Mandag den 31. august

Tophistorier

Tyrkiet advarer: Udvidelse af græsk territorium kan starte krig
Tyrkiet og Grækenland har optrappet deres direkte konfrontation ved Cypern, skriver Jyllands-Posten lørdag. Striden står om store reserver af naturgas, og både EU og Nato er alarmeret. ” Vi vil aldrig gå på kompromis med, hvad der tilhører os. Vi er fast besluttet på at gøre, hvad der er nødvendigt politisk, økonomisk og militært,” sagde Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan i sidste uge. ”Vi vil ikke tage noget, der tilhører andre. Men vi vil heller ikke tillade, at andre tager noget, der tilhører os,” fortsatte han. På flere møder har EU-ministre på skift opfordret Tyrkiet og Grækenland til dialog, men har klart taget parti for EU-landet Grækenland. Der overvejes om der skal indføres sanktioner mod Tyrkiet. Information mandag og Jyllands-Posten søndag skriver, at Tyrkiet advarer om, at der vil være fare for krig, såfremt Grækenland udvider sit territoriale farvand. ”Hvis det ikke er en årsag til krig, hvad er så,” spurgte Fuat Oktay, som er Tyrkiets vicepræsident, lørdag. Den udtalelse kommer efter den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, bebudede, at grækernes territorialfarvand vil blive udvidet fra 11 kilometer til 22 kilometer langs landets vestkyst. Politiken søndag skriver, at Grækenland og Cypern længe har forsøgt at få et samlet EU til at skrue bissen på som svar på Tyrkiets aggressive fremfærd i det østlige Middelhav. Fredag eftermiddag på et uformelt ministermøde i Berlin besluttede EU's udenrigsministre at forberede sanktioner mod tyrkiske enkeltpersoner, som er involveret i de ”ulovlige boringer” i det østlige Middelhav – og det gik dermed lidt i de to landes retning. I forvejen har EU nogle sanktioner mod Tyrkiet for prøveboringer. Såfremt de nye sanktioner, som vil inkludere rejseforbud og indefrysning af værdier, ikke får gang i forhandlingerne med Tyrkiet, så vil EU se på mere omfattende våben som for eksempel forbud mod brug af havne i EU for fartøjer fra Tyrkiet eller bredere økonomiske sanktioner. ”Vi er tydelige og stålsatte på at forsvare Den Europæiske Unions interesser i solidaritet med Grækenland og Cypern. Dette er et grundlæggende element for at tillade dialogen at udvikle sig,” udtalte Josep Borrell, EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender efter mødet.

Der er indkaldt til ekstraordinært topmøde i EU om krisen den 24. September, skriver flere af mandagens og weekendens aviser. Til trods for at EU bakker Grækenland op, så er der grænser for, hvor hårdt EU kan gå til Tyrkiet. EU kan ikke risikere flygtningeaftalen, som indebærer, at Tyrkiet holder flygtninge væk fra Europa mod betaling, nu hvor migrationen igen vokser. Politiken søndag belyser også sagen, og skriver, at det ikke blot handler om Tyrkiets storhed, når Tyrkiet forbereder boringer efter gas i områder, der tilhører Grækenland. Tyrkiets økonomi er i dyb krise, Tyrkiet importerer al sin energi, og derfor vil olie- og gasproduktion lette presset og bidrage til at finansiere præsidentens ekspansionistiske politik. Grækenland har underskrevet og ratificeret FN's havretskonvention. Grækenland er klar til at lade internationale domstole afgøre striden i modsætning til Tyrkiet, der truer med at annektere flere øer. Grækerne er bitre over EU's og Nato's passivitet og satser på støtte fra Frankrig og Italien, der indtil i fredags gennemførte øvelser med græske flådefartøjer i det østlige Middelhav. Frankrigs præsident Emmanuel Macron er rasende over Nato's passivitet, der ifølge præsidenten afspejler organisationens ”hjernedød”, og han har engageret sig fuldstændig på græsk side. ”Det militære styrkeforhold mellem Tyrkiet og Grækenland er til Tyrkiets fordel. Grækernes problem er, at de har en stribe øer, der ligger meget tæt på det tyrkiske fastland,” mener middelhavseksperten Hugo Decis fra International Institute of Strategic Studies i magasinet Le Point.
Information, mandag, s. 11; Jyllands-Posten, fredag, s. 18, søndag, s. 18; Politiken, søndag, s. 18 (31.08.2020)

Prioritede historier

For hviderusserne er der ingen vej tilbage
Flere af weekendens aviser skriver om situationen i Hviderusland efter flere ugers demonstrationer mod præsident Lukasjenko. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at de protesterende i hovedstaden Minsk stadig fremstår mere frygtløse, selvom Lukasjenko har fået Ruslands løfte om eventuel militær hjælp. Hviderusland har været vidne til de største demonstrationer i 30 år efter Lukasjenko, som bliver kaldt Europas sidste diktator, vandt et manipuleret præsidentvalg. Lige siden har hviderussere i Minsk hver aften trodset truslen fra regimet og demonstreret for et nyt valg og demokratiske reformer. Kristeligt Dagblad har mødt Zmicier Kaspiarovitj, politisk aktivist og uofficiel valgobservatør. "Jeg er gammel nok til at huske den brutale undertrykkelse for 10 og 14 år siden. Men mange af de unge er ikke gamle nok til at huske det, og derfor er de ikke så bange," siger han og fortsætter: "Sig til dine landsmænd, sig til EU, at vi har brug for deres støtte. Det er meget vigtigt for os. Rusland er en trussel mod os og vil ikke, at vi bliver en suveræn demokratisk stat." Han henviser til, at den russiske præsident, Vladimir Putin, i torsdags sagde, at Rusland gør en militær styrke klar, som kan sættes ind i Hviderusland for at gøre en ende på protesterne. Putin sagde dog til russisk stats-tv, at han og Lukasjenko havde aftalt, at ”der ikke er sådan et behov nu”. Hviderusland er økonomisk afhængig af billige råstoffer fra Rusland. Lederne af den hviderussiske opposition har også sagt, at de vil fastholde en tæt relation til Rusland.

Politiken bringer lørdag et interview med Hans Mouritzen, som er seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Han mener, at Sverige fører en meget aktiv udenrigspolitik i Hviderusland, mens Danmark holder sig mere i baggrunden. "Det har meget mere tyngde, hvis man samler de fem nordiske lande," siger han. Hans udtalelse kommer efter at det hviderussiske styre sent torsdag arresterede og udviste mindst 40 pressefolk. Han mener desuden det er et problem, at Danmark slet ikke er tilstede i Minsk. "Ja, det er det i hvert fald lige nu. Lige nu dækker den danske ambassade i Moskva over Minsk. Der er lidt afstand, så jo, det er et problem. Det er klart, at det altid betyder noget, at man er fysisk til stede. Især med de ting, som sker i Minsk i øjeblikket,” siger han og fortsætter: "Der ligger helt sikkert en signalværdi i, at man ikke er til stede. En ambassadørs tilstedeværelse eller ikke tilstedeværelse er vigtig. Igennem EU har man sagt ting og sager, men forskellen er, at de nordiske lande næsten er nabolande med Hviderusland. Derfor mener jeg, at det er en opgave for de nordiske lande."

Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af forfatter Jacob Jonia under overskriften "Hvis vi lukker øjnene for et brutalt styre i vores baghave, accepterer vi overgrebene". Han skriver blandt andet: "Oprøret mod Hvideruslands leder, Lukasjenko, er tættere på, end vi tilsyneladende aner. EU's ydre grænser er blevet til civilisationens ydre grænse. Ligegyldigheden opstod formentlig under flygtningekrisen, hvor vi fik en politisk dagsorden om, at det, der sker ”helt derude”, ikke er vores bord. Nej, men det kan meget hurtigt ende med at blive det. [...] Måske er vi så travlt optaget af at tælle ned til pensionen, at vi ikke gider høre om, at hviderussiske tropper står ved grænsen mod Litauen, som også er grænsen mod EU og Nato. [...] Søndag blev der i Litauen afholdt den årlige begivenhed ”Baltic Way” til minde om befrielsen fra russerne. Arrangementet bestod af en menneskekæde fra Vilnius og 30 kilometer østpå til grænsen mod Hviderusland. [...] Litauens præsident Gitanas Nauseda udtalte under arrangementet, at han beder EU bekræfte, at Litauen stadig er medlem af EU, for det føles ikke sådan i øjeblikket. [...] Putin ringede i sidste uge til Merkel og Macron og bad dem blande sig udenom. Med held. EU-Kommissionens forkvinde Ursula von der Leyen udtalte kort efter, at EU ville finde de ansvarlige for valgsvindel og politivold i Hviderusland. Vedkommende skulle underlægges sanktioner, men EU ville gøre det uden at blande sig i interne anliggender. Det lyder ret svært. [...] EU's reaktion eller mangel på samme afslører også, at de tektoniske plader i geopolitikken er ved at forskubbe sig. Allerede Obama ville have USA til at vende sig væk fra Atlanterhavet og mod Stillehavet. For hvad skal USA med Europa? [...] Formentlig har det skabt panik i Berlin - og Merkel har handlet praktisk. Som født DDR-borger falder det hende nok også naturligt at vende blikket mod øst. Efter Fukushima lovede hun, at Tyskland ville være fri af atomkraft i 2022. Det kan kun ske ved hjælp af russisk gas - derfor blev Nord Stream 2-ledningen trumfet igennem. Og armen vredet rundt på den danske regering for at give grønt lys til en boring i dansk farvand. Reelt er gasledningen en navlestreng, der knytter EU tæt til russerne. Det har som konsekvens, at EU opfordrer til ”dialog” i Hviderusland."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1, 5; Politiken, lørdag, s. 11; Jyllands-Posten, lørdag, s. 31 (31.08.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Danskerne har høj tilbagetrækningsalder
Børsen bringer mandag en økonomisk kommentar skrevet af Frederik Imer Pedersen, ceføkonom i 3F. Han skriver blandt andet: "Henover sommeren har der kørt flere pressehistorier omkring danskernes tilbagetrækning og arbejdsliv, blandt andet med afsæt i data fra Eurostat, hvor unge danskere kunne forvente omkring 40 år på arbejdsmarkedet, hvilket er mindre end i både Sverige og Holland. [...] EU-Kommissionens Ageing Report fra 2018, hvor embedsmænd fra de forskellige EU-lande har bidraget, opgør den gennemsnitlige effektive tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet for Danmark i 2020 til at være 65,6 år. Det er den næsthøjeste blandt alle EU-lande. Niveauet for EU's opgørelse og den metodiske tilgang matcher samtidig Finansministeriets, som tager udgangspunkt i tilbagetrækningen fra og med 50-års alderen."
Børsen, mandag, s. 4 (31.08.2020)

Finansielle anliggender

Politisk klapjagt på bankerne
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af tidligere bankrådgiver Flemming Beck. Han skriver blandt andet: "Det er tankevækkende, at statsministeren den ene uge kan sidde i Bruxelles og hælde milliard efter milliard i EU's bundløse kasser, samt love at danske skatteydere nok skal hjælpe med at betale Sydeuropas gæld, hvis ikke det selv ser sig i stand til det, uden det tilsyneladende er nødvendigt, at skatterne skal stige, mens hun et par uger senere lancerer en pensionsreform i Danmark, der koster det halve, hvor det så er nødvendigt at pålægge bankerne en strafafgift - kun fordi de er banker. [...] Europæiske banker kommer i år i bedste fald til at tjene under det halve af normalindtjeningen på grund af coronakrisen, men også den nu på femte år negative rente fra Den Europæiske Centralbank i et nytteløst forsøg på at redde Italiens økonomi og endelig astronomiske udgifter til hvidvask, hvor 10 procent af de ansatte i bankerne sender oplysninger om mistænkelige transaktioner til myndighederne - for Danmarks vedkommende små 40.000 indberetninger, som ”ansvarlige”. [...] Måske skulle politikerne se lidt på egen indsats og bruge lidt mindre krudt på at nedgøre bankerne og deres 40.000 ansatte. Danske politikere er faktisk de eneste politikere i verden, der ikke er i stand til at inddrive borgernes gæld til det offentlige."
Jyllands-Posten, søndag, s. 36 (31.08.2020)

Grundlæggende rettigheder

Den tyrkiske SETA-rapport er et instrument til at sætte ytringsfriheden under pres
”Manglen på minoritetsstemmer i det danske mediebillede betyder, at danske medier dækker muslimer på en racistisk og islamofobisk facon,” lyder konklusionen i en rapport fra den tyrkiske tænketank SETA, skriver Berlingske lørdag. SETA beskriver det danske mediebillede som fremmedfjendsk og islamofobisk. ”Det er meget vigtigt at adskille det journalistiske indhold og holdningsstoffet, og hvis du ser på det rent journalistiske arbejde, oplever jeg overhovedet ikke den udskamning af islam og det racistiske indhold, som rapporten beskriver,” siger lektor Lars Kabel fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der forsker i nyhedsformidling i danske medier. Tænketanken SETA har nære forbindelser til det tyrkiske styre, og tænketanken har vakt opsigt i Danmark flere gange inden for det seneste år. Berlingske beskrev i august forrige år, hvordan en række danske toppolitikere var blevet stemplet som terrrorister i en rapport om PKK - Kurdistans Arbejderparti. Og i november forrige år beskrev Jyllands-Posten, at EU havde givet midler til en rapport om islamofobi i Danmark og Europa, hvor Danmark blev stemplet som et land præget af ”krænkende holdninger” og ”ekskluderende politiske kampagner” mod herboende muslimer. I efterfølgeren til den rapport beskrives de danske medier nu som islamofobiske og racistiske. I denne rapport blev folketingsmedlem for Radikale Venstre, Ida Auken, også beskyldt for at fremme islamofobi, efter at hun i et debatindlæg kaldte en muslim for en ”idiot”, fordi han ikke ville give hende hånden. Det fik udenrigsminister Jeppe Kofod (S) helt op ”i det røde felt” fortalte han til Berlingske tidligere i august i år. Han ville derfor undersøge, om den nye rapport havde fået tildelt EU-midler. Det har han nu fundet ud af ikke var tilfældet. I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Tom Jensen, Berlingskes ansvarshavende redaktør blandt andet: ”I Danmark har vi ytringsfrihed. Den er grundlovssikret. Men det betyder ikke, at den ikke er under pres. Ikke på det formelle niveau, men uformelt når politikere, meningsdannere, debattører, mediefolk og andre udsættes for udskamning, intimidering og endda trusler, når de deltager i den offentlige debat. […] Samtidig har det været sådan, at EU tidligere har støttet SETA-rapporten. Det var blandt andet tilfældet i fjor, mens der tilsyneladende ikke er direkte EU-midler bevilget til årets rapport. Den danske regering bør gå forrest og sikre, at EU ikke igen er med til reelt at understøtte tyrkiske forsøg på at knægte den fri debat i Europa. De danske myndigheder må fortsætte med at tage det dybt alvorligt, at danskere, der nævnes i rapporten, risikerer at blive udsat for intimidering eller trusler.”
Berlingske, lørdag, s. 16-17 (31.08.2020)

Institutionelle anliggender

Skotsk uafhængighed er Boris Johnsons nyeste store problem
Mads Bonde Broberg, journalist på Jyllands-Posten, skriver i en analyse i Jyllands-Posten mandag blandt andet: "Premierministeren har alt at tabe og intet at vinde ved en ny afstemning om skotsk selvstændighed. [...] Meningsmålingerne viser nu fast flertal for at rive Skotland løs fra Storbritannien. Ved en folkeafstemning i 2014 stemte 45 procent ja til selvstændighed, mens 55 procent sagde nej. Ifølge målingerne ville skotterne i dag stemme nærmest stik modsat, cirka 55 procent ja og 45 procent nej. [...] Mange skotter oplever Johnsons håndtering som ringe, mens de er fint tilfredse med indsatsen fra den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon fra Det Skotske Nationalparti (SNP). [...] Siden folkeafstemningen i 2014 har Storbritannien forladt EU, hvilket ifølge Sturgeon & Co. betyder, at der er en ny situation, fordi de fleste skotter er tilhængere af EU, og som en selvstændig nation kan Skotland søge optagelse i EU. Vinder SNP absolut flertal, når der i maj 2021 er valg til det skotske selvstyreparlament, kan det skabe pres på Boris Johnson for at give skotterne lov til at afholde en ny afstemning. Denne kræver nemlig tilladelse fra London. Johnson vil være imod. Han har alt at tabe og intet at vinde ved en ny afstemning. Hans egne vælgere straffer ham næppe hårdt for at afvise et skotsk krav."
Jyllands-Posten, mandag, s. 10 (31.08.2020)

Klima

Lad os skabe et skodfrit Danmark
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Lea Wermelin (S), miljøminister, og Henrik Beha, stifter af Plastic Change blandt andet: ” Det er tanken bag det oprydningsansvar, som snart bliver indført i hele EU. […] Cigaretskod er plastic. Når de smides i naturen, nedbrydes de til mikroplast, som ikke bare forsvinder. Cigaretskod indeholder også giftstoffer og tungmetaller, der kan gøre skade på vores natur og vandmiljø. Desværre er cigaretskod alligevel det affald, vi finder allermest af i naturen. Det kan vi ikke være bekendt. Derfor vil vi gerne slå et slag for, at vi sammen skaber et skodfrit Danmark. Det kræver noget af os alle - også af tobaksindustrien. […] Men tobaksfirmaerne skal også tage ansvar for og betale for oprydningen af de skod, der ender i naturen. Det er tanken bag det oprydningsansvar, som snart bliver indført i hele EU. Med et oprydningsansvar kan regningen for at rydde skod op i vores natur sendes til tobaksindustrien.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 29 (31.08.2020)

Man vælger da økologi, fordi det smager bedre
I en kommentar i Information lørdag skriver billedkunstner Susanne Nielsen, blandt andet: ”Det er ikke for klimaets skyld, at man vælger økologisk. Det er, fordi man ikke vil have Monsantos gift i sine havregryn, fordi smagen er bedre, og fordi man vil have kød, man ikke behøver at skamme sig over. […] Jord handles til priser, som på ingen måde står i forhold til det afkast, som jorden kan give. Jorden er attraktiv, fordi den udløser hektarstøtte fra EU. Jo mere jord, jo mere støtte. Ordningen favoriserer de store landbrug. Det er altså ikke kun jorden, der ender hos færre og færre ejere. Det samme sker med EU-midlerne. […] De allerstørste landbrug er konventionelle, desuden er de ofte splittet op i en lang række selskaber, der giver mulighed for at malke EU-midlerne maksimalt. Når cand.mag. Knud Haugmark i en kommentar den 20. august skriver om de store tilskud, der flyder ned i økologernes lommer, rammer han derfor ved siden af. Oplysninger om de enkelte gårdes tildeling af EU-støtte er i øvrigt offentligt tilgængelig. […] Ønsket om at være konkurrencedygtig og levere billige fødevarer har skabt et landbrug på støtten. Hvis ikke EU-støtten fandtes, så fandtes landbruget heller ikke længere. Eller det gjorde det, men maden ville koste det, som det reelt koster at producere den.” I et andet debatindlæg om økologi i Information mandag skriver Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, blandt andet: ”At økologi ifølge Haugmark skulle være et stort svindelnummer, ”et psykologisk røgslør og hold kæft-bolsje til kritikere af konventionelt landbrug”, er konspiratorisk. […] Økologerne arbejder på at lave klimatiltag med reduktion af dyrehold, projekter, der højner dyrevelfærden og dyrkning af afgrøder, der mindsker transport af varer fra udlandet. […] Også EU's nye Farm to Forkstrategi for landbruget bakker op om økologien. Økologien er på vej til at være et hovedspor i det europæiske landbrug, som markant bidrager til at skabe en bæredygtig forandring af hele vores landbrugssystem. Det er nødvendigt for at drage omsorg for naturens ressourcer og for samtidig at understøtte en meget stor verdensbefolkning.”
Information, lørdag, s, 19, mandag, s. 18. (31.08.2020)

Migration

”Wir schaffen das!” sagde Merkel for fem år siden under flygtningekrisen. Måske fik hun ret
I sensommeren 2015 valgte kansler Angela Merkel at holde de tyske grænser åbne for over en million flygtninge. Den tyske regering droppede EU-reglen om at sende asylansøgere tilbage til det første indrejseland i EU. Grænserne blev holdt åbne mens titusinder af flygtninge rejste uregistreret ind i Tyskland. Alene i det første år kom over en million asylansøgere til Tyskland, hvoraf den suverænt største gruppe kom fra Syrien med Afghanistan og Irak på de følgende pladser. Information lørdag har taget et kig på, hvordan det går med integrationen i Tyskland. På arbejdsmarkedet går det bedre end forventet. ”Tyskland står jo stadig. Store grupper især blandt syrerne har opnået en forbløffende integration både sprogligt og på arbejdsmarkedet. Men for andre grupper som afghanerne og nordafrikanere har det åbenlyst været sværere,” siger Robin Alexander, som er journalist ved avisen Die Welt. For Europas vedkommende stoppede den akutte flygtningekrise meget brat med EU's Tyrkiet-aftale i marts 2016, hvor Tyrkiet fik milliarder og nu skulle holde på flygtningene. Tyskerne kan ikke bebrejdes mener politologen Herfried Münkler, selv om Tysklands asyl- og flygtningepolitik nærmer sig den danske. Under det nuværende tyske EU-formandskab vil indenrigsminister Horst Seehofer kæmpe for at reformere den kuldsejlede europæiske flygtningepolitik, hvilket Herfried Münkler mener er fair nok, da kun Østrig og Sverige har taget flere flygtninge pr. indbygger end Tyskland. Men samlet har Tyskland båret det suverænt største læs i Europa.
Information, lørdag, s. 12-13 (31.08.2020)

Sikkerhedspolitik

Lækkerbisken: Søkabler gør Danmark attraktiv for spioner
I 2014 afslørede whistebloweren Edward Snowden, der er tidligere ansat i den magtfulde efterretningstjeneste National Security Agency, NSA, de amerikanske efterretningstjenesters store interesse for søkabler til og fra Danmark, skriver Politiken lørdag. Kablet er ejet af et konsortium af internationale teleselskaber, blandt andet danske. Det transporterer åben internettrafik som netaviser og Facebook, lukkede datanetværk, som eksempelvis Googles mellem selskabets datacentre. Kablet transporterer telefoni, sms-beskeder og i det hele taget alt det, der kaldes signalering på telefonnetværket. ”Geografisk ligger både Danmark og Sverige et interessant sted mellem store landes nettrafik. Vi har en tæthed til Finland og Rusland og til det øvrige Europa,” forklarer Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening, og som har beskæftiget sig med itteknologi gennem flere år. ”Resultatet er en europæisk basar, hvor et EU-medlem som Danmark kan give adgang til en overvågningscentral. NSA opsnapper simpelthen tyske borgeres kommunikation, når den passerer Danmark, og danske borgeres kommunikation, når den passerer Tyskland,” skrev Edward Snowden blandt andet i en erklæring til EU-Parlamentet i marts 2014. ”Vi ved ikke noget præcist om omfanget, men vi ved, at det teknisk er muligt, hvis man har fysisk adgang til kablerne, at tappe dem fuldstændig for det indhold, som passerer igennem og gemme det på store serverfarme,” siger Jesper Lund fra IT-Politisk Forening. Tilsynet med Efterretningstjenester (TET) offentliggjorde mandag en hård kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Det er en kritik, der går på, at FE har givet urigtige oplysninger om forhold vedrørende tjenestens indhentning og videregivelse af oplysninger. Jesper Lund mener at tilsynet peger på en aftapning af fiberkabler. ”Jeg har læst de her tilsynsrapporter gennem flere år. I rapporten fra 2016 påpegede tilsynet, at FE ikke som adviseret i 2015 havde udarbejdet retningslinjer for samtlige sine elektroniske indhentningssystemer for fund af en uforholdsmæssig stor del af oplysninger om danske borgere. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det er det samme, tilsynet igen kritiserer, når de fremlægger, at der er givet urigtige oplysninger om forhold vedrørende tjenestens indhentning og videregivelse af oplysninger,” siger Jesper Lund.
Politiken, lørdag, s. 6 (31.08.2020)

Sundhed

Atlantsammenslutningen: Danmark mangler at definere kritisk infrastruktur
På Altinget kan man mandag læse et debatindlæg af Lars Bangert Struwe, som er generalsekretær i Atlantsammenslutningen. Han skriver blandt andet: "Danmark skal ikke igen placeres i den situation, som vi blev i foråret 2020, hvor der ikke var beskyttelsesudstyr nok, og hvor vi frygtede, at hospitalerne ville bryde sammen. Det betyder, at man nu skal overveje, om Danmark skal være selvforsynende eller have kontrol på den ene eller den anden måde over hele eller dele af den kritiske infrastruktur. [...] Ser vi til EU, medlemsstaterne og USA og de definitioner, der bruges der, så vil følgende definition give mening: Kritisk infrastruktur beskriver de fysiske og virtuelle systemer og kapaciteter, der er så centrale for Danmark, at deres manglende evne eller ødelæggelse vil have en ødelæggende virkning på folkesundheden eller vores sikkerhed - det være sig fysisk eller økonomisk. [...] Ser vi nærmere på forskningen i kritisk infrastruktur og definitioner heraf i de europæiske stater, så kan den opdeles i fire overordnede grupper: Basale menneskelige fornødenheder, statens suverænitet, økonomi samt teknologi. [...] Corona-krisen viser ret klart, at vi i Danmark er gode til at løse mindre hændelser og kriser inden for sektorerne, men at vi ved større og længere kriser har brug for et på forhånd placeret ansvar hos en myndighed, der ikke nedsættes ad hoc."
Altinget, mandag (31.08.2020)

I vaccinekapløb slås solidaritet mod egoisme
Allerede efter det første udbrud af covid-19 i Kina begyndte det globale kapløb om at komme først med en vaccine. Tusindvis af forskere har i hele verden travlt med at finde en vaccine, og nogle har lagt sig i førerfeltet og er i gang med fase 3, som går ud på at teste vaccinen på tusindvis af mennesker. Allerede nu ses det, at USA forsøger at opkøbe lovende medicinalvirksomheder. EU-Kommissionen har samtidig udsendt en pressemeddelelse om, at de har indgået en aftale med producenter af vaccine til Europa. "Efter intense forhandlinger har EU-Kommissionen nu afsluttet forhandlinger med et femte medicinalfirma for at lette en hurtig adgang til en coronavaccine til europæerne," udtalte kommissionsformand Ursula von der Leyen. Spørgsmålet er om det er etisk og sundhedsmæssigt forsvarligt, at rige lande opkøber sig hurtigere adgang til vaccinen end de fattige. Det spørgsmål forsøger blandt andre Marijn Verhoef fra Access to Medicine Foundation i Amsterdam, at svare på. "Det er jo sådan, at vi kun overkommer denne virus, hvis vi arbejder globalt, for hvis vi ikke udrydder den i hele verden, kommer den tilbage, og da vi ikke ved, hvor længe en vaccine virker, risikerer vi nye smittebølger - også i de allerede vaccinerede lande - og så er vi lige vidt," siger han. Fonden er en uafhængig ngo, der forsøger at få de store medicinalfirmaer til at give fattige lande øget adgang til deres produkter. Det skriver Politiken mandag.
Politiken, mandag, s. 5 (31.08.2020)

Udenrigspolitik

Topdiplomat advarer: Det koster dansk indflydelse at lukke små ambassader
Jyllands-Posten bringer mandag et portræt og interview af Friis Arne Petersen, som blandt andet er tidligere ambassadør i Tyskland, USA og Kina. Efter 41 år i udenrigstjenesten forlader han posten som ambassadør i Berlin og fortsætter karrieren i det private erhvervsliv. Han mener, at det har store konsekvenser for Danmark at lukke ambassader i små EU-lande. Det koster indflydelse, og Danmark kan ikke fuldt ud varetage nationale interesser. "Vi har satset på de store og de større og lukker ambassader i Europa i en lang række små lande, som er vigtige for en småstat som Danmark. Det koster indflydelse. De store har andre interesser, end vi har. Det skal vi hele tiden være opmærksomme på. Hvis man gerne vil danne alliancer og finde forbundsfæller i EU og Nato, er man nødt til at være i de europæiske hovedstæder og bygge relationer op," siger han. I interviewet kommer han også ind på, at EU kan blive offer på grund af den kølige luft mellem USA og Kina. "EU kan nemt blive offer for den konflikt. Danmark er et af de lande, som har et historisk tæt forhold til USA og til Kina. Vi skal advokere for et samarbejde og ikke det, som Trump vil gøre det til: et enten-eller, og at vi som europæere skal vælge mellem USA eller Kina," siger han og fortsætter: "Kineserne er også følsomme og har brug for en form for anerkendelse og respekt. De skal være parate til at indgå kompromisser. Vi skal have mere diplomati, mere samarbejde og mindre konflikt og krigerisk retorik. Hvis man behandler et land som fjende, udvikler det sig med stor risiko til at blive en fjende. Hvis man behandler det som partner og en ven og forsøger at få de sværeste ting forhandlet, går det bedre."
Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7 (31.08.2020)

Økonomi

Global økonomi vil lide under langvarig savtakket vækstkurve
I Berlingske kan man lørdag læse en analyse af den globale økonomi skrevet af Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør. Han skriver blandt andet: "Forårets forhåbninger om en hurtig økonomisk genrejsning efter coronanedlukningerne har lidt skibbrud. I nogle sektorer er der klare tegn på bedring, men de fortsatte restriktioner, grænselukninger og ophør af hjælpepakker betyder, at de kommende måneder og kvartaler kommer til at hakke i det. [...] Nye stimulanspakker er på vej i en række lande; Tyskland introducerede sin gigapakke i maj, mens Frankrig i næste uge vil fremlægge en plan til 100 milliarder euro. Dertil kommer den store EU-genopretningsfond, der vil bidrage til øgede investeringer i de sydeuropæiske lande allerede fra næste år, omend det er landenes tilhørende strukturreformer, der vil afgøre, om det bliver et midlertidigt eller permanent løft til væksten. Faktisk har EU-landene i denne krise været blandt de mest proaktive i at støtte den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen. Det kan også betyde, at danske eksportvirksomheder i det kommende år i højere grad skal søge mod Europa for at finde nye afsætningsmarkeder. Det er også her, at der er størst chance for, at persontransport vil være mulig. [...] Kina har som altid trykket speederen i bund, men er samtidig også optaget af, at meget høj gæld i de statslige virksomheder allerede før coronakrisen udgjorde en strukturel udfordring. I Storbritannien udløber en lønkompensationsordning i oktober, hvilket forventes at medføre en bølge af fyringer og konkurser. Og så venter et hårdt brud med EU ved årsskiftet. Tyskland har forlænget de særligt gunstige regler for kurzarbeit til udgangen af næste år, men selv i de finanspolitisk stærke nordeuropæiske lande er der grænser for, hvor længe man kan holde virksomheder og job i live."
Børsen skriver mandag, at den samlede økonomiske tillidsindikator for eurozonen steg mere end ventet i august til 87,7 fra 82,4 måneden før. Indekset er sammensat af en række erhvervs- og forbrugerindikatorer udført for EU-Kommissionen. Jyllands-Posten mandag skriver om den pengepolitiske strategi fra Den Europæiske Centralbank (ECB) og USA's centralbank, Federal Reserve Bank. De to centralbanker har hidtil, som ledetråd haft, at holde inflationen omkring 2,0 procent. Fremover vil Federal Reserve Bank ikke per automatik hæve renten, hvis inflationen begynder at stige over de 2,0 procent. Den amerikanske centralbanks paradigmeskifte retter fokus på Den Europæiske Centralbank, fordi ECB-præsident Christine Lagarde ved sin tiltræden for snart et år siden bebudede en strategisk gennemgang af den hidtidige pengepolitik. Inflationen er det primære element, men Christine Lagarde ønsker også at ECB's fremtidige pengepolitik skal inddrage den fjerde industrielle revolution og dens konsekvenser, klimaforandringer, globalisering, aldrende befolkninger og andre faktorer. Det er snart ti år siden, at ECB senest gennemførte en rentestigning, og hvis centralbanken fremover skal følge samme pengepolitiske linje som Federal Reserve Bank, vil det uvægerligt rejse spørgsmålet om, hvorvidt Europa skal leve med negative renter eller nulrente i det kommende årti?
Berlingske, lørdag, s. 16-17; Børsen, mandag, s. 20; Jyllands-Posten, mandag, s. 10 (31.08.2020)

Nye regler på vej for medarbejderaktier i nye, mindre selskaber
I januar 2019 vedtog Folketinget et særligt regelsæt for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder med bedre skattemæssige vilkår end tidligere. Dog kunne de nye regler først sættes i kraft, når Europa-Kommissionen havde godkendt ordningen efter reglerne om statsstøtte, skriver Jyllands-Posten lørdag. Der er nu udsigt til, at reglerne træder i kraft den 1. januar 2021, dog med visse ændringer. Da medarbejderaktieordningen tager udgangspunkt i nye, mindre virksomheder, gælder en række yderligere betingelser for at anvende ordningen. Skatteministeriet har offentliggjort et udkast til et lovforslag, hvor der er indarbejdet de yderligere betingelser, som Europa-Kommissionens har stillet.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14-15 (31.08.2020)