Mandag den 30. januar

EU i dagens aviser
28.-30. januar 2017

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Danske virksomheder går glip af penge fra Juncker-planen

Jyllands-Posten skriver mandag, at Danmark er et af de EU-lande, der får mindst ud af den såkaldte Juncker-plan, der årligt skyder mange milliarder euro ind i den europæiske økonomi. Det viser tal fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Planen, der er opkaldt efter formand for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker, blev lanceret i efteråret 2014, og det er meningen, at der skal investeres i alt 315 mia. euro i infrastrukturprojekter og finansiering til virksomheder. I 2016 blev der ifølge EIB indgået investeringsaftaler til en værdi af 75,37 mia. euro, men heraf er kun 0,51 mia. endt i Danmark. Anders Ladefoged, underdirektør i Dansk Industri, mener, at der skal skabes mere opmærksomhed om mulighederne for danske virksomheder i Juncker-planen. Jyllands-Posten skriver desuden, at EIB-formand Werner Hoyer mandag fremlagde Juncker-planens resultater for 2016. Hoyer advarede om, at der stadig er mange SMV’er rundt om i Europa, der ikke har adgang til finansiering. EU-Kommissionen har nu foreslået at tidshorisonten for Juncker-planen skubbes til 2020 og at beløbet hæves til 630 mia. euro i alt.

Kilder: Jyllands-Posten, mandag, Erhverv, s. 1, s. 6-7

Institutionelle anliggender: May og Trump mødtes i Washington

I en analyse skriver Berlingske, at den britiske premierminister, Theresa May, fik mest ud af mødet med mødet med den amerikanske præsident, Donald Trump, i sidste uge. May påpegede, at Trump "bakker 100% op om NATO", og May fik også Trump til at nedtone sin støtte til brugen af tortur. Disse pointer kan blive vigtige, når Storbritannien skal forhandle med EU. Trump støttede også Storbritanniens udmeldelse af EU, men da Storbritannien ikke kan forhandle med USA, før man officielt er ude af EU, kan dette give forhandlingsmæssigt bagslag for både Storbritannien og USA. Information skriver, at Trumps bekræftelse af interessen i en hurtig, bilateral handelsaftale er vigtig økonomisk set og styrker May i forhandlingerne med EU. EU-kollegaer er dog ikke imponerede over briternes flirten med Trump, hvilket også kan skade forhandlingsklimaet forud for brexit. Ifølge Jyllands-Posten roste Trump Storbritanniens kommende udtræden af EU, og May forklarede, at briterne har brug for en god handelsaftale med USA, der kan fungere som et alternativ til EU's indre marked.

Kilder: Berlingske, søndag, s. 8; Berlingske, lørdag, s. 3; Information, mandag, s. 20; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Tyskland holder fast i grænsekontrol
En ny rapport fra den tyske ngo Pro Asyl viser, at flygtninge i mange tilfælde føres med vold tilbage til Tyrkiet, når de er på grænsen til Bulgarien, skriver Information. Disse tilbagesendelser strider mod menneskerettighedskonventioner, men EU-Kommissionen stoppe ikke problemet. Tyskland vil fra marts begynde at sende flygtninge tilbage til Grækenland, og det forarger Harald Glöde, som er fra ngo’en Borderline Europe, fordi han mener, at tiltaget primært har til formål at forbedre Angela Merkels chancer ved det tyske præsidentvalg i september. Dimitris Avramopoulos, som er EU-kommissær for migration, har afvist, at Tysklands beslutning skyldes det kommende valg.

Kilde: Information, lørdag, s. 14

Migration: I Athen sælger flygtningedrenge sex for 10 euro
Flygtningedrenge ned til en alder på 15 år prostituerer sig selv i Athen for at overleve, skriver Information. Siden landets grænser blev lukket sidste år, er desperationen steget blandt flygtninge. Det sker samtidig med, at EU-Kommissionen i december anbefalede, at andre EU-medlemslande skal kunne sende flygtninge til Grækenland igen fra marts. Flere menneskerettighedsorganisationer påpeger, at EU's Dublin-system ikke fungerer, og at der ikke bliver omfordelt flygtninge fra Grækenland til andre lande. EU-kommissær Dimitris Avramopoulos siger, at dette er nødvendigt for at lancere en ny Dublin-ordning.

Kilde: Information, mandag, s. 10

Migration: 6.500 flygtninge fanget i Serbien

Mindst 6.400 flygtninge er fanget i Serbien, hvor de venter på grænsen til EU-nabolandene åbner, skriver Politiken. En af dem, den 17-årige Asif fra Afghanistan, siger, at mange forsøger at snige sig over grænsen, men ofte vender tilbage til Serbien efter mishandling af EU-landens grænsemyndigheder.

Kilde: Politiken, søndag, PS, s. 22

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: Fri bevægelighed er et eksperiment
Fri bevægelighed i EU har vist sig som et stort eksperiment, skriver forfatter Lars Olsen i Jyllands-Posten. Han påpeger, at indkomstforholdet mellem de rigeste og fattigste lande i EU er 1:8, hvilket har fået så mange indbyggere i Østeuropa til at rejse til Vesteuropa, at de østeuropæiske lande står over for en "demografisk bombe". Olsen skriver, at de østeuropæiske regeringer fokuserer på de kortsigtede fordele ved fri bevægelighed og derved forhindrer en ændring af reglerne. Ligeledes har EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, sagt, at den frie bevægelighed ikke vil blive ændret.

Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 14

Handel: EU åbner døre for dansk eksport
EU er en langt mere attraktiv handelspartner end mellemstore lande som Canada, fordi EU kan indgå frihandelsaftaler med andre lande og blokke, skriver Ole Wehlast, forbundformand for Fødevareforbundet NNF, og Asger Krogsgaard, næstformand for Landbrug & Fødevarer, i Jyllands-Posten. Når EU’s topfolk forhandler om adgang til nye markeder, kan de tilbyde andre landes virksomheder adgang dette marked. Japan er eksempelvis et vigtigt marked for danske virksomheder, og lykkedes EU med en handelsaftale, vil den danske eksport til Japan vokse med 70% ifølge tal fra analysehuset Copenhagen Economics.

Kilde: Ekstra Bladet, mandag, s. 15

Handel: Trump skaber tvivl om globalt handelssystem

Jyllands-Posten skriver, at præsident Donald Trumps opgør med frihandel kan få store konsekvenser for verden. Ifølge Jacob Funk Kirkegaard fra tænketanken Peterson Institute for International Economy i Washington får det amerikanske paradigmeskift den konsekvens, at EU vil få et større ansvar for at opretholde det globale handelssystem. EU's handelskommissær, Cecilia Malmström, har udtalt, at EU siden Trumps valgsejr har kunnet mærke stigende interesse fra flere lande, herunder Mexico, i at indgå nye frihandelsaftaler med EU. Også Børsen fortæller, at Trump er i gang med at gøre op med grundlaget for den globale samhandel. Politiken skriver, at Trump og den britiske premierminister, Theresa May, i sidste uge mødtes i Washington for bl.a. at diskutere en bilateral handelsaftale.

Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 10; Børsen, mandag, s. 17; Børsen, mandag, Investor, s. 8

Institutionelle anliggender: EU og Trump

EU bør samarbejde med Trump i stedet for at belære ham, siger USA's tidligere NATO-ambassadør Kurt Volkerham i et interview med Politiken. Volkerham mener, at valget af Donald Trump er udtryk for den samme skepsis, man kan se i EU. Trump har kritiseret både Nato, CIA og EU, men ikke Rusland. Volkerham maner til ro og påpeger, at Trumps regering består af folk med solide udenrigspolitiske instinkter, og som er meget skeptiske over for Rusland og alle andre stærke ledere. Den amerikanske forfatter Anne Applebaum siger desuden i et interview med Politiken, at Storbritanniens udtrædelse af EU banede vejen for Trump. Hun mener, at Marine Le Pen, Trump, Geert Wilders og Nigel Farage alle hader EU og NATO, og at de ikke bryder sig ikke om international handel. Ifølge Jyllands-Posten mener fem tidligere danske udenrigsministre, at Trump har overrasket ved at holde sine valgløfter. Danmark var ikke forberedt på dette, men Per Stig Møller (K) forudser, at EU-landende nu vil stå mere sammen omkring det udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde. I en kronik i Politiken skriver direktør i Tænketanken Europa Bjarke Møller, at indsættelsen af Trump som ny præsident i USA kan få store konsekvenser for EU. Trump støtter Brexit og lægger op til splittelse af Europa. Møller mener derfor, at EU må lægge afstand til USA, undgå at blive undermineret af de højrenationalistiske bevægelser og fokusere på at styrke sig selv, så unionen bliver i stand til at løse blandt andet migrationsudfordringerne. Møller ønsker et EU, der samles om de oprindelige demokratiske kerneværdier, og som samlet er frontløber for verden.

Kilder: Politiken, lørdag, Debat, s. 2; Politiken, søndag, s. 10; Jyllands-Posten, søndag, s. 6; Politiken, mandag, Debat, s. 5

Institutionelle anliggender: Juncker er lige så slem som Trump, mener Berlingske
Jean-Claude Juncker, der er formand for EU-Kommissionen, er den værste mand at have som formand for kommissionen på det værst tænkelige tidspunkt, skriver Berlingske i sin leder. Mange er bekymrede for, at Donald Trump for nylig er tiltrådt som præsident i USA, men ifølge Berlingske burde det bekymre ligeså mange, at Juncker er formand for kommissionen på et tidpunkt med store internationale kriser. Juncker har især været dårlig til at håndtere flygtningekrisen, og hans vigtigste opgave burde nu være at genfinde EU's demokratiske forankring og sætte grænser for EU.

Kilde: Berlingske, søndag, Magasin, s. 28

Institutionelle anliggender: Borger-drevne forslag bliver ofte forkastet af politikerne

Folketinget er ved at indføre en ordning, så politikerne skal behandle forslag som 50.000 eller flere vælgere har skrevet under på, men erfaringer fra udlandet viser, at borgernes ideer ofte bliver afvist, skriver Jyllands-Posten. Professor Helle Krunke fra Københavns Universitet har undersøgt disse såkaldte brogerdrevne forslag i EU og flere andre lande, og hun konkluderer, at effekten er relativt begrænset. Bl.a. EU-Kommissionen kan opfordres til at fremsætte et lovforslag, hvis 1 million EU-borgere ønkser det. Kun tre gange er det lykkedes at samle så mange vælgere om en sag, og ingen af gangene har kommissionen gjort borgernes forslag til deres eget. Dermed er succesraten i EU op 0%.

Kilde: Politiken, søndag, s. 2

Institutionelle anliggender: Hvorfor svigter politikerne EU?
Ritt Bjerregaard skriver i debatindlæg i Ekstra Bladet, at de danske politikere skal løse problemerne for folk i bunden af samfundet, som der er blevet flere af. Hun skriver, at EU og medlemslandende bliver nødt til at gøre noget i forhold til de mennesker. Derudover må de danske politikkere stoppe med at interessere sig for det, som de mener bør ændres i EU, da EU er indenrigspolitik. Hun mener, at løsningen er omfordeling eller retfærdighed og ikke at overlade problemerne til højrenationale partier, hvis svar er en udmelding af EU.

Kilde: Ekstra Bladet, mandag, s. 13

Institutionelle anliggender: Briter og EU peger fingre ad hinanden
Ansvaret for den usikkerhed, som mange EU-borgere oplever, ligger hos de 27 EU-lande foruden Storbritannien, mener mange konservative brexit-tilhængere, skriver Jyllands-Posten. De 27 EU-lande har nægtet at diskutere situationen for at finde en løsning, før Storbritannien formelt forlader EU. Grunden til den manglende diskussion ligger delvist i, at en hurtig aftale med Storbritannien langtfra er løst med løftet om at alle kan blive boende. Der skal indgås aftaler om retten til at arbejde, gå i skole, adgang til lægehjælp, om hvem der betaler, samt hvordan regningen skal beregnes. De enkelte EU-landes krav vil afhænge af profilen af den befolkningsgruppe, som de skal sikre.

Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 11

Institutionelle anliggender: Brexit sender danskere ind i immigrationssystemet
Immigrationsmyndighederne i Storbritannien skal have både lønsedler, jobkontrakter, lejekontrakter og andre papirtyper fra fem år tilbage, når danskere søger om opholdskort for at sikre deres fremtid i landet efter brexit, skriver Jyllands-Posten. Som følge af Storbritanniens udtrædelse af EU har et stigende antal EU-borgere søgt om opholdstilladelse, og i tredje kvartal af 2016 har regeringen afgjort ansøgninger fra omkring 56.000 EU-borgere, hvoraf 148 er danskere. Ved at modtage opholdstilladelse undgår man som EU borger to års usikkerhed, som vil følge Storbritanniens exit.

Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 1 og s. 10

Institutionelle anliggender: EU’s fallit

I mandagens Berlingske skriver Ulrik Høy, at EU for alvor gik op i limningen under den græske finanskrise, men ”banesåret” kom i efteråret 2015, hvor millioner af migranter væltede ind over grænserne. Høy mener, at vi kapitulerede til ”de civile invasionsstyrker i skikkelse af migranter og FN-konventioner”, selvom migrantstrømmen repræsenterede ”det største missionsfremstød for islam nogensinde”. Og ifølge Høy gjorde vi det, fordi ”konventioner er gud for demokratiets ledere”.

Kilder: Berlingske, mandag, s. 23

Institutionelle anliggender: Kommende valg vil få stor betydning for Europa
Valgene i fire af EU’s seks grundlæggende nationer, Frankrig, Italien, Tyskland og Holland, vil definere en ny tid og påvirke den politiske balance i Europa, skriver Jyllands-Posten i en analyse. Trump er frontfigur for mange af de nationalistiske partier i Europa, og alle de nationalistiske partier i de fire lande ønsker at forlade EU. Matteo Salvini fra italienske Lega Nord mener, at de kommende valg bliver et opgør med euroen.

Kilde: Jyllands-Posten, søndag, Indblik, s. 8

Interne anliggender: Schultz bliver SPD’s kanslerkandidat

Flere aviser fortæller, at Tysklands socialdemokratiske parti, SPD, i weekenden valgte Martin Schulz, den tidligere formand for Europa-parlamentet, som partiets kanslerkandidat ved forbundsdagsvalget i september. Han bliver dermed manden, der skal udfordre Angela Merkel til posten som kansler.

Kilder: Berlingske, mandag, s. 15; Børsen, mandag, s. 16; Ekstra Bladet, s. 10; Metroxpress Aarhus/Vest, mandag, s. 3; Jyllands-Posten, s. 8; Information, mandag, s. 5; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3; BT, mandag, s. 11

Interne anliggender: Præsidentvalg i Frankrig

Politiken skriver, at Frankrigs tidligere premierminister Manuel Valls kæmper mod sin tidligere undervisningsminister Benoit Hamon om at blive socialisternes præsidentkandidat. Hamon forlod ministerposten i protest mod regeringens politik. Han mener, at præsident Hollande brød løftet om at skabe en koalition af EU-lande, som skulle gøre op med nedskæringspolitikken i EU. Men ifølge Valls var der intet alternativ til den politik, da skattestigningerne var nødvendige for at følge EU's krav. Berlingske skriver i en leder, at de to stærkeste kandidater er Marine Le Pen fra det EU- og indvandringskritiske Front National og den konservative François Fillon, hvis indvandringspolitik i valgkampen ikke har ligget langt fra Le Pens. Frankrig har siden starten spillet en afgørende rolle i det europæiske projekt, og det er svært at se et samlet Europa, uden at Frankrig er med, mener avisen.

Kilder: Politiken, lørdag, s. 10; Berlingske, mandag, s. 24

Kultur: Kritik af lukkethed om brugen af midler til Aarhus 2017

Politiken skriver, at det på hjemmesiden for den europæiske kulturhovedstad Aarhus 2017 fremgår, at arrangørerne bruger i alt 318,7 mio. kr. på kunst og kultur ud af et budget på cirka 450 mio. kr. Det er dog uklart, hvordan pengene konkret fordeles mellem de flere hundrede projekter og arrangementer, der er på programmet for Aarhus 2017. Ifølge mediejurist Vibeke Borberg fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skaber det tvivl om, hvorvidt projektet er et, vi som danskere skal have tillid til og være stolte af. Det samlede budget for Aarhus 2017 er en blanding af statslige midler, fondspenge, støtte fra EU og fra kommunerne i Region midtjylland. Initiativet blev lanceret i 1985 af EU’s ministerråd med det formål at bringe EU’s befolkninger tættere på hinanden.

Kilde: Politiken, mandag, Kultur, s. 3

Sikkerhedspolitik: Danmark og NATO har brug for et stærkt EU
Det har længe været et problem, at kun få af Natos medlemslande bidrager med 2% af deres BNP, som er traktatfastsat, skriver Anders Aaselund Høier, embedsmand og tidligere udsendt, i et debatindlæg i Jyllands-Posten. De fleste NATO-lande er EU-lande og er derfor også en del af EU's fælles forsvars-og sikkerhedspolitik. En ny handlingsplan for forsvarsområdet vil derfor ifølge EU-kommissionen udnytte alle EU-instrumenter, inklusive inklusive finansiering og traktaternes fulde potentiale, for at opnå tilstrækkelig strategisk autonomi.

Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 15

Udvidelse: Græsk mistillid til Tyrkiet

Tyrkiets justitsministerium kræver for anden gang, at de græske myndigheder udleverer otte tyrkiske soldater, der flygtede til Grækenland efter det militære kupforsøg mod præsident Erdogan, skriver Information i sin leder. Præsident Erdogans udtalelser om at indføre dødsstraf og fængsling af kurdiske politikere har nedsat EU-kandidaten Tyrkiets omdømme som retsstat, og den græske højesteret har derfor afvist at sende dem retur.

Kilde: Information, lørdag, s. 2