Mandag den 30. november

Tophistorier

Den perfekte storm samler sig over Storbritannien
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om de afsluttende forhandlinger om en handelsaftale mellem EU og Storbritannien. Jyllands-Posten lørdag skriver, at den britiske regering har lavet et dokument, som tegner et dystert scenarie omkring, hvad der kan se de kommende måneder. Uanset om der indgås en handelsaftale med EU eller ej, vil briterne gå en usikker fremtid i møde på grund af corona-pandemien, influenzasæsonen, oversvømmelser og en økonomi, der er i dyb krise. I forbindelse med EU-forhandlingerne er status nu, at der er skrevet 600 siders lovtekst, som beskriver hovedparten af en ny aftale, men der er stadig uenighed på flere punkter, især omkring fiskeriet. Der er også fortsat problemer med fair konkurrence. EU kræver, at briterne lever op til EU-standarder inden for eksempelvis miljøområdet og statsstøtte for at få adgang til det indre marked. Storbritannien mener, at det så betyder, at briterne skal leve op til EU's regler, hvilket ikke var meningen med brexit. "Vi er i de afgørende dage af forhandlingerne, men helt ærligt, så kan jeg ikke sige, om det ender med en aftale. Vi vil gøre vores til, at det sker, og vi er klar til at tænke kreativt. Men vi går ikke på kompromis med det indre markeds integritet," sagde EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen til EU-Parlamentet onsdag. Politiken skriver søndag, at de direkte brexit-forhandlinger har været suspenderet, da EU's chefforhandler Michel Barnier måtte gå i karantæne på grund af nærkontakt med en coronasmittet. Karantænen var fredag aften overstået, og han kunne derfor rejse til London for at genoptage forhandlingerne om forholdet mellem EU og Storbritannien, når briterne træder ud af EU til nytår. I Børsen kan man mandag læse, at tiden for at opnå en aftale mellem EU og Storbritannien er ved at løbe ud. Efter forhandlingerne er blevet genoptaget i London, lyder det dog for alvor, at tiden er ved at løbe ud. Den britiske udenrigsminister Dominic Raab sagde søndag i et BBC-program, at den kommende uge bliver “en meget vigtig uge, den sidste rigtigt store uge”. Embedsmænd i Europa-Parlamentet har angiveligt meddelt EU's chefforhandler Michel Barnier, at det bliver vanskeligt at nå den parlamentariske godkendelse inden nytår, hvis en aftale ikke ligger klar senest på onsdag. En kilde i parlamentet bekræfter over for Børsen, at der kun er få døgn tilbage at løbe på. En af de helt store knuder i forhandlingerne er fiskeriet. Fredag rapporterede irske RTE og avisen Financial Times, at EU har tilbudt en reduktion på 15-18 procent af de europæiske fiskekvoter i britisk farvand. Ifølge Financial Times ønsker briterne dog en reduktion på 80 procent, og i flere britiske medier blev tilbuddet af regeringskilder afvist som “latterligt.” Både Danmark og andre lande, ikke mindst Frankrig, har stået hårdt på kravet om en langsigtet aftale om fiskeri. I EU's forhandlingsmandat er kravet, at adgangen til fiskeri skal bevares uændret. Og det ser altså fortsat ud til, at parterne står langt fra hinanden. På Nationen i Ekstra Bladet mandag kan man læse et debatindlæg af Henrik Skov fra Esbjerg. Han skriver blandt andet: "Talrige EU-eksperter og EU-journalister har travlt med at tale Storbritannien ned i et stort, sort hul, hvis EU's betonsystem og UK ikke kan blive enige om en handelsaftale. Der er næsten ingen grænser for, hvor galt det vil gå med de 80 millioner briter, hvis det ender med et hårdt brexit 1. januar 2021 - en nul aftale. [...] Sandheden er, at EU har presset UK til det yderste, og det bryder et frihedselskende folk som briterne sig ikke om. Ved et hårdt brexit vil Storbritannien stå over for en toldmur til EU-landene, der en overgang vil give stigende priser og mistet eksport. Men EU gambler med en vaskeægte stormagt, der historisk set altid har klaret sig fremragende. [...] Når medlemslandene ser UK ånde frit uden snærende EU-bånd og regeltyranni, vil andre lande måske følge efter. EU-bureaukraterne ryster på hånden. Et hårdt brexit er en ægte bombe under hele EU-systemet: EU er på spanden."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 20; Politiken, søndag, s. 11; Børsen, mandag, s. 24; Ekstra Bladet, mandag, s. 22 (30.11.2020)

Prioritede historier

Lukasjenko vil trække sig efter ny forfatning
Flere af weekendens aviser skriver, at Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, fredag har udtalt, at han vil trække sig, når en ny forfatning er på plads. "Jeg vil ikke arbejde som præsident med jer under en ny forfatning," lød det fra Lukasjenko. Oppositionen er dog ikke sikker på, at man kan stole på Lukasjenko, skriver Politiken lørdag. "Det er bullshit," siger Franak Viacorka, som er Svetlana Tikhanovskajas politiske rådgiver. I august blev Lukasjenko udråbt som vinder af det hviderussiske præsidentvalg, men resultatet er ikke blevet anerkendt af store dele af det internationale samfund, herunder USA og EU. Valget har medført store protester i Hviderusland mod Lukasjenko, der i folkemunde bliver kaldt 'Europas sidste diktator'. Den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ønsker, at der skal indføres flere sanktioner mod personer tæt på Lukasjenko, så der kan blive sat turbo på en proces, der på sigt skal bane vejen for en ny politisk ledelse i landet. Det skriver Information lørdag. "Det er positivt, at Lukasjenko har indset, at hans tid som præsident er ved at være forbi. Han hører ikke hjemme i et præsidentpalads. Men jeg er meget skeptisk over for, om en diktator som Lukasjenko uden videre går af," sagde Jeppe Kofod, efter at Lukasjenko har udtalt, at han vil træde tilbage fra sin post, når en ny forfatning er på plads.

Berlingske bringer lørdag en analyse af ruslandskorrespondent, Emil Rottbøll, der blandt andet skriver: "Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov var torsdag i Hviderusland, og landets mangeårige diktator Aleksandr Lukasjenko så helt forkert ud i ansigtet, da Lavrov for rullende TV-kameraer bemærkede, at han skulle hilse fra præsident Vladimir Putin. ’Han mindede især om det, I blev enige om i Sotji,’ sagde Lavrov og henviste til den pinlige sceance fra september, hvor en stærkt presset Lukasjenko virkede villig til at love Putin hvad som helst, hvis blot Rusland ville holde hånden under hans vaklende regime. Og fredag eftermiddag kom så den overraskende melding fra Lukasjenko selv: ’Med den nye forfatning vil jeg ikke længere være jeres præsident,’ lød ordene midt under et besøg på et hospital med coronapatienter i hovedstaden Minsk. [...] Siden det seneste forfalskede præsidentvalg i august, hvor Lukasjenko hævede at have vundet med 80,1 procent af stemmerne, har utilfredse demonstranter næsten dagligt krævet hans afgang. Både EU og USA har nægtet at anerkende resultatet og i stedet indført sanktioner mod Lukasjenko og de øvrige ansvarlige for valgsvindelen og den efterfølgende voldelige nedkæmpelse af protesterne. Ruslands præsident Putin valgte derimod at styrke båndene til Lukasjenko og give regimet en livline i form af et nyt milliardlån, der kunne give de afgørende støtter i hæren og politiet en vished om, at de fortsat holdt på den stærkest hest - og at de fortsat ville få løn. Til gengæld lovede Lukasjenko at ændre forfatningen, gøre præsidentposten mindre magtfuld og udskrive nyvalg for at imødekomme den udbredte utilfredshed i samfundet. [...] Lukasjenko har nedsat en arbejdsgruppe til at skrive en ny forfatning, og ifølge det russiske Ria Novosti skulle de allerede være i gang med et tredje udkast, da Lukasjenko ikke brød sig om de to første. I begyndelsen 2021 skal arbejdsgruppen efter planen være klar med et udkast til forfatningsændringerne, der så skal diskuteres i offentligheden. ’Jeg vil aldrig tillade, at nogen fusker med vedtagelsen af den nye forfatningen, eller at nogen skulle snyde ved det efterfølgende valg. Selv hvis det betyder, at det ikke bliver, som jeg ønsker,’ sagde Lukasjenko under fredagens hospitalsbesøg. [...] Selv om alt nu tyder på, at Hviderusland faktisk får en ny forfatning - og måske endda en ny præsident - er det ikke det samme som, at landet er på vej mod demokrati. Eller at vi har set det sidste til Lukasjenko."
Information, lørdag, s. 8; Politiken, lørdag, s. 17; Berlingske, lørdag, s. 8 (30.11.2020)

Likvideringen af iransk atomforsker øger spændingerne i Mellemøsten
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om drabet på den iranske atomforsker Mohsen Fakhrizadeh, der har ført til alvorlig optrapning af spændingerne i Mellemøsten. Forskeren blev fredag slået ihjel på åben gade nær den iranske hovedstad ved en nøje planlagt likvideringsaktion. Han er en af op mod ti iranske forskere, der er blevet dræbt af ukendte gerningsmænd, skriver Berlingske mandag.Iran beskylder sin ærkefjende Israel for at stå bag angrebet. Israels premierministers kontor har forholdt sig tavs om spørgsmålet, mens en israelsk militærtalsmand siger om likvideringen, at Israel ikke ønsker at ”kommentere forlydender i udenlandske medier”. Ifølge den danske Irananalytiker og stifter af konsulentvirksomheden Iran Market Consulting, Misha Zand, er det ikke usandsynligt at Israel står bag angrebet. Det skriver Politiken lørdag. "Det er meget oplagt at se til Israel. Det er ikke hundred procent sikkert, at angrebet kommer herfra, men det er bestemt heller ikke usandsynligt. Ifølge de medier, som er tæt på den iranske revolutionsgarde, er det Israel, der står bag. Og så er der kommet nogle rapporter ud i løbet af ugen, der har tydet på, at Israels præsident, Benjamin Netanyahu, skulle have lagt stort pres på Donald Trump for, at der skulle udføres angreb på Iran. Denne type rapporter er ikke usædvanlige, men på det seneste har de taget fart," siger Misha Zand. Ifølge Misha Zand kan motivet for drabet relatere sig til Irans omstridte atomprogram. Iran indgik i 2015 en atomaftale med blandt andre USA og EU, som betød, at Iran skulle afvikle sit atomprogram, i bytte for at omverdenen hævede de omfattende sanktioner, der var mod landet. Aftalen er sidenhen faldet fra hinanden, idet USA's præsident, Donald Trump, ikke mente, at Iran levede op til sine forpligtelser, og derfor trak USA ud af aftalen. Donald Trump, der fik Irans mest magtfulde general, Qasem Soleimani, dræbt ved et droneangreb tidligere i år, har heller ikke udtalt sig om drabet på Mohsen Fakhrizadeh. I Mellemøsten er der nu stigende frygt for, om Israel vil bruge Trump-administrationens sidste uger til at foretage flere væbnede angreb. En talsmand for EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, har karakteriseret drabet som en ”kriminel handling” og har opfordret ”alle parter til at forholde sig rolige og udvise maksimal tilbageholdenhed”.

I en analyse i Berlingske mandag skriver Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, Kristian Mouritzen, blandt andet: "En af Irans topforskere i atomprogrammet, Mohsen Fakhrizadeh, er blevet slået ihjel på åben gade. [...] Den israelske efterretningstjeneste Mossad får skylden, selv om det i lige så høj grad kan være Saudi-Arabien eller for den sags skyld et af de utallige andre lande, der frygter et atombevæbnet Iran, som står bag drabene. Et ved vi dog: Den amerikanske præsident, Donald Trump, sad for et par uger siden med en række dokumenter leveret til Det Hvide Hus af en eller flere af de amerikanske efterretningstjenester. Papirerne fortalte, at Iran forlængst havde produceret en tilstrækkelig mængde lavt beriget uran til at kunne producere to atombomber, og at Iran var så langt, at det var et spørgsmål om tid, før landet kunne melde sig i klubben af atommagter. En foruroligende oplysning. For hvis ikke Iran bliver bremset af andet og mere end af den haltende atomaftale, som EU, Rusland og Kina holder fast i, så bryder et atomkapløb løs i Mellemøsten. For to uger siden var verden sandsynligvis tæt på krig i Mellemøsten. Donald Trump havde ifølge oplysninger fingeren på knappen til USAs konventionelle missiler, der formentlig skulle bombe Irans lovlige og mindre lovlige reaktorer og atomforsøgsanlæg. Får Iran atomvåben, vil Saudi-Arabien blive den næste nation i regionen med atomvåben ud over Israel, som allerede har disse våben. [...] Et uhyggeligt perspektiv, som i hvert fald Israel og Saudi-Arabien vil gå meget langt for at undgå - inklusiv at blive beskyldt for at myrde iranske topatomfysikere. Men vil Israel gå længere? Svaret er entydigt ja. Israelsk militær har tidligere rettet angreb mod lande, der var i færd med at producere atombomber - som Syrien og Irak. [...] Israel vil sammen med USA gå meget langt for at forhindre Iran i at besidde atomvåben med det terrornetværk, landet finansierer. Det egentlige spørgsmål er dog, hvor langt USA vil gå. [...] Det vil være let for præsident Trump at iværksætte et målrettet angreb mod Iran, men nu er spørgsmålet, om regimet i Teheran slår til først. For Iran har ikke for alvor gengældt USAs drab på general Soleimani. [...] Scenariet med en krig mellem Iran på den ene side og USA og Israel på den anden vil dog hurtigt inddrage Saudi-Arabien og de øvrige golflande og kan brede sig ind i Irak, hvor Iran har kontrol med de shiamuslimske grupper, der udgør et flertal i landet. Og derfra kan en krig sprede sig videre til Syrien og til Libanon og dermed til Israels nordgrænse og for den sags skyld videre til Gazastriben, hvor Hamas kontrollerer den lille ørkenstribe. Og Hamas er aldeles afhængig af Iran. Altså kan en forskers død varsle en storkrig i Mellemøsten, selv om alle håber, at parterne besinder sig."
Politiken, lørdag, s. 10; Information, mandag, s. 8-9; Berlingske, mandag, s. 6 (30.11.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Hummelgaard vil forhindre EU-mindsteløn i Danmark: Det skal være udtrykkeligt, ufravigeligt, umistolkeligt mejslet i sten
EU-kommissionens forslag fra oktober om europæisk mindsteløn har samlet de danske politikere om at forsvare den danske model med frivillige lønaftaler mellem arbejdsmarkedets parter og derfor besøgte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) Folketingets Europaudvalg torsdag, skriver Altinget. Temaet var "Hvordan beskytter vi bedst vores danske arbejdsmarkedsmodel mod indblanding fra EU?". Hummelgaard mener, det er vigtigt, at regeringen gør, hvad den kan, for at et vedtaget direktiv ikke åbner for individuelle lønrettigheder i fremtiden. "Det kan ofte være vanskeligt at indgå kompromiser i Rådet og EU-Parlamentet. Her kan det være fristende at lade en bestemmelse være uklar, hvis det er det, der skal til for at få et flertal. Og så er det jo, at EU-Domstolen kan få et spillerum for fortolkning. Det har vi set mange gange før, og det skal vi forhindre," sagde Hummelgaard og fortsatte: "Det skal være så udtrykkeligt, ufravigeligt, umistolkeligt mejslet i sten, at direktivet ikke giver individuelle rettigheder."
Altinget (30.11.2020)

Det digitale indre marked

Tech: Du orker sikkert ikke mere virus, men måske truer en digital pandemi
I en techanalyse i Politiken lørdag, skrevet af finansanalytiker Frank Hvid Petersen, kan man blandt andet læse: "Onsdag aften blev internetkæmpen Amazon ramt af en virus, der peger mod en fremtid med digitale pandemier. [...] Allerede torsdag morgen amerikansk tid var problemerne tilsyneladende løst. Og kun få danske virksomheder og privatpersoner mærkede noget til nedbruddet. Men det var ikke desto mindre en klar påmindelse om, at coronakrisens hidtidige vindere, de gennemdigitaliserede mestre inden for ehandel, gaming, sociale medier og web-møder i skikkelse af firmaer som Amazon, Zoom, Facebook, Google og Netflix ikke skal føle sig alt for sikre på fremtiden. For hvad nu, hvis der dukker en digital pandemi op, som lammer vores stadig mere internetafhængige og digitaliserede samfund? Nedbruddet aktualiserer også spørgsmålet, om Danmark og EU kan leve med, at størstedelen af vores erhvervsliv og samfundet generelt er afhængige af cloudløsninger fra amerikanske techgiganter? [... ] På EU-plan har man i flere år arbejdet på at opbygge en EU-baseret cloudinfrastruktur. En målsætning, som man her i 2020 for alvor har skruet op for i EU, ifølge advokat med speciale i techjura Jesper Løffler Nielsen fra Focus Advokater. EU-Kommissionen skriver selv, at det er en kernemålsætning forat øge EU's suverænitet, og i sidste måned underskrev alle EU-lande en erklæring om at ville arbejde sammen om udvikle en EU-cloudløsning.
Politiken, lørdag, s. 14 (30.11.2020)

Finansielle anliggender

Finansmarkederne kan se frem til støtte mange år endnu
Bjarne Kim Kogut, chefanalytiker, Arbejdernes Landsbank, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag blandt andet: "Selv om verdensøkonomien stadig står med begge ben sunket dybt ned i coronakrisen, fortsætter aktiv priserne opad. [...] Det er usædvanligt i krisetider, og skal man lede efter forklaringer, dukker centralbankernes historisk lempelige pengepolitik op som den allerførste. [...] EU-Kommissionen udsendte for nylig en opdateret prognose på EU-landenes statsgæld, som i mange tilfælde nu ligger højere end under finans- og statsgældskrisen. Det samme gælder USA. Hertil kommer, at også virksomhedernes og borgernes gæld er rekordhøj i mange lande. Alt det taler for, at centralbankerne skal stramme pengepolitikken op på et tidspunkt, når vaccinerne forhåbentlig har fået bugt med covid-19, og verdensøkonomien kan vende tilbage til mere normale tilstande. Man kan derfor tænke lidt over, hvordan den fremtidige stramning af pengepolitikken mon bliver grebet an. [... ] Historien taler for, at det bliver meget gradvist og forsigtigt. I hvert fald hvis den amerikanske centralbanks måde at stramme pengepolitikken på i 2016-2018 bruges som model."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14 (30.11.2020)

Verden venter på det økonomiske morgengry
Hakon Redder, udenrigsredaktør på Børsen, skriver i en økonomisk analyse i mandag blandt andet: "Vacciner vil overvejende sandsynligt åbne en måske endda stærk økonomisk optur i 2021. Men inden truer nye bølger med covid-19 til vinter. [...] Værst er det nu i USA med knap tre uger med daglige rekorder i indlagte. Alligevel er fokus i store dele af den globale debat på timingen af det ventede morgengry. Når vaccinerne er udbredte, og tilværelsen og økonomien nærmer sig en normalisering. At finansmarkederne i vidt omfang har taget forskud på normaliseringen, er velkendt. [...] Man kan investere i futures på udbytter fra europæiske banker. Sidste onsdag var det en ganske fornuftig pengeanbringelse. Da Yves Mersch, der sidder i ledelsen af ECB, fortalte, at bankerne måske kan få lov igen at udbetale udbytte næste år, sprang prisen på udbyttefutures i vejret med 11 procent. [...] Covid-19 kan komme i en tredje og fjerde bølge. Det har bl.a. Tysklands Angela Merkel og Storbritanniens Boris Johnson advaret om, og det vil endnu en gang ramme serviceerhvervene og oplevelsesindustrierne. Men det gælder også konsekvenserne af brexit, der sker ved årsskiftet, og det gælder truslen om, at Polens og Ungarns usvækkede veto mod EU's budget og store hjælpepakke på 750 milliarder euro fastholdes, så EU i begyndelsen af 2021 ikke kan iværksætte den historisk store fælles finanspolitiske lempelse. Politisk vil det fylde meget i de kommende uger og måneder. Men intet taler for, at det over hele forløbet af 2021 vil vælte læsset."
Børsen, mandag, s. 23 (30.11.2020)

Grundlæggende rettigheder

EU's grænseagentur er tynget af afsløringer
Jyllands-Posten søndag bringer en artikel om anklagerne mod EU's grænseagentur, Frontex, som er med til at bryde de grundlæggende regler, som EU selv sætter højt. Annegret Kohler har en central og principielt vigtig opgave som uvildig intern vagthund over for EU's grænsevagt, Frontex. Med titel af "ansvarlig for grundlæggende rettigheder" skal Kohler holde øje med, om Frontex overholder de internationale regler og menneskerettigheder, som EU så ofte hylder og prædiker over for slyngelstater andre steder i verden. "Agenturet vil altid blive kritiseret, fordi forvaltning af grænser er et særdeles delikat område. Det er svært at finde den rigtige balance mellem sikkerhed og grundlæggende rettigheder, selv om de burde være ubetingede. Da vi startede i 2012, blev der groft sagt ikke talt om rettigheder. Meget er sket siden, og det har hjulpet, at medier og den eksterne verden kigger mere på os. Men der er stadig mere arbejde at gøre, og det skubber vi på for," siger hun. Anklager om pushbacks, hvor grænsevagter med magt afviser og skubber migranter tilbage fra grænsen - og dermed fratager dem muligheden for at søge asyl, der ellers er en fundamental menneskerettighed - er i årevis rejst mod Ungarn, Kroatien og Grækenland. Beskyldningerne afvises rutinemæssigt og er svære at dokumentere.
Jyllands-Posten, søndag, s. 18-19 (30.11.2020)

Egypten eskalerer kampen mod menneskerettighedsforkæmpere
De egyptiske myndigheder har efter Joe Bidens valgsejr i USA intensiveret jagten på menneskerettighedsgrupper, skriver Information lørdag. For nylig føjede en egyptisk domstol menneskerettighedsforkæmperen Mohamed al-Baqer til 'terroristlisten'. Det er ligeledes sket for andre oppositionspolitikere og for den fremtrædende blogger og aktivist Alaa Abdelfatah. Amnesty International og Human Rights Watch har krævet en reaktion på situationen i Egypten. EU, Frankrig og Tyskland har for nylig udtrykt "bekymring" over de egyptiske myndigheders behandling af menneskerettighedsgrupper, hvilket har mødt modstand fra repræsentanter fra den egyptiske regering. "Egyptens kritikere har forbrudt sig imod principperne om national suverænitet og indblanding i interne anliggender," lød det fra de egyptiske myndigheder til kritikken fra EU.
Information, lørdag, s. 28 (30.11.2020)

Hurra for ny whistleblowerordning. Nu skal alle kende den
Politiken bringer lørdag et debatindlæg af jurist, Aysel Küçüksu, der blandt andet skriver: "Endelig har den danske offentlige sektor fået whistleblower-ordninger på plads takket være et EU-direktiv, som blev vedtaget i 2019. [...] Ligesom vi er en rollemodel for resten af verden, når det handler om korruption, bør vi også være et foregangsland, når det handler om anerkendelse og indførelse af whistleblower-ordninger. Retten til at sige fra over for magthavere er en af de vigtigste demokratiske værdier, som bør fremmes, og whistleblower-ordningerne gør præcis det."
Politiken, lørdag, s. 7 (30.11.2020)

Handel

Østasiatisk handelsblok afkobler USA
I et debatindlæg i Politiken mandag af Flemming Ytzen, journalist på Politiken, kan man blandt andet læse: "Når en hersker kan opdele sine potentielle og reelle modstandere i mindre enheder, der adskilles af uenigheder, vil han bestemme sin orden uden overvældende brug af direkte magt. Det er essensen af den handelsblok, som for nylig er skabt på et virtuelt topmøde i den vietnamesiske hovedstad, Hanoi. Verden skal til at vænne sig til nyt akronym, RCEP, der direkte oversat står for Regionalt Omfattende Økonomisk Partnerskab. Centeret er de ti sydøstasiatiske lande i Asean-sammenslutningen, men den brutale nyhed i konstruktionen er, at flere traditionelle USA-allierede i Østasien har tilsluttet sig en handelsblok, der de facto er under kinesisk overhøjhed. [...] Beijing har hurtigt og effektivt udfyldt det tomrum, som fire år under Donald Trump har efterladt verden i. Karakteristisk for klodens aktuelle tilstand dannes RCEP på et tidspunkt, hvor den abdicerende amerikanske supermagt er i vildrede om sin egen fremtid og er optaget af at håndtere interne spændinger. [...] Selvfølgelig er der usikkerheder i kanten til denne blok, for hvad gør Rusland og Indien? På den anden side af Rusland står et tøvende Europa og skal nydefinere relationerne med Kina i form af en investeringsaftale, som Bruxelles og Beijing forsøger at få på plads inden årsskiftet. Putins Rusland er delt i hensynet til sine to vigtigste handelspartnere, Tyskland og Kina. Strategerne i Moskva har utvivlsomt et ønske om at være en økonomi, der sammenkobler Østasien med EU og i næste række Iran. [...] Hvad EU angår, bliver Tysklands holdning afgørende, fordi Europas største og vigtigste økonomi tegner sig for halvdelen af hele EU's eksport til Kina. Til sammenligning udgør den tyske eksport til USA under en tredjedel af EU's salg af varer vestover."
Politiken, mandag, s. 7 (30.11.2020)

Institutionelle anliggender

Covid-19-vaccine rummer en skjult etisk omkostning
I Jyllands-Posten lørdag kan man læse et debatindlæg af Julie Luna Bayer, cand.mag., som blandt andet skriver: "Kapløbet om at udvikle en covid-19-vaccine først er i fuld gang. Selv om det betyder, at mange firmaer springer de ellers traditionelle dyreforsøg over, foregår de stadig masser af steder i kampen for at finde en vaccine og i mange andre sammenhænge. [...] Dyreforsøg benyttes i dag i vid udstrækning ikke kun til medicinudvikling, men også til videnskabelig grundforskning og til industriel forskning, herunder for eksempel toksikologitestning inden for landbruget. England, Frankrig og Tyskland er de største udøvere i Europa. Danmark udfører årligt omkring 300.000 dyreforsøg, heraf omkring halvdelen til medicinske formål. Dyreforsøg med kosmetik og import af kosmetik testet på dyr har siden 2013 været forbudt, dog kun inden for EU. [...] Ser vi på listen over de 212 vacciner, som p.t. er under udvikling jorden rundt, kommer under 42 procent fra EU-lande ifølge oplysninger fra WHO den 12. november. [...] Jeg ved, det er naivt at tro, at dyreforsøg blive udfaset lige foreløbig. Jeg ved, at mange faciliteter følger loven og handler ”i bedste henseende”, og at vores EU-regulativer i denne sammenhæng er bedre end ingenting, selvom der dyrevelfærdsmæssigt efter min mening lades meget tilbage at ønske. Og selvfølgelig skal vi gøre alt, hvad vi kan for at stoppe denne pandemi. Men når politiske ledere i disse dage med store armbevægelser lover vacciner, der er ”lige på trapperne'', så lad os huske, at alting har sin pris og som så ofte før, er det dyrene, der betaler den."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 32 (30.11.2020)

Dårligt engelsk er EU's officielle sprog
I et debatindlæg i Politiken søndag, skrevet af korrespondent Nilas Heinskou, kan man blandt andet læse: "Af og til tager jeg mig selv i at savne Jean-Claude Juncker som EU-Kommissionens formand. Hvor den nuværende formand, Ursula von der Leyen, kommunikerer stramt efter nøje kalibrerede talepapirer, fabulerede den luxembourgske levemand frit og uforudsigeligt ud ad tangenten. [...] I fjor skrev en en gruppe frankofone embedsmænd et åbent brev til tyske Ursula von der Leyen, hvori de klagede deres nød over det franske sprogs tilbagegang i EU-Kommissionen. [...] Der er dog ikke meget, der tyder på, at eurokraternes forhåbninger til Ursula von der Leyen bliver indfriet. I hvert fald ikke, hvis man skal dømme på hendes offentlige optrædener, hvor hun hovedsagelig taler engelsk. Netmediet Politico har gennemgået von der Leyens state of the union-tale (se, nu gør jeg det sgu også selv) i EU-Parlamentet i september og målt sig frem til, at hun talte engelsk i 63 minutter, fransk i knap 4 minutter og modersmålet, tysk, i blot 9,5 minutter. [...] Dels har det en demokratisk pris, hvis EU's politikere, og her tænker jeg særligt på EU-parlamentarikerne, altid fravælger deres modersmål for nemhedens skyld. Det hjælper næppe på oplevelsen af at være repræsenteret 'nede i EU', hvis de folkevalgte kun taler på engelsk, og desuden vil det være problematisk, hvis der kommer de facto-krav om, at dem, der stiller op, skal beherske fremmedsprog. Hertil kommer, at EU bruger en formue på at der er oversættelse til rådighed på alle unionens 24 officielle sprog. Ikke alene i parlamentet, men i lovtekster, møder i ministerrådet og Det Europæiske Råd. Hertil kommer, at flersprogethed er en af EU's grundlæggende værdier, og at man har et erklæret mål om at ’beskytte Europas rige sproglige forskelligartethed’."
Politiken, søndag, s. 7 (30.11.2020)

Nu er Sparebanden en magtfaktor
Politiken bringer mandag en analyse skrevet af Elisabet Svane, avisens europakorrespondent. Hun skriver blandt andet: "Briternes farvel brød de interne alliancer i EU ned. Nye er skudt op, billedet er mere broget, men den fransk-tyske akse er stadig kernen. Det var engang så let. Der var tre store og dominerende lande i EU: Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Det var dem, der bestemte, og selv om de små og mellemstore lande ofte var irriterede over det, kunne de altid stå i ly af et af dem. Når det under de nattelange tovtrækkerier om budgettet var lykkedes Frankrig at overbevise tyskerne om, at nu skulle der altså flere penge på bordet, heppede landene i både syd og øst. Og når briterne så trådte på bremsen og råbte 'aldrig i livet!', var det lande som Danmark, Sverige og Holland, der åndede lettet op. Så enkelt var det dengang. [...] Det fem dage lange topmøde i juli måned i år blev topmødet, hvor konturerne til et EU efter Brexit viste sig med al tydelighed. En politisk nyskabelse så dagens lys, og nye alliancer stod tydeligt frem. Den store politiske nyskabelse var genopretningspakken, hvor EU-landene låner penge i fællesskab og deler dem ud til de lande, der blev hårdest ramt af coronakrisen. Kravet kom oprindelig fra landene i syd, dengang hed det euroobligationer, og det blev båret frem af Frankrig og afvist i nord. [...] Landene i syd har deres egen alliance, Club Med, Middelhavsklubben. Her er Frankrig den stærke spiller, men lige nu er det de øvrige, Portugal, Spanien, Italien, Grækenland, Malta og Cypern, der kæmper hårdt på de indre linjer i Bruxelles for at få resten af EU-landene til at tage deres del af de flygtninge, der hver dag lander på de sydlige kyster i EU. Der er også alliancer, der går på tværs af syd og nord og øst og vest. På klima, for eksempel. Her var det lande som Frankrig, Danmark, Spanien, Portugal og Letland, der tilbage i 2019 gik sammen om at stille større klimakrav i EU. [...] Og så er der den gamle alliance. Den fransk-tyske akse. Kernen i EU. Den har været stærk, den har været svag, men den har altid været der. [...] Det mærkede Sparebanden i foråret. Længe troede de, at tyskerne diskret stod bag dem. Det plejer tyskerne, men det gjorde de ikke i forbindelse med genopretningspakken. Sparebanden protesterede og argumenterede for, at støtten til coronaramte lande skulle gives i form af lån. Som man plejer i EU. Men den fransk-tyske akse havde talt. Det tog ikke livet af Sparebanden, tværtimod har den vist sig at være en mere sejlivet alliance end som så. De fire lande holdt sammen under hele budgetslagsmålet, og de holder stadig sammen."
Politiken, mandag, s. 2 (30.11.2020)

Trussel kan sende Polen ud af EU
Flere aviser skriver søndag og mandag om, at Polen sammen med Ungarn truer med at nedlægge veto mod EU's budget fordi regeringerne i de to lande er vrede over, at der vil blive stillet krav om, at domstolene i deres lande igen bliver uafhængige. Ellers vil de ikke kunne modtage en enorm milliardstøtte fra EU. Flere oppositionspolitikere i Polen har advaret om, at regeringens hårde retorik over for EU kan føre til, hvad der er blevet døbt polexit. Altså et brud med EU. Formanden for Polens senat, Tomasz Grodzki, appellerer til regeringen i Warszawa om at droppe sin trussel om at nedlægge veto mod EU's budget. "Det vil gå imod vort lands interesser. Regeringen har ikke noget mandat til at føre os ud af EU uden at spørge folket om deres mening," siger han.
B.T., søndag, s. 2; Altinget, mandag; Ekstra Bladet, søndag, s. 9; Jyllands-Posten, søndag, s. 14 (30.11.2020)

Venstre drømmer om nyt EU-agentur i København
Venstre ønsker en handlingsplan for, hvordan Danmark kan score et nyt EU-agentur for biomedicinsk forskning og udvikling, som EU-Kommissionen har i støbeskeen. Dette selv om forslaget til et nyt EU-agentur først står til at se dagens lys i fjerde kvartal næste år, skriver Altinget. "Der er ingen tvivl om, placeringen af et EU-agentur har en afsmittede effekt inden for et område, hvor vi står stærkt. Det vil ubetinget være en fordel, hvis det placeres i Danmark, for det bliver en spydspids inden for det pågældende område," lyder det fra erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen.
Altinget (30.11.2020)

Interne anliggender

Kammeradvokaten skal igen se på Miljøstyrelsen
Flere af lørdagens aviser skriver, at miljøminister Lea Wermelin (S) for tredje gang i løbet af godt to år har bedt om at få håndteringen af et område i Miljøstyrelsen kulegravet af Kammeradvokaten. Wermelin vil denne gang have undersøgt udstedelsen af dispensationer til vandværker, der har fået problemer med at overholde grænserne for sprøjtemidler og sprøjtemiddelrester i drikkevand, skriver Politiken lørdag. I november kom det frem, at Miljøstyrelsen i syv år har ladet kommunerne udstede dispensationer til vandværkerne i strid med EU's regler for drikkevand. Sidenhen er det afsløret, at det er sket i endnu flere tilfælde end først antaget, herunder i alt 87. Den foreløbige vurdering er, at 17 af disse dispensationer er i strid med EU's regler. Miljøministeriet blev for første gang klar over problemet, da EU-Kommissionen i juli i år i et brev skar reglerne ud i pap. Kommissionen har gennem årene bragt spørgsmålet om dispensationer op flere gange i et ekspertudvalg, men de skiftende danske deltagere i møderne opfattede det ikke som relevant for Danmark.
Politiken, lørdag, s. 17; Berlingske, lørdag, s. 8; B.T., lørdag, s. 4 (30.11.2020)

Nye rejsevejledninger per 27. November
Udenrigsministeriet fraråder nu alle ikke-nødvendige rejser til Norge og Finland, eftersom danskere skal gå i karantæne ved indrejse. Det skriver Politiken søndag. Udenrigsministeriets råd om at undgå alle ikkenødvendige rejser til resten af verden uden for EU udløb den 31. august. Fremadrettet vil ændringer af rejsevejledninger for lande uden for EU løbende blive opdateret i takt med, at EU opdaterer sin liste, hvilket sker hver anden uge.
Politiken, søndag, s. 2 (30.11.2020)

Politivold giver modvind til Macrons efterårsoffensiv
I Berlingske kan man mandag læse en analyse skrevet af Martin Tønner, Berlingskes korrespondent i Sydeuropa. Han skriver blandt andet: "Den franske præsidents efterårsoffensiv for lov og orden og mod parallelsamfund er kommet i modvind. Det gælder ikke mindst en ny lov, der under visse omstændigheder gør det straart at filme ordensmagten. Et groft eksempel på politivold viser, at det vil være en rigtig dårlig idé, påpeger kritikere. [...] For har kritikerne ret, når de advarer om, at præsidentens nye og hårde linje i kampen for lov, orden og 'republikanske' værdier truer basale frihedsrettigheder? Gennemtævningen af Michel Zekler giver dem i hvert fald argumenter på hånden. Især når en af præsidentens rådgivere - over for dagbladet Le Monde - sammenligner episoden med 'Chile under Pinochet'. [...] Lørdag gik mindst 100.000 på gaden i byer over hele Frankrig i protest mod den nye lov, og utilfredsheden med loven og de seneste dages begivenheder samt, i forlængelse heraf, indenrigsminister Gérald Darmanins kommunikation rækker helt ind i Élysée-palæet. [...] Ikke nok med det. Ifølge Le Monde er præsidenten også bekymret for de internationale konsekvenser. For det første vil kritik fra blandt andet FNs menneskerettighedskomité svække Frankrigs position som fortaler for, at EU skrider ind mod Polen og Ungarns illiberale regeringer. [...] For det andet, og ikke mindst, har Macron de seneste uger flere gange taget til genmæle over for meningsdannere i engelsksprogede medier, der argumenterer for, at Frankrigs problemer med parallelsamfund måske ikke kun skyldes en islamistisk strategi, men også strukturel racisme."
Berlingske, mandag, s. 7 (30.11.2020)

Regeringen må gøre op med EU-studerendes ret til dansk SU
Berlingske bringer mandag en kommentar af Anders Bjarklev, formand for rektorkollegiet samt rektor på DTU, og Per Michael Johansen, næstformand for rektorkollegiet samt rektor på Aalborg Universitet. De skriver blandt andet: "Lige nu drøfter politikerne, hvordan vi kan få færre europæiske studerende på danske universiteter. Årsagen er, at studerende fra EU-lande som udgangspunkt kan få dansk SU, hvis de har et job i Danmark 10-12 timer om ugen. Retten til SU for EU-borgere er blevet en politisk kattepine. En række partier har fastsat et loft over, hvor store SU-udgifterne til EU-borgerne må være, på 450 millioner kroner om året, og det loft er overskredet. [...] For det første har en reduktion af dygtige europæiske studerende negative konsekvenser for Danmark. Virksomhederne har i flere år efterspurgt flere specialister, end vi har kunnet rekruttere fra de danske ungdomsuddannelser. [... ] For det andet er studerende fra andre verdenshjørner en forudsætning for det internationale miljø, som er et stort aktiv for universiteterne. [...] For det tredje betyder en reduktion af engelsksprogede uddannelser ikke nødvendigvis, at SU-udgifter bliver mindre. Selvom der kommer færre europæiske studerende til Danmark i forhold til for få år siden, finder flere og flere vej til det danske SU-system. Andelen af EU-studerende, der får SU, er blevet større. [...] Stigende SU-udgifter til EU-studerende er dog ikke et problem, der løses ved at begrænse engelsksprogede uddannelser. Det er en lappeløsning, som blot vil gøre Danmark fattigere. Der er en vej frem. Regeringen må i arbejdstøjet og finde en løsning i Bruxelles, der gør op med EU-studerendes ret til dansk SU."
Berlingske, s. 23 (30.11.2020)

Klima

Brintfærge skal sejle til Norge fra 2027
DFDS og en række andre virksomheder er gået sammen som at udvikle 'Europa Seaways', der skal sejle på brint baseret på strøm fra havvindmøller, skriver Politiken søndag. Virksomhederne har ansøgt om støtte fra EU's Innovationsfond til projektet. "Dette projekt er endnu et bevis på det stærke potentiale ved vedvarende brintproduktion, drevet af fortsat udbygning af havvind", siger Anders Nordstrøm, vicepræsident og leder af Ørsteds brintaktiviteter.
Politiken, søndag, s. 12 (30.11.2020)

Dansk Fjernvarme: "Betalingssystemet er ude af trit med de reelle omkostninger"
Altinget skriver mandag, at Danmark risikerer at blive overhalet i den grønne omstilling, hvis ikke myndighederne giver mere autonomi til lokale energifællesskaber. Det er holdningen hos Dansk Fjernvarme, som frygter, at regeringen er ved at spilde en chance for at rette op på forældet lovgivning. Forslaget til en revideret Elforsyningslov er netop blevet førstebehandlet i Folketinget, for at Danmark ved årsskiftet kan leve op til nye EU-regler. "Det er åndssvagt, at man ikke i dag kan binde anlæg sammen lokalt. Vi bliver nødt til at få lavet et betalingssystem, som passer til den struktur, vi har, hvor produktion og forbrug er decentralt," siger chefkonsulent hos brancheorganisationen Dansk Fjernvarme, John Tang. Dansk Fjernvarme presser sammen med Wind Denmark og Brintbranchen på for at få ændret reglerne. I oktober skrev de tre organisationer også et debatindlæg sammen til Altinget, hvor de opfordrer regeringen til at udnytte mulighederne i EU's elprogram, Clean energy for all Europeans package, der skal sætte skub på udbredelsen af vedvarende energi.
Altinget, mandag (30.11.2020)

Den grønne elite sparker nedad
I Jyllands-Postens leder mandag kan man blandt andet læse: "Intet ord er i disse år så skamredet som 'grøn'. Grøn omstilling. Grønne investeringer. Grønne arbejdspladser. Grøn finanslov. Grønne boliger. Grønne biler. Grønt brændstof. Grønne dage i statslige kantiner. Grøn elite. [...] I en meningsmåling gennemført af Megafon for Politiken og TV 2 mener et bredt flertal af danskerne, at politikerne bør gøre meget mere for at bremse klimaforandringerne, men det skal ikke ske i form af klimaafgifter på benzin, autodiesel, mælk, kød, og hvad der ellers har været fremført af skatteobjekter. [...] Danmark er ifølge Eurostat det absolut dyreste land i EU, når det gælder almindelige forbrugsvarer, og selv om danskerne i årtier har betalt milliarder i støtte til vedvarende energi, først og fremmest vindmøller, er elpriserne også de suverænt højeste i hele EU. Som om dette ikke var nok, har Danmark det højeste skattetryk i verden efter Frankrig. Klimaafgiften er langtfra det eneste. Danskerne skal købe elbiler, der er væsentligt dyrere end biler med forbrændingsmotorer. Mange skal ekstraisolere boligen og gennemføre andre investeringskrævende tiltag, der yderligere belaster privatøkonomien."
Jyllands-Posten, mandag, s. 20 (30.11.2020)

Et grønt fyrtårn i Kastrup: ”Det er en slags forskning, som skal bredes ud til andre lufthavne”
I tæt samspil med Teknologisk Institut har et konsortium ledet af Københavns Lufthavn i samarbejde med 14 andre europæiske partnere, vundet EU-udbuddet om at skabe fremtidens bæredygtige lufthavn. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Projektet skal blandt andet bygges på EU-midler til en værdi af 90 millioner kroner, og de skal strækkes over fire år. Planerne i projektet, der kaldes Alight, indebærer både eget CO2-udslip og opdateret infrastruktur, og der er entusiastisk opbakning fra energiplanlægningsforsker. Til spørgsmålet om, hvor langt de 90 millioner kroner rækker, svarer Jakob Zinck Thellufsen, der er lektor i energiplanlægning på Aalborg Universitet: "Min vurdering er, at der kan ske en del inden for rammen af de 90 millioner kroner. Både i form af at få lavet undersøgelser og analyser, men også hvis de vil have gang i nogle konkrete investeringer, der skal testes af. Så det er et relativt stort projekt og en klar en prioritering fra EU's side. " Københavns Lufthavn forventer ligeledes, at midlerne rækker langt. "Det er primært ting, vi skal forsøge os med - det er en slags forskning, som skal bredes ud til andre lufthavne efterfølgende. Det er også derfor, at EU sætter så relativt mange penge af til det her fireårige projekt, hvor der skal være folk, som ikke laver meget andet, og det koster jo," fortæller Thomas Woldbye, adm. direktør i Københavns Lufthavn. Han er stolt over, at EU har peget på netop CPH til at bære klimakampens baner.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 28, 30, 31 (30.11.2020)

Flertal vil styrke kontrol med selskabers klimaløfter
Politiken skriver mandag, at et flertal uden om regeringen vil styrke kontrollen med selskaber, som markedsfører deres produkter som klimaneutrale, men hvor der ikke er dækning for de grønne løfter. Det sker i erkendelse af, at klimaet er blevet et vigtigt parameter, når danskerne handler, siger klimaordfører Tommy Ahlers (V). "Jeg tror, at klimaaftrykket vil blive næsten lige så vigtigt som prisen, når vi handler. Det kunne være, at jeg tog vandflyveren til Aarhus, fordi jeg har set, at det er en CO2-neutral tur. Eller jeg køber en bestemt benzin, fordi jeg ved, at selskabet kompenserer. Der må vi finde en måde, hvor vi kan stole på, at det så også er rigtigt," siger han. Dansk Folkeparti, Radikale, SF, Enhedslisten, Konservative og Alternativet er alle enige. Det er vicedirektør i Dansk Industri Anne Højer også. "Det er vigtigt, at man får, hvad man betaler for, og ikke betaler for katten i sækken. På det kommende COP-topmøde skal der findes regler for handel med CO2, og det ser vi som et vindue for at få lavet nogle klare regler. Og vi ser rigtig gerne, at de forskellige aktører, herunder regeringen, går aktivt ind i den diskussion," siger hun. Forhandlingerne om klimamarkedet er dog slået fejl ved de seneste to FN-topmøder, COP24 og COP25. Et muligt alternativ kunne være EU, men EU-Kommissionen har ingen planer om at regulere det frivillige marked for klimakompensation. Det oplyste næstformand Frans Timmermans i et svar i marts til de danske EU-politikere Christel Schaldemose (S) og Pernille Weiss (K), som i deres spørgsmål henviste til Politikens afsløringer om klimasvindel.
Politiken, mandag, s. 1 (30.11.2020)

Grønne kræfter indtager Auderødlejren for at skabe fremtidens bæredygtige Danmark
I Information kan man mandag læse, at en ny tænketank vil udforme en "drejebog" for Danmarks omstilling til klimaneutralitet og bæredygtighed. Initiativtagerne til tænketanken vil gøre Auderødlejren til Sustainia World, stedet, hvor kreative og visionære kræfter de kommende år skal udforme en 'drejebog' for Danmarks omstilling til bæredygtighed og klimaneutralitet. "Vi skal have løsningsarkitekter fra forskellige samfundsdiscipliner sat til at udforme et katalog af løsninger. Hvad er det for konkrete løsninger, der skal til for at få befolkningen, virksomhederne og staten til at indgå en trepartsaftale om et bæredygtigt samfund?" siger Erik Rasmussen, der er journalist og stifter af Ugebrevet Mandag Morgen. Han er også initiativtager til det nye spektakulære, grønne projekt. Med økonomisk støtte fra Klima-, Energiog Forsyningsministeriet og investorer som Poul Due Jensens Fond, Vækstfonden, Ørsted og Danmarks Grønne Investeringsfond skal tænketanken de nærmeste måneder afklare mulighederne for at gøre Auderødlejren til det fysiske eksperimentarium for grøn levevis og samtidig europæisk kraftcenter for udvikling af bæredygtige samfundsmodeller under navnet Sustainia World. Håbet er ifølge Erik Rasmussen, at Sustainia World kan blive et af de påtænkte fem europæiske centre for gentænkning af vores levevis under projektet New European Bauhaus, som EU-Kommissionen for nylig har taget initiativ til.
Information, mandag, s. 4-5 (30.11.2020)

Klima bliver nu en af Finanstilsynets kerneopgaver
Information skriver mandag, at Finanstilsynet, som et led i en ny strategi, vil føre tilsyn med klimarelaterede finansielle risici og greenwashing. I den forbindelse har avisen interviewet formand for Finanstilsynet Nina Legind. Hun fortæller om den nye strategi, der skal integrere klimaforandringer og bæredygtighed i sit løbende tilsyn med den finansielle sektor. Legind mener, at det er et nybrud, som står på skuldrene af tilsynets faste opgave med at sikre finansiel stabilitet og tillid til finanssektoren hos borgere og virksomheder. "Hele verden beskæftiger sig med det grønne, så selvfølgelig skal vi også det. Det er en ny fælles rejse for alle: for offentlige myndigheder, den offentlige sektor, private sektor, de private kunder, universiteter og internationale organisationer i forlængelse af Parisaftalen. Der er rigtig mange aktører med på den her rejse, og så giver det sig selv, at så skal Finanstilsynet også med. Og det er en ny rejse for os, som på det finansielle område kommer til at medføre en masse ny regulering," siger hun. Det øgede klimafokus kommer på baggrund af dansk og europæisk lovgivning. Men i den nye strategi, som offentliggøres mandag, skriver tilsynet selv, at klimaforandringer er "en væsentlig samfundsmæssig problemstilling, der er en kilde til finansielle risici og kan påvirke den finansielle stabilitet". Et andet billede på udviklingen er tilvæksten af bæredygtige fonde, der har været markant de seneste år og nu udgør over 1.000 milliarder euro på europæisk plan. Alene i sidste kvartal var tilvæksten af grøn kapital 40 procent af den samlede kapitaltilvækst. For hver 100 euro, der blev investeret, gik 40 euro altså til grønne fonde. Finanstilsynet kan ikke selv bestemme, hvordan det vil føre tilsyn, men er reguleret af nationale og internationale regler. "Der er jo en række af forskellige politiske initiativer rundt omkring i verden, der bevæger os i retning af Parisaftalen for at komme i mål. Jeg ser ikke kun en enkeltstående aftale, jeg ser en perlerække af strategiske tiltag," siger Nina Legind.
Information, mandag, s. 1,6,7 (30.11.2020)

Klimaet sejrer i mødet mellem markedsøkonomi og regulering
Historie, evidens og fakta viser, at stort set de eneste sejre, som klimaet, biodiversiteten og naturen har haft, opnås i mødet mellem regulering og markedsøkonomi, skriver Berlingske lørdag. Et eksempel på regulering og kapitalisme er EUs CO2-kvotesystemet (ETS), som har knækket kulindustrien i EU. En udbygning af kvotesystemet i alle sektorer og en forhøjet CO2-kvotepris er den eneste rigtige løsning ud af klimakrisen, eftersom det er den hurtigste, billigste og mest fair løsning. En retfærdig tilgang vil være at lægge en skat på for eksempel 1.500 kroner pr. ton CO2 inden 2030 og give de indsamlede indtægter direkte tilbage til borgerne med samme sum til hver borger. Man kan dog ikke regne med en global aftale, hvorfor vi må begynde med Danmark, herefter EU og så videre.
Berlingske, lørdag, s. 13 (30.11.2020)

Regeringens grønne skattereform er en fuser
Jens Hjarsbech og Joachim Sperling, henholdsvis seniorøkonom og direktør i Axcelfuture, skriver i et debatindlæg i Børsen mandag blandt andet: "Regeringen er med rette blevet kritiseret for ikke at hæve CO2-afgiften, men hævder, at det ikke kan lade sig gøre. Det passer bare ikke. Vi har allerede en CO2-afgift, der følger det samme lovkompleks som energiafgifterne. I Sverige er man nået langt med CO2afgifter, og det kunne vi også komme i Danmark, så længe afgiften ikke kommer markant over EU-kvoteprisen for de konkurrenceudsatte brancher. Axcelfuture og PwC har tidligere dokumenteret, at der er gode grunde til ikke at indføre en høj, ensartet CO2-afgift. [...] Måske spiller hensynet til de offentlige finanser en rolle, for hvis vi omlægger beskatningen til at ramme CO2-udledningen frem for energiforbruget, vil beskatningsgrundlaget forsvinde ad åre, når vi engang har gennemført den grønne omstilling."
Børsen, mandag, s. 2 (30.11.2020)

Konkurrence

Ugens vindere og tabere
Torsdag fik Teva-topchef, Kåre Schultz, kærligheden at føle fra konkurrencekommissær, Margrethe Vestager. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Kopimedicinselskabet fik nemlig en bøde på langt over 200 millioner kroner for at have indgået en ulovlig aftale med selskabet Cephalon om at forsinke introen af en billigere kopi af Cephalons præparat mod søvnproblemer og dermed sætte konkurrencen ud af kraft igennem flere år.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 2 (30.11.2020)

Landbrug

Kronik: ”Det landbrug, vi har i dag, er ikke udtryk for, hvad landmændene helst vil”
Altinget bringer en kronik af Sybille Kyed og Frederik Roland Sandby, hhv. landbrugs- og fødevarepolitisk chef ved Økologisk Landsforening og formand ved Klimabevægelsen i Danmark. De skriver blandt andet: ”Dagens landbrug i Danmark er formet af, hvad der bedst kan betale sig med den politik, der føres. Derfor er det politikken, der skal ændres, så det ikke er økonomisk fordelagtigt at tilsidesætte klima- og naturhensyn. […] Politikerne står med et stærkt værktøj i form af EU's landbrugsstøtte. I dag udbetales støtten mere eller mindre for at være ejer af landbrugsjord. Denne støtte bør stoppes og erstattes med betaling for klima- og natur-resultater. Det er en omstilling, der kan sættes i gang her og nu helt uden at vente på fantastiske nye teknologier. […] Vi er nødt til at indføre en pris på forurening, og det er fordelagtigt at lytte til dem, som arbejder med den pågældende sektor til dagligt, såfremt de rent faktisk arbejder konstruktivt med afgiftsmodellerne. Det må man sige, at Økologisk Landsforening gør med deres model.”
Altinget (30.11.2020)

Overblik: Regeringen undgik ét centralt ord under minkudryddelsen
Flere af weekendens aviser skriver om minksagen i Danmark. En såkaldt kommission skal fastsætte erstatningen til minkavlerne, som de kan vælge enten at takke ja til, eller takke nej for at få rettens ord for, hvad erstatningen skal udgøre. Det kan dog give problemer med EUs statstøtteregler, hvorfor statsminister Mette Frederiksen mandag den 16. november ringede til EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen. "Den danske statsminister, Mette Frederiksen, ringede til mig i dag for at drøfte den epidemiologiske situation i Danmark. Vi diskuterede særligt de støtteordninger, som regeringen ønsker for at hjælpe minkavlerne," skrev von der Leyen efterfølgende på Twitter. EU har fortsat ingen afklaring på dette.Helle Ib, politisk kommentator, skriver i en kommentar i Børsen lørdag blandt andet: "Da statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag var på rundtur i Jylland, kom endnu en beklagelse. Med tårer i øjnene forklarede hun efter et besøg på en minkfarm i Jordrup ved Kolding, hvor far og søn har måttet skille sig af med to generationers livsværk, at det har været et rodet forløb: “Jeg synes, at der er grund til at undskylde for det her forløb. Jeg har ikke nogen problemer med at undskylde for det her forløb, for der er begået fejl,” sagde statsministeren. [...] Presset for at betale stort for fadæsen er massivt, både fra politisk hold og fra branchen selv. Regeringen er imidlertid nødt til tage bestik af EU-Kommissionens vurdering af den endelige model. Ud over udgifter til bl.a. aflivning skal politikerne blive enige om værdien af minkfarmene; skindpriser og fremtidige tab skal gøres op."

I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Joanna Marie Nielsen, cand.comm, og Jens-Andre P. Herbener, cand.mag. og forfatter, blandt andet: "I den ene artikel efter den anden har de sat fokus på minks smittemæssige farlighed for mennesker, på minkavlerne, der mister deres levebrød, på minkindustrien, der midlertidigt er lukket, og på de politiske trakasserier, der er knyttet til hele balladen. Men hvad med minkenes ekstreme levevilkår i den industrielle pelsproduktion? [...] De forbedringer af deres livsvilkår, der er kommet i EU i nyere tid, ændrer ikke ved, at moderne fabrikslandbrug fortsat på centrale områder behandler bevidste og følende individer som industriprodukter og industriaffald. Ligesom man tidligere har foretaget et generalopgør med slavehandel, bør man i dag foretage et generalopgør med den industrielle dyreproduktion. Medierne har pligt til at udøve magtkritik og belyse sager fra forskellige sider. Det er på høje tid, at de tager dette ansvar alvorligt og sætter fokus på den mørke bagside af dyreindustrien."
Berlingske, lørdag, s. 10-12; Børsen, lørdag, s. 16-17; Politiken, søndag, s. 6 (30.11.2020)

Migration

Efter to mislykkede asylforsøg havde Vincent Beso fundet opskriften på succes i Europa: Undgå myndighederne
Kristeligt Dagblad bringer lørdag andet kapitel i serien om den nigerianske migrant, Vincent Beso, der strandede i København efter en fejl af de svenske asylmyndigheder. I februar 2017 ankom han til Stockholm under dække af at være et nigeriansk fodboldtalent, der skulle prøvetræne i en deltidsprofessionel svensk klub. Det var fup og få dage senere gik Vincent Beso under jorden. I dag befinder han sig i en celle i Kalundborg Arrest, hvorfra han venter på at blive deporteret til sit hjemland. Beso er én af de tusindvis af afrikanske mænd, der hvert år kommer illegalt til Europa.Debatredaktør, Johannes Henriksen, skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad mandag blandt andet: "I serien om Vincent Beso har Kristeligt Dagblad sat sig for at skildre, hvordan fire år som illegal migrant i Europa tager sig ud for et enkelt menneske. Det er både oplysende og oprivende at læse om et ungt menneske fra Nigeria, som foreløbig er havnet i Kalundborg Arrest. Men hans skæbne er ikke enestående. Der findes i sagens natur ikke præcise tal for, hvor mange illegale migranter, der lever i Europa, men seriøse vurderinger lyder på fire til seks millioner. [...] I takt med at migrantruterne over Middelhavet og videre op gennem Europa er blevet vanskeligere, har ”kreative” og skruppelløse menneskesmuglere fundet nye metoder. Det er naturligvis ulovligt, men myndighederne halser langt efter og har stort set ingen kontrol med den illegale migration. [...] EU har endnu ikke vist sig i stand til at sætte effektivt ind over for illegal migration. Selvom det med en vis succes er lykkedes EU at styrke kontrollen ved de ydre grænser, er der stadig meget langt til en situation, hvor en effektiv sagsbehandling formår at adskille flygtninge og migranter og hjemsende dem, der ikke har et grundlag for ophold i Europa. Samtidig bør der sættes effektiv ind over for den kreative udnyttelse af visumregler. Når illegal migration overhovedet kan finde sted i så stort omfang, skyldes det, at der i mange lande er stor efterspørgsel på billig arbejdskraft. [...] Politisk bør EU arbejde i retning af en canadisk model med stærk kontrol af ydre grænser og en kvotestyret migration, som giver lovligt arbejde til migranter der, hvor der er brug for det. Europas geografiske nærhed til Afrika kan gøre det vanskeligere at styre tilstrømningen. Men det øger kun behovet for større politisk kontrol. Alt andet er uansvarligt, både over for de mennesker som kommer hertil, og dem der bor her i forvejen."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8, mandag, s. 10 (30.11.2020)

Sundhed

Oxfords COVID-19-vaccine er kommet i modvind. Slaget om global vaccinedominans er begyndt
I sidste uge fremlagde Oxford University i samarbejde med medicinalvirksomheden AstraZeneca resultatet af deres vaccineforsøg. Resultatet var dog ikke helt nemt at blive klog på, skriver Information lørdag. De fremlagde, at vaccinen har en samlet effektivitet på 70 procent, men dette tal er faktisk to tal lagt sammen. Det er ikke et uvæsentligt spørgsmål, hvorvidt de amerikanske og europæiske sundhedsmyndigheder vil godkende Oxfordvaccinen. Tidligere direktør for immunisering i det britiske sundhedsvæsen, David Salisbury, tror, at Oxford-vaccinen vil blive godkendt af både amerikanske FDA, EU's EMA og de britiske regulatorer på basis af, at den uden problemer ligger langt over de påkrævede 50 procent.
Information, lørdag, s. 14 (30.11.2020)

Statsledere vil stoppe skirejser
Statslederne i Centraleuropas tre mest magtfulde lande, Italiens premierminister Giuseppe Conte, Frankrigs præsident Emmanuel Macron og den tyske forbundskansler Angela Merkel støtter alle forslaget om en fælles EU-aftale om at lukke skisportssteder mellem jul og nytår. I Østrig er regeringen langt fra glade for forslaget og kræver økonomisk kompensation, som kan løbe op i milliarder af euro. Til gengæld er der ingen udsigt til, at Schweiz lukker sine skiløjper, hvor skilifterne flere steder allerede er i gang med at fragte skiløbere op ad bjergsiderne. Landet er ikke medlem af EU og kan derfor være ligeglad med Conte, Macron og Merkel. Det skriver Ekstra Bladet lørdag og Jyllands-Posten søndag.
Jyllands-Posten, søndag, s. 20; Ekstra Bladet, lørdag, s. 16 (30.11.2020)

Vaccinen er på trapperne. Nu kommer de svære beslutninger
EU og USA forventer at begynde med at vaccinere mod corona omkring årsskiftet, hvilket indebærer store logistiske udfordringer og vanskelige politiske beslutninger på både nationalt og globalt plan. Det skriver Information lørdag. Mange vestlige lande har købt langt flere vacciner, end de har borgere. Et studie fra Duke University i North Carolina viser, at Canada ligger i top med hele 9,5 vaccinedoser pr. person. I USA har man sikret sig 3,2 doser pr. indbygger, mens gennemsnittet i EU er 2,6. "Risikoen for øget ulighed er et reelt problem," udtaler Søren Riis Paludan, som er professor på Institut for biomedicin på Aarhus Universitet. "Det er USA og Europa, der har skaffet sig vacciner først, så de kan hurtigst komme tilbage og få vækst. Det kan godt blive noget, vi tænker tilbage på om 50 år og siger: Der var vi ikke gode nok til at leve op til FN's verdensmål," fortsætter han. Når Danmark har købt adgang til mange doser skyldes det ifølge medicinsk chef i Lægemiddelstyrelsen, Nikolai Brun, at man sammen med EU har satset på at "lande forhåndsindkøbsaftaler så tidligt som muligt", altså inden man kender virkningen af vaccinerne. Til kritikken af, at de rige landes indkøb kan bidrage til øget ulighed, understreger Nikolai Brun, at EU er "den største enkeltbidragyder" til Covax-programmet, der er iværksat af Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Programmet skal sikre vacciner til fattige lande, men foreløbig er der kun sikret en halv milliard doser, som skal fordeles blandt 92 lande.
Information, lørdag, s. 9 (30.11.2020)

Udenrigspolitik

Benhårde straffe til tyrkiske kupmagere
Jyllands-Posten skriver søndag, at en domstol i hovedstaden Ankara i Tyrkiet mere end fire år efter det mislykkede kupforsøg i 2016 har idømt 337 mennesker livsvarigt fængsel. Dermed kulminerer en udrensningsbølge, der har holdt det tyrkiske samfund i en skruestik og ramt flere hundredtusinder af mennesker, som enten er blevet afskediget eller har siddet fængslet, mistænkt for at have haft forbindelse til kupmagerne. Mange officerer er flygtet ud af landet. En del har fået politisk asyl i Tyskland. Overtrædelser af menneskerettighederne udløser jævnligt international kritik, ikke mindst fra EU. Forhandlingerne om et tyrkisk EU-medlemskab er reelt lagt på is.
Jyllands-Posten, søndag, s. 16 (30.11.2020)

Demokrati skal støttes
I Politikens leder kan man mandag blandt andet læse: "Demokratibevægelser har brug for opbakning. I Hongkong står tre ledere af demokratibevægelsen i denne uge til hårde fængselsstraffe, efter at Kina har strammet grebet om den tidligere britiske kronkoloni. I Hviderusland kommer systemets agenter farvede krydser på demonstranter, der har protesteret mod Lukasjenko-regimets undertrykkelse, så de ved, hvor meget vold og tortur de skal udsættes for. [...] Derfor har Danmark en interesse i at støtte de kræfter og konkrete mennesker, der med livet som indsats kæmper for demokrati og frihedsrettigheder. Det er usselt, når man ligesom Venstre blot vil overlade det til Storbritannien at tage sig af flygtende aktivister fra Hongkong. Og det er i bedste fald utilstrækkeligt, når udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ikke sætter mere handling bag sine egne og EU's forblommede ord om at ville hjælpe demokratiaktivister med blandt andet. studiepladser, fordi den slags beslutninger rent bureaukratisk ligger et andet sted. Danmark kan hverken tryne Kina eller Hviderusland. Men vi kan vise, at vi tager forsvaret af demokratiet på os. Og vi må støtte, hvor vi bedst kan."
Politiken, mandag, s. 1 (30.11.2020)