Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information3. februar 2020Repræsentationen i Danmark

Mandag den 3. februar

Tophistorier

Briterne festede for Brexit som fodboldfans, der havde vundet EM
Flere af dagens og weekendens aviser skriver om, hvordan briterne fredag festede for at fejre deres farvel til Brexit. Samtidigt bevægede pro-europæiske demonstranter sig rundt i London for at markere deres utilfredshed med situationen. Der var hængt store britiske flag op foran parlamentsbygningen i London, og i Bruxelles tog den britiske EU-repræsentation EU-flaget ned fra flagstangen sent på eftermiddagen. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Også Berlingske skriver lørdag om situationen i Storbritannien på dagen for udtrædelsen af EU. Berlingske kunne berette, at der var en aggressiv stemning i luften mellem tilhængere og modstandere. En gruppe EU-tilhængere fortæller Berlingske, at de ikke kan afholde deres planlagte march på grund af risikoen for sammenstød med tilhængerne af Brexit. Ekstra Bladet skriver lørdag også om fejringen af Brexit, men lægger vægt på, at der stadig er en række bump i vejen før briterne er "rigtigt" ude af EU. De skriver, at avisen The Guardian advarer briterne om, at der stadig er et stykke vej endnu og der nu skal en række forhandlinger i gang for at få en handelsaftale med EU.
Politiken bringer lørdag en historie om italienske Manuele, som har boet i London i mere end 30 år. Hun siger, at hun ville flytte til Skotland, hvis hun havde råd. Hendes håb er, at Skotterne på et tidspunkt løsriver sig fra Storbritannien og melder sig ind i EU.
I Politiken kan man lørdag læse et interview med den britiske ambassadør i Danmark Dominic Schroeder, og den danske ambassadør i Storbritannien, Lars Thuesen. Schroeder kalder perioden efter august 2016 intens og udtaler: "Det har været morgen, middag og aften. Brexit, Brexit, Brexit. Jeg har da indimellem fået blikke, der sagde 'Dominic, hvordan kan du blive ved dag efter dag efter dag." Hans danske kollega i London, Lars Thuesen, er ked af, at sige farvel til briterne som samarbejdspartner i EU. Han mener Danmark vil miste noget uden briterne. "Vi var ikke ligesindede på alle områder, men på en lang række områder, har vi fulgt samme linje i EU," siger han.
Søndag skriver Jyllands-Postens korrespondent Martin Kaae, at sikkerheden i Europa kan lide et alvorligt tilbageslag på grund af Brexit. Det gælder særligt Europol Information System, Schengen Information System II, den europæiske arrestordre, delt adgang til strafferegistre og PNR-systemet med passageroplysninger. Selvom EU og Storbritannien har udtrykt interesse for et en aftale på området, så er der en risiko for, at det ikke lykkes. Der er nemlig ingen erfaring med at tilknytte lande uden for EU, som heller ikke er medlemmer af Schengen.
Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie skriver lørdag i en analyse blandt andet: "Brexit-tilhængere kan pege på, at det slet ikke er gået så galt med økonomien, som det blev spået før folkeafstemningen i 2016. [...] Det er således helt rigtigt, at Storbritannien har klaret sig bedre end forventet - dog med nogle forbehold. Økonomernes vurdering af effekterne af Brexit har handlet om, hvor stor britisk økonomi vil være på langt sigt i forhold til, hvis Brexit ikke var sket. [...] Udviklingen i Storbritanniens udenrigshandel afspejler et af de store paradokser med Brexit. Ikke før i moderne tid har britisk økonomi været så sammenfiltret med og afhængig af de nu tidligere europæiske partnere. Det er en økonomisk samhørighed, der er blevet større efter Brexit-afstemningen." I Informations Leder lørdag under overskriften "Læren af Brexit" kan man blandt andet læse: "Det er slut, briterne er ude af EU efter 43 stormfulde år, og det er både en politisk katastrofe og noget værre lort, for nu at sige det lige ud.[...] Men læren af Brexit er ikke, at EU-kritik puster til en usund folkelig skepsis, der fører til splittelse og opløsning. Brexit er ikke en simpel fortælling om, at hårde ord fra medier og politikere har radikaliseret en viljeløs befolkning til at handle imod deres egne interesser. [...] Der er masser at kritisere EU for. For bare at nævne tre eksempler: håndteringen af finanskrisen, der har forarmet en hel generation af sydeuropæere; at de indre grænser blev fjernet, før der var en solid ydre grænse; at EU uddeler landbrugsstøtte, som ikke gavner klimaet, og som går til de rigeste landmænd. [...] Europapolitik er ikke et beskyttet værksted, kritik er sundt. Den store udfordring for Danmark efter Brexit bliver at forene den politiske kritik med politiske resultater."
Politiken skriver mandag, at britiske EU-tilhængere fra en græsrodsbevægelse har brugt 14.560 timer på at stoppe Brexit, og de nu begynder kampen for at få Storbritannien tilbage i EU. Politikens EU korrespondent Nilas Heinskov har talt med Anthea Simmons og Alex Pilkington, henholdsvis talsperson og formand for Devon for Europe, en lokalafdeling af en antibrexitgræsrodsorganisation. "Nu har vi forladt EU, men det indvarsler blot en ny fase i vores kampagne. Sådan ser jeg det. Nu bliver kampagnen rettet mod at komme ind i EU, og jeg tror, at det er uundgåeligt, at vi vil komme ind i EU igen," siger Pilkinton. Anthea Simmons tilføjer: "Boris Johnson skal løse cirklens kvadratur i år. Nu får vi sparepolitik på steroider. Han får svært ved at opfylde alle de løfter, han har givet under valgkampen. Og Brexit kan ikke bruges som syndebuk. Det bliver svært at bortforklare, hvis Nissan flytter deres fabrik væk fra Sunderland."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14, søndag, s. 16, 18-19; Berlingske, lørdag, s. 22, 14-15; Ekstra Bladet, lørdag, s. 28, søndag, s. 28; Information, lørdag, s. 24; Politiken, lørdag, s. 2, 13, søndag, s. 12, mandag, s. 7 (03.02.2020)

Prioritede historier

Regeringen skifter EU-kurs efter kritik
Jyllands-Posten lørdag skriver, at efter et kursskifte er det lykkedes regeringen at samle et flertal bag sig til forhandlingerne om det nye syvårige EU-budget. Fungerende finansminister Morten Bødskov (S) kom i hård modvind, da han i sidste uge fremlagde et udspil, hvor Danmark ville lægge ”afgørende vægt” på at få en rabat på det nye budget. Men kun ”stor vægt” på at begrænse budgettets samlede størrelse. Balladen udløste en forespørgselsdebat i Folketinget, og efter et lukket møde i Folketingets Europaudvalg kunne Bødskov fredag notere opbakning fra Venstre, De Radikale, SF, De Konservative og Nye Borgerlige. Regeringen lægger nu ”afgørende vægt” på den samlede regnings størrelse og ikke kun på at få rabat. ”Et større EU-budget fører til et højere EU-bidrag. Det er penge, som ellers kunne være brugt på andre prioriteter i Danmark. Det er derfor afgørende for regeringen, at udgiftsniveauet fastholdes på niveau med i dag, og at Danmarks rabat bibeholdes,” skriver Finansministeriet. Af et notat til fredagens møde fremgår desuden, at regeringen i forhandlingerne vil lægge ”stor vægt” på migrationsindsatsen, og at ”mindst 25 procent af EU's udgifter bidrager til klimarettede tiltag”. De 25 procent er dog allerede EU-Kommissionens udspil, som ingen lande endnu har ønsket at sænke. Regeringen har desuden lovet at vende tilbage til Europaudvalget under forhandlingerne, hvis statsminister Mette Frederiksen under forhandlingerne med de øvrige lande ikke kan få en aftale inden for mandatet. Dermed kan den ”afgørende vægt”, der reelt er en vetotrussel, ændres undervejs. B.T. lørdag skriver Et bredt flertal i Folketinget står bag S-regeringens holdning om, at Danmark skal blive ved med at betale 1,00 procent af BNI til EU's budget for 2021-2027. Det står klart efter et møde i går i Folketingets Europaudvalg. Ud over procentsatsen af BNI, der er et mål for et lands velstand, vil flertallet have en fortsat dansk rabat og en modernisering af budgettet med fokus på klima, migration og forskning. Foruden regeringen er Venstre, De Radikale, SF, De Konservative og Nye Borgerlige med i aftalen, oplyser Finansministeriet på sin hjemmeside. Danmark bidrager i år med cirka 22,5 milliarder kroner til EU-budgettet. Børsen mandag fortæller, at EU-Kommissionen har foreslået et årligt bidrag på 1,11 procent af BNI til EU-budgettet, hvilket kan betyde et forøget bidrag på 4-5 milliarder kroner for et land som Danmark. Europa-Parlamentet har foreslået et endnu højere bidrag på 1,30 procent af BNI.
Børsen mandag, s. 18; Jyllands-Posten lørdag, s. 10; B.T. lørdag, s. 17 (03.02.2020)

Efter Brexit skal Danmark på jagt efter nye venner i EU
Altinget mandag og Berlingske søndag skriver, at ovenpå tre et halvt år med Brexit, og fredagens britiske farvel til EU, er danskernes opbakning til medlemskabet af Den Europæiske Union i dag lige så høj, som den var efter briternes folkeafstemning i juni 2016. 70,7 procent af danskerne ønsker ikke at se Danmark arbejde hen mod et farvel til EU i det næste årti. Det viser en meningsmåling, Voxmeter har foretaget for Ritzau i ugen op til Brexit-dagen, fredag. Kun 17,6 procent af de 1009 adspurgte svarer, at de gerne vil have Danmark til at gøre som briterne og forlade det europæiske fællesskab. Dermed er EU-begejstringen stort set på samme niveau som i ugen efter Brexit-afstemningen i 2016. I et debatindlæg i Politiken lørdag, skriver Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, blandt andet: ”Afskeden med Storbritannien ryster EU's traditionelle interne magtbalance og svækker unionens gennemslagskraft på den globale scene. For Danmark er der tale om et tab af en nær allieret. […] EU har haft tid til at vænne sig til tanken, og det er også lang tid siden, Storbritannien reelt har forsøgt at sætte fingeraftryk på EU's fælles retning. Ikke desto mindre er stemningen stadig præget af vantro og skuffelse, grænsende til ulykkelig kærlighed. Mellem jul og nytår skrev for eksempel viceformand i kommissionen Frans Timmermans et kærlighedsbrev til briterne: ”I har besluttet at forlade os, og det knuser mit hjerte”. Helt frem til Boris Johnsons valgsejr i december havde mange stats- og regeringschefer i EU ikke opgivet håbet om, at en ny folkeafstemning kunne omstøde leave-sidens sejr fra 2016. Efter 31. januar er det håb imidlertid endegyldigt slukket. […] Der er nemlig verdener til forskel på, om Storbritannien og EU i løbet af 2020 indgår en handelsaftale - eller om parterne må gå hver til sit. I værste fald vil et sammenbrud også kunne udløse en bitter sorteperdiskussion mellem briterne og EU om, hvem der bærer skylden for sammenbruddet. Hvordan Brexit i sidste instans påvirker EU, kan derfor ikke vurderes i dag. På i hvert fald på to centrale områder kan man imidlertid allerede nu få øje på konturerne til det nye 'Storbritannien-løse' EU. For det første ser vi en ændret magtbalance. For det andet er der risiko for en svækkelse af EU på den globale scene. […] I praksis betyder Brexit, at de vanlige koalitionsmønstre er i opbrud, og alle lande skal på intens jagt efter nye venner. Det gælder ikke mindst Danmark. Selv om langt den største del af lovgivningen i EU vedtages med konsensus, er Danmark et af de tre lande, der oftest har stemt med Storbritannien. I de kommende år gør Danmark derfor klogt i at intensivere sine bilaterale relationer med andre medlemsstater end dem, vi normalt har samarbejdet med. Det kunne f.eks. være Spanien eller Polen.”

I Berlingske mandag skriver Ulrik Harald Bie, Berlingskes økonomiske redaktør, blandt andet: ”Efter Storbritanniens farvel er magtbalancen i EU forskubbet i retning af eurogruppen. Det er her, diskussioner om Europas fremtid vil blive centreret og i stigende grad også besluttet. […] Vi må tale om, at det er på tide, at Danmark går med i euroen. Storbritanniens udtræden af EU betyder, at forudsætningen for den nuværende strudsepolitik er væk. Overskriften på vores Brexit-udgave i fredags var ”Euroområdet er nu Danmarks økonomiske skæbne”. For det er sådan, virkeligheden er. Euroområdet er i dag mål for 37 procent af dansk eksport. Hvis vi lægger de andre EU-lande til, kommer vi op på over halvdelen. Selv uden Storbritannien. Det sker, på trods af at vores eksport til USA og nye vækstøkonomier er steget kraftigt. […] Hvis nogen var i tvivl om den enorme fordel, EU er for en lille åben økonomi som Danmark, har man overset det fantastiske arbejde, den tidligere handelskommissær Cecilia Malmström gjorde for at afværge handelsangreb fra den amerikanske præsident, Donald Trump. Vi er en af de store på den globale scene. Storbritannien vil i de kommende måneder finde ud af, at de er en af de små. […] Kampen om fremtiden vindes sjældent fra sidelinjen.
Altinget mandag; Berlingske søn., s. 22, man., s. 2; Politiken lørdag, s. 3 (03.02.2020)

Politikere opfordrer udenrigsministeren til at skærpe retorikken over for Kina
Forholdet mellem Kina og Danmark er under pres. Jyllands-Posten søndag skriver, at flere danske politikere, mener, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S), må klart og tydeligt at fortælle Kina, at det er uacceptabelt, at den kinesiske ambassade i Danmark har presset Københavns Kommune for at få fjernet en skulptur på slotspladsen foran Christiansborg. Desuden bør den kinesiske ambassadør eller en repræsentant fra den kinesiske ambassade indkaldes til møde i Udenrigsministeriet for at få klar besked om, hvad man som fremmed magt i Danmark kan blande sig i, og hvad man ikke kan blande sig i. Sådan lyder nogle af de politiske reaktioner på Jyllands-Postens afsløring lørdag af, at den kinesiske ambassade dagen før opstillingen af skulpturen i sidste måned kontaktede Københavns Kommune for at få den til at trække tilladelsen til udstillingen tilbage. Udenrigsminister Jeppe Kofod udtalte lørdag i Jyllands-Posten, at den kinesiske ambassade må udtrykke sine vurderinger og synspunkter. ”Men jeg vil også gøre det klart, at det ikke må resultere i en praksis, der strider mod danske love,” lød det fra ministeren. I Sverige har kineserne lagt pres på den svenske kulturminister og svenske medier. Den svenske regering har kaldt det uacceptabelt og indkaldte den kinesiske ambassadør i Sverige til møde i det svenske udenrigsministerium. Uffe Elbæk (Å), opfordrer regeringen til at melde klart fra over for Kina sammen med EU og de nordiske lande. Karsten Hønge fra SF er rystet over den kinesiske ambassades adfærd over for Københavns Kommune. Han opfordrer udenrigsministeren til at indkalde den kinesiske ambassadør eller repræsentanter fra den kinesiske ambassade til møde i Udenrigsministeriet. I et debatindlæg i Berlingske søndag, skriver Tom Jensen, chefredaktør Berlingske, i en kommentar til krisen mellem Danmark og Kina: ”Folk, der bruger kræfterne på at kritisere Jyllands-Posten for at have publiceret en usmagelig tegning, har i virkeligheden ”anerkendt junglens princip, nemlig magtens ret i stedet for rettens magt, som karakteriserer en retsstat,” skrev Rose. Deri har han ret. Ingen af os vil være tjent med at leve i en verden, hvor det i langt højere grad end nu er magtens ret, der hersker. Men der er en fare for, at tingene vil udvikle sig i netop den retning. Som beskrevet flere steder er det ikke første gang, Danmark og danske medier har været udsat for pression for at have bragt satire eller harsk kritik af udenlandske stater, statsledere, eller religioner. […] Kina er på vej til at blive verdens største økonomi. EU er i dyb krise. USA står foran at måtte træde ned fra førstepladsen, og med Trump på præsidentposten har Amerikas globale rolle som minimum forandret sig markant: Nu prioriteres USAs egne snævre interesser over den samlede frie verdens. […] Informationernes frie bevægelse gør det muligt for regimer som det kinesiske på få øjeblikke at gøre sig kynisk klart, hvor man med fordel kan sætte ind med politisk pression mod andre, man ved er svagere end én selv. Magtens ret kommer til at herske. Friheden risikerer at måtte bøje af, hvis den afslører den svaghed, den stærke magt har identificeret og udset sig. Eksempelvis i et lille land i det nordlige Europa og på en lille avis i en stor, brutal, global virkelighed. Det er værd at tænke over, mens tegningekrise nummer 2 forhåbentlig klinger lige så stille af.”
Jyllands-Posten søndag, s. 10; Berlingske søndag, s. 20 (03.02.2020)

Datastraf: Bødekasserne bugner i andre EU-lande
Politiken lørdag skriver, at i Danmark ser ud til at være en langsommelig proces at få håndhævet sanktionerne for overtrædelse af databeskyttelsesforordningen (GDPR). I de andre EU-lande, er situationen en helt anden: Ifølge et register fra det internationale advokatfirma CMS Legal er der minimum 190 sager med sanktioner og bødestraf for overtrædelse af databeskyttelsesforordningen i hele EU. Bøderne løber samlet op i 3,2 milliarder kroner. Det er ikke alle sagerne, der er endeligt afsluttet. Bøderne handler ikke kun om brud på reglerne om behandling af data. Datatilsynene har også givet bøder for, at selve indsamlingen af data ikke har været lovlig, rimelig og gennemsigtig. Også princippet, at dataindsamlingen skal minimeres mest muligt og gemmes så kort tid som muligt, har udløst bøder ligesom reglen om, at borgerne skal have adgang til den information, der er indsamlet om dem, noterer advokatfirmaet DLA Piper i en gennemgang af de bøder, der hidtil er faldet. I Danmark har Datatilsynet indtil videre indstillet Taxa 4x35 til en bøde på 1,2 millioner kroner og IDdesign til en bøde på 1,5 millioner. Begge selskaber havde undladt at slette eller anonymisere gamle oplysninger på kunder, efter at der ikke længere var noget lovligt formål med at beholde oplysningerne. Det er den dataansvarlige, altså selskabet, der til enhver tid skal kunne dokumentere, at opbevaring og behandling af personlige oplysninger er lovlig og overholder reglerne om databeskyttelse. Politiken skriver søndag, at den lavere placering nogenlunde midt på bødeskalaen skyldes, at Datatilsynet prøver at ramme det forventede fælles niveau i EU. Men det skyldes også, at Datatilsynet - i modsætning til kollegaerne i de andre lande - ikke selv kan afgøre sagerne, men skal rundt om politiet og domstolene. Irland, der ellers er europæisk hjemsted for de fleste techgiganter, herunder Google og Facebook, som i de senere år har været plaget af skandaler, blandt andet om misbrug af persondata, har endnu ikke udstedt en eneste bøde.
Politiken lørdag, s. 8; Politiken søndag, s. 11 (03.02.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Replik til ITD: I fortsætter dobbeltspil om transportregler
Altinget bringer mandag et debatindlæg skrevet af formanden for 3F Transport Jan Villadsen. Han skriver blandt andet: "I 2013 strammede Danmark reglerne og hævede bøderne for ulovlig cabotagekørsel. Det fik ITD til at klage til EU-Domstolen og erklære de danske regler i strid med EU-retten. ITD fik held med at få rejst en sag, men i 2017 blev Danmark naturligvis pure frikendt. I 2017 præsenterede EU-Kommissionen sit udspil til en vejpakke med nye EU-regler for transport. I de efterfølgende forhandlinger blev der enighed om nye regler for aflønning af internationale chauffører. Regler, der bygger på et forslag fra 3F Transport, og som blev stemt igennem af en bred koalition i EU's Ministerråd og Europa-Parlamentet. [...] Jeg håber sandelig ikke, at ITD endnu en gang har tænkt sig at klage til EU i forsøget på at fremprovokere en sag mod Danmark. Det spildte vi meget tid på i den retssag om cabotage, Danmark endte med at vinde. Helt ligesom det danske transportministerium måtte bruge tid, penge og kræfter, da ITD i 2012 lagde sag an mod staten, da den danske godslov blev tilføjet en række regler om krav til og kontrol af danske vognmænd. [...] Danmark er ikke det eneste land, der kræver dansk løn til alle, der kører national kørsel. Tyskland, Frankrig, Italien, Østrig, Norge og senest Holland har indført lignende regler. Men landene har forskellige arbejdsmarkeder. Derfor er reglerne ikke helt ens. Pointen er, at man stiller alle lige. Helt som EU's traktater kræver."
Altinget, mandag (03.02.2020)

Det digitale indre marked

Balladen om Huawei og 5G viser, hvor svært Storbritannien får det efter Brexit
I et debatindlæg i Berlingske lørdag, skriver Jonas Parello-Plesner, direktør i Alliance of Democracies Foundation og senior fellow, German Marshall Fund, blandt andet: ”Mens vi i Danmark i denne uge har diskuteret løs om Kina og tegningesagen, har bølgerne gået højt over Atlanten, efter at den britiske regering i tirsdags annoncerede nye teleregler, som muliggør, at den kinesiske teleoperatør Huawei kan byde ind på det britiske 5G-netværk. Den britiske digitalminister udtaler, at ”vi ønsker verdensklasse internetforbindelser så snart som muligt, men ikke på bekostning af vores nationale sikkerhed”. […] Indenfor EU har man startet en proces med at udfærdige fælles kriterier for at sikre udbydere på 5G-netværk, men indtil videre er det mest blevet laveste fællesnævner, der alligevel overlader det til nationale myndigheder at træffe det svære valg omkring Huawei. I EU er det naturligvis Tyskland, som er toneangivende i dette spørgsmål. Merkel ser ud til at hælde til at tillade Huawei, men har i stigende grad det tyske parlament imod sig også inden for hendes eget parti. Storbritanniens beslutning giver tilhængerne vind i sejlene. For Storbritannien markerer denne måneds afslutning også Brexit, hvor Storbritannien forlader EU. Med udenrigsminister Raabs ord er det et nyt kapitel for et ”ægte globalt Storbritannien”, der fremstår ”uafhængigt og suverænt” på verdensscenen. Denne første selvstændige beslutning om Huawei viser, at det er svært som middelmagt at navigere den globale stormagtskonkurrence på egen hånd. Det nye såkaldt globale Storbritannien står over for svære valg, når man både vil tækkes USA og Kina, så man kan udbygge egne handelsforbindelser, når fortøjningerne til EU kappes. Og oveni er der stigende røster internt i det konservative parti om at stemme imod Johnson-regeringen på Huawei-spørgsmålet. Det sidste ord om Huawei i Storbritannien er bestemt ikke skrevet.” I Ekstra Bladet kan man søndag læse, at Risikoen for at blive udslettet på landkortet over leverandører af 5G-udstyr i EU er blevet betydeligt mindre for kinesiske Huawei. Europa-Kommissionen har netop besluttet, at det er op til de enkelte lande at beslutte, hvem de lukker ind i 5G-netværkene. Dermed kan Huawei fortsat arbejde på at få ordrer, hvis de ikke som i Danmark allerede er ude.
Ekstra Bladet søndag, s. 26; Berlingske lørdag, s. 10 (03.02.2020)

Handel

EU sætter ind for at redde regelbaseret international handel
Information lørdag skriver, at I sidste uge gik EU sammen med 16 andre stater om at oprette en ny appelinstans til brug i det internationale handelssamarbejde. Instansen, der ikke inkluderer USA, skal kunne træffe endelig afgørelse, når stater bliver uenige om handel, og derved være et værktøj til at undgå, at uenigheder eskalerer til handelskrige. Initiativet er et resultatet af en verserende konflikt om, hvordan man bedst afgør uenigheder mellem stater, når det kommer til handel - og mere specifikt en konflikt omkring verdenshandelsorganisationens (WTO) appelinstans. USA har længe ønsket, at WTO blev reformeret. Det mener, at WTO har tilranet sig flere beføjelser, end medlemmerne har udstyret den med. EU holder på, at internationale regler er det bedste middel til at løse konflikter mellem stater. EU har derfor været meget kritiske over for Trumps linje i international handel.
Information lørdag, s. 27 (03.02.2020)

Institutionelle anliggender

Det sker i EU: Kommissionen tager første skridt til forhandlinger om det nye forhold med briterne
Altinget bringer mandag et overblik over, hvad der sker i EU i ugens løb. Mandag den 3. februar har EU-Kommissionen travlt med at komme i gang med forhandlingerne om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien. I dag vil EU's chefforhandler, Michel Barnier, præsentere EU-Kommissionens bud på, hvad der skal være EU's forhandlingsposition i de forhandlinger. I den kroatiske hovedstad Zagreb samles alle EU's forskningsministre til et uformelt ministerrådsmøde. Europa-Parlamentets formand, David Sassoli, rejser til Albanien, hvor han bliver indtil tirsdag. I løbet af sit besøg skal han blandt andet tale for det albanske parlament og mødes med landets premierminister, Edi Rama. I morgen, tirsdag den 4. februar , vil Budgetkommissær Johannes Hahn fortsætter sit besøg i Danmark, hvor han i dag skal mødes med Folketingets Europaudvalg. I Zagreb fortsætter det uformelle ministerrådsmøde ligeså. Onsdag den 5. samles EU-kommissærerne til deres ugentlige møde, og udvidelse af EU står øverst på dagsorden. Det forventes, at EU-Kommissionen efterfølgende vil præsentere sit bud på, hvordan den eksisterende procedure for optagelse af nye medlemslande kan opdateres. Torsdag den 6. februar skal den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), mødes med Charles Michel, Formanden for Det Europæiske Råd, i Bruxelles. Fredag den 7. februar får Danmark besøg af EU-kommissær for internationale partnerskaber Jutta Urpilainen.
Altinget, mandag (03.02.2020)

Interne anliggender

EU-kritiske partier holder vejret og ser tiden an, før de melder ud
I en analyse i Jyllands-Posten lørdag, skriver Jette Elbæk Maressa, international korrespondent for Jyllands-Posten: ”AfD udelukker ikke tysk exit fra EU. I Holland vil Frihedspartiet ud, men de fleste toneangivende EU-kritiske partier vil ikke gå i briternes fodspor. De taler om en reform af EU. Udfaldet af den og briternes aftale med EU afgør fremtiden. Da briterne stemte sig ud af EU, jublede Europas EU-kritiske partier: ”So ein Ding müssen wir auch haben,” lød det på flere sprog på kontinentet. Den franske avis Le Figaro brandede Marine Le Pen, leder af Rassemblement National, som ”madame Frexit”. I nabolandet Holland jublede Geert Wilders, leder af Frihedspartiet, over briternes farvel og fastslog, at det bedste, som kunne ske, ville være et nexit, Nederlandenes farvel til EU. I Danmark mente både Dansk Folkeparti og Enhedslisten, at danskerne snart skulle have deres folkeafstemning om EU. […] Øjebliksbilledet i Europa er, at man skal lede længe efter et EU-kritisk parti, som argumenterer for, at det er en god idé at forlade EU her og nu. Både forløbet op til udtrædelsen og fremtiden for briterne står så rodet og uklart, at Europas EU-modstandere enten helt er bakket tilbage eller tøver med at slå på kravet om en national folkeafstemning, viser forskning i EU-modstanden siden briternes afstemning i 2016. […] Hvis Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, har succes med fortællingen om, at brexit er en succes, så kan de EU-kritiske partier vende rundt igen og argumentere for folkeafstemninger om udmeldelser. Alle venter på, hvilke aftaler briterne får med EU, og hvilke økonomiske konsekvenser briterne oplever.”
Jyllands-Posten lørdag, s. 16-17 (03.02.2020)

Køb et par uldsokker, Ellemann
I et debatindlæg i Berlingske lørdag, skriver Chris Bjerknæs, landsformand, Dansk Folkepartis Ungdom: ”Tiden er kommet til at trække op i buksebenet, så man på ny tydeligt kan se EU-sokkerne, siger Venstre-formand, Jakob Ellemann-Jensen, 28. januar her i avisen. Men det, Ellemann har brug for, er et par tykke uldsokker, ikke mindst når man tænker på årstiden. Danmark har brug for mindre EU, men mere samarbejde med resten af verden. Tiden, hvor vi kun forholder os til lande der er inden for Europas grænser, er ovre. Tag verdenskortet frem og uldsokkerne på - og se ud over Europas grænser. Der er masser af lande, vi kan samarbejde med, uden at ligge under for det syge system i EU.”
Berlingske lørdag, s. 15 (03.02.2020)

Klima

Vi må ikke efterlade energifattige lande i stikken
I et debatindlæg på Altinget mandag, skriver Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet: ”I Danmark og det meste af Europa er der efterhånden bred politisk enighed om ambitiøse klimamål. I Folketinget har et stort flertal – med konservativ opbakning – besluttet en 70 procent CO2-reduktion inden 2030, og i EU forsøger man at få de sidste fodslæbende lande med på “European Green Deal” – altså den store plan, som skal gøre EU klimaneutralt i 2050. Men én ting er at tænke på et tal. Sværere er det at finde de konkrete løsninger, der skal gøre målene til virkelighed. For ikke at tale om det virkelig svære: Hvem skal betale? […] EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, som står i spidsen for “European Green Deal”, har understreget vigtigheden af, at ingen bliver ladt i stikken i den grønne omstilling. Som en del af den grønne plan har EU lanceret en såkaldt “Just Transition Fund” på over 100 milliarder euro, som skal hjælpe især kulafhængige regioner og lande som Polen, Tjekkiet, Spanien og Grækenland med den grønne omstilling. Pengene til denne fond skal blandt andet komme fra den vækst, den grønne omstilling skaber for virksomheder, der arbejder med produkter hertil. Det er en god idé – men kun hvis det lykkes at få midlerne og effekterne heraf ud til de virksomheder og borgere, der rammes hårdest. […] EU’s "Just Transition"-mekanisme skal afhjælpe de negative konsekvenser af omstillingen, men i lige så høj grad være med til at udvikle nye værktøjer og forretningsmodeller til at gøre den grønne omstilling til en økonomisk succes – til glæde for både virksomheder og borgere.Derfor: Lad os starte en ’renovation wave’ i EU, der får alle bygninger og boligers ejere og beboere med på at energieffektivisere det store potentiale, der er, og lad os få gang i ”Just Transition”, så den skaber relativt flere job og højere konkurrenceevne i forhold til den CO2, den får fjernet.
Altinget mandag (03.02.2020)

Migration

Norsk S-formand tror ikke på modtagecenter
De norske socialdemokrater tror ikke på de danske socialdemokraters idé om modtagecentre ved Middelhavet. I et interview med Politiken siger, Jonas Gahr. leder af Arbeiderpartiet i Norge, at han ikke tror på, at det kan lade sig gøre at etablere et modtagecenter uden for EU, som kan fungere under velordnede forhold og leve op til grundlæggende retsprincipper for asylansøgere. "Indtil nu har vi ikke set eksempler på modtagecentre, der fungerer. Det er en krævende udfordring. Det er ikke en idé, vi har lagt meget arbejde i," siger han. Siden folketingsvalget i Danmark har statsminister Mette Frederiksen (S) rejst sagen om et modtagecenter for Frankrigs præsident Macron. Dog er et samarbejde med Frankrig ikke blevet etableret. EU's flygtningekpommissær Ylva Johansson betegner også forslaget som en urealistisk idé og Matties Tesfaye (S), udlændingeminister, erkender også, at han endnu ikke er stødt på et land, som er interesseret i at huse et dansk modtagecenter.
Politiken, søndag, s. 10 (03.02.2020)

Retlige anliggender

”Du kan have al den gode politiske vilje i verden, men juridisk bliver der problemer”
Storbritannien forlader med Brexit en lang række samarbejder om politi- og retssamarbejde. Med skilsmissen følger et farvel til de 36 konkrete systemer, regelsæt og aftaler, hvor der samarbejdes inden for politi- og retsområdet. Briterne får lov at forblive i systemerne i en overgangsperiode, men medmindre en ny aftale landes, så er det slut efter overgangsperioden. EU har erkendt, at det ikke er realistisk at nå om alle de ting, der i dag fungerer gnidningsfrit. EU's ledende brexit-forhandler Michel Barnier sagde i forbindelse med et besøg i Stockholm, at prioritering er nødvendig. Her oplistede han også de tre ting, som han anser for vigtigst: et fast samarbejdsforum for fremtiden, et økonomisk partnerskab og et sikkerhedspartnerskab. "At tackle terrorisme, cybercrime, disinformation og grænseoverskridende kriminalitet vil fortsætte med at kræve koordinerede svar og tæt samarbejde mellem Storbritannien og EU. Det samme vil svaret på eksterne sikkerhedstrusler fra lande, der søger at destabilisere vores demokratier eller true vores territoriale integritet. Vi skal kunne regne med hinanden. Vore borgeres liv kan afhænge af det. Vi vil arbejde for at skabe et forhold, der er så tæt, som det kan blive," sagde han. Det er netop heri problemet ligger. Der er nemlig grænser for, hvor tæt Storbritannien kan blive knyttet til EU-systemerne, når landet samtidig ser frem til at udøve sin nyvundne ret til at tage kontrollen tilbage. "Hovedudfordringen er den gensidige afhængighed mellem de forskellige juridiske rammer. Desuden vil vi være nødt til at fortsætte med at have EU-Domstolen til at afgøre konflikter og have det sidste ord, hvis der opstår uenighed om, hvordan data og systemer er brugt. Men den britiske regering har understreget, at den vil være fri af EU-Domstolens jurisdiktion. Du kan have al den gode politiske vilje i verden, men juridisk bliver der problemer," siger Alexander Babuta, forsker i en af Storbritanniens førende sikkerhedspolitiske tænketanke, Royal United Services Institute.
Jyllands-Posten, søndag, s. 10-11 (03.02.2020)

Sundhed

De lever i skyggen af den danske alkoholkultur
Danskerne har EU-rekord i binge-drinking. Det viser en ny rapport fra OECD og EU, som blandt andet sammenligner EU-borgernes alkoholindtag. I rapporten oplyser 37 procent af de voksne danskere, at de har et "regelmæssigt stort alkoholforbrug". Det er næsten det dobbelte af EU-gennemsnittet på 20 procent. De seneste tal fra Sundhedsprofilen fra 2017 viser, at hverdagsindtaget er nedadgående og en stigende andel efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det ændrer dog ikke på, at Sundhedsstyrelsen fortsat estimerer, at cirka 585.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug.
Jyllands-Posten, søndag, s. 6-8 (03.02.2020)

EU må bruges angående nyretransplantation
Jyllands-Posten søndag bringer et debatindlæg af Paul Andersen pensioneret dr.med. Han skriver blandt andet: "I Jyllands-Posten i sidste uge havde politikeren Søren Gade et indlæg vedrørende nyretransplantation i Danmark. Et af problemerne synes at være, at der ikke er nok donornyrer tilgængelige i Danmark, således at mange patienter er på venteliste. [...] Et register med flere potentielle nyredonorer kunne medvirke til at løse problemet, og dette kunne evt. gøres på europæisk basis. Det burde derfor være en rimelig opgave for en rask EU-parlamentariker at få oprettet et fælles nyredonor og nyrerecipientregister, om ikke i alle så dog i de EU-lande, der har et sundhedsvæsen sammenligneligt med det danske.
Jyllands-Posten, søndag, s. 35 (03.02.2020)

Udenrigspolitik

Udenrigschef rejser til Iran midt i krise
Josef Borrell, EU's udenrigschef, er mandag og tirsdag på besøg i Teheran, hvor han blandt andet skal forsøge, at nedtrappe spændingerne og afsøge muligheder for at finde politiske løsninger på den nuværende krise, i et møde med blandt andre Irans præsident Hassan Rouhani. Borrell ventes at udtrykke støtte til atomaftalen fra EU's side, som har været truet af kollaps, siden USA's præsident Donald Trump trak USA ud af aftalen i 2018.
Jyllands-Posten, mandag, s. 13 (03.02.2020)

Økonomi

Kina bruger over 1.000 milliarder kroner på at undgå finanspanik
Kina har anmodet EU om hjælp til medicinske forsyninger mens coronavirussen fortsat spredes. Samtidigt pumper Kina mere end 1.000 milliarder kroner ind i finansmarkederne for at forhindre panik og økonomisk kaos. Samtidig indføres forskellige kontrolforanstaltninger for at afværge en kollaps og en selvforstærkende finansiel panik.
Jyllands-Posten, mandag, s. 13 (03.02.2020)

Væksten i EU er på det laveste niveau i seks år
Information lørdag beretter, at de seneste tal fra Eurostat, viser at den økonomiske vækst i EU faldt sidste år til det laveste niveau i seks år. Væksten endte på 1,4 procent. Den europæiske vækst har igennem 2019 været presset af en svag udvikling i Tyskland. Tysk økonomi har i år været ramt af modgang på flere fronter - blandt andet i bilindustrien, der har været presset. Også Italien har haft et sløjt år. Samtidig har der været usikkerhed om Storbritanniens vej ud af EU og handelskrigen mellem USA og Kina, hvilket har påvirket virksomhedernes investeringer. Væksten i Europa halter efter USA, der sidste år kunne mønstre en fremgang på 2,3 procent i økonomien. Den faldende vækst i EU har også kunnet mærkes hos danske virksomheder, som i år har solgt mindre til europæiske kunder. I årets første 11 måneder er eksporten til EU fra danske virksomheder faldet med 0,8 procent sammenlignet med samme periode af 2018.
Information lørdag, s. 9; Børsen, mandag, s. 20 (03.02.2020)

Detaljer

Publikationsdato
3. februar 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark