Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information31. maj 2021Repræsentationen i Danmark

Mandag den 31. maj

Tophistorier

Belarusser: Flykapring viser, at Lukasjenko vil trække hele landet med sig i afgrunden
I sidste uge søndag blev det klart, at den belarussiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, er klar til at sætte international ret over styr for at beholde magten, da han tvang et Ryanair-passagerfly på vej fra Grækenland til Litauen til at lande i Minsk, hvorefter en passager, den uafhængige belarussiske journalist Roman Protasevitj, blev arresteret og nu kan stå til henrettelse for at opildne til optøjer. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. "Det har været nogle forfærdelige dage," fortæller den 30-årige historiker Aliaksandr Bystryk, som arbejder for uafhængige lokale medieorganisationer i Belarus. "Vi er overbeviste om, at EU nu vil indse, at dette regime ikke kun er farligt for befolkningen i Belarus, men for hele regionen. Vi håber, at stærke sanktioner vil få regimet til at vakle," fortæller han. De 27 EU-lande har efter den tvungne landing af passagerflyet indført sanktioner mod Lukasjenko-styret, herunder forbudt belarussiske luftfartsselskaber adgang til EU's luftrum og lufthavne og opfordret luftfartsselskaber i EU til at undgå at flyve i hviderussisk luftrum. Jyllands-Posten og B.T. skriver lørdag, at Litauen har udvist to hviderussiske diplomater. "To hviderussiske efterretningsofficerer, der arbejdede under diplomatisk dække, er blevet bedt om at forlade Litauen. Nej tak og farvel," skriver landets udenrigsminister Gabrielius Landsbergis. Ifølge filosoffen Pavel Barkouski støtter belaruserne EU-landenes sanktioner, men er bekymrede over muligheden for aftaler mellem vestlige politikere og Rusland om en falsk "normalisering" af situationen i landet. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Barkouski mener, at Vesten og EU i stedet bør sætte hårdt mod hårdt over for Ruslands præsident, Vladimir Putin, som fredag mødtes med Lukasjenko i Sotji og hidtil har holdt hånden over den belarussiske diktator. Ifølge Barkouski er Kremls støtte til Minsk direkte ansvarlig for den fortsatte vold mod belaruserne. "Et stærkt vestligt pres på Rusland i det belarussiske spørgsmål, en hård sanktionspolitik og støtte til civilsamfundet bør bidrage til at løse den belarussiske krise og bringe os tilbage på den demokratiske vej," siger han.

I Kristeligt Dagblads leder mandag kan man blandt andet læse: "Ved at sende et jagerfly på vingerne og bruge en statsfabrikeret - og dokumenteret - løgn om en Hamas-bombetrussel til at tvinge et passagerfly med 126 passagerer om bord på vej mellem to EU-hovedstæder til at lande i Minsk, har Europas sidste diktator udstillet sin egen desperation. Og mistet enhver form for realitetssans, som en belarussisk regimekritiker sagde her i avisen i lørdags. Hvis Lukasjenko troede, at han kunne slippe af sted med denne komplet uacceptable og risikable aktion for at anholde en af passagererne - en højt profileret eksil-dissident, som nu risikerer dødsstraf - har den massive internationale fordømmelse og EU's og USA's hurtige modsvar i form af flyveforbud og nye sanktioner demonstreret det modsatte. [...] Hvis ikke Vesten står fast nu og straffer Lukasjenko-regimet for at bryde med alle internationale normer, kan andre despoter blive inspireret og gå efter dissidenter på et hvilket som helst kommercielt fly med helt uoverskuelige konsekvenser til følge."

Berlingske bringer mandag en skrevet af analyse af avisens Ruslandskorrespondent Emil Rottbøll, som blandt andet skriver: "Det var en tydeligt anspændt belarussisk præsident, der fredag og lørdag mødtes med sin russiske modpart. Med sig havde Aleksandr Lukasjenko en kuffert fuld af de ”beviser”, som Putin havde efterspurgt. […] Det var det fjerde møde imellem de to siden sidste sommers protester i Belarus. Møderne er blevet stadig mere afslappede for hver gang. Men denne gang var det en mærkbart anspændt Lukasjenko, der satte sig i stolen. Og med god grund. På forhånd havde Putin gjort det klart, at han gerne ville have Lukasjenko i detaljer til at forklare, hvad der præcis foregik, da Belarus sidste søndag tvang et Ryanair-passagerfly til at nødlande og anholdte en belarussisk aktivist og blogger og hans russiske kæreste. [...] På den ene side håner Rusland EU for at alt for hurtigt at drage konklusioner og indføre nye sanktioner mod Lukasjenko og hans regime. Men på den anden side hilser de velkommen, at der nu er en international undersøgelse på vej fra den Internationale Civile Luftfartsorganisation, ICAO. Helt overordnet har Rusland ingen interesse i at sanktionere en ny international verdensorden, hvor man pludselig ikke kan overflyve et fremmed land uden at risikere at blive hevet ned og sat for en dommer. Og helt konkret har Rusland i denne sag en særlig interesse i at beskytte den anholdte russiske statsborger, der tilsyneladende ikke har gjort sig skyldig i andet end at være kæreste med en eftersøgt belarusser. [...] Den egentlige årsag til Lukasjenkos bange anelser er dog ikke en anholdt russer. Det er i stedet Putins topmøde med den amerikanske præsident Joe Biden om godt to uger. I årevis har det været Lukasjenko, der har penduleret mellem Rusland og Vesten i et forsøg på at få mest muligt ud af forholdet til begge. Men nu er det pludselig Putin, der kan true Lukasjenko med Vesten, som den russiske analytiker Tatjana Stanovaja bemærker på sin Telegram-kanal. Samtidig med at Vesten endegyldigt har opgivet forholdet til Lukasjenko, er der for første gang i årevis forbrødring i luften mellem Rusland og USA."

Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: "To uger før Natos sommertopmøde, fulgt af den første direkte samtale mellem USA's præsident Biden og den russiske præsident, Vladimir Putin, er øst-vestforholdet presset i bund af en terrorhandling, der i lange tider vil præge demokratiernes tolkning af tilstanden i det tidligere Sovjetunionen, dengang som nu et veritabelt ”Ondskabens Imperium”, men mere udspekuleret. Den hviderussiske lommediktator Lukasjenkos kapring af et passagerfly undervejs fra Athen til Vilnius, begge Nato- og EU-hovedstæder, udgør - ud over en hårrejsende sikkerhedsrisiko for de ombordværende - et så flagrant brud på de internationale retsnormer, at det i en anden situation kunne føre til en krig. [...] Kampen mellem demokrati og autoritær lovløshed er skærpet. Vesten må svare med sanktioner, men især med et styrket Nato og for Europas vedkommende et styrket EU."

I et indblik i Jyllands-Posten lørdag skriver avisens korrespondent Solveig Gram Jensen blandt andet: "Politiske analytikere og kritikere af regeringen i Hviderusland opfatter det omdirigerede fly som et tegn på, at regeringen i Minsk er klar til at gå uden for landets grænser for at holde det ulmende oprør, som har stået på siden valget i august 2020, i skak. Her blev landets præsident, Aleksandr Lukasjenko, 65 år, genvalgt til sin sjette embedsperiode. Både oppositionen, en lang række EU-ledere samt den europæiske sikkerhedsorganisation OSCE vurderer, at der var tale om valgsvindel. Siden har gaderne i hovedstaden og rundtomkring i landet jævnligt været fyldt af demonstranter. Tusindvis af demonstranter er blevet fængslet, en stor del heraf angiveligt også tortureret. [...] Ifølge en rapport fra den amerikanske tænketank Freedom House er der i øjeblikket en voksende tendens til, at regeringer krydser grænser for at true eksilmiljøer og diasporaer til tavshed. “Transnational undertrykkelse” kaldes metoden, og den kan tage form af drab, kidnapninger, trusler på internettet og intimidering af familiemedlemmer. Blandt de mest berømte og barske eksempler hører russiske efterretningsagenter, der brugte nervegas mod den tidligere russiske efterretningsofficer Sergej Skripal og hans datter, der begge opholdt sig i Storbritannien."

I Politiken lørdag kan man under overskriften "Diktaturernes arme er længere og længere" læse et debatindlæg af journalist Marcus Rubin. Han skriver blandt andet: "Jeg kan ikke holde ud at se billederne af Roman Protasevitj, den 26-årige hviderussiske systemkritiker, der blev anholdt sidste søndag, efter landets diktator Aleksandr Lukasjenko tvang et Ryanair-fly med kurs mod Litauen til at lande i Minsk. Inden flyet landede, sagde Protasevitj til medpassagererne, at en dødsdom ventede ham i Hviderusland. Dagen efter sad han så synligt presset og tilstod på tv at have organiseret masseoptøjer i landet. [...] Men det virkelig skræmmende er, at Lukasjenkos handling ikke kommer ud af det blå. Det er en del af langt bredere tendens til, at diktaturer og autokratier bruger deres magt til at ramme kritikere og modstandere, uanset hvor de befinder sig. [...] Nu har EU lykkeligvis sat foden ned over for Hviderusland, lukket luftrummet og gjort sit bedste for at markere, at her går grænsen. Desværre hjælper det næppe den stakkels Roman Protasevitj og hans kæreste, der også er fængslet."

Politiken bringer lørdag en analyse af forsker ved DIIS med speciale i Rusland, Flemming Splidsboel. Han skriver blandt andet: "Den seneste episode med et Ryanair-fly, som i sidste uge blev tvunget til landing i Minsk, er blevet mødt med en del hovedrysten i Rusland. Eftersom en række vestlige lande og organisationer har udtrykt skarp kritik og iværksat sanktioner mod Hviderusland, er der dog kommet et næsten rituelt forsvar af landet fra russisk side. "Det er chokerende, at Vesten kalder episoden i Hvideruslands luftrum 'chokerende'", lød det fra det russiske udenrigsministeriums talskvinde Maria Sakharova. Hun pegede derefter på tilfælde, hvor andre lande efter hendes vurdering har handlet på samme måde som Hviderusland, og hun fordømte Vestens 'dobbeltmoral'. [...] Ruslands støtte til Hviderusland og til Lukasjenko er på den måde, som man kunne forvente. Der er sågar stærke spekulationer om, at hele episoden var koordineret mellem Moskva og Minsk. Et argument er her, at Lukasjenko ikke ville turde kaste sig ud i den slags spil uden Putins støtte. Når sanktionerne rammer Hviderusland, bliver en stor del af regningen hurtigt sendt videre til Rusland, som må subsidiere det neo-sovjetiske styre i Minsk. Det var en kalkuleret risiko, som Putin havde nikket ja til. Men tonen i de russiske medier er ikke ubetinget støttende. Det statsejede nyhedsbureau Tass beretter åbent om det paradoksale forhold, at bombetruslen mod Ryanair åbenbart tikkede ind hos det hviderussiske KGB, efter flyet var blevet omdirigeret. Og i den store avis Nesavisimaja Gaseta lyder det på lederplads, at "Rusland er nødt til at støtte Lukasjenko og betale hans regninger"."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 10, mandag, s. 10; Jyllands-Posten, lørdag, s. 16, 20, søndag, s. 34; B.T., lørdag, s. 14; Berlingske, mandag, s. 14; Politiken, lørdag, s. 2, 7 (31.05.2021)

Prioriterede historier

Det nye digitale coronapas virker nu i Danmark - og fra den 1. juli også i EU
Flere af lørdagens aviser skriver om et nyt digitalt coronapas, der skal sikre, at europæere igen kan rejse frit, hvis de er vaccinerede mod Covid-19, testet negativ for nylig eller er immun, fordi man tidligere har været smittet. Det nye coronapas er en app, som allerede nu virker i Danmark, men som også bliver taget i brug i hele EU fra den 1. juli. Fredag blev det nye digitale coronapas lanceret på et pressemøde i Københavns Lufthavn, hvor finansminister Nicolai Wammen (S), sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og transportminister Benny Engelbrecht (S) var til stede sammen med repræsentanter fra erhvervslivets top. "De nyeste tal fra Statens Serum Institut viser, at 20 procent af os er færdigvaccinerede, en tredjedel har fået det første stik, nogle af os skal til at have, og danskerne er rigtig flittige til at blive testet, og livet kan stille og roligt vende tilbage til det normale. Med det nye coronapas står døren åben til lande, hvor smitten er under kontrol, og det er grunden til, at vi står her i Københavns Lufthavn, fordi tanken er, at det coronapas, som vi præsenterer i dag, fra 1. juli gør det nemmere at rejse," sagde finansministeren. Appen vil gælde inden for EU som officiel dokumentation, og alle EU-landene er enige om at anerkende hinandens coronapas fra 1. juli. "At vi er klar en måned før tid, er et tegn på, at vi er stærkt digitalt samfund. Erhvervslivet har en stor interesse i at komme ud og møde sine kunder, og coronapasset er afgørende for mobiliteten, ikke mindst for at få gang i turismen, der er afhængig af mobilitet," sagde direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, på pressemødet, hvilket blev bakket op af finansministeren. Ifølge Berlingske lørdag er topchef i Københavns Lufthavn Thomas Woldbye glad for de nye pas, som han håber vil hjælpe den trængte lufthavn. "Det her giver folk større muligheder for mobilitet. Det bliver godt for danskerne at kunne komme ud, og vi håber, det betyder, at der kommer flere turister og erhvervsrejsende til Danmark," siger han til Berlingske og fortsætter: "Det er en EU-forordning, og de skal følge med. Det kan være, at nogle steder bliver løsningen mere papir, men så må vi tage det med. Det her er en god start, fordi alle lande nu har en fælles standard."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 4; Politiken, lørdag, s. 15; B.T., lørdag, s. 12; Berlingske, lørdag, s. 10, 11; Ekstra Bladet, lørdag, s. 18; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 2; Børsen, s. 16-19 (31.05.2021)

Nordafrikansk trykkoger er ved at eksplodere, og vejen ud af øget fattigdom går mod Europa
Politiken bringer søndag en reportage fra Marokko, hvorfra 8.000 børn, unge og familiefædre sidste uge forsøgte at trænge ind i den spanske enklave Ceuta på Marokkos middelhavskyst. Ifølge Politiken vil næsten halvdelen af de unge i Nordafrika til Europa, hvilket blandt andet skyldes fattigdom og stor arbejdsløshed. Covid-19 har også været med til at forværre situationen yderligere. Regeringerne i Tunesien, Algeriet og Marokko valgte at begrænse ind- og udrejse med drastiske forholdsregler. Et godt eksempel er Algeriet, hvis luftfartsselskab først for få dage siden genoptog flyvninger til Frankrig. Dermed har hundredtusindvis af algeriere ikke kunnet besøge familie i Frankrig, hvilket har ramt den lokale økonomi og øget følelsen især blandt unge af at leve i et lukket land. Det sker også stadig hyppigere, at familier betaler menneskesmuglere for at fragte børn over Middelhavet eller Atlanten i håb om, at når de er ankommet til Europa vil kunne arbejde og sende penge hjem. EU-Kommissionen følger denne udvikling med stor bekymring, og en embedsmand i kommissionen forudser vanskeligheder i de kommende uger og måneder. "Der kommer øget pres på Lampedusa, ruterne gennem Balkan, De Kanariske Øer og den spanske middelhavskyst, fra Almeria i nord til Algeciras i syd. Og derfra bliver migranter og flygtninge spredt for alle vinde," lyder det fra den unavngivne embedsmand i Europa-Kommissionen. Desuden sagde Marokkos udenrigsminister forleden i et interview, at Marokko ikke nødvendigvis fortsat vil spille rollen som 'EU's gendarm' i Middelhavet. Her henviste han til aftalerne mellem EU og Marokko, som forpligter Marokko til - mod store beløb og fordelagtige aftaler- at bevogte grænserne til de spanske enklaver og landets middelhavskyst.

Politiken lørdag skriver, at en stigende migrantstrøm fra Tunesien baner vej for en aftale, som skal hjælpe landet med at begrænse strømmen. Den politiske uro i Tunesien og den stigende migration til Italien bragte i sidste uge Italiens indenrigsminister, Luciana Lamorgese, og EU-kommissæren for indre anliggender, Ylva Johansson, til Tunesien for at mødes med præsident Kais Said og premierminister Hichem Michichi. Italien og EU vil tilbyde en pakke, som kan hjælpe Tunesien med at skabe økonomisk vækst for at bekæmpe roden til migrationen. Italiens indenrigsminister Luciana Lamorgese sagde, at aftalen skal komme den yngre generation til gode, så de kan se en fremtid for sig selv i deres hjemland. EU-kommissær Ylva Johansson sagde, at migration altid vil eksistere, og det derfor er vigtigt at skabe bedre muligheder for at komme til Europa på lovlig vis og derved minimere antallet af mennesketragedier på Middelhavet. Det skal ifølge kommissæren blandt andet ske ved at tilbyde uddannelsesmuligheder og jobs i Europa. "Det er første gang, man hører en EU-kommissær tale for sikre og juridisk lovlige migrantruter som en del af løsningen. Og selv om der lige nu ikke er den store politiske opbakning til det, så er der stor vilje blandt teknokrater til at få det i gang," siger politolog og migrationsekspert ved Europa-universitetet i Firenze Constanza Hermanin. For få dage siden fortalte Ylva Johansson på et møde i EU's forfatningskomité, at EU-Kommissionen har udviklet en særlig bindende aftale ifølge hvilken fordelingen af migranter og flygtninge til medlemslandene skal baseres på antallet af reddede migranter og flygtninge i det internationale farvand i det centrale Middelhav.

I Politiken lørdag kan man desuden læse, at EU, ifølge en ny FN-rapport, er medskyldig i migranters druknedød på Middelhavet. "Det er ikke bare en tragisk tilfældighed, når migranter mister livet på det centrale Middelhav. Det er konsekvensen af et mislykket system, der ikke sikrer migranternes menneskerettigheder," skriver sekretariatet for FN's højkommissær for menneskerettigheder, OHCHR i rapporten. Rapporten kritiserer samarbejdet mellem EU, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Frontex, og nationale kystvagter i det internationale farvand i skarpe vendinger. FN tegner også et allerede kendt billede af, at der eksisterer et koordineret samarbejde mellem EU-medlemslandes myndigheder og den libyske kystvagt, hvorved migrantbåde på ulovlig vis bliver skubbet tilbage i libysk farvand. For snart et år siden i forbindelse EU's nye migrationspagt præsenterede EU-Kommissionen en strategi for områderne i internationalt farvand. Men strategien er endnu ikke blevet vedtaget af medlemslandene.
Politiken, søndag, s. 12, lørdag, s. 12 (31.05.2021)

Det digitale indre marked

Facebook: De næste to år vil definere de kommende 20 for Europas internetøkonomi
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Nick Clegg, vice president, Global Affairs & Communication, Facebook. Han skriver blandt andet: "Europæiske politikere har præsenteret den mest omfattende regulering af internettet nogensinde. Der er meget på spil, men det handler ikke kun om rammerne for, hvordan selskaber som Facebook skal fungere i fremtiden, men om hvad europæere oplever, når de bruger deres telefon eller tænder deres computer, om konkurrenceevnen hos europæiske virksomheder og om muligheden for, at grundstenen til fremtidens Google eller Alibaba kan blive lagt på europæisk jord. Det er vigtigt, at dette bliver gjort rigtigt. Europas nye Digital Services Act (DSA), Digital Markets Act (DMA) og de nyligt præsenterede rammer for brugen af kunstig intelligens har omfattende betydning for alle virksomheder, som er en del af det europæiske marked. [...] I Europa ønsker politikerne at bevare et åbent internet, der er tilgængeligt for alle, og hvor sikkerhed og respekt for menneskerettigheder er i centrum. Ligeledes har præsident Biden advokeret for en global alliance af "tekno-demokratier" for netop at kunne beskytte disse værdier. Sammen ville USA og EU kunne skabe grundlag for en bredere global konsensus. Men vi kan ikke tage det åbne internet for givet. Den kinesiske model - afskåret fra resten af internettet og underlagt omfattende overvågning - udgør en risiko for det åbne internet, som vi kender det. Andre lande, inklusiv Vietnam, Rusland og Tyrkiet, har taget skridt i en lignende retning. [...] Europa har længe været en pionér inden for regulering af internettet, men halter efter Kina og USA, når det kommer til at skabe globale tech-virksomheder. Nu hvor EU er ved at udforme dets hidtil mest ambitiøse digitale lovgivning, står unionen over for et valg: Den kan falde bagefter USA og Kina for bestandigt, eller den kan skabe rammerne for, at europæisk tech kan blomstre mange år ind i fremtiden."
Altinget, mandag (31.05.2021)

Techambassadør: GDPR har fået indflydelse langt ud over Europas grænser
På Altinget kan man mandag læse et debatindlæg af Anne Marie Engtoft Larsen, tech-ambassadør, Silicon Valley. Hun skriver blandt andet: "Her i Silicon Valley i Californien, hvor jeg har daglig base, nævnes GDPR ofte i sammenhæng med den lokale lov The California Consumer Privacy Act (CCPA), som blev vedtaget i juni 2018 og trådte i kraft 1. januar 2020. Loven dækker i udgangspunktet kun Californien og giver forbrugere i staten øget kontrol over, hvordan deres data indsamles og behandles. Men fordi Californien er hjemsted for en lang række af de største techselskaber såsom Google, Apple og Facebook har den fået stor opmærksomhed fra store dele af techsektoren. [...] En indflydelsesrig leder i Silicon Valley, der kæmpede for CCPA's vedtagelse, fortalte mig forleden, at CCPA blev udviklet med kraftig inspiration fra GDPR: "Uden GDPR havde vi aldrig fået CCPA igennem," sagde han. Da jeg som dansker og europæer hørte dette, blev jeg i mit stille sind lidt stolt. Endvidere fortalte han, at hvis techselskaber her i Californien modsatte sig CCPA, så fremførte han et simpelt argument: Der var ingen grund til at mukke, sagde han, for EU lavede alligevel lov på området, som ville ramme selskaberne. Det var altså i deres egen interesse at have ensartet lovgivning på området på tværs af EU og USA, fordi det ville gøre det lettere for dem at være i overensstemmelse på tværs af kontinenterne. [...] GDPR viste verden, ikke mindst Silicon Valley, at EU ikke er bange for at tage livtag med store, komplicerede spørgsmål, og at EU tør udstikke en klar kurs i det globale, digitale farvand. Den slags lederskab bør vi have mere af, så europæiske værdier og normer om åbenhed, ligestilling og demokrati er med til at præge morgendagens verden. Derfor arbejder jeg og hele Danmarks teknologiske diplomati for, at EU får en decideret teknologisk udenrigspolitik. Ligesom Danmark har det."
Altinget, mandag (31.05.2021)

Finansielle anliggender

Europæerne hamstrer kontanter
Jyllands-Posten skriver søndag, at flere europæere hamstrer kontanter og gemmer dem i private hjem på grund af krisen. Det vurderer Den Europæiske Centralbank (ECB). "Covid-19-pandemien har øget euroområdets efterspørgsel på kontanter af forsigtighedsgrunde," lyder en af konklusionerne fra banken. Udstedelsen af kontanter nærmest eksploderede i 2020, og det tog fart i foråret, da pandemien også bed sig fast. Udviklingen fortsatte resten af 2020. Omkring halvdelen ender i udlandet især i udviklingsøkonomier, hvor lav tillid til nationale penge giver behov for mere sikre midler. Den anden halvdel ligger i europæiske skuffer og madrasser. ECB's regnemaskine viser, at hver voksen eurozoneborger i gennemsnit opbevarer mellem 1.270 og 2.310 euro derhjemme - svarende til 9.000-17.000 kroner. Den Europæiske Centralbank gennemfører løbende analyser af, hvordan euro-kontanter cirkulerer.
Jyllands-Posten, søndag, s. 19 (31.05.2021)

Inflationen stiger - presset øges på ECB
I en risikokommentar i Jyllands-Posten mandag skriver Peter Lundgreen, grundlægger, ejer og hovedaktionær i Lundgreen's Capital, blandt andet: "Den 10. juni er der ordinært møde i styrelsesrådet hos Den Europæiske Centralbank (ECB). Jeg er ikke i tvivl om, at dette møde får særdeles stor fokus i finansmarkederne fra nær og fjern. Beslutningen, der skal træffes, indeholder et par udfordringer, specielt når man i forvejen er malet op i et hjørne. Heller ikke ECB's pengepolitiske vogtere kan undgå at skulle beskæftige sig med den stigende inflation, for som grafikken nedenfor er et eksempel på, er inflationen vendt tilbage for en stund. [...] Umiddelbart bliver spørgsmålet den 10. juni, om ECB skal vælge at opkøbe for færre end de nuværende 80 milliarder euro (600 milliarder kroner), som centralbanken hver måned opkøber obligationer for? Ser man på andre lande, så har flere centralbanker allerede reageret på vendingen i den globale økonomi. Det, der sker, er at "lette foden fra den monetære speeder", som det bliver formuleret, altså, at for eksempel støtteopkøb af obligationer fortsætter, men i lavere tempo. Styrelsesrådet hos ECB kan let komme under stress i den nuværende situation af den simple grund, at økonomien i eurozonen har været under langvarigt pres. I min optik har de sydeuropæiske økonomier aldrig fået rystet den globale finanskrise af sig, og erfaringen viser, at på et tidspunkt kommer den næste økonomiske krise. Så det er ikke en nem opgave for ECB at skulle drive pengepolitik i en økonomi, der sakker længere og længere bagud i forhold til de to økonomiske supermagter, USA og Kina."
Jyllands-Posten, mandag, s. 19 (31.05.2021)

Londons banker må ikke frit operere i EU
Børsen søndag bringer et læserbrev af Brian Bang, fuldmægtig, som blandt andet skriver: "UK har massive underskud på handel med EU. Det har tidligere været et mindre problem, fordi UK har tjent 18 procent af sin indkomst på finansielle serviceydelser. London er et internationalt finanscenter, og den position er ikke skabt, fordi briterne er dygtigere bankfolk end deres kolleger på det europæiske fastland. Det kan alene tilskrives, at UK rundt om Storbritannien har syv skattely-øer, der spiller en nøglerolle i de såkaldte finansielle serviceydelser, som UK udbyder til internationale interessenter. [...] London har tidligere qua EU-medlemskab været i stand til at holde hånden over sin pengetrafik mellem London og deres respektive skattelyøer. UK er nu et tredjeland i forhold til EU, og Londons position er forhåbentlig truet grundet dette faktum. Med afvisningen af en retssag relateret til svindel med udbytteskat mod den danske stat sender London et budskab til verden om, at den genvundne suverænitet i postbrexit-land skal bruges til at beskytte verdens lyssky rigmænd mod retsforfølgelse. EU må derfor sende et budskab til London og gøre klart, at UK som tredjeland ikke længere skal forvente, at Londons banker frit kan operere i EU. Det vil samtidig være et tigerspring i EU-bestræbelser på at hindre skatteunddragelse i Den Europæiske Union."
Jyllands-Posten, søndag, s. 35 (31.05.2021)

Stoxx 600 i rekord med plus til finans
Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks steg fredag til alletiders højeste niveau, idet frygten for, at Den Europæiske Centralbank vil lægge en dæmper på sin yderst lempelige pengepolitik, aftog blandt investorerne. Det skriver Børsen mandag. "Frygt for overophedning ser ud til at aftage, da råvarepriserne og obligationsrenterne er aftaget. Sidstnævnte på trods af små hentydninger om en tilbagerulning af stimulusforanstaltningerne fra den amerikanske centralbank," skriver analytiker hos Barclays, Emmanuel Cau, ifølge Bloomberg News.
Børsen, mandag, s. 32 (31.05.2021)

Grundlæggende rettigheder

Kærlighed kender ikke grænser
I Information mandag kan man læse et debatindlæg af Karen Melchior og Susanne Branner Jespersen, hhv. medlem af Europa-Parlamentet for det De Radikale og sekretariatschef i LGBT+ Danmark. De skriver blandt andet: "Det er hårdt nok som barn at gennemleve sine forældres skilsmisse, hvis man skal bo på skift hos den ene og den anden. Men man har dog stadig begge sine forældre. Derfor er det helt utåleligt, at vi accepterer, at et barn bliver frataget den ene forælder, fordi et andet EU-land ikke accepterer, at et forældrepar kan være to af samme køn, og derfor straffer mennesker på grund af deres seksuelle orientering. Sagen, vi tænker på, handler om en dansk mor, som har været gift med en bulgarsk kvinde, med hvem hun har et fælles barn. Den danske kvinde har reelt mistet forældremyndigheden over sit barn, fordi bulgarsk lov ikke anerkender, at to af samme køn kan have delt forældremyndighed. Da de to kvinder blev skilt, tog den bulgarske kvinde barnet med tilbage til Bulgarien og fratog dermed den danske mor hendes barn. I Danmark har domstolen erklæret, at den ikke har beføjelse til at hjælpe, fordi der er tale om en sag på tværs af grænser. Vi har ikke kunnet slippe sagen, siden vi hver især fik henvendelser omkring den i henholdsvis Europa-Parlamentet og LGBT+ Danmark. For os at se bryder den med tre fundamentale rettigheder i EU: retten til fri bevægelighed, retten til familieliv og retten til privatliv. [...] Det kan ikke passe, at et lesbisk par har færre rettigheder end et heteroseksuelt par. Vi har et ansvar for at ændre lovgivningen både på dansk og europæisk niveau. I sin tale om Unionens tilstand i 2020, sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen, at: "Hvis du er forælder i ét land, er du det i alle lande." Den påstand skal føres ud i praksis."
Information, mandag, s. 18 (31.05.2021)

Indenrigspolitik

Frederiksens østrigske ven har tegnet et muslimsk landkort
International kommentator på Politiken, Michael Jarlner, skriver i en kommentar søndag blandt andet: "Mette Frederiksens gode ven, Østrigs borgerlige kansler, Sebastian Kurz, har fundet på et nyt kontroversielt våben i sin kamp mod såkaldt politisk islam: et digitalt 'islamlandkort'. der præcist kortlægger 623 østrigske moskeer, muslimske foreninger og organisationer, og som hver især ledsages af kontante politiske beskrivelser. Og så kan det da godt være, at landets muslimer lige nu råber op om stigmatisering og overvågning. [...] Det er meget mere end en østrigsk debat. Det er en debat, der med skiftende vindstyrke raser i store dele af EU og som bekendt også herhjemme. [...] Så det er en religionskamp her, flere århundreder efter at Europa afsluttede 30 års religionskrig mellem protestanter og katolikker ved Den Westfalske Fred i 1648. Så langt er vi kommet ... Og det er en religionskamp, hvor de autoritære styrer i EU-landene Polen og Ungarn toner rent flag ved at erklære, at de ser sig som forsvarere af konservative kristne værdier."
Politiken, søndag, s. 2 (31.05.2021)

Institutionelle anliggender

"Schweizisk stivsind" lader nyt forhold til EU falde til jorden
Information lørdag skriver, at Schweiz i sidste uge afbrød syv års forhandlinger om en ny og mere overskuelig rammeaftale med EU. De mest omstridte punkter var EU-borgeres adgang til sociale ydelser i Schweiz, beskyttelse af det høje schweiziske lønniveau og statsstøtte til virksomheder. I den tyske finansavis Handelsblatt måbes der over, at det ekstremt eksportorienterede Schweiz, der har EU som suverænt største handelspartner, slet ikke er så uafhængigt, som de schweiziske modstandere af den ny rammeaftale drømmer om. "Den schweiziske regerings stivsind belaster landets økonomi. Med beslutningen om at droppe forhandlingerne med EU skader Schweiz først og fremmest sig selv," skriver avisen.
Information, lørdag, s. 17 (31.05.2021)

Sydeuropa ser nervøst mod højsæsonen
Kristeligt Dagblad lørdag skriver, at de Sydeuropæiske lande er begyndt at genåbne og forsøger at lokke turister til, men det er svært, så længe turisterne skal i karantæne, når de vender hjem fra ferie. Portugals coronatal er et af de bedste i Europa og regeringen har åbnet for turister fra alle EU-lande med lave smittetal. Portugal er det eneste land i Sydeuropa, som er på Storbritanniens såkaldte grønne liste. Det betyder, at de eftertragtede britiske turister kan komme på besøg uden at skulle i karantæne, når de vender hjem. Det samme gælder danske turister ifølge Udenrigsministeriets seneste rejsevejledning. Ingen andre lande i Sydeuropa er lige så privilegerede som Portugal. De står indtil videre uden for den grønne liste, og dermed skal briterne i karantæne, når de kommer hjem fra solferien. Et hårdt slag for eksempelvis Spanien, der før pandemien modtog mere end 18 millioner briter om året. Grækenland står i samme situation, fordi briterne også her hører til de vigtigste turister. Den gode nyhed for Spanien og Grækenland er, at Tyskland har løsnet op for rejser til de to destinationer, så tyskere med en negativ test ikke længere skal i karantæne efter hjemkomst.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (31.05.2021)

Interne anliggender

Internationale studerende er en god forretning, men flere skal blive og arbejde
Ifølge uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er der for mange udenlandske studerende, som både får gratis uddannelse og SU, og for få af dem bliver i Danmark for at arbejde efterfølgende. Det skriver Information mandag. Ministeren har derfor indkaldt SU-forligskredsen til forhandlinger og lover at gribe ind i "markant omfang". Trods en stor del af de EU-studerende rejser hjem igen, ser man på de videregående uddannelser alligevel de studerende som et vigtigt bidrag til erhvervslivet - og ikke mindst som en god forretning og en indtægt for det danske samfund på længere sigt. Sådan lyder det fra formand for rektorerne på Danske Universiteter, Anders Bjarklev: "Dem, der bliver, skæpper rigtig mange penge i kassen, fordi de får højtlønnede job og betaler skat," siger han. Maria Zoladkowska fra Polen er en af de EU-studerende, der uddanner sig og får SU. Hun følger med i diskussionen om EU-studerende på SU, hvor regeringen for nylig har bebudet et markant indgreb, fordi SU-udgifterne er steget. "Fortællingen er, at jo flere internationale studerende på SU, jo dyrere er det. Det er en skam, at man ser sådan på det, for vi bidrager jo også både til studiemiljøet, samfundsøkonomien og giver danske virksomheder flere typer af medarbejdere at vælge imellem, og både vi og de danske studerende lærer jo meget af hinanden ud over engelsk," siger Zoladkowska, som er i gang med en bachelor på Copenhagen Business School og gerne vil blive i Danmark. Siemens topdirektør, Bjarne Lykke Sørensen, advarer om, at danske virksomheder risikerer at miste værdifuld udenlandsk arbejdskraft, når politikerne snart skal finde en model for, hvordan de kan spare mere end 200 millioner kroner årligt på SU til udenlandske studerende frem mod 2024. Det skriver Børsen mandag. "Som virksomhed har vi stor gavn af medarbejdere med en anden kulturel baggrund, som har læst her, og derfor også er fortrolig med dansk mentalitet. Det kan vi bruge i forhold til vores eksportmarkeder," siger han og opfordrer politikerne til at begrænse SU-udgifterne til udenlandske studerende på en anden måde end ved at skære i antal engelsksprogede studiepladser. Årsagen til at politikerne ser sig nødsaget til at begrænse antallet af engelsksprogede studiepladser er grundet en EU-dom fra 2013. Ifølge dommen skal studerende fra EU og EØS-lande betragtes som vandrende arbejdskraft med ret til gratis uddannelse og SU, hvis de arbejder ti-12 timer om ugen. Det fik i 2013 SU-forligspartierne til at aftale et loft over udgifterne til SU til EU/EØS-borgere på 442 millioner kroner årligt.
Information, mandag, s. 12-13; Børsen, s. 20-21 (31.05.2021)

Kanslerkandidat “glemte” bonus på 25.000 euro
Udenrigsredaktør Hakon Redder skriver i en indsigt i Børsen mandag blandt andet: "En mindre skandale om en “glemt” partibonus på 25.000 euro for vælgerfremgang har ramt Tysklands fremstormende Die Grünen og 40-årige Annalena Baerbock, partiets kandidat til at afløse Angela Merkel som bundeskanzler. [...] Bliver det afgørende for valget til Bundestag om knap fire måneder? Sandsynligvis ikke. Baerbock mistede 4 procentpoint i en Insa-måling om tyskernes foretrukne kanslerkandidat, men er stadig foran Armin Laschet, kandidaten fra CDU/CSU. Meget andet kan og vil ske inden da - ikke mindst i forhold til inddæmningen af covid-19-pandemien og styrken af det økonomiske opsving, der er undervejs. [...] Uundgåeligt vil regeringssammensætningen få indflydelse på tysk og dermed også europæisk politik. Samt på danske eksportmuligheder til det næststørste enkeltmarked efter USA, eftersom Tyskland kan stå foran enorme investeringer i den grønne omstilling, dansk erhvervsliv har specialiseret sig i. Mange tyskere ønsker denne omstilling. En måling fra Allensbach Institute i april-maj viser, at to tredjedele af vælgerne ønsker en ny regeringskoalition, og endnu flere ønsker nye politikker indenfor især miljø og klima. Og Die Grünen er i høj grad klar til at levere. Derfor vil det, skriver Barclays chefstrateg, Philippe Gudin - fhv. chefrådgiver for den franske regering - “have afgørende implikationer for Tysklands fremtidige økonomiske politik og for den europæiske unions fremtid”, hvor store Die Grünen bliver."

I en analyse i Berlingske søndag skriver avisens korrespondent i Tyskland, Uffe Taudal, blandt andet: "Tysklands nye komet ærgrer sig. Hun er ked af rodet i sin privatøkonomi og understreger, at hun nok er den, der er "mest irriteret over det". Men det er langt fra Annalena Baerbocks eneste problem lige nu. De Grønnes leder har brug for at finde svar og løsninger for at holde stand i modvinden. [...] Værst er rodet i Baerbocks privatøkonomi. Tyske medier har kastet sig over oplysningerne om, at hun ikke har indberettet en sideindtægt på op imod 200.000 kroner, som hun i løbet af sin tid som formand har modtaget af sit parti, mens hun samtidig har været folkevalgt medlem af det tyske parlament og dermed lønnet af den tyske stat. Indtægten er blevet beskattet, bortset fra et mindre beløb på omkring 10.000 kroner i "coronabonus", der egentlig er skattefri, men ikke i Baerbocks situation. Men den tyske forbundsdags regler kræver, at de folkevalgte oplyser om biindtægterne, og det er ikke sket. Andre tyske politikere har dummet sig på lignende vis. Problemet for den grønne partileder er, at hun frem for alt gerne vil fremstå som en ren og moralsk uangribelig politiker."
Børsen, mandag, s. 24; Berlingske, søndag, s. 8 (31.05.2021)

S afviser handlingsplan mod racisme: "Jeg vil sige, vi foretrækker at handle"
Politiken lørdag skriver, at statsminister Mette Frederiksen (S) i sidste uge gjorde det tydeligt, at racisme ikke hører hjemme i Danmark. "Vi har alle et ansvar for at sige fra - over for racisme, had og diskrimination," skrev hun på Instagram. En række organisationer og flere partier har opfordret regeringen til at lave en handlingsplan mod racisme, i stil med den handlingsplan mod antisemitisme, som regeringen har iværksat. Det vil regeringen ikke. "Jeg vil sige, at vi foretrækker at handle, og det har vi sådan set også gjort. Vi har blandt andet styrket politiets håndtering af hadforbrydelser, og vi arbejder løbende med at styrke beskyttelsen af minoriteter. Hvis der er nogen, der har forslag til ting, vi burde gøre, er de altid velkomne, uanset om vi laver en handlingsplan eller ej. For vi skal altid bekæmpe racisme, og det er en opgave for os alle," siger Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus. Spørgsmålet: "Nogen, som også er optaget af det her, er EU, der vil have, at Danmark skal lave en handlingsplan mod racisme inden udgangen af 2022. Vil regeringen lave en handlingsplan mod racisme, når det nu er et krav fra EU?", ønsker han ikke at svare på.
Politiken, lørdag, s. 10 (31.05.2021)

Klima

EU må finde klimamodet frem og sige nej til naturgas
Jyllands-Posten lørdag bringer et debatindlæg af Linea Søgaard-Lidell, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. Hun skriver blandt andet: "Selv om naturgas kan lyde grønt, er sandheden, at gas er en fossil energikilde, som udleder drivhusgasser. Derfor er det en stor fejl, at der i EU-systemet er modvilje mod at udfase gas - og statsstøtten til naturgas. Da EU-Kommissionen for nylig præsenterede en længe ventet plan for, hvad der fremover må kaldes en ”bæredygtig investering”, blev jeg slemt skuffet. [...] EU-spidserne havde simpelthen valgt at udelade det fra deres bæredygtighedskriterier og fortalte den fremmødte presse, at de ville træffe en beslutning om gas ... senere. [...] Argumenterne for naturgas kan virke besnærende: I forhold til kul er gas kun halvt så slemt for klimaet, og derfor mener mange, at gas kan bruges som en slags overgangsbrændsel på vejen fra kul og olie til de helt bæredygtige energiformer. [... ] I øvrigt er sol- og vindenergi efterhånden fuldstændig lige så billig som gas. Så hvad venter vi egentlig på? EU er nødt til at gå forrest i klimakampen og droppe støtten til gas. Og det mindste, vi kan gøre, er da at kalde en spade for en spade og ikke kategorisere fossil gas som grøn."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 32 (31.05.2021)

Forslugne datacentre overgår flybranchens CO2-udslip
Berlingske lørdag skriver, at strømforbruget i datacentre hvert år stiger kraftigt. Den franske tænketank The Shift Project anslår, at CO2-udledning, der kan henføres til brug af teknologi, hvert år vokser med seks procent. Allerede nu har de fem teknologigiganter Amazon, Google, Microsoft, Facebook og Apple et lige så højt elforbrug som hele New Zealand, nemlig på mere end 45 terawatttimer (45 milliarder kilowatttimer) om året. Vi har bevist, at branchen hidtil har været i stand til at håndtere de stigende mængder af data uden en voldsom stigning i energiforbruget. Udfordringen er selvklart, om vi kan blive ved med at effektivisere, så vi kompenserer for stigningen i datamængden og ikke bruger mere energi. Derfor investerer datacenterejerne massivt i vedvarende energi, så al den strøm, vi har tænkt os at bruge, sikres produceret i tilsvarende mængder grøn strøm. Vi kan dog ikke direkte anvende den, fordi man typisk ikke kan få lov til at stille en kæmpe vindmøllepark op ved siden af datacenteret. I 2028 skal al dansk strøm være produceret af vedvarende energikilder. Det batter naturligvis ikke vildt på verdensplan, hvor der er virkelig lang vej igen, men EU kræver, at datacentre skal være klimaneutrale i 2030, og når den udvikling spreder sig, kommer der et massivt pres," siger Henrik Hansen, der er direktør i brancheforeningen Datacenterindustrien.
Berlingske, lørdag, s. 14-15 (31.05.2021)

Konservative i EU: Venstrefløjens smerte-retorik om klimaet er noget vrøvl
Pernille Weiss (K), medlem, Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: "Jeg har lagt mærke til, at flere af min kollegaer gør sig til talsmænd for det synspunkt, at den grønne omstilling kommer til at gøre ondt, hvis det skal lykkes at nå klimamålene. Den præmis, synes jeg, er underlig. Hvorfra ved de det? [...] Hvad nu, hvis fakta og teknologineutralitet samt viljen til reelt at gøre EU selvforsynende med grøn og ren energi i rigelige og forsyningssikre mængder fylder det meste af mediebilledet? Helst på måder, hvor mine gamle forældre kan få vished om, at det nok skal gå alt sammen, og at deres oldebørn ikke skal marchere i evig fredagsprotest med ondt i mave og vrede i munden. Det synes jeg, vi skal stræbe efter. Vi politikere kunne jo begynde med at tage de voksende frustrationer om greenwashing alvorligt, der i lang tid er kommet fra et stigende antal virksomheder. Danske virksomheder, som i mange år har arbejdet efter verdensmålene. Virksomheder, som har forholdt sig til livscykluslogikken og cirkulær økonomi langt før EU-taksonomi for grønne investeringer blev endeligt vedtaget. [...] I sidste uge udkom Sigge Winther med sin bog om dansk politik på speed. En befriende overskrift på det, vi er mange, som har set på i al for lang tid. Han foreslår introduktionen af 'entreprenørstaten'. Og selvom EU mange steder virker som om, et skud speed ville være godt, kan vi i Europa-Parlamentet sammen med Rådet godt lade os inspirere til lidt mere 'entreprenør-statsmands-ship' i den grønne omstilling. Dét kommer muligvis til at gøre ondt. På nogen. Nemlig os politikeres potente forfængelighed, når vi ikke kan nøjes med at konstatere at 'det kommer til at gøre ondt', men skal smøge ærmerne op og gå i krig med at gøre klimakampen mindre ond, end den forhåbentligt behøver at være."
Altinget, mandag (31.05.2021)

Med klimalov og optimisme viser Danmark vejen for COP26-klimatopmøde
På Altinget kan man mandag læse en kommentar af Anne Højer Simonsen, vicedirektør, DI, vicedirektør, DMI. Hun skriver blandt andet: "Rygterne svirrer - de britiske værter satser på at gennemføre COP26 med fysisk fremmøde. Det er svært at forestille sig, at man kan nå et afgørende resultat, hvis forhandlingerne foregår på Teams, Zoom eller Skype. Så det er ventet med spænding, om der bliver tale om et fysisk topmøde til november i Glasgow. [...] Der skal arbejdes hårdt for at nå til enighed om en aftale, som omfatter alle verdens lande. Men den aktuelle politiske temperaturmåling viser, at den gode vilje i vidt omfang er til stede hos de vigtigste aktører. Vi så det på Bidens Climate Summit for en måneds tid siden, og 14. juli ventes EU-Kommissionen at præsentere en stor pakke med konkrete forslag, som vil gøre EU-landene klar til at leve op til de ambitiøse klimamålsætninger. Danmark arbejder sammen med ligesindede lande i EU for at supplere EU's klimaambition med ambitiøse mål for energieffektivisering og vedvarende energi. Og Danmark kæmper for at få et endnu større og stærkere kvotesystem, som vil sætte en betydelig pris på at udlede CO2."
Altinget, mandag (31.05.2021)

Professor: Historisk klimadom over Shell vil trække spor til Danmark
På Altinget kan man mandag læse et debatindlæg af Bent Ole Gram Mortensen, professor, Juridisk Institut, Syddansk Universitet, næstformand, Energiklagenævnet, forhenværende sekretariatsleder, Retslægerådet, Justitsministeriet. Han skriver blandt andet: "Så skete det igen. En domstol fælder dom over indsatsen mod klimaforandringer. En distriktsdomstol i Haag har 26. maj 2021 dømt Shell-gruppens moderselskab, Royal Dutch Shell PLC, til inden 2030 at reducere sin drivhusgasudledning med 45 procent i forhold til 2019. Shell-gruppen med hovedsæde i Haag er én af verdens største producenter og leverandører af fossile brændsler og dermed også massivt involveret i udledning af CO2. Netop i dén egenskab blev Shell sagsøgt af en række miljø- og menneskeretsorganisationer. Sagen kan ses i sammenhæng med Paris-aftalen indgået på COP21 i december 2015, hvor de 196 medlemslande i FN's klimakonvention forpligtede sig til nationale reduktioner i drivhusgasudledningen. EU har samlet lovet en 40 procent-reduktion i 2030 sammenholdt med 1990. Målet er at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader sammenlignet med niveauet før den industrielle tidsalder."
Altinget, mandag (31.05.2021)

Tiden er til et klimapartnerskab på forsvarsområdet
I et debatindlæg på Altinget lørdag skriver Christoffer Greenfort og Frederik Bergenfelt Friis, henholdsvis chefkonsulent og politisk konsulent i Dansk Erhverv Hotel & Eksport, blandt andet: "I de seneste måneder har der i forskellige fora foregået en vigtig debat om hvorfor - og med hvilke greb - også Forsvaret skal bidrage til at nå den fælles bunden opgave om 70 procents reduktion i 2030. Dansk Erhverv lagde for ved årsskiftet, hvor vi i samarbejde med Radikale Venstre lancerede visionen om den grønne omstilling sættes i centrum for forsvarsområdet og foreslog en række konkrete tiltag. [...] Vi mener, at prologen frem mod en mere tilbundsgående og rammesat diskussion om et grønnere forsvar er ved at være at nå til vejs ende. Rammen for nærmere at undersøge, hvordan erhvervslivet i højere grad kan udvikle og udbrede klimateknologi og -løsninger til Forsvaret samt hvilke muligheder det kan føre med sig - også i forhold til eksport - er dog ikke fastsat endnu. Det er ærgerligt. På internationalt niveau har man ellers allerede lagt kimen for sådan et arbejde lande imellem. EU's udenrigstjeneste fremlagde således sidste år en køreplan på forsvarsområdet, der blandt andet sigter mod at reducere drivhusgasudledningen inden for forsvarssektoren som en del af EU's kollektive mål om klimaneutralitet i 2050. Det skal vi lade os inspirere af. Og vi har hertil et kendt redskab, der med fordel kan genanvendes; klimapartnerskabet. [...] Klimapartnerskabet skal gerne komme med anbefalinger til, hvordan Forsvaret kan bidrage til grøn omstilling samtidig med at man får klarlagt et eksportspor, der skal sørge for udvikling og udbredelse af klimateknologi og -løsninger til udenlandske militær. [...] Det er vigtigt at understrege, at militærets operative indsatsevne altid vil og skal have den højeste prioritet. Det er dog ikke alene af klimahensyn, men i lige så høj grad af sikkerhedshensyn, at EU - og inden længe også NATO - rykker på grøn omstilling på forsvarsområdet. For eksempel giver energioptimering operative fordele såsom reduceret logistik krav og afhængighed af forsyningskonvojer i områder med høj usikkerhed og konflikt."
Altinget, lørdag (31.05.2021)

Landbrug

Ingen EU-aftale om landbrugsstøtte
Information skriver lørdag, at det trods marathonforhandlinger mellem EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet fredag, ikke lykkedes for EU at lande en aftale for den kommende fælles landbrugspolitik. EU's landbrugskommissær Janusz Wojciechowski og det portugisiske EU-formandskab måtte fredag erkende, at der stadig er for stor afstand mellem parterne til, at en aftale kan indgås. Håbet er nu, at der kan opnås enighed i forbindelse med EU-landbrugsministrenes møde den 28.-29. juni.
Information, lørdag, s. 4 (31.05.2021)

Migration

Flere nabolande nærmer sig dansk linje om syriske flygtninge
Regeringen er gentagne gange blevet kritiseret for at gå enegang med udvisning af syrere i Danmark, skriver Berlingske lørdag. Men ifølge et nyt notat fra Udlændinge- og Integrationsministeriet har flere europæiske lande ændret vurderingen af forholdene i Syrien, sådan at de nærmer sig en dansk linje. I notatet fremgår det, at der hos myndighederne i Sverige, Norge og Belgien er en bevægelse imod den danske linje, som er blevet kritiseret af blandt andet støttepartierne. Der er "slet ingen tvivl" om, at der i Europa er politisk opmærksomhed på mulighederne for at inddrage opholdstilladelser for syriske flygtninge. Sådan lyder det fra Thomas Gammeltoft-Hansen, professor mso i flygtningeret. "Der er heller ingen tvivl om, at mange europæiske lande deler den vurdering, som ligger til grund for de danske inddragelser: At dele af Syrien er blevet mere sikkert. Det betyder også, at man ikke tildeler asyl alene på baggrund af det generelle konfliktniveau til folk, som kommer fra det område, " siger han og tilføjer: "Ikke mange andre EU-lande deler den juridiske vurdering af, hvornår man kan inddrage opholdstilladelser. Det skyldes blandt andet, at Danmark har valgt at sætte en markant lavere barre for dem, som har beskyttelse efter den europæiske menneskerettighedskonvention, end man gør for dem, som får asyl efter flygtningekonventionen. På den måde står Danmark fortsat ret alene."

Politiken bringer mandag et debatindlæg af Louise Holck og Nikolas Feith Tan, hhv. direktør og seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder. De skriver blandt andet: "Hvis det står til regeringen, skal Danmark fremover flytte asylansøgere til et land uden for EU - et såkaldt tredjeland - hvor deres asylsag behandles. De, der viser sig at være flygtninge og have ret til beskyttelse, skal blive i tredjelandet. På den måde undgår Danmark at skulle huse og integrere flygtningene. Lad os med det samme slå fast: Danmark kan ikke eksportere sit menneskeretlige ansvar for mennesker på flugt, som har søgt om beskyttelse i Danmark. [...] Australien har i en årrække sendt asylansøgere til øerne Nauru og Papua Ny Guinea, hvor menneskerettighedskrænkelserne er veldokumenterede. Asylansøgere levede i årevis i telte uden den nødvendige lægehjælp. Både under asylprocessen og når de efterfølgende skulle 'integreres', kunne mange ikke bevæge sig frit rundt. Flere har mistet livet, mens endnu flere har skadet sig selv eller forsøgt at tage deres eget liv. Der er endda eksempler på, at børn er stoppet med at spise eller har prøvet at slå sig selv ihjel. De fleste flygtninge i lejrene er alligevel i sidste ende kommet til Australien på grund af sundhedsproblemer. Hvis Danmark kopierer den australske model, vil Danmark højst sandsynligt blive dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Så selvom det i teorien kan lade sig gøre at eksportere asylbehandlingen, har det i praksis vist sig svært at gennemføre uden alvorlige menneskerettighedskrænkelser til følge. Samtidig er forslaget om at flytte behandling af asylsager og beskyttelse af flygtninge til et land uden for EU et fundamentalt brud med den måde, det internationale asylsystem fungerer på."

Berlingske bringer lørdag et interview med professor ved Københavns Universitet og én af landets førende eksperter i udlændingeret, Thomas Gammeltoft-Hansen. Ifølge professoren vokser diskussionen om hjemsendelser også i andre europæiske lande i et sådant omfang, at den overordnede udlændingepolitiske diskussion i Europa har taget et såkaldt "return-turn" - selvom de enkelte landes råderum er begrænset. "Det er oplagt at forstå beslutningen om at inddrage opholdstilladelser som et signal til fremtidige asylansøgere om, at de ikke kan være sikre på at opnå permanent ophold i Danmark. I praksis er den konkrete effekt af dette tiltag jo meget begrænset. I størstedelen af de sager, man har kigget på, ender myndighederne med at fastholde asyl. Og for de relativt få, der har fået deres opholdstilladelse inddraget, er der jo ikke udsigt til at kunne udsende dem," siger han og fortsætter: "I den sammenhæng betyder det måske heller ikke så meget, hvor mange der rent faktisk får deres opholdstilladelse inddraget, så længe det sker, og så længe opmærksomheden omkring det både i Danmark og internationalt er så stor, som den er. Dermed ikke sagt, at konsekvenserne for dem, det handler om, ikke er gennemgribende og forfærdelige." I forhold til de danske regler om inddragelse af syrernes opholdstilladelser sætter Flygtningekonventionen en højere barre for, hvor sikkert et land skal være, før man kan sende flygtninge tilbage. Derfor gælder de danske regler kun de flygtninge, der er tildelt asyl på baggrund af den Europæiske Menneskerettighedskonventions forbud mod tortur og umenneskelig behandling.
Berlingske, lørdag, s. 8, 20-22; Politiken, mandag, s. 5 (31.05.2021)

Retlige anliggender

Spaniens regering taler om benådning af separatister
I Spanien overvejer regeringen, ifølge Jyllands-Posten lørdag, at benåde 12 catalanske selvstændighedspolitikere, der i 2019 blev dømt til fængsel for deres medvirken til en folkeafstemning om løsrivelse fra Spanien i 2017. Tre af lederne fra 2017-opstanden tog dengang flugten ud i Europa. Den mest fremtrædende var Carles Puigdemont, der var præsident indtil den 27. oktober 2017 og drev processen frem mod udråbelsen af den nye republik. Puigdemont blev i stedet valgt til Europa-Parlamentet i 2019, hvor han stadig er medlem, og hvor han har immunitet. Tidligere i år besluttede et flertal i parlamentet at ophæve deres immunitet, men de oplyste med det samme, at de vil indbringe sagen for EU-Domstolen. Det kan potentielt forlænge det juridiske slagsmål med adskillige måneder.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 18 (31.05.2021)

Sundhed

Fælles sundhedsprojekter pibler frem på EU-niveau
I et indblik i Jyllands-Posten mandag skriver EU-korrespondent Martin Kaae blandt andet: "Mens covid 19-vaccinationerne er ved at få godt fat i europæerne, stiger interessen for, hvordan EU kan udvikle mere fælles sundhedspolitik. De seneste uger har givet små indblik i, hvad der arbejdes på. Som det seneste eksempel på det spirende sundhedssamarbejde har EU-Kommissionen fremlagt en ny strategi for en fælles EU-indsats for at styrke behandlingen af covid-19. "Det seneste år har vist os, at ved at arbejde sammen på tværs af EU bliver vi i stand til at nå resultater, skabe forandring for borgerne og levere, hvad der forventes," sagde sundhedskommissær Stella Kyriakides. [...] At EU nu planlægger at investere i medicinproduktion, hænger tæt sammen med et andet sted, hvor den fælles sundhedspolitik viser sit ansigt. Det lyder måske som et boyband, men navnet ”EU Fab” dækker over noget, der kan blive et centralt våben i kampen mod fremtidens pandemier. I februar blev ”EU Fab” nævnt i et papir om ”EU Hera” (Health Emergency Preparedness and Response Authority, red.), der er en ny EU-myndighed, som overordnet skal sikre forsvar mod fremtidige sygdomme. De første måneder har det været lettere tåget, hvad Hera og Fab er for størrelser, men i sidste uge kom der lidt mere kød på sagerne, da EU-Kommissionens vicegeneraldirektør for sundhedsdirektoratet, Pierre Delsaux, deltog i en konference hos mediet Politico. "Vi kunne have været bedre forberedt til denne krise. Derfor er Hera nødvendig for at mobilisere ressourcer i EU og sikre, at vi er bedre forberedt. Landene skal udvikle deres systemer og arbejde sammen og med industrien. Alle de ting skal kombineres via Hera," sagde han. [...] Udviklingen af EU som sundhedsunion følges tæt i Europa-Parlamentet, hvor tendensen har både stærke tilhængere og modstandere. Et sted midt imellem sidder gruppeformand Christel Schaldemose (S). "Nogle mener jo, at EU skal overtage de nationale sundhedsvæsener, og især østeuropæerne er ret vilde, fordi de håber, det kan være vejen til, at EU kan finansiere deres sundhedssystemer. Alt, der trækker i den retning, er jeg slet ikke enig i. Og hvis det bliver til krav til landene og minimumsbestemmelser for sundhedsvæsenerne, så går det galt," siger hun."
Jyllands-Posten, mandag, s. 1, 10 (31.05.2021)

Sverige dropper testkrav
Ekstra Bladet skriver lørdag, at Sverige fra den 31. maj ikke længere vil kræve, at tilrejsende fra de nordiske lande fremviser en negativ coronatest. Det betyder, at rejsende fra Danmark, Finland, Norge og Island slipper for at skulle dokumentere, at de ikke er smittet. For øvrige EU- og EØS-lande gælder kravet fortsat frem til 30. juni.
Ekstra Bladet, lørdag, s. 18 (31.05.2021)

Udenrigspolitik

Assimi Goïta har igen kuppet sig til magten i Mali
Jyllands-Posten mandag bringer et portræt af den 37-årige juntaleder i Mali, oberst Assimi Goïta, som igen-igen har erklæret sig selv for vicepræsident for landets nye overgangsregering i det, der ligner det andet militærkup på bare ni måneder. Goïta kom første gang i de internationale mediers søgelys, da militæret i august sidste år kuppede sig til magten og arresterede den nu tidligere præsident Ibrahim Boubacar Keïta, der ifølge militæret var korrupt. Nu har Assimi Goïta igen kuppet sig til magten og arresteret overgangsregeringen. Ifølge Jyllands-Posten er Goïta militærmand helt ind til benet. Han er søn af en hærofficer og drømte tidligt om at følge i sin fars fodspor. Han sluttede sig til militæret i 1992, hvor han senere specialiserede sig i pansrede våben og kavaleri, modtog militærtræning i både Tyskland og USA og hastigt steg i graderne. EU, FN's sikkerhedsråd, Den Afrikanske Union og USA opfordrede onsdag militærjuntaen til at frigive alle de tilbageholdte embedsmænd uden forbehold. Præsidenten og premierministeren i overgangsregeringen blev torsdag sat fri, og de har begge valgt at træde tilbage fra deres poster.
Jyllands-Posten, mandag, s. 24 (31.05.2021)

Bildts fire principper kortslutter fredsprocessen mellem Israel og palæstinenserne
Lars Nielsen, civilingeniør fra Dronninglund, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag blandt andet: "Jyllands-Posten bragte den 25/5 et læserbrev af Carl Bildt (CB), hvor denne opstillede fire principper for behandling af Gaza. For det første skal blokaden af Gaza ophæves. CB glemmer åbenbart, at selv om der er indgået våbenhvile, er der ikke påbegyndt fredsforhandlinger. [...] For det andet skal Israel acceptere, at FN, EU og USA foreskriver, hvordan landet skal varetage sine sikkerhedsinteresser. Men hvorfor skulle Israel lægge sin skæbne i hænderne på FN, EU og USA. Er der noget, der tyder på, at de er bedre til at varetage Israels interesser? Prøv at spørge Ukraine, Syrien, Eksjugoslavien eller Irak, om de synes om, at FN, EU og USA har varetaget deres sikkerhed tilfredsstillende? [...] Ifølge Oslo-aftalerne er Det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden den eneste sande repræsentant for det palæstinensiske folk. Så det første skridt i fredsprocessen burde være, at Hamas afgiver magten over Gaza til selvstyret. [...] Endelig må man konstatere, at hvis det palæstinensiske folk ikke magter at vælge en regering, som er villig til at indgå de nødvendige kompromisser for at opnå fred med Israel, er det bedre at udskyde fredsaftalerne, indtil det palæstinensiske folk bliver træt af ledere, der foretrækker krig frem for fred."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 31 (31.05.2021)

Journalister smides ud af Kina: "Vi kan ende med at vide meget lidt om, hvad der sker i landet"
I Kina er det udenlandske pressekorps ved at blive drastisk reduceret, skriver Information mandag. Mindst 18 journalister er blevet udvist inden for det seneste halvandet år, mens andre er flygtet. Det viser tal fra de udenlandske korrespondenters sammenslutning i Kina, FCCC. "Kineserne har aldrig rigtig brudt sig om udenlandske journalister, da de har ment, at de gennem deres kritiske dækning har haft en negativ indvirkning på Kinas internationale image og kommunistpartiets legitimitet indadtil. Og nu er journalisterne ikke længere velkomne," fortæller Keith Richburg, der selv er tidligere korrespondent i Kina for The Washington Post, men som i dag leder centret for journalistik og medier ved The University of Hong Kong. I takt med, at flere udenlandske journalister flygter eller smides ud af Kina, mister omverdenen øjne på, hvad der sker inde i landet. Det kan netop være Kinas målsætning, da de kinesiske myndigheder dermed nemmere kan sætte en stopper for ugunstig pressedækning af kommunistpartiet og landets leder, Xi Jinping. Ifølge FCCC har det ikke tidligere været så slemt som nu, og EU har anklaget Kina for at presse udenlandske journalister ud af landet "gennem fortsat chikane og obstruktion af deres arbejde". "Det er gået meget værre meget hurtigere, end vi nogensinde kunne have forestillet os," fortæller Keith Richburg.
Information, mandag, s. 10-11 (31.05.2021)

Syriens endeløse krig
I Informations leder lørdag kan man blandt andet læse: "Læsere skal være tilgivet, hvis de har overset, at Syriens præsident, Bashar al-Assad, tirsdag blev genvalgt med 95,1 procent af de afgivne stemmer. Begivenheden blev forbigået i de elektroniske medier og nåede næppe en eneste notespalte i toneangivende dagblade, men er ikke desto mindre af betydning for håbet om en politisk løsning på den nu ti år lange borgerkrig, der truer med at blive endeløs. [...] Valgobservatører fra FN og Vesten blev på forhånd afvist af regimet, og kun en lille brøkdel af de 6,6 millioner flygtninge i eksil - en fjerdedel af alle verdens flygtninge - deltog i valget. [...] FN's Menneskerettighedsråd har skildret konflikten som "de mest afskyelige overtrædelser af international humanitær lov". Den tilstand ændres ikke, så længe Syrien er splittet i det interne opgør mellem sunnitter og alawitter, mellem kurdere og arabere, og som er udartet i stedfortræderkrige iscenesat af USA, Tyrkiet, Rusland og Iran. Og hvor Damaskus, beskyttet af russiske og iranske våben, obstruerer den for tiden strandede Geneve-proces, der med FN-resolution 2254 stiler mod en ny forfatning fulgt af frie valg."
Information, lørdag, s. 2 (31.05.2021)

Vi har brug for en strategisk skilsmisse med Kina
Pierre Collignon, debatredaktør på Berlingske, skriver i et debatindlæg lørdag blandt andet: "Vi skal ikke længere stræbe mod evig tilnærmelse til Kina. Vi skal i stedet tale om, hvordan kan verdens frie lande blive mindre afhængige af verdens største diktatur. [...] Folkerepublikken er blevet hele verdens fabrik, og landet er med teknologiske kvantespring på vej til at overhale USA som verdens største økonomi, men en demokratisk udvikling har vi ikke set spor af. Kinas kommunistiske parti har tværtimod strammet repressionen, særligt siden Xi Jinping blev øverste leder i 2012. [...] Sidste år indgik EU-landene en tvivlsom investeringsaftale med Kina. Den er nu heldigvis lagt på is af Europa-Parlamentet, men vi burde i stedet arbejde for at styrke de økonomiske bånd over Atlanten. USA og Europas samlede BNP er tre gange større end Kinas, og USA og EU handler rundt regnet dobbelt så meget med hinanden, end de hver for sig gør med Kina. Europæiske investeringer i USA udgør 69 procent af de samlede udenlandske investeringer i USA, de kinesiske investeringer er nede på 0,9 procent. De transatlantiske demokratier udgør altså en stærk økonomisk blok med potentiale for endnu mere vækst. [...] Hvem ønsker at være den sidste jubelidiot, der kipper med flaget for verdenshistoriens største diktatur for at sælge nogle sko?"
Berlingske, lørdag, s. 3 (31.05.2021)

Økonomi

Den økonomiske tillid steg mere end ventet i maj
Jyllands-Posten skriver lørdag, at den samlede økonomiske tillidsindikator for eurozonen i maj steg til 114,5 fra 110,5 måneden før. Indekset er sammensat af en række erhvervs- og forbrugerindikatorer udført for EU-Kommissionen. Industritilliden vejer tungest og steg til 11,5. Tilliden i det næstvigtigste indeks, servicesektoren, steg til 11,3 i maj fra 2,2 i april.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 6 (31.05.2021)

Opsving uden fortilfælde
Den tyske økonomi er entydigt ved at komme sig efter coronakrisen, skriver Ekstra Bladet mandag. Den styrkede verdensøkonomi gavner allerede den tyske industri, og hjælpepakkerne i USA og EU skubber yderligere til udviklingen. "Når hoteller, restauranter, butikker samt kulturinstitutioner og idrætstilbud atter slår dørene op i hele Tyskland, vil forbruget også stige. Borgerne har i coronaåret 2020 næsten komplet eller i vidt omfang givet afkald på alt forbrug, som indebærer sociale kontakter. Bliver en pæn del af dette indhentet, vil det være en turbo på konjunkturerne," siger Fritzi Köhler-Geib, der er økonom i den tyske stats investeringsbank, KfW-Bank.
Ekstra Bladet, mandag, s. 10 (31.05.2021)

Detaljer

Publikationsdato
31. maj 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark