henrik Aagaard blandt andet: ”I den seneste tid er sommertid blevet et hedt debatemne i EU-landene, herunder Danmark. Årsagen ligger først og fremmest hos Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, der for et par måneder siden foreslog, at EUs over 500 millioner indbyggere fra 2020 bør holde op med at stille deres ure frem eller tilbage to gange om året. [...] Det vil - som en læser har gjort overtegnede opmærksom på - kunne få den konsekvens, at mange ville være nødt til at kassere deres radioure som elektronikskrot. Så alene af hensyn til det forudsete kuk i det europæiske klokkeværk, bør Juncker, eller vel snarere hans efterfølger, arbejde for ensartede tider året rundt inden for hver af de tre tidszoner, som EU befinder sig i. I stedet bør de 28 EU-lande have sommertid eller normaltid året rundt.”
Kilder: Politiken, lørdag, s. 8, 27; Jyllands-Posten, søndag, s. 12-14; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 12; Ekstra Bladet, søndag, s. 26; B.T., lørdag, s. 17, Altinget, mandag; Berlingske, lørdag, s. 16

Finansielle anliggender: Østergaard kræver klart svar om bankunion
Debatten om Danmarks deltagelse i en bankunion med fælles europæisk finanstilsyn er genåbnet efter de seneste tids skandaler om udbytteskat og hvidvask. De Radikales partileder Morten Østergaard anklager nu både Lars Løkke og Mette Frederiksen for “fordækt” valgtaktik. Det skriver Børsen mandag. “Når statsministeren siger, som han gør, kan folk jo godt regne ud, at han inderst inde gerne vil have os med i bankunionen. Men alligevel parkerer han beslutningen behændigt på den anden side af et folketingsvalg,” siger Morten Østergaard og fortsætter: “Det er nu, fremtidens finanstilsyn formes i Europa, og samtidig springer behovet for at være med jo i øjnene med den ene gigantiske skandalesag efter den anden. Det er noget fodslæberi ikke at melde klart ud, at vi selvfølgelig skal være med i en bankunion.” Socialdemokratiet erkender blankt ikke at kunne give et klart svar om, hvorvidt Danmark skal med i bankunionen , men EU-ordfører, Peter Hummelgaard Thomsen, mener ikke, at sagen er så enkel, som Morten Østergaard tegner den op. ”Vi afventer den redegørelse og det arbejde, regeringen har sat i gang,” siger EU-ordfører Peter Hummelgaard Thomsen. Dansk Folkeparti (DF) står fortsat fuldstændig fast på, at vi er bedst tjent ved at stå uden for samarbejdet. "Absolut 100 procent bydende nødvendigt, at vi ikke skal tilslutte os noget i EU uden en folkeafstemning. Det er den politik, vi konsekvent har haft, siden Maastricht-traktaten i 1992," siger erhvervsordfører Hans Kristian Skibby (DF) ifølge Børsen mandag. Børsen skriver også, at set fra professor Jesper Rangvids kontor på Copenhagen Business School, er det stadig langt fra klart, om det er en fordel for Danmark at gå med i EU's bankunion. “Der mangler simpelthen nogle elementer i den gode økonomiske tanke om risikodeling,” siger Jesper Rangvid og fortsætter: ”Samtidig bliver et dansk medlemskab besværliggjort af, at vi ikke er medlem af euroen. For de fleste beslutninger i bankunionen træffes af ECB. [...] Havde vi været medlem af euroen, og havde de andre ting været på plads, havde det været nemmere at sige ja, end når det ikke er på plads.”
Kilde: Børsen, mandag, s. 18, 19

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: ECB har hænderne bundet på ryggen
Berlingske bringer mandag en analyse af Ulrik Bie, økonom og ejer af rådgivningsfirmaet Bie Research, hvor han blandt andet skriver: “Hvis skræmte aktieinvestorer ledte efter hjælp fra Den Europæiske Centralbank (ECB), var sidste uges pengepolitiske møde en stor skuffelse. ECB fastholdt renterne på de nuværende ekstremt lave niveauer, og køreplanen for afviklingen af det store opkøbsprogram af obligationer ligger også fast: Medmindre der sker noget meget uforudset, stopper ECB for opkøbet af obligationer ved årsskiftet. […] Italien udgør sin helt egen risikokategori i europæisk økonomi. Opgøret mellem Bruxelles og Rom svækker den europæiske konstruktion, men rammer i høj grad også den italienske banksektor, der ejer store mængder italienske statsobligationer. ECBs italienske chef, Mario Draghi, har gjort det klart, at ECB ikke kommer Italien til undsætning. Det vil nok udløse nye hårde udfald fra den italienske regering, men udmeldingen er bydende nødvendig, hvis ECB skal opretholde sin troværdighed som uafhængig institution. […] I de kommende år vil centralbankerne gradvist stramme pengepolitikken og den globale likviditet. Den amerikanske centralbank er allerede i fuld gang med både at hæve renten og reducere sin beholdning af obligationer. ECB har lovet at være meget tålmodig i den proces, men presses også af et ubehageligt faktum: Hvis der opstår en global økonomisk krise, er værktøjskassen tom. Renten er allerede negativ, og ECB ejer en stor andel af landenes statsobligationer. Finanspolitikken har heller ikke meget at byde på i euroområdet, da de mest sårbare landes gæld kun er steget efter finanskrisen.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 5

Migration: Tjekkiets premierminister: ”Europa er som en landsby. Vi skal værne om den”
Berlingske mandag skriver, at Tjekkiets premierminister, Andrej Babis, kommer til Danmark i november, og han mener, at Europa skal fungere som en landsby med en effektiv beskyttelse af ydre grænser og et fællesmarked uden restriktioner og alle skal hjælpe i de lande, migranterne kommer fra. ”Vi skal ikke blot se til, at den ene båd med migranter efter den anden bliver reddet i Middelhavet og forsøgt omfordelt i medlemslandene. Vi skal heller ikke acceptere, at massevis af illegale migranter krydser vores grænser. Vi skal sørge for, at bådene og migranterne ikke kommer afsted,” siger Andrej Babis. Han er overbevist om, at lande, som udgør EU’s ydre grænse, selv er i stand til at beskytte deres grænser og afviser EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Junckers forslag om at styrke Det Europæiske Agentur for Grænse og Kystbevogtning, Frontex. En opjustering af Frontex fra de nuværende få hundrede mænd til 10.000 og en udvidelse af budgettet fra 1,6 milliarder euro til ti milliarder euro er ifølge ham spild af penge, og vil blot resultere i en parallelstruktur. ”EU skal ikke være en superstat, hvor man i Bruxelles skal bestemme over tjekkisk sundhedsvæsen eller skatter. Eller hvor mange penge vi skal sende til Grækenland, og hvor mange migranter Grækenland sender til os. Det skal heller ikke være et EU, hvor en hård kerne skal diktere de andre lande. EU skal være enestående på grund af sit samarbejde mellem uafhængige lande, ikke fordi alt bliver styret centralt og ens,” siger Andrej Babis.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 14-15

Konkurrence: Karteldannelse blandt advokater forklædt som etik
Berlingske mandag bringer en kommentar af Jonas Herby, specialkonsulent i tænketanken Cepos, som blandt andet skriver: ”Københavneradvokaten Christian Bachmann har fået en bøde på 20.000 kroner i Advokatnævnet. Bachmanns brøde bestod i, at han i 2017 havde givet et tilbud om advokatbistand til to potentielle klienter, som var billigere end det, deres egen advokat havde givet. [...] De må være grønne af misundelse i andre brancher over den konkurrencebeskyttelse, de etiske regler giver i advokatbranchen. Uanset om du er rengøringsassistent, økonom eller telefonselskab, ville det være rart, hvis du slap for konkurrenterne, når først kunden var i folden. Men for forbrugerne er sagen selvfølgelig en helt anden, fordi manglende konkurrence gør produkter og services dyrere. Det er derfor, at vi har offentlige institutioner som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Margrethe Vestager som konkurrencekommissær i EU. Og det er derfor, at de med jævne mellemrum tildeler virksomheder store bøder, hvis de samarbejder om priserne eller på anden vis hindrer den frie konkurrence. [...] Og selvfølgelig er bundlinjen vigtig for erhvervsdrivende. Ligesom fri konkurrence er vigtig for forbrugerne. Men de erhvervsdrivende har ikke krav på os som forbrugere. Derfor kan man godt undre sig over, at myndighederne ikke i højere grad griber ind over for branchernes kartelsamarbejde, selvom det er sløret bag etik.”
Kilde: Berlingske, mandag, s. 24-25

Klima: Europa siger nej til russisk gas – men køber mere
Over tre fjerdedele af den russiske gas sælges til Europa og russerne gnider sig i hænderne over udsigten til endnu et indbringende rekordår i eksporten af gas til Europa. ”Jeg er altid forsigtig optimist. Men trods det kan jeg sige, at vi i år sætter ny rekord og når det symbolske mål på 200 milliarder kubikmeter gas,” siger næstformanden i Gazproms administrerende ledelse, Aleksander Medvedev. Forskere ved Aalborg Universitet har lavet en rapport i serien ”Heat Roadmap Europa”, som giver et svar på, hvordan EU-landene kan holde løftet om at reducere afhængigheden af russisk gas. ”Det viser, hvor svagt Danmark og EU’s politik og Energiunion står på det område, når Gazprom kan lave en sådan fejring,” siger professor Brian Vad Mathiesen, der er koordinator på projektet. Forskerne mener, at Nord Stream 2 er helt unødvendig, da varme kun bliver billigere, hvis man sætter gang i omstillingen.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 11

Økonomi: EU’s sparepolitik er guds gave til populisterne
Jyllands-Posten bringer mandag en kommentar af jornalist og forfatter Lars Olsen. Han skriver blandt andet: ”EU og Italien er på vej mod en dramatisk styrkeprøve, som kan ryste hele eurozonen. EU-Kommissionen tog tirsdag det usædvanlige skridt at forkaste finansloven i et stort euroland. Den italienske regering har tre uger til at levere et revideret budget: “Der vil ikke blive skåret så meget som en euro,” fastslår Matteo Salvini fra det højrepopulistiske Lega. […] EU-Kommissionens hårde linje bakkes op i det økonomisk stærke Nordeuropa. De forgældede italienere skal ikke nyde det søde liv for andres penge, lyder det fra politikere og lederskribenter. Nordeuropæerne gør imidlertid klogt i at se ud over deres egen næsetip: Uanset hvad man mener om den populistiske regering, så står den bomstærkt blandt italienerne. Iagttagere vurderer ligefrem, at de to populistiske partier spekulerer i en krise med bureaukraterne i Bruxelles forud for forårets valg til EU-Parlamentet. Samtidig har den italienske regering en pointe: EU's snævre fokus på gæld og sparepakker har skruet Sydeuropa ned i en ond cirkel, der destabiliserer de politiske systemer. At der er en alternativ vej, illustreres af Portugal. Hér brød den socialdemokratisk ledede regering med EU's sparekurs, genskabte tilliden i samfundet og præsterer nu vækst, faldende ungdomsarbejdsløshed og mindre fattigdom. Det er dét, italienerne også drømmer om. Hvis EU og Nordeuropa hindrer det, så får vi de populister, vi selv har skabt.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 18

Klima: Platikforbud er et første skridt
Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder mandag: “Plastforurening af havene er både et lokalt og globalt problem. Isbjørne, der spiser plastic på Svalbard. En hval, der dør i Sydthailand med 80 plasticposer i bugen. Poser og flasker, der flyder rundt i strandkanter i Grækenland, Indien eller Filippinerne. [...] Ved at gå forrest og være innovative på dette område kan vi anvise løsninger, inspirere andre og endda tjene penge, sådan som Danmark har gjort som foregangsland for vindindustrien. Men Danmark er også et af de EU-lande, der genanvender mindst plastemballage fra husholdningerne, kun cirka 30 procent. [...] Vestlige koncerner bør blive bedre til at producere genanvendeligt plastic og alternativer til plastic, og en forsvarlig håndtering af plastic kan med fordel indgå i fremtidige handelsaftaler. For der skal politisk og erhvervsmæssig handling til for at imødegå prognoserne om, at plasticaffaldet i verden vil være vokset til 12 milliarder tons i 2050.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s.10

Institutionelle anliggender: Proeuropæerne undergraver EU
Politiken bringer en analyse af Europa-korrespondent Michael Seidelin. Han skriver blandt andet: ”Overalt i de 27 tilbageblevne EU-lande er partier og bevægelser i disse dage og uger ved at udpege kandidater til valget til EU-Parlamentet næste forår, og manøvrerne om formandsposten i parlamentet og posten som formand for EU-Kommissionen er i fuld gang. Det er ikke altid lige kønt, men alt er ved det gamle. [...] Undersøgelser gennemført i år i forskellige EU-lande giver et tilsvarende resultat. End ikke i lande med EU-skeptiske regeringer er der flertal for at følge briternes eksempel. I Skotland og Catalonien er der massiv opbakning til selvstændighedspartiernes ønske om medlemskab af EU, den dag de eventuelt bliver selvstændige, og nye store partier i det europæiske politiske landskab som Emmanuel Macrons centrumparti og centrumpartiet Ciudadanos i Spanien er stærkt proeuropæiske med gode chancer for at opnå et stærkt valgresultat i maj næste år. På den anden side kan vi konstatere, at nationalisterne har fremgang, og et fælles tema for dem er kravet om et 'mindre' Europa, hvilket for nogle er et skalkeskjul for ønsket om EU's endeligt. [...] Orban og Salvini skal have modspil i form af politiske udspil, som kan skabe resultater. For både de EU-glade europæere og skeptikerne vil se resultater, som kan genskabe tilliden til velfærdsstaten og åbenhed over for fremmede på europæernes egne betingelser. Fremgang til nationalisterne vil ikke være begyndelsen til EU's endeligt. Men det vil være et faresignal, som selv de mest begejstrede hyldesttaler til europæisk samarbejde ikke kan mane i jorden.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 2

Udenrigspolitik: Århundredets Wargame
Politiken mandag bringer en kommentar af jornalist Peter Wivel. Han skriver blandt andet: ” Med sin ensidige beslutning om at opsige aftalen om mellemdistanceraketter, INF-traktaten, går Donald Trump bersærk og nedkalder endnu en katastrofe over verden i almindelighed og Europa i særdeleshed. Vi-alene-videpolitikken betød, at USA end ikke indviede sine europæiske Nato-allierede i et skaktræk, der truer med at sætte dem alle mat. Opsigelsen løser Rusland fra sine traktatlige forpligtelser. Moskva kan herefter rykke atombestykkede mellemdistanceraketter helt op til EU's grænser og true os med en 'kontrolleret' atomkrig i centrum af Europa. EU står tilbage med valget mellem dårlige, virkelig dårlige og forfærdelig dårlige handlingsmuligheder. [...] Politisk ser regnestykket således ud: I Rusland har en elite omkring Putin etableret et statsligt kleptokrati, der beriger sig på befolkningens bekostning. Omvendt har private milliardærer i USA købt sig adgang til en politisk magt, der fremmer deres ekstremt kortsigtede og skadevoldende interesser. Det kortspil går hurtigst op, hvis det evigt moraliserende Europa bliver sorteper. Gensidig atomoprustning, handelskrig og en ubrudt kæde af verbale trusler suppleret med støtte til Europa-fjendske partier, vil bære det budskab hjem, at vi må betale dyre beskyttelsespenge til de to supermagter, hvis vi skal undgå det, der er værre. Bedre bliver det ikke, at USA ledes af en uligevægtig jubelamatør, mens Vladimir Putin udtaler sig, som producerede han specialeffekter til næste udgave af computerspillet Empire War Game.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 7

Handel: Virksomheder kan få milliarder for øget samarbejde med EU
Altinget mandag bringer et debatindlæg af Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent for international handel, Dansk Erhverv, som blandt andet skriver: ”I en tid med voksende toldmure, handelsrestriktioner og uigennemskuelighed på vigtige eksportmarkeder er der mere end nogensinde brug for, at danske og europæiske virksomheder får øjnene op for forretningsmulighederne i EU's handelspolitik. Langt de fleste tror, at frihandelsaftaler kun handler om at få nedbragt tolden, og nogle virksomheder mener ligefrem, at aftalerne ingen praktisk betydning har for dem, men mest er til ære for politikerne. [...] Gennem de sidste ti år har EU med succes forhandlet frihandelsaftaler på plads med store økonomier som Sydkorea, Singapore, Canada, Mexico og Japan, og det kan være tæt på at lykkes med Mercosur-landene (Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay). [...] Hvorfor er EU-virksomheder så ikke opmærksomme på mulighederne, og hvad kan der gøres? Det virker på Dansk Erhverv, som om EU-Kommissionen bruger alle sine kræfter på at få aftalerne i hus og ikke ser det som sin opgave efterfølgende at få europæiske eksportører til at anvende aftalerne til regulatorisk strømlining. For at det kan ske, er det nemlig nødvendigt, at virksomhederne leverer data til Kommissionen om, hvor grelt det står til for netop deres varer på et eksportmarked, og hvad deres ekstra compliance-arbejde koster. Det er først, når Kommissionen er blevet forsynet med den slags faktuel ammunition, at dialogen med de relevante udenlandske myndigheder kan gå i gang. [...] Dansk Erhverv anbefaler derfor, at Kommissionen etablerer et nyt, praktisk orienteret partnerskab med europæiske eksportører, der er aktive både på de markeder, hvor EU allerede har frihandelsaftaler, hvor EU er ved at få en frihandelsaftale eller sågar på de markeder, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er forhandlinger i gang om en frihandelsaftale.”
Kilde: Altinget, mandag

Arbejdsmarkedspolitik: Regeringen skærer i det internationale udsyn
Altinget bringer et debatindlæg af Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening. Hun skriver blandt andet: “Mens regeringen lancerer udspil om at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, skærer den samtidig ned på muligheden for at få internationale studerende til landet. [...] Det er gavnligt for de danske studerende, at de møder kvalificerede internationale studerende, der med anden faglig tilgangsvinkel udfordrer vanetænkningen og understøtter, at danske studerende lærer at agere i internationale vidensamarbejder. Og hvis man fastholder de internationale studerende efter endt uddannelse, giver de enorm gevinst på det danske arbejdsmarked, hvor der indenfor eksempelvis it-området er mangel på arbejdskraft. Det er helt forkert at lukke dørene for de udenlandske studerende. Mens regeringen svinger sparekniven, går udlandet den modsatte vej. EU-kommissionen vil fordoble budgettet for uddannelsesprogrammet Erasmus+. Samtidig har den franske præsident Emmanuel Macron lanceret idéen om tætte uddannelsessamarbejder via initiativet European Universities. [...] Danmark er en lille og åben økonomi. Det er derfor altafgørende, at vi har internationalt udsyn. Vi håber, at regeringen vil få højere ambitioner om internationalt udsyn i stedet for at skære internationalt fokus væk stykke for stykke og lukke døren for kvalificerede studerende, der kan berige det danske arbejdsmarked.”
Kilde: Altinget, mandag

Konkurrence: Ryanair undersøges for ulovlig støtte
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om, at EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, nu åbner for en undersøgelse af, om flyselskabet Ryanair har fået en ulovlig fordel i en tysk lufthavn. Undersøgelsen drejer sig om det irske flyselskabs aftaler med myndighederne i Frankfurt-Hahn Lufthavn. "Vi vil undersøge, om regionale og lokale myndigheder i Tyskland imod reglerne har givet Ryanair en uretfærdig fordel over konkurrenterne," siger Vestager i en skriftlig udtalelse.
Kilder: B.T., lørdag, s. 9; Ekstra Bladet, lørdag, s. 14; Jyllands-Posten, lørdag, s. 6; Politiken, lørdag, s. 5; Børsen, mandag, s. 20

Europa har kun sig selv at stole på
I et debatindlæg i Politiken lørdag, skriver Peter Wivel, Politikens korrespondent, blandt andet: "Sværvægteren Tyskland kommer langt om længe på banen med krav om, at EU lukker hullet efter Trump. Joschka Fischer er en myte i tysk politik. Han startede som gadebølle i Frankfurt i 1970'erne, gik ind i det nystiftede parti De Grønne i 1980'erne og endte sin politiske karriere som anset udenrigsminister og vicekansler i den socialdemokratisk-grønne regering fra 1998 til 2005. [...] Som Fischer ser det, arbejder den amerikanske præsident på intet mindre end at knuse den verdensorden og det handelssamkvem, USA selv blev garantimagt for efter 1945. Vi taler om et historisk brud. EU svæver over en afgrund, hvis ene side var det tidligere transatlantiske sammenhold, som Nato sikrede, og hvis modstykke er et russisk-kinesisk Eurasien, vi risikerer at vågne op til. Samler vi europæere os ikke om at skabe en fælles suverænitet, vil andre bestemme over os. EU må blive en global spiller, der kan håndhæve sine egne interesser, skriver Fischer."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 4

Klima: Japansk minister: Vi lider under klimaforandringer
Politiken bragte lørdag et interview med den japanske udenrigsminister Taro Kono, som i den forløbne weekend har været i Danmark for at deltage i et topmøde afholdt af Lars Løkke Rasmussens udviklingsorganisation P4G om, hvordan man skaffer penge til at trækker milliarder af mennesker ud af fattigdom på en klimavenlig måde. Kono mener, at det haster. "Klimaforandringerne er tydelige, og de er virkelighed. I er nødt til at få styr på klimaet og kontrollere udledningerne af drivhusgasser. Vi har lidt meget under oversvømmelser i det vestlige Japan, vi ser flere og stærkere tyfoner, mere og mere intens regn hvert år," siger han. Han gør det gennem hele interviewet klart, at EU, herunder Danmark, og Japan bør arbejde tættere sammen. Og hvis det bliver nødvendigt også uden den store vestlige partner USA. Kono bekymrer sig over, at USA's præsident Trump har trukket sit land ud af den store klimaaftale fra Paris 2015 og har undergravet verdenshandelsorganisationen WTO. "USA har båret en tung byrde for at opretholde den liberale verdensorden, og nu er de nok lidt trætte, så Europa og Japan er nødt til at påtage sig lidt mere af byrden selv. Det er naturligt nok. Og jeg tror, vi er klar til det," siger Kono.
Kilde: Politiken, lørdag, s.11

Socialpolitik: Danskere topper i EU over balance i livet
En meningsmåling lavet på vegne af EU-Kommissionen viser, at hver anden dansker er "meget tilfreds" med balancen mellem familie- og arbejdsliv. Dermed ligger Danmark, med en andel på 47 procent, øverst blandt EU's 28 lande. Det eneste land, der kommer i nærheden af oplevelsen af god balance som Danmark, er Østrig. I Rumænien er det kun hver sjette, der oplever, at de er tilfredse med fordelingen.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 17; Jyllands-Posten, lørdag, s. 6

Institutionelle anliggender: Hvad vil bomstærke Tyskland stille op med magten i Europa?
Berlingske bringer lørdag et debatinterview af journalist Troels Heeger, hvor der diskuteres, om Danmark skal lægge sig tæt op ad Tyskland, der efter Brexit, stadigt mere uindskrænket dikterer EUs fremtid. Tyskland spiller en vigtig rolle for Danmark og det er ikke gået ubemærket hen. “Jeg har altid undret mig over, at vi på den ene side går højt op i at skabe en stærk alliance med USA, men at man samtidig ikke har vægtet det på samme måde at have en alliance med Tyskland. Det har altid ærgret mig,” siger Jens Rohde (R), medlem af Europa-Parlamentet. Den tysk-britiske forfatter og EU-kender Hans Kundnani, mener, at tyskerne gerne vil have mere EU, men det skal være på tyske betingelser. Kansler Angela Merkel har tidligere på året nomineret Manfred Weber fra det konservative søsterparti CSU i Bayern som manden, der skal efterfølge Jean-Claude Juncker, når denne træder tilbage som kommissionsformand efter Europa-Parlamentsvalget i 2019. Antallet af tyske embedsmænd og politikere med tætte forbindelser til regeringen i Berlin og kansler Merkels CDU er tegn på, at EU sandsynligvis i fremtiden vil være under stadigt stærkere påvirkning fra Berlin. “Det drejer sig ikke om en bevidst vilje, men simpelthen om, at tyskerne mener, at de er bedre europæere og derfor er nødt til at gøre jobbet for at afbøde fraværet af andre hovedstæder,” siger den tysk-franske politiker Daniel Cohn-Bendit, der tidligere har siddet i Europa-Parlamentet for Tysklands Grønne, til Libération.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 8-9

Finansielle anliggender: Bundlinjen: Styrk samarbejdet mod udbyttesvindel
Leif Beck Fallesen, erhvervskommentator, skriver i en kommentar i Politiken søndag: "Ti år efter finanskrisen i 2008 er det aktiviteter, som den internationale finanssektor har serviceret alt for ukritisk for at tjene lette penge. Skattemyndighederne har sløset, manglet kompetence og kommunikeret elendigt over grænserne. Svindlerne har haft alt for let spil, og det har foreløbig kostet de europæiske skatteydere mange hundrede milliarder kroner i tabt provenu. Skal nye store tab undgås, så er det helt afgørende, at der kommer et meget vidtgående europæisk samarbejde mellem skattemyndigheder, finanstilsyn og de politimyndigheder, der har ansvar for økonomisk kriminalitet. [...] Der er brug for et stærkere europæisk finanstilsyn, der kan samle og analysere oplysningerne om mistænkelige transaktioner. Et europæisk tilsyn ville nok have studset over tallene fra Estland og sørget for et bedre samarbejde mellem det estiske og det danske finanstilsyn om Danske Bank. Der findes et europæisk finanstilsyn i dag, men det er slet ikke bestykket til at løse opgaven. Skattemyndighederne i EU hjælper hinanden i dag. Men svindelen med udbytteskat understreger, at der er behov for en europæisk instans, som modtager oplysninger fra alle EU-lande om erhvervsrelaterede skattebetalinger og gør dem tilgængelige for alle."
Kilde: Politiken, søndag, s. 10

Grundlæggende rettigheder: Jeg er politisk fange - i EU-landet Spanien
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Jordi Cuixart, præsident for Òmnium Cultural, ngo-organisation i Catalonien: "Spanien gik for år tilbage ud af en farlig bane ved at reducere individuelle og kollektive menneskerettigheder i stigende grad til det punkt, hvor de nu har nået uacceptable grænser. EU fokuserer på Polen og Ungarn i denne henseende, men det ville klæde EU også at have et mere kritisk syn på Spaniens voksende demokratiunderskud. Det er ikke kun pro-uafhængighedscatalanere, der retsforfølges for at udøve deres grundlæggende rettigheder - Spanien har lukket hjemmesider og aviser og endda dømt sangere og dukkeførere på grund af deres kunstneriske input. [...] Da det ikke forekommer muligt at opnå fremskridt med den spanske regering, er det måske tid til international mægling, hvor EU selv eller en europæisk regering kunne spille en rolle. Det kan ikke være rigtigt, at der sidder politiske fanger som mig i det 21. århundredes Spanien - eller i hvilket som helst andet sted i Europa."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 27

Konkurrence: Et væld af nye prisportaler slører de gode tilbud
I de seneste måneder er der dukket nye prisportaler op, som bliver eksponeret i de øverste felter i Googles søgeresultater. Forbrugerrådet Tænk kritiserer det, og mener, at det forvirrer brugerne og ikke kan bruges til at finde de billigste varer. Grunden har rod i den kæmpebøde, som Margrethe Vestager for nyligt gav Google. "Det her var helt sikkert ikke det, der var Margrethe Vestagers mening med at give Google en milliardbøde. Dette er en måde at forhindre portaler, der laver reelle prissammenligninger, i at komme til forbrugernes kendskab. Google forsøger at holde dem nede i søgeresultatet, og hvis de vil længere op, skal de betale. Det ligner et forsøg på at omgå det pålæg, som Google har fået, om at åbne op for det marked, som Google dominerer," siger cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, Martin Salamon. Jyllands-Posten har foreholdt Googles danske pressechef, Jesper Vangkilde, kritikken. I et skriftligt svar siger han: "Google efterlever EU-Kommissionens afgørelse. Og derfor giver vi alle prissammenligningssider - både eksisterende og nye - de samme muligheder for at vise annoncer fra forhandlere som fra Google Shopping."
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 1, 4-5

Grundlæggende rettigheder: #MeToo-blog protesterer mod overgreb i EU
En gruppe af ansatte i Europa-Parlamentet mener ikke, at der gøres nok for at hjælpe ofre for en bred vifte af seksuelt misbrug i Europa-Parlamentet. Derfor publicerer de nu et anonymt vidnesbyrd, som fortæller om det dårlige arbejdsmiljø. Bloggen "MetooEP", der er en protestbevægelse startet af ansatte i Europa-Parlamentet, har samlet oplevelserne. Berlingske har spurgt Morten Helveg (R), medlem af Europa-Parlamentet, om hans oplevelse af miljøet. Han mener bloggens indhold er rystende læsning. "Jeg har ikke selv personligt hørt om den her slags hændelser. Men når jeg taler med mine medarbejdere, giver de udtryk for, at de hører om det. Ikke nødvendigvis så grelt som ligefrem voldtægt, der også nævnes på bloggen, men det er generelt noget, man snakker om i krogene," siger han.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 16