Mandag den 3. september

Tophistorier

Europa vil ud af USA’s skygge
Flere medier skriver om handelsrelationerne mellem USA og resten af verden. Berlingske lørdag skriver, at nye trusler om handelssanktioner torsdag strømmede fra den amerikanske præsident, Donald Trump. Hvis ikke Verdenshandelsorganisationen WTO ændrer kurs, vil USA melde sig ud. Trump er vred over, at WTO virker mere eller mindre handlingslammet over for Kina. Kineserne kom med i WTO i 2001, men der er stadig en række problemer med hensyn til samhandelen med Kina. ”Det kommer ikke til at ske, at Trump får USA meldt ud af WTO. Det er mere retorik. Da man oprettede WTO og meldte USA ind, var Kongressen med, og den skal også være med, hvis USA vil melde sig ud,” siger chefkonsulent Michael Bremerskov Jensen, Dansk Erhverv. ”Med præsident Trump ved man aldrig. Der er nogle jurister, som siger, at Trump ikke kan trække USA ud af handelsaftalen NAFTA, hvis Canada vil fastholde aftalen. Men det er han på vej til at gøre alligevel,” siger Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri. ” ”EU enig med USA i, at WTO fungerer ikke optimalt, men det er det bedste system, vi har. Det er meget bedre, hvis EU og USA går sammen om at forsøge at ændre WTO,” siger Michael Bremerskov Jensen. Trump truer også med told på europæiske biler, og i næste uge kommer sandsynligvis en liste med kinesiske varer for 200 milliarder dollar, der vil blive pålagt told. Udtalelsen kom på baggrund af, at EU’s handelskommissær, svenske Cecilia Malmstrøm, har foreslået, at både USA og EU sænker deres toldafgifter på personbiler til nul. Politiken søndag fortæller, at der er et markant europæisk holdningsskift på vej. Frustrationen over Donald Trump er nu så stor, at selv nogle af supermagtens nærmeste venner er begyndt at stille et både vigtigt og farligt spørgsmål: Hvordan slipper man fri af USA’s totale dominans af verdens valuta og finanssystemer? Topministre fra Tyskland og Frankrig er vrede over, at amerikanske sanktioner, som dem, der de seneste uger er indført mod Iran og Rusland, kan tvinge europæiske selskaber og banker til at følge trop, fordi de frygter at blive udelukket fra at handle med USA. ”Sammen med Tyskland er vi fast besluttet på at opbygge et uafhængigt europæisk eller fransk-tysk finansieringsredskab, som tillader os at undgå at blive ofre for følgeskader fra amerikanske sanktioner. Jeg ønsker, at Europa bliver et selvstændigt kontinent, og det indebærer at have helt uafhængige finansinstrumenter. De eksisterer ikke i dag,” sagde Frankrigs finansminister, Bruno Le Maire. Samme dag lød det i Berlin fra den tyske udenrigsminister, Heiko Maas: ”Vi er nødt til at styrke Europas autonomi og uafhængighed inden for handels-, økonomi- og finanspolitik.” Politiken søndag skriver også, at præsident Trumps udsending Marshall Billingslea, har været i Danmark for at forklare sanktioner mod danske firmaer, der vil handle med Iran. USA truer dog ikke sine allierede, og det transatlantiske bånd er helt intakt, forsikrer han. ” Formålet med vores besøg her i Danmark er at følge op over for en NATO-allieret på en lang række emner. Vi har haft virkelig gode diskussioner med jeres regering. Både om helt aktuelle emner som Nordkorea, Rusland og Iran, men også om andre emner af meget følsom karakter omkring terrorfinansiering og andre diskussioner med de danske myndigheder. Vi har brug for, at vore venner forstår, hvor store truslerne er, og vi vil se handling. Snak i EU er ikke nok.”
Politiken, søndag, s. 12; Berlingske, lørdag, s. 6-7; Børsen, mandag, s. 25, 26 (03.09.2018)

Prioritede historier

Italien truer Europas indsats mod menneskesmuglere
Jyllands-Posten skriver søndag, at den italienske regering ikke længere vil acceptere, at de migranter, som EU’s Operation Sophia-skibe redder op af Middelhavet, landsættes i Italien. Operationen, som vurderes som en succes, fordi antallet af omkomne migranter i Middelhavet er faldet markant siden missionen blev indledt, løber til udgangen af 2018, og hvis den skal forlænges, kræver det enstemmighed blandt alle 28 medlemslande, inklusive Italien. Små 50.000 migranter er blevet reddet under Operation Sophia i løbet af de sidste tre år, og selv om de kun udgør omkring 10 procent af de migranter, der samlet er kommet til Italien, så kræver landets regering, at andre lande skal tage del i modtagelsen. “Hvis vi får det 117. nej fra Europa, så er vi nødt til at vurdere, om vi skal fortsætte med at bruge penge på en fælles mission, hvor hele byrden ligger på bare et land,” sagde Matteo Salvini, indenrigsminister og leder af partiet Lega, i denne uge. “Europa skriver om solidaritet alle steder. Vi taler om det hele tiden. O.k. - nu er der så en pragtfuld mulighed for at vise det,” sagde landets udenrigsminister, Enzo Milanesi. EU’s regeringschefer mødes senere på måneden i Salzburg for på ny at diskutere migrationsudfordringen.
Jyllands-Posten, søndag, s. 10 (03.09.2018)

EU vil indføre sommertid året rundt
Flere medier skriver, at EU er på vej til at droppe den fælles ordning om sommertid og vintertid. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at alle lande i EU siden 2001 har stillet på urene to gange om året. Men nu åbner kommissionsformand Jean-Claude Juncker altså for, at der skal gøres op med vintertid, som normaltid også kaldes. Det sker med henvisning til en online EU-undersøgelse, hvor et overvejende flertal af de 4,6 millioner, der deltog hen over sommeren, vendte tommelfingeren nedad for de kunstige hop i tid. ”Vi vil beslutte dette i dag, og så vil det blive sendt videre til medlemslandene og Europa-Parlamentet,” sagde Juncker. Historiker og samfundsforsker Michael Böss opfatter både EU-spørgeundersøgelsen og Jean-Claude Junckers reaktion som ren symbolpolitik. ”Det er en øvelse, der skal signalere, at EU er en demokratisk organisation, som er parat til at lytte til, hvad EU-borgerne mener og ønsker. Men det er jo ikke et vigtigt spørgsmål på den måde. Det er mere sådan et, man kan sidde og diskutere i familien eller blandt venner. Det virker som en mærkelig prioritering fra hans side at spille så kraftigt ud med det,” siger Michael Böss. Det ventes, at Juncker tager emnet op den 12. september, når han holder sin årlige tale om unionens tilstand. Det er EU-Parlamentet og medlemslandenes regeringer, der har det afgørende ord i sagen.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1, 7; Berlingske, lørdag, s. 11; Politiken, lørdag, s. 5; Ekstra Bladet, mandag, s. 2 (03.09.2018)

Portugal kvittede EU’s sparekrav - nu blomstrer landets økonomi
Politiken skriver søndag, at Portugal i 2015 gik imod sine kreditorer - EU og den internationale valutafond (IMF) - og højnede mindstelønnen, bragte arbejdsugen tilbage til 35 timer og annullerede en pålagt lønnedgang på 10 procent til offentligt ansatte. Siden er den økonomiske vækst vendt tilbage, og arbejdsløsheden lyder i dag på 6,7 procent, hvilket er lavere end før krisen. Ifølge Portugals økonomiminister, Manuel Caldeira Cabral, skyldes udviklingen, at landet gik bort fra at følge kreditorernes krav. “Erhvervslederne turde ikke investere. De var skeptiske over for, om der ville komme økonomisk vækst igen, fordi forbrugerne havde mistet deres økonomiske tryghed, da deres lønninger blev sat ned, så forbruget var faldet,” siger Manuel Caldeira Cabral. Samtidig har regeringen gjorde det lettere for virksomheder at investere ved at bruge af deres egenkapital, forklarer han og konkluderer: “Sparepolitikken bragte høj arbejdsløshed med sig uden at forbedre vækstmulighederne. Det ledte til mere fattigdom og ulighed. Det er ikke en socialt ansvarlig politik,” siger Manuel Caldeira Cabral.
Politiken, søndag, s. 8 (03.09.2018)

Facebook vil læse dine tanker, og Google vil koble din hjerne til internettet
Politiken bringer søndag et interview med den amerikanske journalist og forfatter Franklin Foer, som advarer om, at vi er på vej til at gøre os afhængige af maskiner, der kontrolleres af en lille samling techgiganter, som har delt verden imellem sig. Løsningen, mener Foer, skal blandt komme fra EU, der med sin databeskyttelseslov (GDPR) samt skatte- og monopolsagerne mod Google, Apple og Facebook er gået i gang med både at regulere techgiganterne og genopbygge beskyttelsen af vores privatliv. Samme avis bringer en kommentar af Sammy Ketz, som er en af 120 medunderskrivere på et manifest, der opfordrer medlemmerne af Europa-Parlamentet til at stemme for nye regler, der skal beskytte udgiveres ejerskab til deres værker online. Han skriver blandt andet: “Vi vil ikke længere æde den løgn, som Google og Facebook spreder: at et direktiv om nærtstående rettigheder vil true folks mulighed for gratis adgang til internettet. Nej, den gratis adgang vil bestå, fordi internetgiganterne, der nu benytter journalistisk indhold uden at betale, sagtens kan honorere medierne uden at bede forbrugerne om penge. […] Jeg er overbevist om, at de medlemmer af parlamentet, som er blevet vildledt af lobbyister, nu forstår, at den gratis adgang til internettet ikke er i spil. Hvad der er i spil her, er pressefriheden, for når aviserne ikke har flere journalister, vil den frihed, som støttes af alle parlamentsmedlemmer uanset politisk side, være væk.”
Politiken, søndag, s. 7, 14-15 (03.09.2018)

Overvågning og ytringsfrihed
Berlingske bringer søndag en kommentar og en kronik af henholdsvis Amalie Lyhne, politisk kommentator, skribent og foredragsholder, og Ask Hesby Krogh, næstformand i Digitalt Ansvar. Amalie Lyhne skriver blandt andet: “I denne uge droppede regeringen efter højlydte protester fra både borgere og eksperter at overvåge alle danskeres elforbrug. Ideen var at udvide Udbetaling Danmarks beføjelser, så data om elforbrug kunne samkøres med data om bopæl og på den måde afsløre snyd med sociale ydelser. […] Forslaget ville efter al sandsynlighed være i strid med EU’s nye persondataforordning: Man må ikke skifte hensigt og bruge indsamlede data til noget andet end det oprindelige formål. […] Man bør aldrig stole blindt på staten, for der kan altid ske fejl og misbrug, når mennesker er involveret.” Ask Hesby Krogh skriver om regulering af sociale medier: “Den danske stat har pligt til at garantere vores ytringsfrihed. Derfor har vi i dag en verserende Tibet-sag. […] Havde Facebook slettet tibetanske flag fra danske demonstranters sider, havde det også bare været surt show. For Facebook bestemmer selv, hvad der må og ikke må ligge på Facebook. […] Et tredje argument for ikke at regulere er, at det er svært at regulere virksomheder, som agerer globalt på nettet. Dette er imidlertid mere et vilkår end et argument i sig selv for ikke at gøre noget, og argumentet står heller ikke så stærkt i og med, at et land som Tyskland, der skal følge de samme konventioner og EU-lovgivning som Danmark, er lykkedes med at lovgive. EU er også aktiv på dette område. Så måske er det herfra, at reguleringen på længere sigt vil komme, hvis vi ikke selv formår at gøre en indsats.”
Berlingske, søndag, s. 36, 38 (03.09.2018)

Danmark hyrer ekstra toldere for at undgå Brexit-kaos
Politiken skriver lørdag, at de danske myndigheder ansætter 50 nye medarbejdere, der skal sikre, at Danmark er klar, hvis briterne ender med at forlade EU til næste år uden en aftale om det fremtidige forhold med unionen, og tusindvis af britiske varer dermed pludselig skal fortoldes på deres vej ind i Danmark. “Vi har besluttet at mande voldsomt op ved at ansætte 40-50 nye medarbejdere i Toldstyrelsen. Ansættelserne begynder allerede i næste uge,” siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) og fortsætter: “Når vi kommer i en situation til næste forår, hvor vi kan risikere et hårdt Brexit, så skal vi være klar. I forberedelserne i Toldstyrelsen arbejder man med dette scenarie - det værst tænkelige scenarie. Det er derfor, at man mander voldsomt op med så mange ekstra medarbejdere,” siger Karsten Lauritzen. “Vores forberedelser sker i et nært samarbejde med de andre EU-lande,” fortæller han. Samme avis bringer et interview med den anerkendte Harvard-politolog Pippa Norris, som mener, at resultatet af Brexit-afstemningen ikke skyldtes økonomi og arbejdsløshed, men snarere faktorer som kulturelle værdier, alder og uddannelsesniveau. Berlingskes leder handler søndag om Brexit. Avisens lederskribent skriver blandt andet: “Det ser noget nær umuligt ud, men alligevel må vi prøve. Det mest uforudsigelige i Brexit-forhandlingerne er den usikre politiske situation i London, hvor May går fra krise til krise. Fra EU-siden må linjen være både imødekommende og realistisk. Uden at svække EU’s sammenhængskraft skal vi på lang sigt sikre et nyt, tæt forhold mellem EU og Storbritannien. Det mål må vi ikke tabe af syne.”
Politiken, lørdag, s. 7, 11; Berlingske, søndag, s. 2 (03.09.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Danske Vognmænd forsvarer S-kritik af social dumping
Altinget bringer mandag et debat-indlæg af Erik Østergaard, administrerende direktør i DTL-Danske Vognmænd. Han skriver blandt andet: “Det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet, Ole Christensen, svingede for nylig krabasken over en række organisationer, der de facto accepterer eller lukrerer på social dumping på transportområdet i EU. Når man slår så hårdt, som Ole Christensen gør det i sit i øvrigt glimrende indlæg, så må man også forvente nogle reaktioner. Og jeg skal da lige love for, at reaktionerne heller ikke udeblev. Både ITD og DI har således følt sig kaldet til at opponere mod parlamentsmedlemmets skarpe kritik. Men tilbage står Ole Christensens kritik, som både er nødvendig og relevant.”
Altinget, mandag (03.09.2018)

Arbejdsmarkedspoltik

Grov udnyttelse af regler sker også i Norden
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Ole Christensen, medlem af Europa-Parlamentet (S). Han skriver blandt andet: “Der er meget på spil for danske chauffører og vognmænd og for hele den europæiske transportbranche. Et centralt spørgsmål og stridspunkt er, hvilke løn- og arbejdsvilkår chauffører skal have krav på, når de kører i andre lande end der, hvor de er ansat. Jeg tror fuldt og fast på, at vi kun gennem et princip om lige løn - for samme arbejde på det samme sted - kan komme social dumping og unfair konkurrence til livs.”
Altinget, mandag (03.09.2018)

Institutionelle anliggender

Danmark har ingen venner i EU - og det er vores egen skyld
Berlingske bringer lørdag en kommentar af Marlene Wind, professor på statskundskab og på iCourts på jura, Københavns Universitet. Hun skriver blandt andet: “En ny og meget grundig undersøgelse fra European Council of Foreign Relations, som først offentliggøres i sit fulde omfang i oktober, viser, at flere lande slet ikke har de venner i EU, som de selv gik og bildte sig ind. Det ser heller ikke godt ud for Danmark. Især i lyset af Brexit sætter undersøgelsen på spidsen, at vi ligger tæt på sidstepladsen, når det kommer til andre EU-landes opfattelse af os som et land, man gider bruge tid på at blive gode venner med. […] Altingets Rikke Albrechtsen har spurgt manden bag undersøgelsen, Josef Janning, hvad årsagen kan være. Hvorfor opfatter de andre ikke Danmark som et vigtigt land at alliere sig med? Janning siger, at Danmark pga. vores forbehold og et EU-skeptisk folketing sjældent byder aktivt ind med forslag til ny fælles EU- politik. De danske forbehold isolerer Danmark på nogle, for de andre lande helt centrale områder som forsvarspolitik, økonomisk politik og retspolitik.”
Berlingske, lørdag, s. 10 (03.09.2018)

Hvorfor melde sig ud af EU?
I et debatindlæg i Berlingske mandag, skriver Tomas Dyrbye, cand.merc. og formand for Den Konservative Vælgerforening i Hørsholm: ”I forhold til EU er naboskabet lige så sikkert som naboskabet i opgangen, eller måske endnu mere fasttømret, da naboer trods alt flytter engang imellem, mens vi nok ikke skal forvente os, at Frankrig eller Tyskland flytter. Selv England flytter ikke, selvom de prøver. Norge tror, at de aldrig er flyttet hjemmefra, men sandheden er jo, at de heller ikke kunne klare sig uden EU. […] Naboskaber kræver, at man positivt og konstruktivt møder op til forsamlingerne, stemmer og deltager i debatterne - i vejlauget, i ejerforeningen eller i Europa. Vi har, som et super velfungerende demokratisk land med høj levestandard, rigtigt meget at byde på i EU. Vi må opgive frygten for naboerne og deltage fuldt og helt i samarbejdet, nøjagtigt som vi alle gør det i vores nære miljøer.”
Berlingske, mandag, s. 26 (03.09.2018)

Interne anliggender

S efterlyser argumenter for at afskaffe forbehold
Altinget mandag skriver, at SF's udmelding om, at man er parat til at diskutere en ophævelse af de fire danske EU-forbehold, får tilslutning hos både Socialdemokratiet og Venstre. De to partier er dog langtfra enige om, hvad diskussionen skal føre til. Hos Socialdemokratiet er man således ikke parate til at lade diskussionen munde ud i en folkeafstemning. "Vi vil også gerne diskutere forbeholdene. Vi ser bare ingen grund til at afholde folkeafstemninger, uden at der er tvingende omstændigheder, der gør, at vi skal af med forbeholdene. Vi mangler at høre et argument for, hvorfor det er bydende nødvendigt at afskaffe forsvarsforbeholdet," siger Socialdemokratiets EU-ordfører, Peter Hummelgaard, med henvisning til statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) udmelding tirsdag, om at han gerne så forsvarsforbeholdet afskaffet over tid. Det kvitterede SF for ved at erklære sig parate til at tage en diskussion om ophævelse af forbeholdene.
Altinget, mandag (03.09.2018)

Klima

Grøn omstilling besværliggøres af regler
Politiken fortæller mandag, at de populære grønne el-certifikater er vildledende. Det mener Olivier Corradi, en af arkitekterne bag et grønt elnet, der bruger elbiler til at lagre den grønne strøm. Olivier Corradi arbejder derfor på at få EU til at lave reglerne for de grønne certifikater om, så de bliver bundet til det relevante elnet og kun gælder i en time. ”En anden af de store barrierer for den grønne omstilling er CO2-kvoterne. Ligesom de grønne certifikater blev de egentlig indført for at fremme den grønne omstilling. Men kvoterne er så billige - det koster omkring 20 euro eller cirka 150 kroner at udlede et helt ton CO2 - at der reelt ikke er noget økonomisk incitament til at bruge vedvarende energi,” siger Corradi.
Politiken, mandag, s. 6 (03.09.2018)

Landbrug

EU underkender dansk myndighed
I et debatindlæg skriver Hans Sønderby Christensen advokat, Sønderby Legal og Patrick Goergen, advokat, Etude Goergen: ”EU-Domstolen har for nylig afgjort, at Landbrugsstyrelsen i en årrække har anvendt det forkerte beregningsgrundlag, når styrelsen har trukket danske landmænd i deres EU-støtte. Den danske regelanvendelse beroede på EU-Kommissionens tilkendegivelse. Fortsat uafklaret, om Landbrugsstyrelsen har hjemmel i EU's regler til at foretage en reduktion i støtten for tilsidesættelse af skærpede nationale regler.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 13 (03.09.2018)

Sikkerhedspolitik

Nato er den mest succesrige alliance i verdenshistorien, men det er ikke en garanti for, at den kan fortsætte
Politiken bringer lørdag et interview med folketingsmedlem for Venstre Mads Fuglede. Han siger blandt andet: “Vi i Europa befinder os i en fase, hvor vi er uenige om, hvad der er rimeligt at betale for det nødvendige forsvar. Både uenige om, hvorvidt Trump er rimelig, når han kræver, at de europæiske medlemmer af alliancen betaler mere, og om, hvorvidt der er nogle lande, vi skal forsvare. Nato er den mest succesrige alliance i verdenshistorien, hvilket ikke er nogen garanti for, at den kan fortsætte i den form, vi har kendt den. Hvis medlemmerne ikke længere kan enes om at inddæmme Rusland eller sende fælles missioner til f.eks. Mellemøsten, så står vi med en gevaldig udfordring.”
Politiken, lørdag, s. 4 (03.09.2018)

Pest over Vesten
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Søren Pind, forhenværende folketingsmedlem for Venstre og forhenværende minister. Han skriver blandt andet: “Over hele verden støder de legitime myndigheder sammen med de ledende kræfter bag. I USA, hvor en række undersøgelser sætter kriminelle bag tremmer og afdækker dybt kriminelle forhold. I Storbritannien, hvor svindel med valgmidler i forbindelse med EU-afstemningen har været manifest. Ja, vi ser endda noget lignende i Danmark, hvor myndighederne er ved at undersøge misbrug af EU-midler i Dansk Folkeparti. Det er tid at forsvare den eksisterende samfundsorden, som den afspejles i vores grundlov, i den europæiske grundtanke, i den amerikanske uafhængighedserklæring og de frihedsrettigheder, der har skabt de enestående samfund, vi lever i. I modsat fald vil det gå, som det gik med Syrien. Den, der gemmer sig bag en mur, taber.”
Berlingske, lørdag, s. 16 (03.09.2018)

Udvidelse

Balkan fordøjer sin historie: Også grænser skal kunne flyttes
Jyllands-Posten bringer søndag en klumme af Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: “En væsentlig hindring på Serbiens og Kosovos vej mod EU er, at Beograd aldrig har forsonet sig med Kosovos udtræden af Serbien. […] Er der fred i luften over Balkan? Måske. Vucic agter sig til Pristina, Grækenland og Makedonien bilægger deres navnestrid. Makedoniens udenrigsminister, Nikola Dimitrov, konstaterer, at ‘den eneste holdbare løsning på Balkanproblemer er grænsernes gradvise bortfald, en region af venskabeligt samarbejdede lande, alle medlemmer af EU.’ […] Balkan fordøjer - trods alle vanskeligheder - sin historie og nærmer sig virkeligheden, støttet af fredsprojektet EU.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 24 (03.09.2018)

Økonomi

Sparepolitik er ved at ødelægge Vesten
I et debatindlæg i Berlingske lørdag, skriver Yanis Varoufakis, professor i økonomi og tidligere græsk finansminister: ”Ingen politik er mere selvdestruktiv i krisetider end en bestræbelse på at sikre overskud på statsbudgettet for at holde den offentlige gæld i ave. Nøjsomhed, med andre ord. Så her på vej mod tiårs jubilæet for Lehman Brothers' kollaps er det måske på sin plads at stille spørgsmålet, hvorfor denne nøjsomhed eller sparepolitik er blevet så populær i den vestlige politiske elite efter finanskrisens udbrud i 2008. […] Den allestedsnærværende nøjsomhed afspejler derfor en overordnet dynamik, som står sin prøve i Vesten, fordi tre magtfulde politiske stammer arbejder for det. Modstandere af Big Government finder sammen med europæiske socialdemokrater og skatteforskrækkede republikanere. Resultatet er ikke alene unødige trængsler for en stor del af menneskeheden. Det er også et forvarsel om en evig spiral af stadigt større ulighed og en kronisk mangel på stabilitet.”
Berlingske, lørdag, s. 11 (03.09.2018)