Mandag den 31. juli

EU i weekendens og mandagens aviser

31. juli 2017

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Migration: Italien og Frankrig skrider til handling i flygtningekrisen
Flere medier beskriver EU-landendes kamp for at dæmme op for flygtningestrømmen over Middelhavet. Jyllands-Posten skriver lørdag, at den italienske flåde skal sættes ind mod menneskesmuglerne. Den italienske regering har fredag besluttet at sende flere marinefartøjer ind i libysk farvand. Hensigten er, at de skal støtte den libyske kystvagt i kampen mod menneskesmuglere. ”Det, som vi har besluttet, er hverken mere eller mindre end det, som den libyske regering har bedt os om,” sagde Italiens premierminister, Paolo Gentiloni. Politiken fortæller søndag, at ifølge Frankrigs præsident Emmanuel Macron, hverken kan eller vil Frankrig modtage alle verdens fattige. Derfor vil præsidenten, udenom EU-landende, der ikke kan blive enige om en fælles indsats, oprette såkaldte hotspots i Tchad og Niger og på sigt i Libyen. Berlingske fortæller søndag, at flygtningekrisen nu har fået indflydelse i den tyske valgkamp, hvor den socialdemokratiske kanslerkandidat, Martin Schulz, beskylder den tyske kansler Angela Merkel for at ignorere problemerne med indvandring. Læger Uden Grænser tager til genmæle mod de mange angreb mod ngo-arbejdet i Middelhavet. I Politiken mandag kan man læse: ”Det er meget frustrerende. Det samme samfund, som hylder dig for at udføre det samme arbejde i Sudan, kritiserer dig for at gøre det her. Det er meget mere taknemmeligt andre steder, fordi ens arbejde anerkendes mere. Her skal man hele tiden retfærdiggøre sig. Politikerne kommer med en udtalelse, som det tager en måned at rydde op efter. Det gider man jo ikke bruge sine kræfter på. Man ville meget hellere bruge sin energi på at redde menneskeliv,” siger lederen af Læger Uden Grænsers indsats på Sicilien, Michele Trainiti.
Kilder: Jyllands-Posten lørdag, s. 9; Berlingske søndag, s. 14, 24; Berlingske mandag, s. 27; BT lørdag, s. 17; Ekstra Bladet mandag, s. 15; Information lørdag, s. 2; Kristeligt Dagblad lørdag, s. 6; Politiken søndag, s. 7; Politiken mandag, s. 5-6

Institutionelle anliggender: Brexit kan medfører et kæmpe økonomisk hul i EU
Flere medier beskæftiger sig med betydningen af Brexit for EU´s økonomi. Børsen skriver mandag, at Jyrki Katainen, næstformand, EU-Kommissionen, mener at Brexit efterlader et ret stort økonomisk hul i EU. ”Når Storbritannien forlader EU, efterlader det et ret signifikant økonomisk hul. Mellem 12 og 15 milliarder euro, afhængigt af resultatet af forhandlingerne. Selv hvis nettobidragydere betaler mere, forventer jeg ikke, at de vil dække hele det hul. Derfor skal vi se på den måde, vi bruger offentlige midler på," siger Jyrki Katainen. Børsen fortæller også, at danskerne forventes at betale mere til EU. Den melding, som finansminister Kristian Jensen (V) kom med i marts måned om, at danskerne ikke vil betale en krone mere til EU, vil komme under kraftigt pres, når brikkerne for EU's langsigtede budget efter Brexit skal falde på plads. Han mener, at en langt større del af EU's budget fremover skal bruges som gearing af private og offentlige investeringer. EU skal kort sagt gøre EU's eksisterende EFSI-investeringsplan permanent. Politiken søndag giver i et debatindlæg ordet til Joris Luyendijk, hollandsk journalist og forfatter, der mener at Brexit vil medfører en folkevandring af veluddannede EU-borgere, væk fra Storbritannien og til EU.
Kilder: Børsen søndag, s. 24; Børsen Mandag, s. 6, 12-13, Jyllands-Posten mandag, s. 18; Politiken

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: EU ruster sig mod hjemvendte Syrienskrigere
Flere medier beretter om, hvordan EU-landende vil håndterer de mange jihadister, der forventes at vende tilbage til Europa, når IS er slået. Jyllands-Posten skriver lørdag, at Radicalisation Awareness Network (RAN) under EU-Kommissionen ventes at offentliggøre en fælles EU-manual om håndteringen af jihadister i næste uge. ”RAN taler for skræddersyet, individuel resocialisering som værn mod ekstremisme, og Danmark er et foregangsland,” siger Magnus Ranstorp, forskningsleder ved Forsvarshøjskolen i Stockholm og medforfatter til manualen. Dansk Folkeparti vil slet ikke have disse jihadister tilbage. ”Det er utroligt, at EU vil blande sig her. Hvis EU overhovedet skal gøre noget, så kan EU-bureaukraterne jo sørge for at få lukket de ydre grænser, så folk ikke vandrer direkte ind i Europa fra borgerkrigen i Syrien. For det er farligt for os,” siger retsordfører i Dansk Folkeparti, Peter Kofod Poulsen. Op mod 2.000 personer fra Europa vurderes endnu at kunne returnere fra konfliktzonen.
Kilder: Jyllands-Posten lørdag, s. 1, 4; Jyllands-Posten søndag, s. 4; Berlingske søndag, s. 13

Udenrigspolitik: Trump
I Politikens leder søndag argumenteres der, for at den amerikanske præsident Donald Trump ikke har nogen klar strategi for noget som helst. Trump har varslet sanktioner med Rusland, og netop dette har skabt ny støj på linjen til Europa. Det skyldes at flere europæiske virksomheder, som samarbejder med Rusland om den såkaldte Nord Stream-gasledning kan blive ramt af sanktionerne. Berlingske skriver lørdag, at Repræsentanternes Hus netop har stemt for en række skærpede sanktioner mod Rusland. Jyllands-Posten skriver mandag, at det problematiske forhold mellem Rusland og Nato er på dagsordenen, når USA's vicepræsident, Mike Pence, mødes med præsidenterne i de tre baltiske lande mandag. Der står meget på spil for både EU og USA, når det kommer til sanktionerne mod Rusland og ikke mindst ballanden om Nord Stream 2. EU-Kommissionen har sendt en advarsel til USA om, at den ikke vil tolerere en sammenblanding af strategisk samarbejde om sanktioner mod Rusland og fremme af amerikanske kommercielle interesser. Det skriver Politiken lørdag.
Kilder: Politiken, søndag, s. 1, 12; Jyllands-Posten, s. 10; Berlingske, lørdag, s. 14

Andre EU-historier

Handel: Dataprotektionismen glemt i frihandelsaftale mellem EU og Japan
I et debatindlæg bragt i Berlingske, skriver Katinka Clausdatter Worsøe, konsulent i Dansk Erhverv, om frihandelsaftalen mellem Japan og EU. Clausdatter Worsøe siger: ”EU og Japan er to af verdens allermest digitaliserede økonomier, derfor er det ærgerligt, at denne chance for at sætte foden ned over for den globalt stigende dataprotektionisme ikke blev udnyttet.” Hun påpeger at EU-Kommissionens seneste beregninger viser, at hvis en solid regulatorisk ramme for dataøkonomi, også over for tredjelande, bliver etableret, så vil den europæiske dataøkonomi kunne løbe op i 739 milliarder euro i 2020, det svarer til fire procent af EUs BNP.
Kilde: Berlingske, side 10

Landbrug: Landbrugsstøtte på spil
Børsen skriver, at næsten 40 procent af EU-budgettet går til landbrugsstøtte i EU-landene, men det kan snart ændre sig. EU’s budgetkommissær Gunther Oettinger udtaler, med henblik på det nye langsigtede budget for 2020-2030: ”Ingen områder kan sige sig fri for mulige beskæringer, og det gælder også landbrugsstøtten.”
Kilde: Børsen, s. 13

Institutionelle anliggender: Al snak om Polen som europæisk stormagt er forstummet
Jyllands-Posten skriver søndag, at Polen for få år siden stod som symbolet på helingen af Europa. Aleksander Fuksiewicz, politisk analytiker ved Institut for offentlige anliggender i Warszawa, siger: ”I dag er Polen klassens slemme dreng.” Striden om højesteretsdommere er stadig aktuel, og EU-Kommissionen gentog i denne uge truslen om at iværksætte den såkaldte artikel syv-procedure, såfremt der ikke findes en løsning. Polen modtager støtte fra EU’s fonde, og EU-Kommissionen oplyser, at støtten svarer til at hver eneste polak modtager 2.265 euro i løbet af de syv år, budgettet løber.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 10-11

Forsvarspolitik: Rådgivere: Privatisér krigen i Afghanistan
Donald Trumps chefrådgiver Steve Bannon står bag et forslag, som indebærer at overlade Afghanistan til lejesoldater, men det advarer EU kraftigt imod. EU's særlige repræsentant i Afghanistan, den tidligere danske ambassadør i Kabul Franz Michael Mellbin, siger: ”Jeg håber og tror ikke, at det bliver til noget. Dels vil det give Taleban et afgørende argument for at påstå, at den afghanske regering holdes oppe af vantro fremmede lejetropper, dels vil det være meget svært for mange europæiske Nato-allierede at acceptere. Dette har jeg understreget over for Pentagon og Det Nationale Sikkerhedsråd i Washington så sent som denne uge.” Det skriver Politiken.
Kilde: Politiken, s. 8

Klima: Stop Esben Lundes flydende fiskefabrikker
I et debatindlæg bragt i Politiken søndag skriver Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet, at miljøminister Esben Lunde Larsens (V), miljøskadelige fiskebure skal stoppes, før de får ødelagt havmiljøet. Auken siger: ”Regeringen har hverken informeret EU-Kommissionen, eller de andre lande omkring Østersøen om den voldsomme forurening, der truer også dem.” Auken har derfor sammen med ordførerne fra samtlige partier i enighed sendt sagen til EU-Kommissionen i såkaldt hasteprocedure.
Kilde: Politiken, søndag, s. 2

Udenrigspolitik: Stor usikkerhed om libysk fredsaftale
Information skriver lørdag at der er stor usikkerhed om libysk fredsaftale. Frankrigs præsident Emmanuel Macron har fået flere af de stridende parter i Libyen til at indgå en våbenhvile, og blive enige om afholdelse af valg i 2018. Men hvor stor opbakning den aftale har er uvist. EU-Kommissionens talsmand Natasha Bertaud har sagt til AFP, at man i EU-Kommissionen skal bruge tid til at opklare præcis, hvad det er, den franske præsident foreslår i denne aftale.
Kilde: Information, lørdag, s. 11

Finansielle anliggender: Nøgletal rykkede renterne
Offentliggørelser fra Europa og USA sendte renterne i hver sin retning fredag. Tyskland præsenterede forbrugerpriser for juli, der viste mere gang i inflationen end hidtil forventet i Tyskland, og dermed kan der være en kortere vej til en strammet pengepolitik i Den Europæiske Centralbank og dermed højere renter. I USA var der svagere takter end ventet, og det fik handlerne til at skrue lidt ned for renteforventningerne i USA. Det skriver Jyllands-Posten fredag.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 28

Konkurrence: Kartelanklager er en plet på Tysklands moralske overherredømme
Berlingske skriver lørdag, at de seneste kartelanklager er en plet på Tysklands moralske overherredømme. EU-Kommissionen og de tyske konkurrencemyndigheder er ved at undersøge, om der skal rejses sag mod bilproducenterne, som mistænkes for karteldannelse. Jyllands-Posten kalder anklagerne en tysk skandale, og mener at det etiske kompas er forsvundet. Også Politiken fokuserer på kartelanklagerne, og skriver at der er tale om Audi, BMW, Mercedes, Porsche og VW. Alle mistænkes for at have indgået interne aftaler, der har fjernet konkurrencen mellem producenterne. Det bliver EU konkurrencekommissær Margrethe Vestager, som skal behandle sagen.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 10; Jyllands-Posten, søndag, s. 24; Politiken, lørdag, s. 12