Mandag den 3. juni

EU i weekenden og dagens aviser

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Gode nyheder til dem, der vil have Vestager som kommissionsformand
Efter Europa-Parlamentsvalget er den næste store sag i Den Europæiske Union at fordele organisationens topposter for de næste fem år. Kristeligt Dagblad mandag skriver, at fordelingen af topposterne er et kompliceret spil, hvor der dels indgår hensyn til den politiske fordeling mellem kristendemokrater, liberale og socialdemokrater, og også hensyn til den regionale fordeling mellem medlemslande i nordvest, syd og øst og i stigende grad samt hensyn til en vis ligelig kønsfordeling. I Danmark er det især posten som kommissionsformand, der bliver diskuteret i medierne, hvilket er berettiget, da Kommissionen er den mest magtfulde institution i EU-systemet. Kommissionen kan alene fremsætte forslag til ny EU-lovgivning. Samtidig er danske Margrethe Vestager på tale til denne post, hvilket naturligvis også spiller en rolle i den danske debat. Information lørdag har talt med to internationale EU-eksperter om deres vurdering af, hvad det politisk vil betyde, hvis Vestager får posten som kommissionsformand. ”Når Margrethe Vestager overhovedet er i betragtning til at blive udpeget, skyldes det, at hun har efterladt et markant og særdeles positivt indtryk i løbet af sine fem år som konkurrencekommissær,” mener Matthew Karnitschnig, der er EU-korrespondent ved det internationale medie POLITICO. ”Hun bliver betragtet som dygtig og handlekraftig. Ingen sætter spørgsmålstegn ved, at hun er kompetent. Og så fremstår hun meget regelret. Kompromisløst regelret. Hun tager ingen hensyn til særinteresser. Alle skal overholde reglerne. Også de største firmaer,” fortsætter Karnitschnig. Iain Begg, professor ved London School of Economics mener, at Vestager er en forholdsvis upolitisk politiker og han har svært ved at placere hende på en klassisk politisk højre-venstre skala. ”Skal jeg placere hende et sted, er det i det præcise centrum. Jeg ser hende mere som en administrator end en ideologisk drevet politiker,” siger Begg. På posten som kommissionsformand er det blandt andet af afgørende betydning at håndhæve de fælles regler over for medlemslandene, hvor Begg vurderer, at Vestager vil anlægge en mere håndfast linje end Jean-Claude Juncker har gjort.

I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Maja Kluger Dionigi, ph.d., seniorforsker, Tænketanken EUROPA blandt andet: ”Støvet er ved at have lagt sig i Europa efter sidste uges Europa-Parlamentsvalg, hvor valgdeltagelsen blev markant højere end ved sidste valg: 51 pct. i EU og 66 pct. i Danmark. […] Meningsmålingerne viste sig på europæisk plan at holde nogenlunde stik: Europa-Parlamentets to største grupper, centrumhøjre (EPP) og centrum-venstre (S&D) fik en vælgerlussing. De tabte stemmer til parlamentets liberale midtergruppe (ALDE), den grønne gruppe og højrefløjen. […] ALDE gik fra 68 til foreløbig 109 mandater. Dermed er ALDE parlamentets tredjestørste gruppe efter at have ligget på en fjerdeplads de sidste fem år. Gruppen – hvor Margrethe Vestager som bekendt hører til - kommer uden tvivl til at spille en nøglerolle som konge- eller dronningemager i den kabale om de europæiske topposter, som stats- og regeringscheferne tog fat på under topmødet i tirsdags. […] Valget af en ny kommissionsformand er den første test af ALDEs manøvremulighed i det politiske rum, der har åbnet sig efter at S&D og EPP har mistet flertallet. Godt nok er det stats- og regeringscheferne, som skal indstille en kandidat til posten, men denne skal herefter godkendes af Parlamentet. Tidligere var det utænkeligt, at kandidaten kunne komme fra andre grupper end S&D og EPP. Sådan er det ikke mere. Det er gode nyheder for dem, der må drømme om at se Margrethe Vestager indtage posten som kommissionsformand.”

I en kommentar i Berlingske mandag skriver Birgitte Erhardtsen, journalist blandt andet: ”Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har omsider meldt sin støtte til, at Danmarks EU-kommissær rykker op som formand for Kommissionen. Han har nølet længe, men endelig meldte han ud. Nu mangler vi bare at høre Mette Frederiksen - og hvor er dansk erhvervslivs stemme? Internationalt er Margrethe Vestager blevet fejret som en af verdens mest indflydelsesrige personer, fordi hun har taget opgøret med en stribe store tech-virksomheder, hvilket ingen mand har turdet. […] Margrethe Vestager har selv fortalt, at hun er meget bevidst om, at hun ikke er magten, men at hun blot - respektfuldt - forvalter den på vegne af 500 millioner europæere. […] Dansk erhvervsliv består hovedsageligt af små og mellemstore virksomheder, som kun kan have en interesse i, at konkurrencen i EU fungerer så godt som overhovedet muligt, og at globale koncerner ikke unddrager sig skat. Bliver Vestager formand, er hun jo selvfølgelig ikke længere konkurrencekommissær, men hendes grundindstilling og fokus på fri konkurrence vil være den samme, og som formand har hun indflydelse på alle områder. […] Opbakning fra danske virksomheder til Margrethe Vestager afgør naturligvis ikke formandsvalget. Men hvis Mette Frederiksen (S) bliver statsminister, vil det gøre det lidt sværere for hende at lade partihensyn gå forud for hensyn til Europas fremtid og blive fristet til vælge en ny kommissær fra egne rækker.”

I en kommentar i Ekstra Bladet lørdag skriver Karen Bro, chefredaktør blandt andet: ”For nylig talte jeg med nogle venner om det sære ved, at feminisme er så negativt ladet i danskernes ører. Det burde vel ikke være kontroversielt at mene, at ligestilling mellem kønnene er vigtig, og at der stadig er noget at kæmpe for? […] EU-præsident Donald Tusk lod forleden forstå, at han vil have 'mindst to kvinder' på fem topposter, som er i spil. Vores egen konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har i den seneste tid meget tydeligt markeret sin holdning til ligestilling og har blandt andet sagt til det tyske magasin Bild, at den næste formand for Europa-Kommissionen - en post hun selv er i spil til - selvfølgelig skal være en kvinde. Sammen med en lang række andre ledere, der arbejder med europæisk politik, har hun skrevet under på en blog med samme budskab. Det er på tide, at EU for første gang får en formand, der er kvinde, og der bør i det hele være lige så mange kvinder som mænd på Europa-Kommissionens 28 pladser og de øvrige topposter, mener de. Og læg så mærke til, hvordan de formulerer sig her: 'Ligelig repræsentation er i alles interesse. Det er ikke en kvindesag,' skriver de.”
Kilder: Berlingske mandag, s. 2; Kristeligt Dagblad mandag, s. 4; Berlingske lørdag, s. 10; Ekstra Bladet lørdag, s. 10; Information lørdag, s. 26

Institutionelle anliggender: London ruller den røde løber ud for Donald Trump
Flere af mandagens aviser samt Berlingske lørdag skriver om USA’s præsident Donald Trump og fru Melanias tre dage lange statsbesøg i London, som indledes mandag, hvor dronning Elizabeth tager imod på Buckingham Palace. Trump kommer også til at mødes med premierminister Theresa May, som agerer vært for Trump, selvom hun forlader posten som partiformand to dage efter afslutningen på Trumps besøg. ”Præsidentens statsbesøg vil styrke det særlige forhold (mellem USA og Storbritannien, red.) og den transatlantiske alliance som helhed, styrke det amerikanske lederskab i Europa, gentage USA's stærke opbakning til brexit og understrege, at en frihandelsaftale mellem USA og Storbritannien vil være en topprioritet for den amerikanske administration i brexit-æraen,” skriver Heritage Foundation ifølge Jyllands-Posten mandag og fortsætter: ”Hvis Boris Johnson eller en anden brexit tilhænger bliver premierminister, vil der opstå et betydeligt varmere forhold mellem Det Hvide Hus og Downing Street,” forudsiger analytikerne fra Heritage Foundation. Ifølge Information mandag siger Trump i et interview i The Sunday Times om Boris Johnson: ”Han er en god ven, som vil klare jobbet fremragende. Han har været meget positiv omkring mig og vores land.” Oppositionslederen, Jeremy Corbyn, mener, at Trump skal blande sig udenom: ”Det er aldeles upassende, at præsident Trump blander sig i vores politiske anliggender og prøver at påvirke beslutningen om, hvem der skal værre Storbritanniens næste premierminister,” siger Corbyn ifølge Information, mandag. Jeremy Corbyn har nægtet at deltage i en gallamiddag mandag og han er en hård kritiker af Trump. Trump er dog også skeptisk i forhold til Corbyn og han advarer Corbyn om, at Storbritannien ikke har råd til at miste USA som nær ven.

Der en lang liste af uenigheder mellem EU og USA i Trump-æraen, blandt andet amerikanernes beslutning om at udtræde af Parisaftalen om klimaet, politikken i forhold til Iran og Rusland samt byrdefordelingen i Nato-samarbejdet. På Brexit-fløjen sætter man sin lid til frihandelsaftaler med lande som USA, men USA-eksperten mener, det er naivt at forvente meget. "Det er en Brexit-fantasi, at USA vil komme med en venligtsindet frihandelsaftale,” siger USA-eksperten Jacob Parakilas fra Chatham House ifølge Kristeligt Dagblad mandag. Politiken mandag skriver, at uoverensstemmelserne mellem USA og Europa er mange, men Frankrigs præsident Macron er ene om at stå op imod Donald Trump, som i dag kommer til Europa før markeringen af 75-års dagen for D-dag. ”Det er mødet mellem Donald Trump og Emmanuel Macron, der tæller,” vurderer Dominique MoIsi, mangeårig professor i international politik, kommentator og tidligere rådgiver for det franske udenrigsministerium og tilføjer: ”Med Brexit vejer briterne ikke tungt, Angela Merkel er på vej ud, og hun har aldrig for alvor kastet Tysklands styrke ind i international politik. Tilbage står Emmanuel Macron som manden, der skal forsvare europæiske interesser.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 22; Jyllands-Posten, mandag, s. 16, 17; Information, mandag, s. 10-11; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1, 4; Politiken, mandag, s. 12

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Fuldtonet politisk krise i Tyskland efter SPD-formands afgang
Flere af mandagens aviser skriver, at den tyske gruppe- og partiformand Andrea Nahles, SPD, har valgt at træde tilbage. Hun har været formand siden april 2018, men i går eftermiddags kom nyheden om hendes afgang frem. En nyhed, som ryster tysk politik. Meldingen kommer efter, at SPD ved forrige uges valg til Europa-Parlamentet fik deres dårligste valg siden 1893 og de måtte for første gang på landsplan se sig overhalet af De Grønne. I pressemeddelelsen søndag skriver Andrea Nahles ifølge Information mandag og Børsen mandag: ”Efter diskussioner i parlamentsgruppen og feedback fra baglandet står det klart, at jeg ikke nyder den nødvendige opbakning for at kunne fortsætte på min post”. Nahles' afgang betyder også, at Merkel-regeringen mister en af sine største støtter. Det var Nahles, der i januar 2018 på partikongressen formåede at gøre det som formand Martin Schulz ikke kunne: at overbevise baglandet om igen at gå i koalition med Angela Merkel. Derfor spekuleres der i Tyskland nu i, om regeringen vil falde og der dermed vil komme nyvalg, skriver Berlingske mandag. B.T. Metro mandag skriver, at både SPD og Angela Merkels CDU har haft krisemøder efter valget til Europa-Parlamentet, hvor begge de tyske regeringspartier fir historik dårlige resultater. I en analyse i Jyllands-Posten mandag skriver Solveig Gram Jensen, journalist blandt andet: ”Søndag smed formanden for de tyske socialdemokrater håndklædet i ringen. En ny meningsmåling giver Tysklands ældste parti 12 pct. af stemmerne. […] At SPD har været nærmest urimeligt ringe til at forklare vælgerne, at partiet trods sin rolle som juniorpartner har fået gennemført flere mærkesager, har blot gjort strategien til en endnu større succes. Den er en af grundene til, at SPD står i sit livs krise og søndag, for fjerde gang på 10 år, måtte se sin formand, Andrea Nahles, træde tilbage pga. dårlige valgresultater. […] Dermed står også klart, at Merkel langtfra er den eneste årsag til, at SPD nu i næsten 15 år har været på konstant nedtur i meningsmålingerne. De grønne har overtaget en stor del af SPD's kernevælgere. Ved valget til Europa-Parlamentet var SPD med 1.290.000 vælgere storleverandør til De Grønne. […] Det andet spørgsmål blev sandsynligvis "besvaret" af en meningsmåling for nylig. Her blev partiet De grønne størst med 27 pct. af stemmerne, mens CDU måtte tage til takke med andenpladsen og 26 pct. SPD stod blot til 12 pct. Hos CDU, som også har nogle store sår at hele oven på det europæiske valg, var man søndag hurtig til at forsikre, at partiet gerne vil fortsætte koalitionen.”

Berlingske søndag bringer en analyse før Andrea Nahles afgang, hvor Lykke Friis, korrespondent, blandt andet skriver: ”Efter valget til Europa-Parlamentet er begge regeringspartier i Tyskland, CDU/CSU og SPD, i dyb krise. I både CDU og SPD lurer formandsopgør. […] Egentlig lå krisen allerede i kortene. Flere uger før valget til Europa-Parlamentet forudsagde flere tyske kommentatorer, at Merkels regering efter søndag 26. maj ville blive kastet ud i en ny krise. Målingerne pegede nemlig på, at begge regeringspartier ville gå tilbage. Og ville ikke mindst SPD så kunne fortsætte i regeringen? […] Den tredobbelte misere fik formand Andrea Nahles til søndag at udtale, at partiet befinder sig i en ”historisk kritisk situation”. Allerede tirsdag blev situationen imidlertid endnu værre. Under indtryk af en voldsom utilfredshed med sin egen person og utallige rygter om kupforsøg besluttede Nahles sig for at fremrykke afstemningen om, hvorvidt hun skal fortsætte som gruppeformand. Egentlig skulle afstemningen først have fundet sted til efteråret, men nu satte Nahles hårdt mod hårdt. Afstemningen er nu planlagt til den kommende tirsdag. […] Selv i partiets store ledelsesgruppe havde hun vanskeligt ved at få opbakning til taktikken om at sætte hårdt mod hårdt. Det lover dårligt for hendes chancer for at komme styrket ud af afstemningen. Dermed truer den ultimative katastrofe for partiet, nemlig at Nahles taber eller får et så dårligt resultat, at hun også må gå som formand, uden at SPD har en ny formandskandidat klar.”
Kilder: Berlingske mandag, s. 8; Information mandag, s. 11; Jyllands-Posten mandag, s. 18; Kristeligt Dagblad mandag, s. 4; B.T. Metro mandag, s. 14; Børsen mandag, s. 24; Berlingske søndag, s. 22

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Venstrefløjen giver Trump og hans ligesindede alt for let spil
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Bret Stephens, amerikansk journalist og konservativ kommentator blandt andet: ”Flere end 600 millioner indere afgav i løbet af seks uger deres stemmer i verdens største demokratiske valg. Og Donald Trump vandt. For et par uger siden gik millioner af australiere til stemmeurnerne i endnu et skæbnesvangert valg. Trump vandt. Borgerne i Den Europæiske Union har netop stemt ved valget til det mest tandløse, men symbolsk betydningsfulde af alle parlamenter. Også her gjorde Trump sin indflydelse gældende. Parlamentsvalget i Filippinerne tidligere på måneden, som yderligere cementerede præsident Roberto Dutertes styre, var endnu en sejr for trumpismen […] Og hvis alt dette er en rettesnor, kan vi forvente at se den mest Trump-agtige britiske Tory - nemlig Boris Johnson - efterfølge Theresa May som premierminister. […] Donald Trumps navn var selvsagt ikke på nogen af stemmesedlerne i disse nylige valg. Hans kritikere bør imidlertid ikke tage den kendsgerning til indtægt. […] Den gennemgående tendens her er ikke kun højrefløjspopulisme. Det er foragt for den ideologi, der sætter dem før os: Immigranterne før de indfødte, de globale, transnationale interesser før den nationale eller lokale, etniske eller seksuelle minoriteter før flertallet og i det hele taget det grænseoverskridende før det normale. […] Det er en magtfuld form for politik, og det er årsagen til, at Donald Trump efter mit bedste skøn vil blive genvalgt næste år. Med mindre der indtræffer en økonomisk nedsmeltning eller et udenrigspolitisk chok. […] Enhver, som mener, at den vigtigste politiske opgave for de nærmeste år er at besejre Donald Trump i USA og hans efterlignere rundt om i verden, må først og fremmest sætte sig ordentligt ind i, hvorfor de vandt valgene. Meget er blevet sagt om betydningen af demagogik og fordomme for disse trumpistiske sejre og den kulturelle, sociale og økonomiske usikkerhed, der giver næring til den folkelige angst.”
Kilde: Berlingske lørdag, s.11

Institutionelle anliggender: Valg: Slut med EU-modstand på venstrefløjen?
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Malte Kjems, kommunikationschef, Tænketanken EUROPA blandt andet: ”Mens den uforsonlige skepsis mod EU tidligere også har været et projekt for venstrefløjen, er det nu næsten udelukkende et spørgsmål for højrefløjen. […] Selv om flere målinger de seneste år har vist en rekordhøj opbakning til medlemskabet af EU blandt danskerne, er det et bemærkelsesværdigt og for mange overraskende EU-positivt resultat. Dansk Folkeparti mister tre af deres fire mandater, og Folkebevægelsen mod EU ryger helt ud af Europa-Parlamentet. […] Samlet set har de euroskeptiske partier, der foruden DF og Folkebevægelsen mod EU tæller Enhedslisten, blot sat sig på 20,7 pct. af stemmerne, hvilket er det laveste niveau nogensinde - og et fald på 14 procentpoint siden sidste europaparlamentsvalg.”
Kilde: Politiken søndag, s. 6

Handel: USA og Kinas digitale jerntæppe lægger nyt pres på Europa
Information lørdag skriver, at første skridt i et større teknologisk opgør, der blandt andet handler om USA's forsøg på at inddæmpe Kinas voksende magt, er Trumps forbud mod kinesiske Huawei. Huawei, der er verdens største leverandør af teleudstyr og næststørste smartphone producent er nu truet på sin eksistens, da de ikke længere kan sælge deres udstyr til kunder i USA. Samtidig kan amerikanske virksomheder ikke længere levere teknologi til Huawei, medmindre de har fået en særtilladelse fra de amerikanske myndigheder. Europa står midt imellem de stridende parter. Asienseksperter vurderer, at EU vil ende med at bevæge sig i samme retning som USA.
Kilde: Information lørdag, s. 11

Naboskabspolitik: Ungarn i dag – Europa i morgen?
I en kronik i Politiken søndag skriver Karin Riis-Jørgensen, tidligere medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, nu senior advisor i Miltton i Bruxelles og Birger Riis-Jørgensen, tidligere ambassadør i London og Rom blandt andet: ”Det er dybt skræmmende at besøge Ungarn. Et land, hvor korruption og politik er smeltet fuldkommen sammen. I Ungarn har Victor Orbán skridt for skridt taget livet af det repræsentative demokrati og omskabt landet til en strålende forretning for Orbán-familien og dens nærmeste støtter. Nu lægger han an til at blive en destruktiv kraft også i Europa. […] Vi blev overrasket over, at korruption og politik er smeltet så tæt sammen. Vi mente os ellers forberedt fra de mange artikler af seriøse videnskabsfolk og journalister, man kan hente på nettet. Men dagene i Budapest var som en brat opvågnen til en ny realitet: Orbán kalder sit styre et 'illiberalt demokrati'. Men det er et 'illiberalt, udemokratisk regime', sagde Michael Ignatieff. […] ORBÁN OG hans mediefolk rammer præcist den ungarske folkesjæl og dens fortællinger og forestillinger. Propagandaen nærer selvforståelsen, at ungarerne er et lille folk med et sprog, som ingen andre taler. De må selv beskytte nationen, kulturen, den kristne tro. Propagandaen har frit spil, fordi Orbán og kredsen omkring ham ifølge universitetsrektor Ignatieff kontrollerer 80 procent af medierne. […] Reelt regner alle med, at den nogle og halvtredsårige Orbán forbliver Ungarns leder i mange år. Europa-Parlamentet har bedt EU-landenes regeringer overveje at iværksætte en traktatkrænkelsesprocedure over for Ungarn. Det tænker medlemslandene nøje over. For tiden er der rigeligt med andre problemer på EU's dagsorden. Alle forventer, at Orbán vil appellere til alle nationalistiske reflekser i Ungarn, såfremt EU træder i karakter. Man kan derfor synes, det enkleste ville være at indkapsle Ungarn som en betændt byld. Lade som ingenting og håbe, at betændelsen ikke spreder sig til andre EU-lande. Men det nytter ikke at stikke hovedet i busken. Orbán er i stigende grad begyndt at engagere sig med nye partnere. Han flirter med Putin og Kina. Og han får nye venner uden for den store konservative partigruppering i Europa-Parlamentet (EPP).I begyndelsen af maj inviterede han den østrigske vicekansler Heinz-Christian Strache fra Frihedspartiet med dets nazistiske rødder. Også italienske viceministerpræsident Matteo Salvini er kommet forbi. […] Nogle mener, at Orbán grundlæggende ser sig som kristendemokrat og ikke ønsker at forlade EPP, den store konservative partigruppering i Europa-Parlamentet. Han har også et hensyn at tage til den ungarske befolkning, der er overvældende EU-positiv. Orbán hamrer af samme grund altid kun løs på de anonyme Bruxelles-bureaukrater. Men p.t. er Fidesz suspenderet fra EPP, og det er for os tydeligt, at Orbán lægger an til at gå, før han bliver smidt ud. Første skridt var at undsige Manfred Weber, EPP's spidskandidat til EU-Kommissionsformandsposten. Orbán er ifølge folk, der engang stod ham nær, en gådefuld skikkelse.”
Kilde: Politiken søndag, s. 5-6

Naboskabspolitik: Ukraine vender tilbage til den europæisk-kristne kultur
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent blandt andet: ”Det siger sig selv, at Ukraine hverken er eller kan være på samme niveau som de historisk set heldigere lande længere mod vest, men man nærmer sig det Centraleuropa, der i 1989 frigjorde sig af en døende Sovjetunion for siden at indtræde i Nato og EU. […] Mit egentlige ærinde er ukrainernes opfattelse af sig selv; et tema, der har optaget mig siden et første besøg i 1990. Det omdiskuterede valg af Zelenskij bekymrer mig ikke. Valgkampen forløb seriøst og roligt. Den påståede splittelse mellem russisk tænkende ukrainere i øst og vestligt tænkende ukrainere i vest viste sig at være fake news. 73 pct. af stemmerne tilfaldt Zelenskij, jævnt fordelt over hele landet. Valgets taber, præsident Porosjenko, lykønskede på stedet. Det elegante magtskifte styrker Ukraines plads i Europa og i Vesten. […] Ukraine nægter at være en russisk satellit, som Kreml kan koste rundt med efter forgodtbefindende. […] Som retsstat er Ukraine ikke på højde med Vestens idealer, men man beflitter sig. Korruptionen er hårrejsende, ikke ulig korruptionen i Polen, Rumænien, Spanien og Ungarn. Også i den henseende er Ukraine et næsten normalt europæisk land, hjemmehørende i Nato og EU.”
Kilde: Jyllands-Posten søndag, s. 34

Handel: Trumps straffeaktion mod Mexico mødes med kritik
I en analyse i Berlingske søndag skriver Kristian Mouritzen, sikkerhedspolitisk korrespondent, blandt andet: ”Læg mærke til, hvad Mexicos præsident Andrés Manuel López Obrador gør, når den amerikanske præsident, Donald Trump, erklærer Mexico handelskrig ved at øge toldsatserne med fem procent hver måned, indtil Mexico får standset den ulovlige immigration. Han sender Trump et åbent brev, hvor han ikke falder i fælden med at gøre gengæld. Mexicos præsident opfordrer stille og roligt Trump til ”dialog” og minder ham om, at USA har været en ledestjerne internationalt. Dermed forsøger han at tage brodden af konflikten med opfordring til forhandlinger. […] Tilbage for Trump er handelskrigen, som han gennem måneder har ført mod Kina og tidligere mod Canada, Mexico og delvis EU, hvor en meget stor handelskrig mod bl.a. Airbus lurer i kulissen. Der er dog tegn på, at Donald Trumps utallige handelskrige er ved at koste ham prestige på hjemmefronten hos sine kernevælgere, som nu for alvor mærker konsekvenserne af krigen mod Kina. Selv internt i regeringen lyder der nu protester på grund af straffeaktionen mod Mexico, og republikanere i Kongressen er begyndt at blive kritiske. […] Trump har nu valgt at føre handelskrig på flere fronter. Det vil give både politiske og økonomiske rystelser, og folk krydser fingre for, at det hele ikke ender i en international handelskrise. Foreløbig er der kun ét godt tegn. Mexico opfordrer til dialog - ikke til krig.”
Kilde: Berlingske søndag, s. 28

Interne anliggender: Ro på med EU-forbeholdene. De løber ingen vegne
I en kommentar i Berlingske mandag skriver Laurs Nørlund, cand.scient.pol., tidligere kabinetschef og direktør i EU-Kommissionen blandt andet: ”Søndagens valg til Europa-Parlamentet blev et markant vendepunkt for Danmarks forhold til EU. I de snart 50 år, der er gået siden vi meldte os ind i EF, har der været denne nagende tvivl, om danskerne i virkeligheden ønskede at være med i samarbejdet. Vi har diskuteret for og imod, snarere end hvad vi ønskede at bruge EU til. Dette valg har ændret det. Med udslettelsen af den organiserede destruktive modstand i Folkebevægelsen og vælgernes brutale decimering af den højrenationale logik i DF, er præmisserne for den danske EU-diskussion brudt op. Danskerne ser ud til at ønske et EU, der går foran for at løse grænseoverskridende og globale problemer som miljø- og klima og skattesvindel og flygtningestrømme. […] Denne ændrede EU-diskussion har ført til, at krav om hurtige nye folkeafstemninger til afskaffelse af de danske forbehold lyder højere og stærkere. […] Tre af de danske forbehold (forsvar, retsforhold og euro) er utvivlsomt forældede og begrænser Danmarks udbytte af EU-samarbejdet. De svækker Danmarks indflydelse der, hvor der sker mest i samarbejdet. Unionsforbeholdet er allerede tomt, fordi traktaten siger det samme, og euroforbeholdet er af marginal betydning, da Danmark fører en fastkurspolitik i forhold til euroen og dermed en pengepolitik på linje med EU's centralbank. […] Derfor bør vi glæde os over tingenes nye tilstand i dansk EU-politik og bruge det til noget konstruktivt i diskussionen og så tage det helt roligt med de forbehold. De løber ingen vegne.”
Kilde: Berlingske mandag, s. 34

Udenrigspolitik: Putin og Assad har fundet en ny taktik til at generobre syrisk provins
Krigen i Syrien er langt fra ovre, skriver Information lørdag. På det seneste er mere end 200.000 civile flygtet fra kampe og luftbombardementer i udkanten af Idlib-provinsen, som ligger i den nordvestlige del af landet og grænser op til Tyrkiet. Til trods for EU's opfordringer til våbenhvile blussede kampene op igen den 30. april og er de seneste dage intensiveret. Siden sommeren 2018 har situationen været den, at Assad vil have provinsen tilbage under sin kontrol og Erdogan ikke vil have flere flygtninge i Tyrkiet og Putin vil gerne sørge for, at begge er glade. ”Kampen om Idlib bliver svær: Terrænet er ujævnt, bjergrigt og ideelt til bagholdsangreb,” skriver Syrien-specialisten Danny Makki i en analyse for The Middle East Institute.
Kilde: Information, s. 14

Udenrigspolitik: Russernes og iranernes syriske drejebog i Venezuela
I en kommentar i Børsen søndag skriver Naser Khader (K), medlem af Folketinget blandt andet: ”Rusland og Iran har set sig varm på de økonomiske muligheder, der er i Venezuela, der kæmper med stor fattigdom og et korrupt styre. […] Derfor sendte russerne da også straks soldater til Venezuela, da oppositionslederen Juan Guaidó for nylig erklærede sig selv som Venezuelas retmæssige præsident. Hvorfor gør russerne det? De ønsker ikke, at Venezuela skifter alliancen fra russerne til amerikanerne, og russerne har da også økonomiske interesser i landet, bl.a. et lån på ca. 20 mia. dollar, som skal tjene som en slags garanti for det. Hvis Maduro fjernes fra magten, kan russerne dog godt vinke farvel til at inddrive de mange milliarder, for lånet blev aldrig godkendt af det venezuelanske parlament. Russerne har også kontrakter i forhold til gas- og olieudledning, som de også frygter vil forsvinde med Maduro. Så de er i den grad interesseret i, at han bliver, hvor han er. Trumps sikkerhedsrådgiver John Bolton har afsløret, at Maduro faktisk var på vej til at flygte med sine milliarder, men russerne bad ham blive på sin pind, og pegede på, at de havde været i stand til at lade Assad beholde sin magt i Syrien. Hvad kommer det her egentlig os ved? For det første, så bør vi moralsk altid bakke op om befolkninger, som gerne vil have en retsstat og demokrati, og for det andet, så har iranerne efterhånden lavet ulykker nok i Mellemøsten og Afrika. De har en finger med i rigtig mange konflikter. Ud over konsekvenserne for den venezuelanske befolkning har iranernes ageren altså også betydning for den internationale sikkerhedssituation, og derfor bør det selvfølgelig have større global interesse, hvad der sker - også på det sydamerikanske kontinent.”
Kilde: Børsen søndag, s. 24-26

Institutionelle anliggender: Populismeforsker Cas Mudde: ”Danmark er eksemplet på, hvordan det yderste højre er blevet normaliseret”
Information lørdag bringer et interview med populismeforsker Cas Mudde. ”Europaparlamentsvalget viser, at den yderste højrefløj er blevet normaliseret og gjort mainstream, men langtfra er så magtfuld, som den store omtale ellers giver indtryk af,” siger Mudde og tilføjer: ”Det er bemærkelsesværdigt, at man nu betragter det som en normaltilstand, at populistiske partier på højrefløjen er blevet de største partier i flere EU-lande. Og man forsøger at sælge det som en succes, at de traditionelle proeuropæiske partier formåede at fastholde et flertal i forhold til det ekstreme højre, når vi for ganske få år siden var bekymrede over, at EU-skeptiske højrenationalistiske partier nærmede sig blot ti procent i vælgertilslutning. Nu er de oppe på en fjerdedel af stemmerne.”
Kilde: Information lørdag, s. 12-13

Institutionelle anliggender: Midt i en politisk hedebølge
I ”Ulla Terkelsens Verden” i Jyllands-Posten søndag skrives der blandt andet: ”Vi er midt i en varm politisk hedebølge over hele Europa med en "renaissance", som Frankrigs Macron ville kalde det, for interessen for det europæiske projekt. Selv i Ungarn mærkes det. […] Men i Ungarn var valgdeltagelsen til EP-valget 28 pct. sidste gang og 43 pct. denne gang. Et flot demokratisk svulmen i Donaus bølger. […] Opmærksomheden i hele Europa omkring det nationale, EU-kritiske skvulp fik mange europæere til at spekulere over deres eget europæiske engagement eller mangel på samme. Var EU virkeligt så skrækkeligt, som kritikerne hævdede? Var kritikernes nationale alternativer til EU måske mere frygtindgydende end EU selv? Mange steder gik EU-kritikerne også frem, i store lande som Italien, Polen, Ungarn. I Frankrig slog den EU-kritiske Marine le Pen den EU-entusiastiske Emmanuel Macron og lavede flænger i hans svulstige visioner om europæisk "renaissance". […] Og brexit-forløbet på De Britiske Øer opfordrer ikke til direkte efterligning med henblik på gentagelse. […] Vi ser pendulet svinge mellem for og imod EU, for og imod nationalstaten. Bort fra det, vi troede optog mennesker mest, til nye problemstillinger. Vi ser pendulet svinge mellem menneskelige sejre og menneskelige nederlag. Intet under, at en stor del af Shakespeares dramaer er højpolitiske dramaer om Julius Cæsar, om Hamlet, om Macbeth, Antonius og Cleopatra, om en hel masse konger. Og danskerne er ikke engang færdige med at vælte sig i dramaerne i denne forsommers politiske hedebølge. Dramaerne bliver ved med et folketingsvalg. Tømmermændene bliver voldsomme og vil vare ind i den rigtige højsommer.”
Kilde: Jyllands-Posten søndag, s. 37

Institutionelle anliggender: May fortjener ingen medlidenhed
I en kommentar i Information mandag skriver Owen Jones, forfatter og journalist blandt andet: ”Spar mig for medlidenheden med Theresa May efter hendes tårevædede afskedstale. […] Lad os begynde med Brexit. Den officielle leave-kampagne og dens galde om migranter og flygtninge byggede på det fundament, hun som indenrigsminister havde skabt ved at køre varevogne med påskriften 'tag hjem' rundt i etnisk sammensatte lokalsamfund, ved at sprede ondsindede rygter om at være ude af stand til at deportere illegale migranter, blot fordi de havde en kat, og gennem et regime, hvor homoseksuelle asylansøgere så sig nødsaget til at filme sig selv have sex for at undgå at blive afvist. Der er kun én rød tråd i Mays ideologi, og det er forfølgelse af migranter. […] Mays premierministertid vil blive husket for at have skabt en atmosfære, hvor begreber som 'forræder' er blevet almindeligt. Ved at udnævne Boris Johnson som udenrigsminister skubbede hun de EU-medlemslande, som hun skulle indgå en aftale med, endnu længere væk og gjorde Storbritannien til grin. Af rent indenrigspolitiske hensyn holdt hun gang på gang flammetaler mod EU. […] Bedrag og uærlighed var hendes regimes primære kendetegn. Da De Konservative mistede deres flertal, blev May en zombiepremierminister. Og desværre, som enhver kender af genren kan bevidne, kan zombier udrette stor skade og er meget vanskelige at komme af med. […] Og lad os nu heller ikke glemme hendes udenrigspolitiske arv: salg af våben til Tyrkiets morderiske regime, støtte til saudiernes diktatur mens det regnede med britisk artilleri over Yemen, hvilket har afstedkommet nedslagtning af tusinder af uskyldige og skabt verdens værste humanitære katastrofe. Hvis du har et ledigt øjeblik til medfølelse, så send den i retning af Yemen, ikke til May. Det vil være let for De Konservative at give hende hele skylden. Men for at parafrasere George Osborne - der selv var en kaosarkitekt - så er de alle medskyldige. May-æraen var kaotisk, men noget meget værre kan lure forude. Indtil Storbritannien slipper fri af en regering ledet af et konservativt parti i opløsning, vil kaos ikke blot fortsætte, men brede sig. Sikke en arv at efterlade sig.”
Kilde: Information mandag, s. 2

Økonomi: Bøvl venter erhvervslivet i OECD’s nye skatteplan
De 129 medlemslande i Organization for Economic Cooperation and Development (OECD) er klar med en modernisering af de internationale skatteregler og i fredags fremlagde OECD et udspil, der blandt andet indeholder strammere regler for, hvordan multinationale selskaber kan rykke rundt på eventuelle overskud for at minimere skattebetalingen, nye regler om skat på digitalmarkedsføring og en global minimumsskat for alle multinationale selskaber. Det skriver Børsen mandag. OECD’s udspil kommer efter forårets indledende drøftelser og er et forsøg på at imødekomme det stigende pres i blandt andet EU for at sikre en fair skattebetaling fra de største tech-selskaber. Jacob Ravn, skattepolitisk chef hos Dansk Erhverv, frygter, at hvis OECD's nye skatteudspil bliver vedtaget, vil erhvervslivet få flere administrative byrder. En stribe EU-lande som for eksempel Frankrig og Spanien har nye skatter på digitale virksomheder på vej, men Danmark har været blandt de lande, der har været modstander af såvel nationale løsninger samt den EU-model med skat på omsætning, som har været på bordet.
Kilde: Børsen, mandag, s. 25

Sikkerhedspolitik: Der er behov for en ny aftale om sikkerhedspolitik i Arktis
Jyllands-Posten lørdag bringer et debatindlæg af Peter Viggo Jakobsen lektor, Forsvarsakademiet og professor, Center for War Studies, SDU. Han skriver blandt andet: ”Kritikken er haglet ned over den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo, siden han formastede sig til at kritisere Rusland og Kina i Arktisk Råd den 6. maj. Pompeo brød spillereglerne, der siger, at man ikke må drøfte sikkerhedspolitik i rådet. Han har derfor fået skylden for at starte en kold krig i Arktis. Det er noget sludder. Pompeo påpegede blot, at Rusland og Kina tager skridt i Arktis, som kan føre til kold krig, hvis de fortsætter. [...] Pompeos kritik af Kina i Arktisk Råd viser, at USA har erkendt, at Kina udgør en sikkerhedspolitisk udfordring i Arktis, som det er nødt til at prioritere. Det er imidlertid lige så tydeligt, at Trump-administrationen endnu ikke har lagt sig fast på en egentlig Arktis-strategi. Det giver Danmark og Grønland mulighed for at påvirke policyprocessen i Washington, præcis som det var tilfældet i 2007-08, da USA blev bekymret over Ruslands hensigter efter plantningen af flaget på havbunden under Nordpolen. Dengang greb København og Nuuk muligheden. Det bør de også gøre denne gang. Det er kun Rusland, USA (og de andre tre kyststater), som i forening kan håndtere Kinas voksende indflydelse. EU og NATO kommer aldrig til at være til større nytte i den sammenhæng, fordi de mange medlemslande aldrig vil kunne enes om tiltag, der kunne påkalde sig kinesernes vrede. De fem kyststaters interesser i Arktis er derimod så store, at det vil være prisen værd for dem. De har en stor fælles interesse i at fastholde deres privilegerede adgang til ressourcerne i Arktis og regulere og overvåge Kinas (og andre staters) voksende tilstedeværelse i området.”
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 28

Udvidelse: EU sparker Tyrkiet helt ud i kulden
EU-Kommissionen truer med, at Tyrkiet ikke bliver medlem, så længe Erdogan er ved magten. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Ifølge EU-diplomater retter EU-Kommissionens seneste statusrapport om optagelsesforhandlingerne så hård kritik mod Tyrkiet, at et tyrkisk medlemskab sandsynligvis bliver afblæst. EU henviser til, at situationen i Tyrkiet er blevet forværret i forhold til menneskerettigheder, retsvæsenet, ytringsfriheden og forfølgelsen af politiske modstandere, især kurdere. Erdogan har strammet grebet overalt og derudover er den tyrkiske økonomi lige nu langt fra at kunne klare EU's krav. ”Tyrkiet rykker længere og længere væk fra EU. Det ville være godt for alle - især tyrkerne - hvis denne tendens vendes,” siger EU's udenrigschef, Federica Mogherini. Tyrkiet mener, at kritikken fra EU er uretfærdig og ikke gengiver virkeligheden i Tyrkiet. Det fortæller en talsmand for udenrigsministeriet og Erdogan selv har kort meddelt, at Tyrkiet ikke vil bøje sig for dekreter fra EU.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 14

Retlige anliggender: Facebook taber Højesteretssag om europæeres personlig data
Berlingske mandag, skriver, at fredag afviste den irske højesteret Facebooks forsøg på at få standset Facebooks overførsel af europæeres data til USA, hvor beskyttelsen er dårligere. Den 9. juli 2019 begynder sagen ved EU-Domstolen, hvor EU-domstolen skal tage stilling til, om Facebooks metoder til at overføre brugernes personlige data - herunder de juridiske standardkontrakter samt hele EUs databeskyttelsesaftale ”Privatlivsskjold” er lovlige.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 2

Interne anliggender: Farvel og tak
Jyllands-Posten lørdag skriver blandt andet i sin leder: “EU-modstanderne havde det med at poppe op ved EU-folkeafstemninger, hvor de samlede stemmer på at tordne med bål, brand og glidebane mod unionen, for derefter at dykke ned i glemslens uforpligtende dyb. Ingen kunne stille dem til ansvar for deres tåbelige påstande, fordi de ikke var repræsenterede i Folketinget, og deres indflydelse i Europa-Parlamentetvar begrænset. JuniBevægelsen, som i mange år kørte parløb med SF, bukkede under, efter at SF opgav modstanden mod unionen og slog ind på en pragmatisk parlamentarisk vej. Nu bløder folkebevægelsen til Enhedslisten, og uanset hvad man må mene om Enhedslistens europapolitik, så er det dog et parti, som kan stilles til politisk og parlamentarisk ansvar. [...] At Danmark slæber rundt på fire EU-undtagelser, kan vi takke unionsmodstanderne for. Mange af dem har siden indrømmet, at de forudsætninger, som forbeholdene blev konstrueret på, ikke holdt. Igen var der tale om et skræmmebillede mod det store EU, som ville sluge den danske krone, nationalitet, politi og hær og indlemme det hele i et forenet Europa. Tankegangen vidner om en manglende forståelse af EU-samarbejdets karakter. Rina Ronja Kari giver i nederlagets stund Folkebevægelsen mod EU kunstigt åndedræt. »EU-modstanden fortsætter,« lød det fra den slagne kandidat. For vores skyld må EU-modstanden gerne fortsætte. Det er helt reelt at have forskellige politiske holdninger, men lad det ske inden for parlamentarismens normale rammer, hvor modstanderne står til ansvar for deres påstande. Så tager vi gerne debatten.”
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 24

Migration: Flygtninge og migranter snydes af fake news om grænseåbninger i Europa
Jyllands-Posten skriver mandag, at falske rygter har skabt nyt kaos ved en flygtningelejr i det nordlige Grækenland. At Balkan-ruten igen vil blive åbnet for flygtninge og migranter er kun falske rygter og hjælpeorganisationer frygter det kan være begyndelsen på en farlig tendens. ”Det spredte sig så hurtigt, som falske nyheder nu gør. Folk foretrækker at tro, hvad de ønsker,” fortæller Luca Curci, leder af UNHCR's kontor i Thessaloniki, til Jyllands-Posten og tilføjer: ”Frustrationen blandt asylsøgerne er voksende. Hvad der skete ved Diavatalejren, var en alarmklokke, der kan sætte gang i mere.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 14

Klima: Færre Flyrejser i EU gør intet for klimaet
Berlingske søndag bringer en kommentar af Mia Amalie Holstein, velfærdspolitisk chef i CEPOS og medlem af Etisk Råd. Hun skriver blandt andet: ”Stemmerne er talt op, parlamentspuslespillet er lagt, og europa-politikere hænger i lygtepælene for at pille valgplakater ned. Venstre blev som bekendt valgets store vinder, for ovenpå Brexit har EU-kritikken trange kår. Men det blev også et klimavalg, hvor særligt Radikale Venstre og SF vandt frem på en strategi om grøn omstilling. [...] I ugen op til valgkampen meldte samtlige EU-spidskandidater f.eks. ud, at de vil lukke Europa-Parlamentet i Strasbourg. Selve udmeldingen er en gammel traver, men argumentet var nyt: Hvert år udleder Europa-Parlamentet tonsvis af unødig CO2, lød det ifølge TV 2 fra samtlige spidskandidater til Europa-Parlamentet. [...] Spidskandidaternes udmelding er i min optik et klassisk eksempel på symbolpolitik. For flyrejser indenfor EU er kvotebelagt. Det betyder, at hvis EU-parlamentarikerne rejser mindre, så vil prisen på CO2-kvoterne på længere sigt falde. Det betyder igen, at det bliver billigere for f.eks. fabrikker at udlede CO2, hvorfor de vil udlede mere. På klimakontoen ender regnskabet omtrent i nul, mens mit tillidsindeks til europa-politikerne er i minus. [...] Det afgørende er, at de mennesker, vi nu har sat til at repræsentere os i EU, og som stormer ind på baggrund af en grøn dagsorden, har en grundlæggende viden og faglig forståelse for, hvordan kvotesystemet fungerer. De skal vide hvilken politik, der skaber resultater i modsætning til den, der bare er en dyrt købt resultatløs symbolpolitik.”
Kilde: Berlingske, søndag, s. 46

Institutionelle anliggender: Giv os en chance for at følge med i Bruxelles
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Kristoffer Ulldahl, statskundskabsstud., Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: ”For en uge siden stod jeg som valgtilforordnet til Europa-Parlamentsvalget på et valgsted i Sydhavnskvarteret i København. Om morgenen var forventningerne til valgdeltagelsen ikke høje. Men stemningen løftede sig i løbet af dagen, som vi oplevede, at flere vælgere end nogensinde tidligere strømmede til stemmeurnerne. Landet over mødte 66 procent af danskere op for at være med til at sætte en retning for den politik, der skal føres i Europa. Mit håb er nu, at europæisk politik ikke begraves de næste fem år, indtil danskerne igen kan tage stilling til, hvem der skal repræsentere dem i Bruxelles. […] Jeg håber derfor, at de danske medier og de nyvalgte parlamentsmedlemmer tager den høje valgdeltagelse som en opfordring til at gøre mere for, at de politiske diskussioner i Europa-Parlamentet når hjem til danskerne. Den høje valgdeltagelse viste, at danskerne gerne vil have indflydelse på EU-politik. Derfor synes jeg også, at vi har krav på nyhedsmedier og politikere, der løbende vil fortælle os om de politiske diskussioner, der foregår i Europa-Parlamentet.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 25

Institutionelle anliggender: Efter Europa-parlamentsvalget: Det gamle EU’s nedtur er kun lige begyndt
Kristeligt Dagblad bringer lørdag en kommentar af Matthias Heitmann, tysk journalist, forfatter og klummeskribent på magasinet Cicero. Han skriver blandt andet: ”Det er slående, hvor forskellige fortolkningerne af de europæiske valgresultater kan være. EU-systemet fejrer, at resultaterne tydeligvis ikke var så katastrofale som frygtet. Alligevel var valget overhovedet ikke en sejr for EU, som vi kender det. Tværtimod: De etablerede og førende europæiske partier fik aldrig samlet vælgerne omkring deres dagsorden. De har mistet deres flertal i Strasbourg. Næsten alle lande har oplevet fremkomsten af såkaldt populistiske partier. Som kommentatorer med rette påpeger, er den "populistiske" bevægelse på ingen måde forenet af en fælles vision. Hvis den overhovedet er forenet, så er det af den fælles fjende: det bureaukratiske EU og dets ikke-valgte samt centralistiske ledelse, EU-Kommissionen. [...] EU-modstanden er blevet styrket, på trods af at de vesteuropæiske medier har haft en tendens til at udråbe alle "populistiske" modstandere som nationalister eller endda nazister. Ved at fejre valgresultatet som en sejr for Europa ignorerer man på flere måder den voksende splittelse på kontinentet. […] Så længe Tyskland ikke har en progressiv politisk magt, der fundamentalt modsætter sig det udemokratiske EU-system, vil De Grønne kunne indtage dobbeltrollen, hvor de både er pro EU og imod systemet. Svækkelsen af de EU-stiftende parter er imidlertid et positivt budskab fra de europæiske vælgere. Det er ikke et antieuropæisk budskab, men et klart signal om modstand mod de gamle EU-partier.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8

Det digitale indre marked: Ingen spor af russiske trolde
EU's ledere frygtede, at russiske trolde ville sprede misinformation og forstyrre valget til EU-Parlamentet forrige søndag, men russisk misinformation kom aldrig for alvor til at spille en rolle op til valget. Få dage før valget konkluderede EU's egen kommunikationsenhed, East Stratcom, at russerne ikke havde organiseret en storstilet kampagne i forsøget på at påvirke valget, som især de baltiske lande i EU har advaret mod. ”Det er muligt, at den afskrækkelse, vi har udøvet, har haft en effekt. Det virker nogle gange, som om Rusland har sejret sig ihjel. For vi taler om misinformation, når der ikke er misinformation, og er virkelig oppe på dupperne og har nationale beredskaber. Det kan være, at man fra russisk side frygter, at det kan føre til repressalier. Der ser vi især fra amerikansk side, at man truer russerne med, at hammeren falder endnu hårdere, hvis de gør det igen,” siger Flemming Splidsboel, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i Rusland ifølge Politiken, mandag.
Kilde: Politiken, mandag, s. 3

Migration: Italien kriminaliserer hjælp til udsatte migranter
Indenrigsminister Matteo Salvini står bag nye stramninger i Italien, som rammer ngo'er og gør livet vanskeligere for migranter. Matteo Salvini dominerer nu det politiske liv totalt, skriver Politiken søndag. Ved europaparlamentsvalget fik han 34 procent af stemmerne mod 17 procent ved parlamentsvalget sidste år, hvilket gør ham til landets stærke mand. ”Der er ingen temaer på dagsordenen, som kan slå udlændingespørgsmålet. Italienerne ser urolighederne i Libyen ovre på den anden side af Middelhavet, hvor det kan gå helt galt. Italienerne føler, at de uden solidaritet og hjælp fra resten af EU står alene. Derfor tænker mange, at kun Salvini kan beskytte dem,” siger Paolo Borioni, kommentator og lektor ved universitetet La Sapienza i Rom ifølge Politiken, søndag. Han vurderer dog, at det ikke er sikkert, at Matteo Salvini på længere sigt bliver altdominerende, da mange mener, at han er for højreorienteret, og i Syditalien glemmer mange ikke hans udfald mod Syditalien i de år, hans parti hed Lega Nord. Men i tilfælde af nyvalg lige nu tegner alt dog til, at Salvini bliver landets nye regeringschef.
Kilde: Politiken, søndag, s. 10-11

Økonomi: Italien nægter at følge EU’s kurs
Jyllands-Posten mandag, bringer en kommentar af Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit. Han skriver blandt andet: ” Slagsmålet mellem EU-Kommissionen og Italien om landets budgetunderskud ser ud til at fortsætte efter valgsejren til Matteo Salvini ved det netop overståede EP-valg. [...] EP-valgets afslutning markerer også startskuddet til, hvad der meget vel kan blive en tilbagevendende hovedpine: diskussioner mellem EU-Kommissionen, der er administrator af EU's budgetregler, og Italien, som ret åbent udtrykker uendelig ligegyldighed over for selvsamme regelsæt. Og som har udsigt til at bryde det eftertrykkeligt. EU-Kommissionen kom for nylig med friske prognoser for vækst og budgetunderskud i alle EU's økonomier. Det bragte kortvarigt fokus på den svage vækst og den vanskelige budgetsituation i Italien. [...] Femstjernebevægelsen har modsat kritiseret Salvinis seneste udfald mod EU som uansvarlige, måske med tanke på den voldsomme effekt på økonomien, som budgetkonflikten i efteråret havde. De to regeringspartier vil givet få mere end svært ved at danne fælles front mod en EU-Kommission, der vil kræve en ny retning. Men skal det være Legas eller femstjernernes? Det må næsten være enten-eller, for de favner næsten diametralt modsatrettede prioriteter. [...] Selv om bruddet kan føre til en ny regering, der næsten givet vil føre en mere klar økonomisk politik (de færreste regeringer vil skulle spænde så bredt politisk som den siddende), så kan vejen derhen være så kaotisk og konfliktfyldt, at markedet sandsynligvis vil reagere skarpt på usikkerheden. Under den usikkerhed risikerer europæiske aktier og europæiske bankerat blive klemt.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 16

Sikkerhedspolitik: Kvinden der gjorde EU til et forsvarsprojekt
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Cecilie Felicia Stokholm Banke seniorforsker ved Diis, ph.d og Christine Marie Nissen forsker ved Diis, ph.d. De skriver blandt andet: ”Der var ikke de store forhåbninger til EU's nye, unge udenrigsminister, Federica Mogherini, da hun blev udpeget i 2014. Men her kort før et nyt EU-lederskab skal nedsættes, har EU faktisk har taget nogle afgørende skridt, som kan få betydning for Danmarks position i Europa [...] Men EU har faktisk under Mogherinis vagt taget et par væsentlige skridt hen imod udviklingen af en fælles forsvarspolitik. Det var Mogherini, der i 2016 stod bag lanceringen af en global strategi, hvor målet er at “styrke EU som et sikkerhedsfællesskab, der er parat til at afskrække, svare igen og beskytte sig selv imod eksterne trusler”, som der står i strategien. Siden da har EU fulgt hensigtserklæringerne op med en række konkrete initiativer, herunder igangsættelse af en hidtil aldrig anvendt EU-lov, der gør det muligt for grupper af villige EU-lande at indgå i et såkaldt permanent struktureret samarbejde, Pesco, om at samordne deres militære indsatser og udvikle deres kapacitet i fællesskab. [...] Ruslandsannektering af Krim, brexit og USA's anmodning om, at europæerne i højere grad skal tage vare på egen sikkerhed, har skabt momentum for en europæiskforsvarsdimension. Af samme årsag har regeringen anmodet Diis om at udarbejde en udredning om den seneste udvikling af EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, og hvad forsvarsforbeholdet betyder for Danmark i den sammenhæng. Udredningen skal ligge klar i november og skal ses som et vidensbaseret supplement til den diskussion, der foregår om de aktuelle konsekvenser af forsvarsforbeholdet. På det tidspunkt vil der være udpeget en ny høj repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, som vil komme til at få en afgørende rolle, når EU i de kommende år skal materialisere de nye forsvarsinitiativer.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 24