Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information30. september 2019Repræsentationen i Danmark

Mandag den 30. september

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: De Konservative vil ud af EU uden aftale
Flere medier skriver i weekenden og mandagens aviser om Brexit og dets konsekvenser. Information mandag skriver, at Boris Johnson har påbegyndt sit første landsmøde som konservativ premierminister midt i en politisk hvirvelvind uden sidestykke. De excentriske typer sidder på de fineste pladser forrest i salen, hvilket ifølge Informations korrespondent understreger den totale magtovertagelse i partiet af den nationalistiske højrefløj. Boris Johnson leder en regering, der gør alt, hvad den kan for at bringe sig selv til fald, så der kan blive udskrevet et parlamentsvalg, som man mener, at man kan vinde. Men uden et flertal i Underhuset er Boris Johnsons hænder bundne, og han må affinde sig med at være premierministeren, der taber alle de afstemninger, han medvirker i - uden at det fører til regeringens fald. Højesterets kontroversielle beslutning om, at parlamentet skulle genindkaldes i sidste uge, efter at premierministeren havde suspenderet det for i alt fem uger, er i sig selv en vild udvikling, men det britiske folkestyre er så kaotisk lige nu, at dette blot er en af en håndfuld af udviklinger i og omkring parlamentet, der simpelthen ikke er fortilfælde for. B.T. Metro skriver mandag, at Boris Johnson, i går lovede sine partifæller, at han vil blive på sin post, selv om det ikke skulle lykkes ham at få Storbritannien til at træde ud af EU den 31. oktober. Johnson sagde ved starten på det konservative partis fire dages landsmøde i Manchester, at det kun er den konservative regering, som kan garantere Brexit.
Politiken mandag skriver, at de britiske konservative er enige om, at landets exit fra EU skal ske ved udgangen af oktober. Udenrigsminister Dominic Raab, sagde til en fyldt sal på partikonferencen i Manchester, at hvis det ikke lykkes at få en aftale med EU, fordi EU ”spolerer muligheden”, vil Storbritannien forlade EU til halloween. Uden en aftale. Et flertal i parlamentet har vedtaget, at hvis ikke den britiske regering har fået en aftale med EU inden 19. oktober, lige efter det ordinære EU-topmøde, så skal Boris Johnson bede EU om en udsættelse af Brexit. Boris Johnson vil derfor overtræde loven, hvis han ikke følger flertallets beslutning. Det anerkender de konservative bare ikke på deres partikonference. Denne trodsighed bakkes op af udenrigsminister Raab, Brexitminister Stephen Barclay og parlamentets leder, Jacob Rees-Mogg og Michael Gove, som har regeringens overordnede opsyn med Brexit. Hver og én har svoret, at Storbritannien er ude af EU den 31. oktober. ”Forlader vi EU uden en aftale, giver det os selvfølgelig udfordringer, men vi skal ud,” sagde Michael Gove og understregede, at set fra hans synspunkt vil skaden på det britiske demokrati være større ved at blive i EU end ved at gå ud uden en aftale, selvom det kan blive dyrt, hvilket regeringens egne tal også viser. I et tv-interview søndag formiddag, sagde Boris Johnson det samme som sine ministre, og dermed gav han igen næring til den mistro, der er hos oppositionen og dermed hos flertallet: Om han virkelig vil overtræde loven og ikke gøre noget, så Storbritannien dermed nærmest 'falder' ud af EU? For hvis ikke der er en aftale eller en udsættelse inden den 31. oktober, ryger Storbritannien ud.
I et debatindlæg i Politiken lørdag, skriver Theresa Scavenius, ph.d., lektor, AAU: ”Brexit er absurd politisk teater, som dækker over en fundamental politisk handlingslammelse og rejser spørgsmål om, hvorvidt de demokratiske institutioner er ved at støde på grund. […] Det er på tide, at folk forstår, at Brexit slet ikke er en mulighed, men blot en politisk fantasi. Brexit er ikke en politisk begivenhed, hvor England forlader det europæiske fællesskab. Brexit er derimod en pladsholder for det politiske tomrum og den magtesløshed, som demokratisk politik er blevet reduceret til. Brexit er et begreb for den politiske paralyse og rådvildhed, som hersker i alle europæiske regeringskontorer og Bruxelles i forhold til mange politiske spørgsmål, men især klima- og biodiversitetskrisen. Helt grundlæggende er Brexit ikke en praktisk mulighed. Eller en politisk beslutning, der kan gennemføres. Brexit er noget, man kan fantasere om, på samme måde som børn kan lege, at de er læge eller brandmand, og i øjeblikket rent faktisk tror på det, selv om de godt ved, at det bare er en leg.”

Information lørdag skriver, at både Storbritannien og USA befinder sig i akutte forfatningskriser, der er udløst af deres ledere. Den britiske højesteret har enstemmigt erklæret det ulovligt og ugyldigt, at premierminister Boris Johnson fik Dronning Elizabeth til at hjemsende parlamentet i afgørende uger forud for en mulig iværksættelse af en britisk udtræden af EU. Det er samtidig uklart, om Johnson vil efterleve den lov, der pålægger regeringen at søge udsættelse af Brexit, hvis den ikke i løbet af oktober med EU får en udtrædelsesaftale, der kan godkendes af parlamentet. Kristeligt Dagblad mandag skriver, at ifølge Boris Johnson, så kan kun den konservative regering garantere Brexit. ”Folk ved, at vores land nærmer sig en vigtig korsvej, og vi må sætte den proces i gang og levere Brexit den 31. oktober. Jeg vil sætte det i gang og få det gjort,” sagde Johnson til BBC ved åbningen af partikongressen i Manchester. Til et spørgsmål om, hvorvidt han overvejer at forlade sin post for at undgå at bede EU om forlængelse af medlemskabet, svarede Johnson: ”Nej, jeg har påtaget mig at lede partiet og landet i en vanskelig periode, og det har jeg tænkt mig at fortsætte med. Jeg opfatter det som mit ansvar.” På partikongressen, som kan blive den sidste før Brexit-krisen fører til udskrivelse af valg, står Johnson over for en række store udfordringer. Johnson er også svækket, efter at den britiske højesteret for få dage siden afgjorde, at hans suspendering af parlamentet i september var ulovlig. Som om det ikke var nok, blev Johnson op til kongressen konfronteret med medierapporter om, at han skulle have misbrugt sin magt, da han var borgmester i London. I sagen beskyldes Johnson for at have haft forbindelser til en amerikansk kvinde, Jennifer Arcuri, som havde oprettet et selskab og modtog særlig finansiel støtte fra borgmesterkontoret i London. En uafhængig enhed i politiet (IOPC) har indledt en efterforskning for at afdække, hvorvidt Johnson misbrugte sit embede og brød loven, oplyser politimyndigheden GLA i London. ”Jeg havde ingen interessekonflikt og var stolt af alt, hvad jeg gjorde som Londons borgmester,” sagde Johnson til BBC kort før åbningen af partikongressen.
Børsen mandag skriver i et portræt af Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, blandt andet: ”Efter en klar sejr over Jeremy Hunt i det konservative parti kunne han overtage nøglerne til 10 Downing Street. En ambition om et vellykket Brexit stod øverst på listen i den efterfølgende takketale. “Vi kommer til at få Brexit klaret 31. oktober og drage fordel af alle de muligheder, som det kommer til at bringe, og al den nye energi som det medfører,” sagde han. Boris Johnson har om nogen skabt røre blandt briterne, hvor deadline for Brexit rykker stadigt nærmere, parlamentet blev sendt hjem, og senere besluttede højesteret, at den procedure var decideret ulovlig. Opgaven er på ingen måde nem for Johnson, og i medierne omtales den turbulente politiske sfære i Storbritannien som et galehus af den anden verden. […] Efter et syngende nederlag i højesteret, der underkendte hans beslutning om at sende parlamentet hjem, vendte han igen tilbage til parlamentet onsdag. Britiske medier berettede om en højspændt stemning, og debatten nåede kogepunktet, da Labours Tracy Brabin bad premierministeren om at moderere sit sprogbrug, så man som parlamentariker også kunne føle sig sikker, når man går på arbejde.”
Både B.T. og Ekstra Bladet mandag skriver, at lederen af Storbritanniens Brexitpartiet, Nigel Farage, i går sagde til Sky News, at han vil opstille ved det næste parlamentsvalg. ”Selvfølgelig stiller jeg op,” sagde Farage, hvis parti vandt valget til Europa-Parlamentet i maj. EU-modstanderen Farage kom ud af EU-parlamentsvalget i Storbritannien som den store vinder med 32 procent af de britiske stemmer. Dermed fik hans parti 29 af Storbritanniens 73 pladser i EU-Parlamentet. Farage og hans parti ønsker, at Storbritannien skal forlade EU den 31. oktober.
I Berlingske lørdag udtaler lady Carnarvon, Highclere Castle: ”Jeg er dybt deprimeret over Brexit. Det repræsenterer det modsatte af alt det, vi har kæmpet for at bygge op. Første og Anden Verdenskrig var enorme tragedier, og det eneste gode, der kom ud af krigene, var, at de bragte nationerne tættere sammen. At vi lærte noget om at holde sammen, tale sammen og dele vores udfordringer i stedet for at lukke i over for resten af verden. Nu er vi ved at blive isolationister igen.” I et debatindlæg i Information mandag, skriver Owen Jones, debattør og klummist i The Guardian, blandt andet: ”Labours interne strid om Brexit har druknet de progressive indenrigspolitiske dagsordener, medlemmerne har forsøgt at sætte. Men græsrødderne fik et nyt gennembrud på partiets landsmøde i sidste uge. Højesterets underkendelse af premierminister Boris Johnsons forsøg på at sætte parlamentet på tvangspause gav kampmoralen et løft ved Labours landsmøde i sidste uge. Men fremfor alt var det græsrøddernes udfordring af det gamle partiapparat, der genvakte den gejst, partiet har så hårdt brug for. Corbynismen vandt frem, fordi den lovede en mere demokratisk og medlemsstyret partikultur. […] Snarere synes konsensus at være, at den primære trussel imod Labours chancer i dag skyldes centrisme i forhold til Brexit. At Brexit-kulturkrigen har overskygget Labours forandringsdagsorden og narrativ om de mange versus de få, har utvivlsomt skabt mismod blandt græsrødderne. Når de delegerede kunne forlade landsmødet i bedre humør, end da de kom, skyldes det, at de frem for at diskutere spørgsmål om toldunion og adgang til EU's indre marked, igen fik lov at diskutere de temaer, som i sin tid vakte dem politisk: et opgør med austeritypolitikken, en socialt retfærdig boligpolitik, arbejdstagerrettigheder, kamp mod fattigdom og frem for alt en indsats mod klimakrisen. Både de konservative og liberaldemokraterne håber, at et parlamentsvalg med Brexit som eneste tema vil kunne punktere Labours indenrigspolitiske forandringsagenda fuldstændigt.”
Kilder: Politiken mandag, s. 13; Berlingske lørdag, s. 12-16; B.T. mandag, s. 16; Ekstra Bladet mandag, s. 12; Information lørdag, s. 9; Information mandag, s. 2, 12; Kristeligt Dagblad mandag, s. 4; Politiken lørdag, s. 12; Politiken søndag, s. 7; B.T. Metro mandag, s. 20; Børsen mandag, s. 38

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: I dag begynder en dramatisk uge for Vestager og hendes kolleger
Berlingske mandag skriver, at Europa-Parlamentet i dag indleder høringerne af de nye kommissærer. Denne sjældne begivenhed i Bruxelles bliver med garanti både dramatisk og uforudsigelig. ”Det er et højdepunkt - hvis ikke det allerstørste i løbet af éns mandatperiode. eg glæder mig helt vildt,” siger Christel Schaldemose, Socialdemokratiet, der har siddet i Europa-Parlamentet i 13 og et halvt år. De 26 kommissærer, som den kommende kommissionsforkvinde, Ursula von der Leyen, har valgt skal sidde skoleret for Europa-Parlamentets forskellige udvalg. Der er reelt alt på spil for kommissærerne, da Europa-Parlamentet har magt til at forkaste de forskellige kommissærer og dermed den samlede kommission. Kommissionen skal stemmes ind samlet, når parlamentet samles i slutningen af oktober i Strasbourg, så hvis én falder, så falder hele flokken. Der må stilles 25 spørgsmål, tidligere var det 40 spørgsmål. Ifølge Christel Schaldemose er det en bedre løsning, da der i stedet blive mulighed for at stille opfølgende spørgsmål. ”Det gjorde det for let kommissærerne at svare uden om, fordi man ikke kunne følge op. Nu har vi færre spørgsmål, men mulighed for at stille det samme spørgsmål igen, hvis der ikke bliver svaret,” siger Christel Schaldemose. Høringerne begynder i dag mandag og vil fortsætte en uge frem. Margrethe Vestagers høring er den 8. oktober. Børsen mandag skriver, at den nye EU-Kommission tager over den 1. november. EU-Parlamentet skal stemme om at godkende hele kommissærholdet den 23. oktober. Kommissionens kommende formand Ursula von der Leyen har været i høring i EU-Parlamentet, hvor hun er blevet godkendt. ”Jeg skal kunne levere den magt, jeg har fået udleveret som værktøj, tilbage i mindst samme stand, som jeg fik den, Der er noget bæredygtighed i magt: Hvis man ikke er omhyggelig med den, kan man ikke levere den tilbage i samme stand. For så er folk blevet mistænksomme eller har mistet respekten. På den måde er jeg meget omhyggelig,” siger Margrethe Vestager til Børsen mandag om den magt som hun understreger kun er til låns. I et eksklusivt interview med Børsen siger Margrethe Vestager: ” Europas virksomheder skal have mere hjælp fra EU - men ikke særbehandling og statsstøtte”. Det skriver Børsen mandag. Som EU-Kommissionens næstformand med ansvar for både konkurrence, digitalisering og en ny europæisk industripolitik, hvilket er en meget magtfuld rolle, så er Margrethe Vestager klar til at bruge mange forskellige redskaber for at hjælpe Europas virksomheder i konkurrencen med især USA og Kina, men statsstøtte og protektionisme er ikke blandt de redskaber. ”Når vi beder EU's virksomheder om at konkurrere i det indre marked, må vi selvfølgelig også stille op, hvis de bliver mødt med unfair konkurrence udenfor,” siger hun blandt andet. I en analyse i Børsen mandag skriver Louise With, EU-korrespondent blandt andet: ” Man skal vælge sine kampe, siges det. Da Margrethe Vestager blev kommissær i 2014, valgte hun at kæmpe med de store. Hun har taget livtag med techgiganterne og mange andre multinationale spillere. Og har skabt sig et navn som EU's seje dame. […] Nu har hun kurs mod en endnu tungere post: En af Kommissionens tre ledende næstformænd med ansvar for at drive en af de strategiske hovedprioriteter: “A Europe fit for the Digital Age” som det hedder på EU-lingo. […] Og hun beholder sin post som konkurrencekommissær. Hvis hendes nuværende job har været konflikternes holdeplads, er det formentlig småting i forhold til, hvad der venter. […] At styrke digitalisering og digital industri, og ikke mindst at udforme en ny digital skat, er ligeledes opgaver, der hurtigt kan ende i splid og sværdslag med alt og alle fra erhvervslivet til EU-Parlamentet og de europæiske hovedstæder. […] Men indtil videre har Vestager vinden i ryggen. Som en kilde i tech-miljøet for nylig sagde til Politico om hendes nye portefølje: “Det er svært at se, hvordan det hele passer sammen. Men hvis der er en, der er opgaven voksen, er det formentlig Vestager.” Det er vigtigt for os alle i Europa, hvilke kampe hun vælger nu. "Vestager får fingre i nogle af de mest politisk sprængfarlige felter".”
Altinget søndag bringer et interview med Kim Jørgensen, EU-ambassadør, der har takket ja til at blive kabinetschef for Margrethe Vestager frem til 2024. ”Som både digital næstformand og konkurrenceboss får Margrethe Vestager en kæmpeportefølje, vi ikke før har set en dansk kommissær have,” siger Kim Jørgensen. I disse dage arbejder han på højtryk på at samle et nyt kabinet af nære rådgivere og forberede Vestager til Europa-Parlamentets høringer af det nye kommissærhold. Om høringen af Vestager, siger Kim Jørgensen, at den bliver ganske lang og krævende. ”Det fortsatte arbejde som konkurrencekommissær vil være lige så vigtigt, som det hele tiden har været. Så er der den anden, store og nye opgave: den digitale transformation. EU skal have fundet holdning til for eksempel kunstig intelligens, og der skal opstilles nogle nye spilleregler for hele den digitale omstilling. Det bliver enormt vanskeligt, fordi det vedrører hele Kommissionens arbejde," siger Kim Jørgensen. Han fortsætter: ”Der skal også findes den rigtige balance mellem industripolitik, konkurrencepolitik og forbrugerhensyn. Og så er der EU's rolle globalt i forhold til Kina, USA, Rusland, Tyrkiet og alle mulige andre. Det gælder om at fokusere på det, der er de helt store områder og problemer. Og migration vil fortsæt være et stort emne, også for den her Kommission.”
Kilder: Berlingske, mandag, s. 6; Børsen, mandag, s. 1, 22, 23; Altinget, søndag, mandag

Andre EU-historier

Interne anliggender: Alene i Europa
Berlingske lørdag bringer et interview med Peter Kofod nyvalgt EU-politiker fra Dansk Folkeparti. Én ting står fast, og det er at det ikke var Peter Kofods ønske at komme i Europa-Parlamentet. ”Det er vist ingen hemmelighed, at jeg ikke selv havde bedt om det,” udtaler Kofod. Og han siger: ”Systemet elsker sine egne symboler hernede. Jeg gider ikke rejse mig for en EU-hymne.”
Ved Europa-parlamentsvalget i maj fik Dansk Folkeparti 10,8 procent af stemmerne. Det var en tilbagegang på 15,8 procentpoint sammenlignet med valget i 2015. Det betød, at Dansk Folkeparti gik fra at have fire medlemmer i sin EU-delegation til kun et. ”Peter Kofod, Dansk Folkepartis spydspids i Europa-Parlamentet, lukker op for alle hanerne i Berlingske og snøfter løs over fire sider,” skriver Ekstra Bladet mandag om interviewet med Peter Kofod.
Kilder: Berlingske, søndag, s. 2, 12-15; Ekstra Bladet, mandag, s. 4

Migration: Danmark har et medansvar for uhyrlighederne i Libyen
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Rasmus Grue Christensen, direktør, Dignity – Dansk Institut mod Tortur blandt andet: ”De bliver voldtaget, tortureret og tæsket. Nogle bliver solgt til menneskesmuglere, andre bliver udsultet og afpresset for penge. Det er ikke svært at forstå, hvorfor migranter og flygtninge ofte har beskrevet de libyske detentionscentre som ”helvede på jord”. […] Det er også virkelighed, at danske skattekroner understøtter Libyens umenneskelige migrantsystem. Mediet Danwatch har blandt andet dokumenteret, at Danmark er EU's tredjestørste sponsor af Libyens migrantsystem. Samtidig har EU været med til at opbygge Libyens kystvagt, der indfanger migranter og flygtninge på Middelhavet på vej mod Europa og returnerer dem til detentionscentrene, hvor de sidder frihedsberøvet på ubestemt tid. […] Udenrigsminister Jeppe Kofod har udtalt, at Danmark ikke skal finansiere detentionscentre, der bryder med internationale standarder. Det er jeg enig i. FN's flygtningeorganisation har da også opfordret til at afvikle Libyens migrantfængsler, der bliver drevet af enten de libyske myndigheder eller den lokale milits, som nu engang dominerer i området. Det er på tide, at vi handler. For uanset hvad man mener om EU's udflytning af flygtninge- og migrantmodtagelsen til nærområderne, bør vi alle være enige om, at migrantsystemet i Libyen er en skændsel. […] At lukke øjnene for voldtægt, tortur og andre menneskerettighedskrænkelser af nogle af verdens mest udsatte mennesker er ikke alene forkert og kynisk. Det undergraver også de fundamentale værdier, som vores samfund bygger på, og skaber heller ikke øget global sikkerhed eller holdbare løsninger på migrant- og flygtningekrisen.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 35

Udenrigspolitik: De franske kys til Putin udløser dybe panderynker i Europa
Jyllands-Posten mandag skriver, at flere regeringer er bekymrede over Macrons dialog med Putin. ”Det er naivt og farligt, når Frankrigs præsident vil bløde op over for Rusland,” sådan lyder kritikken fra Europa-Parlamentet. De seneste fem år har forholdet mellem Europa og Putin været ringe, men så i sidste måned erklærede Macron, at det har været en enorm strategisk fejl at skubbe Rusland væk fra Europa. ”Hvis vi ikke er i stand til at opnå noget som helst brugbart med Rusland, vil vi forblive i en tilstand af dyb uproduktiv spænding. Vi vil fortsat være fanget i konflikter ud over Europa,” lød det fra Macron i sin årlige tale til den franske udenrigstjeneste. For tidligere udenrigsminister i Polen, Witold Waszczykowski, får det alarmklokkerne til at ringe og han siger: ”Vi hører nu en fransk accept af Ruslands måde at agere på. Det vil opmuntre landet til at eskalere konflikterne andre steder. Vi ser hele tiden provokationer i Østersøen og Sortehavet, hvor Rusland tester vores beslutsomhed og overvåger vores positioner. Af de grunde er det forkert endnu en gang at forsøge sig med eftergivenhedspolitik.” Tyske David McAllister, der er formand for Europa-Parlamentets udenrigsudvalg er i store træk enig i den polske kritik: ”Vi engagerer os gerne med Rusland, men vi har i mange år set fjendtlige aktiviteter fra Rusland, og derfor har vi først og fremmest brug for et alvorligt skift i opførsel fra Moskva,” siger McAllister. Han fortsætter: ”EU kan ikke gradvist vende tilbage til business as usual, så længe Rusland ikke opfylder Minsk-aftalen. Rusland kan ikke anses for at være en strategisk partner med EU.”
Jeppe Kofod, Danmarks udenrigsminister understreger at man skal huske på, hvorfor forholdet til Rusland er så dårligt. ”Det er på grund af Ruslands handlinger. Ikke Europas. Vi kan ikke bare vende det blinde øje til, når Rusland ulovligt annekterer Krim, indleder en væbnet konflikt i det østlige Ukraine eller står bag giftgasangreb på europæisk grund. Derfor skal EU også fastholde vores sanktioner over for Rusland. Hvis vi accepterer Ruslands aggressive adfærd, så frygter jeg, at vi på sigt undergraver stabiliteten i hele Europa,” skriver Kofod i en mail til Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 16

Økonomi: Den danske forbruger har tabt pusten - er det klimaets skyld?
I en kommentar i Berlingske mandag skriver Ulrik Bie, økonomisk redaktør blandt andet: ”Midt i en højkonjunktur med lav ledighed og høj vækst i reallønnen er optimismen hos de danske husholdninger faldet. Det viser den store månedlige forbrugerundersøgelse, som EU-Kommissionen offentliggør for alle EU-lande. 1.500 danskere har deltaget. Forbrugerne er blevet mere pessimistiske i de fleste lande i Vesteuropa, mens de østeuropæiske husholdninger nyder godt af stærk fremgang i beskæftigelse og indkomster. […] Svækkelsen kommer på trods af, at husholdningernes faktisk forventer en forbedring af deres personlige økonomiske forhold. Det er forventningerne til den generelle tilstand, der er faldet kraftigt. […] Spørgsmålet er også, om klimaudfordringen har bidraget. Det er måske mest nærliggende for de yngre aldersgrupper. […] Undersøgelsen viser, at der det seneste år er sket et markant fald i de unges vurdering af de økonomiske og politiske udsigter. Det svarer til konklusionerne i EUs forbrugsundersøgelse. […] Den største bekymring er ikke overraskende miljøet og klimaet. Og de unge generationer betegnes som mere villige til at stemme med både fødder og pengepung, hvis virksomheder ikke tager deres bekymringer for miljøet alvorligt. […] Spørgsmålet er, hvordan den stigende bekymring og de unges ændrede prioriteter vil påvirke samfundsøkonomien - og om det er signal om et mere fundamentalt skift i vores forbrugsmønster. […] Foruden den store usikkerhed om, hvordan klimaproblematikken vil påvirke vores faktiske forbrugsvaner, er der en række faktorer i de seneste forbrugerundersøgelser, der trækker i retning af svag forbrugsvækst fremover.”
Kilde: Berlingske, mandag, s. 8-9

Det digitale indre marked: Et af politiets centrale redskaber er truet: 5G udfordrer aflytning
Jyllands-Posten mandag skriver, at Gilles de Kerchove, EU's antiterrorkoordinator frygter, at politiet mister muligheden for at aflytte kriminelle, når det nye 5G-mobilnetværk rulles ud i de kommende år. ”Vi skal sikre, at vi fortsat kan foretage lovlige aflytninger, og at de retshåndhævende myndigheder ikke mister adgang til disse data. Det vil have en negativ effekt på bekæmpelse af terrorisme og alvorlig kriminalitet,” udtaler Gilles de Kerchove i et skriftligt svar til Jyllands-Posten. I maj opfordrede Gilles de Kerchove i et notat alle EU-lande til, via lovgivning, at stille krav til teleudbyderene, så de eksempelvis forpligtes til at hjælpe myndighederne med at dekryptere kommunikation. I en kommentar i Jyllands-Posten mandag, skriver Jesper Kongstad, journalist og Kaare Kronberg Jensen, journalist blandt andet: ”Et notat fra EU's antiterrorkoordinator advarer om, politiet står til at miste et centralt efterforskningsværktøj, hvis ikke EU-landene tager mere kontrol med 5G-teknologien. Hos Rigspolitiet er den kortfattede besked, at udviklingen nøje bliver fulgt, men politikere vil nu have klar besked om, hvorvidt dansk politi er rustet til fremtiden. […] Problemstillingen er lige nu aktuel, fordi et nyt telefonnetværk er ved at blive udviklet. I 2020 ventes TDC at rulle 5G-netværket ud i Danmark. Men udsigten til en ny teknologisk tidsalder - den såkaldte 5G-æra - skaber lige nu stor bekymring hos både Europol og EU's såkaldte antiterrorkoordinator, Gilles de Kerchove. […] Men politiet står over for endnu flere udfordringer i 5G-æraen, hvor et andet centralt efterretningsværktøj - aflytning af kriminelles telefoner - også er truet. Det vurderer Europol i rapporten "Do criminals dream of electric sheep" og EU's antiterrorchef, Gilles de Kerchove, der som en indpisker skal sikre, at EU-landene ikke slækker på kampen mod terror og gennemfører og koordinerer aftalte tiltag. […] Ifølge Europol og EU's antiterrorkoordinator står politiet i dag over for især to udfordringer: krypteret kommunikation og lokalisering af telefoner i 5G-netværket. […] EU-antiterrorkoordinator Gilles de Kerchove opfordrer i notatet fra maj medlemslande til allerede nu at handle, herunder at lovgive, så f.eks. teleudbydere forpligtes til at sørge for, at politiet og efterretningsvæsner får mulighed for dekryptere kommunikation.”
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 1, 6

Arbejdsmarkedspolitik: EU-tal ser ikke på rekruttering
Børsen mandag skriver, at konklusionen i en analyse fra fagforeningen 3F, som er baseret på en dataindsamling fra EU-Kommissionen, er at Danmark er et af de lande i Europa, der er mindst mangel på arbejdskraft. De enkelte medlemslande i EU har spurgt virksomhederne, om mangel på arbejdskraft har begrænset deres produktion og omsætning, men ifølge Bent Greve, der er professor ved Roskilde Universitet er den metode ikke nødvendigvis retvisende. ”De spørger til, om virksomhederne har haft aktivitetsbegrænsninger. Der spørges ikke ind til deres rekruttering,” siger Bent Greve. Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), mener, at man skal være varsom med at sammenligne europæiske lande. “Man kan ikke være sikker på, at de på tværs af lande læser ordlyden på samme måde,” siger Anders Borup Christensen. Også Frederik I. Pedersen, cheføkonom i 3F anerkender at der er faldgruber, men han mener alligevel at tallene giver en pejling af, hvor tendensen peger hen. ” Der findes ikke andet, som er sammenligneligt på tværs af lande. Så hvis du vil have et billede af manglen på arbejdskraft i Europa, er det de eneste tal,” siger Frederik I. Pedersen.
Kilde: Børsen, mandag, s. 19

Udenrigspolitik: Hongkong er blot begyndelsen: Kina forsøger aggressivt at undergrave Taiwans demokrati
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Jonas Parello-Plesner, direktør for Alliance of Democracies Foundation og non-resident Senior Fellow hos German Marshall Fund blandt andet: ” Mens vi andre brugte 11. september på at mindes ofrene for terror i USA, udsendte China Daily, et af det kinesiske kommunistpartis talerør, på Facebook et foto af de to flyramte tårne i New York med en medfølgende besked om, at »anti-regerings fanatikere« var klar til lignende terrorangreb i Hongkong. […] Demokratitilhængerne i Hongkong fortjener støtte fra demokratisk sindede overalt. EUs afgående udenrigsrepræsentant Mogherini udsendte en tandløs erklæring om Hongkong i august. Heri glimrede ordet demokrati ved sit fravær. Trump har også været ret fraværende i Hongkong-spørgsmålet, men kom dog med en klar advarsel til Kinas Xi Jinping i sin FN-tale i denne uge. […] Taiwan har fungeret som et demokratisk land i de sidste årtier med frie valg, fredelig overdragelse af magten, et velfungerende retssamfund og en aktiv uafhængig presse. […] I den sammenhæng bør både den Europæiske Union og andre demokratiske lande hjælpe Taiwan med at beskytte sine demokratiske valg og med at opbygge digital modstandskraft. Det har EU god erfaring med, særligt pga. Rusland og disinformation. Den anden vej kan et samarbejde med Taiwan være nyttigt for bedre at forstå de metoder, som Folkerepublikken Kina benytter sig af - herunder såkaldte ”United Front” strategier, der bruges til at infiltrere demokratiske lande, som jeg tidligere har skrevet om i en rapport.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 11

Migration: Hvis dit barn var ved at drukne på Islands Brygge, ville du ønske, at der kom en person som mig
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Troels Heeger, journalist blandt andet: ”Dansk-irakiske Salam Aldeen blev sidste år frifundet for menneskesmugling. Nu er han tilbage for at redde nødstedte flygtninge i havsnød uanset hvad. Er han i virkeligheden menneskesmuglernes forlængede arm ved at hjælpe uønskede migranter og flygtninge til Europa? […] Siden 2016 har han hjulpet flygtninge og migranter, der risikerer deres liv i Middelhavet og Det Ægæiske Hav for at komme til Europa. Billedet af den druknede dreng Alan Kurdi, der i september 2015 gik verden rundt, fik Salam Aldeen til at stifte NGOen Team Humanity og rejse til Grækenland. […] Frivillige redningskræfter, der bringer flygtninge og migranter til europæiske kyster, er ikke desto mindre en torn i øjet på regeringer og myndigheder i EU. Tidligere på året blev den tyske kaptajn Carola Rackete anholdt af italiensk politi, da hun sejlede et skib med migranter. […] Nogle mener, at folk som Salam Aldeen gavner de kriminelle netværk, der mod betaling fragter migranter og flygtninge til Europa. I Italien har den tidligere indenrigsminister Matteo Salvini anvendt betegnelsen ”menneskesmuglere” om NGOer og andre frivillige redningsindsatser i Middelhavet. […] Selvom EU-Kommissionen i marts 2019 slog fast, at flygtningekrisen er drevet over, er antallet af migranter og flygtninge, der når til Grækenland, igen i stigning. Ifølge FNs Flygtningehøjkommissariat er 8.000 migranter og flygtninge fra lande som Syrien, Afghanistan, Pakistan og en række afrikanske lande alene i august ankommet til Grækenland. Det højeste antal i de seneste tre år. […] Imens ser den politiske aftale mellem EU og Tyrkiet, der skulle reducere tilstrømningen til Europa, stadig mere tyndslidt ud. Til gengæld for betaling fra EU har præsident Erdogan lovet at nedbringe antallet af migranter og flygtninge, der rejser fra Tyrkiet til EU. […] Spørgsmålet om, hvem der skal tage imod de mange flygtninge, har splittet Europa. EU's stats- og regeringschefer forsøger stadig at nå til enighed om en kvotefordeling af flygtninge og asylansøgere. En række EU-lande anført af Ungarn er dog stærkt skeptiske over for obligatoriske kvoter.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 8-9

Interne anliggender: Portugal vil bryde med den europæiske højredrejning
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Lars Olsen, journalist og forfatter blandt andet: ”Statsminister Antonio Costa brød med EU's sparepolitik, hævede mindstelønnen og pensionerne - og skabte optimisme og vækst. Portugals budgetunderskud er i dag inden for EU's grænser, og Antonio Costas socialister står til stor fremgang, når portugiserne næste søndag går til valg. […] 6. oktober vil Portugal - ligesom Danmark - bryde med den europæiske højredrejning. Portugiserne holder som os meget af H.C. Andersen, der i 1866 tilbragte en frydefuld sommer i Portugal. Da statsminister Antonio Costa gjorde status over Geringonca, skete det med ordene: Vi er gået fra at være en grim ælling til at blive en strålende svane.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 22

Klima: Radikale: Roundup skal være fortid i Danmark
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Jens Rohde (R) og Zenia Stampe (R), hhv. EU-ordfører og miljø- og fødevareordfører blandt andet: ” For en uge siden måtte Karise Haveaffaldsplads lukke, fordi der var blevet fundet glyfosat og andre pesticider i vandet omkring affaldspladsen. […] Efter fundet er der sat en undersøgelse i gang af lignende affaldspladser. De foreløbige undersøgelser tyder på, at der er tale om et generelt problem. […] Fra næste sommer skal det være helt slut med glyfosat i såvel private haver som på offentlige arealer. Samtidig ønsker vi at gøre det helt klart over for kemikalieindustrien, at vi under ingen omstændigheder medvirker til at forlænge EU-tilladelsen til anvendelse og markedsføring af glyfosat, når den udløber om tre år. […] De er i dag helt afhængige af Roundup, og kemikalieindustrien har trods adskillige advarsler forsømt at udvikle miljøvenlige alternativer. EU har derfor givet industrien og landbruget fem år til at udfase brugen af Roundup og udvikle alternativer. Men fra 2023 er det slut. […] Det ville være på sin plads, at også Danmarks nye regering sender en utvetydig opbakning til EU-forbuddet fra 2023. […] Skulle det usandsynlige ske, at et flertal i EU alligevel vælger at forlænge godkendelsen, så skal vi i Danmark forbeholde os retten til at aktivere miljøgarantien. Roundup skal være fortid i Danmark.”
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Danskerne har råd til at betale lidt mere for flybilletten
Information lørdag skriver, at på onsdag præsenterer regeringen sit udspil til finanslov, og et af emnerne i de kommende ugers forhandlinger bliver afgifter på flyrejser. Men selv om priserne på flyrejser er faldet markant de seneste år, har Socialdemokratiet indtil for nylig ikke ønsket at bruge afgifter. Partiets klimaordfører Anne Paulin er åben over for at forhandle. ”Man kan indføre CO2-afgift på flybrændstof i europæisk regi sammen med de andre EU-lande. Så vi afviser ikke nogen muligheder, men vi er optaget af, at det har størst mulig effekt,” siger hun, og svarer på spørgsmålet: Et stort flertal på 24 ud af 28 lande i EU har allerede indført afgifter på flyrejser. Hvorfor ikke bare følge dem? ”Det er nogle meget forskellige modeller, man har i de forskellige lande.” Dog mener hun, at Danmark godt kan være med, men pointerer, at det skal være et fælles ensrettet afgiftssystem.
Kilde: Information lørdag, s. 6

Migration: Venstre-folket trodsede alle de velmenende råd og valgte natten
Berlingske lørdag skriver i sin analyse af den politiske situation i Venstre, blandt andet: ”I et indlæg for få dage siden i Jyllands-Posten advarede Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Søren Gade, om, at det går for langsomt med at styrke EUs ydre grænser. ”Vi skal i gang hurtigere og i højere tempo, så EUs egen kyst- og grænsevagt står klar hurtigst muligt, og ikke først om fem år som den nye kommissionsformand har foreslået. Indtil da kan man også forestille sig, at EU-landene lover med kort varsel at stille med militært mandskab og udstyr på grænsen, hvis behovet opstår,” lød det fra Søren Gade. Derudover pegede han på, at den aftale, som EU indgik med Tyrkiet i 2015 for at kontrollere tilstrømningen til Europa, snart udløber. Han henviste også til, at den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, truer med at åbne porten til Europa, hvis ikke EU støtter hans krav om en særlig sikkerhedszone rettet mod kurderne.”
Kilde: Berlingske lørdag, s. 12

Udenrigspolitik: Trump risikerer rigsretssag
Berlingske søndag skriver, at et opkald 25. juli fra Trump til Ukraines præsident er centrum for en mulig rigsretssag. Midt i juli bad præsident Trump sin fungerende stabschef, Mick Mulvaney, om at tilbageholde næsten 400 millioner dollars i militærhjælp til Ukraine i mindst en uge og op til Trumps nu berømte og berygtede opkald til den ukrainske præsident den 25. juli. Trump selv siger, at forsinkelsen af udbetalingen til landet, der fortsat er i militær konflikt med Rusland, skyldes, at EU-landene er sløve med at betale deres del. Men man kan mistænke Trump for at bruge forsinkelsen som et led i en forhandling og en slags afpresning for at få sin krævede efterforskning af Biden. Derfor anklages præsidenten for i strid med forfatningen at have sat egne personlige interesser over USA’s nationale sikkerhed.
Kilde: Berlingske søndag, s. 12-13

Interne anliggender: Valg i Østrig
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver, Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent: ”Det har været befriende i flere måneder at leve under den - desværre midlertidige - østrigske regering, forestået af en fremragende jurist, Brigitte Bierlein, fundet til anledningen af den ligeledes glimrende præsident Van der Bellen, engang grøn, nu partiløs. […] Denne søndags valg til parlamentet i Wien skal vise, om nationen vedblivende kan forblive i den ro, som Van der Bellen forordnede, efter at lederen af Frihedspartiet (FPÖ), Heinz-Christian Strache, og en nær medarbejder var blevet afsløret i et amatøragtigt forsøg på at afhænde såvel statslige som private interesser til en formodet russisk oligark, i virkeligheden en lokkedue. […] Valget vedrører ikke blot demokratiet i et lille, centraleuropæisk land. Dets udfald vil blive tolket som et signal i andre lande, hvor forstenede, ofte fascistiske holdninger kolliderer med nutidens demokratiske værdier. Set fra Wien handler EU-debatten unødigt om Storbritannien, en længst afgjort fiasko. Storbritannien er ikke Europas problem, Storbritannien er sit eget problem. Europas sande problem ligger i øst og til dels i syd, hvor autoritære kræfter forgriber sig på den fredelige borgers politiske liv.”
Kilde: Jyllands-Posten søndag, s. 32

Klima: Stop krydstogtskibenes forurening
I et debatindlæg i Politiken søndag, skriver Kira Marie Peter-Hansen og Astrid Aller, MEP for SF og medlem af Borgerrepræsentationen i København for SF: ”I SF vil vi ikke tillade, at krydstogtskibe ligger til anker og oser almindelige borgere lige op i ansigtet! Krydstogtskibes forurening ødelægger luftkvaliteten i vores byer og er ekstremt belastende for klimaet. […] |mens turisterne strømmer ud i byen, ligger skibet og brænder bunkerdiesel af i havnen for at sikre, at der er varme i skibet og strøm i køkken og kontakter. Dermed oser skibene lige så mange af de farlige NOxgasser som 5.000 biler og lige så mange af de små forurenende partikler som 3.500 biler - i timen. Det kan medvirke til astma, blodpropper og alskens andre sundhedsproblemer for de borgere, der bor i nærheden af krydstogthavnene. Alene i København anslås det, at omkring 500 mennesker hvert år dør for tidligt på grund af luftforureningen. Men en stor del af forureningen kan undgås. I udlandet er der nemlig gode eksempler på, hvordan der er stillet krav om strømanlæg på land, som kan forsyne skibene med elektricitet. Der findes allerede EU-lovgivning om landstrøm. Men den er så vag, at det i praksis er en frivillig ordning for medlemslandene. Så mens vi i SF København kæmper for anlæg af landstrøm, vil vi i SF i Europa-Parlamentet presse kommissionen til at styrke den EU-lov, der allerede findes på området. Vi vil have en klar definition på, hvad en krydstogthavn er. Vi vil pålægge alle havne, der modtager krydstogtskibe, at etablere landstrøm til skibene inden 2025. Vi vil forbyde krydstogtskibe at have motoren tændt, hvis de ligger i en havn, der har et landstrømsanlæg.”
Kilde: Politiken søndag, s. 5

Handel: Stå i spidsen for en aktiv EU-handelspolitik
I et debatindlæg i Børsen mandag skriver, Martin Merrild, formand, Landbrug & Fødevarer og Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF: ”Europa-Parlamentet indleder i dag høringer af kandidaterne til den nye Europa-Kommission. Der er blandt kandidaterne en række erfarne skikkelser fra den nuværende Kommission. En af dem, som skal i ilden i aften, er den nuværende landbrugskommissær, irske Phil Hogan, der er indstillet som ny handelskommissær. Der bliver brug for Hogans erfaringer. Posten som handelskommissær er helt central for den europæiske og for den danske fødevareklynge. Klyngen skaber job til 44 millioner mennesker i EU på tværs af landbrugs- og Fødevareklyngen Adgangen til at kunne eksportere vores fødevarer er helt central. Eksportens andel af landbrugs- og fødevareproduktionens værdi i EU har været støt stigende i årene frem til og med 2016, hvor den nåede et niveau på 11,5 procent. Siden er den aftaget til at udgøre ca. 11 procent i 2018. Noget af faldet skyldes en styrkelse af euroen i forhold til en række centrale valutaer, som har gjort varerne fra EU’s fødevareklynge dyrere. En anden væsentlig forklaring er det generelle fald i international handel, som vi har været vidne til i navnlig 2018. Det fald hænger sammen med de voksende handelsuenigheder mellem især USA og Kina, som mindsker forudsigeligheden i planlægningen af afsætningen af varer internationalt og sætter sig negativt i de finansielle markeder. […] EU’s handelsaftaler rummer et betydeligt vækstpotentiale, hvis vi griber dem rigtigt an. Den afgående Kommission fik i 2018 EU’s handelsaftale på plads med Japan, som giver job på bl.a. danske slagterier. For det andet er det vigtigt, at den nye handelskommissær holder et vågent øje med implementeringen af EU’s eksisterende handelsaftaler. Det hjælper ikke noget, at vi bruger en masse energi på at forhandle aftalerne på plads, hvis vi ikke sikrer, at aftalerne rent faktisk overholdes.”
Kilde: Børsen mandag, s. 4

Administration: Rumæner skal bekæmpe korruption i EU
Information lørdag skriver, at korruptionsjægeren Laura Kövesi har fået jobbet som EU's offentlige anklager. Kövesi indtager den nyoprettede stilling som EU's chefanklager, når den nye europæiske anklagemyndighed EPPO tager fat på sit arbejde i 2020. Her skal Kövesi stå i spidsen for EPPO's arbejde med at undersøge og sagsøge europæisk hvidvask, momssvindel og korruption med EU-midler. Til forskel fra i dag kan EU dermed egenhændigt rejse sager på dette område - en kompetence, som hidtil kun har ligget ved nationale myndigheder. Indtil videre omfatter EPPO 22 EU-lande, herunder Rumænien, hvormed Kövesi kan rejse europæiske sager i hjemlandet uden om den rumænske regerings kontrol. Med sit retsforbehold er Danmark ligesom fem øvrige EU-lande derimod ikke med i EPPO. Den europæiske anklagemyndighed kan altså hverken efterforske eller rejse sager om hvidvask, momssvindel eller fusk med EU-midler i Danmark.
Kilde: Information lørdag, s. 14

Migration: Regeringen er klar til at fortsætte omstridt asylprojekt med Østrig og Frihedspartiet
Jyllands-Posten søndag skriver, at det indvandrerkritiske og nationalkonservative Frihedsparti (FPÖ) i Østrig rækker nu hånden frem mod den danske regering og opfordrer til, at Danmark og Østrig fortsætter et omstridt samarbejde om at etablere et fælles udrejsecenter for afviste asylsøgere i et land uden for EU. Det siger Østrigs tidligere indenrigsminister, den kontroversielle politiker Herbert Kickl (FPÖ). Forud for søndages østrigske valg fastslår han, at han ønsker at gå videre med den danskøstrigske asylplan, der sidste år blev aftalt med den daværende danske udlændingeminister, Inger Støjberg (V). ”Vi havde et meget, meget godt samarbejde med Danmark. Vi har ikke kun de samme farver i vores flag, men også den samme indstilling. Samarbejdet var meget vigtigt, produktivt, og vi fik virkelig gang i konkrete projekter, og jeg vil meget gerne tage tråden op igen,” siger Herbert Kickl, der indtil maj var østrigsk indenrigsminister. Udenrigsminister Jeppe Kofod skrev i slutningen af juli i et svar til Folketinget, at regeringen ikke vil udelukke muligheden for dansk enegang med et asylcenter uden for Europa. Det kan være med til at stoppe den humanitære katastrofe med mennesker, der drukner på flugt over Middelhavet.
Kilde: Jyllands-Posten søndag, s. 4

Detaljer

Publikationsdato
30. september 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark