Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information4 Februar 2019Repræsentationen i Danmark

Mandag den 4. februar

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: USA og EU-lande lægger pres på Venezuela
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om situationen i Venezuela. Information skriver lørdag, at både USA og EU var informeret om, at oppositionsleder og parlamentsformand Juan Guaidó den 23. januar sandsynligvis ville erklære sig som retmæssig og legitim præsident i Venezuela. Det fremgår af oplysninger fra det spanske dagblad El País. Ifølge El País modtog det spanske udenrigsministerium den følgende morgen den 23. januar en telefonopringning fra den amerikanske ambassade i Madrid, der meddelte, at ”det er muligt, at Guaidó erklærer sig som præsident i dag, og vi agter at støtte ham”. Det passer ifølge mediet med de oplysninger godt sammen med, at USA's vicepræsident, Mike Pence, den 23. januar i Wall Street Journal gav sin støtte til Guaidó, som han havde mødtes med ugen forinden. Et magtskifte i Venezuela vil passe USA rigtig godt. De ønsker ikke at se hverken Rusland eller Kina, der støtter op om det nuværende venezuelanske regime, få større indflydelse i regionen, ligesom USA gerne ser et venezuelansk magtskifte for at få sat en stopper for finansieringen af det cubanske styre. Det er heller ikke i USA's interesse, at det nuværende regime kører Venezuela længere ned i sølet med social katastrofe og omfattende flygtningeproblemer til følge. Ligegyldigt hvor meget Juan Guaidó accepterer og omfavner den støtte, han i øjeblikket får fra Trump og USA, EU og det meste af Latinamerika, gør det ham ikke til et produkt af disse landes interesser. Guaidó taler og agerer på den venezuelanske oppositions vegne, som øjner en forfatningsmæssig mulighed for at udfordre den siddende præsidents legitimitet. For valget, som præsident Maduro hævder, at han vandt i maj 2018, var hverken frit eller fair og er aldrig blevet anerkendt af hverken oppositionen, EU, Organisationen af Amerikanske Stater, USA eller Canada. Blandt andet fordi Venezuela ikke tillod frie, internationale valgobservatører, men derimod selv stod for at invitere en håndplukket flok 'observatører'. Information skriver mandag, at flere tusinde venezuelanere viste lørdag deres støtte til Venezuelas selvudråbte overgangspræsident Juan Guaidó i Caracas' gader. De kræver, at Maduro udskriver nyvalg til præsidentposten, men det har Maduro indtil videre nægtet. Han lover til gengæld at fremrykke valg til parlamentet.

USA's præsident, Donald Trump, siger, at det er en mulighed at sende amerikanske styrker til Venezuela, men har samtidig afvist et tilbud fra Venezuelas venstreorienterede præsidens, Nicolas Maduro, om at mødes. Frankrig, Tyskland og Spanien havde givet Maduro en frist til i aftes lokal til at udskrive præsidentvalg. I modsat fald vil de tre landes regeringer anerkende den unge parlamentsformand Juan Guaidó som midlertidig præsident. I går oplyste EU's udenrigspolitiske chef, Federica Mogherini, at ministre fra EU torsdag vil mødes i Uruguays hovedstad, Montevideo, med latinamerikanske kolleger for at drøfte, hvordan man løser krisen i Venezuela. Det skriver både Berlingske, B.T. og Kristeligt Dagblad mandag. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) skriver på Twitter, at Danmark støtter Guaidó, som Samuelsen kalder en “utrolig modig mand”. “Har netop talt med @jguaido (Juan Guaidó, red) og udtrykt Danmarks fulde støtte til den venezuelanske befolknings kamp for demokrati,” skriver Samuelsen på Twitter ifølge B.T. Mandag. Jyllands-Posten bringer søndag en artikel om Venezuela med titlen: “Der er mange mennesker der går sultne i seng”. Artiklen beskriver den nuværende tilstand i Venezuela, hvor mange borgere under Nicolas Maduro lider af sult.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 7; B.T., mandag, s. 11; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Information, lørdag, s. 10-11; Information, mandag, s. 12; Jyllands-Posten, søndag, s. 12-13

Institutionelle anliggender: Briternes dronning på flugt fra hård Brexit
Berlingske skriver mandag, at en kilde fra den britiske regering oplyser, at dronning Elizabeth skal føres i sikkerhed, hvis der opstår uroligheder efter et hårdt Brexit. "Disse nødplaner om evakuering har eksisteret siden Den Kolde Krig, men er nu fundet frem igen i tilfælde af civile uroligheder efter et no-deal Brexit," siger anonym kilde til avisen Sunday Times ifølge Berlingske. Samtidig siger premierminister Theresa May, at hun har en ny plan for at få en aftale med EU. Søndag skrev May i avisen Telegraph, at hun kommer med nye ideer, når hun igen skal til Bruxelles for at genåbne en aftale. "Når jeg vender tilbage til Bruxelles, vil jeg kæmpe for Storbritannien og Nordirland. Jeg vil være bevæbnet med et frisk mandat, nye idéer og fornyet beslutsomhed til at opnå en pragmatisk løsning, der sikrer det Brexit, som briterne stemte for, og sikrer, at der ikke er nogen hård grænse mellem Nordirland og Irland," skriver hun ifølge Berlingske og B.T. Metro mandag. Berlingske og Jyllands-Posten skriver lørdag, at EU og Storbritannien er blevet enige om en aftale, der betyder, at briter og EU-borgere skal kunne rejse visumfrit i begrænsede perioder - noget som kan blive aktuelt, hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale den 29. marts. Europa-Parlamentet har sagt god for, at borgere på begge sider slipper for at søge visum, hvis der maksimalt rejses 90 dage over en periode på 180 dage. Ordningen gælder på den betingelse, at briterne godkender lignende forhold for EU-borgere.

Ifølge Kristeligt Dagblad mandag begynder Europa at gøre sig klar til en situation, hvor Storbritannien forlader EU uden en aftale. Ingen ved præcis, hvad der kommer til at ske, men hvis ikke der kommer en aftale i hus, så vil Storbritannien forlade EU uden en aftale den 29. marts klokken 23. Den 30. januar udsendte EU-Kommissionen den sidste pakke af den såkaldte "nødhandlingsplan", som skal sættes i værk, hvis der ikke kommer en aftale. "Der er nødplaner, som sikrer, at flyruterne til og fra Storbritannien ikke standser, og at britiske flyselskaber kan flyve videre fra én EU-lufthavn til en anden. Og Storbritannien har meddelt, at man vil benytte samme toldsatser, som EU pålægger tredjelande efter princippet om det såkaldt 'mest favoriserede land'. Men der vil formentlig dukke en lang række praktiske problemer op, som vi slet ikke har tænkt på endnu," siger Maria Demertzis, vicedirektør i den europæiske tænketank Bruegel i Bruxelles. EU-Kommissionen har også sikret, at for eksempel Erasmus-studerende kan gøre deres studieår færdigt og få en gyldig eksamen.

Politiken skriver mandag, at Nissan bekræfter, at man ikke længere vil fremstille et af sine flagskibe, X-Trail SUV, på fabrikken i Nordengland. Den beslutning ses som et stort nederlag til Brexit-tilhængere, som har kæmpet for at få produktionen af bilen til Storbritannien. Premierminister Theresa May har også kæmpet for at få investeringen i hus, en investering, som skulle være med til at skabe tillid til den britiske økonomi, når landet træder ud af EU. Nissans beslutning vækker bekymring om den økonomiske effekt af Brexit mindre end to måneder før Storbritannien, efter planen, forlader EU. I et kort debatindlæg i Jyllands-Posten mandag, skriver Leo Lund, pensioneret økonomidirektør, blandt andet: "Niels B Larsen skrev forleden, at et EU, der bygger på frihandel og samarbejde mellem de involverede nationer - altså et EU uden politisk overbygning - sandsynligvis ville have forhindret Brexit. Jeg er helt enig og foreslår, at den ansvarlige EU-elite tager konsekvensen af dette og tilbyder Storbritannien, at hvis brexit annulleres, vil man gå med til en seriøs forhandling om afvikling af EU-Parlamentet."

Information nævner lørdag Storbritanniens exit fra EU og lægger vægt på striden om grænsen mellem Irland og Nordirland. De skriver samtidigt, at der denne uge er to måneder til skæringsdagen for briternes udtræden af EU og at EU-lederne Donald Tusk og Jean-Claude Juncker denne uge også besvarede Theresa Mays plan med en kold skulder. Jyllands-Posten skriver søndag, at Storbritanniens Premierminister Theresa May den forløbne uge meddelte, at hun vil ændre den mest kontroversielle del af Brexit-aftalen, det såkaldte nordirske bagstop. Det vil hun gøre i et forsøg på at lande en aftale, som både EU og et flertal i det britiske parlament kan støtte.
Kilder: Berlingske, man., s. 7, lør., s. 7; B.T.metro, man., s. 6; Jyllands-Posten, lør., s. 12, søn., s. 2, man., s. 19; Kristeligt Dagblad, man., s. 4; Politiken, man., s. 2; Information, lør., s. 4

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Inger Støjberg forudser flere grænsehegn i Europa med pigtråd mod migranter
Inger Støjberg (V) tog i denne uge ned for at se det tre meter høje hegn med pigtråd på toppen, som Bulgarien har sat op langs EU's ydre grænse. Det skriver Jyllands-Posten søndag. I tre år har hegnet mod Tyrkiet stået centralt i én af de allerstørste og mest splittende politiske diskussioner i europæisk politik: migration til Europa. Men selv om migrantstrømmen til Europa er faldet markant siden 2015 og 2016, betyder det på ingen måde, at EU-landene kan sænke paraderne. Tværtimod er solide forsvarsværker og grænsehegn mod migranterne kommet for at blive, mener udlændingeminister Inger Støjberg (V). Hun besøgte i denne uge Bulgarien for ved selvsyn at inspicere det 271 kilometer lange hegn, som landet har opført langs hele sin landegrænse til Tyrkiet. Samlet set udgør det nu en nærmest hermetisk lukket grænse til både Bulgarien og EU. Landets regering vurderer, at hegnet, der stod helt færdigt i 2017, har medvirket til at dæmpe antallet af asylansøgere i Bulgarien fra mere end 20.000 i 2015 til 2.531 sidste år. Samtidig er antallet af forsøg på ulovlig grænsekrydsning gået fra 95.641 i 2015 til omkring 12.000 i 2018. ”En frontlinjestat som Bulgarien gør en vigtig indsats for at få lukket af for EU's ydre grænser. Og når jeg står og kigger på hegnet, må jeg bare sige, at det giver god mening. Et hegn sender et signal om, at man ikke skal rejse til Europa,” sagde Inger Støjberg under besøget. Hegnet udgør en del af det, som kritikere med skepsis kalder "Fort Europa," der lukker andre mennesker ude med stålhegn og pigtråd. Ifølge EU-forsker Christine Nissen fra Dansk Institut for Internationale Studier, kan støtten til grænsehegn ses som udtryk for et ”normskifte,” der finder sted i Europa i disse år. ”Man er gået fra, at Fort Europa var et fyord, til at det er blevet et helt legitimt mål at sikre, at de ydre grænser er lukkede. Det er blevet et projekt for EU. Det skyldes helt pragmatisk nødvendigheden af en lukket ydre grænse, hvis man gerne vil have åbne indre grænser. Men det er også blevet en del af EU's identitetsprojekt. Efter finanskrisen, migrationskrisen og Brexit har man talt om, hvorvidt EU overhovedet vil overleve. Derfor kæmper unionen nu for sin berettigelse. Identiteten styrkes af, at man sikrer de ydre grænser,” siger Christine Nissen. Men Bulgariens forsvar af EU's ydre grænse har fået kritik fra blandt andet Europarådet og FN's Flygtningeagentur, der mener, at flygtninge kan blive berøvet deres menneskeret til at søge international beskyttelse.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 8-9, 16

Migration: Efter rekordmange migranter: Nu trækker Spanien i nødbremsen
I 2018 krydsede 56.644 personer, ifølge EU's grænseagentur Frontex, illegalt grænsen til Spanien, mens regeringen i Madrid sætter tallet til 64.298. Det er under alle omstændigheder ny rekord, og det store sydvesteuropæiske land har nu overhalet både Grækenland og Italien som migranternes mest populære destination. Det skriver Berlingske lørdag. De første 14 dage af 2019 krydsede ikke færre end 3.000 migranter, midt i vinterens angivelige lavsæson, Gibraltarstrædet. Tre gange flere end sidste år. Vil Spanien undgå at ende som migranternes hovedindfaldsvej til Europa, må kursen lægges hårdt om. Ifølge en plan, som avisen El País har haft lejlighed til at se, har regeringen besluttet at gennemføre en række indgreb, der skal halvere sidste års rekordhøje tilstrømning. Information skriver lørdag, at Spanien skulle kendes på sin flygtningevenlige politik. Det var signalet fra den nye socialistiske regering, der kom til magten sidste sommer. Men der er nu tegn på, at Spanien ikke længere i samme grad vil fortsætte med at byde migranter og flygtninge velkommen med åbne arme. Ifølge den spanske avis El País er Madrid slået ind på en hårdere kurs som konsekvens af, at der fortsat ikke er stablet et fungerende EU-samarbejde for modtagelse af migranter og flygtninge på benene, og især på grund af det stadig større pres fra migranter på Spaniens grænser, da andre ruter ind i Europa er blevet så godt som lukket ned. Spanske medier rapporterer, at Spanien som konsekvens af det større pres er begyndt at være mindre villig til at tage imod de flygtninge og migranter, der er blevet samlet op af redningsskibe i Middelhavet, og som er blevet en kastebold mellem EU-nationer. På grund af manglen på et fælles fungerende modtagesystem er enkelte EU-lande indbyrdes begyndt at forhandle sig frem til en fordeling af flygtninge fra båd til båd. Samtidig er de spanske myndigheder begyndt at nægte humanitære fartøjer i at forlade spanske havne og tage ud og deltage i redningsaktioner - officielt på grund af sikkerhedsproblemer med skibene. Desuden har Madrid optrappet det diplomatiske arbejde for at sikre flere EU-midler til at styrke Marokkos grænsekontrol for derigennem at dæmme op for migrationsstrømmen mod Spanien.
Kilder: Berlingske, lørdag, s.24-25; Information, lørdag, s. 14

Finansielle anliggender: Europæiske aktier kan blive torpederet fra to sider på én gang
Flere af mandagens aviser skriver om de økonomiske følger ved et eventuelt hårdt Brexit. Jyllands-Posten skriver, at det vil ramme europæiske aktier hårdt, men at store investorer vil være mere optaget af, om Kina og USA stopper eller optrapper handelskrigen. "Hvis handelskrigen optrappes, vil det kunne ramme europæiske aktier hårdere end amerikanske. USA har en langt mere lukket økonomi end Europa, hvor vi allerede nu ser lavere vækst i den tyske økonomi blandt andet på grund af en opbremsning i salget af luksusbiler til Kina," siger Christian Tegllund Blaabjerg, investeringsstrateg i Industriens Pension. Han mener samtidigt, at risikoen for en optrapning af handelskonflikten for ham fylder 99 procent og risikoen for et hårdt Brexit uden en aftale mellem EU og Storbritannien om handel og grænser, kun fylder en procent. Jyllands-Posten skriver mandag, at et hårdt Brexit vil blive dyrt for investorer. Risikoen for, at briterne forlader EU uden en aftale, er nemlig slet ikke indregnet i aktiekurser, renter eller valutakurser endnu. Derfor forventes et hårdt Brexit at betyde store prisfald. "Markedet venter en løsning, og det gør vi også. Men går det anderledes, kommer det til at gøre ondt. Også på de øvrige europæiske aktier, nu hvor den økonomiske vækst er taget af," siger Henrik Drusebjerg, chefstrateg i Carnegie Investment Bank. I Børsen mandag siger Willem Buiter, global rådgiver for USA's storbank Citi, at Europas nedtur i år bliver så hastig, at den vil føles som en recession. "Væksten falder markant i Europa i år. Det kommer til at føles som en recession. Stigende ledighed, faldende deltagelse på arbejdsmarkedet og faldende vækstrater. Selv om det i Europa ikke bliver en teknisk recession - en definition, der alligevel er arbitrær og uanvendelig - så faldet væksten i bedste fald til under en procent af bnp," siger han. Børsen bringer mandag også en artikel under overskriften "Den nye kolde krig om verdensherredømmet vil vare i mange årtier", hvor Buiter udtaler sig om handelsforhandlingerne mellem USA og Kina. "Det specifikke spørgsmål om told på import fra Kina for 200 milliarder bliver sikkert løst, men den underliggende krig om globalt og regionalt overherredømme forsvinder ikke. Det er den nye kolde krig. Den gamle kolde krig varede i 40 år og stoppede kun, fordi Sovjetunionen var så venlig at opløse sig selv," udtaler han blandt andet.
Mikkel Langmack, cheføkonom i Maj Bank, mener dog, at der fortsat er lyspunkter i den europæiske økonomi. I en økonomisk kommentar bragt i Børsen mandag, skriver han blandt andet: "Brexit, gældskrise, immigrationsproblemer, faldende vækst og senest gadeuroligheder i Frankrig. Det skorter ikke på dårligdomme, når det kommer til Europa. Aktieafkastet har ligeledes været rædderligt. Over de sidste fem år har afkastet på europæiske aktier været hele 35 procentpoint dårligere end på de amerikanske. Billedet af Europa er dog mere nuanceret end som sådan. For selvom det er de negative historier, som fylder mest i mediebilledet, er der en række væsentlige makroøkonomiske lyspunkter, som også fortjener opmærksomhed. Her ti år efter finanskrisen er Sydeuropa stadig ramt af stor arbejdsløshed. Men set under ét er arbejdsløsheden i EU faktisk tilbage på samme niveau som umiddelbart før finanskrisen. [...] Mens global produktion oversteg efterspørgslen i 2017 og 2018, får vi nu en periode, hvor produktionen falder, og industrien trækker på de opbyggede lagre. Det giver lidt lavere vækst, men der er endnu ikke tegn på en egentlig recession. Hverken globalt eller i Europa."
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 8-9, Børsen, mandag, s. 4, 20-21

Interne anliggender: Demokratiet skal støves grundigt af
Michael Seidelin, journalist og europæisk korrespondent, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet:"I disse dage stimler titusindvis af franskmænd sammen i haller, teatre og forsamlingshuse for at drøfte landets fremtid - intet mindre. De skal tage stilling til fremtidens skattepolitik, reformer af det demokratiske system, miljømæssig omstilling og de politiske institutioners rolle, og franskmændene diskuterer på livet løs. Baggrunden er den politiske, sociale og identitetsmæssige krise, som De Gule Vestes oprør er et udtryk for. [...] Og hvad med de aktuelle opgør om Brexit? Brexit-modstanderne siger i dag, at vælgerne ikke kendte konsekvenserne, da de stemte. Det er vrøvl. Undertegnede dækkede selve afstemningen og forløbet op til den for nærværende avis - og vælgerne fik klar besked, selv om der fra både Brexittilhængere og-modstandere var et orgie af demagogi og 'fake news', som vi også kender fra vores egne EU-afstemninger. [...] Et flertal af europæere tror ikke på, at deres politikere kan løse problemer som arbejdsløshed, social ulighed, indvandring og trusler fra verden uden for Europa inden for de demokratiske rammer, vi kender i dag.”

Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Dominique Moïsi, seniorrådgiver ved det udenrigspolitiske Institut Montaigne i Paris. han skriver blandt andet: "Opbakningen fra Italiens populistiske ledere til den franske protestbevægelse "De Gule Veste" er uden fortilfælde i EUs historie. Aldrig før har et af det europæiske projekts seks stiftende lande blandet sig så markant i et andet stifterlands indenrigsforhold. [...] I nyere tid har der i det mindste været visse tegn på gensidig beundring. Italienerne så med misundelse på Frankrigs velfungerende stat, mens franskmændene nikkede bifaldende til Norditaliens dynamiske netværk af små og mellemstore virksomheder. [...] Først og fremmest kan man ikke tilsidesætte andres følelser. Lige respekt for alle er så vigtigt som lige økonomiske vilkår. Ydmygelse er en stærk drivkraft, som kan føre mennesker til rendyrket had, hvilket er, hvad Macron nu oplever."

I Jyllands-Posten søndag skriver journalist Ulla Terkelsen i et debatindlæg blandt andet: "Hvor Emmanuel Macron gerne vil opfattes som et talende bolværk imod europæisk populisme, opfatter italienerne ham tværtimod som det modsatte. [...] Der er et underholdende skænderi i gang i mellem Frankrig og Italien, Europas to æstetiske ledestjerner og førende madnationer, hvis ikke verdens. Italienerne skælder franskmændene ud for deres skinhellige pro- europæiske holdninger, samtidig med, at Frankrig lader italienerne tage alle flygtningene. [...] Frankrigs Emmanuel Macrons messianske forhold til Europa og europæisk sammenhold bakkes heller ikke op af Frankrigs europolitik, idet italienerne synes, at eurozonen straffer sydeuropæerne til fordel for de rige nordeuropæere i valutasamarbejdet. Splitter Europa i stedet for at samle." Jyllands-Posten skriver lørdag om den franske filosof Michel Onfray, som advarer mod en dramatisk optrapning i konflikten i Frankrig, hvis ikke præsident Macron ændrer kurs. "Man kan ikke over lang tid ustraffet ydmyge folk. Vreden er en væsentlig drivkraft i historien. Når man lader vreden hobe sig op, spreder man overalt et pulver, som der kun skal en gnist til at få til at eksplodere," siger Onfray og fortsætter: "Macrons patologiske stivhed og hans angreb på de gule veste for at være en hadsk gruppe af antisemitter, fascister, sexister, homofober og komplotister virker som benzin på et bål, som kan føre til borgerkrig."
Kilder: Politiken, mandag, s. 7, 10; Berlingske, lørdag, s. 11; Jyllands-Posten, søndag, s. 15, 30

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Fiskeriet holder vejret og ruster sig til en fremtid i ukendt farvand
Esben Sverdrup–Jensen, direktør, Danmarks Pelagiske Producentorganisation, skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: ”Over 70 procent af omsætningen i det pelagiske fiskeri efter blandt andet sild og makrel hentes i britisk zone. Derfor arbejder vi for et Brexit, der sikrer adgang for EU-fartøjer i britisk farvand og vice versa og ikke mindst sikrer en langsigtet handels- og fiskeriaftale, der sikrer fortsat ansvarlig fordeling og forvaltning af de fælles fiskebestande. […] Brexit kan altså tvinge danske fiskere ud i fjernt og ukendt farvand, hvor fiskeriet er mere marginalt, og hvor lønsomhed og langsigtet bæredygtighed kan blive sat over styr. […] Da man i 1982 indrettede EU's fiskeripolitik, tog man et særligt hensyn til briterne, og for en række bestande, blandt andet sild i Nordsøen, fik britiske fiskere langt højere kvoteandele, end deres registrerede fangster berettigede. […] Rettigheder, som i dag betyder, at danske fiskere ikke har mulighed for at fange for eksempel makrel i alle EU-farvande og i internationalt farvand. […] Fra fiskeriets side lægger vi tryk på EU-Kommissionen for at sikre, at regler og adgangsbestemmelser kan være på plads, således at vi fra 30. marts 2019 kan udnytte de danske fiskekvoter bæredygtigt og ansvarligt i egne farvande, hvis en Brexit-aftale ikke er på plads.”
Kilde: Altinget, mandag

Klima: EU er vores stærkeste værn mod dårlig kemi
Altinget mandag bringer et debatindlæg af Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i Dansk Industri. Hun skriver blandt andet: ”EU er vores stærkeste værn mod uønskede - eller måske ligefrem skadelige - kemikalier. Unionen stiller systematisk stigende krav til sikkerheden af produkter og kemiske stoffer på vores fælles marked. Og dette system fungerer godt. Faktisk så godt, at både Kina og Sydkorea skeler til EU, når de skal regulere brugen af kemi til fordel for menneske og miljø. I Danmark er vi heldigvis kommet langt, siden børnefingre dyppede svovlstikker i fosfor, men der er stadig plads til forbedring. For det går selvsagt en anelse trægt, når 27 lande skal blive enige. […] Vi må modstå fristelsen for at gribe til snuptagsløsninger, der sjældent er det rigtige værktøj til en så kompliceret maskine. Omvendt må vi fortsat sætte vores lid til en stærk indsats i EU, hvor Danmarks renommé som fagligt troværdig part betyder indflydelse, der langt overstiger, hvad vores størrelse berettiger.”
Kilde: Altinget, mandag

Udenrigspolitik: Østukraine er Europas fattiggård
Berlingske mandag skriver, at russerne forsøger at presse luften ud af Ukraine. Både med belejringen af vitale veje og havne i Østukraine. Men også ved at udsulte befolkningerne i disse områder og afskære dem fra energiforsyning. Den danske udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA) og Tjekkiets Tomáš Petříček var begge i området i denne uge for at vise deres solidaritet med Ukraine. “Det, russerne har foretaget sig her ud over Krim og besættelsen af dele af Østukraine, strider mod alle internationale love og regler. Derfor skal vi målrette nye sanktioner mod Rusland,” siger Anders Samuelsen. Derfor går Samuelsen også i gang med at kontakte sine EU-kolleger, der de kommende uger har en række møder. Hans håb er langsomt at få overbevist de andre EU-lande om, at der skal nye sanktioner til dels for at markere, at EU holder øje med Moskva, og dels for at sige, at det har konsekvenser at bryde internationale love og regler.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 9

Institutionelle anliggender: DF raser over Danmarks Schengen-støtte til Bulgarien
Dansk Folkeparti er forundret over, at den danske regering støtter en udvidelse af Schengen-området med optagelse af de to østeuropæiske EU-lande Bulgarien og Rumænien, der presser på for at komme ind. Bulgarien og Rumænien vil gerne ind i Schengen, dels for at få de praktiske fordele ved ophævelsen af paskontrol for borgere, der krydser lande- og luftgrænser, dels for at opnå en symbolsk og politisk vigtig ligestilling med de øvrige 22 EU-lande, der sammen med fire ikke- EU-lande er med i Schengensamarbejdet. Bulgarien og Rumænien har klar støtte til optagelse fra EU-Kommissionen, hvis formand, Jean-Claude Juncker, har som erklæret målsætning, at de når at blive medlemmer, inden hans mandat udløber med udgangen af oktober i år. Før jul vedtog et stort flertal i Europa-Parlamentet desuden en resolution, der støtter de to landes optagelse. Siden 2011 har de to lande ifølge Det Europæiske Råd opfyldt de tekniske kriterier for at blive optaget. Alligevel er optagelsen aldrig blevet godkendt, fordi det kræver enstemmighed blandt de øvrige lande. Bulgarien og Rumænien fik i 2017 passiv adgang til Schengens visuminformationssystem og er på vej ind i et andet it-system, SIS. Det skal sikre, at de to lande kan være med i et kommende EU-system, der fra 2020 skal holde styr på alle ind- og udrejser fra EU. Det vil i praksis reelt sidestille de to landes forpligtelser fuldt ud med de øvrige Schengen-lande - uden at landenes borgere dog har samme rettigheder som andre. Rumænien er formand for EU's ministerråd frem til juli og håber at udnytte det til at lægge fornyet pres på optagelsesprocessen.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 10

Retlige anliggender: Volkswagen sejrer i afgiftssag
Jyllands-Posten bringer mandag en artikel om EU-ret set i forhold til striden mellem det slovakiske selskab Hella i 2004-2010 og det tyske Volkswagen vedrørende opkrævning af moms. Sagen resulterede i, at Volkswagen anlagde sag ved de slovakiske domstole med påstand om annullation af afgiftsmyndighedernes delvise afslag. Volkswagen mente, at det var i strid med EU-lovgivningen, at forældelsesfristen efter slovakisk lovgivning løb allerede fra leveringstidspunktet. Efter EU-lovgivningen opstår retten til tilbagebetaling nemlig først, når levering har fundet sted, og når der er udstedt en faktura, som angiver det momsbeløb, der skal betales for leveringen. EU-Domstolen fastslog, at det er en betingelse for, at en national forældelsesfrist for momsfradrag er opfyldt, at det såkaldte EU-retlige ækvivalensprincip er overholdt. Ækvivalensprincippet indebærer, at fristen skal finde anvendelse på samme måde på tilsvarende rettigheder på afgiftsområdet, som følger af såvel national lovgivning som af EU-lovgivningen. Dommen viser, at EU-Domstolen nidkært vogter over de europæiske virksomheders krav på momssystemets neutralitet.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 12

Klima: Pinligt, at Danmark ikke lever op til egne klimamål
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Morten Helveg Petersen, Radikale Venstre, spidskandidat og medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: “I sidste uge skrev Altinget, at Kommissionen nu indleder en sag imod Danmark, fordi vi ikke lever op til aftalte målsætninger for energieffektivitet. Det er dybt problematisk i forhold til bekæmpelsen af klimaforandringerne og på alle måder en pinlig og grotesk sag for den danske regering. For det var netop Danmark, der i 2012 forhandlede de nye regler på plads. […] Hvis ikke Danmark går forrest, hvordan skal vi nogensinde overbevise lande som Polen og Ungarn om, at de skal sige farvel til kul og olie og goddag til vind? Desværre har vi allerede set, hvordan regeringen forsømmer at deltage i vigtige møder blandt de europæiske energi- og klimaministre, hvor ambitionerne for Europas grønne omstilling frem mod 2030 blev fastlagt. Resultatet blev, at målsætningerne på vedvarende energi og energieffektivitet endte for lavt, hvilket koster klimaet (og dansk eksport) dyrt. Den eneste, der vinder, er Putin. Han kan grine hele vejen til banken, fordi Europa dermed vil være dybt afhængig af hans olie og gas i mange år frem. Det er på alle parametre ikke godt nok.”
Kilde: Altinget, mandag

Økonomi: Råd savner resultater om byrdelettelser
Resultaterne i regeringens EU-implementeringsråd er ikke imponerende, mener formanden for regeringens implementeringsråd, Paul Mollerup. Det går for langsomt med at sikre erhvervslivet mod overimplementering af EU-regler og derfor skal indsatsen styrkes, skriver Børsen mandag. Regeringen startede i 2015 en indsats for at undgå overimplementering af EU-regler, og nedsatte henholdsvis et ministerudvalg og et implementeringsråd med repræsentanter fra erhvervslivet. Arbejdet blev ifølge beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) ansporet af, at regeringen i forbindelse med forhandlingerne om landbrugspakken kunne se, at der lå en besparelse for erhvervslivet på op imod 1,5 milliarder kroner årligt ved at implementere EU's nitrat-direktiv mildere end først planlagt. Beskæftigelsesministeriet offentliggør i en ny opgørelse, at den samlede økonomiske effekt af indsatsen er en årlig besparelse på 1,8 milliarder kroner, men her er altså medregnet den store sum fra nitrat-direktivet.
Kilde: Børsen, mandag, s. 18

Institutionelle anliggender: Embedsmænd arbejder for permanent toldunion
B.T., Berlingske og Jyllands-Posten skriver alle søndag, at ifølge avisen The Independent, har britiske embedsmænd sat et “seriøst arbejde” i gang for at fastholde Storbritannien i en permanent toldunion med EU. Ifølge The Independent forsøger flere ministre at presse premierminister Theresa May til at acceptere, at hun skal opgive sin modstand mod toldunionen. For så vil hun få mulighed for at få støtte fra medlemmer af oppositionspartiet Labour, siger en velplaceret kilde i regeringen. Labours leder, Jeremy Corbyn, går ind for, at Storbritannien forbliver i en toldunion med EU, når skilsmissen fra EU er en realitet. Det har May hidtil modsat sig.
Kilder: B.T., søndag, s. 23; Berlingske, søndag, s. 12; Jyllands-Posten, søndag, s. 20

Interne anliggender: Spanien er en skamplet på demokratiernes Europa
Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten om Spanien. Han skriver blandt andet: ”Retsstaten smuldrer, kongehuset slår revner, millioner af baskere og cataloniere forsøger at løsrive sig fra, hvad de anser for en fremmed besættelsesmagt. […] Bevæger Spanien sig i retning af fascisme eller - om man vil - franquismo uden Franco, oprørsgeneralen, der kastede sine landsmænd ud i 1930'ernes blodige borgerkrig, hvorefter han herskede enerådigt til sin død i 1975? Det skal ikke udelukkes. Spanien kalder som Polen, Ungarn, Rumænien og Italien på EU's kritiske bevågenhed. […] Spanien er ikke det modne folkestyre, som Europas liberale ledere, blandt dem statsminister Løkke Rasmussen, hyldede på deres kongres i Madrid i november sidste år, budt velkommen af Albert Rivera, Ciudadanos' slibrige formand. Spanien er det eneste land i EU, der betjener sig af politiske fanger. Spanien er en skamplet på demokratiernes Europa.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 26

Interne anliggender: Thulesen Dahl kunne gå på vandet - men er nu omringet af problemer
Politiken søndag skriver, at Dansk Folkeparti står til vælgersmæk ved det kommende valg til EU-Parlamentet. Tre problemer tårner sig op. For det første gør den såkaldte Meld og Feld-sag om mulig fusk med EU-midler fortsat ondt på DF. Partiets pressechef erkender, at sagen udgør en bekymring, fordi den “ligger og ulmer på tredje år, hvilket er en uantagelig lang sagsbehandlingstid og stærkt utilfredsstillende”. For det andet har et kaos i Storbritannien efter Brexit sløret partiets linje, forklarer tidligere DF-rådgiver i EU-Parlamentet og tidligere pressechef i Finansministeriet Kristian Wederkinck. “I 2014 var der virkelig en uvilje mod EU. I år har Brexit gjort folk mere i tvivl, og derfor har DF ikke den samme soleklare strategi,” siger han. For det tredje står DF og Venstre markant forskelligt på flere centrale EU-spørgsmål. Det kan blive en udfordring, hvis partiet vil i regering med Lars Løkke Rasmussen.
Kilde: Politiken, søndag, s. 12

Migration: Ungarn angriber EU for at være i lommen på Soros
Ungarn er udsat for en politisk kampagne fra Bruxelles orkestreret af finansmanden George Soros, som kæmper for at åbne EU's grænser for migranter. Det mener den ungarske regering, der onsdag boykottede høringen i EU-Parlamentet om Ungarns brud på retsstatens principper. Det skriver Politiken søndag. Høringen fandt sted, fordi EU-Parlamentet i september besluttede at iværksætte en såkaldt artikel 7-procedure mod Ungarn for brud på EU's grundlæggende værdier. Ungarns regering afviser alle anklager som en politisk motiveret hævnakt. Op til EU-parlamentsvalget i maj har Ungarn i stigende grad rettet skytset mod EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, der har brud på EU's værdier som en del af porteføljen. Ifølge Ungarns regering går Soros-sammensværgelsen ud på at bringe millioner af migranter til EU. Imidlertid bruger EU-Kommissionen enhver lejlighed til at vise, hvordan det er lykkedes at bringe tilstrømningen til EU ned med over 95 procent i forhold til under migrationskrisens klimaks. EU har indgået kontroversielle aftaler med Tyrkiet og Libyen for at få færre migranter til medlemslandene. Mange lande, herunder Danmark, Polen, Østrig, Italien og Østrig, har regeringer med mærkesager om at begrænse indvandringen, og EU har generelt nemt ved at nå til enighed om at styrke kontrollen med de ydre grænser.
Kilde: Politiken, søndag, s. 15

Handel: Den største aftale
Lørdag skriver Jyllands-Posten i sin leder blandt andet: "Bortset fra de indviede har den 1. februar 2019 været en dag som så mange andre, og som ingen har følt anledning til at markere, selv om den er historisk. Der kunne ellers nok være grund til at fejre, at handelsaftalen mellem EU og Japan trådte i kraft. Der er tale om verdens største bilaterale handelsaftale, der omfatter næsten en tredjedel af den globale økonomi. Hovedparten af toldsatserne forsvinder, og allerede fredag faldt priserne på europæisk vin i de japanske supermarkeder med ti procent., fordi importtolden på 15 procent bortfaldt. Vurderingen er, at europæiske eksportører årligt vil spare mindst 7,5 milliarder kroner i toldafgifter. [...] EU støtter centrale dele af præsident Trumps strategi over for Kina, hvilket forhåbentlig vil kunne bidrage til at få skabt en politisk løsning, selv om det i skrivende stund er svært at se, hvor snitfladen skal ligge. For EU er det glimrende, at USA påtager sig denne konfrontation, da europæerne har deres egne udfordringer. Om mindre end to måneder udtræder Storbritannien af Den Europæiske Union, og som det ser ud nu, vil det ske uden nogen form for aftale - et såkaldt hårdt Brexit." Ekstra Bladet skriver lørdag også om frihandelsaftalen mellem EU og Japan og at det har stor betydning for Danmarks svineeksport. "Det er rigtig godt for de danske landmænd og slagterimedarbejdere, fordi de forhåbentligt får mere at lave. Vi får bedre adgang til det japanske marked, som er interessant, fordi vi får en høj pris for vores svinekød," siger seniorkonsulent hos Dansk Industri, Peter Bay Kirkegaard.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 22; Ekstra Bladet, lørdag, s. 14-15

Sikkerhedspolitik: USA bruger Polen som rambuk mod Europa
Meget tyder på, at Washington forsøger at få nogle europæiske lande over på sin side, når det kommer til Iran, hvor USA i øjeblikket er isoleret. USA trådte ud af aftalen of fastfrysning af det iranske atomprogram og gradvis afvikling af sanktionerne over for Iran i 2018. Aftalens andre parter - Kina, Frankrig, Tyskland, Storbritannien og Rusland - er stadig en del af aftalen. USA vil for at skaffe sig allierede afholde en konference om Mellemøsten i midten af februar. Fokus vil være Irans indflydelse i Mellemøsten og Iran skal ikke selv deltage. Det har for mange allerede gjort begivenheden kontroversiel og de russiske og franske udenrigsministre har meldt afbud. "Amerikanerne forsøger selvfølgelig hele tiden at drive en kile ind mellem europæerne. Det er lidt den samme analogi som op til Irak-krigen," vurderer Kai-Olaf Lang, Polenekspert ved den Berlinbaserede tænketank Stiftung Wissenschaft und Politik. Søren Riishøj, historiker og tidligere lektor ved Syddansk Universitet, har samme vurdering. "USA ser gerne, at de europæiske lande splittes, så de får en ad hoc-koalition," siger han.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 14

Landbrug: Svinet og hegnet
I Informations leder lørdag kan man blandt andet læse: "Tysklands Odde' eller 'Grisefabrikken'. Som jyde må man lægge øre til mange platte udtryk om det fantastiske stykke land mellem Kattegat og Vesterhavet. Men der er et gran af sandhed i dem. Det ser vi i disse dage, hvor symbolikken ved det famøse svinehegn, der skal værne mod afrikansk (!) svinepest, er for tyk til, at alverdens medier kan lade den ligge. [...] Der har været kritiske røster fra nordtyske delstatspolitikere om "et dårligt signal for den europæiske integration så kort før EU-parlamentsvalget" og "endnu en del af Danmarks symbolske afgrænsningspolitik". [...] Men rasende kommentarer er svære at få øje på. Tværtimod har de fleste tyske indslag tørt omtalt de økonomiske strukturerer, som burde være omdrejningspunktet for debatten: at omkring fem procent af den danske eksport i 2018 blev båret af svineindustriens bestand på næsten 13 millioner. svin, og at bare ét dansk tilfælde af afrikansk svinepest ville koste industrien flere milliarder kroner.” Politiken bringer lørdag en artikel om grænsehegnet mod vildsvin. Jakob Ellemann-Jensen (V), miljø- og fødevareminister har sagt, at "der er 11 millioner gode grunde til at rejse det hegn." Men end ikke Naturstyrelsen, der er bygherre for regeringen på hegnet, kan garantere, at det vil virke. Til gengæld er 12 miljøorganisationer og EU-Kommissionen, der vender sig imod byggeriet, sikre på, at det vil skade det øvrige dyreliv i området, selv om huller langs hegnet skal give mindre dyr fri passage.
Kilder: Information, lørdag, s. 2; Politiken, lørdag, s. 4

Udenrigspolitik: En ny kold krig er begyndt. Og den er farligere end den gamle
Den britiske professor i russisk og europæisk politik på University of Kent, Richard Sakwa, mener, at vesten tegner et forkert billede af Rusland som en aggressiv modstander. Han mener, at Putin har reageret defensivt i Ukraine og Syrien og advarer om, at der er risiko for, at konflikten eskalerer katastrofalt, og kan blive større end under Den Kolde Krig. "Putin er blevet tvunget ind i nogle af de her konflikter. Jeg er blevet mere og mere hardline. Før troede jeg bare, at de andre tog fejl. Nu kan jeg se, at det grundlæggende narrativ i Vesten om Rusland er direkte uærligt," siger professoren og fortsætter: "For det første befinder verden sig i øjeblikket i en overgangsperiode, hvor gamle værdier og sandheder er under pres eller ligefrem falder fra hinanden. Set i det perspektiv var 1989 og kommunismens fald faktisk ikke så stort et vendepunkt, som vi har troet. På mange måder var der en enorm kontinuitet." Om EU's støtte til Ukraine siger han: "Det er skamfuldt, at EU støtter en forfærdeligt nationalistisk regering, som nærmest daglig indskrænker menneskerettighederne og mindretalsrettigheder som retten til at bruge sit eget sprog."
Kilde: Information, lørdag, s. 1, 10, 11

Migration: Middelhavet efter migrantkrisen: Hegn, blokader og lokumsaftaler
Tre år efter den store strøm af migranter, der krydsede Middelhavet i 2015, er antallet af ulovlige grænsekrydsninger til EU faldet til cirka en tiendedel. En strategi, der kombinerer fysiske barrierer og hårdkogte metoder med "blød" magt i form af en række samarbejdsaftaler, har indtil videre vist sig virkningsfuld. Det var bygningen af fysiske barrierer i først Ungarn og senere flere andre østeuropæiske lande, der i efteråret 2015 fik stoppet den livlige trafik ad Balkanruten ind i Europa. EU's aftale med Tyrkiet, der i 2016 markerede afslutningen på den store migrantkrise, er et blandt flere eksempler på, hvad migrationseksperter betegner som outsourcingen af EU's grænsebevogtning. Spanien blev stort set heller ikke berørt af krisen i 2015-2016 på grund af en række samarbejdsaftaler med Marokko og andre vestafrikanske lande.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 25

Institutionelle anliggender: Europa brænder, fordi de sydlige lande holdes i benlås
Forhenværende økonomisk overvismand, Christen Sørensen, skriver lørdag et debatindlæg i Politiken. Han skriver blandt andet: "Det europæiske hus brænder, kunne man læse på forsiden af Politikens debatsektion 27/1. Budskabet kom fra europæiske forfattere, filosoffer og intellektuelle. Appellen, hvor brændpunkterne velformuleret anføres, kan jeg kun være enig i, men, men, men. Hvor er diagnosen eller blot antydningen af, hvad der skal til for at stoppe branden? Det er helt fraværende, skønt den ene undersøgelse efter den anden har vist, at den europæiske befolkning især er foruroliget af den stærkt stigende ulighed, manglende beskæftigelsesmuligheder især i Sydeuropa og de hertil hørende sociale ulykker samt (e)migration. [...] EU's ledere - og kandidater til EU-Parlamentet - bliver nødt til at forholde sig til de uholdbare forhold i Europa (beskæftigelsesmæssigt, socialt og i relation til ulighed), især mellem nordlige og sydlige Euro-lande. Som økonom må jeg pege på det afgørende negative bidrag, som de grundlæggende økonomiske spilleregler i EU, der især kommer til udtryk i Stabilitets- og Vækstpagten samt Finanspagten, udløser."
Kilde: Politiken, lørdag, s, 7

Institutionelle anliggender: Man skal dyrke sin have og sin fred
Bjørn Bredal, journalist, forfatter og forstander for Johan Borups Højskole, skriver i et debatindlæg i Politiken lørdag blandt andet: "For Frankrig og Tyskland gælder det om ikke at gå i krig med hinanden. Men de to landes ambitioner rækker videre end til det. Det er gået lidt under radaren hertillands, at Frankrig og Tyskland netop har indgået en pænt stor pagt. Det skete sidste tirsdag i grænsebyen Aix-La-Chapelle, som på tysk hedder Aachen. Og mens Vertrag Von Aachen for Angela Merkel er en slags testamente, er Traite D'Aix-La-Chapelle for Emmanuel Macron et pejlemærke for fremtidens Europa. [...] Og mens Europa med Brexit her og Orban der, Gule Veste og klimakrise samt alt godt er lidt i søgang, holder Tyskland og Frankrig faktisk nogenlunde deres fælles kurs. Det centrale i hele EU-projektet, der begyndte med en Kul- og Stålunion, er fred. Fred mellem de tyske og de franske."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 4

Klima: Tiden er løbet fra topmødet i Davos
Jørgen Detlef Siemonsen, direktør og Cand. Polit, skriver i et debatindlæg blandt andet: "Det er ikke meget, man har hørt til eller om World Economic Forums (WEF) 49. topmøde i Davos. Det skyldes formentlig, at toppen af den politiske magtelite simpelt blev væk for at løse mere presserende problemer på hjemmefronten. [...] Nogle af hovedtemaerne i år var således 'Den Fjerde Industrielle Revolution' , bekæmpelse af plastikaffald i oceanerne og mentale sygdomme i den tredje verden. Men det underliggende grundtema er stadig globalisering. Det slagord er imidlertid det sidste par år også trådt lidt i baggrunden til fordel for mere nationalistiske og populistiske strømninger. Toppolitikere i Danmark og ude i verden må ganske enkelt blive hjemme og passe sin egen butik i disse usikre politiske og økonomiske tider. [...] WEF's prisværdige taler og kamin-passiare i Alperne om globalisering og multilateralisme er nu atter blevet indhentet af den grå hverdags realiteter - helt nede på jorden. For i mellemtiden har Trump kæmpet for sin mur, May udarbejdet sin nye Brexit-strategi og Macron tilsyneladende fået lidt mere styr på De Gule Veste."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 5

Interne anliggender: EU-forbehold. Opbakning afhænger af svarmulighederne
Catharina Sørensen, forskningschef i Tænketanken Europa, skriver i en analyse blandt andet: "En ny måling med 2.028 respondenter foretaget af Analyseinstituttet YouGov for Tænketanken Europa viser, at danskerne fortsat har stor tillid til Nato. Blot 15 procent er uenige i, at Nato er en tilstrækkelig garant for Danmarks sikkerhed, mens 45 procent er enige. [...] Selv om Trumps tvivlsomme forhold til Nato altså tilsyneladende ikke rokker ved danskernes tiltro, har Tænketanken Europas målinger også vist, at Trumps ageren får mange danskere til at bakke op om 'mere EU'. [...] Det er ganske sandsynligt, at danskerne skal til stemmeurnerne om forsvarsforbeholdet i den kommende valgperiode. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har for længst gjort klart, at han ser behov for et opgør med forbeholdet, og i en tale ved Tænketanken Europa i januar afviste socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, at gentage sin tidligere udmelding om, at forbeholdene skal være fundamentet for dansk europapolitik. For begge politikere er det den voksende globale uforudsigelighed og de 'ydre trusler', der gør det vigtigere for Danmark at gøre op med forbeholdet."
Kilde: Politiken, lødag., s. 6

Detaljer

Publikationsdato
4 Februar 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark