Mandag den 4. december

EU i weekendens og mandagens aviser

Mandag den 4. december 2017

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Slut med slaveri
I den forløbne uge er slavebilleder af migranter gået verden rundt og Frankrigs præsident Emmanuel Macron har lovet konkret militære handling. Det skriver Information, lørdag. ”Menneskerettigheder har ikke været en stor prioritet i den europæiske politik hidtil, og der har været mange beskyldninger mod italienerne omkring deres politik for at forværre forholdene. Man kan ikke bare sætte en prop i uden at forholde sig til årsagerne til migrationen og misbruget. Der er et vist mål af hykleri i de europæiske udmeldinger i forhold til den politik, man rent faktisk har ført,” siger Tim Eaton, der følger udviklingen i Libyen som forsker ved den britiske tænketank Chatham House. Jalel Harchaoui fra Paris' 8. Universitet, som er en respekteret analytiker af Libyen og EU, ser Macrons udmeldinger som udtryk for, at Frankrig trækker sin støtte til den nuværende regering og til forhandlingssporet, og at det i højere grad handler om Europas tryghed end migranternes, skriver Information, lørdag. Politiken skriver i sin Leder lørdag, at EU tænder håb for Afrika med ny migrantaftale og underskrifterne på denne uges aftale mellem FN, EU og Den Afrikanske Union er et stort lyspunkt, selv om de hidtidige aftaler endnu ikke er annulleret. Politiken skriver: ”EU tager toppen af strømmen af migranter, der kaster sig i bølgerne - og døden - på Middelhavet. EU-landene har brug for arbejdskraften, og de afrikanske lande har brug for de penge, de afrikanske indvandrere sender retur. EU vinder, Afrika vinder. Her og nu. Det langsigtede perspektiv i aftalen handler om EU's nye og historiske 'Marshallplan' for Afrika. […] Afgørende er det selvsagt, at rammeaftalen følges af handling. Sker det, tændes håbet på flere planer. For de mennesker, der tortureres og sælges til højestbydende. For det afrikanske kontinent, der har skrigende behov for udvikling. Og for det ellers så kriseramte EU, der nu endelig viser sig som garant for fælles løsninger på de fælles problemer.” Christian Juhl, udviklingsordfører for Enhedslisten, skriver i et debatindlæg lørdag i Information, at han var rystet, da han så slavemarkedet i Libyen. Han skriver: ”Mange politikere ville stoppe flygtningene, inden de kom til Europa, men ingen undersøgte, hvad der ville ske med dem, der sad tilbage i Nordafrika. […] Efter EU's stop for flygtningestrømme tjener kyniske menneskesmuglere i dag penge på at sælge mennesker på slavemarkeder - det bør give anledning til selvkritik hos Europas politikere. […] Hvis vi skal gøre noget ved de rystende forhold, skal vi øge den forbyggende indsats. Vi skal ikke deltage i bombningerne. Vi skal have et permanent institut for freds- og konfliktløsning, der kan hjælpe med at forebygge konflikter, og vi skal afsætte flere penge til udviklingsbistand og humanitær hjælp til flygtninge i nærområder. Hvis ikke vi gør det, pådrager vi os et stort ansvar for de frygtelige omstændigheder, der er resultatet af den ensidige fokus på militære løsninger.” Lars Møller, pensioneret dansk officer fra Hæren, skriver i Groft Sagt i Berlingske, mandag: ”Mennesker på flugt bliver af griske bagmænd udsat for overgreb og tvunget til slavearbejde, prostitution og andre uhyrligheder. Dette er ikke noget nyt. Det nye er, at det er EU's skyld. Fordi EU har lukket nogle af adgangsvejene til Europa, tvinges menneskestrømmen i armene på bander og kriminelle i Libyen og andre steder omkring Middelhavet. De uhyrligheder, der foregår i Libyen, er ifølge såkaldte eksperter og nødhjælpsorganisationer EU's skyld, fordi EU ikke er til stede og kan gribe ind. […] EU er også ansvarlig for flygtningeovergreb i Myanmar, flygtningestrømme i Afrika og Asien. EU skal tage sig sammen og få standset uhyrlighederne, eller også burde nogen begynde at tænke sig om.”
Kilder: Information, lørdag, s. 10, 20; Politiken, lørdag, s. 1; Berlingske, mandag, s. 31

May i Brexit-land
Børsen og Altinget skriver i dag, at den britiske premierminister Theresa May mødes i Bruxelles med Jean Claude Juncker, EU-Kommissionens formand, for at få et gennembrud i forhandlingerne om Storbritanniens exit. Et af de vigtigste punkter på dagsordenen er spørgsmålet om Irland. Det skriver Berlingske, søndag. I dag er grænsen usynlig, men siden Brexit har uroen bredt sig. Leo Varadkar, Irlands premierminister har truet med blokering af de videre forhandlinger i december, hvis ikke der kommer klare løfter om Irland. Han sagde for to uger siden til et socialt topmøde i Göteborg: ”Vi er blevet forsikret om, at der ikke kommer en hård grænse i Irland. At der ikke vil være nogen fysisk infrastruktur, at vi ikke vil gå tilbage til fortidens grænser.” På et møde i Dublin i fredags mellem Varadkar og præsidenten for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, pointerede Tusk, at de 26 andre lande har irernes ryg. ”Hvis det britiske tilbud er uacceptabelt for Irland, så vil det også være uacceptabelt for EU,” sagde Tusk. Ulla Terkelsen skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten, søndag, at det kunne være interessant, hvis forhandlingerne i EU om Brexit kæntrede på grund af irerne. Hun skriver: ”EU's ydre grænse kommer til at løbe mellem den EU-trofaste irske republik på den ene side og så Nordirland, der som en del af Det Forenede Kongerige er på vej ud af EU, på den anden. Så hvad med Det Forenede Kongeriges exit fra toldunionen og det frie marked, kommer en kategorisk exit også til at gælde Nordirland? I så fald bliver grænsen mellem nord og syd vigtig igen.” Børsen skriver mandag, at det forventes, at May præsenterer et formelt udspil til EU-topmødet ti dage senere, så parterne kan blive enige om fremtidige handelsforhold. Information skriver lørdag, at som en del af Brexit, viser nye tal fra Storbritanniens nationale statistikkontor, at flere EU-borgere udvandrer fra Storbritannien samtidig med at færre end tidligere år kommer til. Der er tale om et fald i nettomigration på 106.000 - fra 336.000 til 230.000 - sammenlignet med året før. EU-borgere udgør to tredjedele af de 106.000.
Kilder: Altinget, mandag; Børsen, mandag, s. 32; Berlingske, søndag, s. 22-23; Jyllands-Posten, søndag, s. 30; Information, lørdag, s. 14-15

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Ungarn og Polen beskyldes for at undergrave basale europæiske værdier
Politiken skriver søndag, at Politiken har besøgt Polen og Ungarn og starter i dag en serie om de to lande. Ungarn er et af de lande i EU, som får mest økonomisk støtte - 3,6 milliarder euro netto alene i 2016. Men Ungarns regering angriber ofte og aggressivt EU på hjemmefronten. I Polen er der også kamp om demokratiet og begge lande har et nationalkonservativt parti med en stærk leder, som sidder tungt på magten og der er skærpet kontrol med retssystem, medier og ngo'er. EU-Kommissionen truer for tiden med at fratage Polen stemmeretten i EU, og den har indledt en række sager mod begge lande for at krænke de værdier, som unionen bygger på, men både Polen og Ungarn afviser kritikken og har lovet hinanden at blokere eventuelle sanktioner. Polens viceudenrigsminister, Jacek Czaputowicz, hævder, at Polen forsvarer den oprindelige ide om Den Europæiske Union og Ungarn mener, at Ungarn og EU på langt de fleste punkter arbejder i harmoni, men at Ungarn på visse områder protesterer over udviklingen. ”Det er en absurd debat uden hold i virkeligheden. EU-midlerne og støtten fra EU-institutionerne er jo ikke en gave. Det er et omhyggeligt opbygget system, hvor ressourcer omfordeles i Europa til alles gavn. Midlerne er til for at lukke gabet mellem EU's medlemslande,” siger Ungarns regerings talsmand, Zoltån Kovåcs.
Kilder: Politiken, søndag, s. 6, 18-23, Politiken, mandag, s. 6

Interne anliggender: Dårlig stemning præger snak om ny tysk regering
SPD-formand Martin Schulz træder på bremsen over for en bred regering med kansler Angela Merkel og beslutningen tages først i næste uge, skriver Politiken og Information, lørdag. ”Nej, SPD-ledelsen har ikke givet grønt lys til regeringsforhandlinger med CDU/CSU. […] De falske meldinger ser ud til at stamme fra CDU/CSU-kredse, og jeg har netop telefoneret med Merkel og sagt, at den slags er inacceptabelt,” sagde SPD-formand Martin Schulz til et pressemøde fredag ifølge Information, lørdag. Martin Schulz sagde både overfor Der Spiegel og siden hen på pressekonferencen, at han krævede dybtgående reformer af EU og tysk imødekommenhed over for den franske præsident Macrons reformplaner, herunder også en fælles europæisk social- og skattepolitik. Jyllands-Posten skriver i sin Leder lørdag, at Tyskland er med rette blevet betragtet som et anker i Europa - et stort, stabilt demokrati med en stærk økonomi og, på grund af sin fortid, en udtalt historisk bevidsthed. Jyllands-Posten skriver: ”Hvad man i stedet satser - eller håber - på i øjeblikket er en ny udgave af den såkaldt store koalition mellem CDU, CSU og det socialdemokratiske SPD, der har haft magten de forløbne fire år. Det er gået udmærket, ikke mindst for SPD, der har fået de fleste af sine mærkesager igennem. Men socialdemokraterne har selv talt projektet ned, og deres ulyksalige formand, Martin Schulz, som tabte valget med et brag, har afvist en fortsættelse. Nu er han, efter pres fra ledende partifæller, vendt på en tallerken. Han modsiges åbent, og hans dage på posten må være talte. Vigtigst i et europæisk, herunder dansk, perspektiv må dog stadig være, at der kommer en regering. En eller anden. Og hurtigt, tak.”
Kilder: Politiken, lørdag, s. 7; Information, lørdag, s. 9; Jyllands-Posten, lørdag, s. 26

Andre EU-historier

Migration: Borgmestre på græske øer råber på hjælp
Overbefolkede flygtningelejre på øen Lesbos i Grækenland, får indbyggere til at demonstrere. Det skriver Kristeligt Dagblad, lørdag. Flere græske borgmestre råber på hjælp efter to års flygtningepres. ”Lesbos er blevet ladt i stikken og står alene med at håndtere tusinder og tusinder af flygtninge. Vi føler os svigtet. Der sker ingenting, og vi vil ikke være en fængselsø," siger Marios Andriotis, talsmand for myndighederne på Lesbos. Marios Andriotis fortæller, at alle borgmestre fra øerne med hotspots - Lesbos, Chios, Kos, Samos og Leros – har advaret regeringen i Athen om situationens alvor, men der har endnu ikke været nogen hjælp at hente. Han frygter nu, at folks liv er i fare, da vinteren står for døren og i januar meddelte FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, at fem migranter var omkommet på grund af kulden i flygtningelejre på de græske øer.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1, 7

Klima: Enigt Christiansborg sender plast-krav til EU
Partierne på Christiansborg ønsker en ny plastpolitik og har derfor sendt et brev til EU-Kommissionen. "Vi skal ind og påvirke EU's beslutningsproces, så vi får et godt europæisk grundlag for at løse fremtidens plastudfordringer," lyder det fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i en skriftlig kommentar ifølge Altinget. Esben Lunde Larsen er glad for, at der er et fælles engagement på Christiansborg. Det forventes at EU-Kommissionen lancerer en plastikhandlingsplan i december eller januar.
Kilde: Altinget, mandag

Økonomi: Globalt opsving fortsætter i 2018
I en kommentar i Jyllands-Posten, mandag, skriver Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, at centralbankerne holder hånden under det økonomiske kredsløb på alle tænkelige måder, og der er intet, der tyder på, at det vil ændre sig i løbet af næste år. Han skriver: ”De overbevisende sejre til Emmanuel Macrons bevægelse, La Republique en Marche, ved forårets præsident- og parlamentsvalg skabte ro om euroen og gav medvind til EU-samarbejdet på et kritisk tidspunkt. Endvidere blev frygten for, at Donald Trump ville kaste USA ud i en ødelæggende handelskrig med Kina og andre lande gjort til skamme, i takt med at han nedtonede sin valgretorik i månederne efter indsættelsen i februar som USA's 45. præsident. […] Og selvom den amerikanske forbundsbank, Fed, efter alt at dømme vil fortsætte den kontrollerede stramning af pengepolitikken under Jerome Powells ledelse (han overtager styringen efter Janet Yellen til februar), har Mario Draghi & co. i ECB i Frankfurt jo nærmest givet garanti for, at renten ikke bliver sat op før tidligst i 2019.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 16

Institutionelle anliggender: Kulturarv skal redde et Europa i identitetskrise
Den 7. december skydes Kulturarvsåret i gang ved European Culture Forum i Milano. Sloganet, som EU-Kommissionen har valgt, er: ”Hvor fortiden møder fremtiden”. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Europarådet. Piet Jaspert, underdirektør i Europa Nostra, som er en af Europas førende organisationer til forsvar for den europæiske kulturarv og en af drivkræfterne i Den Europæiske Kulturarvsalliance, fortæller, at meningen er, at kulturarv ikke kun skal ses som et nationalt fænomen. "Lad os være ærlige: Europa er i krise. Og det er vigtigt, at vi som europæere har en samtale, der ikke kun handler om magtfordeling og finanskrise. Vi skal også gå ned i de dybere lag af vores europæiske fællesskab," siger Piet Jaspert.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6

Interne anliggender: Mangel på arbejdskræft er en gordisk knude
Jyllands-Posten skriver mandag, at danske virksomheder i stigende grad har brug for udenlandsk arbejdskraft. Men på 15 måneder er antallet af EU-borgere, der kommer til Danmark for at arbejde, faldet med 65 procent og det får advarselslamperne til at lyse. ”Det er meget, meget bekymrende, at strømmen af europæisk arbejdskraft til Danmark fra Polen og Østeuropa er gået fra en stærk rivende flod til en lille stille bæk. Hvis kilden fra Østeuropa tørrer ud, kan vi hurtigt komme til at mangle kvalificerede folk,” siger Dansk Arbejdsgiverforening's administrerende direktør, Jacob Holbraad. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er også bekymret og han frygter, at Danmark på den længere bane taber arbejdspladser, da virksomheder flytter produktion ud af Danmark, og det går ud over vores fælles velfærd. Stort set alle vestlige lande står over for en mangel på arbejdskraft de næste mange år og arbejdsgiverorganisationer opfordrer politikerne til at se på muligheder, der gør det nemmere at hente folk fra tredjelande. Men der er ikke meget politisk lydhørhed over for de idéer, skriver Jyllands-Posten, mandag.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 1, 6-7

Udenrigspolitik: Trump vil ramme Iran, men opnår det modsatte
I Signatur i Politiken, skriver Herbert Pundik, journalist og forfatter, at Præsident Trumps ageren i Mellemøsten, styrker Iran, USA's erklærede fjende. Han skriver: ”I Syrien har USA overladt den politiske proces mod en fredelig løsning til Vladimir Putin, som med mellemrum ringer til stormagten USA's præsident og briefer ham om de russisk sponsorerede forhandlingers fremgang. Washington har ingen langtidsstrategi i forhold til Syrien. I betragtning af, at Trump har erklæret, at Iran er hovedfjenden, forekommer fraværet af en strategi uforklarligt. [...] Ved hjælp af dets kurdiske lejetropper kontrollerer USA en stor del af Østsyrien, der har nogle af landets vigtigste oliekilder og en af Eufrats-flodens største dæmninger. Dette kunne give USA indflydelse på fredsforhandlingernes udfald og muligvis bidrage til at begrænse Irans indflydelse, der ifølge Trump er så farlig for USA's sikkerhed.”
Kilde: Politiken, lørdag, s. 7

Udenrigspolitik: Trump og May i strid om højreradikale videoer
Præsident Donald Trump valgte at viderebringe tre propagandavideoer fra den højreekstreme og stærkt antimuslimske organisation British First, hvilket udløste vilde protester i det britiske parlament og resten af Storbritannien. Premierminister Theresa May udtalte på et pressemøde i den jordanske hovedstad, Amman, at ”det faktum, at vi arbejder sammen, betyder ikke, at vi er bange for at sige, når USA tager fejl.” Det skriver Politiken, lørdag. Men Storbritannien har enorme forventninger til samhandlen med supermagten, da udmeldelsen af EU kommer til at gå hårdt ud over landets økonomi og køre den tidligere kolonimagt ud på et politisk sidespor i Europa. Det forventes at koste briterne 370 milliarder kroner, og derfor har handelsforholdet til USA en afgørende betydning.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 7

Det digitale indre marked: Manipulation på sociale medier underminerer demokratiet
I en omfattende rapport, som tænketanken Freedom House har udgivet om manipulation på de sociale medier, fremgår det, at i rigtig mange lande bruger regeringen digitale platforme og sociale medier til at manipulere den offentlige mening. Det skriver Jyllands-Posten, søndag. ”Kina og Rusland var pionerer på området, men metoden med at bruge betalte kommentatorer er nu blevet global,” fortæller Michael J. Abramowitz, præsident for Freedom House, i en pressemeddelelse. Undersøgelsen placerer Estland, Island, Canada, Tyskland og Australien i top-fem blandt de mest digitalt frie lande og i bunden befinder sig Kina, Syrien, Etiopien, Iran og Cuba. Danmark var ikke med i undersøgelsen.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 14

Finansielle anliggender: EU-landene er klar til at sortliste skattely
EU's finansministre mødes i dag i Bruxelles, hvor det forventes, at en ny sort liste over lande, der ikke samarbejder om at afsløre skatteunddragelse, bliver vedtaget. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag. EU-Kommissionen har siden offentliggørelsen af Panama-papirerne sidste år arbejdet på at screene og udpege de lande, der ikke opfylder objektive kriterier om at samarbejde med EU om skatteunddragelse i fuld åbenhed. Pierre Moscovici, fransk finanskommissær håber på, at der også bliver indført sanktioner mod landene på listen. "Vi skal gøre EU-støtte afhængig af gode skattekriterier," siger han ved en høring i EU-Parlamentet forleden.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1

Sikkerhedspolitik: Hvad sker der for dig, Danmark?
Cecilie Felicia Stokholm Banke, seniorforsker, DIIS skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten, mandag, at Danmark på grund af forsvarsforbehold står på sidelinjen og maner til besindighed, mens 23 EU-lande den 13. november indgik en aftale om øget samarbejde omkring forsvar og sikkerhed, under navnet Pesco (Permanent Structured Cooperation on Security). Cecilie Banke mener, at EU bevæger sig i en ny retning. ”Man kan sige, at hvor EU indtil nu er blev båret frem som et fredens projekt, kan vi ane konturerne af en anden fortælling, der handler om EU som garanti for sikkerhed og stabilitet,” skriver hun. Ifølge Bent Winther, Berlingskes samfundsredaktør, er Danmark ved at udvikle sig til et land, der aldrig tager en for holdet. Han påpeger i et debatindlæg i Berlingske, lørdag: ”Er Danmark ved at udvikle sig til et fedteøreland på den internationale scene?” og fortsætter: ”Måske er forklaringen bare, at fedteørelandet Danmark ikke har så mange venner, at lysten til at hjælpe et lille skandinavisk land er til at overse, når det kommer til stykket.” Danmark er uden for det hurtigt voksende europæiske politisamarbejde Europol grundet forbehold og derudover meldt sig ud af FN's system til fordeling af kvoteflygtninge på ubestemt tid.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 18; Berlingske, lørdag, s. 43

Klima: Også kebabbens fremtid er usikker
EU-Parlamentet drøfter i disse dage, om det skal være forbudt at tilsætte fosfater i kød. Det skriver Berlingske, mandag. Det vil ramme döner kebabben, men også andre former for frossent kød. Renate Sommer, den tyske kristendemokrat og medlem af parlamentet, skriver på Facebook: ”et forbud mod tilsætning af fosfat vil være enden på döner-produktion og vil føre til et tab af tusindvis af job.” BT skriver mandag, at EU's Miljøudvalg i den forgangne uge har stemt imod et forslag om at lovliggøre fosfattilsætning i kød, herunder frossent kebabkød. Margrete Auken og Christel Schaldemose, der begge sidder i EU's Miljøudvalg, oplyser, at det allerede er forbudt og de har stemt imod at gøre det lovligt. De venter på nogle sundhedsundersøgelser af stoffet, før de kan tage stilling.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 2; BT, mandag, s. 9

Institutionelle anliggender: Ny afstemning i Bruxelles kan øge skellet mellem øst og vest
Mandag vælger Eurogruppen ny formand og posten rummer betydelig indflydelse på arbejdet og ansvaret for Europas økonomiske stabilitet og udvikling. Det skriver Jyllands-Posten, mandag. De fire kandidater er finansministre fra Portugal, Luxembourg, Letland og Slovakiet. For at skabe politisk balance tales der for, at der vælges en socialist eller socialdemokratisk kandidat. Både lederne af Det Europæiske Råd, Europa-Kommissionen og EU-Parlamentet tilhører nemlig det store borgerlige EPP-parti. Der er tale om et nyt øst-vest-opgør.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 9

Landbrug: Der er gået ukrudt i den europæiske debat om brug af glyphosat
Politiken skriver lørdag, at Danmark og Tyskland stemte for en forlænge med fem år for brugen af ukrudtsmidlet glyphosat, og det var derfor ikke muligt for de ni modstandere længere at blokere. En frustreret Præsident Macron meddelte efterfølgende, at Frankrig vil forbyde brugen af glyphosat i 2020, Italien vil følge efter, mens de tyske regeringsforhandlinger fik et skud for boven, da socialdemokraterne fordømte det tyske kursskifte som et groft tillidsbrud. Ritt Bjerregaard skriver i en kommentar i Ekstra Bladet mandag, at glyphosat bør forbydes i Danmark og at kampen derfor må fortsætte. Lederen i Berlingske skriver lørdag, at der er stor usikkerhed om den reelle miljøeffekt af landbrugspakken. Han skriver: ”Alligevel blev man forstemt, selv om udgangspunktet for diskussionen på det meste af samrådet var Berlingskes artikler sidste weekend om beregningsmodellerne bag regeringens landbrugspakke. Historien gik i sin kerne ud på, at den model for beregning af kvælstofudvaskning, som forskere på Aarhus Universitet leverede til regeringen, og som regner med en ny og forholdsmæssigt mindre udvaskning ved tilsætning af mere kvælstof, sådan som landbrugspakken tillader, ikke var valideret eller havde været genstand for en usikkerhedsberegning.”
Kilder: Ekstra Bladet, mandag, s. 11; Politiken, lørdag, s. 10; Berlingske, lørdag, s. 35

Konkurrence: Regeringen skifter kurs i TV 2-salg
Flere aviser skriver lørdag, at regeringen vil beholde magten over TV 2 og dermed kun sælge maksimalt 49 procent af det statsejede selskab i første omgang. Regeringen rækker en hånd ud til flere mediehuse, som alle har meldt deres interesse for TV 2. Det skriver Jyllands-Posten, lørdag. Kursskiftet kommer efter en afgørelse i EU-Domstolen, hvor TV 2 har modtaget ulovlig statsstøtte fra 1995-2002. Det skriver BT og Kristeligt Dagblad, lørdag. Politiken skriver lørdag, at Britt Bager, Venstres medieordfører, mener, det er urealistisk at sælge mediehuset, mens der fortsat er uafklarede retssager. De afventer svar fra EU-Kommissionen, om sagerne kan holdes uden for et eventuel salg. ”Vi afventer Kommissionens afgørelse på, om sagerne kan indhegnes, og den afgørelse kan MTG påklage i to instanser, og så er vi ude i et tidsperspektiv, der siger seks til syv år”, siger Britt Bager.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 21; BT, lørdag, s. 14; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 2; Politiken, lørdag, s. 11

Arbejdsmarkedspolitik: Vrede over EU-plan om ringere trafiksikkerhed
Der er et flertal i Europa-Parlamentets transportkomité, som vil svække sikkerhedskravene til lastbil- og buschauffører, hvilket vækker skarp kritik fra flere organisationer. EU-direktiv stiller en række krav til professionelle chauffører ved erhvervsmæssig kørsel i busser og lastbiler, men nu ønsker flertallet i transportkomitéen, at kravet ikke gælder chauffører, som udelukkende kører inden for en radius på 100 kilometer fra deres arbejdsplads. Europa-Parlamentet håber, at det gør livet lettere for små firmaer. Det skriver Politiken, lørdag. ”Jeg er chokeret og skræmt og forundret over den åbenbare uvidenhed, som der er i Europa-Parlamentet i forhold til det her,” siger Cyklistforbundets direktør, Klaus Bondam. Han håber, at transportminister Ole Birk Olesen (LA) vil gøre sit til, at forslaget aldrig føres ud i livet.
Kilde: Politiken, lørdag, s.13